Projekt 9.10 Differentiation af potensfunktioner ved hjælp af binomialformlen

Relaterede dokumenter
Differentiation af potensfunktioner

Projekt 3.1 Potensbegrebet og geometriske rækker

Projekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet

Projekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet

Projekt 4.1 Potensbegrebet og geometriske rækker

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion b Ligninger d

Komplekse tal Matematik og naturfag i verdensklasse, Komplekse tal

Analyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.

Kap. 1: Integralregning byggende på stamfunktioner.

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. 1. Integralregning

3.-årsopgave, matematik Tønder Gymnasium & HF

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Sammensætning af regnearterne - supplerende eksempler

Kap 1. Procent og Rentesregning

a b cos. n=1 er positiv på N. Vi kan nu benytte sammenligningskriteriet (sætning ) og sammenligne 2a sin ( )

Lidt Om Fibonacci tal

Opgave 1. a) f : [a, b] R er en begrænset funktion for hvilken. A ε = {x [a + ε, b] f(x) 0}

Elementær Matematik. Polynomier

FUNKTIONER del 2 Rentesregning Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

BEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN

Taylors Formel og Rækkeudviklinger

Projekt 9.1 Regneregler for stokastiske variable middelværdi, varians og spredning

Integralregning. 2. del Karsten Juul

Grundlæggende matematiske begreber del 1

Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del Karsten Juul

Noter om Kombinatorik 2, Kirsten Rosenkilde, februar

Finitisme og Konstruktivisme. 22. November 2010

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter

Sandsynlighedsregning og statistisk

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb

Kommentarer til VARIABLE

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 15

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

MATEMATISK FORMELSAMLING

Projekt 2.1 Det gyldne snit og Fibonaccitallene

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Hvordan Leibniz opfandt integralregningen

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Projekt 0.7. Vinklens tredeling og konstruerbare tal

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

Trigonometri. Matematik A niveau

Projekt 1.3 Brydningsloven

Introduktion til uligheder

Analyse 1, Prøve maj 2009

Simple udtryk og ligninger

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Introduktion til uligheder

Eksponentielle Sammenhænge

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

1 skaren af exp = den naturlige

Uge 37 opgaver. Opgave 1. Svar : Starter med at definere sup (M) og inf (M) :

6 Populære fordelinger

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver Side 1

J 5aaa-Tfahhabhanfabna : aa-tfahhabhaø+ab+a. øt4bb4nøbfa. i 5 5abf7øTøh.4.7j9a. a a a

Supplerende noter II til MM04

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353

Integration ved substitution og delvis (partiel) integration

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

Om Følger og Rækker. Nyttige Grænseværdier. Nyttige Rækker. Carsten Lunde Petersen. lim. lim = 0. lim (1 + x n n )n = e x. n n n.

Sandsynlighedsregning og statistisk. J. C. F. Gauss ( ) Peter Haremoës Niels Brock. 9. april 2013

Statistik Lektion 4. Kovarians og korrelation Mere om normalfordelingen Den centrale grænseværdi sætning Stikprøvefordelingen

Bjørn Grøn. Analysens grundlag

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Løsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, Bin Packing Problemet

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Lektion 6 Bogstavregning

Renteformlen. Erik Vestergaard

Ledighedsstatistik, juli 2013

Notater til Analyse 1

Ledighedsstatistik, maj 2013

Løsningsformel til Tredjegradsligningen

Lektion 6 Bogstavregning

Matematik A. Højere handelseksamen. Formelsamling

Udskiftning af et tag antages at vare 2-6 dage. Denne tidsperiode antages at være fastlagt ved følgende symmetriske tæthedsfunktion

MM501 forelæsningsslides

MM501 forelæsningsslides

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

og Fermats lille sætning

Projekt 2.1 Det gyldne snit og Fibonaccitallene

Projekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft

Projekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

Formelsamling Matematik C Indhold

TAL OG BOGSTAVREGNING

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

- et værktøj til fejlrettende QR-koder. Projekt 0.3 Galois-legemerne. Indhold. Hvad er matematik? A, i-bog

