Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den er et brugbart arbejdsredskab. Den indehlder en beskrivelse af vres indsats fr et fremme elevernes trivsel g mdvirke mbning. Den er primært tænkt sm frebyggende, men giver gså bud på, hvad man knkret kan gøre, når skaden er sket. Denne trivselsplan er udarbejdet efter anvisninger fra DCUM (Dansk Center fr Undervisningsmiljø) g har været undervejs i en demkratisk prces, således at både elever, lærere, ledelse g sklebestyrelse har bidraget. Trivselsgruppen, sm er bestående af lærere g elevrådsrepræsentanter, har gennemarbejdet det indkmne materiale g indskrevet det i planen, sm til sidst er gdkendt af Pædaggisk Råd g Elevrådet. Indhld Definitiner g begrebsafklaring Status Frebyggelse Indgriben Ledelsens rlle Sklebestyrelsens rlle Opfølgning 1
Definitiner g begrebsafklaring Hvad frstår vi ved trivsel? At man har det gdt g føler sig gdt tilpas med dem, man er sammen med. Man trives i sine mgivelser herunder de fysiske rammer. Der skal være plads til, at man kan være sig selv samtidig med, at man anerkender g respekterer hinanden, gså hinandens særheder. Den enkelte skal have mulighed fr persnlig udfldelse g udvikling. Hvad frstår vi ved mbning? Mbning er gentagne drillerier/negative handlinger ver længere tid henvendt til den samme persn. Det kan udvikle sig til chikane bl.a. gennem gruppepres. Vedhldende udelukkelse af fællesskaber, f.eks. fødselsdage. Mbning kan gså være stiltiende ignrering, digital mbning via SMS, Facebk eller andre chatfra. Hvad frstår vi ved knflikter? Knflikter er uverensstemmelser (uenighed, sammenstød) mellem t eller flere persner. De viser sig sm f.eks. fysiske eller verbale slagsmål. Manglende accept af hinandens hldninger, der udvikler sig til knfrntatiner ftest pstået ved mangelfuld kmmunikatin. Status Status fr elevtrivslen 2011 Til at beskrive den aktuelle status vedrørende elevernes trivsel anvendes resultaterne fra Københavnerbarmeterundersøgelse fra 2011, hvr ca. 73,8% af eleverne fra 4. til 9. klasse svarede på spørgeskemaet. Tilfredshed med at gå i skle Her er kun vist et uddrag af undersøgelsen, sm bl.a. viste, at lidt ver 70% samlet set var tilfreds g synes m at gå i skle. Endvidere føler 82% sig trygge, når de er i skle. Mbning Med hensyn til mbning svarer lige ved 89%, at de ikke er blevet mbbet inden fr de sidste t måneder, hvilket er på niveau med de københavnske skler sm helhed. Det betyder dg, at der er 11%, der bliver mbbet. Medbestemmelse Når det gælder medbestemmelse m indretning af klasseværelse svarer 55% psitivt. Når det gælder medbestemmelse m, hvrdan man skal arbejde med et bestemt emne, svarer 51% psitivt. Til medbestemmelse m, hvad undervisningen skal mhandle, svarer 43% psitivt. Og endelig svarer 54% psitivt til, m elevrådet er nk med til at bestemme, hvad der skal ske på sklen. R g stemning i klassen På spørgsmål m, hvrdan stemningen nrmalt er i klassen, hvr nemt der er at kncentrere sig g hvr meget r, der er i klassen, svarer henhldsvis 62%, 62% g 47% psitivt. Mulighed fr at bevæge sig 2
På spørgsmål m, hvrvidt der er nk muligheder fr at lege g bevæge sig indendørs g udendørs på sklen, svarer henhldsvis 55% g 79% psitivt. Alt i alt Undersøgelsen viser, at relativt set ligger Peder Lykke Sklen på niveau med sklerne i København. Når det gælder tilfredshed med at gå i skle, ligger vi dg ver gennemsnittet. Der er dg, sm undersøgelsen indikerer, en række af de venstående mråder, hvr elevtrivslen kan frbedres. Frebyggelse Sklen har fire værdier, sm indarbejdes i årsplanerne g danner rammen m læringsmiljøet på Peder Lykke Sklen. Værdierne Demkrati Faglighed Fællesskab Respekt Hvad gør vi fr at fremme elevers sciale trivsel g mdvirke mbning? Skaber faste rammer sm fremmer medindflydelse, tryghed, stlthed, medansvar g engagement gennem samtale g frskellige aktiviteter (f.eks. drama md mbning, knflikttrappe, trin fr trin) Hlder klassemøder/frældremøder med trivsel på dagsrdenen. Mindst én gang årligt har vi elevsamtaler med trivsel på dagsrdenen. Vi har venskabsklasser g har etableret legegrupper. Eleverne inddrages løbende i frmuleringer af regler fr scialt samspil/relatiner på sklen. Aktiv inddragelse af AKT-lærere, elevmægling, klassemøder/blkråd/elevråd. Nøglerd frmuleret af eleverne Tlerance Gensidig respekt Persnligt rum Kmprmis Accept Psitiv energi Anerkendelse Indgriben Hvrdan griber vi ind, hvis vi plever mistrivsel, knflikter eller mbning hs én eller flere elever? 3
