1 skaren af exp = den naturlige
|
|
- Mette Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ekspoei- og rimefukioer Repeiio (primær.-ksse-sof suppere med differeiregigs-overvejeser) Fukiosskre f ( ) ep ( ) fsægger for R + \{ } ekspoeifukioer. Specie kdes ( ) ep( ) ekspoeifukio. Referece: GDS, s e skre f ep de urige f ep med værdiere Figure heruder viser grfere for fukioere ( ) ( ),, e og 3 sm for hver f disse grfer gee i grfe med førsekoordi i rørigspuke. e kdes de urige (ysk: die Euersche Zh). e er e irrio, de vi sige e R \ Q; der gæder med hehodsvis og decimer føgede iærmeser: e e fig. MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. f 4 sider
2 For ekspoeifukioer f ( ) ( ) () Dm( ep ) R () ( ) Vm ep R + (4) ep ( y) ep ( ) ep ( y) ep ( ) ep ( y) ep ( y) ep gæder: + y y + ( ) ep ( ) ( )( y) ep ( y) ep y ep ep, foruds ep d d ( ) ep( ( ) ) y y y ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ep ep e ' ( ) ( ) ep ( ) er mooo voksede, hvis > ep ( ) er mooo fgede, hvis < < (3) ep ( ) er mooo -kse er vdre sympoe i grfe for ep ( ) ep ( ) (5) ep ( ) + ep ( + ) ep ( ), kdes ekspoeifukioes grud Hver gg der dderes i -værdiere, muipiceres de ihørede y - værdier så med. M kue så e om e gge-væks. Ti SAMMENLIGNING: g, b + fsægger for R og b R skre f ieære fukioer. Her gæder åbebr: g b + + b + b + + g fukiosskre ( ) b ( ) ( ) ( ) ( ), b, b Hver gg der dderes i -værdiere, dderes der her i de ihørede y -værdier. Lieær væks kue så kdes e pus-væks. HUSK: der er fgørede forske på skre f ekspoeifukioer f ep og skre f poesfukioer p ( ). ( ) ( ) De er fkisk muig defiere ekspoeifukioer som fukioer, der opfyder beigesere () i (5), og muig vise, der fides e såd fukio for hver eese. R + \{ } MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. f 4 sider
3 Ld os mide os sev om oge grudæggede begreber. GRUNDLAG INJEKTIVITET (e-eydighed) er geere defiere ved: E fukio f er ijekiv (e-eydig), hvis der gæder: Dm : ( f ) f ( ) f ( ),. Grfisk beyder de, e vikårig vdre ije højs k skære grfe i é puk. INVERS fukio er geere defiere ved: Ld f være e ijekiv fukio. Ved de iverse fukio i f forsås de fukio f. ( y) HUSK, f, der opfyder: ( y) f ( ) y f besemmes så ved øse igige f ( ) y med hesy i (omved) fukio. f er e smmehægede symbo, der beyder ivers De føger umiddebr, f hr så INTET gøre med ( f ( ) ) ( f ) Vm( f ) og Vm ( f ) Dm( f ) Dm sm om smmesæigere, ( f f )( ) f ( f ( ) ) f ( y ) ( f f )( y) f ( f ( y) ) f ( ) y. og,. f ( ). Hvis G beeger grfe for f og G beeger grfe for {(, y ) y f ( ) } og G ( y, ) f ( y) G { }. f, gæder Der gæder så: (, y ) G y f ( ) f ( y) ( y, ) G. Idege i smme koordisysem vi e puk (, y ) så igge på grfe for f hvis og ku hvis puke med de ombyede koordier ( ) y, igger på grfe for f. De o grfer er så hides spejbiede i ije med igige y. MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 3 f 4 sider
4 D ep ( ) er moooe fukioer, er ( ) ep ijekive (e-eydige) fukioer. De vi sige, der eksiserer ihørede iverse (omvede) fukioer. Disse kdes rimefukioer: de vi sige: Specie kdes ( ) ( ) g( ) Briggscher Logrihmus) og ( ) ( ) ( ) ep ( ) ( y) ep ( ) y. -s-rime (ysk: dekdischer eer de urige rimefukio (ysk: e üricher Logrihmus, i: rihmus uris). De er overvejede de o rimefukioer, vi rbejder med. Figure heruder viser grfere for fukioere ep ( ) og ( ) sm ije med igige y. D de o fukioer er hides omvede, er grfere hides spejbiede i ije med igige y. fig. MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 4 f 4 sider
5 D rimefukioer og ekspoeifukioer er hides iverse, overger rimefukioe e række egeskber (med pssede oversæese). For rimefukioer ( ) Dm( ) R + Vm( ) R ( y) ( ) ( y) + y y ( ) y ( ) ( ) ( y) med R + \{ } ( ) ( ) ( ) ( ) d d ep gæder: ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) d ( ) d ( ( ) ) ( ) ep ( ) ( ) ( ) ( ) d d ( ) e ( ) ( e ) ( ) er mooo voksede, hvis > specie er både ( ) og ( ) mooo voksede er mooo fgede, hvis < < ( ) ( ) ( ) ( ) ( e ) y -kse er odre sympoe i grfe for ( ) MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 5 f 4 sider
6 Figure heruder viser grfere for ( ) (svrede i ( ) ), 3 og med værdiere (svrede i ( ) ).,, e fig. 3 Probemer Der er o probemer i forhod i ekspoei- og rimefukioere, som vi er gåe oge e he over.. De er ikke på forhåd kr, hvd sk beyde for irrioe R \ Q. De er ikke på forhåd kr, hvd der defierer de irrioe e MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 6 f 4 sider