Note til Spilteori Mikro 2. år 2. semester Erik Bennike. Note til Spilteori

Meningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504)

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Projekt 4.11 Produkt- og brøkreglerne for differentiation

Transkript:

Projet 9.1 Differetitio f potesfutioer ved jælp f iomilformle 1. Pscls tret og iomilformle Vi strter med t mide om t poteser f toleddede størrelser, de såldte iomer, udreges ved jælp f Pscls tret, idet oefficietere, år m r gget pretesere ud, etop stmmer fr de tilsvrede ræe i Pscls tret: ( + ) 1 1 ( ) 1 1 + + ( + ) 1 + 2 + 1 2 2 2 ( + ) 1 + 3 + 3 + 1 3 3 2 2 3 ( + ) 1 + 4 + 6 + 4 + 1 4 4 3 2 2 3 4 1 1 1 1 2 1 1 3 3 1 1 4 6 4 1... Begrudelse er meget simpel: Når m udreger ( ), vor espoete er et turligt tl, dvs. 1, 2, 3, 4,, sl m gge preteser ud: ( + ) ( + ) ( + ) ( + )... ( + ) Det gøres ved på lle mulige måder t vælge et led fr ver f pretesere, dvs. ete et eller et, og gge dem smme. Vælger vi f ver gg fås idrget, vælges et de første gg og derefter et de øvrige gge fås 1 idrget osv. D vi ver gg r etop 2 vlg fås i lt 2 idrg, der til sidst smles som vist i semet ovefor. Du læse mere om Pscls tret i C-oge side 24, pitel 7 fsit 1: Regig med tl og preteser, smt B-oge side 15, pitel 3, fsit 4.3: Polyomiere i Pscls tret, side 348, pitel 8, fsit 2.1: Pscls tret smt side 391, pitel 9, fsit 2.4: Tællemetoder og iomiloefficieter. + 1 Her oterer vi os lot t idrget u fremommer é gg. Bidrget fremommer gge fordi leddet 2 2 ( 1) vælges fr forsellige preteser. Bidrget fremommer gge fordi det første vælges 2 på måder, det det på 1 måder og d ræefølge er ligegyldig r vi tlt lle prree med 2 gge, vorfor 3 3 ( 1) ( 2) vi dividerer med 2. Bidrget fremommer gge fordi det første vælges på måder, 123 det det på 1 måder og det tredje på -2 måder, me d ræefølge er ligegyldig r vi tlt lle triplere med 321 gge, vorfor vi dividerer med 321. Der gælder ltså iomilformle: 1 ( 1) 2 2 ( 1) ( 2) 3 3 ( + ) + + + +... + Øvelse 1: ) Udpeg de tilsvrede oefficieter i Pscls tret. 218 L&R Uddelse A/S Vogmgergde 11 DK-1148 Køev K Tlf: 43533 Emil: ifo@lru.d

2. Differetitio f potesfutioe, vor er et turligt tl. Når vi sl differetiere potesfutioe p( )... og øser t vede tretrisregle i de de versio, strter vi med t opsrive setældige gge 1. tri: p( + ) p( ) ( + ) Dee sl u omsrives pssede, me er vi jo vede iomilformle: 2. tri: p( + ) p( ) ( + ) 1 ( 1) 2 2 ( 1) ( 2) 3 3 + + + +... + 1 ( 1) 2 2 ( 1) ( 2) 3 3 + + +... + 1 ( 1) 2 ( 1) ( 2) 3 2 1 + + +... + Til sidst sl vi lde tilvæste gå mod og rgumetere for vd der ser uder græseovergge: 3. tri: p( + ) p( ) 1 ( 1) 2 ( 1) ( 2) 3 2 1 + + +... + Det første led fæger ie f, dvs. det er ostt uder græseovergge, mes de øvrige 1 led ideolder stigede poteser f, dvs. de går mod. Der gælder derfor: p( + ) p( ) 1 år Kolusio: Altså er potesfutioe p( )... differetiel i gge og der gælder p'( ). 1 Dette fslutter eviset i det tilfælde vor espoete er et turligt tl. 218 L&R Uddelse A/S Vogmgergde 11 DK-1148 Køev K Tlf: 43533 Emil: ifo@lru.d

