Budgetlægning af ikke-decentraliserede områder i Beskæftigelsesforvaltningen Budgetlægningen af de ikke decentraliserede områder er for 2016 og frem er under stærk indflydelse af den kommende refusionsreform, som forventes vedtaget i 2. halvår 2015 med virkning fra 4. januar 2016. Ud over refusionsomlægningen, som påvirker kommunens nettoudgifter, er der en række andre faktorer som påvirker antallet af personer på forsørgelse, og dermed budgetteringen af de ikke decentraliserede områder, herunder 1. Befolkningsudvikling 2. Konjunktursituationen 3. Lovændringer 4. Investeringsmodeller Aarhus Byråd har vedtaget. Disse forhold beskrives i afsnit 1 til 4. Effekterne opgøres i forhold til regnskab 2014. I afsnit 5 beskrives refusionsreformen. Endeligt gennemgår afsnit 6, 7 og 8 mere indgående budgetteringen af de enkelte udgiftsområder. Et af de byrådsvedtagne Aarhus-mål er, at andelen af selvforsørgende skal op på landsgennemsnittet. Konjunkturændringer, befolkningsudviklingen og lovændringer, vil som udgangspunkt ikke være med til at opnå Aarhus-målet, idet der alt andet lige er tale om landseffekter. Omvendt kan det antages, at investeringsmodellerne i høj grad kan være med til at opnå Aarhus-målet.
0. Resume I nedenstående tabel er de enkelte effekter opsummeret. Det skal understreges, at beregningerne er foretaget med afsæt i en lang række forudsætninger som nærmere er beskrevet under de enkelte afsnit 1-8. Tabel 1 Ændring i antal helårspersoner på overførsel i forhold til Regnskab 2014 Helårspersoner R2014 B2016 B2017 B2018 B2019 1.Befolkningsudvikling 918 1.252 1.586 1.944 2.Konjunktursituationen -469-469 -469-469 3.Lovændringer -140-139 -112-85 4. Investeringsmodeller, Scenarie A -263-187 -187-187 4. Investeringsmodeller, Scenarie B -303-336 -336-336 I alt Scenarie A 40.736 46 457 818 1.203 I alt Scenarie B, 40.736 6 309 669 1.054 Investeringsmodellerne er indarbejdet med 2 scenarier. Scenarie A forudsætter at investeringsmodellen Vækstgenerator udløber efter 2015 og investeringsmodellerne puljefleksjob, AC-modellen og Jobrotation på kommunale områder udløber efter 2016. Scenarie B viser konsekvensen af hvis alle eksisterende investeringsmodeller løber frem mod 2019. I scenarie B forventes yderligere 1.054 helårspersoner i forsørgelse i 2019 i Aarhus Kommune. I budgetforslaget er der taget udgangspunkt i scenarie B. Scenarie B giver nedenstående udvikling i antallet af personer fordelt på overførselstype: Tabel 2 Udvikling af antallet af helårspersoner fordelt på overførselstype Helårspersoner R 2014 B2016 B2017 B2018 B2019 A-dagpenge 5.525 4.968 5.081 5.195 5.308 Særlig uddannelsesydelse 191 0 0 0 0 Arbejdsmarkedsydelse 365 162 0 0 0 Kontantydelse 0 94 47 0 0 Kontanthjælp 4.909 5.599 5.986 6.232 6.458 Uddannelseshjælp 3.081 2.871 2.938 3.039 3.139 Kontanthjælp (integration) 249 500 500 500 500 Revalidering 809 839 854 869 884 Forrevalidering 351 361 366 371 376 Sygedagpenge 4.017 3.855 3.938 4.020 4.103 Jobafklaring 83 550 550 550 550 Ressourceforløb 109 402 549 695 842 Ledighedsydelse 1.186 1.256 1.312 1.368 1.425 Fleksjob 3.965 4.128 4.188 4.248 4.308
Løntilskud alle mgr. 594 645 645 645 645 Førtidspension 15.088 14.194 13.775 13.355 12.935 Jobrotation 213 318 318 318 318 I alt 40.736 40.742 41.045 41.405 41.791 Scenarie B giver endvidere nedenstående ændringer til budgetindberetningen fordelt på de enkelte områder på det ikke-decentraliserede område. Den samlede budgetkonsekvens på 448 mio. i 2016 stigende til 771 mio. i 2019 repræsenterer forskellen mellem budgetlægningen for budget 2015 og overslagsårene og afdelingens forslag til budget 2016 og overslagsår. Budgetændringerne viser således ikke ændringer i forhold til Regnskab 2014. Tabel 3 Budgetændringer i forhold til budgetlægningen for 2015 og overslagsår Difference 2016 p/l - mio. B2016 B2017 B2018 B2019 Områder berørt af refusionsomlægning 6.1 A-dagpenge 67,7 82,7 97,7 112,7 6.2 Særlig uddannelsesydelse -0,4-3,0-3,0-3,0 6.3 Arbejdsmarkedsydelse -46,5-67,9-67,9-67,9 6.4 Kontantydelse 11,4 5,7 0 0 6.5 Kontanthjælp (incl løntilskud og forrev) 220,1 262,9 300,4 335,3 6.6 Uddannelseshjælp 6.7 Kontanthjælp (integration) 33,3 33,3 33,3 33,3 6.8 Revalidering (incl. Løntilskud) 52,7 55,0 57,3 59,7 6.9 Forrevalidering - - - - 6.10 Sygedagpenge 