Fremme af sunde kstvaner g fysisk aktivitet i dagtilbud, skler g fritidsrdninger Juni 2006 Udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe g Kmmunernes Landsfrening
Fremme af sunde kstvaner g fysisk aktivitet i dagtilbud, skler g fritidsrdninger Tværministeriel arbejdsgruppe m sund livsstil g gd ernæring i dagtilbud, skler g fritidsrdninger
Indhld 1. Indledning...3 2. Sammenfatning...5 3. Børn g unges kst- g mtinsvaner...8 3.1. Børns kstvaner...8 3.2 Børns fysiske frm g mtinsvaner...9 3.3. Overvægt hs børn...10 3.4 Sciale frskelle...10 3.5. Trivsel...10 3.6. Opsamling...11 4. Rum fr udvikling g påvirkning af børns kst- g mtinsvaner...13 4.1. Læringsrum...13 4.2 Det sciale rum...18 4.3. Fritid/familie...22 4.4. Opsamling...24 5. Interventiner vedr. kst g mtin i dagtilbud g skler...25 5.1. Interventiner vedr. kst g mtin...25 5.2. Opsamling...26 6. Knklusiner g anbefalinger...28 6.1. Knklusin...28 6.2. Anbefalinger...30 Bilagsmateriale...32 Bilag 1. Arbejdsgruppens sammensætning....32 Bilag 2: Pædaggiske læreplaner...33 Bilag 3: Trin- g slutmål vedrørende sundhed, idræt g ernæring i flkesklens fag g bligatriske emner...34 Bilag 4. Krav til madtilbud, rdninger g sklekøkkener...40 Bilag 5. Katalg ver særligt relevante danske prjekter til fremme af sunde kstvaner g fysisk aktivitet gennem initiativer i skler g børneinstitutiner...43 2
1. Indledning Regeringen fremlagde i nvember 2005 en Familieplitisk Redegørelse. I redegørelsen præsenteres 31 knkrete initiativer, sm retter sig md frskellige perider i familier g børns liv. Flere af initiativerne mhandler indsatser sm direkte eller indirekte har til frmål at fremme familiens trivsel g sundhed. Baggrunden fr udarbejdelsen af denne rapprt er følgende initiativ fra den Familieplitiske Redegørelse: Gd ernæring g sund livsstil fr børn. I samarbejde mellem Familie- g Frbrugerministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigs- g Sundhedsministeriet g kmmunerne vil der blive udarbejdet en handlingsplan fr, hvrdan temaer m sund mad g drikke, krp g fysik bliver integreret i dagtilbud g flkesklen - både i indlæringen, undervisningen g sklemiljøet. Rapprten er udarbejdet i et samarbejde mellem Ministeriet fr Familie- g Frbrugeranliggender, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Indenrigs- g Sundhedsministeriet g Kmmunernes Landsfrening. Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Baggrund Kst, fysisk aktivitet g fedme nyder betydelig pmærksmhed i internatinalt regi. I Nrden er en fælles handlingsplan fr bedre mad g fysisk aktivitet under udarbejdelse på bestilling af Nrdisk Ministerråd. I EU arbejder man ud fra en fælles platfrm på kst g fysisk aktivitet. I WHO regi er indsatsen fr øget fysisk aktivitet g bedre kst pririteret med udgivelse af Glbal Strategy fr Diet, Physical Activity and Health, 2003. Flere lande har de seneste år udarbejdet handlingsplaner fr kst g/eller fysisk aktivitet herunder Nrge, Sverige g Finland. Den danske regering har i Sund hele livet frmuleret de natinale mål g strategier fr flkesundheden 2002-2010. 