Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet Trine Juul Røttig tjuulr@gmail.com Twitter: @trinejr
Procesdesign for 9.klassesprojektets eksperimentforløb Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indledning og baggrund for eksperimentforløbet... 3 1.1 Indledning og baggrund... 3 1.2 Samarbejdet bag procesdesignet... 3 1.3 Hvad er et uddannelseseksperiment?... 3 1.4 Formål med eksperimentfasen... 4 1.5 Vidensgrundlagets 5 pejlemærker for eksperimentfasen... 4 1.6 Flere perspektiver end pejlemærkerne... 4 2. Eksperimentforløbets aktivitetsspor, tidsplan og timetal... 5 2.1 Eksperimentforløbet består af fire parallelle aktivitetsspor.... 5 2.2 Oversigt over aktiviteter og forløb... 5 2.3 Tre faser i eksperimentforløbet... 5 2.4 Timetal for hvert spor i eksperimentforløbet (skoleårene 14/15 + 15/16)... 6 3. Deltagelse, udvælgelse og roller... 7 3.1 Skoledeltagelse, ansøgning og udvælgelse.... 7 3.2 Lærerdeltagelse og lærernes rolle i forløbet.... 7 3.3 Lederdeltagelse og ledernes rolle i forløbet... 7 4. Formål med og mål for eksperimentforløbet samt indholdet i de enkelte aktivitetsspor... 8 4.1 Formål og mål for de enkelte aktiviteter og deltagere... 8 4.2 Indhold i aktivitetssporene... 9 5. Metode generelt... 11 5.1 Hvorfor Design Thinking?... 11 6. Hvad får de deltagende skoler ud af deltagelse?... 12 S.2
1. Indledning og baggrund for eksperimentforløbet 1.1 Indledning og baggrund Efterskoleforeningen ønsker at udvikle og styrke 9.klasse på efterskoler mhp. at forbedre 9.klasseelevernes overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelse. 9.klassesprojektet skal på den baggrund dels skabe vidensgrundlag om efterskolernes aktuelle rammer og tiltag i arbejdet med 9.klasse og dels igangsætte et antal uddannelseseksperimenter mhp. at skabe og vurdere nye tiltag og pædagogiske handlemuligheder i arbejdet med 9.klasse på efterskolerne. DAMVAD og Center for Ungdomsforskning har stået for fase 1 og 2 i projektet, som udgjorde foranalyse og vidensgrundlag, der blev præsenteret i rapporten 9. klasse på efterskole - Fem udfordringer til udviklingen af efterskolernes 9.klasse. Nærværende procesdesign skal beskrive proces, formål og aktiviteter for eksperimentforløbet, der er fase 3 i 9.klassesprojektet. Eksperimentforløbet ledes af proceskonsulent Trine Juul Røttig fra. 1.2 Samarbejdet bag procesdesignet Procesdesignet er udformet på baggrund af møder og samtaler med Pædagogisk Enhed i Efterskoleforeningen, interne medarbejdere i Efterskoleforeningen, to efterskoleledere, forskere fra CEFU og konsulenter fra Damvad. CEFU og Damvads rapport 9.klasse på efterskole, har ligeledes dannet baggrund for procesdesignet. 1.3 Hvad er et uddannelseseksperiment? Et uddannelseseksperiment er en systematisk gennemført proces, der skal afprøve, hvordan en bestemt indsats virker. Et uddannelseseksperiment tager afsæt i et forandringsbehov (se 1.1) I et uddannelseseksperiment er indlevelse, problemdefinition, forberedelse, gennemførelse, analyse og evaluering klart definerede faser. På den måde søges det at beskrive og vurdere den forandring, som vi forventer eksperimentet giver. (Uddannelseslaboratoriet.dk og ) S.3
1.4 Formål med eksperimentfasen Formålet med 9.klassesprojektets eksperimentfase er at udvikle, afprøve og vurdere strukturelle og pædagogiske handlemuligheder, som kan bidrage til at kvalitetsudvikle de deltagende skolers arbejde med 9.klasse. Formålet er endvidere at formidle og sprede de opnåede gode erfaringer, så flest mulige efterskoler får udbytte af den viden, som eksperimenterne resulterer i. Helt overordnet skal eksperimentforløbets udbytte på sigt bidrage til, at elever fra efterskolernes 9.klasse klarer sig bedre i overgang til og gennemførsel af ungdomsuddannelse. Dette vil dog kræve langsigtet arbejde efterfølgende samt udrulning/skalering af de udviklede eksperimenter og handlemuligheder. 