Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.



Relaterede dokumenter
Identitet og venskaber:

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kollerup Skole 2018

Mål- og indholdsbeskrivelser for Bredsten- Gadbjerg SFO

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Firkløverskolen, Give i Vejle kommune

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Læreplaner. Vores mål :

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Alsidige personlige kompetencer

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Indhold. Dagtilbudspolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Børnehavens lærerplaner 2016

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Pædagogiske læreplaner isfo

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Lær det er din fremtid

7100 Vejle 7100 Vejle

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Mål- og indholdsbeskrivelse for Smidstrup SFO 1 og 2

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Pædagogiske Læreplaner

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Læreplaner og læring i fritiden

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Forord. Indholdsfortegnelse

Pædagogiske læreplaner

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Pædagogiske læreplaner.

Dagtilbudspolitik

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Pædagogiske læreplaner i praksis

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Børne- og Ungepolitik

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Handleplaner for 2. årgang.

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogiske læreplaner børnehaverne

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Barnets alsidige personlige udvikling

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2011.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript:

Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående fokusområder. Identitet og venskaber Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller og have mulighed for at udfolde nye sider af sig selv i inkluderende fællesskaber. Udviklingen af et positivt selvbillede er en vigtig forudsætning for barnets trivsel, og herved styrkes elevernes mod på og lyst til læring. Barnets udvikling understøttes i mødet med nærværende voksne. At pædagogen tilrettelægger en undervisning, som styrker det enkelte barns personlighedsdannelse i et miljø, hvor forskellige holdninger og meninger er accepteret. Der skal være plads til forskellighed og forståelse af andre mennesker. Dette gennemføres ved at have forskellige sociale træningsforløb med forskelligartede materialer. Trin for Trin, Lions Quest og samarbejdsøvelser m.m. Gennem denne undervisning erhverver børnene forskellige kompetencer, for at kunne begå sig socialt, de udvikler empati og tilegner sig redskaber til at navigere i de forskellige sociale arenaer, hvilket gør det muligt at deltage i fællesskabet. Børnene støttes til at etablere venskaber, så det enkelte barn føler sig som en del af dette, og hvor de oplever anerkendelse og tryghed. Pædagoger har mulighed for at være sammen med børnene i deres fritid, hvorved der skabes en anden slags tæt relation, da mødet er i en anden kontekst end i klassen. Det er med til at opbygge barnets tryghed. Det bliver herved nemmere at henvende sig til deres klassepædagog, hvis evt. problemer opstår. Vi ser det enkelte barn. Skaber rum og mulighed for forskellige lege, hjælper barnet til at være med i grupper af forskellige størrelser og sammensætninger. Der lægges stor vægt på, at børnene taler pænt til hinanden, så de oplever gensidig respekt. Vi udfordrer børnene, på det niveau hvor de befinder sig, så de opnår nærmeste udviklingszone. Dette opnås ud fra, at børnene møder nærværende voksne, som er deres rollemodel bevidst. Vi giver os tid til den enkelte. De oplever voksne som har holdninger og meninger, som de kan spejle sig i og gøre brug af i deres egen dannelsesproces. Leg, læring og mestring. Leg er børns måde at udtrykke og udvikle sig på, og legen har derfor stor betydning for børns læring og oplevelse af at mestre livet. I legens fantasifulde og kreative udfoldelser danner børn deres identitet og udvikler centrale færdigheder som sprog, empati, konfliktløsning, samarbejde og ledelse. SFOén tilrettelægger sine aktiviteter, så der er en passende balance mellem voksenstyrede Lege og aktiviteter og børns muligheder for selv at organisere lege og aktiviteter, således at børnene udvikler deres læsekompetencer. Der tilbydes målrettede aktiviteter ud fra de aktuelle behov børnegruppen har. Aktiviteterne kan være kreative ting, der stimulerer finmotorikken eller aktiviteter, som appellerer til børnenes grovog finmotorik på de forskellige alderstrin. Vi laver lege- og spilaktiviteter, der fremmer og udvikler de sociale kompetencer og kreative tanker, som børnene allerede er i besiddelse af. Aktiviteterne kan foregå både inde og ude, og er tilrettelagt med forskellige sværhedsgrader. Der er både drenge og pigeaktiviteter, som dog er åbne for begge køn.