7 Probem, for irrioe R \ Q Vi k forså ved skrid for skrid udvide mægde f muige -værdier, hvis vi smidig skrid for skrid idsævrer mægde f muige -værdier: z R N... gge R \{ } R \{ } N R \{ } z Z se ovefor R + N, hvor, om se ovefor p R + p N, N p p p p ( ) se ovefor, p R + p N, N p p se ovefor, r R + r Q for r Q fides p Z og N så p r, dermed gæder p r, se ovefor Me dee forsåese k ikke umiddebr udvides i R + R??? Der må gæde oge i reig f : r R + R for r, hvor r Q Grfisk kue vi sige, pukere ( ) grfe for fukioe ( ), for irrioe R \ Q udfyder huere i f, hvis vi idskræker os i ege de for Q. MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 7 f 4 sider
8 Probem, defiiio f de irrioe e Vi k differeiere ekspoeifukioe f ( ) ( ) differeskvoiee og bruge re-ris-rege ep ved se på f f ( + ) + +. Hvis vi ger, f ( ) ( ) åbebr + f im im, så f ( ) f ( ) f '( ) ' og specie ( ) f ( ) f '( ) f '( ) f '( ) f '. ep er e differeibe fukio, så gæder Vi k så øjes med udersøge, om f ( ) ( ). ep er differeibe i De urige ekspoeifukio k defieres som de ekspoeifukio, hvis ge med førsekoordi i rørigspuke hr hædige, for hvike de så gæder + e e (*) im eer '( ) f. e For de urige ekspoeifukio vi der så gæde f ( ) f ( ) f '( ) f ( ) f ( ) ' eer ( e ) e e e e e e '. SAMMENSAT FUNKTION Vi husker, vi k differeiere smmese fukioer: ( f g) '( ) f '( g( ) ) g '( ) Referece: GDS, s. 6-. MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 8 f 4 sider
9 Dee k vi bruge i u se på de reserede ekspoeifukioer: f ( ) ( ) e og dermed f ( ) ( ) e ( ) ( ) ( ) ( )' ( e )' e ( ) ( ) ( ) f ( ) '. Hvis de er muig defiere e e som beskreve ovefor, er de urige ekspoeifukio differeibe i, dermed differeibe i hee R og dermed er e ekspoeifukioer differeibe i hee R. Der er dre måder defiere e. F.eks. gæder e im + eer e !!!! 3! 4! 6 4 FAKULTET DEFINTION for N gæder: 3... ( )!,! eer eriv: DEFINTION for N gæder:! og! ( )! Tisvrede er der dre måder defiere de urige ekspoeifukio, f.eks.: ep. ( ) e! MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 9 f 4 sider
10 Hvis vi defierer e på e f disse erive måder, må vi i sede for defiere (* s. 8) vise, (* s. 8) gæder. De k f.eks. gøres med udggspuk i e grfisk iggese: De ses f figure fig. 4 h < h < + h e + h + h ser vi på < <, gæder så + ( ) ( ) + e + e + og dermed for < < o for < < im e + e im im ( + ) im + e + e im im+ + ( + ) føgeig må udfr e sdwichbergig i begge ifæde gæde im e så '( ) f. e MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. f 4 sider
11 E eriv vej Ld os e øjebik og i rese f dee ppir gemme, hvd der sår på de foregåede sider, og i e vis forsd sie vores hididige eori på hovede. Fukioe f ( ) er veked. Idskræker vi os i Dm( f ) R +, så er fukioe både koiuer og mooo fgede. Hver f egeskbere koiuer og mooo er hver for sig isrækkeige i kue sige, fukioe er iegrbe. (Referece: VI, s. 39, 45, 7 o..) DEFINITION: ( ) f ( ) Iegrfukioe ( ) d d, hvor f ( ) og ( f ) Dm R + eksiserer så og er e smfukio i f ( ). De vi sige, ( ) d d d er differeibe og '( ) d f ( ). D f ( ) er e posiiv fukio, gæder, ( ) uder grfe for f ( ) og. d giver ree f område, over -kse og meem de odree ijer med igigere fig. 5 MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. f 4 sider
12 Ld os se på egeskber for ( ) Der må gæde: ( ) Dm( ) R + ( ) ( ) > ( ) > og < ( ) < d ( 4) er mooo voksede i hee Dm( ) R + '( ) specie '( ), grfe for hr så e ge i skærigspuke med -kse, der hr e hædig på ( 5) s, R + : ( s ) ( s) + ( ) fordi: rgume s s d s s s ( ) d + d d + s d d + d s s s s d + dz ( s) + ( ), z hvor vi hr brug idskudsrege, i de de f de o beseme iegrer førs hr gge med s og derefer hr brug subsiuioe s s s dz z,, dz d, s z s, s z s. s d s s s s s s s s s s MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. f 4 sider
13 eriv rgume d c R + være e posiiv kos og d os se på de smmese g c h, hvor h ( ) c fukio ( ) ( ) ( )( ) ' h' ( ) c h c her må gæde g ( ) '( h( ) ) h' ( ) så: : g '( ) '( ) o fukioer, der over hr smme differeikvoie, k højs fvige fr hide med e kos, der må så fides e kos k, så ( ) ( ) k : g + så ( c) ( ) k : + specie for : ( c ) ( c) ( ) + k + k k de vi, u hvor vi hr fude k sige: ( ) ( c) g( ) ( ) + k ( ) + ( c) ( c) ( ) : + vi hr så vis regerege ( c) ( c) + ( ) : for e posiiv kos c og de vribe, me d de k gøres for e posiive koser c, hr vi vis regerege s s +. Ld os se på yderigere egeskber for ( ) s, R + : ( ) ( ) ( ) d : MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 3 f 4 sider
