Udvalget fr Fødevarer, Landbrug g Fiskeri FLF alm. del - Offentlig HSU 250105. Bilag 10 21.1.2005 J.nr.: 2005-01-142-00006 / LINA/MOJO/GMPE Høring vedr. Strukturrapprt 2005 Udtalelse fra Fødevareregin Nrdjyllands SU vedr. Rapprt m fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen Samarbejdsudvalget har på sit møde 17. januar 2005 behandlet strukturrapprten januar udgaven. Samarbejdsudvalget er enig i, at der er behv fr at revurdere Fødevarestyrelsens rganisatin g pgavevaretagelse i frhld til de øknmiske rammer fra 2006. Der er såvel i 2003 sm i 2004 gjrt væsentlige analysearbejder ud fra definerede frudsætninger. Samarbejdsudvalget finder imidlertid, at man i analyserne i højere grad fkuserer på besparelsesptentialer end til en hensigtsmæssig pgavevaretagelse. Der er endvidere i denne rapprt mange uafklarede frhld, hvilket er beklageligt i frhld til den ur, rapprten giver anledning til i medarbejderkredsen. Fødevareregin Nrdjylland har haft 2 repræsentanter i strukturudvalget heraf reginschefen, der er frmand fr SU, Nrdjylland. Indledningsvis skal frmanden på den baggrund knstatere, at han står bag rapprten g har haft mulighed fr at give kmmentarer g meninger til kende under rapprtens tilblivelse. Den øvrige del af SU, Nrdjylland ønsker at give følgende kmmentarer til rapprten: 1. Reginernes antal g placering. Rapprten anbefaler en struktur med 3 reginer med fysisk placering i Ringsted, Vejle g Århus. Taberne bliver København, Nrdøstsjælland, Odense, Haderslev, Esbjerg, Herning, Vibrg g Aalbrg. Ved et simpelt kik på Danmarkskrtet virker placeringen af de 3 reginscentre ikke hensigtsmæssig. SU, Nrdjylland finder, at det ville have været plagt at matche den kmmende nye ffentlige reginsstruktur med 5 reginer. De 5 fødevarereginer i 5 huse med fuld pgavevaretagelse ville fremtræde enkle g gennemskuelige fr såvel brgerne, erhvervene sm medarbejdere, ligesm den faglige ekspertise g nærheden til pgaver ville blive bevaret. Ydermere ville der være en øknmisk gevinst ved samlingen i 5 huse.
Det freliggende frslag vil medføre 3 reginer, der i alt kmmer til at bestå af 10 huse pbygget på 3 frskellige måder: a) reginscenter med reginschef, labratrium, sekretariat g en kntrlafdeling, b) et kntrlhus med faglig sekretariatsbistand g c) et kntrlhus sm b) plus tillagt et veterinært beredskabscenter. Det veterinære beredskabscenter kan evt. gså være placeret i et reginscenter. Fødevarestyrelsen (Mørkhøj g reginerne) har brugt adskillige ressurcer på at integrere kødkntrllen i den fælles struktur. Denne pgave er næppe afsluttet endnu, hvrtil den freslåede struktur vil kræve yderligere ressurcer til integratin af de frskellige huse. 2. Baggrunden fr de øknmiske prblemer Fødevarestyrelsens øknmiske prblemer er bl.a. frårsaget af phør af en række særbevillinger, der næsten vervejende er tilført Mørkhøj. Man har ikke sm en knsekvens heraf phørt med aktiviteterne eller søgt nye bevillinger, men tværtimd igangsat mkstnings- g tidskrævende knsulentarbejder fr at se på strukturen i hele Fødevarestyrelsen. Dette arbejde har bevirket en str g stigende usikkerhed især blandt medarbejderne i reginerne. Man kan sige, at det er naturligt at se på hele strukturen, da vi er eet hus. Sm indledning til strukturarbejdet blev det lvet, at man nu endelig ville vende alle sten, men med rapprten i hånden må man desværre knstatere, at det skønnes, at der frtsat henligger uberørte sten. Det er i reginerne, der nedskæres gennem fyringer g med den knsekvens, at medarbejdere sendes ud i arbejdsløshed, mens Mørkhøj, sm det fremgår af nedenstående versigt, strt set går fri. Budget 2004 reginer Budget 2004 Mørkhøj Ttal 