1.5 Vidensgrundlagets 5 pejlemærker for eksperimentfasen DAMVAD/ Center for Ungdomsforskning oplister i deres rapport 9.klasse på efterskole nedenstående 5 pejlemærker for eksperimentprocessen, som efter ønske fra Pædagogisk Enhed i Efterskoleforeningen alle skal danne baggrund for udviklingsfokus og eksperimenter: Efterskolens udnyttelse af sin status som fri skole Udvikling af lærer-elev-relationen Udvikling af fællesskaberne Unge med særlige udfordringer Overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse 1.6 Flere perspektiver end pejlemærkerne Hvor Damvad/CEFUs rapport havde fokus på rammer, strukturer og relationer, så foreslås det at eksperimentdelen ydermere sætter fokus på skolekulturen og didaktikken for samlet set at skabe viden om, hvordan efterskoler bedst udvikler tiltag og handlemuligheder, som løfter indsatserne i fht. de fem pejlemærker. (Jvf. møde med Pædagogisk Enhed i Efterskoleforeningen d. 9.9.14 samt samtaler med ledere på to efterskoler) S.4
2. Eksperimentforløbets aktivitetsspor, tidsplan og timetal 2.1 Eksperimentforløbet består af fire parallelle aktivitetsspor. Et eksperimentspor for ledere Et eksperimentspor for lærere Et eksperimentspor for skoler Et videndelingsspor 2.2 Oversigt over aktiviteter og forløb 2.3 Tre faser i eksperimentforløbet Arbejdet og aktiviteterne i eksperimentforløbet er inddelt i 3 faser: 1. vidensfase (med fokus på tilegnelse og bearbejdning af viden), 2. eksperimentfase (med fokus på udvikling og afprøvning/justering og læring) og 3. vurderingsfase (med fokus på vurdering og udvælgelse af generelt brugbare tiltag). Faserne skal forstås som overlappende og dynamiske perioder, men dog med lidt forskellig vægtning i forløbet. S.5
2.4 Timetal for hvert spor i eksperimentforløbet (skoleårene 14/15 + 15/16) Forstandere og ledelser Forstandere: 70 timer + transport (skoleåret 14/15 = 24 timer ) o 9 heldagsmøder (á 6 timer) o Deltagelse på 2 videndelingsdage (á 6 timer) o 2 x 2 timers coaching/sparring om lokal proces Lærere Øvrige ledere: 66 timer + transport o 9 heldagsmøder (á 6 timer) o Deltagelse på 2 videndelingsdage (á 6 timer) Det vil være hensigtsmæssigt for arbejdets kvalitet og for beslutningskompetencen at øvrige ledere er med på alle møder for forstandere, hvis det er muligt. Alternativt anslås timetallet for øvrige ledere til minimum 30 timer + transport (skoleåret 14/15 = ) o 4 heldagsmøder o Deltagelse på 1 videndelingsdag Lærere: 57 timer (skoleåret 14/15 = 24 timer) o 7 heldagsmøder ( á 6 timer) o deltagelse i 2 videndelingsdage (á 6 timer) o Evt. deltagelse i 3 læringsdage med besøg på fremmed skole (vil medføre yderligere 24 timer) Skoler Lokale skoleforløb: 14 timer (plus planlægningstid for lederen) Faciliteret eksperimentforløb for hele skolen fordelt på f.eks. o 1 pædagogisk dag (7 timer) i forår 2015 o 2 møder (á 3,5 timer) i skoleåret 15/16 For samtlige deltagere i eksperimentforløbet må det påregnes, at der skal afprøves eksperimenter mellem møderne. Disse eksperimenter kan ses som en del af den almindelige arbejdstid og opgaveløsning. Der vil blive afsat tid til (en del af) planlægningen på møderne på de forskellige aktivitetsspor. I indeværende skoleår 14/15 kan aktiviteterne uden for møderne dog skrues ned, hvis det skønnes nødvendigt i fht. lærernes time- og aktivitetsplaner. De ovenfor oplistede aktiviteter er obligatoriske. Herudover kan det, efter aftale med de lokale ledelser, blive muligt for lærere at deltage i enkelte andre videndelingsaktiviteter i skoleåret 15/16. Bemærk at deltagelse i læringsdage på fremmed skole er valgfrit. Dette uddybes og drøftes på et ledermøde i foråret 15. S.6
3. Deltagelse, udvælgelse og roller 3.1 Skoledeltagelse, ansøgning og udvælgelse. Der vil blive udvalgt 10 efterskoler til deltagelse i eksperimentforløbet. Samtlige ledere og pædagogiske medarbejdere på de deltagende skoler skal deltage i de lokale eksperimentprocesser. Desuden skal ledelse og 2-3 lærere deltage i mødeaktiviteter, som beskrevet på side 5 & 6 i dette procesdesign. Alle efterskoler med 9.klasser kan ansøge om at deltage i eksperimentforløbet. Ansøgningsskema ligger på Efterskoleforeningens hjemmeside og der er frist primo november. Der vil blive udvalgt 10 efterskoler, så de deltagende skoler samlet set repræsenterer en spredning i geografi, skolestørrelse, skoletyper, arbejdet med pejlemærkerne og lign. 3.2 Lærerdeltagelse og lærernes rolle i forløbet. Det er ikke logistisk eller ressourcemæssigt muligt at alle lærere på de 10 udvalgte skoler deltager i kompetenceudvikling på lærersporet. Derfor skal der på hver deltagende skole udvælges 2-3 lærere, som med høj motivation kan deltage i lærersporets aktiviteter og som kan påtage sig at videreformidle relevant indhold til kolleger. De valgte lærerdeltagere vil på lærersporets møder skulle dele viden om egen skoles fremdrift med lærere fra andre skoler. De deltagende lærere bliver derfor, i tæt samspil med egen ledelse, centrale aktører i eksperimenternes justeringer og progression. Der kan blive tale om afprøvning af tiltag, forberedelse af videndeling og/ eller læsning af litteratur mellem møderne. 3.3 Lederdeltagelse og ledernes rolle i forløbet. Lederdeltagelsen kan variere efter skolens størrelse, opgavefordeling i ledelsen mv. Det vil dog være optimalt og hensigtsmæssigt at skolens samlede ledelse kan være til stede på alle ledersporets møder. Dette vil give de bedste arbejdsbetingelser og den bedste beslutningskompetence på møderne. Alternativt vil det være bedst at forstanderen kommer til alle møder på ledersporet og de øvrige ledelsesrepræsentanter er med så ofte som muligt og minimum på fire møder. Ledelsesrepræsentanter kan desuden vælge at deltage i dele af lærersporets aktiviteter. Det er ledernes rolle at skabe, drive, vurdere og forankre eksperimenter understøttet af proceskonsulenten og de øvrige aktiviteter i eksperimentforløbet. Der kan blive tale om afprøvning af tiltag, forberedelse af videndeling og/ eller læsning af litteratur mellem møderne. S.7
4. Formål med og mål for eksperimentforløbet samt indholdet i de enkelte aktivitetsspor 4.1 Formål og mål for de enkelte aktiviteter og deltagere Nedenstående formål og mål for eksperimentforløbet er udviklet på møder i juli, august og september 2014 med aktører i 9.klassesprojektet og i Efterskoleforeningen. Den endelige vedtagelse skete på mødet med Pædagogisk Enhed d. 9.9 2014. På lederniveau er det formålet med eksperimentforløbet at: kvalificere og træne lederne i at skabe og lede et lærende og kompetent samarbejde mellem skolens medarbejdere mhp. at kvalitetsudvikle det pædagogiske arbejde med 9.klasse. For lederne er det målet med hele forløbet at: kompetenceudvikle ledere til at skabe og lede udvikling, der har fokus på kerneopgaven og overgange til ungdomsuddannelse. lederne får kvalificeret egne mål, værdier og proceskompetence lederne får arbejdet med og styrket skolekulturen, så den understøtter kvalitetsudvikling og læringsfællesskaber hos både elever og medarbejdere lederne fastholder fokus og opfølgning på egen skoles eksperimenter lederne deler viden, udfordringer og handlemuligheder med andre ledere lederne omsætter eksperimenter til vedvarende forandringer på egen skole lederne er med til at kvalitetssikre eksperimentfasens samlede vurderinger og anbefalinger. På lærerniveau er det formålet med eksperimentforløbet at: skabe praksisnær kompetenceudvikling baseret på arbejdet med ny viden og konkrete uddannelseseksperimenter i praksis. Målene for indhold og processer på lærersporet er at den enkelte lærer: får kvalificeret af den didaktiske kompetence, den pædagogiske relationskompetence og læringsledelseskompetencen arbejder med balancen mellem fagligt udbytte og dannelse fastholder motivation og mod til at eksperimentere og nytænke praksis får støtte til ideudvikling af kvalificerede eksperimenter øger brugen af faglig analyse, refleksion og formidling via kravet om videndeling på tværs af skoler er med til at kvalitetssikre eksperimentfasens samlede vurderinger og anbefalinger. S.8
På skoleniveau er det formålet at: udvikle, gennemføre og vurdere skolebaserede uddannelseseksperimenter mhp. at udvikle fælles viden om virksomme og hensigtsmæssige tiltag i det pædagogiske arbejde med 9.klasse. Samlet set er målene med de 10 lokale eksperimentprocesser at: skabe viden om, hvad der kan støtte bedre overgange mellem efterskole og ungdomsuddannelse udvikle og udnytte nye sammenhænge mellem skole- og fritidsdel udvikle viden om hvordan man bedst støtter sårbare unge/ unge med særlige udfordringer i 9.klasse udvikle viden om hvordan man arbejder med elevernes interessefællesskaber - også i skoledelen udvikle arbejdet med skolernes mangfoldige fællesskaber - og synergien mellem dem. udvikle kvalitative erfaringer og større synergi i samspillet mellem fagfaglige fag og andre fag. udvikle en hensigtsmæssig balance i arbejdet med de faglige mål og det brede dannelsesprojekt. udvikle erfaringer med at søge og afprøve nye prøveformer tilbyde systematisk metode til skolens fremtidige udviklingsarbejde Formålet med videndelingssporet er at: formidle opnåede erfaringer angående udfordringer, hypoteser, eksperimenter og fund samt de betingelser og overvejelser, der knytter sig til erfaringerne. Målene for videnspor og videndelingsaktiviteterne er at de: skaber fora for fælles læring og fagsproglig udvikling deler viden om konkrete løsninger og handlemuligheder på tværs af skoler crowd-sourcer muligheder og best practice på tværs af deltagende og ikke deltagende skoler skabe videndelingsprodukter (f.eks. videoer) som bliver så tilgængelige og konkrete at det bliver let at anvende andres viden 4.2 Indhold i aktivitetssporene I lærerforløbets vidensfase vil lærerne få oplæg om og skulle arbejde med ny viden indenfor: Underviserens didaktiske værkstøjskasse Pædagogisk relationskompetence Støtte til unge med særlige udfordringer Motivation - og arbejdet med elevers interessefællesskaber Arbejdet med overgange Lærerne vil efter vidensfasen i samarbejde med proceskonsulenten planlægge tiltag og eksperimenter på egen skole (i samspil med lokal eksperimentproces.). Lærerne får på lærersporet støtte til endnu mere S.9
detaljeret planlægning af eksperimenterne end de lokale processer giver mulighed for. Sideløbende med dette arbejde udvælges tematikker til drøftelse og bearbejdning, så arbejdet med eksperimenterne skrider mest kvalitativt frem. Møderne vil i eksperimentfasen også indeholde videndeling om afprøvning af eksperimenter på egen skole, dialog om de udfordringer som opstår samt støtte til at finde løsningsforslag. I lederforløbets vidensfase skal lederne arbejde med ny viden indenfor: Forandringsledelse Strategi og kultur Ledelse af pædagogisk udvikling - helt ud i praksis At lede teams der samarbejder om teamdeltageres og elevers læring og udvikling. Introduktionen til disse temaer ligger på de første fire møder i ledersporet. Der bliver tale om anvendelsesorienterede indlæg med efterfølgende øvelser og dialog. Herefter arbejdes der med ledelseseksperimenter, som afprøves i praksis. I løbet af eksperimentarbejdet kan der vise sig behov for at drøfte, læse om og bearbejde anden viden. Dette beslutter lederne i samarbejde med proceskonsulenten. De øvrige møder vil også indeholde bearbejdelse af videndeling om konkret skolearbejde og de udfordringer, som opstår der. Skolesporet vil fokusere på design, afprøvning, justering og vurdering af uddannelseseksperimenter. Det nærmere indhold aftaltes lokalt mellem ledelse og proceskonsulent. I foråret 2015 designer hver skole sammen med proceskonsulenten meningsfulde og ambitiøse eksperimenter, som indgår i planlægning og gennemførsel af skoleåret 15/16. Eksperimenterne udføres i 15/16 under løbende justering og genafprøvning. Også skolens elever bliver inddraget i de lokale processer og indgår i dialog og respons om eksperimenterne. Sidst på året laves der en samlet vurdering og anbefaling på baggrund af egen skoles erfaringer. Vurdering og anbefaling indgår i arbejdet på Videnssporet. Videnssporet vil undervejs i eksperimentforløbet blive co-designet mellem proceskonsulent og de deltagende ledere, lærer og skoler, sådan at der er størst mulig chance for at resultater fra 9.klasseprojektets uddannelseseksperimenter formidles på en for andre skoler brugbar og lettilgængelig måde. Der lægges dog samtidigt op til et antal obligatoriske videndelingsdage, som skal danne rammen om hhv. idéudvikling og videndeling om tiltag og handlemuligheder. Idéudviklingen kan designes som solutioncamps eller crowd-sourcing-møder på tværs af skoler. Videndelingsdagene kan designes som ED-camps eller mere konventionelle formidlingskonferencer. Samtidigt med at der er fokus på indhold og videndeling vil efterskoler stifte bekendtskab med nye møde- og videndelingsformater, som bagefter kan kopieres/bruges både på den enkelte skole og på tværs af skoler. Det vil være muligt i videndelingsaktiviteterne at invitere deltagere fra andre skoleformer end efterskolen for at skabe synergi og ny inspiration. S.10
5. Metode generelt Generelt bliver det kendetegnende for processen i eksperimentforløbet, at der er fokus på inddragelse og samskabelse. Deltagerne medskaber forløb og progression under hensyntagen til formål og mål med eksperimentforløbet samt faglige hensyn til kvalitetsudvikling. Proceskonsulenten arbejder på et grundlag, som både trækker på systemisk, kognitiv og løsningsfokuseret teori og praksis. I dette eksperimentforløb vil den gennemgående metode dog være Design Thinking, som præsenteres på både lærer- og lederspor. 5.1 Hvorfor Design Thinking? Valget af Design Thinking-metoden til eksperimentforløbet bunder i at denne metode er en hensigtsmæssig måde at tænke, konstruere og lære på. Metoden knytter sig til arbejdet med et problem, bygger på viden, omfatter kreative processer og indeholder praksisnær evaluering (Jvfr. Professor Jan Pries-Heje f.eks. i Don t Ignore the Iceberg 2013). Mere konkret skal metoden Design Thinking i dette eksperimentforløb sikre a) fokus på og indlevelse i målgruppens perspektiver (her: eleverne) b) processer, hvor der arbejdes i dybden med problemdefinition(er) og eksperimentrelevans c) en meget struktureret måde at udvikle ideer på d) at arbejdet på skolerne inkluderer håndteringen af fejltolerance og den usikkerhed, der kan opstå i nytænkende udviklingsprocesser e) at eksperimenter hurtigt og ofte afprøves i praksis (prototyping), efterfølgende vurderes og justeres mhp. at deltagerne til stadighed lærer og omsætter det de lærer til ny praksis f) at de gode praksiseksperimenter indarbejdes undervejs og bliver til vedvarende forandringer. Design Thinking understøtter kreative og nytænkende processer. Der bliver derfor rum til vilde og alternative ideer. Men det er også en metode, som lægger op til at integrere faglig viden i eksperimenterne. Samlet set skal den valgte metode understøtte vidensintegration, struktur og progression, kreative arbejdsformer og nytænkning, afprøvninger i praksis, reflekterede analyser og praksisnære vurderinger. S.11
6. Hvad får de deltagende skoler ud af deltagelse? Det konkrete udbytte afhænger til dels af hvilke pejlemærker, den enkelte skole vælger at arbejde og eksperimentere med. Men overordnet er det målet at skolerne som udbytte får: lokalt forankret udviklings- og eksperimentforløb, der tager afsæt i skolens konkrete virkelighed og behov praksisnær kompetenceudvikling for ledelser og lærere erfaring med metode til eksperimentudvikling, som kan bruges til fremtidig undervisning af elever og pædagogisk udvikling på skolen små vedvarende forandringer - og ikke et stort projekt der går over. et lokalt kulturtjek fælles sprog om egen skoles udvikling og den fælles faglighed S.12