44,5 53,9 63,3 72,7 6.11 Jobafklaring 18,1 35,8 53,5 71,2 6.12 Ressourceforløb 6.13 Ledighedsydelse 15,3 22,1 28,9 35,6 6.14 Fleksjob 36,5 53,0 73,9 105,6 6.15 Førtidspension -41,0-30,3-17,4-19,9 6.16 Løntilskud alle målgrupper -4,5-4,5-4,5-4,5 Områder ikke berørt af refusionsomlægning 7.1 Jobrotation 27,7 27,7 27,7 27,7 7.2 Repatriering 0,0 0,0 0,0 0,0 7.3 Helbredstillæg 0,0 0,0 0,0 0,0 7.4 Personlig assistance, voksenelever, 6 ugers jobrettet 3,0 3,0 3,0 3,0 7.5 Danskundervisning 0,9 0,9 0,9 0,9 Ikke decentraliserede serviceområder 8.1 Arbejdsgiverudgift løntilskud ser. 9,2 9,2 9,2 9,2 8.2 Bidrag produktionsskoler 0,0 0,0 0,0 0,0 8.3 Erstatning jf. LAB 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 447,9 539,4 656,2 771,4
De samlede budgetkonsekvenser indeholder udover befolkning, lovgivning, konjunkturer og investeringsmodeller også effekten af refusionsomlægningen. Den samlede konsekvens af refusionsomlægningen under scenarie B er beregnet til 311 mio. stigende til 440 mio. i 2019. Refusionsomlægningen er endnu ikke vedtaget af folketinget. Den nuværende kontoplan er derfor stadig gældende også for 2016, og der optages på reserven nedenstående beløb til senere udmøntning i den nye kontoplan. Tabel 4 Optages på reserven mio. 2016 2017 2018 2019 Service 9,3 9,3 9,3 9,3 Beskæftigelsestilskud 16,7 10,3 25,3 40,2 Overførsel 422,0 519,9 621,7 721,9 I alt 447,9 539,4 656,2 771,4 1. Befolkningsudviklingen Tabel 5 Befolkningsudvikling ændring i antal helårspersoner i forhold til Regnskab 2014 Helårspersoner B2016 B2017 B2018 B2019 1. Befolkningsudvikling 918 1.252 1.586 1.944 Befolkningsvæksten bygger på Aarhus kommunes befolkningsfremskrivning for perioden 2014 til 2024. For hele befolkningen sker der en stigning i perioden 2014 til 2019 på godt 18.000 personer. Dette vil også betyde stigende udgifter til overførsler. Befolkningsvæksten sker hovedsageligt i aldersgruppen 25-34 år, hvor stigningen årligt forventes at blive på 2.284 personer årligt frem mod 2019. I de øvrige aldersgrupper i de arbejdsdygtige aldersgrupper er der stort set uændret befolkning i budgetperioden. Det antages at væksten i de 25-34 årige har samme relative andel af personer på overførselsindkomst som hele aldersgruppen 25-34 årige, hvor andelen er 14,6%. Det betyder en årlig vækst i antal personer på overførsel som følge af befolkningen på i alt 333 personer årligt. Stigningen er fordelt på forsøgelsestyper svarende til R2014 fordelingen. Udover den almindelige befolkningsudvikling er der indarbejdet en stigning i antallet af personer under integrationsloven, idet antallet grundet de forhøjede flygtningekvoter stiger markant i øjeblikket. Der er forudsat en stigning på 251 personer i forhold til 2014. 2. Konjunktursituationen Tabel 6 Konjunktursituationen ændring i antal helårspersoner i forhold til Regnskab 2014 Helårspersoner B2016 B2017 B2018 B2019 2.Konjunktursituationen -469-469 -469-469
I seneste vurdering fra Økonomi og Indenrigsministeriet skønnes et fald i ledigheden på 10,3% fra 2014 til 2016. Det foreslås, at denne vurdering udmøntes med 70% svarende til 7,2%, idet det er erfaringen, at Aarhus er mindre konjunkturfølsom end landsgennemsnittet. Faldet er beregnet på alle A-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælps/uddannelseshjælpsmodtagere. Der er ligeledes indregnet et fald på 5% i antal personer på ledighedsydelse og en tilsvarende stigning på fleksjob. I en positiv konjunktursituation vil flere på kanten af arbejdsmarkedet blive indsluset på arbejdsmarkedet, derfor forventes sygedagpengetallet at stige marginalt. Der er indregnet en stigning på 1 %. 2016-konjunkturvurderingen er indarbejdet fladt fremadrettet. 