Læreplaner Vuggestuen Møllen 2008 Al ægte udvikling går langsomt og ødsler med tiden
At få lov til at være den man er Og blive det man kan. Daginstitutionens fornemmeste opgave er at forene det, at få lov til at være sig selv, med det, at kunne være en del af en større gruppe. Det vil sige at vi både er med til at præge børnene som enkeltindivider og som samfundsborgere. I institutionen modtager vi børn fra alle former for familier og alle med forskellige forudsætninger for at lære. I institutionen skal vi supplere den kunnen børnene har i forvejen, men vi oplever også at vi ofte skal fylde huller ud. En del af den opdragelse og læring der tidligere suverænt lå i hjemmet, fylder i dag mere og mere i institutionen. Pædagogiske læreplanerne er en reaktion på denne udvikling, bl.a. for at sikre at alle børn får de bedst mulige udviklingsbetingelser og derved de bedst mulige forudsætninger for at komme videre både i uddannelsessystemet - og i livet! Marianne Møller Leder 4. Vuggestuens værdigrundlag (Med udgangspunkt i virksomhedsplanen) I vuggestuen vægter vi omsorg, tryghed og nærvær højt. Vi prioriteret tid til det enkelte barn og vil møde dem i deres udvikling, der hvor de er, og arbejde videre derfra. Vi er opmærksomme på at kunne rumme børnenes forskellighed, så vi imødekommer deres behov, da disse forandrer sig hele tiden. Vi mener det er vigtigt at vi fremstår som tydelige voksne, der både beskytter og opdrager børnene. Endelig lægger vi vægt på at vise tolerance og lære børnene tolerance overfor hinanden og for det der er anderledes. De 6 temaer Teksten i kursiv er taget fra Socialministeriets lovtekst om temaer og overordnede mål for de pædagogiske læreplaner. Den findes i sin fulde længde i en mappe på kontoret. Tema 1: Personlige kompetencer: Barnets personlighed udvikles i det sociale fællesskab og forudsætter en lydhør og medlevende omverden. Barnet skal have mulighed for at tage del i betydningsfulde sociale og kulturelle arrangementer. Børnene skal kunne opleve sig selv som betydningsfulde for fællesskabet. De skal lære at kunne se og analysere det sociale spil og konflikter med andre børn og voksne. De skal lære at forfølge projekter, søge og skabe nye mål for herigennem at kunne erfare fremskridt og opleve anerkendelse fra andre børn og voksne. 2
Vores ord: At være et individ i det sociale fællesskab: At vi siger godmorgen og siger deres navn. At vi benævner personlige kendetegn. At vi kender og benævner forældrenes navne. At vi er opmærksomme på og dyrker gruppefællesskabet, og tilhørsforholdet til den enkelte stue. At vi har faste rutiner der genkendes og skaber tryghed. At vi sætter ord og handling på fx hensyn, hjælpsomhed og det at vide at det også bliver deres tur. Personlige færdigheder: At børnene øver sig og bliver så selvhjulpne som muligt med hensyn til påklædning, spisning, toiletbesøg og personlig hygiejne. At kunne orientere sig i garderoben, finde sin plads, lære lidt om tøj der passer til årstiden, holde lidt styr på sine ting / genkende sine ting, adskille egne ting fra andres At vide hvor man hører til, hvilke voksne man skal kigge efter. At de får tillid fra voksne og ansvar i passende mængde. Konfliktløsning : At søge hjælp hos en voksen når noget går galt. At søge trøst og lade sig trøste. At holde på sin ret, når man har ret! At få en begyndende fornemmelse af hvem der er store og hvem der er små at der er forskel på os, og at vi derfor også bliver behandlet forskelligt. Almen viden og dannelse: Hvad hedder alting via daglige gøremål, kontakt og deltagelse. Kendte og nødvendige rutiner, vi spiser til måltiderne, vi sover i sengene i det rum, Almen dannelse m.h.t. sprog, opførsel og samvær. Et praksiseksempel: Tema 2: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, fx i venskaber, grupper og kultur. Børnene skal derfor have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab. Støttes i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor de kan opnå anerkendelse fra andre, samt at kommunikere med andre om det de oplever, dele deres fælles historie. Børn skal have mulighed for at opnå omsorg og respekt, udvikle konstruktive relationer til andre, møde andres følelsesmæssige udtryk og selv vise deres og endelig sætte grænser for sig selv ved at vise andre hvor langt de vil gå. 3
