Ntat Dat 16. august 2016 DGN Side 1 af 6 Medarbejderdrevet handlinger sm frandrer Indledning DS arbejder fr at skabe så gde arbejdsvilkår fr scialrådgivere sm muligt. Dette arbejde fregår på mange frskellige niveauer, igennem mange frskellige aktører g på mange frskellige måder. Det spænder således fra de centrale verenskmstfrhandlinger til TR s indsats i MED på den lkale arbejdsplads eller afdeling. Til de frskellige niveauer g aktører er der knyttet frskellige handlemuligheder eller aktinsmuligheder fr at påvirke vilkårene i den retning, DS ønsker. Fkus i dette papir er handlinger eller aktiner på de lkale arbejdspladser. Med det danske verenskmstsystem den danske mdel er der en fælles erkendelse g anerkendelse af, at der på alle arbejdspladser består en ledelsesret. Det er i krthed retten til at lede g frdele arbejdet g pgaverne. Ledelsen, eller dennes repræsentanter, bliver de centrale beslutningstagere. Deres beslutninger m ledelse af arbejdet, rganisering af arbejdet, tilrettelæggelse af arbejdsgange samt frdelingen af pgaver er definerende fr arbejdsvilkårene på den lkale arbejdsplads. Når vi ønsker at påvirke, ændre eller frbedre vilkårene på arbejdspladserne er beslutningstagerne altså et gdt sted at starte. I den sammenhæng kan vi skelne mellem t verrdnede rum/baner/spr, sm vi agerer i/på. Det er henhldsvis de frmelle g ufrmelle rum. Dette papir handler især m det ufrmelle rum, g frmålet er at inspirere læsere til at gøre meget mere brug af medlemsdrevet handlinger i det ufrmelle rum, frdi det har effekt g kan være med til at skabe psitive frandringer på arbejdspladserne. Men først følger lidt m det frmelle rum. Handlinger i det frmelle rum Når vi vil påvirke beslutningstagere, er vi nødt til at handle. Handlingerne kan af sig selv medføre en beslutning. Men fte har vi behv fr at bruge handlinger eller særlige aktiviteter sm løftestang fr, at beslutningstagerne bliver pmærksmme, eller at beslutningstagerne drøfter/beslutter nget bestemt, sm lige netp er det, vi sm kllegaer synes er væsentligt. Vi tænker fr det meste handlingerne i relatin til det frmelle indflydelsessystem, sm eksempelvis kan være TR-spret, MED-spret, AMIR-spret g/eller lønfrhandlingsspret mv. Her er der etableret en bane, sm både arbejdstager- g arbejdsgiverside anerkender, der er et sæt spilleregler i frm af aftaler mkring hvad g hvrdan, vi agerer på disse baner. Det frmelle rum er gså præget af, at aftalerne indehlder
Side 2 af 6 både pligter g rettigheder fr såvel arbejdsgiverne sm medarbejdstagerne. Organisatinerne g rganisatinernes repræsentanter klædes gdt på til at agere i de frmelle spr. Fr TR, FTR g AMIR sker det først g fremmest igennem DS s TR-uddannelse, sm er bligatrisk, men gså gennem Intrduktinssamtalen med TR, TR-møder, 1 til 1 sparring med rganisatinernes knsulenter, de årlige TRUS g på knferencer, netværk g møder i DS s reginer mv. I det frmelle rum er det gså de frmelle rller, sm er på banen, dvs. typisk TR, AMIR, FTR g knap så meget kllegaen eller den enkelte medarbejder. Omfanget af medlemsdrevet handlinger er derfr gså typisk mere begrænset. Medarbejderdrevet handlinger i det ufrmelle rum Når vi vil påvirke beslutningstagerne g deres beslutninger, eller når vi vil skabe frandringer, der giver bedre arbejdsvilkår, kan vi imidlertid gså tænke det ufrmelle rum ind. De ufrmelle rum er ikke reguleret sm de frmelle. Der er alt andet lige større bevægelsesfrihed, da der ikke er så