3. Lovændringer Tabel 6 Lovændringer ændring i antal helårspersoner i forhold til Regnskab 2014 Helårspersoner B2016 B2017 B2018 B2019 3.Lovændringer -140-139 -112-85 Effekterne af en række lovændringer er indarbejdet. Afkortning af dagpengeperioden: Udfasningen af de midlertidige ordninger særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse er indarbejdet i budgettet til kontanthjælp, som derfor stiger. Der er dog indarbejdet en antagelse om at ca. 10% af de personer der modtog de midlertidige ydelser i 2014 bliver selvforsørgende. Beskæftigelsesreformen: Løntilskudsreglerne er ændret markant således løntilskuddet i forbindelse med placering i den offentlige sektor er reduceret fra ca. 145 til 107 i timen. Effekten heraf er indarbejdet på løntilskudsbudgettet. Omvendt vil den kommunale arbejdsgiverandel stige. I Aarhus kommune er denne arbejdsgiverandel finansieret centralt i Beskæftigelsesforvaltningen. Budgettet til arbejdsgiverandel er indarbejdet i nærværende forslag til budget. Gensidig forsørgerpligt afskaffes helt fra 2016 og der sker en række målrettede forbedringer for unge på uddannelseshjælp. Disse lovændringer er indarbejdet. Der er ikke indregnet beskæftigelseseffekt på reformen Førtidspensions- og fleksjobreformen har fortsat konsekvenser for budgetlægningen. Det forventede fald i antallet på førtidspension grundet reformen modsvares delvist af stigninger på alternative forsørgelsesydelser, kontanthjælp, ressourceforløb, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob. Sygedagpengereformen er indarbejdet med fald på sygedagpenge og stigning på Jobafklaring. Kontanthjælpsreformen er indarbejdet med et forventet fald i antal personer på uddannelseshjælp i 2016 set i forhold til 2014.
4. Investeringsmodeller Tabel 7 Investeringsmodeller ændring i antal helårspersoner i forhold til Regnskab 2014 Helårspersoner (mio.) B2016 B2017 B2018 B2019 Scenarie A -263 (-24,0) -187 (5,0) -187 (5,0) -187 (5,0) Scenarie B (alle modeller fortsætter til og med 2019-303 (-25,1) -336 (-27,4) -336 (-27,4) -336 (-27,4) I de senere års budgetforlig er der vedtaget og igangsat en række investeringsmodeller i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune har samtidig sat et mål op omkring at andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet. Investeringsmodellerne skal ses i dette lys. Investeringsmodellerne er indarbejdet med 2 scenarier: Scenarie A: Er udarbejdet idet der endnu ikke er truffet beslutning om at fortsætte en række investeringsmodeller efter henholdsvis 2015 (Vækstgenerator) og 2016 (puljefleksjob, ACmodellen, Jobrotation på kommunale områder.) Scenarie A forudsætter at investeringsmodellerne vedrørende Jobrotation og virksomhedsstrategien fra budgetforliget 2015 fortsætter i hele budgetperioden 2016-19 Scenarie B: Viser konsekvensen af hvis alle eksisterende investeringsmodeller løber frem mod 2019. I 2019 er forskellen mellem scenarie A og B i alt 149 fuldtidspersoner og 32,4 mio. på det ikke decentraliserede område. Det skal understreges, at ovennævnte effekter ikke er den fulde effekt af investeringsmodellerne. Effekterne er angivet i forhold til regnskab 2014, hvor de fleste investeringsmodeller allerede er indfaset og dermed har skabt resultater. 5. Refusionsomlægningen Den 2. februar 2015 indgik partierne bag forliget om Beskæftigelsesreformen en aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger af udligningssystemet fra og med 2016. Som følge af udskrivelse af valget forventes det fremsendte lovforslag først at blive vedtaget efter sommerferien. I den nye refusionsmodel erstattes det nuværende kludetæppe af refusioner med en model, hvor refusionen aftrappes over tid uafhængigt af hvilken ydelse den vedrører. Det økonomiske incitament for at skabe resultater bliver stærkere. Det bliver dyrt at have mange på langvarig offentlig forsørgelse. I Aarhus Kommune er der allerede taget hul på yderligere at målrette indsatsen efter hvor effekterne forventes at være størst, hvilket blandt andet investeringsmodellerne er et godt eksempel på. Virksomhederne og Aarhus Kommune har Danmarks stærkeste partnerskab, når det gælder job, socialt ansvar og vækst. Det er visionen for Beskæftigelsesforvaltningens nye virksomhedsstrategi, der bliver et hovedtema i
