OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang ser vi på langtidsledighed og tilgang til førtidspension. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Kommune Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl på januar 8 juni 1.8.6... 3.8 3.6 3. 3. 3. Kilde: jobindsats.dk jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-1 maj-1 Figur : Udviklingen i langtidsledigheden jul. 11 jul. 1 Indeks jul 11 = 1 16 1 1 1 8 6 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 Kilde: jobinsats.dk A-dagpenge dec-11 jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 Kontanthjælp (jobklar) jun-1 jul-1 Fortsat fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere på er det seneste år faldet fra 3.989 personer til 3.889 personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald på,5 %. Dermed er antallet af lønmodtagere faldet kraftigere på end i som helhed. Faldet i beskæftigelsen ser ud til at fortsætte, om end lidt mindre voldsomt end i årene lige efter finanskrisen. I og klyngen ses en stabilisering i beskæftigelsen på et lavere niveau, som altså ikke helt kan ses på endnu. Svagt faldende langtidsledighed Ledigheden er det seneste år steget med 5, %, således at der i juli 1 var 37 ledige fuldtidspersoner på dagpenge og kontanthjælp på. Det seneste år er langtidsledigheden på steget med 1,7 %. Der har dog været fald siden årsskiftet. Udviklingen i antallet af langtidsledige trækkes primært af dagpengemodtagere med de største udsving, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været mere stabilt og er samlet set faldet forholdsmæssigt mest. Den typiske langtidsledige på er en en 5+ årig mand, der enten er medlem af 3F, HK eller Krifa. Det seneste år er der dog sket en række forskydninger i, hvem der bliver langtidsledige. Således er antallet af langtidsledige mænd faldet, mens antallet af kvinder er steget. Det er dog fortsat gruppen over 5 år, der bliver flere af. Blandt de store a-kasser, fx 3F, Metal, HK og FOA har der været stigninger i langtidsledigheden på. Det adskiller fra udviklingen i, hvor der generelt har været fald for 3F og Metal, men stigende langtidsledighed for bl.a. FOA og HK.
Fokus på den tidlige indsats i bekæmpelse af langtidsledighed Figur 3: Andel i beskæftigelse 3 måneder efter nyledighed, 1.kvt. 11-.kvt.11, klynge og Andel i pct., 35, 3, 5,, 35, Kilde: jobindsats.dk. 3, 3, Klynge I. kvartal 11 fandt 35, % af de nyledige dagpengemodtagere på arbejde indenfor 3 måneder. Herved kommer en større andel af de ledige i beskæftigelse 3 måneder efter at være blevet nyledige på end både i og klyngen, jf. fig. 5. Som tidligere beskrevet oplever en stigende ledighed. Det kan med tiden udvikle sig til langtidsledighed. I klyngen som helhed er ledigheden og langtidsledigheden aftagende. I juli 1 var, % af arbejdsstyrken på langtidsledige. Historisk har arbejdsstyrken på været mere langtidsledige end arbejdsstyrken i klyngen. har derfor en stor opgave med at sikre, at nyledige hurtigt kommer i arbejde igen, så de ikke overgår til langtidsledighed. En tættere dialog med nyledige Der er en dokumenteret positiv effekt for, at tidlig og hyppig kontakt til ledige kan afkorte ledighedsforløbet. Det er gennem kontakten, at jobcentret har mulighed for at påvirke den ledige og dennes jobsøgningsadfærd. kan med fordel tænke i at styrke indsatsen overfor nyledige gennem en tættere dialog med den ledige. Sigtet i denne dialog bør især gå på at afklare den enkeltes behov og sikre, at den enkelte får de relevante tilbud, der skal til, for at afkorte ledighedsperioden. Her kan især privat løntilskud være et godt tilbud til ledige, fordi det styrker netværk og faglige kompetencer. Figur : Geografisk mobilitet Fokus på den faglige mobilitet og geografisk mobilitet En analyse fra 1 1 viser, at en høj andel af både kort- og langtidsledige, der har opnået genbeskæftigelse, i deres nye job har fået helt andre arbejdsopgaver end i tidligere job. Via en tættere dialog kan derfor sætte fokus på behovet for opkvalificering og omskoling, og derved styrke lediges faglige mobilitet. Herved øges den lediges mulighed for at tage arbejde i andre typer af brancher, end dem de kommer fra. Kilde: Debatoplæg. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i frem mod 13. Udarbejdet af Mploy for Beskæftigelsesregion. På var den gennemsnitlige pendlingsafstand i 11 på 17,5 km. Til sammenligning var gennemsnittet i på 19 km. Borgere på pendler således relativt mindre end gennemsnittet i. Som det ses i figur, var der i. kvt. 11 68 jobnet-stillinger på. Var man villig til at rejse blot 1 time efter ledige stillinger, ville der i stedet være.6 jobnetstillinger. kan derfor med fordel vende potentialet ved en udvidet geografisk jobsøgning til andre steder i landet i dialogen med de nyledige. Fokusområder for Kommune: En tættere dialog med nyledige med fokus på tidlig indsats Opkvalificering målrettet behov på arbejdsmarkedet Brug af virksomhedsrettede tilbud især privat løntilskud Dialog med ledige om potentialet i faglig og geografisk mobilitet 1 Beskæftigelsesregion (1): Mobilitet fra ledighed til job. En undersøgelse af kort- og langtidslediges faglige og geografiske mobilitet i, Udarbejdet for Beskæftigelsesregion af mploy. København 3