mange regler g typisk heller ikke aftaler mkring, hvem sm har ansvar fr hvad, eller hvem sm må gøre hvad. Det er heller ikke defineret, hvem aktørerne er, dvs. det kan både være medarbejderne i deres egenskab af at være medarbejder (!) g dem sm gså har frmelle rller sm TR, AMIR ect. Det skal understreges, at selv m vi sm medarbejdere g klleger bevæger s ind i det ufrmelle rum, så betyder det ikke, at alt er tilladt. Alle er frtsat i et ansættelsesfrhld, g deraf følger visse frpligtelser. Men det betyder, at vi i de ufrmelle spr kan gøre nget andet g tage andre handlinger i brug end i det frmelle rum, g derved pnå en effekt, sm vi ellers ikke ville have pnået. Inden fr denne ramme kan stre g små, mere eller mindre kreative, mere eller mindre krævende, mere eller mindre kllegainvlverende handlinger sættes i spil. Vi kan srtere handlingerne i tre kategrier: Aktivistiske handlinger Ledelseslignende handlinger Mere plitiske handlinger Nedenfr følger en række ideer til frskellige handlinger inden fr de frskellige kategrier af handlingerne i det ufrmelle rum, dg startende med det frmelle spr. De knkrete ideer kan både være handlinger, sm allerede har udfldet sig på scialrådgiverarbejdspladser, men gså blt ideer g inspiratin til hvad scialrådgivere måske gså kunne prøve at gøre.
Side 3 af 6 Det frmelle spr Det frmelle rum kendetegnes ved at være frmelt g fregå gennem møder, frhandlinger g udvalg (MED/HMU). Arbejdet her er fte frtløbende, g der tænkes typisk i årshjul. Knkrete eksempler kan være: Afhlde fællesmøde med ledelsen Udvikle løsningsfrslag med medarbejderne Frmulere frventninger til ledelsen Dkumentatin af udviklingen (af f.eks. sagstal, tid i frbindelse med dkumentatin, tid til brgerne sv.) Sætte deadlines fr lønfrhandlinger i et årshjul Vidensdeling Beskrive de gde frløb med brgerne der hvr det lykkes Høringssvar Frventningsafstemning med ledelsen (frventninger, krav, retning, mål) Udarbejde handleplaner sammen med ledelsen Nedsætte arbejdsgrupper Lønstrategi i klubben g bruge MUS samtalerne strategisk Evalueringer af indsatser g prjekter Aktivistiske handlinger Aktivistiske handlinger er især gde til at bringe synlighed mkring prblemer g løsninger. Samtidig invlverer aktivistiske handlinger i højere grad kllegaerne på en arbejdsplads. Endelig kan de typisk gså være frhldsvis lette at realisere, g sm medarbejdergruppe kan vi med en frhldsvis lille indsats pleve en effekt. De kendetegnes gså ved at være ufrmelle g fte spntant pstået, fregår kllektivt g relatinelt, er tit kreative g synliget, g arbejdet g handlingen er typisk tidsmæssigt afgrænset. Eksempler g ideer på aktivistisk handlinger kan nærmest være alt kun fantasien (g dine frpligtelser sm ansat) sætter grænser: Lave en lønfrhandling fr ledelsen, så de ser et eksempel på det Medarbejderne stillede en papfigur i fyeren til at byde brgene velkmmen med et infrmatinsskilt, kaffe g vand, frdi de plevede at der manglede en bedre mdtagelse af brgerne. Handlingen skabte synlighed verfr ledelsen, der blev pmærksmme på prblemet g at de (ledelsen) kan skabe løsninger med medarbejderne. På skæringsdagen fr ttal rygefrbud i arbejdstiden g på kmmunens matrikel frud havde løbet en meget følelsesmæssig debat med megen frustratin til følge sendte TR en mail ud m at huske rygepausen g kmme frbi hendes