de kommende år. Med strategien rykker Beskæftigelsesforvaltningen og i bredere forstand Aarhus Kommune tættere på virksomhederne og styrker service og tilgængelighed. Tabel 8 Refusionstrappen Samlet varighed i offentlig Refusionssats forsørgelse 0-4 uger 80% 5. - 26. uge 40% 27. -52. uge 30% Over 52 uger 20% Målgrupper omfattet af refusionstrappen fremgår af punkt 6.1 til 6.16 En borgers anciennitet på refusionstrappen nulstilles, når borgeren sammenlagt har haft 1. år uden offentlig forsørgelse inden for de seneste 3 år (dog kun tilbage til 1.7.2014). Den nye refusionsmodel træder i kraft den 4. januar 2016. Alle borgere der modtager offentlig forsørgelse, indplaceres på et af de 4 refusionstrin, på baggrund af borgerens hidtidige varighed på offentlig forsørgelse siden 1. juli 2014. Stort set alle forsørgelsesydelser er omfattet af de nye refusionsregler. En række ydelser, der ikke er omfattet af refusionstrappen, anses dog for offentlig forsørgelse, når en borgers anciennitet skal beregnes. Det drejer sig om skånejob, voksenlærlingetilskud, seniorjob og jobrotationsydelser, SU, efterløn, feriedagpenge, delpension, folkepension, barselsdagpenge. Det skal dog understreges, at fx SU udbetalinger ikke er omfattet medmindre man har en forsørgelseshistorik på en trappeydelse forinden udbetalingen. Der gælder særlige overgangsregler for personer visiteret til fleksjob inden 1. juli 2014, og førtidspensionister der er tilkendt pension inden 1.7.2014 finansieres efter de gamle refusionsregler. I bilag 1 er der en samlet oversigt over de beregnede direkte økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen for Aarhus Kommune. Beregnet på Scenarie B, at alle investeringsmodeller forsætter. Beregningerne viser et direkte refusionstab på 311 mio. i 2016 stigende til 440 mio. i 2019. 6. Udgiftsområder omfattet af refusionsomlægningen 6.1 A-dagpenge Antallet af personer på a-dagpenge (excl. Jobrotation og løntilskud) forventes at falde med 557 helårspersoner i 2016 i forhold til 2014 niveauet. Konjunkturvurderingen medfører et fald på 403 helårspersoner i forhold til 2014, mens befolkningsudviklingen medfører en stigning på 227 helårspersoner.
Investeringsmodellerne skaber et forventet fald i antal helårspersoner på A-dagpenge på 381 i forhold til regnskab 2014. Investeringsmodellen vedrørernde jobrotation fra Budget 2015 flytter 105 helårspersoner fra A-dagpenge til jobrotation og har yderligere en beskæftigelseseffekt på A-dagpenge på 39 helårspersoner. Virksomhedsstrategien fra Budget 2015 flytter 100 helårspersoner i løntilskud og har en beskæftigelseseffekt på 138 helårspersoner. Med den nye refusionsmodel forventes den gennemsnitlige refusion at udgøre 35,5%. Da den gennemsnitlige refusionsprocent var 37,7% under den gamle model betyder det et refusionstab på 22,1 mio. 6.2 Særlig udddannelsesydelse. Ordningen er udløbet i 2016 og der budgetteres derfor med 0. 6.3 Arbejdsmarkedsydelse Antallet af personer på arbejdsmarkedsydelse forventes i 2016 at være på 162 helårspersoner. Ordningen udfases i løbet af 2016. Den gennemsnitlige refusionsprocent forventes at være godt 20% hvor den i den gamle refusionsmodel var på 32,9%. Det betyder et samlet forventet refusionstab på 3,3 mio. 6.4 Kontantydelse Som led i finansloven for 2015 indføres en ny midlertidig ydelse - kontantydelsen. Ydelsen sikrer forsørgelsesgrundlaget i op til 3 år for de personer, som falder ud af dagpengesystemet fra 2015 til 2017. Ydelsen er på samme niveau som kontanthjælp og skal administreres af kommunerne. De første udbetalinger vil skulle ske fra oktober 2015 og de sidste ultimo 2017. Der forventes ca. 94 helårspersoner på ydelsen i 2016 og ca. de halve i 2017. Den gennemsnitlige refusionsprocent forventes at være svarende til arbejdsmarkedsydelse 20,8% uden refusionsomlægningen forudsættes refusionsprocenten at have været som Arbejdsmarkedsydelse (32,9%), hvilket giver et refusionstab på 1,7 mio. 6.5 Kontanthjælp Antallet af kontanthjælpsmodtagere forventes at stige med 690 personer i forhold til R2014. Der forventes et fald 7,2 % i forhold til 2014 niveauet som følge af konjunktur forventningen, svarende til 78 helårspersoner, mens befolkningsudviklingen medfører en stigning i antallet på 111. Som følge af lovændringer er der indarbejdet en stigning på 657 helårspersoner. Der korrigeret for lovændringer i forbindelse med afskaffelse af gensidig forsørgerpligt fra 2016. Der er indregnet en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere som følge af FØP, Fleksjobreformen, samt forkortede dagpengeperiode. Endelig er der korrigeret for at der er