14 im + im ( ) ( ), y -kse er så odre sympoe i grfe for og d ( ) er differeibe og dermed koiuer, må der gæde: ( 3) Vm( ) R Disse o græseværdier er fkisk ikke opge, der kue jo god være e om edeige reer, sev om områdere er ubegræsede, me: d ( ) hr moooi og foreg som ovefor beskreve, gæder f.eks.: ( ) > i de føgede er N: d og <, s, R + : ( s ) ( s) + ( ) gæder specie, ( ) ( ) ( ) + ( ) ( ) 3 ( ) ( ) ( ) + ( ) ( ) + ( ) 3 ( ) ( ) ( ) ( ) + ( ) ( ) + ( ) ( ) ( ) og isvrede:, ( ) k gøres vikårig sor, bo ved væge isrækkeig sor, og k gøres vikårig sor umerisk (og hr egiv foreg), bo ved væge isrækkeig sor, eer mere præcis: im( ( ) ) og im De søge græseværdier fås så ved se, im og im +., De ovefor mrkerede egeskber ( ) i ( 5) er cere for beskrivese f vores fukio ( ) d. MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 4 f 4 sider
15 D er koiuer (s. 4), er iegrbe (se VI, s. 45). Ld os fide e smfukio i ( ) Ved devis iegrio får vi: d ( ) d ( ) d d ( ) ( d ) '( ) d så:, så ( )d, ( ) d ( ) + c c, R. ( ) d ( ) d ( ) + c c R Ld os sme de vigigse f de puker, vi hr fude: Vi hr defiere ( ) f ( ) d, hvor f ( ) og ( f ) og fude føgede egeskber: ( ) Dm( ) R + ( ) ( ) ( 3) Vm( ) R Dm R + ( 4) er mooo voksede i hee Dm( ) R + ( 5) (s. ) ( ) s, R + : ( s ) ( s) + ( ) ' (s. 5) ( ) d ( ) + c c, R eksiserer (s. ), er differeibe (s. ), er koiuer (s. 4) og iegrbe (s. 5). Vi vgiver ( ) de urige rimefukio og skriver orm ( ). MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 5 f 4 sider
16 Vi kue hve defiere ( ) deredes, f.eks.: ( ) d, > og ( ) eer: '( ), > og ( ) Me d os bive ved vores defiiio (s. ): ( ). d. D er mooo voksede, er ijekiv, der eksiserer så e omved fukio, d os kde de e, så: e( ) ( ) de vi sige: e s s Der må herudfr gæde: ( e ) Dm( e) Vm( ) ( e ) ( e) Dm( ) R Vm R + ( e 3) e er mooo voksede ( ) ( ) ( e 4) e( + y) e( ) e( y), fordi: ( e( ) e( y) ) ( e( ) ) + ( e( y) ) + y ( e 5) e ( ), fordi ( ) Ld os prøve differeiere og iegrere e ( ). Vi hr brug for føgede sæig: DIFFERENTIATION AF INVERS FUNKTION Ld os se på e differeibe fukio f, der hr e omved fukio f. Og d os ge, '( ) D er f f. f differeibe i f ( ) ( y ) ' y og. f ' ( ) ( ) f ' f ( y ) MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 6 f 4 sider
17 BEVIS Ld os øjes med bevise differeikvoiee: ( f f )( ) herf føger ( f f )'( ) ( ) ' så ( f f )'( ) ( f )' f ( ) ( ) f '( ) de vi ide '( ) f ' ( ) f sige ( f )' f ( ) ( ) eer, ide ( ) ( ) ( f )'( y ) y f f y. f ' ( f ( y )) : Ved hjæp f dee sæig får vi: e ' e ( y ) ( )'( y ) '( ( y )) '( e( y )) e( y ) ide beigese '( ) med e( ) voksede. Aså: ( ) e( ) e '. Og herf føger også direke: ( ) d e( ) + c c e, R. y ( y ), id er opfyd, d jo er mooo Vi vgiver e ( ) de urige ekspoeifukio og skriver orm ( ) ep. MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 7 f 4 sider
18 Vi k defiere dre rimefukioer ed de her defierede ( ) ( ) føgede måde: ( ) ( ) så: ( ) ( ) Vi må forudsæe R + \{ }. ( ) ( ) på Der vi så gæde ( ) Dm( ) R + ( ) ( ) ( ) ( ) ( 3) Vm( ) R ( 4) er mooo ( 5) ( ) mooo voksede i hee ( ) Dm R + for > (for så er e posiiv fkor) og ( ) mooo fgede i hee ( ) (for så er e egiv fkor) ( ) s, R + : ( s ) ( s) + ( ), fordi: ( ) ( ) Dm R + for < ( s ) ( s ) ( ( s) + ( ) ) + ( ) ( s ) + ( ) ( ) ( s) ( ). Umiddebr f defiiioe føger: ( ) ( ) ( ) Vi k fide differeikvoie og smfukio: ( ) ', fordi: ( ) ( ) ' ' ( ) ( ) ( ) ' ( ) ( ) ( ) MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 8 f 4 sider
19 ( ) d ( ) + c, c R, fordi ( ) ( ) ( ) ( ) d d d ( ) ( ( ) + d ) ( ) + d ( ) ( ) ( ), d ( ) R Tisvrede k vi defiere dre ekspoeifukioer ed de her defierede ep e på føgede måde: ep ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Vi må ige forudsæe R + \{ }. Ld os se ærmere på udrykke ep ( ) ( ) y ( y) herf fås ( y) ( ) y e( ( y) ) e( ( ) ), så kue vi eriv defiere: ep ( ) e( ( ) ) ep( ( ) ) Vi må sdig forudsæe R + \{ }. ( ) ( y), Der må herudfr gæde: Dm ep ep R ( e ) ( ) Dm( ) ( e ) ( ep ) Vm( ep) Vm R + ( e 3) ep er mooo mooo voksede i hee ( ) posiiv fkor) og Dm ep R for > mooo fgede i hee ( ) egiv fkor) Dm ep R for < e (for så er ( ) e (for så er ( ) MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 9 f 4 sider
20 ( e 4) ep ( y) ep ( ) ep ( y) +, fordi: ep ep ( + y) ep( ( + y) ( ) ) ep( ( ) + y ( ) ) ( ( ) ) ep( y( ) ) ep ( ) ep ( y). ( e 5) ep ( ), fordi ep ( ) ep( ( ) ) ep( ) Der må gæde: ( ) ep, fordi ( ) ep ( ) (smmeig med s. 8) Vi k fide differeikvoie og smfukio: ep ep ( ) ( ) ep ( ) ' ( ), fordi: ep ( ) ep' ( ( ) ) ( ) ( ) ep ( ) ' d ep ( ), fordi: ( ) ep ( ) d ep( ( ) ) d ep( ( ) ) ( ) d ( ) ( ) ep dz ep( z) ep( ( ) ) ep ( ) ( ) ( ) ( ), hvor vi her hr gge med ( ) ( ) og subsiuere med dz z ( ), ( ), dz ( ) d. d ( z) MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. f 4 sider