Side 4 af 6 plads her bød hun på en lakridspibe til alle besøgende, herunder ledelsen. Det lettede gevaldigt på den samlede frustratin hs medarbejderne. Frustratin ver IT-systemer, sm ikke virker, fik medarbejdere til at pacere en planche et centralt sted, hvr både medarbejdere g ledelse km frbi jævnligt. På planchen skrev medarbejderne eksempler på når de spildte arbejdstid pga. ITsystemer, sm ikke virker g viste på den måde, at ITsystemerne spiste deres tid g ikke kernepgaven. Vi hænger et krt ver Danmark/vres reginale/kmmunale mråde p på kntret, hvr vi skriver på, hvad lønnen er de andre steder, så det skaber klarhed ver, at vi er lønmæssigt bagud Vi går alle rundt i en uge med et skilt på tøjet, hvr der står, hvad vi får i løn Købe mrgenbrød g besøge en afdeling (mål: Stærkere fællesskaber med dem, der arbejder et andet fysisk sted) Vi skriver ønsker (hvrdan vil vi gerne have det + hvad der er gdt i dag) på sedler g lægger i ballner, g så afleverer vi buketten af ballner til ledelsen Vi laver en prblemslange, hvr kllagerne har skrevet prblemer på blde g bundet dem sammen i en lang slange Medarbejderne skrev ønsker til ændringer ned g lavede en julekalender til ledelsen sm hver dag åbnede en låge g fik et ønske medførte at ledelsen er gået i dialg m ønskerne g medarbejderne har pririteret i dem (man kan ikke alt på en gang) Invitere ledelsen i praktik hs medarbejderne Invitere til g afhlde lyttemøder, hvr beslutningstagere lytter til s En kllega skulle stppe efter praktik g løntilskud, sm kllegaerne ellers meget gerne ville have behldt. Kllegaerne besluttede at tage t blmster med hver fra haven g der blev bundet en fin buket til kllegaen sm hldt p. Det blev en speciel plevelse at arrangere det sammen g det viste g styrkede sammenhldet. Persnlige hjemmelavede invitatiner til scial samvær på arbejdsplads (bøf g bwl) Bagte kage til pressede klleger, sm blev meget glade g rørte, følte sig set g at kllegaerne satte pris på dem. Ledelseslignende handlinger Ledelseslignende handlinger kendetegnes ved, at de invlverede ændrer egen praksis individuelt eller kllektivt g at handlingerne typisk er nget, man ville frvente ledelsen ville (ønske at) igangsætte. Det er typisk mere tidskrævende handlinger, sm er præget af at være en prces, hvr der skal ske en række ting, men gså at der før eller siden vil være en ledelsesmæssig invlvering.
Side 5 af 6 Et knkret eksempel var i Århus kmmune, hvr der blev nedsat arbejdsgruppe af FTR, afhldt faggruppemøde, arbejdsgruppen afhldt et møde med alle medarbejdere der skulle svare på samme fem spørgsmål, den lkale ledelse var inddraget. Undersøgelsen mundede ud i 15 sider med citater sm arbejdsgruppen sammen med ledelsen identificerede løsningsfrslag til, hvilket igen blev frelagt fr øverste ledelse g plitisk udvalg. Arbejdsgruppen blev inviteret til udvalgsmøde g præsenterede situatinen, resultatet var pnrmering på ca. 10 scialrådgiverstillinger. Andre ideer g eksempler kan være: Selv beskrive målsætninger g retning fr vres arbejde, sm vi savner fra ledelsen Skrue ned fr målsætningerne g/eller lave realistiske målsætninger Definere kernepgaven Lave et scialt kapital-træ, sm dels hænger synligt g dels beskriver bladene de værdier g måder at være sammen på, sm er rigtige gde fr dem, f.eks. tillid. Kllegaerne så en sammenhæng mellem det g artikel i Scialrådgiveren m at lære hinanden bedre at kende g få kendskab til hinandens ressurcer. Synliggøre egne pririteringer Ændre arbejdspladskultur Mere plitiske handlinger De mere plitiske handlinger kendetegnes ved at være eksternt