1 På risikfaktrniveau er målsætningen, at antallet af danskere, der spiser sundt, skal øges markant, g at sunde kstvaner skal være en naturlig del af hverdagen. Endvidere er det et sundhedsplitisk mål, at antallet af fysisk aktive skal øges markant g at fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen. På børnemålgruppeniveau er de fælles udfrdringer; sundhedsfremme i skler g dagtilbud herunder kst g fysisk aktivitet samt et stigende antal vervægtige børn. Regeringens indsats fr børn g unge blev i 2003 uddybet i publikatinen Bedre Sundhed til Børn g Unge. 2 Af denne rapprt fremgår det, at regeringens mål er at skabe rammer fr at den enkelte kan træffe sunde valg g ikke udsættes fr unødvendige sundhedsrisici. Den samlede indsats har blandt andet særligt fkus på bedre sundhed i børns hverdag, trivsel g sunde mgivelser samt i arbejdet med at frebygge vervægt hs børn herunder bedre kstvaner g mere fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen har i Oplæg til Natinal Handlingsplan md Svær Overvægt, frmuleret et hvedfrmål m at frebygge, at stadig flere persner får et BMI på eller ver 30 g at en vigtig målgruppe fr at nå dette mål er børn. 3 Mtins- g Ernæringsrådet følger den natinale 1 Sund hele livet, Indenrigs g Sundhedsministeriet 2002. 2 Bedre Sundhed til Børn g Unge, Indenrigs g Sundhedsministeriet 2003. 3 Oplæg til natinal handlingsplan md svær vervægt, Sundhedsstyrelsen 2003 3
handlingsplan p med et udredningsarbejde vedrørende svær vervægt blandt børn. Dette arbejde frventes færdigt i 2007. Endelig er indsatsen fr kst g fysisk aktivitet senest pririteret i Kræftplan II, hvr det anbefales at indføre sundhedsplitikker i kmmunale institutiner. 4 I Kræftplan II anbefales desuden en natinal handlingsplan fr fysisk aktivitet g øget tilgængelighed af frugt g grønt på institutinsniveau. Indsatsen md vervægt, øget fysisk aktivitet g bedre kst er således pririteret både natinalt g internatinalt gennem sundhedsfaglige anbefalinger g plitiske udmeldinger. Frmål Denne rapprt vil rumme en beskrivelse af: Børns kst- g mtinsvaner Frskellige rum, hvr der er mulighed fr udvikling g påvirkning af børns kst- g mtinsvaner Sundhedsfremmende interventiner g initiativer i skler g institutiner. Frmålet med rapprten er at sætte fkus på de udfrdringer, sm myndigheder g andre aktører står verfr i arbejdet med at kvalificere fremtidige indsatser mht. fremme af sund livsstil g trivsel blandt børn. Arbejdsgruppen vil kmme med anbefalinger, sm kan bidrage til dette arbejde. 4 Kræftplan II, Sundhedsstyrelsen 2005. 4
2. Sammenfatning Børns sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien g de små g stre fællesskaber, sm barnet g familien indgår i. Sundhed skabes af familiens levevilkår g rammerne fr familiens liv. Danmark har en høj institutinsdækning, sm betyder at de fleste børn hver dag befinder sig mange timer i dagtilbud, skle g/eller fritidsrdning. De frskellige institutiner er således plagte arenaer i frhld til at fremme børns sundhed g livsstil. Arbejdsgruppen bag denne rapprt fkuserer på de muligheder, sm dagtilbud, skler g fritidsrdninger har fr at bidrage til udvikling af børns sunde kst- g mtinsvaner. Børns kst- g mtinsvaner I de senere år er udviklingen gået md, at børn spiser mere frugt g mindre fedt. Samtidig ses andre mere negative udviklingstræk. Det gælder specielt indtaget af sukker, ikke mindst i frbindelse med et stigende frbrug af sdavand g sukkersødede læskedrikke. 