.2 Leg og bevægelse, rytmik og dans er også aktiviteter der foregår, hvor det ofte er børnenes ønsker Som iværksættes, men hvor det er samarbejde, som er målet. Mestring og erkendelse af kroppens funktioner vil også blive en del af aktiviteten. Børnene har også mulighed for at vælge den frie leg, hvor de selv står for indhold, regler og rammen. Èn til to gange om året laver vi voksne legegrupper/ aftaler, som kan udvide børnenes relationer. Børnene tager også del i hverdagens almindelige gøremål, så som at holde orden, rydde op, feje ud, vedligeholdelse af mooncars m.m.. Børnene lærer her i gennem at tage ansvar og oplever et medansvar for at tingene fungerer. Krop, Sundhed og bevægelse Sundhed og fysisk trivsel er en forudsætning for børns udvikling og læring. Børn har behov for at udvikle deres motorik og opleve glæden ved fysisk udfoldelse. Daglig motion gennem leg udvikler børns styrke, smidighed og udholdenhed. SFOen har fokus på sunde kostvaner og en sund balance mellem aktivitet og afslapning. - at vi altid har minimum en fysisk aktivitets mulighed, foruden den frie leg, hvilket gør at børnene i SFOen som udgangspunkt altid har muligheden for at udfolde sig fysisk. Aktiviteterne kan være dans, huskebold, fodbold, rundbold m.m. Aktiviteterne fordrer kropsbevidstheden og det enkelte barn lærer herigennem sin egen krop at kende. - at vi dagligt til eftermiddagssamling serverer noget nærende og sundt spiseligt. F.eks. æbler, gulerødder, rosiner eller anden frugt og grønt. Dette gøres dels, for at der er lidt at hygge omkring ved eftermiddagssamlingen, men også for at sikre, at alle børn der er i SFOen har fået lidt at spise og rigeligt at drikke, inden aktivitetsniveauet efterfølgende stiger. Ud over dette har vi fokus på almindelig pli og skik, og også hygiejnen omkring madlavning og selve spisesituationen. - at vi i Engum Skoles SFO har fokus på sundhed og trivsel i den forstand, at det er vores overbevisning, at de to begreber går hånd i hånd. - at der i Engum Skoles SFO er en klar struktur. En genkendelig hverdag gør det lettere for børnene at trives og dette fordrer generel sundhed. Demokrati og medbestemmelse. Børn er centrale sparringspartnere, når skolepædagoger udvikler og planlægger SFOens aktiviteter. Børnene øver sig i at indgå i dialoger, lytte til andres synspunkter, acceptere forskelligheder og tage medansvar for helheden i ord og handling. Det udvikler deres forståelse af demokrati og evne til medbestemmelse. Skolen bevæger og bevæger sig, når børnene involverer sig gennem åbne dialoger, undersøgelser og afprøvninger. - at vi er lydhør over for elevernes ideer og ønsker i forhold til aktiviteter, ture, madlavning m.m. Vi ser børn som en medbestemmende faktor og derigennem får børnene yderligere en oplevelse af sammenhæng mellem ideer og tanker og udførelse. - at vi er lyttende og vejledende i forhold til børnene, således at de lettere indgår i sociale sammenhænge med andre børn, på tværs af alder, køn og interesser.

3 - at børnene i SFOen som udgangspunkt har alle muligheder i forhold til selv at byde ind når det gælder ideer til aktiviteter, madplan, tegnekonkurrencer m.m. Eleverne har ydermere retten til selv- og medbestemmelse, hvilket vi har fokus på. Kreativitet og innovation Oplevelsen af at skabe værdifulde løsninger styrker det enkelte barns evne til at løse udfordringer i et globaliseret samfund. Den innovative tilgang er derfor et naturligt element i skolens arbejdsmåde. Børn udvikler og styrker deres kreativitet gennem leg og gennem kreativt arbejde med mange forskellige materialer, men også gennem fælles idègenerering omkring konkrete opgaver eller problemer. Børn udvikler innovative kompetencer, når de gennem deres kreative handlinger og løsninger får mulighed for at skabe værdi for sig selv og andre. Gennem de kreative tilbud som børnene får i SFOèn og gennem læren og brugen af forskellige materialer, får de lyst til at bruge materialerne, men også deres fantasi får næring til videre eksperimenter. Børnene kan blive inspireret af andres måder at opleve og bruge materialerne på, og dette kan gøre barnets verden mere interessant. Gennem aktiviteterne stimuleres finmotorikken. Der bliver mulighed for at se værdien og muligheden i at etablere sig i fællesskaber og være sammen om noget. I konteksten, hvor et barn oplever tryghed, stimuleres nysgerrigheden og børnene får lyst og energi til at delstage i aktiviteten. Herigennem opøver børnene kompetencer så de bliver i stand til at kunne mestre og få ejerskab af aktiviteten. Personlighedsdannelsen får også trygge og gode rammer for at udvikles, muligheden for at se og opleve andres formåen og mærke efter om dette er noget som det enkelte barn kan identificere sig med. Muligheden for at sige til og fra opleves også under disse aktiviteter da det er frivilligt og at det er lysten der driver værket. Samfundet omkring skolen. Skolen er en del af samfundet, både det lokale og det globale. Børn skal lære, at forstå sig selv og deres SFO som en del af et større samfund. Foreninger, institutioner og virksomheder i SFOens nærmiljø er naturlige samarbejdspartnere og udgør SFOens lokale netværk. Forældre kan ofte være indgangen til dette samarbejde. På Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Samarbejde med virksomheder. Samarbejde med forældrene. Samarbejde mellem lærer og pædagoger Samarbejde med de eksisterende relevante foreninger. Turer ud af huset. Aktiv deltagelse i aktiviteter, der løbende tilbydes af kommune og andre relevante foreninger m.fl. Brug af nær- og fjernområdernes tilbud relevant for vores aldersgruppe og interesser. Samarbejde med lokalt kirkebørnekor. Samarbejde med Vejle Musikskole, der har to hold på skolen Samarbejder omkring DBU s fodboldskole

