Kvalitetsrapport 2013



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Kvalitetsrapport Borup Skole

Kvalitetsrapport 2013

tænketank danmark - den fælles skole

Kvalitetsrapport 2012

Skovsgård Tranum Skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010/2011

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Kvalitetsrapport 2013

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

Kvalitetsrapport 2011

Læseplan for sprog og læsning

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2014

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

FMKs fire ledelseværdier

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2013

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Forord. Læsevejledning

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Kvalitetsrapport Solvangskole

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Læringsmå l i pråksis

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Handelsskolen Viborg. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Kvalitetsrapport 2011

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2008/2009

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Slut-evaluering. Side 1 af Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Kvalitetsrapport 2010

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af stk. 2

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012

SKOLEPOLITIK

Kvalitetsrapport 2014

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Hareskov Skole Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport 2013

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Spørgeskemaundersøgelse den understøttende undervisning

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Kvalitetsrapport 2014

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Om Videncenter for velfærdsledelse

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup

KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt på hele elevens resourcefelt for at sikre optimal læring. Elevens eget ansvar for læring er et mål for undervisningen. Elever tages op på de ugentlige team-møder, i særlige tilfælde inddrages eksterne parter. Der udskrives hvert år elever fra Specialcentret til almenskolen. Vi har en ordning hvor elever er ude i almenskolen først i et enkelt fag og så hvis det er hensigtsmæssigt øger dette timetal for evt. at indskrives helt i almenskolen. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Vi tilbyder ipadtil alle og har computere til større opgaver fx spil. Et godt forældresamarbejde med hjemmebesøg hos nye elever, forældremøder, workshop, skolehjem samtaler og fællesarrangement med spil og spisning. Organiseringen i Specialcentret optimeres, der oprettes medstyrende team og der synliggøres med bl.a. medarbejderprofil hvilke forventninger der stilles. Der ønskes skabt et helhedssyn som dækker elev -medarbejder -leder. Dette arbejde er ikke helt færdigt. Udgifter pr. elev er meget lave, men set i lyset af sidste års forbrug kan det forklares ved at der er blevet fortaget store invisteringer som har en vis langtidseffekt. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Vi kan på de stillede spørgsmål vedr. "Den stolte skole" og Helhed svare opnået i alle. Det skyldes at Specialcentretgennem flere år har arbejdet udfra værdier og holdninger som opfylder disse spørgsmål. Designpædagogik ellerdesignprocesser er en del af vores hverdag, men vi kan ikke vurdere hvor meget der er nyt. Den øgede opmærksomhed på designprocesser har uden tvivl haft en påvirkning med øget bevidsthed. Vi har alle vores fysik/kemi timer i venskabsklasser med lærere fra almenskolen. LOKALE MÅL OG TILTAG Vi er inde i en større udvikling og beskrivelse af tilgang, forventniger og værdier. Specialcentrets mission er implementeret, medarbejderprofilen er klar, ledelses værdierne er på vej og den samlende vision udarbejdes på baggrund af disse. Helhedstilbuddet påvirker vores kultur som er under forandring, dette gælder professionerne og elevernes syn på skole. ipad er stadig et insatsområde, derudover har vi købt gamer-computere for at nå den indre motivation og udbygge de sociale kompetencer. Svømning opprioriteres for os er det både en fysisk og social aktivitet -er sammen med almenskolen. Vores løbe-/cykelhold har ikke fungeret, dette skal ændres. Vi udbreder gerne vores viden og erfaring til interesserede. Specialcenter Bramdrup ser sig selv som et sted med et højt fagligt-pædagogisk ambitionsniveau. Dette bevares ved at vi fortsat udvikler os.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejdet i forhold til elevens udvikling 10 Ønsket Opnået 8 6 Inklusion 4 2 Undervisning/pædagogis k praksis 0 Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Elevens personlige udvikling Der vil altid være udviklingsmuligheder for optimering. Vores overordnede mission er: Specialcenter Bramdrups elever skal i videst muligt omfang lære sig at mestre eget handicap for at kunne indgå i det omgivne samfund. Det betyder at vi, i alt vi gør -ikke kun elevplaner, ser på eleven som et individ hvor egen del i udviklingen er af stor betydning. Den løbende evaluering Vi har ugentlige team-møder, hvor elever tages op efter behov. PPR inddrages ved "større" forandringer, visitationer, udskoling samt "ikke daglige" begivenheder. Inklusion Vi har de seneste år opbygget et samarbejde med almenskolen, der er medvirkende til at vi efterhånden har flere historier om fuld inklusion, af elever fra os til almenskolen. Det er blevet en kendt antagelse, at der er mulighed, hvis man selv vil, ønsker og yder, for at deltage i timer i almenskolen. Der har de seneste år været 2-5 elever som hvert år er fortsat i almenskolen, efterskoler eller produktionsskoler.

RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN 2011 2012 2013 Antal klassetrin 8 7 6 Antal elever pr. klasse/gruppe 9 7 11 ELEVERNE 2011 2012 2013 Antal elever 26 22 22 - elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog 0 0 0 Elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnitligt elevfravær i dage 12 7 12 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 0 0 7 - fravær med skolelederens tilladelse 0 0 4 - ulovligt fravær 0 0 1 LÆRERKOMPETENCER 2011 2012 2013 Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget 72,0% 82,0% 100,0% - særskilt for specialpædagogisk bistand 0,0% 0,0% 100,0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0,0% 0,0% 0,0% Udgift til efteruddannelse af lærere 35 38 21 RESSOURCEUDNYTTELSE 2011 2012 2013 Antal elever pr. lærer-pe 4,0 4,0 4,2 Antal elever pr. pædagog-pe 0,0 0,0 2,9 Antal elever pr. nyere computer/tablet 1,4 0,6 0,7 Planlagte timer 3851,0 3270,0 3106,0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 100,0% - i indskolingen 0,0% 0,0% 0,0% - på mellemtrinnet 0,0% 0,0% 0,0% - i udskolingen 0,0% 0,0% 0,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 45,0% 42,0% 39,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 1.359,0 kr. 6.596,0 kr. 841,0 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejdet Vi har generelt et godtog vigtigt forældresamarbejde. Elevernes udbytte hænger meget sammen med forældrenes holdning til os. Når elever starter hos os gør vi meget ud af denne relations vigtighed. Trivsel under spørgsmål d. må jeg være svar skyldig. Organisering Vi harmedstyrende team, hvor der er en løbende udvikling af opgaver og forventninger. Vi har haft en strategisk møderække op til indførelsen af helhedstilbud. Medarbejdernes aftryk i Specialcenter Bramdrups helhedstilbud er altafgørende for i hvilken grad hverdagen lykkes. Ledelse Der er et omfattende og progressivtledelsessyn som baggrund for de konkrete handliger der foretages i hverdagen. Værdierne danner et helhedssyn gennem forventningen til: elev -medarbejder -ledelse. Ledelse i det potentielle er garant for udvikling, gejst og overraskelser. Lærerkompetencer MEDARBEJDERKOMPETENCER er en meget vigtig del af Specialcentret. Derer udarbejdet og vedtaget følgende medarbejderprofil: Det er i kraft af initiativrige medarbejdere, som har lyst og engagere sig, og som evner at omstille sig hurtigt og fleksibelt, at Specialcenter Bramdrup kan imødekomme nye udfordringer og skabe de bedste løsninger for stedets virke og mission. Vi tilstræber at kollegial sparring er en naturlig del af vores hverdag.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 10 8 6 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" Vi identificerer os godt med målene i "den stolte skole", hvilket betyder at deter en integreret del af vores arbejde. Designpædagogik Vi ser os som en del i den proces,der ønskes med designprocesser, men vi har meget svært ved at vurdere hvornår det er noget nyt vi gør i forhold til hvad vi gjorde tidligere. Fokus på designprocesser har i sig selv øget bevidstheden på området. Specialcentret har sin egen design-pædagog. Helhed Vi er først blevet et helhedstilbud 01.08.13, men har de seneste år kunnet svare opnået til alle de stillede spørgsmål. Ledelsen blev 01.08.12til én ledelse i Specialcentret. Dette har givet et løft i forståelsen af Specialcentret som ét tilbud. Læseresultater Vi har ikkeset nogen af vores elever som tosprogede. De naturvidenskabelige fag Alle vores elever har fysik/kemi i venskabsklasser med uddannede fysik/kemi-lærere Karatergennemsnittets udvikling er ikke relevant.

LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Specialcentrets værdigrundlag 10 8 6 Faglig-pædagogisk udvikling 4 2 0 Helhedstilbud Lokale mål og tiltag Socialfag/sundhed IT Specialcentrets værdigrundlag Beskrivelse og implementering af Specialcentrets vision 2 0 Beskrivelse og implementering af Specialcentrets mission 2 2 Beskrivelse og implementering af Specialcentrets medarbejderprofil 2 1 Beskrivelse og implementering af Specialcentrets ledelses værdier 2 1 - Delmål / ønsket tilstand e 0 0 Helhedstilbud Specialcentret fungerer som én helhed 2 1 regler og tiltag gælder i hele Specialcentret 2 2 Fælles grundholdninger for skole og sfo skriftliggøres 2 2 Faglige pædagogiske beslutninger implementeres i Specialcentret 2 2 Implementering af helhedstilbud 2 0 IT Alle bruger ipad i undervisningen 2 2 ipad bruges til opgaveløsning, aflevering samt huske aftaler og lektier 2 2 ipad er med til at udvikle elevers/medarb. Innovative arbejdsprocesser 2 2 De interaktive tavler benyttes fagligt og kreativt af alle 2 2 Gamer-PC'er bruges som led i udvikling af de sociale kompetancer 2 1 Socialfag/sundhed Specialcentret tilbyder 2 lektioner socialfag til alle elever 2 2 Løbe/cykelhold er en fast aktivitet 2 0 Skabe forståelse for kost og søvns betydning hos elever og forældre 2 1 Svømning på hele mellemtrinnet (4.-6. kl) 2 2 0 0 0 Faglig-pædagogisk udvikling Faglig sparring i/med medarbejdergruppen 2 2 Alle deltager i fagrelevante kurser 2 2 Alle deltager i den årlige ADHD konference 2 0 Alle deltager i faglig-pædagogisk udviklingsforløb 2 2 Medarbejdere på efter- videreuddannelse 2 2

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Specialcentrets værdigrundlag Vi er inde i en større udvikling og beskrivelse af tilgang, forventniger og værdier. Specialcentrets vision skal afspejles i missionen, medarbejderprofilen og ledelsens værdier, samtidig skal den afspejle den konkrete tilgang til og forståelse af vores elever. Specialcentrets mission er implementeret. Medarbejderprofilen er næsten i mål, alle kender den og den bruges på bl.a. hjemmeside. Nu skal den bare ejes af alle. Der foreligger en beskrivelse af ledelsens værdier og syn på ledelse som kort har været præsenteret. Det skal færdigarbejdes og formidles ud til alle med tilknytning til Specialcentret. Visionen udarbejdes med input og i dialog det kommende år. Helhedstilbud Kulturforandringen i medarbejdergruppen er en igangværende proces. Elever/forældres forståelse for helhedstilbuddet er ligeledes en proces, hvor vi hele tiden skaber et tilbud der giver mening for eleverne. IT Vi er stor brugere af ipad, udover alle de tekniske finesser og læringsgevinster, har ipadden givet os mere ro og koncentration i hverdagen. Vi har indkøbt gamer-computere. Her rammer vi bl.a. indre motivation, konkurrence, koncentration, adfærd på nettet og med kammeraterne der fysisk er i rummet. Vejen ind til de unge kan gå gennem computerspil. Socialfag/sundhed Vores løbe/cykelhold har ikke virket, vi skal have det igang. Det er et indsatsområde for os, at give viden om ADHD fra os til de der kunne være interesserede, her forældre og vores elever. Vi har prioriteret svømning som en fysisk aktivitet, hvor vi samtidig er sammen med almenskolen i bussen og timerne. Faglig-pædagogisk udvikling Specialcenter Bramdrup ser sig selv som et sted med et højt fagligt-pædagogisk ambitionsniveau. Dette bevares ved at vi fortsat udvikler os. Vi har halvdelen af personalet på ADHD-konference hvert år.