304,9 mi. kr. (61 % af samlede 191,7 mi. kr. (39 % af samlede 496, 6 mi. kr. budget) budget) Årlige besparelser reginer Besparelser 2006 Mørkhøj 29, 3 mi. kr. (93 % af samlede 2,1 mi. kr. (7 % af samlede besparelse) besparelse) Budgetter er ekskl. kødkntrl De angivne besparelser er jf. strukturrapprten afsnit 10.4 31, 4 mi. kr. 3. Centralisering af visse administrative pgaver i Mørkhøj vil medføre reduktin til arbejdsløshed i reginerne Fr Fødevareregin Nrdjylland vil knsekvensen af rapprten være, at der ultim 2005 reduceres med ca. 30 medarbejdere væsentligst HK ere (kntr g labrant) samt 6 AC ere. Derudver kmmer et antal medarbejdere i fleksjb. Alternativt vil en del medar- Side 2/8
bejdere sandsynligvis blive tilbudt jb f.eks. ved reginscentret i Århus. De hidtidige erfaringer fra tidligere nedskæringer har vist, at medarbejderne i strt mfang ftest begrundet i ægtefællers jbsituatin eller andre sciale mstændigheder ikke har realistiske muligheder fr at mdtage disse eventuelle jbtilbud. I frvejen er landsdelen meget hårdt ramt beskæftigelsesmæssigt. Arbejdsløshedstallene fra nvember 2004 fr Nrdjylland er 2787 ledige HK ere (kntr) 1035 ledige AC ere. Medarbejderne må påregne, at resultatet strt set bliver afskedigelser til arbejdsløshed. Følges strukturfrslaget vil visse pgaver blive centraliseret i Mørkhøj, uanset de med frdel kunne frblive reginaliserede, idet pgaverne g ekspertisen i dag er til stede i reginerne. Fødevareregin Nrdjylland finder, at det i frbindelse med mstruktureringen er plagt at fretage en yderligere reginalisering g udflytning af statslige arbejdspladser i stedet fr centralisering. I frhld til bgføring, lønadministratin, central telefnmstilling findes ekspertisen sm nævnt allerede i dag i reginerne. Med IT er den gegrafiske beliggenhed ligegyldig private virksmheder flytter flest mulige pgaver fra København til Plen eller Indien. Fødevarestyrelsen kunne med frdel pgive den sædvanlige statslige hvedstadstankegang g udflytte eller i det mindste bevare flest mulige administrative pgaver - g ikke mindst HK-pgaver - i reginerne. Det vil trække det skæve Danmark i den rigtige retning g Fødevarestyrelsen vil desuden spare lønkrner i frm af sparet hvedstadstillæg til HK-ansatte. Opgaverne inden fr bgføring g lønadministratin er fra 1. januar 2000 blevet varetaget af reginerne, g fra 1. januar 2001 blev gså pgaverne i Kødkntrllen decentraliseret fra Mørkhøj til reginerne. Frinden havde været en peride med mange prblemer med den centrale administratin af kødkntrllen, der er langt mere krævende end den øvrige lønadministratin. Bilag frsvandt, pgaver ikke løst g bl.a. sygerefusiner blev ikke indhentet fra kmmunerne med deraf følgende mistede indtægter. Nu er ekspertisen næsten væk i Mørkhøj (der er én medarbejder tilbage) g i stedet pbygget i reginerne. Skal pgaverne tilbage til Mørkhøj frudses stre startprblemer, da kmpetencen først skal pbygges g medarbejderne i reginerne, der har kmpetencen, er afskedigede. Det må yderligere anføres, at medarbejdergrupperne på slagterierne har en måske miljøfrårsaget tendens til en lav tlerancetærskel verfr uregelmæssigheder i løn g andre afregninger. Reginerne har pfrdret til g deltaget i udarbejdelsen af fælles retningslinier fr kødkntrllen. Dette udgør et gdt ledelsesværktøj g har betydet en mere ensrettet administratin. Reginerne efterlyser frtsat stærkt bedre edb-redskaber med lønindberetninger, der kan behandles elektrnisk. Side 3/8