Færre på førtidspension - men flere udsatte kontanthjælpsmodtagere Figur 5: Nytilgang til førtidspension i % af befolkningen, og,9%,8%,7%,6%,5%,%,3%,%,1%,%,3%,8%,63%,39%,5% 8 9 1 11 1 Kilde: jobindsats Note: Målingerne er opgjort juni i hvert år. Boks 1. Kort om initiativet: Brug for alle Mål og succeskriterier Initiativets langsigtede mål er: Borgere i matchgruppe 3 kommer i job eller ordinær uddannelse På kort sigt er målet: Borgere i matchgruppe 3 påbegynder en aktiv beskæftigelsesindsats og ommatches derfor til match 1 eller Med henblik på at understøtte det langsigtede og kortsigtede mål indgår følgende succeskriterier i initiativet: Den enkelte borger fastlægger i samarbejde med jobcentret et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse Kommunerne etablerer tværfaglige teams, med repræsentanter fra hhv. beskæftigelses-, social- og Tilgang til førtidspension falder De seneste år er tilgangen til førtidspension blevet begrænset betydeligt. I 9 fik,8 % af befolkningen tildelt en førtidspension. I 1 var dette tal faldet til,5 %. Tilgangen til førtidspension set i forhold til befolkningens størrelse er dog fortsat et godt stykke over s niveau til et stykke under, jf. figur 5. En stor del af tilgangen til førtidspension kommer fra midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere en gruppe der ikke alene står uden for arbejds markedet, men som heller ikke modtager beskæf tigelsesrettede tilbud. På udgør denne gruppe kun 6 % af alle kontanthjælpsmodtagere og er faldet markant gennem det seneste år. Der er dog samtidig kommet flere indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, således at der i dag er flere svage kontanthjælpsmodtagere end for et år siden. Fokus på borgerens progression For de fleste midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere har uddannelse og beskæftigelse lange udsigter. Det er derfor nødvendigt at have fokus på de små skridt, borgeren tager mod job og uddannelse. Flere jobcentre landet over er begyndt at arbejde systematisk med styring på, hvorvidt borgeren opnår selv små fremskridt. Disse registreres, følges op på og forholdes borgeren selv. Denne arbejdsmetode har generelt givet gode erfaringer. sundhedsforvaltningen og evt. ungeforvaltningen. Borgeren får en indsatsplan og modtager tilbud på tværs af kommunens forvaltninger Andre jobcentre i, Haderslev, Sønderborg og Vejle, deltager for tiden i et kontrolleret forsøg, hvor unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere modtager mentorstøtte. Mentors opgave er at understøtte at den unge kommer i uddannelse og sekundært i job (der på sigt kan fører til at den unge påbegynder en uddannelse). To centrale element i forsøget er, at den unges små progressioner mod uddannelse og job måles, og at mentor anvender disse i samarbejdet med den unge. Nødvendigt med en tværfaglig indsats Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere slås typisk med komplekse helbredsmæssige og sociale problemer, og mange har svært ved at få livet til at hænge sammen. Borgerne kan ikke forventes at kunne varetage disse udfordringer selv, hvorfor hver enkelt borger bør tilbydes en individuel og helhedsorienteret indsats. Af samme årsag går landets kommuner nu i gang med initiativet Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere. Initiativet består i, at alle kontanthjælpsmodtagere i match 3 får et møde med et tværfagligt team, samt en individuel indsatsplan. Se boks 1. Fokusområder for kommune: Fokus på selv de små forandringer i borgerens udvikling - også fra politisk hold Sikre fælles politisk fodslag/strategi på tværs af forvaltninger, så borgeren får en helhedsorienteret indsats Bruge erfaringer fra andre jobcentres kontrollerede forsøg med understøtning af borgerens udvikling og deltagelse i tilbud via mentorer
Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jul. 11 jul. 1 - - -1-8 -6-1 -1-16 -6,5-3,1-13,9-1, Arbejdskraftreserven på dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år faldet, mens der er et mindre fald i klyngen. Udviklingen skyldes især, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet (9,6 %). har en mindre andel af både dagpengeog kontanthjælpsmodtagere i reserven end og klyngen. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, jun. 11 jun. 1 5 3 1-1 - -3 - -5 37,8-11, -3,7-1,9 Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser på er steget med 37,8 %, mens tilgangen i klyngen er faldet i både klyngen og. har en højere andel af befolkningen på en permanent ydelse end klyngen. Dette skyldes primært, at har flere på førtidspension end klyngen. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, jul. 11 jul. 1 6 - - -6 5, 1, -5, 1,8 Antallet af unge på offentlige ydelser er det seneste år steget på med 5 % og en mindre stegning i klyngen. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er lidt højere end andelen i klyngen. Der har været klare fald for grupperne jobklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, fleksjob samt revalidering. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, jul. 11 jul. 1 8 6-6,7 Kilde: Jobindsats.dk 6,9-1,1 5,1 Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse på er steget med 6,7 %, hvor den i klyngen også er steget tilsvarende. Ikke-vestlige indvandrere på offentlige ydelser fylder mere på end i klyngen i forhold til befolkningen. 5