Vores ord: At være en del af en gruppe: At vide hvilken gruppe man tilhører, hvad gruppen hedder og hvilke voksne der er tilknyttet At dele ud til hinanden v. spisning At lege sammen, glæden ved at gi og få. Gruppefølelsen i at gøre det samme på samme tid. Hensyn og hjælpsomhed, både at skulle gi det og få lov at modtage det. Styrke børnenes venskaber: Mulighed for at lege sammen. At der er materialer nok at lege med, som både udfordrer til fantasi og nye færdigheder. At sætte grænser for hvad de andre må med én, og hvor tæt man selv må komme på andre. Fælles oplevelser; ture, arbejde sammen om noget. Kommunikation: Gruppeopdragelse : At tale sammen øge sit ordforråd, gøre sig forståelig og selv forstå andre. At sætte ord på følelser og oplevelser. At kunne sætte grænser for sig selv og andre med sit sprog. At lære en begyndende konsekvens af handling og adfærd, på den måde at, det jeg gør eller ikke gør, betyder noget for andre. Et praksiseksempel: 7. Tema 3 Sprog Der er mange sprog; talesprog, nonverbalt sprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, og dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Børnene skal derfor have mulighed for, at blive støttet i en nuanceret måde at kommunikere på, støttet i at tilegne sig strategier i forbindelse med at skabe kontakt og forståelse og at indgå i samtaler med voksne og andre børn, hvor der både tales, lyttes, stilles spørgsmål og gives svar, og hvor der i fællesskab planlægges fælles handlinger. Børnene skal støttes i at udvikle deres ordforråd og begreber og deres interesse for det skrevne sprog, bl.a. med adgang til papir, blyanter og litteratur. De skal møde voksne der forstår og anerkender dem, så de kan formidle deres egne forståelse, meninger, tvivl, følelser og tanker. De skal have mulighed for at lære, at anvende sproget til problemløsning, til regulering af andres og egen adfærd og sammen med andre kunne ændre egen og gruppens situation. 4
Vores ord: Talesprog: Nonverbalt sprog: Skriftsprog: Tegnsprog: Billedsprog: Vi sætter ord på alt hvad vi foretager os, spørger børnene om alt muligt også selv om de ikke forstår hvad vi siger. Vi benævner alle handlinger, begreber, tid og aktiviteter. Vi er opmærksomme på at vores mimik, attituder og følelsesmæssige udtryk stemmer overens med vores talte sprog, og sætter ligeledes ord på børnenes mimik o.s.v. Børnene tegner, vi skriver navn på deres ting, læser ord i bøgerne, opslag på dørene, sedler til forældrene, vi kigger på krydslisten med deres navne, navn i garderoben Fagter til sange, logiske tegn der understøtter vores ord eller handlinger. Tegn til tale for de børn der har brug for ekstra støtte. Klippe, klistre, male, plakater, billeder i bøgerne, fotografier, malerier, udsmykning af forskellig art. Æstetiske udtryk Et praksiseksempel: 8. Tema 4 Krop og bevægelse Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Derfor skal børnene have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner både i fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Børnene skal have betingelser som styrker deres sundhed, herunder ernæring og hygiejne. Børnene skal have mulighed for at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanserne. De skal have mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og bevægelighed. De skal kunne udforske, afprøve, yde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen gennem kropslig handling og at stimulere alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. Endelig skal de have mulighed for at få erfaringer med forskellig former for kropslig nærhed og med at sætte grænser. 5