4. Samling af udgående kntrlpgaver på veterinær- g fødevaremrådet Af rapprten fremgår det, at samling af udgående kntrlpgaver på veterinær- g fødevaremrådet kan give mulighed fr en mere ratinel anvendelse af medarbejderne, idet visse af pgaverne i de t faglige afdelinger kan udføres af samme persnale. Vi mener, at det vil være yderst få pgaver, der vil være mfattet af denne frmulering. Veterinærafdelingerne arbejder primært med levende dyr g qua direktiv- g lvkrav udføres pgaverne væsentligst af dyrlæger. Det er fælles fr de hidtidige fødevare- g veterinærafdelinger, at den faglige administratin er baseret på meget mfattende regelsæt. Generelt vil det være uhyre svært eller endda umuligt fr den enkelte medarbejder at kunne rumme regelsættet fr begge mråder. Det skønnes derfr urealistisk, at de kmmende kntrlafdelinger bemandes med enhedsmedarbejdere (enhedsdyrlæger, -ingeniører, - teknikere.s.v.), der fagligt kan spænde ver begge fagmråder. Et frsøg på at skabe enhedsmedarbejdere vil udvande såvel kvalitet sm effektivitet. Hvis man alligevel vil gennemføre en samling af kntrlpgaver vil pgaver, der skal løses af alle medarbejdere, kræve videre- g efteruddannelse. Et eventuelt ratinale ved en sammenlægning skønnes ikke at verstige ressurceanvendelsen ved tillæring af nye pgaver. Tilmed vil der være flere andre begrænsende faktrer såsm fødevare- /dyresundhedsmæssige g æstetiske grunde, idet der vil være behv fr vask g tøjskift efter staldbesøg før besøg i fødevarevirksmhed eller mdsat fra en fødevarevirksmhed til et staldbesøg krav m karantænebestemmelser. Desuden vil gegrafi g åbnings- /træffe-/aktivitetstidsrum i henhldsvis fødevarevirksmheder g dyrehld gså kunne være begrænsende lgistisk g tidsmæssigt. 5. Placering af beredskabscenter. Den skitserede regin med Århus sm reginscenter kmmer til at mfatte de nuværende reginer Nrdjylland, Vibrg, Herning g Århus. Udfra en gegrafisk betragtning bør beredskabscentret ligge enten i Aalbrg eller Vibrg, idet Herning g Århus ligger tæt på grænsen til den sydlige nye regin. Med henhldsvis Aalbrg g Vibrg sm sæde fr beredskabscentret er der lige langt til yderpunkterne i den nye regin. SU, Nrdjylland mener med begrundelse i, at mrådet har langt den største antal besætninger g antal dyr, at dette taler fr en placering af et beredskabscenter i Aalbrg. Histrisk set har Nrdjylland på udmærket vis behandlet den største del af hidtidige alvrlige udbrud/knstateringer af smitsmme husdyrsygdmme. Derudver vil Aalbrg med et ca. frventet antal medarbejdere på 40 45 ÅV på reginskntret (VA+FA) nemmere kunne løfte akutte pgaver, end Vibrg med sine tilsvarende 20-25 ÅV. 6. Væsentlige faglige administrative sekretariatspgaver mangler. Flere væsentlige pgaver er ikke beskrevet i plægget. Med en reduktin i antallet af HKmedarbejdere til 1/3 af den nuværende bemanding g således at der kun tilknyttes 4 HK ere til kntrlafdelingen, er det nødvendigt med en nøje arbejdsbeskrivelse. Redukti- Side 4/8
nen til et sådant minimum vil medføre, at specielle pgaver fra 2006 skal løses af dyrlæger i stedet fr HK-persnale g dermed til en væsentlig højere timepris. Fr Fødevareregin Nrdjyllands vedkmmende drejer det sig m nedenstående specielle pgaver, der varetages ud ver daglige psthåndtering, scanning, jurnalisering, kpiering, telefniske henvendelser m.v.: Behandling af 8000 certifikater årligt (925 timer/år) Kassebetjening (indtægter fra grænsekntrl g ind- g udførsel af levende dyr) (150 timer/år) Mælkebreve (580 timer/år) Ejererklæringer (200 timer/år) Sundhedsrådgivningsaftaler (380 timer/år) Salmnellastatusprøver (175 timer) Plasmacytse/hvalpesyge mink (200 timer/år) BSE (60 timer/år) Bek-Dyksager g diverse tr- g lveerklæringer (1367 timer/år) Persnaleadministratin, herunder indberetning af ferie, fleks, sygefravær, kursus til Mørkhøj (500 timer/år) Bygningsvedligehldelse (1000 timer 1 /år) Indhentning af tilbud g pfølgning på udliciterede pgaver (f.eks. rengøring) (200 timer/år) Gdkende g følge p på indkøb af kntrartikler (300 timer/år). Sm det fremgår, er det afsatte antal HK-årsværk (4 årsværk) til kntrlafdelingen langt mindre end det reelt skønnede behv. 7. Afledte besparelser i administratinsafdelingen i Mørkhøj mangler Det er helt ufrståeligt, at der ikke er indregnet afledte besparelser i Mørkhøjs administratinsafdeling sm følge af ny struktur. Såfremt udgangspunktet er, at man med frslaget får en betydelig mere simpel struktur med kun tre sekretariater, hvr der frudsættes strdriftsfrdele, må der kunne pstilles samme frventninger m afledte besparelser i Mørkhøj. 8. Sekretariatsbistanden til de fremtidige kntrlchefer Sekretariatsbistanden til kntrlchefen i de 7 enheder uden sekretariater vurderes at være helt utilstrækkelig. Kntrlchefen vil fruden ansvar fr de faglige meget brede pgaver tillige have pgaver inden fr persnaleadministratin g budgetlægning samt fr Fødevareregin Nrdjyllands vedkmmende - pfølgning fr ca. 45 persner på reginskntret g 4-5 chefembedsdyrlæger, der fysisk er placeret ved veterinærkntrllen på slagterierne. De 5 (snart 4) chefembedsdyrlæger har ansvar fr i alt 100 funktinæransatte (dyrlæger g tilsynsteknikere) samt timelønnet persnale. 1 Inkl. labratrium Side 5/8
Kntrlchefen vil bl.a. skulle afhlde 50 medarbejderudviklingssamtaler årligt, indstille til ansættelser g afskedigelser, månedligt følge p på resultatmålskntrakt g budget, følge p på g indberette sygefravær, ferie g arbejdstidsregistrering. De 7 steder, hvr kntrlchefen er uden sekretariat, er der en betydelig risik fr, at der ver tid etableres ufrmelle sekretariater, hvrmed besparelserne alligevel ikke vil blive udmøntet g hvrefter tingene vil blive gjrt på 7 frskellige måder. I frhld til det meget stre arbejdsmråde, der tillægges kntrlchefen, bør der fkuseres på, at Der allerede i dag er betydelige prblemer med krtere eller længerevarende fravær især i chefgruppen grundet arbejdsbetinget stress. Chefgruppens arbejdstid ligger allerede i dag generelt langt ver nrmeret arbejdstid Strukturen stemmer ikke kvalitativt g kvantitativt med kntrerne i Mørkhøj, hvr der ikke etableres kntrer med ver 25 medarbejdere, g hvr sekretariatsbistanden desuden bevares. Det må knkluderes, at strukturen ikke frhlder sig til disse væsentlige spørgsmål. 9. Juristerne spares væk I rapprten lægges p til, at reginscentrene tildeles 2 jurister. Dette begrundes i muligheden fr sparring. Ændringen vil desuden medføre afskedigelse af 3 jurister, idet der i dag er placeret en jurist i alle reginer. SU finder det meget betænkeligt, at centralisere juristfunktinen. I Nrdjylland med en relativ str kntrlafdeling g kødkntrl, er der i dag meget str gavn af juristen. Det afgørende er netp nærhedsprincippet med en let g direkte dialg i hverdagen med de faglige afdelinger. Mange prblemstillinger vil ikke blive frelagt en jurist, når medarbejderen skal frmulere en prblemstilling på email eller telefnisk g derefter afvente svar. Knsekvensen kan blive frkerte eller ligefrem ugyldige afgørelser hvis f.eks. en høringspligt verses med deraf følgende erstatningsansvar fr det tab, der er lidt. Rapprten freslår laknisk, at kntrlafdelingerne selv kan afgøre, hvrvidt der alligevel skal ansættes en jurist. Det vil medføre en uensartet struktur, g i en situatin med de meget knappe ressurcer, sm der lægges p til g de mange resultatmål, der skal indhentes, vil knsekvensen være, at det er retssikkerheden g den juridisk krrekte afgørelse, der bliver taberen. Sm en pendant kan man se på it-mrådet, der allerede i dag er centraliseret i Mørkhøj. Det medfører, at man i dag i benytter sig af pseudeksperter g halve løsninger. Man accepterer f.eks. således, at ikke alle funktiner kan anvendes fuldt ud, da der er fejl i psætningen, at man visse dage kun kan arbejde halv tid på pc en, da den ikke kan synkrnisere, at man kun kan skrive ud på den printer, der ligger længst væk fra kntret eller at pc en arbejder langsmmere end sidemandens. Fejl, der meldes ind, skal ske til krrekt Side 6/8