rettet, f.eks. gennem medier, sciale medier, byråd, reginer, flketing g herunder kan det både være frmelt g ufrmelt g kreativt. Det indebærer gså typisk at gøre brug af sin ytringsfrihed sm ffentlig ansat. DS har udarbejdet en pjece, sm handler m at sige nej til ulvlig praksis. Sm led i at være i et ansættelsesfrhld er der visse pligter g rettigheder sm kan være relevante at kende til, når man gså ønsker at gøre brug af sin ytringsfrihed. Der har i fråret 2016 været en del debat m, at ffentligt ansatte ikke er trygge ved at gøre brug af ytringsfriheden g/eller mulighed fr at frhlde sig kritisk til de ffentlige arbejdspladser. Det er stærkt anbefalingsværdigt, at scialrådgivere gør sig bekendt med DS anbefalinger i pjecen, frdi der netp følger frskellige pligter g rettigheder alt efter, m man udtaler sig sm ffentligt ansat, en gruppe scialrådgivermedarbejdere eller sm brger i en kmmune. DS har i øvrigt planlagt en undersøgelse af netp, hvrdan scialrådgivere plever deres muligheder fr at sige fra g/eller udtale sig ffentligt m frhld g vilkår på de ffentlige arbejdspladser. Når undersøgelsen ffentliggøres vil DS gså give anbefalinger på, hvrdan vi stadig kan prøve at påvirke g ændre vilkårene på de lkale arbejdspladser. Ideer g eksempler til de mere plitiske handlinger kan være:
Side 6 af 6 Under underviserknflikten blev der skabt en flash mb: deltagerne frøs i 30 sekunder g trak et skilt p med budskabet, dette skete med fire minutters interval i et afgrænset tidsrum i et indkøbscenter. Udarbejde høringssvar Deltage i byrådsmøder husk m det er sm brger eller ansat g at der er frskellige pligter g rettigheder knyttet til de frskellige rller Invitere plitikere på besøg Vise eksempler på mfanget af arbejde Brev til plitikerne Stå ved byens indfaldsveje p til budgetfrhandlingerne med skilte med Nej tak til velfærdsfrringelser Skrive krnik m det frhld man ønsker at frandre g hvrfr På den lkale gågade stille p g illustrere hvrdan scialrådgivere g andre faggrupper drukner i bureaukrati svømmebassin g papir sm vandet man drukner i Tværgående eksempler De knkrete ideer g eksempler lader sig ikke altid kategrisere entydigt, g de fleste eksempler kan kategriseres flere steder. Herudver er der flere knkrete eksempler sm både er aktivistiske, mere plitiske g/eller måske gså har ledelseslignende handlinger i sig. Et eksempel herpå er fra Aalbrg kmmune, hvr der blev nedsat en tværgående DS g andre rganisatiner aktinsgruppe pga. fr strt arbejdspres, da kmmunen skulle mdtage langt flere flygtninge. Opgaver blev frdelt mellem gruppens medlemmer, således at ngle skrev bekymringsbreve til byrådsplitikerne, andre havde pressekntakt, ngle hldt kllegerne infrmeret, g andre igen dækkede de møder, sm bekymringsbrevene afstedkm. Det var en længere (g angiveligt plitiske) prces, men mundede ud i, at der løbende er blevet tilført ressurcer til den knkrete afdeling. Et andet eksempel med både elementer af både ledelseslignende g aktivistiske handlinger er fra Tårnby kmmune. Scialrådgiverne har her lavet en vide med navnet: "Sygeplitikken er blevet syg". Videen er lavet med en humristisk tilgang til den lkale sygefraværsplitik, sm både medarbejdere g mange ledere ikke finder hensigtsmæssig. Det er lykkedes dem at invlvere både ledere, brgmester, HR-chef g HKs FTR i videen. Videen blev vist til den årlige julefrkst g affødte bl.a., at HR måtte ud i alle afdelinger i kmmunen fr at frklare sygefraværsplitikken.