21 Med e rgume som på s. 4 k vi omskrive ( ) ide ( ) for ' smmeig med s. 4 ide jo ( ) og Vi ved på forhåd, '( ) og så '( ) så gæder: d og for jo er differeskvoiee for ( ), i + for og d ep ( ) er koiuer: ep + ep( ) for, de vi sige: + ep( ) for. Dee, ep ( ), kder vi de urige e. Ved idsæese f pssede sore i udrykke + k vi berege e med så mge decimer som vi måe øske, f.eks. e med decimer. MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. f 4 sider
22 Vi mger bo ideificere vores ye e( ) ep( ) e, hvor e er de urige. med (vores gme opfese f) Hvis de gæder, hr vi emig umiddebr også e ideifikio f vores ye ep ( ) og (vores gme) ep, ide emig så: ( ) ( ) ( ) ep( ( ) ) e e ( ) ep ( ) ( ( )). For sikre dee ideifikio hr vi brug for e pr sæiger: Vi hr førs brug for e HJÆLPE-REGNEREGEL ( ) ep BEVIS ep ( ) Iføge ( e 5) gæder ep( ) ep + ( ) ep ep ep( ) ep ( ) ( ) ( ) ( ) SÆTNING Der gæder geere for ( ) ( ep( ) ) ep R og Z BEVIS Ld os førs se på N ( ) ep( ) ( ) ep( ) ep( )... ep( ) ep ddeder ( pus-ed) ep fkorer ( gge-ed), ses ved gege brug f ( e 4), s. 6 ( ep( ) ) For gæder isvrede ep ( ) ep( ) ep( ) ( ep( ) ) ( ep( ) ) MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. f 4 sider
23 Og edeig for Z - ( ) ep( p) ep hvor p N og p ved bruge hjæpe-regerege ovefor ep( p) ep ( ( )) p ( ep ( ) ) p ( ep( ) ) SÆTNING Der gæder geere for R og N ep ep ( ) BEVIS Ved bruge sæig fås ep ( ) ep ep ep. Vi ved, ep >. Herf fås de øskede, ide vi bruger defiioe jf. s. 7. Hvis vi i sæig og idsæer, får vi (*) ep ( ) ep( ) ( ep( ) ) (**) ep ep ep( ) MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 3 f 4 sider
24 Hvis vi i sæig idsæer m, hvor m Z, og bruger (*), får vi m m ( m) ( ep( ) ) ( ep( ) ) ep ep m ep m, p p p ide vi også hr brug forsåese ( ) p jf. s. 7. Vi hr så fude føgede for e Q: ( ) ( ep( ) ) e ep jf. s.. For R \ Q defierer vi simpehe e som ( ) ep. Herefer gæder så for e R: ep ( ) ( ep( ) ) e Og dermed hr vi ideificere vores y-defierede fukio ep ( ) med vores gmmekede e og jf. s. også vores y-defierede ep ( ) med vores gmmekede. Der gæder så med e isvrede defiio for irrioe også ( ) ( ep ( ) ) ep jf. s.. MAT (JL), pri 4 ekspoei- og rimefukioer s. 4 f 4 sider
Matematikken bag perspektivet I
Supperende mterie ti erspektiv med GeoMeter Mtemtikken bg perspektivet I Som udgngspunkt for t diskutere de vigtigste mtemtiske sætninger bg perspektivtegninger vi vi benytte noge eementære egenskber for
Læs mereAnalyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.
Alyse, Prøve. mj 9 Alle hevisiger til TL er hevisiger til Klkulus 6, Tom Lidstrøm. Direkte opgvehevisiger til Klkulus er givet med TLO, ellers er lle hevisiger til steder i de overordede fsit. Hevises
Læs mereProjekt 3.1 Potensbegrebet og geometriske rækker
Hvd er mtemtik? ISBN 97887766879 Projekter: pitel. Projekt. Potesbegrebet og geometriske rækker Projekt. Potesbegrebet og geometriske rækker (Vi tger i det følgede udggspukt i kpitlfremskrivigsformle:
Læs mereProjekt 9.10 Differentiation af potensfunktioner ved hjælp af binomialformlen
Projet 9.1 Differetitio f potesfutioer ved jælp f iomilformle 1. Pscls tret og iomilformle Vi strter med t mide om t poteser f toleddede størrelser, de såldte iomer, udreges ved jælp f Pscls tret, idet
Læs mereDifferentiation af potensfunktioner
Hvd er mtemti? B, i-bog ISBN 978 87 766 494 3 Hjemmesideevisig: Differetitio f potesfutioer, Kpitel 4, side 76 Differetitio f potesfutioer. Pscls tret og biomilformle Vi strter med t mide om t poteser
Læs mereKomplekse tal Matematik og naturfag i verdensklasse, 2004. Komplekse tal
Komplekse tl Mtemtik og turfg i verdesklsse, 004 Komplekse tl Dette mterile er ereget til udervisig i mtemtik i gymsiet. Der forudsættes kedsk til løsig f degrdsligiger, trigoometri og e lille smule vektorregig.
Læs mereDagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage
Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige
Læs mereKap 1. Procent og Rentesregning
Idhold Kp. Procet og Retesregig.... Regig med proceter.... Reteformle.... Geemsitlig retefod (vækstrte)... Kp Opsprigs- og gældsuiteter...5. Auiteter...5. Sumformel for e kvotietrække...5. Opsprigsuitet...6.
Læs mereProjekt 4.1 Potensbegrebet og geometriske rækker
Hvd er mtemtik? C, i-bog ISBN 978 87 766 499 8 Projekter: pitel 4 Projekt 4. Potesbegrebet og geometriske rækker Vi hr defieret e ekspoetiel vækst, som e vækstmodel, hvor de fhægige vribel, - værdie, fremskrives
Læs mereProjekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet
Hvd er tetik? ISBN 978877879 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Projekt.7. E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Ld i det følgede tllet være et ositivt tl.