Samarbejdet foregår dels ved at vi her fra stedet orienterer os om, hvad der sker i omegnen og i foreningslivet, dels får vi tilbudt deltagelse i forskellige arrangementer som vi så vidt muligt deltager i. 4 Samarbejdet / støtten udmønter sig ved, at vi sender og modtager børnene i forbindelse med de forskellige eksterne aktiviteter og arrangementer. Der koordineres, så vidt muligt, i planlægningsfaserne, så aktiviteterne / arrangementerne ikke ligger på samme tidspunkter. Mangfoldighed og inklusion Mødet med menneskers forskellige kulturer, baggrunde og personlige forudsætninger er en del af børns hverdag. Derfor skal børn lære, at der findes forskellige måder at forstå verden på. Alle børn har behov for at opleve tillid, tryghed og trivsel, og de skal lære adfærds- og dialogformer, som understøtter social inklusion. Derfor udvikler og vedligeholder SFOen en kultur, der sikrer, at alle børn er den del af et inkluderende fællesskab. I Engum skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Der gives mulighed for mange forskellige aktiviteter, bl.a. busture, idrætsrelaterede aktiviteter, kreative værksteder. Dette er med til at styrker det enkelte barns alsidige personlighedsdannelse og udvikling, i et miljø hvor forskellige holdninger og meninger er accepteret. Gennem aktiviteterne og i samværet med andre, øver børnene sig i at der skal være plads til forskellighed. Børnene erhverver sig kompetencer til at kunne begå sig socialt, og udvikler empati. Vi støtter børnene i at etablere relationer, så de oplever at føle sig som en del af fællesskabet. Natur og science: Natur og naturfænomener er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Læring foregår når som helst og hvor som helst; på arbejdspladser i naturen, i det virtuelle læringsrum. oplevelser i og med naturen stimulerer sanserne, skaber glæde og trivsel, og danner samtidig et vigtigt grundlag for børns motivation og læring i indenfor science området. I SFO'en er der derfor fokus på at give børnene muligheder for at opleve og undersøge forskellige aspekter ved naturen alt efter hvilke muligheder, der byder sig i skolens omgivelser. I Engum Skole / SFO kommer det til udtryk ved: At vi gennem årstiderne følger naturens gang og bruger de omkringliggende naturområder. Vi tager ud af huset og bruger naturen som rum. Ved udeliv kan der bl.a. klatres i træer, laves bålmad, køres på rulleskøjter og skydes med bue og pil. Turene går forskellige steder hen både til skov og strand, hvor kroppens funktioner, balancen og koordinationen udfordres. Fantasien sættes i gang, børnene skaber selv deres leg og magi. At naturen er rummelig betyder også større tolerance og færre konflikter. Naturen bliver en del af os som mennesker og omvendt. Vi bruger og lever af naturen, derfor skal børnene lære af og om hvordan vi begår os i den. På turene samles materialer og ting som vi kan gør brug af i diverse aktiviteter. Det kan være spiseligt fra naturen, som kan anvendes til fra jord til bord projekter eller andet der kan anvendes til at fremstilling af produkter.

Digital teknologi: Den digitale teknologi forandre på mange måder vores dagligliv, og har fået stor betydning for børns identitetsdannelse, læring, fællesskaber og udvikling af sociale relationer. Børn og voksne anvender de digitale redskaber i leg og som praktiske hjælpemidler, og de spiller en central rolle i undervisningen. SFO`en har derfor en pædagogisk praksis, som på en kreativ, alsidig og afbalanceret måde medtænker den digitale dimension i fritidens forskellige aktiviteter. 5 Børnene kan dagligt gøre brug af computere, ipad og Play station. Herigennem opnår de kendskab til brugen og regler for digital teknologi. Vi er behjælpelige med at børnene stifte bekendtskab med computerens forskellige programmer, så de kan erhverve sig kompetencer til videre brug uden voksen hjælp. Børnene hjælper og guider hinanden gennem forskellige spil og opbygger relationer på tværs af alder. Der anvendes I-board til filmfremvisning og til at se og høre de nye musikvideoer, disse bruges også som inspiration, når rytme og dans er på som en aktivitet.