dobbeltudbetaling af kontanthjælp for forudbetalte. Dobbeltudbetalingen er en konsekvens af at forudbetaling afskaffes som et led i refusionsomlægningen. Den gennemsnitlige refusionsprocent forventes at falde fra 32% til 22,4% hvilket svarer til et refusionstab på 85,3 mio. 6.6 Uddannelseshjælp Antallet af uddannelseshjælps modtagere antages at falde med 210 helårspersoner i forhold til regnskab 2014. Konjunkturudviklingen er indregnet med et fald på 27 helårspersoner, mens befolkningsudviklingen forventes at øge antallet på ydelsen med 101. Der er korrigeret for lovændring med -157 helårspersoner. En række målrettede forbedringer for unge herunder afskaffelse af laveste takst og genindførsel af særlig støtte for under 30 årige øger antallet, mens indfasningen af kontanthjælpsreformen mindsker antallet på uddannelseshjælp. Endelig er indregnet et fald på 127 helårspersoner som følge af investeringsmodellerne på ungeområdet. Den gennemsnitlige refusionsprocent forventes at falde fra 32,2% til 26,3% hvilket svarer til et refusionstab på 18,8 mio. 6.7 Kontanthjælp, integration Primo 2015 er der 373 personer på kontanthjælp. Med en tilvækst på ca. 20 pr. måned forventes ca. 500 helårspersoner i 2016. Den gennemsnitlige refusionsprocent forventes at falde fra 50% til 32,4% hvilket svarer til 14,2 mio. 6.8 Revalidering Der er antaget en stigning i revalidering på 30 helårspersoner fra regnskab 2014 til 2016 som følge af befolkningstilvæksten. Den gennemsnitlige refusionsprocent forventes at falde fra 52,2% til 20,9%, hvilket betyder et refusionstab på 51,7 mio. Revalideringsområdet er således hårdest ramt på refusionsomlægningen. 6.9 Forrevalidering Med en stigning på forrevalidender på 10 helårspersoner grundet befolkningstilvæksten i Aarhus kommune og et forventet fald i den gennemsnitlige refusionsprocent fra 36% til 21,1% betyder det et refusionstab på 5,7 mio. 6.10 Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere forventes at falde med 162 helårspersoner. I en positiv konjunktursituation vil flere på kanten af arbejdsmarkedet blive indsluset på arbejdsmarkedet, derfor forventes sygedagpengetallet at stige marginalt. Der er indregnet en stigning på 1 % fra
2014 til 2016, svarende til 40 helårspersoner. Befolkningstilvæksten trækker i samme retning med en forventet stigning på 65 helårspersoner. Modsat er indregnet et fald på 267 helårspersoner som følge af sygedagpengereformen. Niveauet primo 2015 er på ca. 3.800. Der forventes et fald i den gennemsnitlige refusionsprocent fra 37,2% til 34,1% svarende til et refusionstab på 20,7 mio. 6.11 Jobafklaring Der forventes ca. 550 personer på jobafklaring i 2016. Niveauet primo 2015 er på ca. 400 personer. Den gennemsnitlige refusionsprocent forventes at stige! fra 14% til 23,9% svarende til 8,9 mio. 6.12 Ressourceforløb Der forventes ca. 400 helårspersoner på ressourceforløb i 2016. Niveauet primo 2015 er på 230 personer. Den gennemsnitlige refusionsprocent forventes at falde fra 31% til 21,1% hvilket svarer til et refusionstab på 6 mio. 6.13 Ledighedsydelse Antallet af personer på ledighedsydelse toppede primo 2013 med 1.380 personer. Siden da er antallet faldet og ligger i øjeblikket nogenlunde konstant på ca. 1200 personer. I 2016 budgetteres med ca. 1.250 personer. Der er budgetteret med en stigning på 69 personer fra 2014 til 2016. Stigningen skyldes især befolkningstilvækst samt lovændringer, mens konjunktur trækker i modsat retning. Beregningen af refusionsomlægningens konsekvenser er ret kompleks på ledighedsydelse jf. afsnit 5 er ledighedsydelse i refusionsmæssig sammenhæng omfattet af særlig overgangsordning. Der er udarbejdet vurdering af hvor mange der årligt overgår til den nye trapperefusion. I den forbindelse skal der en række overvejelser til. Tilgang til den ny trapperefusion på LY vil være de personer der er visiteret i perioden 1.1.2013 og 1.7.2014 og efter en periode i fleksjob vender tilbage på ledighedsydelse samt alle personer på ledighedsydelse der er visiteret efter 1.7.2014. Refusionsomlægningen omfatter IKKE sager hvor der er givet visitation/afgørelse før 1. januar 2013. Tilhører man denne gruppe og modtages ledighedsydelse, så vil kommunen modtage 0/30/50% statsrefusion efter de gamle regler. Kun hvis man dropper ud af ordningen og overgår til andre ydelser (førtidspension, ressourceforløb, kontanthjælp mv.) går man dog over på den nye refusionsordning (80,40,30,20) Dette gælder også i eventuelle sygeperioder, med sygedagpengeudbetalinger under et fleksjob.
