Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes en plan for de 0-2 årige og en for 3-6 årige. Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børns læring Vi ser børns læring ud fra et helhedsperspektiv, de 6 læringstemaer er dele af denne helhed. Vi ser læreplanstemaer som positioner hvor fra denne helhed kan betragtes og forstås. Vi sammensætter vores aktiviteter og prøver at tilrettelægge vores dage, så den helhedsforståelse kan ses i praksis. Det gør vi ud fra vores viden om hvad der skal til for at børn kan vokse og udfolde deres potentialer i et meningsfyldt fællesskab. Det er vores mål, i samararbejde med forældrene, at tiden i vores dagtilbud kan være en god start, der understøtter den lærings- og livslyst som børn naturligt bærer i sig. Læringsmiljø Et godt læringsmiljø for børn er, når de voksne er fagligt nysgerrige og kan reflektere over og udvikle deres egen praksis. En forudsætning for at barnet kan lære, er at barnet føler sig tryg og er inkluderet i et fællesskab. 1
Den professionelles voksne forstår at læring altid er tilstede er tydelig, leder og guider børnene er bevidst om at man er rollemodel for børnene (børnene gør ikke altid som vi siger, men som vi gør!) kan gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem engagerede (børnenes spor) kan møde barnet hvor det er og ved hvor det er på vej hen (nærmeste udviklingszone) er i dialog med og i samarbejde med forældrene kan være empatisk, dvs. har evnen til indføling, til at sanse og sætte sig ind i barnets følelser og reagere følelsesmæssigt på dem på en passende måde bruger et anerkendende og resursefyldt sprog kan skabe en god balance mellem den voksenstyrede læring og den læring der er i børns selvorganiserede leg. Forstået som de 3 læringsrum (Basil Bernstein): 1. den voksne går foran barnet 2. den voksne går ved siden af barnet 3. den voksne går bag barnet. Det 3. læringsrum ses i sammenhæng med den forståelse der ligger i den finske hjerneforsker Matti Bergströms forskning, der taler om vigtigheden af at udvikle børnenes innovative kompetencer. http://www.bs.dk/publikationer/andre/mulighedernesverden/html/chapter04.htm Dokumentation Der arbejdes med dokumentation ved projekt arbejde (se bilag 1). Der arbejdes med både børnenes læring og medarbejdernes egen læring. Målet er at der gennemføres et projekt i kvartalet. Der bruges digitale redskab (anelysesol og SMTTE). Dokumentation kan ses på Distrikt Ørums Intra. http://www.oerumskole.dk/infoweb/designskabelon8/rammeside.asp?action=&side=&klasse=&i d=&startside=&forumid= Politiske tiltag Sprog Der er sat fokus på sprogarbejdet i dagtilbud. Der gennemføres sprogtest af børnene ved 3 og 5 år. Der er uddannet sprogvejleder, og pædagoger har fået uddannelse i hvordan arbejdet med børnenes sprogudvikling optimeres. Inklusion Der bruges digitalt værktøj (inklusionsmiljø), hvor primærpædagogen hvert halve år bruger værktøjet som tjekliste for hvordan barnet er inkluderet i gruppen. Tidlig indsats Der bruges digitalt værktøj (trivsel), hvor primærpædagogen hvert halve år bruger værktøjet som tjekliste for hvordan barnet trives. Vi har vejleder i forhold til tidlig indsats.. 2
It-digitale medier Der er udannet vejleder og i projektarbejde indgår brugen af IT medier. Kompetenceløft I 2014-15 deltager pædagogmedhjælpere og dagplejer i et 8 ugers kursus. Lokale tiltag Kunst i det 3. læringsrum Målet er at styrke børnenes innovative kompetencer. Der samarbejdes med lokale kunstnere om billedværksteder, musik og Land Art (Fjellerup) Der søges projektmidler. Marte Meo Der arbejdes med supervision af medarbejdere efter Marte Meo metoden. Og medarbejdere uddannes i Marte Meo grundforløb. Den store verden- den lille verden, Vi vil afprøve de digitale kommunikations muligheder for kontakt mellem børnehaver og skole ( Skype) Og mellem børnehaver i Norden ( evt. fra venskabsbyer) 3
Læreplaner 2014-2016 0-2 år Sociale kompetencer. At møde andre anerkendende og respektfuldt At indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber At opbygge, indgå i og bevare venskaber At lære at håndtere konflikter - Voksne der er Tydelige/positive ledere grundprincipperne for tydelig ledelse Videosupervision af medarbejdere efter Marte Meo metoden Den daglige samling, hvor bla., turtagning indgår Konflikthåndtering at lære børnene at løse egne konflikter, respektfuldt Bevidsthed om at de voksne er rollemodeller (er opmærksomme på hvordan vi taler til/med hinanden og børnene). Italesætter ønsket adfærd En spirende forståelse af at den enkelte bidrager til fællesskabet, og kan give plads Vi ser børn der lærer at udvise hensyn til fællesskabet og afvente egen turtagning Vi ser børn udviser initiativ, og er nysgerrige på andre børns initiativer At vi ser børn der føler tilknytning Lillestuen eller til dagplejehjemmet/legestuen. 4
Alsidige personlige udvikling. En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid Viden, fantasi og kreativitet, initiativ Kompetence til at forstå og håndtere følelser Motivation og vedholdenhed At kunne træffe valg Voksne der er Tydelige/positive ledere grundprincipperne for tydelig ledelse Den daglige samling med emner der er tilrettelagt ud fra bevidste pædagogiske valg At følge børnenes spor Vi giver barnet rum til fordybelse Konflikthåndtering, at lære børnene at løse konflikter/uenigheder på en respektfuld måde, så begge parter føler sig set, hørt og forstået At vi ser og møder barnet hvor det er: o Rummer barnet i dets følelser, og tager det alvorligt. o Vi ser barnets særlige evner og kompetencer og sætter ord på. o Giver dem mulighed for selv-og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingstrin. Den enkelte udstråler ro og overskud, fremfor hjælpeløshed hviler i sig selv. Den enkelte viser forståelse og hjælpsomhed At kunne glæde sig på andres vegne At vi ser børn der går til hverdagens aktiviteter med gå på mod Børn der fornyer og udvikler de eksisterende tiltag. Fantasi og kreative evner -kan sætte ord på egne følelser eks. i en konflikt -kan genkende følelser ved andre børn og handle derefter - kan mærke og sætte egne grænser - kan bygge legehistorier op - kan benævne sig selv - kan holde egne initiativer tilbage i en stund - kan give og tage i legen - kan løse et problem - der deler glæde med hinanden - der kan træffe et valg 5
Sproglig udvikling. At udvikle sprog gennem nærværende kommunikative voksne sproglig og begrebsmæssig udvikling gennem leg, læring og samvær Bevidsthed om at de voksne er rollemodeller i forhold til hvordan vi taler med hinanden Sprogvejleder der skal optimere og inspirere til udvikling af praksis der understøtter børns sprogudvikling. Bøger i børnehøjde Højtlæsning af kortere og længere bøger (dialogisk læsning) Kendskab til, tal, bogstaver, form og farver. Bruge sange, rim og remser Vi ser børn der bruger legelyde, udbygger deres ordforråd. Vi ser børn der bruger fagter og bevægelser eks. ved sange, rim og remser, kommunikation Vi ser børn der udvikler spørgelyst på nye ord, og udviser sproglig opmærksomhed Vi ser børn der har et hensigtsmæssigt sprogbrug Vi ser børn der er på vej til at anvende sproget konstruktivt i konflikthåndtering Vi ser børn der udviser tællelyst samt kendskab til bogstaver Krop og bevægelse Vores mål er at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle fin og grov motoriske færdigheder gennem leg og tilrettelagte aktiviteter At have gode vaner i forhold det at spise mad Måltidet og maden som et pædagogisk projekt. Vi arbejder med måltidet og det at spise, som en anledning til at gøre maden til en god og sanselig oplevelse. Det gør vi ved at inddrage børnene i madlavning og lave nogle gode rammer om måltidet. Vi gør det med bevidstheden om det læringspotentiale der ligger i at tilberede og spise mad sammen med børnene Giver børnene mulighed og plads til for at udfolde sig fysisk Vi øver børnene i selv at kunne klare påklædning Gå -ture i omgivelser Laver musik/bevægelse/gymnastik med børnene 6
Vi ser børn der udvikler selvforståelse for egen krops formåen Vi ser børn der udviser glæde ved fysiske aktiviteter, som bliver en naturlig del af børnenes lege Vi ser børn der hjælper hinanden til at udfordre sig selv motorisk, og støtte andre i at gøre det samme Natur og naturfænomener At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen At opnå selvtillid og koncentrationsevne At udvikler respekt for naturen At barnet får kendskab til begreber som form, farver og antal De voksne ser muligheder og glæde ved at opholde sig udendørs året rundt. Man er fysisk aktiv med børnene og inddrager dem i daglige gøremål og er motiverende igangsættere Understøtte nysgerrighed i forhold til den natur som den udfolder sig lige omkring os i forhold til årstider Ture i skoven/naturen i lokalområde Vi taler og læser med børnene om de forskellige typer dyr Vi giver dem gode vaner i forhold til hvordan vi kan være respektfulde når man færdes i naturen Vi ser børn der er på vej mod kendskab til gængse planter og dyr, forskellen på husdyr, kæledyr og vilde dyr Vi ser børn der udviser nysgerrighed for, hvad der findes i naturen Vi ser børn der udviser respekt for naturen Vi ser børn der bruger sine sanser 7
Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer Musik og sangforløb i heldagslegestuen Fejring af højtider jul, fastelavn og påske Vi ser børn der udtrykker følelser kropsligt, mimisk og musisk Vi ser børn der kan udtrykke sig kreativt Vi ser børn der udviser initiativer i forhold til de potentialer de har. Læreplaner 2014-2016 3-6 år Sociale kompetencer. At møde andre anerkendende og respektfuldt At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber Voksne der er Tydelige/positive ledere grundprincipperne for tydelig ledelse Videosupervision af medarbejdere efter Marte Meo metoden Den daglige samling, hvor bla., turtagning indgår Konflikthåndtering at lære børnene at løse egne konflikter, respektfuldt Bevidsthed om at de voksne er rollemodeller(er opmærksomme på hvordan vi taler til/med hinanden og børnene). Italesætter ønsket adfærd Aldersopdelte grupper hvor aktiviteterne tilgodeser barnets nærmeste udviklingszone (Nuzo) Vi giver plads til børnenes selvorganiserende leg, da det er herigennem at de øver sig i flere områder indenfor den sociale kompetence ex. empati, vise omsorg, knytte venskaber Vi inddrager børn i det daglige gøremål, madlavning og oprydning etc. og ser det som muligheden for at barnet give til og blive en del af fællesskabet 8
At den enkelte bidrager til fællesskabet, og kan give plads, og samtidig fastholde egne intentioner Vi ser børn der kan indgå i børnefællesskaber med ligeværdighed og respekt Vi ser børn der kan udvise hensyn til fællesskabet og afvente egen turtagning Vi ser børn udvise initiativ, og være nysgerrige på andre børns initiativer Alsidig personlig udvikling. En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid Viden, fantasi og kreativitet, initiativ Kompetence til at forstå og håndtere følelser Voksne der er Tydelige/positive ledere grundprincipperne for tydelig ledelse Den daglige samling med emner der er tilrettelagt ud fra bevidste pædagogiske valg At følge børnenes spor Forståelse af det 3. læringsrum Kreative værksteder Maler værksteder selvportrætter Vi giver barnet rum til fordybelse Konflikthåndtering, at lære børnene at løse konflikter/uenigheder på en respektfuld måde, så begge parter føler sig set, hørt og forstået At vi ser og møder barnet hvor det er: o Rummer barnet i dets følelser, og tager det alvorligt. o Vi ser barnets særlige evner og kompetencer og sætter ord på. o Giver dem mulighed for selv-og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingstrin 9
Den enkelte udstråler ro og overskud,( fremfor hjælpeløshed ) hviler i sig selv Den enkelte viser forståelse og hjælpsomhed At kunne glæde sig på andres vegne At vi ser børn der går til hverdagens aktiviteter med gå på mod Børn der fornyer og udvikler de eksisterende tiltag Børn der kan sætte ord på egne følelser eks. i en konflikt Børn der kan genkende følelser ved andre børn og handle derefter Sproglig udvikling. At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen Bevidsthed om at de voksne er rollemodeller i forhold til hvordan vi taler med hinanden Sprogvejleder der skal optimere og inspirere til udvikling af praksis der understøtter børns sprogudvikling Bøger og skriftsprog i børnehøjde Daglig oplæsning og dialog (dialogisk læsning) Højtlæsning af kortere og længere bøger (dialogisk læsning) Kendskab til, tal, bogstaver, form og farver Arbejde med sange, rim og remser og sprogbad Arbejde med at barnet kan skrive sit eget navn Vi arbejder med sproggrupper for de børn der brug for mere intens sprogtræning. Sprogvurderinger 10