adresse g på krrekt frmular, ellers bliver fejlen ikke løst. Fejl, der bør rettes her g nu, plyser it-kntret, at man vil tage fat på m 3-4 dage. Dermed ikke være sagt, hvrnår de kan frventes at være løst. 10. Besparelserne på chefmrådet Der anvendes frskellige principper fr beregning af besparelser på chefmrådet i Mørkhøj g i reginerne. I Mørkhøj giver reduktinen med 3 kntrer kun en besparelse på 600.000 kr. dvs. at man indregner genplacering af ledige chefer. I reginerne indregnes ikke genplacering, men der regnes tværtimd med fuld effekt af reduktinen i enhederne. 11. Afskedigelsesprcessen Besparelserne skal have effekt allerede fra 2006, hvrfr afskedigelserne må frventes senest fra juli 2005. Det er afgørende, at skadevirkningerne imødegås mest mulig. I denne prces skal det sikres, at Medarbejderne får lige adgang til de nye stillinger. Medarbejdernes ønsker skal afdækkes, g ønsker medarbejdere i de sekretariater/labratrier, der nedlægges, mplacering til tilsvarende jbs, skal de have en mulighed fr mplacering på lige fd med allerede ansatte såvel i andre reginer sm i Mørkhøj Flest mulige besparelser bør findes ved naturlig afgang Der bør ske en krdinatin inden fr ministermrådet fr at reducere antallet af afskedigelser mest muligt. Ansættelsesstp i hele ministeriet indføres straks, g alle jbmuligheder afdækkes med henblik på at undgå flest mulige afskedigelser gennem besættelse af stillingerne med frtrinsret til stillingerne fr fødevarestyrelsens medarbejdere. Medarbejdere, der afskediges skal have tilsendt alle stillingspslag i ministermrådet g have adgang til at søge på interne stillingspslag på lige fd med ansatte i ministeriet i 1 år fra fratrædelsen. 12. Vedr. labratrieplaceringen De anslåede initialmkstninger findes ikke realistiske. Der er f.eks. afsat kr. 800.000 til fratrædelsesgdtgørelse, de vil imidlertid alene fr labratriet i Fødevareregin Nrdjylland beløbe sig til kr. 500.000. Ifølge huslejekntraktens 14 er lejer frpligtet til ved fraflytning fr egen regning at bringe det lejede tilbage til dets prindelige stand/indretning. Lejemålet kan af udlejer tidligst psiges 31. januar 2015 g af lejer 31. januar 2010. Der må på et tidspunkt påregnes genetable- Side 7/8
ringsudgifter på skønsmæssigt 2 mill. kr. Udgiften er skønnet ud fra udgiften ved ændring af regin Vibrgs labratrium. Udgiften til prøvetransprt er anslået til kr. 50.000 pr. enhed, der nedlægges. Denne udgift findes urealistisk lav g bør genvervejes. 11. Knklusin SU i Fødevareregin Nrdjylland finder, at den mdel, der lægges p til i rapprten, medfører en række prblemer i frhld til den daglige pgavevaretagelse, centraliserer funktiner, der med frdel i stedet kunne være udlagt fra hvedstaden til reginerne giver en uensartet g uhensigtsmæssig reginal struktur internt i Fødevarestyrelsen mellem enheder med g uden sekretariat g reginschef giver en uensartet struktur i frhld til den kmmende ffentlige struktur med 5 reginer prethlder frhldsvis små enheder, hvrfr man kan frygte, at der inden fr krt tid atter vil skulle ske en mrganisering g evt. med nedlæggelse af huse. Med venlig hilsen Gunnar Mylius Pedersen Frmand SU Mgens Jørgensen Næstfrmand SU Side 8/8