Refusionsomlægningen omfatter DELVIST sager hvor visitationen/afgørelsen om fleksjobberettigelse er foretaget i perioden 1.1.2013 og 1.7.2014. Kommunen bevarer refusion efter gamle regler så længe man ikke skifter til anden ydelse. Skift fra Ledighedsydelse til fleksjob eller fra fleksjob til ledighedsydelse betyder at kommunen nu modtager refusion efter de nye regler (80,40,30,20). Refusionsomlægningen omfatter alle sager, hvor visitationen er sket efter 1.7.2014. 6.14 Fleksjob Antallet af personer i fleksjob har ifølge jobindsats.dk været en smule stigende og ligge i øjeblikket lige i underkanten af 4.000 personer. Der forventes i budgetlægningen for 2016 en stigning på 163 helårspersoner hovedsageligt grundet forbedret konjunkturer og befolkningseffekt. Knap 1.000 personer modtager det nye fleksløntilskud, som blev indført i forbindelse med FØP og fleksjobreformen med start fra 1. januar 2013. Som ledighedsydelse er fleksjob omfattet af overgangsregler omkring hvornår der overgås til trapperefusion. Reglerne er parallelle til LY-reglerne. Overgang til refusionstrappen sker for de personer der er viseret til fleksjob i perioden 1.1.13 til 1.7.2014 og som har haft en periode med LY, og så gælder det alle dem der er visiteret til fleksjob efter 1.7.2014 6.15 Førtidspension Antallet af personer på førtidspension skønnes gradvist at falde frem mod 2019. I alt skønnes faldet til godt 2.000 personer. Årsagen er det relativt beskedne tilkendelsesniveau der er etableret som konsekvens af Førtidspensions- og fleksjobreformen. Den gennemsnitlige refusion på nytilkendelser falder fra 35% til ca. 20% i forbindelse med reformen af refusionssystemet. Det betyder direkte nettomerudgifter på 29 mio. i 2016 stigende til 72 mio. i 2019. 6.16 Løntilskud Antallet af personer på løntilskud forventes at stige en smule samlet set til 665 helårspersoner. Det dækker over en stigning i privat løntilskud grundet investeringsmodeller og et samtidig fald i antallet af personer i offentlig tilskud grundet beskæftigelsesreformen. Løntilskudsregler er samtidig ændret fra og med 2015. Disse regelændringer er ikke indarbejdet i budgetlægningen for 2015. Løntilskuddet i forbindelse med offentlig jobtræning reduceres fra 143,14 til 107,55 pr. time. Der indføres en karensperiode på 6 måneder for offentlig løntilskud og dagpengemodtagere vil fremover kun have mulighed for 4 måneder i
offentligt løntilskud. Vedrørende privat løntilskud nedsættes den maksimale varighed fra 12 til 6 måneder. Den gennemsnitlige refusionsprocent er beregnet til mellem 21 og 27% afhængig af målgruppe. Da refusionsprocenten i den gamle refusionsordning var 50% for de fleste målgrupper betyder refusionsomlægningen et direkte tab på ca. 28 mio. 7. Områder ikke berørt af refusionsomlægningen 7.1 Jobrotation I forbindelse med Beskæftigelsesreformen målrettes jobrotationen for at skabe bedre effekter. Statsrefusionen reduceres fra 100% til 60%. Der er således behov for en egentlig budgettering af området. De samlede bruttoudgifter til jobrotation var i 2014 på ca. 70 mio. Løntilskuddet udgør 178,84 i 2015. Der er budgetteret med et helårsniveau på 318 i 2016. Dette er en stigning på 105 helårspersoner i forhold til regnskab 2014. Stigningen skyldes investeringsmodellen på jobrotation vedtaget i Budget 2015. Det samlede bruttobudget bliver på 105,8 mio. og nettobudget på 42,3 mio. 2016 p/l R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Teknisk budg. mio. 0,0 14,6 14,6 14,6 14,6 14,6 Afd. forslag mio. 42,3 42,3 42,3 42,3 Diff. mio. 27,7 27,7 27,7 27,7 7.2 Repatriering Budgettet til repatriering beløber sig til i alt 0,0 mio. netto. Der foreslås ingen ændringer i nettobudgettet. Kommunerne skal efter repatrieringsloven efter ansøgning udbetale hjælp til repatriering. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til hjælp til repatriering, Kommunerne kan endvidere efter repatrieringslovens 10, stk. 1, efter ansøgning yde reintegrationsbistand til ældre udlændinge, der ønsker at repatriere. Der er fra 2014 en række ændringer af lovgivningen på området. Den forhøjede hjælp til etablering i hjemlandet og den supplerende reintegrationsbistand, som blev indført som midlertidige ordninger fra 2010, nu er permanente 2) fordelingen af udbetalingen af etableringsydelsen ændres - fremover udbetales 40 pct. af beløbet ved udrejsen og 60 pct. efter et år i hjemlandet eller ved fortrydelsesrettens udløb 3) formuegrænsen ved vurderingen af egne midler (fx i form af ejendom eller privat pensionsopsparing) ændres fra 20.000 til 50.000 for enlige og fra 40.000 til 100.000 for ægtepar