3. Differetitio f potesfutioe, vor er et vilårligt tl. I Hvd er mtemti? id 2 r vi i pitel 5B evist formle for differetitio f potesfutioer. Beviset ygger på eds til differetitio f espoetilfutioer, smt på regle for smmest differetitio. I mtemtiistorie gv m dre eviser, og vi vil ger give ie et striget evis, me e sdsyliggørelse f formle ud fr geometrise etrgtiger. Først emærer vi t grfe for potesfutioe er sruet smme på e speciel måde som vi esrev i id 1, pitel 5, fsit 4.1 om slerig (side 183): Sætig 4: Slerig f potesfutioer Ld y være e potesfutio. Så gælder følgede: Hvis de ufægige vriel sleres op med ftore, så liver de fægige vriel y sleret op med ftore. Hvis de ufægige vriel r værdie 1 og sleres op med tllet får de værdie. De fægige vriel y vil d sleres op med ftore ftore 1. Dermed vil de lole ældig, idet de lodrette tilvæst mes de vdrette tilvæst ældig i er derfor 1 liver y y liver sleres op med gge så stor, gge så stor. De lole gge så stor som de lole ældig i 1. Der gælder derfor de følgede simple smmeæg mellem tgetældigere p'( ) : p'(1) og Sætig: Hvis potesfutioe p() er differetiel i 1 vil de også være differetiel i gælder: 1 p'( ) p'(1) og der Vi mgler ltså u t vise t potesfutioe er differetiel i 1 og t de lole ældig i 1 etop er. Slerigsrgumeter er så cetrle for potesfutioer t vi lige getger det med rug f tretrisregle og udyttelse f potesregereglere: Når vi sl differetiere potesfutioe p() med rug f tretrisregle strter vi med t opsrive setældige 218 L&R Uddelse A/S Vogmgergde 11 DK-1148 Køev K Tlf: 43533 Emil: ifo@lru.d

1. tri: p( + ) p( ) ( + ) Dee sl u omsrives pssede, me er vi jo vede potesregereglere. VI stiler u mod t omsrive setældige i så de yttes til setældige i 1: 2. tri: p( + ) p( ) ( + ) 1+ 1+ 1+ 1 1 1 + ( ) 1 1+ 1, med Me det viser etop t setældige i setældige i 1 med tilvæste, vor med tilvæste er de smme som 1 gget med. Det er etop som forudsgt f slerigsrgumetet. Til sidst sl vi lde tilvæste gå mod og rgumetere for vd der ser uder græseovergge. Me d tilvæstere og er proportiole er det etop det smme som t lde gå mod : 3. tri: p( + ) p( ) 1 (1 + ) 1 De første ftor fæger ie f, dvs. de er ostt uder græseovergge, mes de de ftor etop er setældige i 1, som forudst potesfutioe er differetiel i 1, etop går mod tgetældige. Der gælder derfor: p( + ) p( ) 1 p'(1) år Kolusio: Altså er potesfutioe p() differetiel i og der gælder p'( ) p'(1). 1 218 L&R Uddelse A/S Vogmgergde 11 DK-1148 Køev K Tlf: 43533 Emil: ifo@lru.d