Frældre, lærere g klassen skal være pmærksmme på elevers trivsel. Klassen skal sige fra ver fr dem, der mbber. Den, der bliver mbbet, skal bede m hjælp, g der skal være mulighed fr at snakke med en lærer, uden at man føler sig sm stikker. Der skal være samtale med de implicerede g deres familier. Om nødvendigt skal andre af sklens resurcepersner inddrages, f.eks. mæglere, AKT-lærere eller SPtvhldere. Hvrdan griber vi ind ver fr de direkte invlverede? Samtale med de invlverede Elevmægling, mægling ved lærer g/eller AKT-indsats Evt. inddragelse af ledelse Evt. Familieklasse Evt. inddragelse af fritidshjem/klub Over fr hele klassen eller årgangen Samtaler i klassen/klassemøder Samtaler med vidner Elevmægling AKT-indsats Over fr frældrene Indkaldelse af frældre til de invlverede Ekstra frældremøde Over fr lærerteamet mkring klassen/årgangen Teamsamtaler Sklescialrådgiver Inddragelse af SP-mde Resurcecenter SSP PPR Inklusinsvejleder Ekstern supervisin (PPR) Hvrdan sikrer vi, at mbning ikke gentager sig? Ved at følge p på aftaler g lignende g have fkus rettet md, hvrdan miljøet g de sciale relatiner efterfølgende udvikler sig. Desuden skal fkus løbende være rettet md den frebyggende indsats. Hvrdan håndterer vi eventuelle prblemer i relatin mellem lærere g elever? Kllegasamtaler g styrket teamsamarbejde mkring tiltag/løsninger. Eleverne skal have frit talerum ved 4
klassemøder, uden at samtalen løber løbsk. Eleverne skal høres i frhld til at kmme med frslag til frbedringer. Den kllegiale håndtering kan være prblematisk. Teamet må inddrage ledelsen, hvis det bliver nødvendigt. Se vennævnte afsnit m lærerteamet fr klassen/årgangen. Ledelsens rlle Hvad gør ledelsen fr at fremme elevernes sciale trivsel g mdvirke mbning? På Peder Lykke Sklen er trivsel i fkus. Mbning er uacceptabelt g det er vigtigt at handle, når vi ser tegn på mistrivsel. Lærernes arbejde er rganiseret i team så der arbejdes tæt sammen m elevernes faglighed g trivsel. Sklens ledelse går fran i at have pmærksmhed på trivsel g at sklens værdier er den røde tråd. Ledelsen ønsker at fremme åbenhed g ærlighed mkring eventuel mistrivsel, sm en frudsætning fr at sklen i samarbejde med frældre, fritidshjem.a. kan handle. Skle-hjem samarbejdet er hjørnestenen i at sikre at mistrivsel bliver pdaget g taget hånd m. Ledelsen har fkus på at sikre en gd g åben kmmunikatin mellem skle g hjem. Det er ledelsens ansvar at de frebyggende indsatser g ressurcer er til stede g at sklens persnale har kmpetencer til at frebygge g gribe ind ved trivselsprblemer g decideret mbning. Hvrnår går ledelsen ind i knkrete prblemstillinger? Ledelsen understøtter lærerteamene, sm altid kan henvende sig til ledelsen med en knkret prblemstilling. Ledelsen drøfter sagens mfang med klassens lærere g frløbet krtlægges, så de direkte invlverede kan udpeges g inddrages. Med de ressurcer der er til rådighed aftales en handleplan i den enkelte situatin, g klassens lærere krdinerer tiltag, bservatin g pfølgning. Hvad gør ledelsen fr at udvikle de ansattes kmpetencer i frhld til at fremme elevernes sciale trivsel g mdvirke mbning? Sklen uddanner til stadighed persnale med særligt fkus på trivsel. De kan bruges på alle niveauer i det frebyggende g indgribende arbejde. Der kan gives hjælp i frm af råd g vejledning, supervisin eller undervisning i klasser i emner, der er direkte eller indirekte tilknyttet trivsel. Det drejer sig bl.a. m AKT-vejleder (adfærd, kntakt g trivsel) Sklepædagg SP-tvhldere Sklemæglere Legepatruljelærere Hvrdan sikrer ledelsen ptimalt samarbejdet mellem skle g fritidshjem mkring elevernes sciale trivsel? Fritidshjemspersnalet inviteres med til møder på sklen vedrørende elevers trivsel. Fritidshjemmet vil endvidere ftest blive inddraget i handleplansarbejdet. 5
Sklebestyrelsens rlle - At frhlde sig knstruktivt g inspirere til sklens trivselsplan i frbindelse med frnyelsen hvert 5. år. - At arbejde fr at frældrene tager medansvar i frhld til elevernes trivsel. - At være bindeled imellem frældrerepræsentanterne g ledelsen. - At inspirere frældrerepræsentanterne til at tage emner mkring trivsel p i klassen. - Afhlde wrkshp fr frældrerepræsentanterne hvert efterår i samarbejde med Brug Flkesklen. - Sklebestyrelsen har ansvar fr, at der er en pdateret g let tilgængelig flder til frældrerepræsentanterne mkring deres rlle. - At ledelsen fasthlder g udvikler tiltag fr inklusin. Opfølgning Københavnerbarmeteret sættes i værk én gang årligt, g der vil ud fra disse undersøgelser laves en analyse af resultaterne. Trivselsplanen redigeres én gang årligt g tages p til frnyelse ca. hvert 5. år. 6