Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune
Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive anderledes end den har været hidtil. Nogle af de forandringer og nye muligheder, der træder i kraft 1.august 2014, vil være ens over hele landet. Dem kan du læse mere om her: Hvis du har brug for yderligere informationer skal du kontakte dit barns skole. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever skal have en mere varieret og sammenhængende skoledag, der bliver længere for at skabe plads til at styrke den enkelte elevs trivsel og læring. Helt konkret øges det gennemsnitlige vejledende timetal pr. uge til: 30 timer for alle børn i 0. til 3. klasse (inkl. 2 timers lektiehjælp/faglig fordybelse ) 33 timer for alle børn i 4.-6. klasse (inkl. 3 timers lektiehjælp/faglig fordybelse) 35 timer for alle børn i 7. 9. klasse (inkl. 2 timers lektiehjælp/faglig fordybelse) Tilbuddet om lektiehjælp/faglig fordybelse er ikke obligatorisk for eleverne. En stor del af den ekstra tid i skolen vil blive brugt til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp, klassens tid, pauser, motion og bevægelse. Der er med andre ord tale om nye former for undervisning og læring - og ikke blot mere af det samme. Foto: Thomas Mikkel Jensen
Hvis mit barn skal i 1. klasse, skal det så have engelsk? Fra august skal alle elever have engelsk fra 1. klasse og frem. Det betyder også, at de kommende 2. klasser skal have engelsk fra skolestart i august 2014. Hvis mit barn skal i 5. klasse, skal det så have tysk eller fransk? Fra august 2014 skal alle elever have 2. fremmedsprog fra 5. klasse. Alle skoler skal tilbyde tysk og kan vælge at tilbyde fransk. Tilbydes begge sprog kan eleverne selv vælge, hvilket sprog de ønsker at følge. Det betyder også, at de kommende 6. klasser skal have deres andet fremmedsprog fra skolestart i august 2014. Hvad betyder den forlængede skoledag for mit barns frie tid? Da skoledagen bliver forlænget, betyder det, at eleverne får mindre fri tid - og kortere tid i SFO. Til gengæld bliver indholdet i skoledagen langt mere varieret og der samarbejdes blandt andet med det lokale kultur- og fritidsliv. Da mange fritidsaktiviteter ligger sidst på eftermiddagen, bør det være muligt for eleverne at fortsætte til deres forskellige fritidsaktiviteter i forlængelse af skoledagen, som de gør i dag. Hvis elevens fritidsaktiviteter ligger inden for den lovpligtige skoledag, må det forventes, at de forskellige fritidstilbud tilpasser sig den nye skoledag. Skal mit barn have 45 min. bevægelse hver dag? Og kræver det idrætstøj og bad? Alle elever får i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen. De 45 minutter er inkl. idrætstimerne og skal ses som et gennemsnit over et skoleår, da der fx kan være temadage og/eller -uger hvor bevægelse er i fokus eller perioder, hvor der er travlt med andre aktiviteter, og derfor ikke er lagt bevægelse ind i skoledagen. Der kan både være tale om små afgrænsede aktiviteter, der lægges ind efter behov, fx når eleverne har siddet stille længe og har brug for et skift for at sikre et godt læringsmiljø. Men idrætstimerne indgår også, og her vil eleverne både skulle medbringe idrætstøj og håndklæde, som de plejer.
Er lektiehjælp obligatorisk? Og hvordan tilrettelægges tilbuddet? Lektiehjælp kan have mange forskellige former og navne fx lektiecaféer. Det skal ses som et tilbud til den enkelte elev om hjælp til lektierne eller mulighed for at fordybe sig fagligt og dermed blive dygtigere. Derfor anbefaler vi, at dit barn tager imod tilbuddet. Lektiehjælpen er dog ikke obligatorisk. Fravælger du/dit barn lektiehjælp, vil dit barn gå 2-3 timer mindre i skole om ugen afhængig af klassetrin. Foto: Thomas Mikkel Jensen Kommer mit barn til at have lektier for derhjemme? Alle elever bliver tilbudt lektiehjælp efter skoletid. Hvis eleven fravælger lektiehjælpen (hvilket er muligt indtil næste folketingsvalg i 2016) eller ikke er blevet færdig med lektierne i lektiecaféen, skal lektierne fortsat laves derhjemme. Der vil dog være stor forskel på, om der vil være lektier hjemme fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin. Hvor skal mit barn være, hvis det ikke vil benytte tilbuddet om lektiehjælp? SFO: SFO erne holder åben i det tidsrum, hvor der er lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen, så de elever, der fravælger tilbuddet kan gå i SFO, som det plejer. Foto: Thomas Mikkel Jensen
Her kan du læse mere om de forskellige roller, de voksne har i dit barns nye skole: Lærere Dit barn vil opleve, at de får mere tid sammen med deres lærere end tidli gere. Ligesom dit barn vil lærerne også være flere timer til stede på skolen end tidligere. Pædagoger Pædagogerne skal samarbejde med, understøtte og supplere læreren i løbet af skoledagen. De kommer derfor til at spille en større rolle i dit barns skoleliv fremadrettet. Voksne med andre kompetencer Skolen åbnes op og inviterer lokalsamfundet til et tættere samarbejde. Med det brede spektrum af muligheder er der stor sandsynlighed for, at dit barn kommer til at møde mange forskellige voksne med hver deres spidskompetencer fx musikskolelærere, naturvejledere, medarbejdere i de omkringliggende virksomheder, ledere og trænere fra det lokale foreningsliv mv. Foto: Thomas Mikkel Jensen
Regeringen har vedtaget en folkeskolereform, der skal styrke undervisningen og udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan. For alle folkeskoler i Danmark er der derfor opstillet tre mål der skal arbejdes for at nå: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øge. I Ishøj har vi valgt at sætte vores egne mål op for, hvordan vi får de dygtigste elever. I et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skolebestyrelserne er der blevet formuleret 11 pejlemærker for arbejdet med at gøre vores elever så dygtige de kan. De første tre pejlemærker handler om at sætte mål, nå i mål og udvikling af talenter, og knytter sig til første mål i folkeskolereformen: 1. Lærere og pædagoger samarbejder med eleven om at sætte synlige, konkrete og meningsfulde læringsmål. Læringsmål kan være faglige eller sociale. De kan være individuelle, gælde for en gruppe eller for hele klassen. 2. Lærere, pædagoger og forældre sikrer sammen med eleven, at han/hun når sine læringsmål og udvikler sig hen imod sit fulde potentiale. 3. I Ishøj Kommune værdsætter og understøtter vi særlige talenter både kloge hoveder og hænder.
Pejlemærkerne for det andet mål i reformen handler om at skabe lige muligheder for, at alle elever kan opnå høje faglige resultater uanset deres baggrund: 4. Det er intentionen, at de elever, der har behov, kan udføre det obligatoriske skolearbejde på skolen i skoletiden. 5. Skolen skaber attraktive muligheder for lektielæsning, lektiehjælp og faglig fordybelse. 6. Alle elever mødes med ambitiøse mål. 7. Skolerne skaber læringsmiljøer og udvikler metoder, der stimulerer alle elevers læring. De sidste fire pejlemærker knytter sig til tredje mål i reformen, og handler om tillid og trivsel: 8. Kommunen og skolerne kommunikerer klart med forældre og elever hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. 9. Barnets trivsel er alles ansvar, særligt de voksnes. 10. Alle skal have muligheder for at vide, hvad de forventes at bidrage til og med, samt måden de forventes at bidra ge på. Alle skal have mulighed for at give udtryk for deres forventninger. 11. Vi skaber inkluderende fællesskaber social, fagligt og fysisk.
www.ishoj.dk