Årlige temaer. - Hver gruppe planlægger individuelt, udfra temaudvalgets overordnede rammer.

Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan Rollingen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogisk læreplan Rollingen

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Alsidige personlig udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Den voksne går bagved

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet

Pædagogiske læreplaner

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Kulturelle udtryksformer

De pædagogiske læreplaner og praksis

Sunde og glade børn lærer bedre

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Pædagogiske Læreplaner. For

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Tema Mål Metoder Handleplan

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Kompassets reviderede læreplaner

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Pædagogisk Læreplan

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Guldsmeden en motorikinstitution

Identitet og venskaber:

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Læreplan for Privatskolens børnehave

Børnehuset Bellinges læreplaner

Barnets sociale udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Transkript:

Årlige temaer. Som en rød tråd i Boelholm, afholdes der to årlige temaer, vuggestuen og børnehaven i mellem. Der er et langt tema fra februar til midt juni, samt et kortere tema i september og oktober. Vi arbejder med temaer fordi - De skaber fællesskabsfølelse for alle børn og voksne i hele huset. - De skaber læring for børnene, ny indsigt og nuanceret viden. - Vi skaber øget opmærksomhed på læreplanstemaerne, en god måde, at gå i dybden i et emne, med plads til fordybelse. - Det giver strukturerede, velovervejede pædagogiske aktiviteter, med didaktiske tanker, hvorfor-hvornår-hvordan. - Man kommer tættere på børnene, kan arbejde individuelt med dem og stimulere hver deres behov. - Der er plads til at tænke videre og følge børnenes spor. Sådan arbejder vi med temaerne - Hver gruppe planlægger individuelt, udfra temaudvalgets overordnede rammer. - Der planlægges rundt om hele temaet og der er fokus på de forskellige sanser, motorikken, sproget, læringsstile, såsom at nogle børn har det bedst ved at røre/gøre, m.m. - Der skrives brev til forældre og kollegaer om indhold og pædagogisk hensigt. - To til tre formiddage om ugen, samles hver gruppe og arbejder med temaet. Hver fredag mødes hele huset, til fælles samling, med teamet som omdrejningspunkt. - Der dokumenteres gennem ugeplaner, der laves en mappe når temaet er slut og der evalueres efter hvert tema, for hele tiden at være i udvikling Børnene profilerer af temaerne fordi - De skaber fællesskabsfølelse og samhørighed med sin egen gruppe. - Alle børn er med, relationerne styrkes og børnene inkluderes i nye sociale venskaber. - Der er plads til fordybelse, hvilket giver mange oplevelser og tilegnelse af stor viden, omkring det enkelte tema. - Den større viden, giver bedre selvværd, troen på sig selv, samt selvtillid, de tør stå frem i omverdenen og fortælle sin viden. De bliver set og vokser. - Børnenes begrebsverden bliver større, mere nuanceret og giver flere muligheder, hvor de bl.a. videns udveksler grupperne i mellem, ser og snakker ud fra andre gruppers udstillinger, m.m. - Der via de aldersopdelte grupper, arbejdes ud fra de enkelte børns udviklingsniveau. - Børnene får nye interesser, som de efterfølgende kan lege videre med, også på tværs af de forskellige grupper

Læringsmiljøer. Boelholm er et hus, delt op i læringsmiljøer. I flere af læringsmiljøerne tilbyder de voksne forskellige aktiviteter, børnene frit kan vælge i mellem. Læringsmiljøerne følger børnene, det vil sige, at i vuggestuen er der forskellige funktioner i det samme rum, mange "rum i rummet", hvorimod i børnehaven, tilbydes der, i de forskellige rum, hver deres muligheder og aktiviteter. Vi er delt op i læringsmiljøer fordi - Vi vil have en institution, hvor der er rum og tid til fordybelse, med nærværende voksne. - Vi understøtter børnenes læringskompetencer. - Vi skaber rum for børnene, med færre afbrydelser. - Vi understøtter det børnene har lyst til. - Vi vægter, at der er plads til både fysiske- og mere stillesiddende aktiviteter. - Vi udnytter alle hjørner og giver plads til leg, uden unødig voksenindblanding. - Via vores åbne struktur, åbner vi mulighed for, at kunne lege på kryds og tværs. - Via vores "summer" i alrummet, skabes der ro i rummene og man får kendskab til alle, forældre og personale, i mellem.: Sådan bruger vi læringsmiljøerne - Til at skabe sociale relationer, uden unødige afbrydelser. - Til at arbejde med inklusion, skabe sociale relationer, som åbner op for nye venskaber. - Til at inspirere til forskellige aktiviteter. - Børnene vælger selv, ud fra deres interesser, hvad de har lyst til at lave. - Til at skabe ro, samt plads til fysiske aktiviteter, så - Vi opfylder børnenes individuelle behov. - Til at inspirere til nye interesser. Børnene profilerer af læringsmiljøerne fordi - De føler sig set, hørt og forstået. - De udvikler venskaber på kryds og tværs af grupper og får kendskab til alle børn og voksne. - De styrker venskaberne, med færre afbrydelser og plads til fordybelse. - Børnene møder venner med samme interesser i de enkelte rum, føler samhørighed. - Børnene møder nærværende og fordybende voksne, ude i rummene. - Børnene føler sig som noget særligt, når de ex. må være inde, i en lille gruppe, mens de andre er ude. - Børnene har medbestemmelse, bliver mere selvstændige og godt forberedte til at komme videre til SFO og skole. - Kendskab giver venskab.

Værkstedet - Her oplever børnene, at danne indre billeder. De udfordres i, at kunne forestille sig, hvad de vil lave og dermed bruge deres fantasi. - Vi eksperimenterer med farver og materialer og lader børnene få mulighed for, at udvikle deres æstetiske sans. - Vi lader børnene afprøve forskellige kreative materialer, for blandt andet at stimulere deres følesans og finmotorik - Vi lærer børnene, at være en del af processen, fra start til slut. Børnene lærer at vente på tur og øver sig i, at dele med hinanden Spillerummet - Her bliver børnenes logiske-matematiske intelligens stimuleret, via spil og konstruktions lege. - Børnene vil, alt efter deres alder, stifte bekendtskab med bogstaver og tal, visuelt og gennem spil og aktiviteter. - Børnene stimuleres finmotorisk, ved at organisere ting, sætte ting i system ift. former og farver, og vi påskynder, at de spiller deres spil færdigt. - Børnene lytter til historier, via bog eller fortælling. Vi ønsker at gøre det attraktivt at læse, så børnene får udviklet deres auditive og visuelle sans. Motorikrummet - Her får børnene mulighed for, at få stimuleret grov motorikken, samt udvikle deres forskellige sanser, blandt andet vestibuler sansen og den kinæstetiske sans, via hængekøjer, snurretoppe, m.m. - Her tilbydes mange fysiske udfordringer, hvor børnene bl.a. kan få stimuleret deres balance og opnå bedre kropskontrol, da de skal opleve med kroppen, for at komme rundt i rummet, via forhindringsbaner, m.m. - Her er der også mulighed for sanglege og instrumenter, hvor de bl.a. stimulerer og udvikler deres musiske intelligens.:

Alrum - Her holder "summeren" til, det er den voksen, som siger godmorgen og vinker med børnene. - Efter at der er vinket, bliver barnet hjulpet ind i et rum, til leg eller andet. - I alrummet spises der formiddags- og eftermiddagsfrugt. - Der kan spilles, læses og leges rolige lege i alrummet. De små læringsrum - De små rum har hver sit særpræg, som udspringer af tanker eller idéer, som børnene eller de voksne har. - Pt. er der et danserum med udklædning, dukkekrog, bil hjørne, ridderrum og byggerum. Her er idéerne, at stimulere de forskellige sanser og udfordre børnenes fantasi, uden alt for megen voksenindblanding Legepladsen - Her får børnene styrket og afprøvet deres sanser, fin- og grov motorisk. - Her er plads til at undersøge, eksperimentere, sanse, og få viden om natur og naturfænomener, herunder også smådyr og insekter. - Her styrkes deres sociale kompetencer i form af rollelege, parallellege, fantasilege og samarbejde. - I sommerhalvåret, vil de aktiviteter som tilbydes indendørs, med få ændringer, også kunne tilbydes udendørs. - Det er muligt at lege lidt "skjult" for de andre børn og voksne. - Vi skaber små rum, hvor børnene kan lege en afgrænset leg, f.eks. med dyr på et tæppe. - Her findes nye venskaber, yngre og ældre børn i mellem, vuggestuen og børnehaven er samlet.. Kasserummet - "Kasserummet" er et større område, med masser af mælkekasser, til at lave "kæmpe" konstruktions-leg, forhindringsbaner, m.m. i. - Her kan både laves voksenstyrede aktiviteter, samt være et sted, hvor nogle af de store børn, får lov at lege lidt i fred. - Det er også her, der leges vandleg og der er mulighed for at lave bål. - Området er lidt "grønnere", her vokser mange mælkebøtter, er lidt flere insekter, m.m., til at gå på opdagelse i.

Barnets bog. I Børnehuset Boelholm arbejder vi med Barnets bog. Barnets bog er en mappe, hvor vi løbende sætter billeder, tegninger og kreative kreationer ind fra barnet. Barnets bog følger barnet fra opstarten i vuggestuen, til det går ud af børnehaven. Vi arbejder med Barnets bog fordi - Vi dokumenterer barnets tid i Boelholm og børnene får en historik, omkring deres tid hernede. - For at styrke barnets Jeg-opfattelse. - For at give narrative fortællinger om barnets liv, en måde at få den gode historie frem. - Bogen er med til at styrke, at vi når rundt om læringsmålene, særligt omkring sprog, personlig udvikling og socialt. - Den er medskaber til en fælles dialog om hverdagen, både mellem forældre-barn, barnbarn, og personale-barn. Sådan arbejder vi med Barnets bog - Billeder, tegninger og kreative kreationer fra temaer m.m. sættes ind i Barnets bog. - Bogen er frit tilgængelig for børn og forældre, til at dele en hyggestund sammen. - Eventuelle guldkorn skrives ind. - Bogen udleveres ved fælles ceremoni, når barnet stopper i børnehaven. Børnene profilerer af Barnets bog fordi - Barnet kan følge sin egen udvikling, se tilbage på gode oplevelser og profilere af de positive historier, "mig tid" i børnehøjde. - Børnene genoplever de gode historier, de føler sig anerkendt, de bliver set og hørt, hvilket styrker deres selvværd. - Børnene får en dejlig følelse af, at den er deres egen, hvilket også giver tryghed. - Den styrker dialogen, identiteten og skaber noget socialt børnene i mellem. - Den er medskaber til en hyggestund sammen med forældrene, som også får et kendskab til hverdagen. - Børnene føler sig som noget særligt, ved den afsluttende ceremoni.

I Boelholm arbejder vi også med Leg Leg er noget man skal lære. Børn kan lære at lege på forskellige måder f.eks. fra og med andre børn og/eller voksne, via observationer, øvelse og spejling. Fri leg, er vigtigt for børnene, her skabes nye venskaber og der er mulighed for, at opnå sociale kompetencer. Legen er fuld af forhandlinger og en stor del af at legen, handler om, hvem som er med, hvordan skal legen udvikles, hvis tur er det, m.m. Børnene udvikler deres fantasi via legen. Vi ser at leg indeholder flere vigtige faser, at finde på en leg, organisere en leg, gennemføre legen, og fordybelse i legen. Børnene starter med at lege parallel leg, hvor de lærer at afspejle og kopiere hinanden, herefter kommer rollelegen, hvor børnene indbyrdes afprøver forskellige roller, hierarkier, m.m. Som voksne, kan vi observere vores pædagogiske indsats og børnenes udvikling, ift hvilke lege børnene leger, hvem de leger med og hvilke roller de tildeles eller opnår i legen. Konflikthåndtering I konfliktsituationer motiveres børnene til selv, at løse konflikter, samt hjælpe hinanden. Under konflikten hjælper vi børnene med, at sætte ord på, hvad de har oplevet og hvad der er sket. Vi viser dem for eksempel verbalt og via kropssprog, at ah-ah er helt i orden, men at skubbe og slå ikke er i orden. Vi vægter, at børnene skal lære empati for hinanden og lære at handlinger også har en konsekvens, for eksempel at nogen måske ikke har lyst til at lege mere, hvis de er blevet slået. Dette gør vi, ud fra en vurdering af den enkelte situation og barnets alder. Når eks. nogle børn har en konflikt om en genstand, kan det være en løsning at finde en dubleant så ingen skal undvære. Hvis man som voksen kommer til en konflikt mellem to børn, hvor man ikke kan afgøre hvem der havde tingen først, kan det blive konsekvensen at genstanden holder en pause hos den voksne. Vi har som personale, til opgave at hjælpe med at finde den rette løsning, på en given situation, for ikke at komme til at gøre noget uretfærdigt. I Boelholm har vi som arbejdsredskab, valgt at arbejde med Red Barnets Fri for mobberi Med den som udgangspunkt, vil vi se og snakke om billeder af konflikter, og om hvordan man har det følelsesmæssigt så børnene lærer at vise empati overfor sine kammerater. Kufferten indeholder også et massageprogram, ud fra filosofien om, at den man rører, mobber man ikke. Garderoben Påklædningen er for os en pædagogisk aktivitet. Vi vægter at støtte og opfordrer børnene til, at blive mere selvhjulpne i af og påklædningen. Dette vægter vi højt, for at styrke børnenes selvtillid. Derfor er det også vigtigt, med tøj som er alderssvarende let for børnene, at få af og på. Børnene skal hjælpes og motiveres ift deres udviklings niveau. De helt små eks. italesættes nu løfter du venstre ben og får støvle på Så børnene er med i situationen, ser, oplever og får en interesse for hvad der sker. Det er vigtigt for os, at børnene bliver motiveret til at hjælpe hinanden, dels for at styrke børnenes sociale kompetencer, samt deres egen selvtillid. I hele denne proces, er det også vigtigt, at børnene lærer at vente på tur, som en naturlig del af fællesskabet. Oprydning I takt med børnenes alder, skal de lære at afslutte og færdiggøre en leg. Oprydning er for os, en vigtig pædagogisk opgave. Vi støtter og opfordrer børnene, til selv at rydde op, både indendørs og udendørs på legepladsen. For at gøre oprydningen nemmere, er der sat billeder på kurve med indholdet i. Vi vægter, at legetøjet forbliver i de læringsmiljøer/funktionsrum som de hører til, både for herigennem at lære børnene at passe på tingene og samtidig holde orden, så det bliver nemmere at finde legetøjet igen. At rydde op, skaber rum og plads til at opleve noget nyt. De voksne er vejledende i denne proces og vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden, med at rydde op, så oprydningen også får en social karakter