Læs mereProjekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet
Hvd er tetik? C ISBN 97 887 7 79 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Projekt.7. E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Ld i det følgede tllet være et ositivt
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 0. okober 204 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: I e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og
Læs mereMin Formelsamling til Dynamik på
i ormelsmlig il Dymik på mskiigeiøruddelse Udrbejde f rie udor ørs ogle huskeregler l hvd der ruller foreger e geerl bevægelse E hjul der ruller udfører ikke oge rbejde Koservive kræfer er kræfer der ikke
Læs mereFinitisme og Konstruktivisme. 22. November 2010
Fiitisme og Kostruktivisme 22. November 2010 Frktler Hilbert Mdelbrot Feigebum Lorez Lorez-Ligigere σ = 10 β = 8/3 ρ =28 Logistisk vækst x -> rx(1-x) Mdelbrots frktl z -> P c (z) = z 2 +c 0-> P c (0) ->P
Læs mereTrafik køer. Nogle matematiske modeller 1. Matematiske emner. Trafik køer. Nogle matematiske modeller
Tik køe. Nogle memiske modelle Memiske eme Tik køe Nogle memiske modelle Ole Wi-Hse Køge gymsium 008 Tik køe. Nogle memiske modelle Idhold Idhold.... Geeelle deiiioe og begige oe bil ik....3. Aiklig ik-køe
Læs mereBogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion... 54 b Ligninger... 54 d
Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Bogstvregig - supplerede eksepler Reduktio... Ligiger... d Bogstvregig Side Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Reduktio M gger to preteser ed hide ved -
Læs mereFUNKTIONER del 2 Rentesregning Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier
FUNKTIONER del Retesregig Ekspoetielle udvikliger Trigoometriske fuktioer Potesfuktioer Polyomier -klssere Gmmel Hellerup Gymsium Idhold RENTESREGNING... 3 Kotiuert rete... EKSPONENTIELLE UDVIKLINGER...
Læs mereKap. 1: Integralregning byggende på stamfunktioner.
- - Kp. : Itegrlregig yggede på stmfuktioer... Specielle egesker ved fuktioer. Defiitio... E fuktio f siges t være egræset i et itervl I, hvis f er defieret i itervllet, og hvis der fides to tl k og K,
Læs mereUge 37 opgaver. Opgave 1. Svar : Starter med at definere sup (M) og inf (M) :
Uge 37 opgaver Opgave Svar : a) Starter med at defiere sup (M) og if (M) : Kigge u på side 3 i kompedie og aveder aksiom (.3) Kotiuitetsaksiomet A = x i x 2 < 2 Note til mig selv : Har søgt på ordet (iequalities)
Læs mereEksponentielle sammenhänge
Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald
Læs mereProjekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner
Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit
Grudlæggede mtemtiske begreber del 1 Mægdelære Tlmægder Tl og regeregler Potesregeregler Numerisk værdi Geemsit x-klssere Gmmel Hellerup Gymsium 1 Idholdsfortegelse MÆNGDELÆRE... 3 TAL... 9 De turlige
Læs mereTil dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler?
Ti dig, der er ærerstuderede Keder du VIA CFU Ceter for Udervisigsmider? - for dig og di udervisig VIA CFU - tæt på di og skoes praksis Når det kommer ti æremider, er VIA Ceter for Udervisigsmider eer
Læs mereForblad. Nogle Pladeformler. K.W. Johansen. Tidsskrifter. BSM 4 1 Bygningsstatiske Meddelelser
Forbd Noge Pdeformer K.W. Johnsen Tidsskrifter BSM 4 1 Bygningssttiske Meddeeser 1932 NOGLE PLADEFORMLER AF K. W.JOHANSEN Som Eksemper p den prktiske Anvendese f Brudinieteorien og i Særdeeshed p Arbejdsigningen
Læs mereForlÄb om beviser vedr. vektorer og koordinatgeometri i planen
ForÄb om beviser vedr. vektorer koordintgeometri i pnen ForÄb om beviser vedr. vektorer koordintgeometri i pnen Å 211 Krsten Juu Disse sider kn downodes fr www.mt1.dk. Siderne mç benyttes i undervisningen
Læs mereOpgave 1. a) f : [a, b] R er en begrænset funktion for hvilken. A ε = {x [a + ε, b] f(x) 0}
Opgve ) f : [, b] R er e begræset fuktio for hvilke er edelig for ethvert < ε < b. Vi skl vise t f er itegrbel og t A ε = { [ + ε, b] } d =. Vi bemærker først t f er itegrbel på [, b] hvis og ku hvis de
Læs mereSammensætning af regnearterne - supplerende eksempler
Mtetik på AVU Ekseplet til iveu F, E og D Sesætig f regertere - supplerede eksepler Poteser... Rødder... d 0-tls-poteser... e Sesætig f regertere Side Mtetik på AVU Ekseplet til iveu F, E og D Sesætig
Læs mereADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN
ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige
Læs mereTil dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler?
Ti dig, der er ærerstuderede Keder du VIA CFU Ceter for Udervisigsmider? - for dig og di udervisig VIA CFU - tæt på praksis Når det kommer ti æremider, er VIA Ceter for Udervisigsmider eer bare VIA CFU
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 1
Grudlæggede mtemtiske begreber del 1 Mægdelære Tlmægder Tl og regeregler Potesregeregler Numerisk værdi Geemsit x-klssere Gmmel Hellerup Gymsium December 2018 ; Michel Szymski ; mz@ghg.dk 1 Idholdsfortegelse
Læs mereFå overblik over dit liv - og fokus på det vigtige
Prs: r. 12,Fam e t Fr Bo g Net væ r g Uv Su he om o Ø Få overb over t v - og fous på et vgtge INDLEDNING Dee e-bog Lvshjuet er e ompet gue t, hvora u me é smpe øvese a få overb over t v ge u og prortere
Læs mereOpgave 1: Regressionsanalyse
Opgave : Regressiosaalyse La u, x,..., u, x være par af reelle al. Vi skal u besemme e ree liie, er passer bes me isse alpar i e forsa a summe x s α βu s miimeres. Ma fier alså e liie, x ˆα + ˆβu, for
Læs mereMATEMATISK FORMELSAMLING
MATEMATISK FORMELSAMLING GUX Grøld Mtemtisk formelsmlig til C-iveu, GUX Grøld Deprtemetet for uddelse 05 Redktio: Rsmus Aderse, Jes Thostrup MtemtiskformelsmligtilC-iveu GUX Grøld FORORD Dee formelsmlig
Læs merea b cos. n=1 er positiv på N. Vi kan nu benytte sammenligningskriteriet (sætning ) og sammenligne 2a sin ( )
Opgve Vi skl bestemme de tlpr (, for hvilke række b cos = er koverget. Først beytter vi divergeskriteriet (sætig 2..4) til t kræve t leddee må gå mod ul for gåede mod uedelig. Dette giver os t = b cos()
Læs mereProjekt 1.3 Brydningsloven
Projekt 1.3 Brydigslove Når e bølge, fx e lysbølge, rammer e græseflade mellem to stoffer, vil bølge ormalt blive spaltet i to: Noget af bølge kastes tilbage (spejlig), hvor udfaldsvikle u er de samme
Læs mere7UDQVLHQWNDRVLHQOXNNHW%HORXVRY=KDERWLQVN\UHDNWLRQ. Abstract
Absrac 7UDQVLHQWNDRVLHQOXNNHW%HORXVRYKDERWLQVN\UHDNWLRQ Ved hjælp af umerisk og maemaisk aalyse udersøges e model for e lukke Belousov-Zhaboisky reakio, som er e redo-reakio mellem broma og malosyre kaalysere
Læs mereMatematikkens mysterier - på et højt niveau. 1. Integralregning
Mtemtikkes mysterier - på et højt iveu f Keeth Hse. Itegrlregig Hvd er relet f de skrverede puktmægde? . Itegrlregig Idhold. Stmfuktioer og det uestemte itegrl. Regeregler for det uestemte itegrl 7 Prtiel
Læs mereLidt Om Fibonacci tal
Lidt om Fioi tl Lidt Om Fioi tl Idhold. Defiitio f Fioi tllee.... Kivl... 3. Telefokæder....3 4. E formel for Fioi tllee...4 Ole Witt-Hse 008 Lidt om Fioi tl. Defiitio f Fioi tllee Fioi tllee er opkldt
Læs mereElementær Matematik. Polynomier
Elemetær Matematik Polyomier Ole Witt-Hase 2008 Køge Gymasium Idhold 1. Geerelle polyomier...1 2. Divisio med hele tal....1 3. Polyomiers divisio...2 4. Polyomiers rødder....4 5. Bestemmelse af røddere
Læs mereLængde [cm] Der er frit vandspejle i sandkassen. Herudover er sandkassen åben i højden cm i venstresiden og 0-20 cm i højresiden.
Vadtrasportmodel Formål For beregig af vadtrasporte i sadkasse er der lavet e boksmodel. Formålet med boksmodelle er at beskrive vadtrasporte i sadkasse. Herover er formålet at bestemme de hydrauliske
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi
Grudlæggede mtemtiske begreber del Mægdelære Tlmægder Tl og regeregler Potesregeregler Numerisk værdi x-klssere Gmmel Hellerup Gymsium Idholdsfortegelse MÆNGDELÆRE... 3 TAL... 9 De turlige tl... 9 De hele
Læs mereLøsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)
Løsigsforslag til skriftlig eksame i Kombiatorik, sadsylighed og radomiserede algoritmer (DM58) Istitut for Matematik & Datalogi Syddask Uiversitet Madag de 3 Jauar 011, kl. 9 13 Alle sædvalige hjælpemidler
Læs mereSikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner
DANSK GOLF UNION Sikkerhedsvejedning sikkerhedszoner topografi og ayout Afstande MULIGE LØSNINGER Indhod 3 Hensynet ti sikkerheden Ingen 100 procents garanti 4 Gofbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor
Læs merevejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.
enote 5 enote 5 Determiater I dee enote ser vi på kvadratiske matricer. Deres type er altså for 2, se enote 4. Det er e fordel, me ikke absolut ødvedigt, at kede determiatbegrebet for (2 2)-matricer på
Læs mere... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner
POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt
Læs mere1 skaren af exp = den naturlige
EKSPONENTIAL- OG LOGARITMEFUNKTIONER REPETITION (primært.-klss-sto, supplrt md dirtilrgigs-ovrvjlsr) Fuktiosskr ( ) p ( ) stlæggr or R \{ } kspotiluktior. Spcilt klds ( ) p( ) kspotiluktio. Rrc: GDS, s.
Læs mereStatistik Lektion 4. Kovarians og korrelation Mere om normalfordelingen Den centrale grænseværdi sætning Stikprøvefordelingen
Sttistik Lektio 4 Kovris og korreltio Mere om ormlfordelige De cetrle græseværdi sætig Stikprøvefordelige Repetitio: Kotiuerte stokstiske vrible f (x) er e sdsylighedstæthedsfuktio, hvis f ( x) 0 for lle
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit
Grudlæggede mtemtiske begreber del Mægdelære Tlmægder Tl og regeregler Potesregeregler Numerisk værdi Geemsit x-klssere Gmmel Hellerup Gymsium Idholdsfortegelse MÆNGDELÆRE... 3 TAL... 9 De turlige tl...
Læs mereRenteformlen. Erik Vestergaard
Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard
Læs mereUndersøgelse af numeriske modeller
Udersøgelse af umeriske modeller Formål E del af målsætige med dette delprojekt er at give kedskab til de begræsiger, fejl og usikkerheder, som optræder ved modellerig. I de forbidelse er følgede udersøgelse
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.
Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige
Læs mereTilladelse til indvinding af grundvand. Henrik Jensen har ansøgt om fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand.
M-sreeig f: ree f: Jorer: Aresse: Mrike: roek: iese i iviig f grv oope 13.02.01-19-95-17 Boerpve 10A, 3600 Freerikss 9 Boerp, Freerikss Jorer Herik Jese hr søg o foryese f iese i iviig f grv. Af søgige
Læs mereDek1aration vedrørende bebygge1se m.v. på 5 gnmde ved Sko1eve~. 6~, Gl. Hasseris, Hasseris s~gn, deklarerer og_bestemmer herved
x- f Mar nr 6, G1 Hasseris Anme1der: Ilasseris kommune r 04085 Dek1araion vedrørende bebygge1se mv på 5 gnmde ved Sko1eve - 1 Underskrevne Hasseris komnjune som ejer a: ejendommen mr nr 6, Gl Hasseris,
Læs mereinfo FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden.
ifo FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lyhurtigt bredbåd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser ka ses på bagside. Velkomme til SAFet - avet på vores eget lokale Bredbåd! Sæby Ateeforeig har med virkig fra 15.
Læs mere6.1 VURDERING AF VAR MODELLER VED HJÆLP AF STATISTISKE TEST
SMMENLIGNING F VLUE T RISK MODELLER 8 6 SMMENLIGNING F VLUE T RISK MODELLER De er af sor ieresse for fiasielle akører a vurdere de avede VaR model. Ikke blo er de vigig a vide, hvor øjagig de avede model
Læs mereantal gange krone sker i første n kast = n
1 Uge 15 Teoretisk Statistik, 5. april 004 1. Store tals lov Eksempel: møtkast Koverges i sadsylighed Tchebychevs ulighed Sætig: Store tals lov. De cetrale græseværdisætig 3. Approksimatio af sadsyligheder
Læs mereDATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet
DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Bi Packig Problemet David Pisiger, Projektopgave 2 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.
Læs mereLys og gitterligningen
Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar
Læs merehvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i
Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,
Læs merecos(t), v(t) = , w(t) = e t, z(t) = e t.
Aalyse Øvelser Rasmus Sylvester Bryder. og. oktober 3 Bevis for Cotiuity lemma Theorem. Geemgås af Michael Staal-Olse. Bevis for Lemma.8 Dee har vi faktisk allerede vist; se Opgave 9.5 fra Uge. Det er
Læs mereEstimation og test i normalfordelingen
af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Etimatio og tet i ormalfordelige Dee tekt ideholder et overblik over ogle grudlæggede pricipper for etimatio og tet i ormalfordelige i hyppigt forekommede ituatioer:
Læs mereNotater til Analyse 1
Alyse 1 Jørge Vesterstrøm Forår 2004 Notter til Alyse 1 Idhold Forord 1 1. Om dobbeltsummer 1 2. Eksistes f e ikke målelig mægde 2 3. Bevis for e del f Prop. 3.15 3 4. Riem-itegrlet og trppefuktioer 4
Læs mereORDEN OG UDVALG: KUNSTEN AT TÆLLE KOMBINATORIK N H
ORDEN OG UDVALG: UNSTEN AT TÆLLE OMBINATORI Edeligt symmetrisk sadsylighedsfelt I et edeligt symmetrisk sadsylighedsfelt ( P ) U, ka sadsylighede for e give hædelse H, hvor altså H U, som bekedt bereges
Læs mere3.-årsopgave, matematik Tønder Gymnasium & HF 21.12.01
.-årsopgve, teti Tøder Gysiu HF.. Idholdsfortegelse: Idledig / forord s.. Mtricer, geerelt s. -. Nogle egeser for tricer s. -6. Deteriter s. 6-. Deterit-sætiger s. -. Miorer, oftorer og opleeter s. - 6.
Læs mereSandsynlighedsregning og statistisk
Figur : J. C. F. Guss 777 855 Sdsylighedsregig og sttistisk Peter Hremoës Niels Brock 6. pril Idledig Dette hæfte er lvet som supplemet til. udgve f boge Mt B. Der er lgt vægt på t give e bedre forståelse
Læs mereSandsynlighedsteori 1.2 og 2 Uge 5.
Istitut for Matematiske Fag Aarhus Uiversitet De 27. jauar 25. Sadsylighedsteori.2 og 2 Uge 5. Forelæsiger: Geemgage af emere karakteristiske fuktioer og Mometproblemet afsluttes, og vi starter på afsittet
Læs mereBjørn Grøn. Analysens grundlag
Bjør Grø Aalyses grudlag Aalyses grudlag Side af 4 Idholdsfortegelse Kotiuerte og differetiable fuktioer 3 Differetial- og itegralregiges udviklig 5 3 Hovedsætiger om differetiable fuktioer 8 Opgaver til
Læs mereAnalyse 1, Prøve maj 2009
Aalyse, Prøve 5. maj 009 Alle hevisiger til TL er hevisiger til Kalkulus (006, Tom Lidstrøm). Direkte opgavehevisiger til Kalkulus er agivet med TLO, ellers er alle hevisiger til steder i de overordede
Læs mereAvl med kort og langpelsede hunde
Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =
Læs mereEUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?
EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning
Læs mereTænk arbejdsmiljø. Træsektionen. allerede i udbudsfasen
Foto: Bria Berg Træsektioe Træsektioe uder Dask Byggeri er med sie godt 2.500 medlemsvirksomheder de største sektio uder Dask Byggeri, og er desude e af de mere aktive sektioer med ege uderudvalg for tekik,
Læs mereFormelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6
Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig
Læs mereMatematik 322, Chr. U. Jensen. Forelæsninger over Homologisk Algebra
Matematik 322, 1978 Chr. U. Jese Foreæsiger over Homoogisk Agebra IVJ!\i 1\ ~~'/\, "., i;\, "/,..''\. ; '!Iii ' '' ;1 1,..1 ~, ~\J().!\"(\(./\ \-~ U v/\'j'\_ fi/ji\ i'!:_;!:: i'~}:_~! i f'! IJI\JIVI J\:;:
Læs mere/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte
Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning 0 0 0 5
Læs mereMatematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter
Matematikkes mysterier - på et obligatorisk iveau af Keeth Hase 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Hvad er e asymotote? Og hvorda fides de? 7. Ligiger, polyomier og asymptoter Idhold 7.0 Idledig 7.1 Udsag
Læs mereog Fermats lille sætning
Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage
Læs mereKommentarer til VARIABLE
Kommetrer til Fglige mål Kpitlet lægger op til, t elevere lærer vribelbegrebet t kede som et effektivt værktøj til t skbe sig overblik over komplekse problemstilliger. k udpege kostter og vrible med tilhørede
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Uddaelsesparathed Vejledig om processere ved vurderig af uddaelsesparathed (UPV) og asøgig til ugdomsuddaelsere Uddaelsesparathed Vejledig om processere ved vurderig af uddaelsesparathed (UPV) og asøgig
Læs mereFormål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014
Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.
Læs mereMATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX
MATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: AUGUST 07 Miche Mandi (07) Enheder Side af 9 Indhodsfortegnese: INDHOLDSFORTEGNELSE:... LIGNINGER... 3 HVAD ER EN LIGNING?...
Læs mereFUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner Rentesregning Indekstal
FUNKTIONER del Fuktiosbegrebet Lieære fuktioer Ekspoetialfuktioer Logaritmefuktioer Retesregig Idekstal -klassere Gammel Hellerup Gymasium November 08 ; Michael Szymaski ; mz@ghg.dk Idholdsfortegelse FUNKTIONSBEGREBET...
Læs mereBEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN
MTEMK Mtemtik o hh C-iveu BEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN Dette e e smlig ove lle e sætige og evise e e i oge. Det e met som suppleee mteile isæ til e eleve, e skl hve mtemtik på B- elle -iveu. ee i ku metget
Læs mereSandsynlighedsregning i biologi
Om begrebet sadsylighed Sadsylighedsregig i biologi Hvis vi kaster e almidelig, symmetrisk terig, er det klart for de fleste af os, hvad vi meer, år vi siger, at sadsylighede for at få e femmer er 1/6.
Læs mereKvantepartikel i centralpotential
Kvantemekanik 11 Side 1 af 7 Bintatomet II Kvantepatike i centapotentia Det kan vises at bevægesesmængdemomentets støese dets pojektion på en akse samt enegien af en kvantepatike i et centapotentia e samtidigt
Læs mereIKKE-KONTINUERTE (DISKRETE) STOKASTISKE VARIABLE MIDDELVÆRDI, VARIANS, SPREDNING FORDELINGER: HYPERGEOMETRISK, BINOMIAL, POISSON
IE-ONTINUERTE (DISRETE) STOASTISE VARIABLE MIDDELVÆRDI, VARIANS, SPREDNING FORDELINGER: HYPERGEOMETRIS, BINOMIAL, POISSON Edelgt sadsylghedsfelt V reeterer: Et sadsylghedsfelt ( P ) U, kaldes edelgt, hvs
Læs mereTaylors Formel og Rækkeudviklinger
Tylors Formel og Ræeuviliger Køge Gymsium Ole Wi-Hse Iol. Tylors ormel... Ræeuviliger or e.. Ræeuviliger or si og cos.. Ræeuviliger or l... Ræeuviliger or + α 6. Ræeuviliger or si - og -..6 Tylors Formel.
Læs mere2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE
2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten
Læs mereOm Følger og Rækker. Nyttige Grænseværdier. Nyttige Rækker. Carsten Lunde Petersen. lim. lim = 0. lim (1 + x n n )n = e x. n n n.
IMFUFA Carste Lude Peterse Om Følger og Ræer Nyttige Græseværdier lim = 1 lim! = x = 0! lim lim (1 + x ) = e x! lim = e 1 Nyttige Ræer 1 p < p > 1 1 log p ( + 1) < p > 1 x = = x 1 x for x < 1 og Z, diverget
Læs mereAnlæg til luftkonditionering
Anæg i ufkondiionering Opbygning Definiioner Veniaionsanæg (indbæsning/ udsugning) Oprehode ønske aosfærisk (ug, røg) kia Kiaanæg (indbæsning) Oprehode både erisk (eperaur og fug) og aosfærisk kia Lufvare-
Læs mereBranchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse
Læs mereSagsbehandlingstider og servicemål for byggesagsområdet
Ssbhdisidr o srvicmå for byssområd o opør ssbhdisidr for bysr mod m By o Mijø i priod 1. jur i 31. dcmbr 18. I forhod i d io srvicmå r dr rukk opørs fr By o Mijø s sisikmodu. msii ssbhdisidr, dr frmår
Læs mereProcent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler
Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee
Læs mereelkommen I 3F PRIVAT SERVICE, HOTEL OG RESTAURATION F Æ L L E S F A G L I G T F O R B U N D
V ekommen I 3F PRIVAT SERVICE, HOTEL OG RESTAURATION F A G L I G T F Æ L L E S F O R B U N D Hvad får du i 3F? Overenskomst: Den rigtige øn. Feriefridage. Supperende sygeøn. Overtidstiæg. Pensionsordning.
Læs mereProjekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN
Projekt 3.2 Alægsøkoomie i Storebæltsforbidelse Dette projekt hadler, hvorda økoomie var skruet samme, da ma byggede storebæltsforbidelse. Store alægsprojekter er æste altid helt eller delvist låefiasieret.
Læs mereMeningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017
Meigsmåliger KLADDE Thomas Heide-Jørgese, Rosborg Gymasium & HF, 2017 Idhold 1 Meigsmåliger 2 1.1 Idledig................................. 2 1.2 Hvorda skal usikkerhede forstås?................... 3 1.3
Læs mereKvalitet af indsendte måledata
Notat ELT2004-112 Aktørafregg Dato: 23. aprl 2004 Sagsr.: 5584 Dok.r.: 185972 v1 Referece: NIF/AFJ Kvaltet af dsedte måledata I Damark er det etvrksomhederes opgave at måle slutforbrug, produkto og udvekslg
Læs mere1. Undersøg om den nye astma-medicin har en signifikant virkning.
Opgave 4.7 For a vurdere virkige af e y amamedici, er 10 paieer lugekapacie bleve mål før og behadlige med de ye medici og ige 3 uger ide i behadligperiode. Die reulaer e i edeåede abel: Lugekapacie Lugekapacie
Læs mereInformation til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev!
Iformatio til dig, der er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Hej elev! Til dig som er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Idustri Hej elev!
Læs mereDen flerdimensionale normalfordeling
De flerdimesioale ormalfordelig Stokastiske vektorer Ved e stokastisk vektor skal vi forstå e vektor, hvor de ekelte kompoeter er sædvalige stokastiske variable. For de stokastiske vektor Y = Y,..., Y
Læs mere