NOTAT Hvidovre Kommune Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Henrik Astrup SAF Økonomienheden Sagsnr.: 12/22234 Dok.nr.: 145222/12 02-08- Fællesnotat om overførselsindkomsterne og aktiverings på Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Økonomiudvalgets område Side 1 af 12 I notatet redegøres for udviklingen i ne til overførselsindkomsterne og aktivering på udvalgenes områder. Dvs. sygedagpenge, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, aktiverings, revalidering samt fleksjob og ledighedsydelse under Arbejdsmarkedsudvalget, førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget samt integration under Økonomiudvalget. Samlet set forventes netto til overførselsindkomster og aktivering på 631,1 mio. kr. i og de efterfølgende år. Dette er 38,7 mio. kr. mere end forudsat i basisbudgettet. Skønnet er foretaget på grundlag af forbruget i det første halvår samtidig med at der i denne periode er implementeret konsekvenser af Finansloven for. Indledningsvist beskrives de generelle ændringer på arbejdsmarkedsområdet, samt de overordnede tendenser på landsplan. Derefter redegøres der for de tilsvarende forhold i Hvidovre Kommune. Og der redegøres for de økonomiske beregninger af de skønnede. 1. Generelle udfordringer Arbejdsmarkedsområdet har, oveni den stigende ledighed de seneste år, gennemgået en række ændringer, som har udfordret den kommunale beskæftigelsesindsats. I august 2009 overtog kommunerne den lokale statslige beskæftigelsesindsats med fuld virkning fra 2010. Samtidig har staten øget overvågningen og styringen af den kommunale beskæftigelsesindsats. I blev vilkårene for beskæftigelsesindsatsen ændret. Dels skete der store ændringer i refusionsreglerne, dels blev fokus i aktiveringsindsatsen flyttet fra aktiveringsforløb (kurser og kommunale projekter) til en virksomhedsrettet indsats (virksomhedspraktik og løntilskud) samt ordinær uddannelse. Med vedtagelsen af Finansloven for blev de såkaldte fattigdomsydelser (starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-
timers reglen) afskaffet. Samtidig blev den afkortede dagpengeperiode udskudt med et halvt år, således at effekten af den afkortede dagpengeperiode først får effekt i. Side 2 af 12 I forventes en række ændringer vedtaget gældende for og fremefter med betydning for økonomien. Reform på fleksjob og førtidspension vil få konsekvenser for økonomien i, men der foreligger endnu ingen nøgletal og beregninger for de økonomiske konsekvenser af den nye lovgivning. Derudover vil resultatet af forhandlingerne i Folketinget om reformer på blandt andet kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet også kunne påvirke den beskæftigelsesrettede indsats fremover. I de senere år har omdrejningspunkterne for beskæftigelsesindsatsen blandt andet været: Den håndholdte beskæftigelsesindsats over for særlige grupper som f.eks. de unge. Fortsat øget kvalitet i det administrative sagsarbejde. Den virksomhedsrettede aktivering (løntilskud og virksomhedspraktik). Omdrejningspunkterne er stadig aktuelle og vil fortsat være i fokus i. 2. Generelle konjunkturer og ledighed 2.1 Ledigheden Ved udgangen af var ledigheden for hele landet 5,7 %. Finansministeriets forventning til udviklingen i ledigheden ses af nedenstående tabel, der omhandler såvel forsikrede som ikke forsikrede ledige. Bruttoledighed (hele landet) Bruttoledige i 1.000 pers. Ledige i % af arbejdsstyrken 2008 2009 2010 74 129 164 162 162 152 2,5 4,5 5,7 5,7 5,7 5,3 Kilde: Finansministeriet, Økonomisk redegørelse, maj Det ses af tabellen, at Finansministeriet i sit konjunkturskøn fra maj forventer en uændret ledighed fra til. Fra forventes et fald i ledigheden på landsplan, således at niveauet for ledigheden falder fra 5,7% i og til 5,3% i. Det bemærkes, at det Økonomiske Råds seneste vurdering af udviklingen i bruttoledigheden er 167.000 i og 173.000 i og Økonomisk Råd er dermed lidt mere pessimistiske end Finansministeriets vurdering. Dette notat tager udgangspunkt i vurderingen fra Finansministeriet. Stigninger og fald i ledigheden på landsplan skal dog ses i forhold til den lokale beskæftigelsessituation, hvor der kan være store forskelle. Erfaringerne fra den nuværende krise og tidligere konjunktursving viser, at ændringerne slår senere igennem i Hovedstaden i forhold til resten af landet, da der er flere beskæftiget i serviceerhverv og færre i produktive erhverv. Det må således forventes, at faldet i ledigheden først når Hovedstadsområdet sidst i eller i 2014.