4) det bliver muligt at genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand i op til to år efter tilbagevenden, for personer hvis forsørgelsesgrundlag mistes eller væsentligt forringes 5) reintegrationsbistandens størrelse justeres i visse lande, så der opnås en større rimelighed i forhold til leveomkostning 7.3 Helbredstillæg til pensionister og førtidspensionister Fra 1. januar 2013 er budgetansvaret for helbredstillæg overgået fra MSO til MSB. Helbredstillæg ydes til folkepensionister efter pensionsloven 14a og førtidspensionister med førtidspension tildelt før 2003, efter Førtidspensionsloven 18. 2016 p/l R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Teknisk budg. mio. Afd. forslag mio. 21,3 23,0 23,8 24,5 24,5 24,5 23,8 24,5 24,5 24,5 Diff. mio. 0 0 0 0 I budgetforslaget er der taget udgangspunkt i regnskabsresultatet for 2014. Der er indregnet et forventet fald i antallet af førtidspensionister på den gamle ordning, samt taget højde for den forventede stigning i antallet af pensionister over budgetperioden. 7.4 Selvvalgt uddannelse, Personlig assistance og voksenelever (funktion 5.90 og 5.91) I forbindelse med beskæftigelsesreformen er lovgivningen vedrørende 6 uger selvvalgt uddannelse justeret og benævnes nu 6 ugers jobrettet uddannelse. Ledige skal nu vælge fra en positivliste for at få ret til uddannelsen. I forbindelse med beregning af de økonomiske konsekvenser af lovgivningen er der forudsat et øget brug af ordningen svarende til i gennemsnit 3 mio. årligt i budgetperioden. Aarhus Kommunes andel heraf foreslås indarbejdet i budgettet for 2016. Den fremadrettede anvendelse af ordningen er dog behæftet med noget usikkerhed. 2016 p/l R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Teknisk budg. mio. 26,6 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 Afd. forslag mio. 30,0 30,0 30,0 30,0 Diff. mio. 3,0 3,0 3,0 3,0 Fuldtidspersoner Personlig assistance til handicappede i erhverv og uddannelse (50 % statsrefusion). Der foreslås ingen ændringer.
2016 p/l R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Teknisk budg. mio. 9,6 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 Afd. forslag mio. 9,0 9,0 9,0 9,0 Diff. mio. 0 0 0 0 Fuldtidspersoner Voksenelever. Der er fortsat 100% refusion på dette område, hvorfor der ingen ændringer er i budgetforslaget. 2016 p/l R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Teknisk budg. mio. 0 0 0 0 0 0 Afd. forslag mio. 0 0 0 0 Diff. mio. 0 0 0 0 Fuldtidspersoner 7.5 Danskuddannelse Området er jf. byrådsbeslutning omfattet af budgetmodel. Den sikrer Beskæftigelsesforvaltningen mod at udgiftstigninger og indtægtsfald skal belaste forvaltningens økonomi i form af overførsel af akkumulerede underskud. Der foretages ved årets slutning en rammekorrektion til regnskabsresultatet. Budgetmodellen dækker udgifter til danskundervisning og samfundsforståelse efter danskundervisningsloven for målgrupperne, aktiverede, samt program og forløbssager i Integrationsloven. Afregning af den ordinære danskundervisning foregår via modultakster. Hvor der betales ½ modultakst ved opstart og ½ modultakst ved bestået modul. Modultaksterne er fastlagt via udbudsforretning. Seneste udbud var i 2012 med virkning fra 1. januar 2013. Pr. 1. Januar 2014 er der indført ændringer i lovgivningen på området. I stedet for ordinær modulbaseret danskundervisning er indført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som begyndertilbud for målgrupperne udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au-pair. Det omfatter i alt 250 timer opdelt i 5 forløb af 50 timer, som skal gennemføres inden for 1,5 år. Kommunerne betaler udbyder en timetakst på 97,60 (i 2014 pl). Efter afslutning er der mulighed for at fortsætte i ordinær danskuddannelse i op til 3 år. Aarhus Kommune henviser til danskundervisningen. Ifølge loven er det leverandøren af danskundervisningen der holdsætter på den fagligt relevante danskuddannelse.