Vores ord: Hvad Hvordan Kropsbevidsthed: Personligt velvære Sulten mæt Kold varm Våd - tør Træt vågen Syg rask Sanseoplevelser At turde / mod Balance Styrke Udholdenhed Erfaring Forskelligt perspektiv Afstandsbedømmelse Rumopfattelse Orienteringsevne Konstruktion og fantasi Koordination / funktion Duft og smag Forhindringsbaner Kælke, klatre, cykle løbe, grave bryde grænser Varieret underlag og materialer Tæt på og langt fra Forskellige lokaler bl.a. garderoben Gynge, snurre rundt spontan leg / fri leg stort materialeudvalg Grovmotorik: Udeliv Være på bakkerne Klatre i træer Gynge, cykle, trille Balancegang Sandkassen Laden boldleg Fuglereder Hængekøje Fangeleg Sanglege Musisk aktivitet Ture ud af huset Skovbørnehave Koloni Finmotorik: Spisning / mad Påklædning Kreativt: Drikke af kop Spise selv lynlåse Knapper velcrobånd Klippe / klistre 6
Et praksiseksempel: Tegne både frit og som bunden opgave Perler Modellervoks Indpakning af gaver 9. Tema 5 Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt interesse for og viden om naturen. De skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. De skal kunne erfare naturen med alle sanser op opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børnene skal have mulighed for at opleve naturen på forskellige årstider, som kilde til æstetiske oplevelser og som et sted hvor fantasien kan udfolde sig. De skal have mulighed for at få førstehåndsindtryk med både dyr op planter og andre naturmaterialer og udvikle deres evne til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af disse materialer. Børnene skal have mulighed for at møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen og for at opleve og give udtryk for alle de følelser, de får i forbindelse med naturen. Vores ord: Viden om naturen: Duft og smag: Sanser: At være ude i al slags vejr At se og røre ved smådyr og planter At være i forskellige miljøer udenfor; skov, strand At indsamle sten, skaller, pinde m.v. Bondegårdsbesøg Duften af nyslået græs Rå grøntsager og frugt Krydderurter, blomster, hø Nyt sand i sandkassen Vandpytter Snevejr Varmen fra solen / kulde om vinteren Bæst i ansigtet Et praksiseksempel: 7
Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesket møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og værdisætte et menneskets personlige og sociale identitet. Derfor skal børn møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at eksperimentere, øve sig og afprøve sig selv i forskellige udtryksformer. Børnene skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. De skal møde voksne der kan inspirere dem til selv at improvisere, omforme og eksperimentere. Børn skal have mulighed for at have tilstrækkelig tid de selv kan disponere over og have rum hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes, både når det handler om pladskrævende, støjende og rolige aktiviteter. Børnene skal have mulighed for at blive bekendt med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder m.v. af forskellig art til inspiration i hverdagen. Vores ord: Selv at udtrykke sig kulturelt: Tegne og male, Synge og danse Rim og remser Rekvisitter til sange Kulturel formidling: Æstetik: Traditioner: Lave udstillinger Fotos på væggen Historiefortælling Rytmik Kirsten Lytte til klassisk musik Indretning med omhygge Bevidst og gennemført farvevalg Blomster, planter Stearinlys i den mørke tid Roligt og harmonisk miljø Udsmykning med kælen for detaljer Markere og understøtte højtiderne. Skabe vores egne traditioner som en gennemgående ting op gennem børnenes institutionsliv. Sociale arrangementer der knytter familie og institution sammen; det private liv og det offentlige liv. Det psykiske / åndelige plan: At børnene hele tiden har energi og støtte nok til den udvikling der ligger lige for. 8