Vi ser børn der udvikler spørgelyst på nye ord, og udviser sproglig opmærksomhed Vi ser børn der bruger sproget mere nuanceret og at de har et differentieret sprogbrug Vi ser børn der har et hensigtsmæssigt sprogbrug Vi ser børn der anvender sproget konstruktivt i konflikthåndtering Vi ser, via sprogvurderinger, at der sker den forventede udvikling Krop og bevægelse Vores mål er at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At børnene føle glæde ved at bruge og mærke krop og sanser At kunne udfordre sig selv og kende sine grænser At kunne have positivt forhold til det at spise og samvær omkring måltider Måltidet og maden som et pædagogisk projekt. Vi arbejder med måltidet og det at spise, som en anledning til at gøre maden til en god og sanselig oplevelse. Det gør vi ved at inddrage børnene i madlavning og lave nogle gode rammer om måltidet. Vi gør det med bevidstheden om det læringspotentiale der ligger i at tilberede og spise mad sammen med børnene. Giver børnene mulighed og plads til for at udfolde sig fysisk. Vi øver børnene i selv at kunne klare påklædning. Gå _ture i omgivelser Laver musik/bevægelse/gymnastik med børnene Kreative værksteder Have en god hygiejne kultur i forhold til vask af hænder. Have værktøj tilgængeligt, således at børnene lærer at håndtere knive, blyant, saks, hammer og sav. Have en god hygiejne kultur i forhold til vask af hænder. Vi ser børn der udvikler selvforståelse for egen krops formåen Vi ser børn med en større og større forståelse for egen krop og dens formåen Vi ser børn der udviser glæde ved fysiske aktiviteter, som bliver en naturlig del af børnenes lege Vi ser børn der hjælper hinanden til at udfordre sig selv motorisk, og støtte andre i at gøre det samme Vi ser børn der udviser forståelse og viden om fysisk sundhed og hygiejne 11
Natur og naturfænomener At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen og kendskab til de 4 elementer: jord-ild-vand og luft At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne At udvikle respekt for naturen De voksne ser muligheder og glæde ved at opholde sig udendørs året rundt. Man er fysisk aktiv med børnene og inddrager dem i daglige gøremål og er motiverende igangsættere. Understøtte nysgerrighed i forhold til den natur som den udfolder sig lige omkring os i forhold til årstider Ture i skoven/naturen i lokalområdet. Vi taler og læser med børnene om de forskellige typer dyr Vi giver dem gode vaner i forhold til hvordan vi kan være respektfulde når man færdes i naturen Vi dyrker haver i bede og drivhus Vi ser børn der kender gængse planter og dyr, forskellen på husdyr, kæledyr og vilde dyr Vi ser børn der udviser forståelse for sammenhænge mellem mennesker, natur og miljø Vi ser børn der udviser nysgerrighed for, hvad der findes i naturen Vi ser børn der udviser respekt for naturen Årets gang, de fire årstider 12
Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Kreative værksteder med et bredt udvalg af muligheder Teater og musikprojekter 2 årlige professionelle børneteaterforestillinger Luciaoptog Besøg i kirke ved jul Arrangementer omkring fastelavn, påske og skt. Hans Bedsteforældredage Fædretur Madprojekt Vi taler/læser om forskellige måder at leve på, feks., forskellige kulturer, og forskellige måder at være en familie på Vi ser børn der udtrykker følelser kropsligt, mimisk og musisk Vi ser børn der udviser en forståelse for forskellighed i levevis, hudfarve, sprog og normer, og kan bruge denne forståelse på en hensigtsmæssig måde Vi ser børn der omsætter det kulturelt oplevede til deres egen leg. Vi ser børn der kan udtrykke sig kreativt Vi ser børn der udviser initiativer i forhold til de potentialer de har 13
Bilag 1 Projektarbejde i distrikt Ørums dagtilbud. Projektet skal have en over skrift. Projektet er en selvvalgt aktivitet der er beskrevet og som strækker sig over en fastsat periode, hvor der fokuseres på læring. I projektet skal: overvejelser omkring mål / læring børn og egen læring og dokumentation for projektet beskrives i analysesol (infoba) der overvejes hvilke læreplanstemaer vil være inddraget. beskrives i en SMTTE model (infoba) der tages stilling til om og hvordan man kan bruge IT redskaber. Og Man skal i overvejelsesfasen og evalueringsfasen få sparring fra den primærpædagog fra teamet som ikke er en del af projektet. ( blinde pletter) Projektet offentliggøres inden projektstart og efterfølgende når evalueringen er afsluttet. (intra) Projektet skal være afsluttet og evalueret senest 15.8. 2014 På temadag i september vil der være minimum 9 færdige projekter. Det er primærpædagogen der er tovholder og ansvarlig for gennemførelsen af minimum 1 projekt. 14