4. Newtos rgumet - de uedelige iomilræe Vi mgler så t rgumetere for t potesfutioe ret ftis er differetiel i 1 med differetilvotiete. Det første stære rgumet for dee påstd stmmer fr Newto og selv om det ie er striget o til t fugere som et evis i modere forstd er det et uyre cetrlt rgumet. Newtos udggsput vr iomilformle ( 1) ( 1) ( 2) + + + + + + 1 2 2 3 3 ( )... Newto gættede på t formle i vireligede gjldt for lle espoeter med de vigtige forsel t der i så fld liver tle om e uedelig ræe idet oefficietere ( 1) ( 1) ( 2),,,... 1 Nu ie lægere utomtis liver ul, år vi fortsætter læge o, d ie lægere eøver være et turligt tl. Newto idførte ltså de uedelige iomilræe: ( 1) ( 1) ( 2) 2 3 (1 + ) 1 + + + +... H vidste t formle vr orret år espoete vr et turligt tl og ræe dermed e edelig sum, me vr også i std til t otrollere ræe for specielle værdier såsom -1 og ½, Øvelse 2: ) Opsriv iomilræe for -1 og gør rede for t der etop fremommer e uedelig votietræe på 2 3 forme + q + q + q +..., vis sum du måse eder f fr og 1, pitel 3, fsit 4.1, s. 125. 1 q ) Beyt dette til t rgumetere for t Newtos uedelige iomilræe giver det orrete resultt for -1, år lot ligger mellem -1 og 1. Me Newto ue jo ie vide om s formel vr gyldig i lle mulige dre tilfælde. H gjorde d e dyd f ødvedigede og vedte prolemstillige om: H rugte i stedet formle for de uedelige iomilræe til t defiere vilårlige poteser. Så læge ligger mellem -1 og 1 vil de uedelige ræe emlig ue ruges til t udrege potese (1 + ) med lige så mge decimler m måtte øse det ved lot t tge tilstræeligt mge led med. For dre værdier f må m eytte sedige sleriger til t fide værdie. Det vr Newtos olleg Wllis, der vde idført ruge f de geerelle poteser og det vr Newto, der i prsis viste vord de ue udreges og dermed gv dem susts. Tror vi på Newtos iomilformel, vi u vede tretrisregle for t fide ud f om potesfutioe p() er differetiel i 1 (Newto selv vedte fluiosmetode i stedet for tretrisregle, me rgumetet er det smme): 218 L&R Uddelse A/S Vogmgergde 11 DK-1148 Køev K Tlf: 43533 Emil: ifo@lru.d

Vi strter ltså med t opsrive setældige 1. tri: p(1 + ) p(1) (1 + ) 1 Dee sl u omsrives pssede, me er vi jo vede iomilræe: 2. tri: p(1 + ) p(1) (1 + ) 1 ( 1) 2 ( 1) ( 2) 3 1 + + + +... 1 ( 1) 2 ( 1) ( 2) 3 + + +... ( 1) ( 1) ( 2) 2 + + +... Til sidst sl vi lde tilvæste gå mod og rgumetere for vd der ser uder græseovergge: 3. tri: p(1 + ) p(1) ( 1) ( 1) ( 2) 2 + + +... Det første led fæger ie f, dvs. det er ostt uder græseovergge, mes de øvrige led ideolder stigede poteser f, dvs. de går mod. Newto sluttede derfor t lle de uedeligt mge øvrige led forsvdt: p(1 + ) p(1) år I dg er vi lidt mere forsigtige med de slgs slutiger! E uedelig sum eøver ie gå mod ul re fordi lle leddee går mod ul. Det er f ere i itegrlregige, vor relet fides som græseværdie for e uedelig sum f små reler, der ver for sig går mod ul. Me der sulle gå et pr årudreder før m for lvor fi styr på såde rgumeter! Kolusio: Altså er potesfutioe p() differetiel i 1 og der gælder p'(1). Dermed gælder der lt i lt: Potesfutioe p() er differetiel i og der gælder p'( ). 1 Dermed r vi også givet et rgumet for formle i det tilfælde vor espoete er et vilårligt tl. Det strigete evis er som sgt givet i grudoges pitel 5B. 218 L&R Uddelse A/S Vogmgergde 11 DK-1148 Køev K Tlf: 43533 Emil: ifo@lru.d