2.2 Kontanthjælp På landsplan forventes antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere at falde svagt i, hvilket stemmer overens med Beskæftigelsesregionens forventninger. Derimod er skønnet for udviklingen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mere usikker. Side 3 af 12 Samtidig betyder afkortningen af perioden, hvor forsikrede ledige kan modtage dagpenge (fra fire til to år) en øget tilgang til kontanthjælpsområdet. Afkortningen skulle oprindeligt være trådt i kraft medio men blev i forbindelse med Finansloven for udskudt et halvt år, så den nu først får effekt i. De forsikrede ledige, som er ledige over to år, skal i stedet søge kontanthjælp. 2.3 Fleksjob og ledighedsydelse (ydelse til fleksjobberettigede uden arbejde) I de senere år har antallet af personer i fleksjob været stigende og denne stigning er fortsat i. Således var der i 52.844 fuldtidspersoner i fleksjob, svarende til en stigning på 477 fuldtidspersoner sammenlignet med 2010. Antallet af modtagere af ledighedsydelse i ovennævnte periode er steget med 1.440 fuldtidspersoner så der i i alt var 16.007 fuldtidspersoner, der modtog ledighedsydelse. På trods af krisen har det således været muligt på landsplan at skaffe flere fleksjob. Men krisen har betydet, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere er steget mere end antallet af personer i fleksjob. 3. Hvidovre Kommune I dette afsnit redegøres for den forventede udvikling på arbejdsmarkedsområdet i Hvidovre Kommune i. Det sker på baggrund af udviklingen på arbejdsmarkedsområdet i 1. halvår af. Herudover anvendes seneste skøn fra Finansministeriet, Beskæftigelsesregionen samt KL. 3.1 Ledigheden i Hvidovre Kommune Bruttoledigheden i Hvidovre Kommune har siden den økonomiske krise satte ind medio 2008 været lavere end Region Hovedstadens og bruttoledigheden på landsplan:
8 Side 4 af 12 7 6 5 4 3 2 Hele landet Region Hovedstaden Hvidovre 1 0 2008M01 2008M05 2008M09 2009M01 2009M05 2009M09 2010M01 2010M05 2010M09 M01 M05 M09 M01 M05 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Figuren viser, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune er steget fra 1,7 % i juli 2008 til 5,9 % i maj. Det svarer til, at der i juli 2008 var 431 bruttoledige, mens der i maj var 1.407 bruttoledige. De bruttoledige omfatter alene arbejdsmarkedsparate ledige inklusive aktiverede. Blandt de arbejdsmarkedsparate ledige er Hvidovre Kommunes store udfordring de mange ufaglærte ledige. I denne gruppe er der mange unge, som ikke er kommet i gang med en uddannelse. Igennem bl.a. Ungeindsatsen forsøger kommunen at få de unge i gang med en uddannelse eller et arbejde. Arbejdet understøtter Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for beskæftigelsesplanen om bl.a. at øge indsatsen over for de unge. Hvidovre Kommune havde i en gennemsnitlig forsørgelsesudgift pr. person i arbejdsstyrken mellem 16-66 år på 19.851 kr. Dette er 504 kr. lavere end landsgennemsnittet og i forhold til klyngen af sammenlignelige kommuner (Esbjerg, Helsingør, Herlev, Horsens og Rødovre) ligger kun Helsingør Kommune lavere. Sammenlignet med nabokommunerne (Rødovre, København og Brøndby Kommune) ligger Hvidovre Kommune også lavest på den gennemsnitlige forsørgelsesudgift. En del af forklaringen på de lavere gennemsnitlige forsørgelses pr. person i arbejdsstyrken er, at Hvidovre Kommune har en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet og derfor også lavere forsørgelsesomkostninger. Arbejdsmarkedsudvalget 3.2 Sygedagpenge i Hvidovre Kommune Antallet af sager mellem 5-52 uger lå i gennemsnit for hele på 562 sager. Når man ser på antallet af sager med varighed på 5-52 uger i det første halvår af er der i gennemsnit 554 sager pr. uge. I forventes der 553 sager mellem 5 52 uger. Budgettet for for sager mellem 5 og 52 uger er delt i tre dele:
Sager med varighed mellem 5-8 uger, hvor kommunen får 50 % refusion Sager mellem 9-52 uger, hvor kommunen enten får: o 50 % refusion, når den sygemeldte er i aktivering, eller o 30 % refusion, når den sygemeldte ikke er aktiveret Side 5 af 12 Det forventes, at aktiveringsgraden på 7,4 % og sygedagpengesagernes varighed i er uændret sammenlignet med. Der forventes følgende fordeling af sygedagpengesager i : Antal Sager med varighed mellem 5-8 uger (50 % refusion) Sager med varighed mellem 9-52 uger i aktivering (50 % refusion) Sager med varighed mellem 9-52 uger uden aktivering (30 % refusion) 136 29 388 Sager i alt 553 Tabel: Antal sager fordelt på varighed og aktivering For sager over 52 uger, hvor kommunen ikke kan hjemtage refusion har der i i gennemsnit været 122 forløb. Antallet forventes uændret og derfor budgetteres der også i med et gennemsnit på 122 sager. Der er dog usikkerhed om at den forkortede arbejdsløshedsdagpengeperiode kan medføre en stigning i antallet af forsikrede ledige på sygedagpenge. Når en forsikret ledig er sygemeldt over 14 dage overgår borgeren til sygedagpenge, og det forlænger arbejdsløshedsdagpengeperioden. Dette kan øge ne til sygedagpenge. Konsekvenserne af dette kendes dog endnu ikke. - 2016 88,5 89,4 88,4 88,5 Tabel: Netto til sygedagpengeområdet (mio. kr. i -priser) Budgettet indeholder også andre på sygedagpengeområdet, som f.eks. sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Sygedagpengeområdet indgår, modsat de fleste andre indkomstoverførselsområder, ikke i det budgetgaranterede område, og kommunerne kompenseres alene for lovændringer eller efter forhandling mellem Regeringen og KL ved væsentlige ændringer i aktiviteten. 3.3 Medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige i Hvidovre Kommune Siden 2010 har kommunerne medfinansieret en del af arbejdsløshedsdagpengene (A-dagpenge) til de forsikrede ledige. Medfinansieringen indfases gradvist og betyder at kommunerne årligt overtager en større del af medfinansieringen. Området er ikke omfattet af budgetgarantien. Kommunernes andel af ne finansieres i stedet primært af beskæf-
tigelsestilskuddet. Staten har udmeldt det kommunale beskæftigelsestilskud for (forventet medfinansiering af A-dagpenge). Det udmeldte beskæftigelsestilskud for udgør 117,5 mio. kr. og denne indtægt afsættes under kommunens finansielle poster. Side 6 af 12 Det er staten, som udbetaler dagpenge og kommunerne medfinansierer en del af ne. Kommunerne medfinansierer: 50 % for de aktiverede 70 % for de ikke-aktiverede ledige 100 % af ne, når en ledig ikke er aktiveret til tiden. Antallet af A-dagpengemodtagere har i svinget meget, hvilket især skyldes sæsonudsving. Der er traditionelt en lavere ledighed om sommeren, hvor turist- og forlystelsesbranchen øger antallet af ansatte: 1.150 1.100 1.050 1.000 950 900 850 Antal dagpengemodtagere jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 Kilde: jobindsats.dk, Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvidovre Antal fuldtidspersoner I var der i gennemsnit 1.082 forsikrede ledige i Hvidovre Kommune. Som det fremgår af figuren ovenfor, har antallet været stigende i således at der var 1.106 fuldtidspersoner i marts måned. Dette tal er dog faldet til 1.066 fuldtidspersoner i maj. Antallet af forsikrede ledige forventes at stige til 1.126 ultimo. I sker der flere væsentlige ændringer på dagpengeområdet, som har betydning for økonomien. Kommunen skal fra skal medfinansiere 4 uger mere af dagpengeperioden end i. Dagpengeperioden forkortes med et halvt år hvilket betyder færre dagpengemodtagere (men flere kontanthjælpsmodtagere). Sammen med en forventning om stigende beskæftigelse forventes dette at betyde et fald i antallet af dagpengemodtagere på 120 helårspersoner. Reglerne om økonomisk straf ved manglende rettidighed vedrørende aktiveringstilbud for dagpengemodtagere suspenderes for en to-årig periode. For Hvidovre Kommune forventes dette at medføre en besparelse på 6 mio. kr. i.
Der forventes for hele 1..006 helårspersoner. I budgettet er indreg- fire uger mere end i, at den net, at kommunen skal medfinansiere forkortede dagpengeperiode betyder færre forsikrede ledige, samt at der forventes en stigende beskæftigelse i. Side 7 af 12 Basisbud- get - 2016 99,2 111,0 95,3 117,5 Tabel: Netto til medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge (mio. kr. i -priser) Udgiften til at kommunen fra skal medfinansiere fire uger mere af dagpengeperioden end i 2 er beregnet med en forventning om, at ud- af yderligere 76 helårspersoner i giften vil svare til medfinansiering. Budgettet på A-dagpenge svarer til det udmeldte foreløbige beskæf- tigelsestilskud for. 3.4 Kontanthjælp i Hvidovre Kommune Siden konjunkturen vendte i sensommeren 2008 er ledigheden blandt kontanthjælpsmodtagere steget. Kilde: Jobindsats.dk, Arbejdsmarkedsstyrelsen Som det fremgår af tabellen, er antallet af fuldtidspersoner på kontanti 1. kvartal 2008 til 1.394 personer i 1. kvar- hjælp steget fra 839 personer tal, dvs. en stigning på 66 %. Aktiveringsgraden er i perioden steget fra 30,3 % til 41,3 %. I forventes i gennemsnit 1.473 helårspersoner på kontanthjælp. I lå antallet af arbejdsmarkedsparate i Hvidovre Kommune meget stabilt på omkring 360 personer, mens antallet af ikke-arbejdsmarkeds- stigning er fortsat ind i, hvor parate steg fra 935 til 979. Denne der
den 1. maj var 1.013 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen forventes at fortsætte igennem. Side 8 af 12 I januar forventes antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere at ligge på gennemsnitligt 418 fuldtidspersoner. Finansministeriet forventer i et fald i ledigheden, og der er i budgettet for indregnet et fald i de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på 5% hen over året svarende til 19 helårspersoner. Det er derimod usikkert om antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate vil ændre sig væsentligt. Det forventes, at der gennemsnitligt vil være 1.056 ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i. Samtidig forventes en tilgang til kontanthjælp af forsikrede ledige, som mister dagpengeretten som følge af halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år. Den forkortede dagpengeperiode skulle være trådt i kraft medio, men regeringen vedtog en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden på et halvt år. Forlængelsen udløber januar og forventes at betyde at mange dagpengemodtagere vil miste retten til dagpenge. I budgettet for er det indregnet, at 30 personer vil overgå til kontanthjælp fra A-dagpenge. Samlet forventes 1.485 kontanthjælpsmodtagere i. Der forventes for -16 et udgiftsniveau, som ligger højere end regnskabsresultatet for og. Årsagen til dette er afskaffelsen af fattigdomsydelserne samt den forkortede dagpengeperiode, som betyder højere til kontanthjælp. Stigningen modsvares dog delvist af et forventet fald i ledigheden blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. - 2016 122,3 130,5 125,1 132,2 Tabel: Netto til passiv og aktiv kontanthjælp (mio. kr. i -priser). På kontanthjælpsområdet får kommunen statsrefusion afhængigt af om den ledige er aktiveret eller passiv. Kommunen får 30 % refusion i passive perioder 50 % refusion i aktive perioder Den høje refusion for aktive perioder gælder kun, når en kontanthjælpsmodtager er aktiveret i virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse. 3.5 Seniorjob Ordningen om seniorjob blev indført i 2008 i forlængelse af velfærdsreformen, men har hidtil været en lidt overset ordning. Ordningen indebærer, at kommunerne har pligt til at ansætte forsikrede ledige, hvis dagpengeperiode udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen i ordinære stillinger, frem til de når efterlønsalderen. Retten til seniorjob gælder således langvarigt ledige i alderen 55-59 år. Dog stiger den alder, som man skal have for at være berettiget til et seniorjob, i takt med, at efterlønsalderen stiger. Kommunerne modtager et tilskud på 132.666 kr. pr. person i -pl. Siden årsskiftet er antallet af ansatte i seniorjob i kommunen øget markant i forhold til tidligere. Der er pt. ansat syv personer i seniorjob og yderligere to er på vej til ansættelse. Netto enhedsprisen er på 240.500 kr. i
pl. Når afkortelsen af den maksimale dagpengeperiode bliver en realitet i starten af er det forventningen, at der vil ske en betydelig ekstra tilgang til ordningen. Det skønnes, at der vil komme svarende til 10 helårspersoner i stigende til 20 helårspersoner i. Side 9 af 12-2016 0,4 2,4 1,0 4,8 Tabel: Netto til seniorjobordningen (mio. kr. i -priser). Kilde: egne beregninger. 3.6 Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse i Hvidovre Kommune Fleksjob: Med udgangen af var der 412 personer i fleksjob i Hvidovre Kommune. Med udgangspunkt i, samt det aktuelle antal ultimo juni, skønnes der også i at være 412 Fuldtidspersoner i fleksjob. Ledighedsydelse: Antallet af personer på ledighedsydelse i var 94. I takt med at flere er berettiget til fleksjob, er der potentielt flere, der vil kunne modtage ledighedsydelse. Indsatsen for at nedbringe antallet af modtagere af ledighedsydelse vil fortsat have høj prioritet, men området er meget følsomt over for konjunkturerne. Når det er vanskeligt at skabe nye fleksjob, vil borgere, som er berettiget til et fleksjob, mens de venter på et fleksjob, i stedet få ledighedsydelse. Refusionen for ledighedsydelse er 30 % (dog 50 % ved aktiverede) mod 65 % for fleksjob. Dette betyder stigende for kommunen. Det skønnes, at antallet af personer på ledighedsydelse i vil være på samme niveau som i, dvs. 94 personer. Revalidender: Antallet af revalidender lå i i gennemsnit på 79 borgere. I første kvartal af er antallet faldet til 72 borgere. Det forventes at antallet af revalidender i vil være lig antallet i. - 2016 49,1 48,4 48,4 49,1 Tabel: Netto til revalidering, fleksjob og ledighedsydelse (mio. kr. i - priser) 3.7 Aktivering Området omfatter aktivering af forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, forrevalidender og ledighedsydelsesmodtagere. Kommunen får refunderet ne til aktivering indenfor et loft på 14.379 kr. pr. helårsperson/fuldtidsperson.
Mio. kr. -priser - 2016 Sygedagpengemodtagere 3,0 1,3 1,3 1,3 Forsikrede ledige 12,1 11,3 11,3 11,3 Kontanthjælpsmodtagere 11,6 11,6 11,4 11,4 Revalidender og ledighedsydelsesmodtagere 2,2 1,6 1,6 1,6 I alt 28,9 25,9 25,5 25,5 Tabel: Netto (mio. kr. i -priser) Side 10 af 12 Der forventes samlede netto på 25,5 mio. kr. Dette er uændret sammenlignet med det afsatte i basisbudgettet. Social- og Sundhedsudvalget 3.8 Førtidspension Der forventes til førtidspension jf. nedenstående. Mio. kr. -priser 2014 2015 2016 Forventet forbrug 210,2 213,4 216,5 220,5 Nuværende budget 208,2 211,8 215,4 215,4 Mer - 2,0-1,5-1,1-5,0 De samlede forventede til førtidspension skønnes nu til at være 210,2 mio. kr. i, mens der i det nuværende budget er indarbejdet på 208,2 mio. kr. og der forventes dermed mer i på 2 mio. kr. Der er forudsat nytilkendelser ca. 146 førtidspensioner i hvert af årene -16. Mens der skønnes en gennemsnitlig afgang på imellem 140-150 personer årligt til folkepension eller grundet dødsfald frem til 2015. I år 2016 regnes der kun med en afgang på 125 personer, som afgår folkepension eller grundet dødsfald. Reform på førtidspensionsområdet vil ændre på betingelserne på førtidspensionsområdet, men dette er ikke indregnet i ovenstående da de endelige forudsætninger endnu ikke er udmeldt. Økonomiudvalget 3.9 Integration I forbindelse med at Folketingen vedtog afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser blev det samtidig vedtaget, at det såkaldte grundtilskud, som kommunen hidtil har indhentet via statsrefusionen, fra afregnes over budgetgarantien. For Hvidovre Kommune betyder dette, at kommunen i får 2,0 mio. kr. mindre i indtægt via refusioner. Til gengæld forventer kommunen at blive kompenseret tilsvarende for udgiften via budgetgarantien. - 2016 4,1 3,4 1,4 3,4
4. Sammenfatning På grundlag af ovenstående er budgettet i -16 skønnet til i alt 631,1 mio. kr. fordelt på de enkelte områder. Side 11 af 12 Difference Mio. kr. -priser Sygedagpenge 88,5 89,4 88,5 87,9 0,6 Medfinansiering af A- dagpenge 99,2 114,2 117,5 95,2 22,3 Kontanthjælp 122,3 130,5 132,2 125,1 7,1 Seniorjob 0,4 2,4 4,8 1,0 3,8 Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse 49,1 48,4 49,1 48,2 0,9 Aktivering 28,9 25,9 25,5 25,5 0,0 Førtidspension 191,0 203,3 210,2 208,2 2,0 Integration 4,1 3,4 3,4 1,4 2,0 I alt 583,7 617,4 631,1 592,5 38,7 Tabel: Netto (mio. kr. i -priser) tet for og fremover er på i alt 592,5 mio. kr. og det forventede skøn for -16 er dermed 38,7 mio. kr. højere. Heraf vedrører de 22,3 mio. kr. A-dagpengeområdet, hvor kommunen kompenseret via beskæftigelsestilskuddet. Der forventes følgende antal helårspersoner/forløb i : Antal helårspersoner - Antal helårspersoner Forventet antal helårspersoner Forventet antal helårspersoner A-dagpenge 1.032 1.126 1.006 Kontanthjælp 1.304 1.473 1.485 Sygedagpenge 851 860 851 I alt 3.187 3.459 3.342 Kilde: Jobindsats.dk og Effektivindsats.dk Tabellen viser at der forventes en stigning på alle ydelsesgrupper i sammenlignet med. I forventes et fald på A-dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere. På kontanthjælpsmodtagere forventes en mindre stigning. Alle de ovennævnte områder, med undtagelse af sygedagpengeområdet, seniorjobordningen og medfinansiering af dagpengene, er omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien sikrer, at kommunerne kompenseres via bloktilskuddet for de mer eller mindre, der har været til de omfattede områder på landsplan. Det betyder, at bloktilskuddet både kan forøges eller reduceres, alt efter om ne har været højere eller lavere end forventet. Medfinansieringen af arbejdsløshedsdagpengene er omfattet af det kommunale beskæftigelsestilskud, og her er der en særlig reguleringsmekanisme.
Reguleringen af bloktilskuddet beregnes på baggrund af de samlede kommunale dvs. alle 98 kommuners regnskaber på de omfattede områder. Den endelige regulering bliver herefter fordelt til kommunerne efter den almindelige fordelingsmodel, hvor Hvidovre Kommune får 0,97%. Side 12 af 12 Set under et på landsplan svarer budgetgarantien til den del af ne på de budgetgaranterede områder, som kommunerne ikke får finansieret fra staten via statsrefusion. Fordelingsmodellen under budgetgarantien betyder, at hvis stigningen i udgiftsniveauet i Hvidovre Kommune er lavere end på landsplan vil kommunen få flere penge via budgetgarantien end der bruges. Hvis stigningen i kommunens forbrug omvendt er højere end landsgennemsnittet tabes der på budgetgarantien. Når der ses på budgetgarantien over en årrække, vurderes det at Hvidovre stort set kompenseres for ne på de budgetgaranterede områder. Seniorjobordningen er ikke omfattet af budgetgarantien, men området er indgået i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Resultatet af forhandlingerne blev, at kommunerne via bloktilskuddet bliver delvist kompenseret for udgiftsstigningen på Seniorjobordningen.