At genkende sig selv og andre på de ting vi gør og de normer og den etik der ligger bag. At kunne modtage fra gruppen og bidrage til gruppens liv. (Det har senere betydning for at kunne være kollega, nabo, ansvarlig borger m.v.) At kunne have overskud nok til at rumme det der er anderledes og kendskab og venskab nok til at undgå fordomme. Overskud nok til at blive ved med at være nysgerrig, undrende og spørgende på de ting der overrasker os og som vi ikke kender nok til. At kunne leve et åbent og rigt liv. Et praksiseksempel: 11. De udsatte børn I vuggestuen modtager vi også børn der på den ene eller den anden måde er i risiko for ikke at kunne følge med udviklingsmæssigt. De børn skal selvfølgelig have det alle andre børn får og meget mere af det! Derud over har vi forskellige tiltag: Først handler det om hurtig og præcis kontakt med forældrene omkring hvad der kan være i vejen, da børnene er meget små og langt hen ad vejen uden sprog, og med meget unuanceret adfærdsmønster. De er enten tilfredse eller utilfredse! Vi kan vælge at sætte en pædagog til meget nær kontakt og et særligt opsyn med et enkelt barn, for at afdække hvilke behov der ikke er opfyldt, og derfra begynde at fylde på. Her vil vi højst sandsynligt også have kontakt med sundhedsplejersken, da det kan være et barn der er visiteret hertil, netop for at få faglige vinkler på udviklingen. Vi kan trække på vores støttekorps til observation af eller faglig sparring omkring specifikke udviklingspunkter evt lave en Kuno Beller test, der kan påpege skævheder helt ned til spædbarnestadiet. Vi kan søge støttepædagog til de områder der ligger ud over den almindelige + den midlertidige særlige pædagogiske indsats, og derfra give et barn fuld opmærksomhed over en længere periode. 9
Eksternt kan vi trække på familiecenteret til rådgivning og vejledning af især forældrene, der sandsynligvis befinder sig i en vanskelig situation og har brug for hjælp og kontakt. - og så er der tiden som en hjælpende faktor. Selvfølgelig lader vi ikke tiden gå, og vuggestuen kan påbegynde et arbejde der nok vil række ud over vores tid og fortsætte ind i børnehave- og måske skolealderen. Vi kan sjældent rette hurtigt op på noget, der gør et barn til et særligt barn, men vi kan være med til at skifte spor. Vores holdning er, at jo hurtigere vi kommer i gang med det gode arbejde, jo færre problemer vil børnene få af de mangler de måtte have. 12. Dokumentation Af dokumentationen skal det fremgå hvad det er vi gør, og hvilke tanker der ligger bag. Månedlig af hvilket tema vi arbejder med. Minimum udfyldelse af arket Praksisdokumentation gerne understøttet af fotos, plancher, malerier, udstillinger, stensamlinger el. lign. Vi vil bruge personalemøderne i afdelingerne til at debattere: 1. Hvad foregik der? 2. Hvilke tanker om læring lå der bag? 3. Hvilke læringsmuligheder var der for børnene? 4. Hvilke læringsmuligheder var der for personalet? 5. Skal / kan praksis ændres for at forbedre grundlaget for læring og evt. hvordan. Det skal sikres, at praksiseksemplerne i løbet af et år beskriver hvordan vi tilgodeser alle temaerne. Praksisdokumentationen fremlægges hver gang der afholdes bestyrelsesmøde. Årsplan for temaperioder og arrangementer og lign. En årsplan i let udgave af vores traditioner i Møllen. Den lette udgave består i, at vi følger resten af institutionen i det der giver mening for os, og på en måde der er god for vuggestuebørn. Årsrapport Her fortæller vi hvordan vi har arbejdet med lærerplanens 6 temaer henover året den vil virke som en slags evaluering af årsplanen, og vores ideer med lærerplanerne. Dette koncept tages op til evaluering og evt. revision minimum én gang om året og gerne i forbindelse med årsplanlægningen. Venligst Marianne Højer Møller Hovedansvarlig for læreplanerne på Møllen 10