Pr. 1. Januar 2014 er der indført væsentlige nedjusteringer af rådighedsbeløbet for integrationsprogrammet til 73.000 pr. helårsaktiveret og for for introduktionsforløb 50.000 pr. helårsaktiveret. Inden for disse grænser er der 50% statsrefusion. Endelig modtages et resultattilskud på ca. 30.000 ved bestået danskuddannelse 1,2 eller 3. På grund af internationaliseringen af uddannelsessektoren hvor mange udenlandske studerende kommer til Danmark har området været i vækst. Samtidig er Aarhus Kommunes flygtningekvote steget de senere år hvilket også giver vækst på danskundervisningen. Budgetlægningen af området er underlagt en del usikkerheder herunder antallet af beståede moduler på de enkelte danskuddannelser, antal henviste, leverandørens holdsætning, gennemførselsprocenter og hastigheder. Hertil skal lægges usikkerhed omkring indførslen af den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning som afregnes timemæssigt. 2016 p/l R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Teknisk budg. mio. 25,1 27,5 26,9 26,9 26,9 26,9 Afd. forslag mio. 27,8 27,8 27,8 27,8 Diff. mio. 0,9 0,9 0,9 0,9 8. Ikke decentraliserede serviceudgifter 8.1 Kommunale udgifter i forbindelse med Jobtræning af forsikrede ledige i kommunale institutioner (arbejdsgiverudgiften). 2016 p/l R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Teknisk budg. mio. 6,7 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 Afd. forslag mio. 15,0 15,0 15,0 15,0 Diff. mio. 9,2 9,2 9,2 9,2 Løntilskudsjob for forsikrede i kommuner medfører både udgifter for kommunen som arbejdsgiver og for Jobcentret til løntilskud. Disse to udgifter skal opgøres hver for sig. Løntilskudsdelen er beskrevet under afsnit 1. I Århus kommune er det besluttet, at arbejdsgiverudgiften finansieres af en central pulje i Beskæftigelsesforvaltningen. Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen selv finansiere en vis del af lønudgiften til forsikrede ledige i løntilskudsjob i kommunen.
Pr. 1. januar 2015 kan kommunens udgift pr. løntime opgøres til ca. 54,08 pr. time. Som led i beskæftigelsesreformen målrettes løntilskudsreglerne og reglerne for offentlig og privat løntilskud bliver i højere grad harmoniseret. Det indebærer, at løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere nedsættes fra 143 i timen til 107 i timen. Med de nye regler vil den typiske arbejdstid for en forsikret ledig være 37 timer. Der forventes jf. afsnit 1 ca. 142 forsikrede ledige (helårspersoner) i løntilskud i Aarhus Kommune. I 2016 må arbejdsgiverudgiften forventes at være (37 timer ugentlig x 54,08 x 1,8% x 52 uger x 142)= 15,0 mio. Det foreslås derfor at budgettet til arbejdsgiverfinansieringen af lønudgifterne til forsikrede ledige løftes med 17 mio. 8.2 Bidrag til produktionsskoler En produktionsskole kan kun optage deltagere når Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe. For hver deltager skal kommunen betale bidrag til staten pr. årselev. Kommunen modtager i august måned året efter aktiviteten har fundet sted en samlet regning fra staten. I økonomistyringen er udgiften defineret som ikke styrbar. Udgiften var i 2014 på 18,8 mio. I 2015 bliver udgiften 18,3 mio. faktureret på grundlag af et helårstal på 382 helårselever i 2014 Der foreslås budgetteret med 22,1 mio. i 2016 og 20,8 mio. i 2017 og frem. Budgetterne stiger midlertidig i 2016 for derefter af falde. Årsagen er lovgivning om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser samt lov om kombineret ungdomsuddannelse. 2016 p/l R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Teknisk budg. mio. 18,8 21,7 22,1 20,8 20,8 20,8 Afd. forslag mio. 22,1 20,8 20,8 20,8 Diff. mio. 0,0 0,0 0,0 0,0 8.3 Erstatningsansvar jf. LAB loven.(serviceudgift) 2016 p/l R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Teknisk budg. mio. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Afd. forslag mio. 0,2 0,2 0,2 0,2
Diff. mio. 0 0 0 0 Kommunen kan i visse tilfælde yde erstatning m.m. for skader, som en person forvolder på andres ejendele eller andre personer under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og 11 i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats