Ældre kan og vil selv Oplæg til Kommunalbestyrelsens temadrøftelse den 5. november 2012

2012 Ældre kan og vil selv Oplæg til Kommunalbestyrelsens temadrøftelse den 5. november 2012 Frederiksberg Kommune 17-10-2012

2

Indhold 1. Indledning... 5 1.1 Baggrund og formål... 6 1.2 Tværgående og tværsektorielle elementer i politikarbejdet... 7 1.3 Processen for politikarbejdet... 7 FASE I, marts juni 2012:... 8 FASE II, august oktober 2012:... 8 FASE III, oktober november 2012:... 9 FASE IV, december 2012 februar 2013:... 9 2. Tendenser indenfor ældreområdet... 10 2.1 2012 Europæisk år for aktiv aldring... 10 2.2. Ældrekommissionens rapport og forskningstemaer på ældreområdet... 10 Ældrekommissionen... 10 Forskningstemaer... 11 2.3 Generelle udviklingstendenser... 11 2.4 Befolkningsudviklingen... 14 Befolkningssammensætningen i udvalgte aldersgrupper... 14 Befolkningsprognose... 14 3. Introduktion til de fire strategiske temaer... 16 4. Tema 1: Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre... 17 4.1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets oplæg til temaet... 17 4.2 Udviklingstendenser og udfordringer... 17 4.3 Input/citater fra workshops mm.... 18 Overordnede budskaber fra interviews... 20 4.4 Scenarium... 20 5. Tema 2: Aktiv og selvhjulpen længst muligt... 21 5.1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets oplæg til temaet... 21 5.2 Udviklingstendenser og udfordringer... 21 5.3 Input/citater fra workshops mm.... 22 5.4 Scenarium... 23 6. Tema 3: Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre... 24 3

6.1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets oplæg til temaet... 24 6.2 Udviklingstendenser og udfordringer... 24 6.3 Input/citater fra workshops mm.... 25 Overordnede budskaber fra workshoppen:... 26 6.4 Scenarium... 26 7. Tema 4: Tryghed hjælp når behovet opstår... 28 7.1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets oplæg til temaet... 28 7.2 Udviklingstendenser og udfordringer... 28 7.3 Input/citater fra workshops mm.... 29 Overordnede budskaber fra interviewene:... 32 7.4 Scenarium... 32 8. Sammenfatning af hovedtendenser fra de fire temaer... 33 8.1 Hvad er de væsentligste tendenser og udfordringer... 33 8.2 Hvordan hænger scenarierne sammen... 34 8.3 Sammenhæng med de enkelte fagudvalgs ansvarsområder... 34 4

1. Indledning Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. januar 2012, at der den 5. november 2012 afholdes en temadebat om den aktive ældre som led i arbejdet med en ny ældrepolitik, effektstyring på området samt EU s temaår om aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Dette oplæg til temadrøftelsen indeholder først en kort beskrivelse af baggrunden for og formålet med den nye ældrepolitik, nogle af de tværgående og tværsektorielle elementer, der indgår i arbejdet, og selve processen for politikarbejdet I afsnit 2 beskrives den europæiske og nationale baggrund samt aktuelle tendenser på området, som kan have betydning for overvejelserne omkring en lokal politik. I afsnit 3 gives en kort præsentation af de fire strategiske temaer, der af Sundheds- og Omsorgsudvalget er besluttet som udgangspunkt for arbejdet med den nye politik, og som derefter behandles særskilt i afsnit 4-7: Tema 1: Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Tema 2: Aktiv og selvhjulpen længst muligt Tema 3: Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre Tema 4: Tryghed hjælp når behovet opstår Hvert af temaerne belyses med relevante udviklingstendenser og udfordringer, input og citater fra de afholdte workshops mm. samt en beskrivelse af de scenarier, der bør indgå i de videre overvejelser om udformningen af en ny ældrepolitik. I afsnit 8 sammenfattes hovedtendenserne med hovedvægt på de væsentligste udfordringer og scenarier og deres indbyrdes sammenhæng. Til sidst er der angivet eksempler på, hvordan ældrepolitikkens temaer har sammenhæng med de aktiviteter, som i dag ligger inden for de enkelte fagudvalgs ansvarsområder. 5

1.1 Baggrund og formål Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 5. marts 2012 at igangsætte processen med udarbejdelse af en ny ældrepolitik for Frederiksberg Kommune. Den eksisterende ældrepolitik, som alene omfatter det sociale område, er fra 2001. Udarbejdelsen af en ny ældrepolitik er både en opfølgning på Frederiksbergstrategiens vision om Frederiksberg som en sund og bæredygtig by, som medvirker til at skabe livskvalitet i hverdagen for mennesker i forskellige livsfaser, og en udmøntning af budgetaftalen for 2012. Budgetaftalen for 2012 Det er i forbindelse med budgettet for 2012 aftalt, at ældrepolitikken skal tage udgangspunkt i, at de ældre på Frederiksberg kan og vil selv, og kommunens initiativer og indsatser på ældreområdet skal aktivt understøtte og sikre, at den enkelte borger er sund, tryg og selvhjulpen gennem hele livet. Borgerne skal så vidt muligt forblive aktive hele livet, og det stiller krav til rettidig og koordineret indsats på tværs af indsatsområder, så borgeren får det rette tilbud på det rette tidspunkt. Samtidig skal ældrepolitikken understøtte fokus på effektmåling og evidens for at sikre, at der hele tiden er sammenhæng mellem kommunens indsatser og den ønskede effekt. Budgetaftalen for 2013 Temaet er videreført og uddybet i budgetaftalen for 2013, som under overskriften Frederiksbergs ældre kan og vil selv understreger, at borgerne i Frederiksberg Kommune tilbydes de bedst mulige betingelser for at fastholde eller genvinde deres selvhjulpenhed og aktive liv. Forligspartierne har derfor skarpt fokus på at prioritere de ældreindsatser, der virker, for at opnå mest effekt både for borgerne og økonomien. Som elementer i disse indsatser er i budgetaftalen bl.a. anført træning i eget hjem, kvalitetssikring af den tildelte hjælp samt velfærdsteknologiske løsninger, der skaber bedre muligheder for en målrettet service for borgerne. Den nye ældrepolitik skal, med fokus på de fire strategiske temaer, vedtages i foråret 2013, og der er i budgettet for 2013 afsat 0,5 mio. kr. til at understøtte og udvikle nye tilbud i forlængelse af de fire temaer. Frederiksberg som Generationernes By Der er samtidig i budgetaftalen for 2013, under overskriften Generationers by plads og faciliteter for alle lagt vægt på, at Frederiksberg er en by for alle generationer, og at nomineringen som Generationernes By 2012 understøtter et fokus på samspillet mellem generationer og herunder den nye aktive generation af ældre, som kan og vil selv. 6

Byen skal derfor fortsat udvikle tilbud, faciliteter og rum til at understøtte alle generationers liv og samvær, og der skal i foråret 2013 udarbejdes en sammenhængende plan for aktiviteter mm. til realisering af Frederiksberg som Generationernes By. 1.2 Tværgående og tværsektorielle elementer i politikarbejdet Som antydet er en ældrepolitik også en generationspolitik og vel at mærke ikke kun en politik for én generation. Ældre er ikke kun mennesker, der er kommet op i alderen. Ældre er mennesker, der har været børn med fantasi og nysgerrighed, unge med drømme og livslyst, voksne med virketrang og livserfaring og de fleste bærer alt dette med sig gennem hele livet. Det bør en ældrepolitik også afspejle. Samtidig kan man i medierne høre og læse, at kontakten mellem generationerne nu er væsentligt større, end man hidtil har antaget. Det er meget positivt og løfterigt for en fælles fremtid, hvor generationerne til trods for, at der kan være store forskelle i materielle, sociale og kulturelle opvækstvilkår alligevel forstår og har glæde af hinanden. Man kan imidlertid ikke regne med, at dette sker af sig selv, og der er også forhold i vores moderne og fortravlede samfund, der trækker i andre retninger. Her har kommunen en vigtig rolle som understøtter af den positive kontakt mellem generationerne, ikke mindst fordi kontakten med borgeren stort set dækker alle aldersgrupper. Der er således mange både tværgående og tværsektorielle elementer i arbejdet med en ældrepolitik. I forhold til de ældre selv er der, som det også fremgår af de fire strategiske temaer, mange forhold og livsvilkår, der relaterer sig til social-, - sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Mulighederne inden for kultur- og fritidsområdet har også en afgørende betydning for de ældres livsudfoldelse, og by- og miljøområdet er bl.a. med til at lægge forudsætningerne for tilgængelighed til boliger, byrum og offentlige faciliteter. Ser man ikke kun på de ældre selv, bør det positive generationsaspekt også i øget omfang indtænkes i de andre aktivitetsområder, som varetager opgaver for såvel børn og unge som voksne borgere. 1.3 Processen for politikarbejdet Der har fra begyndelsen af processen været lagt afgørende vægt på, at kommunens borgere inddrages og involveres aktivt i arbejdet med en ny ældrepolitik, som er foregået/foregår i nedenstående faser. 7

FASE I, marts juni 2012: Afdækning af muligheder og barrierer for de fire temaer I perioden marts til juni 2012 blev nationale og forskningsbaserede tendenser indenfor de fire temaer afdækket. Desuden har forvaltningen ved brugerstudier afdækket muligheder og barrierer ved de fire temaer. Som en del af brugerstudiet er der blandt andet gennemført en workshop for temaet Civilsamfund og en workshop for temaet Aktiv og selvhjulpen. Deltagerne fra de to workshops har henholdsvis været repræsentanter fra Frivillighedsforum (civilsamfundsworkshoppen) og medarbejdere og ledere, der repræsenterede forskellige faggrupper og områder inden for SSA-området (workshoppen om aktiv og selvhjulpen). For temaerne Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre og Tryghed hjælp når du får behov er relevante aktører blevet interviewet blandt andet en repræsentant fra LO og HK, en kommunal leder for en stor institution og interview med borgere, der i dag får hjælp. Både workshops og interviews peger på, at der generelt er stor villighed, vilje og interesse i at skabe en ny og anden måde at arbejde med ældreområdet på. Resultaterne viser også, at området er relativt komplekst og har mange delelementer og problemområder, der skal imødekommes i en nye ældrepolitik. FASE II, august oktober 2012: Input og idégenerering Ved Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning om at formulere en ny ældrepolitik var et af succeskriterierne, at forvaltningen søgte en anderledes dialog med borgerne blandt andet på de platforme borgerne befinder sig. Derfor har borgerne haft mulighed for at drøfte ældrepolitikken i nye og andre fora end ved traditionel politikudvikling. Nedenfor er kort beskrevet konkrete events og aktiviteter i forbindelse med at indhente input og ideer fra borgerne. Seniordagen den 28. august Frederiksberg Centret 1. september (dialog med borgerne) Metrostationen ved Frederiksberg Centret 1. september (dialog med borgerne) Workshop på Frederiksberg Gymnasium 13. september Workshop om frivillighed 27. september Workshop 1. oktober målrettet ældreorganisationer på Frederiksberg, arrangeret af Ældrerådet. Formålet med ovenstående aktiviteter har været at få kendskab til refleksioner og forventninger om det at blive ældre på Frederiksberg, såvel som at sikre et bredt medejerskab 8

hos borgerne på Frederiksberg. En del af dialogen har fokuseret på idegenerering, hvor borgerne medvirker til at skabe ideer og løsningsforslag på rejste problemstillinger. Desuden har forvaltningen haft et samarbejde med Frederiksberg Hovedbibliotek og Borgerservice, der begge har postkasser til gode ideer, input og kommentarer til en ny ældrepolitik. På Hovedbiblioteket kan interesserede endvidere følge med i processen i læsesalen, hvor der er information og formidling af processens input. Som et forsøg har borgere desuden haft mulighed for at kommentere, komme med forslag og debattere ældrepolitik på Facebook. Facebooksiden har både et formidlende sigte, men giver i modsætning til en hjemmeside også mulighed for at kommentere, undres og spørge. Erfaringerne indtil nu viser, at 1846 personer har besøgt siden indenfor den første måned, men meget få kommenterer og ytrer sig på siden. FASE III, oktober november 2012: Prioritering og præcisering af mål for ældrepolitikken Den væsentligste aktivitet i denne fase er Kommunalbestyrelsens temadrøftelse, som vil danne baggrund for den videre prioritering og præcisering af konkrete mål for den nye ældrepolitik. FASE IV, december 2012 februar 2013: Formulering af ny ældrepolitik beslutning og vedtagelse I forlængelse af temadrøftelsen 5. november vil forvaltningen formulere et konkret bud på en ny ældrepolitik. Den nye ældrepolitik forventes at komme til 1. behandling på Sundheds- og Omsorgsudvalget i februar, og forventes vedtaget efter høringsproces i Ældrerådet, der som anført også løbende har været inddraget i processen, Handicaprådet og Integrationsrådet i april 2013. 9

2. Tendenser indenfor ældreområdet Mange aktuelle strømninger sætter fokus på ældreområdet. De spænder vidt fra at sætte fokus på den ressourcestærke del af ældrebefolkningen, der kan og vil selv, til de ældre, som har massivt brug for omsorg og støtte. 2.1 2012 Europæisk år for aktiv aldring Konkret er året 2012 udnævnt som Europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, der har lanceret en række temaer, som er blevet fulgt op af implementeringsinitiativer på flere ministerområder. Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne har især sat tre temaer på dagsordenen: Beskæftigelse: Ældre arbejdstagere bør have bedre muligheder på arbejdsmarkedet Deltagelse i samfundet: Det europæiske år skal sikre større anerkendelse af de ældres bidrag til samfundet, og skabe bedre muligheder for dem. Et uafhængigt liv: Trods svækket helbred kan mennesker gøre meget for at tilpasse sig, og ganske små ændringer i miljøet kan gøre en stor forskel for mennesker med forskellige skavanker og handicap. Aktiv aldring betyder, at de ældre selv spiller en større rolle, og får større indflydelse på eget liv, og det så længe som muligt. Foranlediget af det europæiske år for aktiv aldring har Beskæftigelsesministeriet, Social- og integrationsministeriet og Sundhedsministeriet formuleret operationelle mål for implementeringen af det europæiske år for aktiv aldring, og disse temaer er bl.a. videreført som omdrejningspunkter i processen mod en ny ældrepolitik på Frederiksberg. Konkurrencen om Generationernes By, som Frederiksberg deltager og er nomineret i, er i samme anledning udskrevet af Socialstyrelsen, og Social- og Integrationsministeriet med det formål at finde den by, der er mest attraktiv at leve i for ældre borgere - ikke kun til gavn for ældre, men til gavn for alle generationer i byen. 2.2. Ældrekommissionens rapport og forskningstemaer på ældreområdet Ældrekommissionen Ældrekommissionen, der blev nedsat i 2011 som en del af finanslovsaftalen for 2011, kom i februar 2012 med en rapport med særligt fokus på, "hvordan man på plejehjem og i plejeboliger kan understøtte de ældres livskvalitet og selvbestemmelse". Rapporten rummer i alt 43 anbefalinger og har skabt en betydelig offentlig debat. 10

De fem værdier, der udtrykkes i rapporten er følgende: indflydelse på eget liv respekt for forskellighed medmenneskelighed i fokus gode oplevelser hver dag en værdig afslutning på livet Sundheds- og Omsorgsudvalget har den 26. marts 2012 taget en redegørelse om Ældrekommissionens rapport og anbefalinger til efterretning. Forskningstemaer Forskningen på ældreområdet fordeler sig på to temaområder. Det ene område beskæftiger sig med aldringsforløb generelt, mens det andet er optaget af den indsats som det offentlige yder. Under det første tema er det bl.a. konstateret at ældre borgere er blevet mere selvhjulpne. Ældresagens analyse af holdninger blandt fremtidens ældre viser, at ældre har høje forventninger til deres seniorliv. Halvdelen forventer at være aktive, ligesom der er delte vande om, hvorvidt de forventer at trække sig ud af arbejdsmarkedet eller ej. De ældre bekymrer sig overordnet ikke om tab af sociale relationer, selv om de dog er bekymrede for det at blive ældre. Det andet forskningstema, der belyser indsatsen over for de ældre, er bl.a. optaget af at afdække hvorvidt, der er effekt af at tilrettelægge hjemmehjælpen, så de ældre bliver mere selvhjulpne i modsætning til at blot stille service til rådighed. De to forskningstemaer hænger tæt sammen, og det er også den optik som WHO benytter sig af i deres tilgang til aktiv aldring. Her pointeres det bl.a., at ældre langt fra er ens og ikke bør behandles ens, og det pointerer at ældres ressourcer, og hvad de kan bidrage med, bør være helt klart for alle: Visdom, arbejdskraft, omsorg og "lim" i samfundet. I oplægget om aktiv aldring har WHO bl.a. præsenteret 12 myter, som kan danne god grobund for debat og som de mener er vigtige at demontere for at sikre et godt ældreliv. Herudover definerer de 4 vigtige forudsætninger for en vellykket indsats: Politisk commitment, vision, institutionel forandring og netværk. 2.3 Generelle udviklingstendenser KL har i september 2012, i forbindelse med et projekt om økonomistyring på ældreområdet, opsummeret de vigtigste generelle udviklingstendenser, som dette afsnit belyser. 11

Flere ældre Antallet af ældre danskere vokser markant i de kommende år. I år 2030 vil 7 pct. af befolkningen eller omkring 400.000 være over 80 år. I dag er det kun 4 pct. af befolkningen eller omkring 200.000, der har rundet de 80 år. Det er en udfordring for kommunerne, specielt hvis behovet for hjælp stiger i samme omfang som antallet af ældre. Mange har den opfattelse, at ældres sociale netværk er blevet svækket i de seneste årtier, så ældre får mindre hjælp fra familien og forventningerne til hjælp fra kommunerne derfor er blevet forstærket. Med den hastigt voksende ældrebefolkning ville sådan en udvikling øge det økonomiske pres på kommunerne kraftigt. Udviklingen er dog ikke entydig. Relativt færre får offentlig hjælp En analyse fra AKF 2012 1 af data fra den såkaldte Ældredatabase viser, at andelen af ældre, der modtager offentlig hjælp i form af praktisk bistand og/eller praktisk hjælp, eller bor i plejebolig, er faldet fra 1997 til 2007. Det skyldes primært bedre funktionsniveau, men også fordi en mindre andel bor alene. Ser man på de samlede antal modtagere af ældrepleje, opgjort af Danmarks Statistik, fremgår det ligeledes, at andelen af modtagere af ældrepleje over 67 år er faldet fra 1999 til 2011. Der er dog tale om væsentlige variationer i perioden med en stigende andel af de 67+årige, der modtager hjælp frem til 2007, og et fald herefter. Et fald der ses i alle aldersgrupper. Tilsvarende kan det konstateres, at det gennemsnitlige antal timer der tildeles til borgere i egen bolig (frit valg) er faldet fra 2008-2011. Køns- og andre faktorer AKF-analysen viser, at kvinder har mindre sandsynlighed end mænd for at modtage offentlig hjælp, og at sandsynligheden for offentlig hjælp stiger med alderen. Enlige har større sandsynlighed for at have kommunal hjælp end dem, der bor sammen med andre. Og samtidig stiger sandsynligheden for offentlig hjælp med faldende funktionsniveau dvs. jo dårligere, man vurderer helbredet er, og jo dårligere man vurderer ens psykisk velbefindende. Endelig fremgår det, at personer i socialklasse 7 (personer, som det meste af livet har været uden for arbejdsmarkedet) hyppigere har offentlig hjælp end personer i andre socialklasser. Forbedrede levevilkår Ifølge AKF kan man ikke klart sige, at det i perioden er blevet vanskeligere at få offentlig hjælp, eller at holdningen til at søge offentlig hjælp har ændret sig, så der skal mere til for at søge om hjælp. AKF forklarer faldet i andelen med offentlig hjælp med ændringer i levevilkår, som har 1 Eigil Boll Hansen (2012): Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år. AKF. 12

forbedret mulighederne for at klare sig uden offentlig hjælp. Dertil kommer at en mindre andel bor alene, at der er blevet en større andel uden funktionsnedsættelse i udførelsen af de daglige aktiviteter. Endelig vurderer en større andel, at de har et godt eller meget godt helbred. Analysen kan ikke bekræfte et opbrud i familiemønstre, som betyder mindre hjælp fra det sociale netværk, og analysen viser i øvrigt, at hjælp fra det sociale netværk ikke erstatter offentlig hjælp. De to former for hjælp supplerer i højere grad hinanden: Familien hjælper med at holde hus og have, mens de kun sjældent hjælper med rengøring, vask, indkøb eller madlavning. Det er hjælpeopgaver, kommunerne typisk tager sig af. Tidspunktet for hjælp udskydes Hvis tendensen til, at en faldende andel modtager offentlig hjælp, fortsætter i de kommende år, vil det betyde, at behovet for hjælp fra kommunen og det sociale netværk ikke stiger i samme omfang som ældrebefolkningen. De fleste vil på et tidspunkt få behov for hjælp i en kortere eller længere periode, men resultaterne fra denne analyse tyder på, at den gennemsnitlige alder, hvor det sker, kan udskydes. Uanset dette vil behovet for kommunal hjælp og pleje stige, særligt på den anden side af 2020, som følge af en betydelig stigning i befolkningen over 80 år. Men ikke i samme takt som alderskurven. Tilsvarende udvikling er påpeget af Det Økonomiske Råd: Sundhedsudgifterne stiger med alderen, men langt den største del af denne stigning kan tilskrives højere terminaludgifter kombineret med stigende dødelighed for ældre. Dette er i overensstemmelse med tendensen sund aldring, som betyder, at de gennemsnitlige aldersfordelte sundhedsudgifter for de ældre falder i takt med, at levetiden forlænges. Som eksempel vurderes det, at behovet for sundhedsydelser i 2050 for en 85-årig kvinde vil være 13 pct. lavere end i 2006. Sund aldring forventes at mindske de fremtidige aldersafhængige udgifter pr. person til ældrepleje i nogenlunde samme størrelsesorden. Omvendt oplever kommunerne, at fx opgavevaretagelsen på sygeplejeområdet som følge af omlægninger i sygehusenes behandlingsindsats har betydning for de kommunale sundhedsudgifter. Betydningen af rehabilitering Også den kommunale omlægning af indsatsen i ældresektoren har betydning for behovet for hjælp. Her viser fx indførelsen af hverdagsrehabiliteringsindsatser rigtig gode resultater. DSI påviste i Fredericia, hvordan en investering i hverdagsrehabilitering kan give kommunaløkonomiske gevinster. Udfordringen er at sikre at indsatserne har den ønskede effekt og at indhente de forventede gevinster. I de kommende år vil det være afgørende for at i mødekomme den demografisk betingede økonomiske udfordring at sikre, at ældre i stigende udstrækning fastholder deres ressourcer eller genvinder dem efter sygdom, så behovet for hjælp enten udsættes eller er midlertidigt. Der er tale om indsatser som 13

(hverdags)rehabilitering og genoptræning, tidlig opsporing og forebyggelse, inddragelse af frivillige og pårørende, mv. Ligeledes er anvendelsen af ny teknologi i hjemmeplejen en mulighed for at øge selvhjælpsmulighederne. I visse tilfælde er der tale om initiativer med initialomkostninger, der har til formål at reducere udgifterne efterfølgende. 2.4 Befolkningsudviklingen Befolkningssammensætningen i udvalgte aldersgrupper Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2012 viser på baggrund af tal fra 2011, at Frederiksberg i forhold til landsgennemsnittet har en overrepræsentation af 0-3-årige, mens antallet af børn og unge i alderen 4-20 år er markant mindre end på landsplan. Antallet af voksne i alderen fra 21 og frem til 40 år er markant højere, hvorimod antallet af voksne i alderen 41-64 år ligger under landsgennemsnittet. For aldersgruppen fra 67 år og frem er alderssammensætningen tilnærmelsesvis ens for Frederiksberg kommune og hele landet, dog med en mindre overrepræsentation af de helt ældre (85 år+) på Frederiksberg. Befolkningsprognose På Frederiksberg Kommunes borgerworkshop den 15. september 2012 om Ældre på en ny måde indledte seniorforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning med en henvisning til tendenserne i befolkningsprognosen 2012-2022 for hhv. hele landet og Frederiksberg, jf. nedenstående tabel. Tabel 1. Pct. vækst i folketal, 2012-2022, efter aldersgruppe Aldersgruppe Danmark i alt Frederiksberg 0-19 år: - 6% +11% 20-29 år: +15% +24% 30-59 år: - 3% +8% 60-79 år: +15% +8% 80+ år: +3% -2% Total +3% +11% Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsprognose (2012) Med de generelle forbehold for en befolkningsprognose, hvor flere faktorer kan have betydning for befolkningsudviklingen, viser tallene nogle forskelle i udviklingen på landsplan og på Frederiksberg. 14

Det er især markant, at aldersgruppen af 0-19 årige er i stigning på Frederiksberg, mens den er faldende på landsplan, og det samme gør sig gældende for de 30-59 årige, dvs. voksne i den erhvervsaktive alder. De 60-79 årige stiger lidt mindre på Frederiksberg end på landsplan, mens de 80+ årige er lidt faldende, hvor de er lidt stigende for hele landet. Ser man på de absolutte tal fremgår det af Frederiksberg Kommunes egen befolkningsprognose 2012 (som opererer med lidt andre aldersgrupper), at befolkningen i prognoseperioden fra 2012 til 2024 skønnes at ville stige fra 100.214 til 111.482, det vil sige med i alt 11.268 personer svarende til 11,2 pct. Samlet set er den demografiske forsørgerbyrde for Frederiksberg Kommune stigende. Det vil sige, at andelen i den erhvervsaktive alder er faldende i forhold til de resterende aldersklasser, ligesom det ses i resten af landet. 15

3. Introduktion til de fire strategiske temaer Som nævnt i indledningen har Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttet fire strategiske temaer som omdrejningspunkt for udarbejdelse af ældrepolitikken: Tema 1: Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Tema 2: Aktiv og selvhjulpen længst muligt Tema 3: Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre Tema 4: Tryghed hjælp når behovet opstår Der er flere grunde til valget af de fire temaer, men i valget af de tre første er der lagt vægt på, at de ligger i direkte forlængelse af de ovenfor omtalte temaer, som Beskæftigelsesministeriet, Socialog Integrationsministeriet og Sundhedsministeriet har formuleret som operationelle mål for implementeringen af de europæiske år for aktiv aldring og dialog mellem generationerne. Det sidste tema fokuserer på de kommunale kerneydelser i forhold til ældre medborgere og er derfor det tema, som mest udpræget vedrører kommunens ressourcer og aktiviteter på ældreområdet. Det gælder imidlertid for alle fire temaer, at de både er nært forbundne og centrale i forhold til de kommunale ansvars- og aktivitetsområder. Tema 1 (tilknytning til arbejdsmarkedet) er et af udgangspunkterne for definitionen og omfanget af målgruppen seniorer og ældre, og indgår sammen med tema 3 (bidrag til civilsamfundet) som en af de væsentlige forudsætninger for tema 2 (aktiv og selvhjulpen). Samtidig er målopfyldelsen i forhold til tema 2 afgørende for, hvor meget kommunen skal leve op til i forhold til tema 4 (tryghed og hjælp når behovet opstår). 16

4. Tema 1: Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre 4.1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets oplæg til temaet En vigtig mulighed for at imødekomme udfordringen i den demografiske udvikling, og for at fastholde sammenhængskraften mellem generationerne består i at sikre, at gruppen af de store årgange bliver længere på arbejdsmarkedet og forbliver sunde, aktive og selvforsørgede. Frederiksberg Kommune har en relativ stor andel af borgere, som har en videregående uddannelse eller en uddannelse inden for de kreative fag. For begge grupper gælder det typisk, at de ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, både pga. det faglige indhold og pga. det sociale netværk, som arbejdet indebærer. Andre kunne godt tænke sig flere fleksible muligheder for at gå til og fra arbejdsmarkedet. Behovet for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet skal suppleres af, at mange ældre oplever overgangen fra fuldtidsarbejde til pensionistlivet som en skarp kontrast fra aktivitet til passivitet, og for nogle betyder det ensomhed og isolation fra tidligere aktiviteter. Der efterlyses med andre ord muligheder for mange forskellige fleksible ordninger fra beskæftigelse i få timer om ugen til næsten fuld tid, afhængig af den enkelte borger. Samtidig skal der også være opmærksomhed på de mange ældre borgere, som er for svage til at indgå i egentlig beskæftigelse. Det kunne fx være ved at udvikle nogle mere fleksible muligheder, bl.a. i krydsfeltet mellem dagcenteraktiviteter og beskyttet beskæftigelse, for den gruppe af ældre, for hvem det har betydning at udnytte en restarbejdsevne. 4.2 Udviklingstendenser og udfordringer Ifølge SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) vil mange ældre gerne arbejde. Og hvis man ser 5-10 år ud i fremtiden, så peger alle tal på, at der vil blive brug for både ældre og yngre hænder og hoveder i de danske virksomheder. En SFI-undersøgelse har for nylig vist, at i 2011 arbejdede 10-12 procent af henholdsvis de 65-75-årige og efterlønsmodtagerne. Det svarer til cirka 83.000 personer i arbejde. Disse personer arbejder i gennemsnit op til 20 timer om ugen. Dertil kommer, at der er betydeligt potentiale for mere. Omkring 27.000 ældre, der var uden arbejde på interviewtidspunktet, gav udtryk for, at de har lyst til at arbejde igen i et passende omfang. Det handler altså ikke om, at alle skal arbejde, til de er over 70. Men hvis man kunne gøre det til normen, at folk får mulighed for at arbejde, så længe de har lyst, er der gode muligheder for at få flere ældre i arbejde. 17

Desuden viser SFI-undersøgelser, at hver sjette af de beskæftigede folkepensionister og hver tredje af de beskæftigede efterlønsmodtagere faktisk er kommet tilbage til arbejdsmarkedet efter at have været ude i en periode. Som supplement til ovenstående viste Ældresagens fremtidsstudie fra 2010, at en stor del af de ældre 60-64 årige, der er stoppet på arbejdsmarkedet, gerne ville have fortsat lidt længere. Samtidig beskriver fremtidsstudiet også en række faktorer og begrænsninger, der vanskeliggør en fleksibel overgang fra arbejdsmarkedet til pension. En EU-undersøgelse, der er foretaget i forbindelse med det europæiske år for aktiv aldring, viser tilsvarende: At i hele EU får stadig flere arbejde igen efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet At det er flest højt eller medium uddannede seniorer der arbejder, og i mindre grad personer med manuelt arbejde; men de selvstændige er topscorere At Danmark af alle EU-lande ligger 4. nederst mht. begrundelsen økonomisk nødvendighed for at fortsætte med at arbejde, og tilsvarende højt mht. begrundelsen interesse Det er her værd at bemærke, at nogle af de mest arbejdsmarkedsaktive er de veluddannede, som netop kendetegner den erhvervsaktive del af befolkningen på Frederiksberg. I følge SFI er der formentlig to væsentlige barrierer eller udfordringer for ældres beskæftigelse. Den ene er folkepensionsalderen, hvor mange føler sig tilskyndet til at stoppe med arbejdet, og den anden er, at det generelt ikke er normen at arbejde som ældre. Men som anført er der en del, der tyder på en ændring af disse holdninger, og en af de kommunale opgaver bliver at understøtte denne udvikling. Som det bl.a. fremgår af inputtene/citaterne nedenfor kan en af vejene være via kommunens egen seniorpolitik. 4.3 Input/citater fra workshops mm. Der har i forbindelse med 1. fase af arbejdet med ældrepolitikken været afholdt kvalitative interview med arbejdsgivere og faglige organisationer. Hensigten var at afdække de udfordringer, der findes i forhold til ældre borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet, samt at få input til mulige løsninger og initiativer. Ifølge interviewene er det arbejdsgivernes og fagforeningernes synspunkt, at det at skabe de rette rammer, rum og plads på arbejdsmarkedet til ældre borgere både repræsenterer et potentiale og en udfordring. Potentialet går på den erfaring og viden, ældre borgere besidder, og som der også er behov for på arbejdsmarkedet. Udfordringen handler især om de mere fysisk krævende fag, hvor man 18

ikke synes, at yngre medarbejdere skal opleve en større arbejdsbyrde pga. deres ældre kolleger, når disse ikke længere kan magte det fysiske arbejde. Det er også en udfordring, at man på arbejdsmarkedet anser ældre for at være lig med pensionister. Det kan derfor være svært også at forstå ældrepolitik som noget der vedrører arbejdsmarkedet. Citater: Arbejdsmarkedet står jo ikke ligefrem i kø for at udnytte de ældres ressourcer, men kommunen kan jo skabe nogle gode rammer for events, gensidig vidensdeling/undervisning og aktivt samvær. Hvis der så samtidig er nogle ældre ildsjæle, kan det nok ikke gå helt galt Borgerindlæg på Facebook Vi har mange ældre medarbejdere og vi prøver at skåne dem, der ikke er så stærke fysisk, men der er også grænser for, hvor meget vi kan skåne dem før det går ud over kollegerne Kommunal leder Lad ikke det grå gulds kompetencer gå til spilde. Alle kan bruges i samfundet Fra borgerworkshop om det gode seniorliv Fastholdelse af seniorordningen på de kommunale arbejdspladser er vigtig. Det bør være kommunens ansvar at føre mere kontrol (for at bibeholde ordningen) Fra borgerworkshop om det gode seniorliv Man skal tænke på, at der også er et økonomisk incitament for de ældre, og hvis de går på deltid kunne man tilbyde dem supplerende løn, så det også kan betale sig økonomisk at blive på arbejdsmarkedet Leder, FOA 19

Overordnede budskaber fra interviews De overordnede budskaber fra interviewene med arbejdsgivere og faglige organisationer er opsummeret som følger: Bruge de rette ord om ældre på arbejdsmarkedet Gå foran i kommunen med rammer for seniorer Skabe de gode historier og gøre dem synlige Erkende og udfordre de etablerede systemer 4.4 Scenarium På baggrund af ovenstående udviklingstendenser må det anses for at være et realistisk scenarium, at stadig flere seniorer og ældre enten vil forblive på arbejdsmarkedet eller komme tilbage i en eller anden form for beskæftigelse efter først at have trukket sig tilbage. Dette gælder ikke mindst de erhvervsaktive ældre på Frederiksberg, der som nævnt er karakteriseret ved at være veluddannede. Omfanget af ældres beskæftigelse vil formentlig først og fremmest afhænge af, hvordan konjunkturerne og den generelle beskæftigelsessituation udvikler sig. Hvis konjunkturerne bedres, og beskæftigelsen stiger, må det forventes at mange seniorer/ældre forbliver i fuldtids arbejde, eller tæt på, i længere tid. Hvis konjunkturerne, og dermed beskæftigelsessituationen, ikke bedres foreløbig, vil der formentlig i højere grad blive tale om (fleksibel) deltidsbeskæftigelse. På SFI s konference Nye veje i en sen alder den 20/9 2012 blev det således påpeget, at seniorernes/de ældres beskæftigelse opfylder et forretningsmæssigt behov hos virksomhederne, og at disse ansættelsesforhold i vid udstrækning er kendetegnet ved gensidig fleksibilitet. 20

5. Tema 2: Aktiv og selvhjulpen længst muligt 5.1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets oplæg til temaet Uanset funktionsniveau, begrænsninger og styrke hos den enkelte ældre, er det et fællestræk for langt de fleste Frederiksbergborgere, at de er vant til at bo midt i byen og tage aktiv del i bylivets mange tilbud, lige fra koncerter og arrangementer i Frederiksberg Have og Søndermarken, til udstillinger og foredrag eller teater. Hver enkelt borger vil have forskellige forudsætninger for at forblive aktiv, men med afsæt i den enkeltes situation, skal Frederiksbergborgere tilbydes et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Forebyggelse, træning, muligheden for det sunde liv skal understøtte dette mål. Når man som borger får hjemmehjælp, starter et nyt kapitel i ens liv, hvor man ofte ikke selv er herre over, hvornår man kan deltage i arrangementer eller besøge familie, da man skal være hjemme, når hjemmehjælpen kommer. Det er et afgørende mål for Frederiksberg Kommune at arbejde for, at den enkelte borger forbliver selvhjulpen længst muligt, da det medvirker til en øget livskvalitet og frihed for borgeren. Der skal derfor også i forbindelse med dette tema være et fokus på de svage eller ensomme ældre, som ikke kan være selvhjulpne på alle områder, men som med en individuel og målrettet støtte kan opleve glæden ved stadig at kunne udnytte deres ressourcer og knytte tryghedsskabende sociale relationer. 5.2 Udviklingstendenser og udfordringer Som det fremgår af de tidligere refererede udviklingstendenser ovenfor er der mange indikatorer på, at ældre forbliver sunde og aktive i længere tid end tidligere, og at de samtidig lever længere. På SFI s konference Nye veje i en sen alder var der en ældreforsker, som formulerede det på denne måde: Man har hidtil talt om den 3. alder. Det er ikke gået op for folk, at vi de sidste 100 år har fået tillagt 25 års levealder eller livsbonus. Vi burde derfor tale om den 3. alder som den, hvor man som 60+ stadig er uafhængig og selvhjulpen, og den 4. alder som den, hvor man er afhængig og har svigtende helbred. Denne distinktion mellem den 3. alder og den 4. alder virker meget relevant i forbindelse med hhv. temaet Aktiv og selvhjulpen længst muligt og temaet Tryghed hjælp når behovet opstår. Med den moderation, at man godt som 60-årig kan være afhængig af andre pga. svigtende helbred, er der jo tale om to helt forskellige målgrupper med meget forskellige behov. 21

Det må samtidig antages, at en eventuelt fortsat stigende beskæftigelsesfrekvens for seniorer og ældre vil være med til at bidrage til et godt helbred og et aktivt liv, idet det her forudsættes, at der ikke er tale om fysisk nedslidende arbejde. Men uanset om der er tale om ældre i eller uden for beskæftigelse vil nogle af de vigtigste udfordringer være dels at understøtte det sunde og aktive liv, hvilket bl.a. skal foregå via sundhedspolitiske aktiviteter, dels at tilskynde til størst mulig selvhjulpenhed og uafhængighed af offentlig hjælp, hvilket bl.a. skal foregå via en holdningsmæssig forventningsafstemning til det offentliges forpligtelser. 5.3 Input/citater fra workshops mm. I forbindelse med 1. fase af arbejdet med ældrepolitikken har der været afholdt en workshop med medarbejdere på ældreområdet. Formålet var at få input, viden og erfaring fra medarbejdernes hverdag i det samlede plejeområde. Workshoppen viste, at medarbejderne er enige i den grundlæggende målsætning og præmis omkring aktiv/selvhjulpen, men at udfordringerne opstår i realiseringen af målsætningen i dagligdagen. Målsætningen er således enkel og klar, men hvordan det gøres i praksis er langt mere komplekst. De enkelte faggrupper har forskellig forståelse for og tilgang til temaet, og de savner overordnede klare udmeldinger fra kommunen. Dette er der bl.a. sat fokus på i de workshops, der nu afholdes for faggrupperne om effektfokus på ældreområdet. Det etablerede system, hvor de enkelte medarbejdergrupper primært har fokus på deres egne arbejdsopgaver og egen faglighed, kan således skabe usikkerhed i forhold til målsætningen. For at komme i mål skal der tænkes og handles helt anderledes end i dag og det kræver tid, åbenhed og samarbejde før et nyt mindset kan overtage det eksisterende og etablerede. Citater: Frederiksberg har altid været en by i byen. Bevar nærhed, samvær, aktiviteter, information, værdier, integration og kærlighed i byen Hele kommunen bør gennemgås for tilgængelighed, og cykler skal parkeres ordentligt fra borgerworkshop om det gode seniorliv fra borgerworkshop om det gode seniorliv 22

Måske hjælper vi for meget. Selvhjælp kommer fra den borger, der selv skal gøre det - man skal selv have den interesse. Det er nemt at komme til hjælpe for meget. Borgeren skal have en forklaring på, at man ikke kan slippe for ansvar når man får hjælp Kommunal leder Det kunne være rigtig dejligt, hvis kommunen fik indført en kultur hos borgerne, hvor man så det positive ved at kunne selv Kommunal leder Men man kan nemt tabe de svage borgere. Vi skal ikke skæres så meget, at vi ikke kan tage omsorg om de meget svage borgere. De skal ikke blive flove over, at de ikke kan selv Kommunal leder 5.4 Scenarium Det er et realistisk scenarium, at flere ældre forbliver sunde, aktive og selvhjulpne i længere tid. Det er også sandsynligt, at begrebet senior som på mange måder betegner en overgangsfase mellem det erhvervsaktive og det mere fritidsprægede liv vil flytte sig aldersmæssigt, således at senioridentiteten kommer senere, end det hidtil har været tilfældet. Og der er næppe tvivl om, at identitetsbegrebet spiller en stor rolle for denne udvikling. Den veluddannede, aktive borger vil femover næppe føle sig gammel, før helbredet begynder at svigte, og mange vil af samme grund lægge vægt på så længe som muligt at kunne klare sig selv uden hjælp udefra. Det er samtidig et realistisk scenarium, at det øgede antal ældre vil bevirke, at flere vil få svagere helbred og dermed behov for hjælp, jf. den senere beskrivelse under tema 4. 23

6. Tema 3: Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre 6.1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets oplæg til temaet Deltagelse i meningsfulde aktiviteter, gode sociale relationer og fysisk sundhed er vigtige parametre for ældres mentale sundhed og livskvalitet. For at have et godt liv skal man have et formål med sit liv. Der er rigtig mange funktioner som ikke giver nogen løn - men som er værdifulde indsatser for de personer, der får glæde af hjælpen. Lektielæsning, motionsvenner, frivillige besøgsvenner, lave mad sammen osv. Ældre i Frederiksberg Kommune, der kan og vil bidrage til civilsamfundet efter deres tilbagetrækning fra det almindelig arbejdsmarked, skal opleve, at det er nemt og overkommeligt. Derfor skal processen omkring ældrepolitikken pege på veje til at udbygge eksisterende indsatser og tiltag såvel som nye løsninger og muligheder, der kan bidrage til, at flere bliver motiveret til at bidrage aktivt til samfundslivet. 6.2 Udviklingstendenser og udfordringer Der er i disse år megen opmærksomhed på frivilligheds- og civilsamfundsområdet, og mange undersøgelser bl.a. Ældresagens fremtidsstudier peger på, at stadig flere både selv deltager i fritidsaktiviteter og udfører frivilligt socialt arbejde. Som det er anført i forbindelse med overvejelserne om Frederiksberg Kommunes frivillighedsog civilsamfundsstrategi er der på Frederiksberg en stærk tradition for frivilligt socialt arbejde. Et stort antal borgere i alle aldersgrupper, som for en stor dels vedkommende er tilknyttet de frivillige foreninger, yder en værdifuld indsats over for deres medborgere på de mange områder, som foreningerne repræsenterer. Der er i alt omkring 150 frivillige sociale foreninger og organisationer på Frederiksberg, der hver især repræsenterer deres område og målgrupper. Foreningerne er inddelt i følgende 5 kategorier: Patient-, handicap- og sygdomsforeninger Foreninger for børn og unge Kirker og kirkelige foreninger Foreninger for ældre Øvrige foreninger/organisationer Mange af de frivillige i disse foreninger og altså ikke kun foreningerne for ældre er selv seniorer og ældre, og uden at have eksakte tal for udviklingen er det også forvaltningens indtryk, at antallet af ældre frivillige er stigende. For at understøtte det frivillige sociale arbejde er der etableret et Frivillighedsforum med repræsentanter for Socialudvalget, Handicaprådet, Ældrerådet, Integrationsrådet, de frivillige foreninger og organisationer og forvaltningen. 24

Udviklingen af frivilligheden understøttes konkret gennem oplysningsaktiviteter og arrangementer, og Frivillighedsforum har stort fokus på at fremme det frivillige engagement blandt kommunens aktive seniorer og ældre. Men som det også fremgår af inputtene/citaterne nedenfor er det fortsat en vigtigt opgave at være med til at udbrede kendskabet til mulighederne inden for frivillighedsområdet, og at gøre det nemt at blive frivillig. 6.3 Input/citater fra workshops mm. I forbindelse med 1. fase af arbejdet med ældrepolitikken har der været afholdt en workshop med frivillige i Frederiksberg Kommune. Formålet med workshoppen var at få input fra borgere, der i dag er engagerede inden for det frivillige arbejde. Deltagerne arbejdede med at identificere rammerne for frivilligt og kom med deres ideer til, hvordan man motiverer og skaber en lokal kultur, hvor ældre indgår naturligt som ressource i civilsamfundet. Deltagerne på workshoppen havde en klar oplevelse af, at når man først er engageret i det frivillige arbejde, får man blik for alle de fordele og den livskvalitet, det frivillige arbejde giver. Det handler om at gøre mulighederne for at arbejde frivilligt synlige og tilgængelige. Derudover er der en udfordring i at forstå, hvor bredt frivillighed kan tolkes. Definitionen af frivilligt arbejde har fokus på, at det ikke må erstatte lønnet arbejde. Men diskussionen på workshoppen pegede samtidig på, at frivillighed også handler om det grundlæggende medmenneskelige ansvar dvs. at engagere sig i det omkringliggende samfund og yde helt basal hjælp. Det kunne fx være at hjælpe sin nabo, venner og familie. Men her bliver området også mere komplekst. Hvad er egentlig det offentliges ansvar og hvad skal den enkelte borger bidrage med? Det sociale område i forhold til ensomhed blev fremhævet som et af de steder, hvor de frivillige virkelig kan gøre en forskel. Den største udfordring for de frivillige er synlighed, anerkendelse og inddragelse. De oplever, at især medierne ikke har megen interesse i området. De oplever også, at der er nogle barrierer i forhold til samarbejdet med kommunen hvilket står i kontrast til den store merværdi og samfundsøkonomiske fordel, frivillighed giver. Citater: Man kan ikke visiteres til at få hjælp af frivillige frivillig, Ældresagen Opgaverne skal være lystbetonede fra Workshoppen 25

Det er vigtigt, at det man gør som frivillig ikke ødelægger noget for andre ikke tager jobs. Det skal være et supplement til det offentlige. Det skal være en ekstra gave frivillig, Ældresagen Det er vigtigt at holde kommunen og de frivillige aktører sammen. Det er to forskellige ting, men derfor kan man sagtens samarbejde fra Workshoppen Fordi det bør man! Velfærdssamfundet er et sikkerhedsnet, samfundet er du og jeg. Og dermed kan du ikke fralægge dig ansvaret. Tag ansvar for dit, din families og din nabos liv du vil blive et gladere menneske fra Workshoppen Kommunen opdager de ensomme ville være rart hvis de kunne informere os om dem frivillig, Ældresagen Viden om frivillighed er en forhindring. Der mangler viden, synliggørelse er vigtig fra Workshoppen Overordnede budskaber fra workshoppen: Frivilligt arbejde skal være meget mere synligt Mere struktureret samarbejde mellem frivillige og kommunen Udvide opfattelsen af hvad frivilligt arbejde er Mere fokus på at aktivere de ældres ressourcer 6.4 Scenarium Det er et realistisk scenarium, at der i årene fremover vil være flere seniorer og ældre, der gerne vil yde en frivillig indsats. Dette skal både ses i lyset af, at der faktuelt forventes at være flere sunde og aktive ældre, som finder et positivt livsindhold i at være noget for andre, men også på baggrund af en generel holdningsændring i retning af større social ansvarsfølelse. 26

Det må samtidig forventes, at den mere projekt- end foreningsprægede tilgang til frivillighed, som i dag især kendetegner unge, veluddannede frivillige, fremover også i højere grad vil kendetegne de ældre frivillige. De nye tilgange til frivillighed lægger derfor også op til, at der på udvalgte områder etableres strategisk samarbejde med foreninger og andre aktører, som kan være med til at udvikle det frivillige arbejde. 27

7. Tema 4: Tryghed hjælp når behovet opstår 7.1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets oplæg til temaet Fysiske, psykiske eller sociale funktionstab og begrænsninger er en uundgåelig følge ved at blive ældre. Uanset om borgerens liv er kort eller langt, er det en kommunal kerneopgave at tage vare på de borgere, der ikke længere kan klare sig selv. Derfor skal en kommende ældrepolitik også have fokus på de borgere, der har behov for hjælp. I stedet for at give lidt hjælp til alle, skal vi give den rigtige indsats på det rette tidspunkt til den rette borger. Indsatsen skal endvidere sikre sammenhængende forløb præget af kvalitet og helhed for borgere, der ikke selv har ressourcer til at klare de daglige gøremål. Med budgetforliget for 2012 er dette arbejde allerede påbegyndt med det lokale sundhedsvæsen. Processen omkring ældrepolitikken skal videreudvikle disse ambitioner ved at lade borgeren være medskaber om løsningsforslag og indsatser til, hvordan vi støtter bedst, når behovet for hjælp opstår. 7.2 Udviklingstendenser og udfordringer På KL s ældrekonference 2012 den 18. september var et af temaerne, at andelen af borgere på 65 år og derover stiger i de kommende år, og at det er en samfundsøkonomisk udfordring, hvis behovet for hjælp stiger tilsvarende. En analyse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) viser dog, at færre ældre modtager offentlig hjælp. Faldet skyldes ifølge undersøgelsen primært bedre funktionsniveau, og at færre bor alene. Tal fra Danmarks Statistik viser også, at andelen af hjemmehjælpsmodtagere efter en længere periode med stigninger er faldet de seneste år. Kommunerne har også i stigende grad fokus på de ældres ressourcer og evner til at klare hverdagen. Der er dog betydelige forskelle på, hvor stor andel af de ældre, der får hjemmehjælp, hvilket fremgår af AKF s nye nøgletal. Nøgletallet skal ifølge AKF ses i sammenhæng med antallet af hjemmehjælpsmodtagere i plejehjem/plejebolig, idet der kan være forskelle i kommunernes prioritering herimellem. Pga. manglende datagrundlag for alle kommuner indgår hjemmehjælp i plejehjem/plejebolig ikke i benchmarken. Benchmarken viser, at fsva. andelen af 65+ årige, der modtager hjemmehjælp, ligger Frederiksberg med en andel på 20,9 pct. øverst sammen med København og Ålborg af alle de registrerede kommuner, mens kommunen med den laveste andel (Allerød) ligger på 8,5 pct. Benchmarken indeholder desuden inspiration til, hvilke spørgsmål der kan danne grundlag for yderligere diskussion i den enkelte kommune. 28

Umiddelbart kan tallet for Frederiksberg Kommunes vedkommende imidlertid give anledning til to meget forskellige tolkninger: Det kan give anledning til en formodning om, at der er et potentiale for at udnytte og udvikle de ældres funktionsevne mhp. en større grad af selvhjulpenhed, jf. tema 2 om aktiv og selvhjulpen længst muligt Eller det kan jf. grundtanken i tema 4 bestyrke en opfattelse af, at der på Frederiksberg er stor opmærksomhed på at yde hjælp, når behovet opstår Det er samtidig en udviklingstendens og en udfordring, at der i disse år er stigende fokus på de forskellige målgrupper af ældre, der har behov for hjælp fra kommunen. Der synes her at være to hovedmålgrupper. Den ene er den stigende gruppe af ældre (jf. den tidligere omtalte gruppe af ældre i den 4. alder ), der som følge af alders- og helbredsbetingede funktionsnedsættelser ikke længere er selvhjulpne. Der vil her typisk være tale om fysiske funktionsnedsættelser, herunder nedsat bevægeapparatsfunktion, eller kognitive funktionsnedsættelser, herunder især demens. Den anden målgruppe er de ældre, der ofte betegnes som marginaliserede, og hvor funktionsnedsættelsen typisk er betinget af psykosociale forhold, herunder personer med sindslidelser og/eller misbrug, som bliver ældre og får et øget støttebehov. For disse grupper er et af de afgørende spørgsmål, om eller hvor længe de vil kunne klare sig i egen bolig med hjælp/støtte udefra, eller om de skal have plejebolig eller anden støttet boform. 7.3 Input/citater fra workshops mm. Metoden til at belyse dette tema i fase 1 har været kvalitative interviews med borgere, der modtager hjælp fra kommunen. Formålet har været at afdække behov og oplevelser, som borgeren har i mødet med kommunens tilbud, når behovet for hjælp opstår. Interviewene har kastet lys over, hvad borgerne oplever om de oplever tryghed og føler, at de får den hjælp der passer til deres behov, eller med andre ord den rette hjælp på det rette tidspunkt. Borgernes generelle synspunkt er, at de oplever, at de får hjælp når der er behov. Når man dykker lidt ned under overfladen er der dog en del nuancer, som ikke er umiddelbart synlige. Det handler især om at yde den rette og differentierede hjælp til borgerne, og hvorvidt kommunens medarbejdere er i stand til at forstå og afkode den enkeltes behov og tilrettelægge kommunens indsats derefter. Borgerne har på deres side ikke den fulde forståelse for kommunens overordnede målsætninger eller for deres eget medansvar. 29