30 % af børns energiindtag stammer fra mellemmåltider, sm fte er meget sukkerhldige. Børn er meget aktive indtil 12-års alderen, hvrefter aktivitetsniveauet falder markant. Aktivitetsniveauet er generelt lavere i dag sammenlignet med tidligere. Det skyldes bl.a. at børn i mindre grad bruger krppen sm transprtmiddel, g at stadig flere timer tilbringes med inaktive aktiviteter. Når børn i dag lever i et samfund, sm ikke pr. natur befrdrer fysisk aktivitet, bevirker det, at de idrætsinaktive børn udgør en særlig udsat gruppe. Frekmsten af vervægt g svær vervægt blandt børn er høj, g har været stigende igennem de seneste 15-20 år. Ca. 15 % af danske unge i alderen 14 til 16 år er vervægtige eller svært vervægtige. Der er frskelle i sundhedsadfærd mellem børn fra frskellige sciale grupper. Manglende mtin g usunde kstvaner er hyppigere blandt børn i de lavere sciale grupper. Se kapitel 3. Rum fr udvikling g påvirkning af børns kst- g mtinsvaner Børn phlder sig i løbet af en dag i frskellige rum, hvr der er mulighed fr at fremme en sund livsstil mht. kst g mtin. I denne rapprt pereres med tre frskellige rum: læringsrummet, det sciale rum g fritidsrummet. Læringsrummet I udarbejdes der pædaggiske læreplaner, der giver rum fr leg, læring g udvikling. Landets skler arbejder efter Fælles Mål, hvri der bl.a. er vejledende læseplaner g beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem md trin- g slutmål. Der findes derimd ikke selvstændige frmålsbestemmelser fr fritidsrdninger. Det sciale rum Børn udvikler sig g lærer gennem legen, sm er mdrejningspunktet i dagtilbuddets hverdag. Dagen er desuden kendetegnet ved, at børn g pædagger flere gange samles mkring mad g måltider. 5
Frikvarterer g sklens fysiske indretning spiller en str rlle fr den samlede fysiske aktivitet i en elevs skletid. Måske en større rlle end faget idræt. Det er derfr væsentligt, at der er bevægelsesmuligheder g adgang til arealer, sm er sjve g indbydende. På landets skler er madrdninger rganiseret på frskellige måder: Mad g måltider sm serviceprjekt, Mad g måltider sm pædaggisk prjekt Herudver er der frtsat mange skler, hvr børnene har madpakker med. Det er kmmunen g sklebestyrelsen, sm fastsætter principper fr sklens madrdning. Fritidsrummet Der findes en meget str mængde fritidstilbud til børn. Mange aktiviteter fregår i freninger, hvr børnene kan dyrke idræt, g hvr mad g drikkevarer er en del af kulturen mkring en sprtshal eller et klubhus. Børn i alderen 8-12 år bruger i gennemsnit 4-5 timer dagligt på stillesiddende aktiviteter, ud ver den tid, hvr de sidder stille i sklen. Se mere i kapitel 4. Sundhedsfremmende interventiner i skler g institutiner Den internatinale litteratur viser, at der er gde muligheder fr at lade sklen spille en aktiv rlle, når det gælder m at frme børns kst- g mtinsadfærd. Det er afgørende, at det sker med hele sklen sm tilgang, mfattende undervisning, madrdninger g fysisk aktivitet. Sundhedsfremmende interventiner skal indehlde såvel skle- sm familierettede elementer g bør udvikles i tæt samarbejde med praktikere g lkalsamfund. En frudsætning fr succes er, at aktiviteterne er langvarige, g at pfølgningsstudier er med til at sikre frankring. Se mere i kapitel 5. Knklusin g anbefalinger Samfundet står verfr fire udfrdringer mht. at fremme børns sundhed g livsstil: Børns kstvaner skal frbedres De yngre børns høje aktivitetsniveau skal prethldes Antallet af børn, sm udvikler vervægt, skal reduceres De sciale frskelle i sundhed blandt børn skal mindskes Der er stærk evidens fr at kst g fysisk aktivitet kan frebygge g helbrede en række livsstilssygdmme. Når det drejer sig m metder til at få børn g unge til at spise sundt g bevæge sig, er det videnskabelige grundlag imidlertid mindre sikkert. Det freliggende vidensgrundlag viser, at følgende aspekter er væsentlige i frhld til indsatser, sm skal fremme børns sundhed via kst g mtin: 6
Differentiering på alder Overgange Tilgængelighed Rammer g vilkår Lkalt frankrede interventiner Sciale frskelle 1. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sættes fkus på udvikling af materialer til daginstitutiners arbejde med kst g mtin, g til sklernes sundhedsundervisning. 2. Arbejdsgruppen anbefaler, at materialer til dagtilbud g skler samles på relevante prtaler. 3. Arbejdsgruppen anbefaler, at et tema m børn, sundhed, kst g mtin i skler, dagtilbud g fritidsrdninger indgår i rækken af temaer fr Videncentre i 2007. 4. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes et inspiratinskatalg til kmmuner vedr. frmulering af kst- g mtinsplitikker i daginstitutiner, skler g fritidsrdninger. 5. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker en krdinering af statens rådgivning til kmmunerne vedr. kst g mtin. 6. Arbejdsgruppen anbefaler, at den midlertidige kmmunale låneramme vedr. anlægsudgifter på sklemrådet kan anvendes til finansiering af renvering g etablering af kantinekøkkener i skler. 7. Arbejdsgruppen anbefaler, at sciale frskelle i sundhedsadfærd indgår sm et væsentligt element i venstående anbefalinger. Se kapitel 6. 7
3. Børn g unges kst- g mtinsvaner Dette kapitel har til frmål at give en status ver børn g unges kst- g mtinsvaner. 3.1. Børns kstvaner Børns kst indehlder i dag ca. 50 g mere frugt g grønt end i 1995. Det gennemsnitlige indtag fr børn under 10 år ligger nu på ca. 340 g m dagen, hvilket frtsat er under anbefalingen fr børn under 10 år på 400 g. Fr børn ver 10 år er anbefalingerne det samme sm fr vksne, nemlig 600 g. I dag lever 22 % af børnene p til anbefalingen m at spise 400 g m dagen, mens det kun er 10 % af de ældre børn (11-14 år), der lever p til anbefalingen m 600 g m dagen. Det gennemsnitlige fedtindtag blandt børn g unge er faldet fra 35 til 34 E % (% af energiindtag). Der er dg stadig et stykke vej i frhld til anbefalingen på 30 E %. Kstens indhld af fisk er faldet, hvilket medfører, at indtaget af sunde fiskelier (n-3 fedtsyrer) gså er reduceret. Herudver spiser børn mindre af de grve brødtyper, især rugbrød. Sammenhldt med at børn gså spiser færre grve grøntsager sm rdfrugter, kål.l., resulterer dette i et faldende kstfiberindtag hs børn. Indtaget af sukker blandt børn ligger i gennemsnit 40 % ver det anbefalede niveau på max 10 E %. 5 Børn drikker 38 % mere sukkersødet sdavand g spiser 30 % mere slik g chklade i dag sammenlignet med 1995. 15 % af alle børn drikker sdavand næsten hver dag, g 30 % af børnene spiser slik g chklade næsten hver dag. Regelmæssige måltider Undersøgelser fra Danmarks Fødevarefrskning viser en tendens til, at børnehavebørn spiser mere regelmæssigt end sklebørn. Mens ver 90 % af de 4-6-årige børn spiser både mrgenmad, frkst g aftensmad på hverdage, begynder børnene, når de kmmer i skle at springe mrgenmad g frkst ver en gang imellem. Blandt de 11-14-årige er det 77 % g 69 % der spiser hhv. mrgenmad g frkst alle hverdage. Hvis børn springer måltider ver, er det typisk 1-2 måltider m ugen, der springes ver. Når børnene kmmer i skle, nedpririteres tiden til måltidet, idet et børnehavebarn bruger 30 minutter på frksten, mens et sklebarn på 11-14 år kun bruger 15 minutter. Måltidets andel af dagens energiindtag Både mrgenmad g frkst bidrager hver med ca. 20 % af dagens energiindtag, mens aftensmaden bidrager med ca. 30 %. Resten af dagens energiindtag stammer fra mellemmåltider. Aftensmaden er det hvedmåltid, der indehlder mest fedt, men det er gså måltidet, hvr børnene spiser flest grøntsager. Mellemmåltiderne er karakteriseret ved at indehlde meget sukker. Men samtidigt spises langt det meste frugt til mellemmåltider g ikke til hvedmåltiderne. Det vurderes, at børn indtager p til 50 % af den daglige energi fra ksten i daginstitutiner, skler g/eller fritidsinstitutiner. Tilgængeligheden af sund mad i løbet af dagen er derfr af str betydning. 5 Danmarks Fødevarefrsknings kstundersøgelser 1995 til 2000/2001. 8
3.2 Børns fysiske frm g mtinsvaner Børn er ikke så fysisk aktive sm tidligere. Denne udvikling er ikke unik fr Danmark g antages derfr til dels at skyldes glbale ændringer i samfundsindretning, kultur g vaner. I Danmark ses en plarisering i børns fysiske frm. Plariseringen stiger med alderen. 6 Næsten alle børn under 10 år antages at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger m 1 times fysisk aktivitet, mens anbefalingen følges af stadig færre børn g unge j ældre de bliver. Aktivitetsniveauet falder således hs både børn g vksne i 10-12 års alderen. Der er flere prblematikker i frhld til børns inaktive adfærd. Her skal nævnes: Børnene parbejder ikke hensigtsmæssige aktivitetsvaner g mtrisk frmåen med deraf følgende negative knsekvenser fr deres adfærd sm vksne. 4 Børnene phber kendte risikfaktrer fr inaktiv adfærd i en tidlig alder frhøjet bldtryk, insulinresistens, mangelfuld kngletæthed m.m. Børnenes risik fr at udvikle vervægt øges ved et øget frbrug af inaktive beskæftigelser. Inaktive børn mister en vigtig arena fr scialisering. Hvrfr er børns fysiske frm dårligere i dag i frhld til tidligere? Deltagelse i sprtsaktiviteter har udviklet sig svagt psitivt de senere år. Fald i mtins- g sprtsaktiviteter kan således ikke frklare, hvrfr børn er i mindre gd frm end tidligere. Derimd bliver krppen brugt mindre sm transprtmiddel i dag i frhld til tidligere g børn går mindre. J yngre børnene er, j ftere bliver de kørt i bil til skle g fritidsaktiviteter. Samtidig er frbruget af g adgangen til inaktive aktiviteter steget ver årene. Hvrnår på dagen er børn aktive? Børn (gennemsnit 9,7 år) er mest aktive i intervallet kl. 8-17 dvs. den tid, hvr de er i skle g institutin. Endvidere ved man, at børn er mere aktive i hverdagen end i weekenden, g at børn (drenge), der cykler i skle, er mere aktive resten af dagen, end børn der transprteres til skle. 12 Mtivatin fr ændring af adfærd Hvis man ønsker at øge børns aktivitetsniveau er det rimeligt at afdække deres mtivatin fr at ændre adfærd. Sundhedsstyrelsens undersøgelser viser, at en str del af børnene er mtiverede fr at blive mere aktive. Samtidig viser undersøgelserne gså, at de børn, der er i dårligst (selvvurderet) frm, er mest mtiverede fr at blive mere fysisk aktive. Det samme mønster gør sig gældende fr de vervægtige børn. 6 Børn g unge: fysisk aktivitet, fitness g sundhed. Sundhedsstyrelsen, 2005 4 Der er mderat evidens fr at vaner fr fysisk aktivitet bæres videre i vksenlivet. Derimd er der gd evidens fr at børns fysisk kapacitet (kndital) kan spres til vksenlivet. 12 Physical activity levels f children wh walk, cycle r are driven t schl. Cper et al, AJPM 2005 (på baggrund af Odense data) 9
3.3. Overvægt hs børn Internatinale studier viser, at frekmsten af vervægt g svær vervægt blandt børn er høj g har været stigende igennem de seneste 15-20 år. I Danmark har man i flere undersøgelser søgt at belyse denne prblemstilling. I et studie af højde- g vægtdata på københavnske sklebørn ved hhv. indg udskling er det vist, at der fr begge disse grupper er tale m en meget str øgning i frekmsten af vervægtige, både når man betragter de relative g de abslutte frskelle ver tid. De seneste tal fra 2003 angiver, at ca. hver femte pige g mere end hver syvende københavnske dreng både i ind- g udsklingsalderen er vervægtige. Frekmsten af vervægtige blandt 14-16- årige er på ca. 15 % fr begge køn. 7 3.4 Sciale frskelle Der er frskelle i risikadfærd mellem børn fra frskellige scialgrupper. Manglende mtin g usunde kstvaner er hyppigere blandt børn i de lavere sciale grupper. 8 En undersøgelse fra København viser, at j længere uddannelse frældre har, j mere frugt g grønt spiser deres børn. 9 Desuden drikker børn af frældre med længere skleuddannelse mindre sdavand g mere vand. Fr fysisk aktivitet er det vist, at mens børnene er i 8-10 års alderen, er det fysiske aktivitets niveau ikke relateret til frældrenes øknmiske frhld, mens scialklassefrskel slår igennem blandt de lidt større børn, således at der er flere inaktive børn af frældre med lavt uddannelsesniveau. 10 Sklebørnsundersøgelsen af 11-15-årige fra 2002 viser, at næsten dbbelt så mange elever fra scialgruppe V g VI (ikke faglærte arbejdere eller ikke i erhverv) er vervægtige sammenlignet med elever fra scialgruppe I g II (akademikere, højere funktinærer); 11 % henhldsvis 6 %. 10 3.5. Trivsel Fysisk aktivitet har en lang række psitive elementer ud ver det sygdmsfrebyggende. Det drejer sig bl.a. m livsglæde, leg g scialt samvær. Undersøgelser har bl.a. vist, 11 at: Børn, sm bevæger sig, har lettere ved at få venner. Børn, sm bevæger sig, er mindre ensmme. Børn, sm bevæger sig, føler sig mindre udenfr. Bevægelse kan være med til at udvikle børns sciale kmpetence. Børn, sm er alene, er væsentlig mindre aktive end børn, sm er sammen med kammerater. Mtivatinen til fællesskabet, til fælles leg g til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, m det er sundt. Børn mtiveres, frdi det er sjvt. 7 Petersen TA-G et al. Ugeskrift fr læger 2002; 164: 5006-10, Pearsn et al. Ugeskrift fr læger 2005; 167: 158-162 and Astrup et al, Obes Rev 2004; 5: 125-127. 8 Hlstein, 2003 9 Frældre g børns mad- g måltidsvaner, Købehavns kmmunes sundhedsprfiler, 2004 10 Sklebørnsundersøgelsen, Hlstein g Due 2003. (gruppe VI er = gruppe V, men hvr frældre er på verførselsindkmster.) 10 Sklebørnsundersøgelsen 2002. Due P & Hlstein B. Københavns Universitet. Institut fr Flkesundhedsvidenskab 2003. 11 D. 10
Indtagelse af mad g måltider har ligeledes betydning fr børns trivsel. Rammerne mkring børns måltider er centrale fr pbygningen af sciale tilhørsfrhld. Måltidet er et vigtigt sted fr scialt samvær, g dermed et rum fr etablering g fasthldelse af sciale relatiner. Kstens sammensætning spiller en vigtig rlle fr generel trivsel g velbefindende. Undersøgelser viser, at børn med usunde kstvaner 12 : har en dårligere trivsel end børn med sunde kstvaner føler sig hyppigere trætte m mrgenen føler sig i dårlig frm beskriver deres helbred sm dårligt føler sig ensmme. Mad, måltider g mtin har således str betydning fr børns sundhed g trivsel. 3.6. Opsamling Børns kstvaner går i den rigtige retning fr så vidt angår frugt g grønt men der er stadig plads til frbedringer. Særlig bekymrende er indtaget af tmme kalrier i fedt- g sukkerhldige fødevarer, sm slik g sdavand. 30 % af børns energiindtag stammer fra mellemmåltider g disse måltider indehlder fte meget sukker. En væsentlig faktr fr børns kstvaner er tilgængelighed. Fr de små børn drejer det sig m, hvad der bliver serveret fr dem, f.eks. frugt eller kage m eftermiddagen. Her er frældre g pædagger ansvarlige fr tilgængeligheden af sunde/usunde fødevarer. De ældre børn kan i højere grad selv påvirke, hvad de spiser ud fra, hvad der er tilgængeligt, f.eks. m man kan købe slik eller udelukkende sund snack i sklebden eller m eleverne har tilladelse til at frlade sklen fr at prviantere. En meget str andel af danske børn under 12 år går til idræt eller sprt. Herefter falder aktivitetsniveauet markant. Generelt er børnene mere inaktive end tidligere, hvilket bl.a. skyldes at de ikke i så høj grad bruger krppen sm transprtmiddel, g at de bruger flere timer på inaktive aktiviteter. Når børn i dag lever i et samfund, sm ikke pr. natur befrdrer fysisk aktivitet, betyder det, at de idrætsinaktive børn udgør en særlig udsat gruppe. Undersøgelser viser, at inaktive børn fte ønsker et mere aktivt liv. Mtivatinen fr ændringer er størst hs gruppen med dårligst selvvurderet frm. Blandt børn g unge er der sket en str stigning i frekmsten af svær vervægt gennem de senere år. Overvægt hs børn er asscieret med en str risik fr vervægt eller svær vervægt i vksenalderen. Overvægtsprblemet har ikke kun betydning fr fysiske gener g sygdmsrisici. Overvægtige g svært vervægtige børn har en dårligere livskvalitet end andre børn. 13 Der er stre frskelle i sundhedsadfærd mellem børn fra frskellige scialgrupper. Manglende mtin g usunde kstvaner er langt hyppigst blandt elever i de lavere sciale grupper. Det kan på længere sigt have betydning fr sundhedstilstanden, hvis det antages, at børns givne sundhedsadfærd har tendens til at blive ført videre fra barne- g ungdmslivet g ind i 12 D. 13 Børn g unge: fysisk aktivitet, fitness g sundhed. Sundhedsstyrelsen, 2005 11
vksentilværelsen. Herved ses en risik fr, at de sciale frskelle reprduceres g bliver til frtsatte frskelle i helbred, trivsel g sundhed senere i livet. Børns sundhed g livsstil mht. kst g mtin er præget af følgende fire tendenser: Børns spiser fr meget sukker g fr lidt frugt g grønt Børns samlede aktivitetsniveau er faldende Flere børn udvikler vervægt Der er frskelle i risikadfærd blandt børn fra frskellige scialgrupper. Sund livsstil ses hyppigere blandt børn fra højere scialgrupper. Tilgængelighed, rammer g vilkår har str betydning fr børns kst- g mtinsvaner. 12
4. Rum fr udvikling g påvirkning af børns kst- g mtinsvaner Børn bevæger sig i frskellige rum, hvr de udvikles g påvirkes i løbet af en dag. Rummene kan betragtes sm frskellige indgange til at fremme sund livsstil via kst g mtin. Denne rapprt pererer i tre rum: Læringsrummet, det sciale rum g fritids- g familierummet. Sm det fremgår nedenfr, er der ikke en skarp pdeling mellem de tre rum. Det gælder særligt fr dagtilbud. Rapprten har primært fkus på børn, når de befinder sig i dagsinstitutin, skle eller fritidsrdninger, men vil ikke undlade at gøre pmærksm på at børns kst- g mtinsvaner i høj grad udspringer af påvirkning fra frældrene. Nærmiljø g persnlige relatiner i fritidslivet har desuden str indflydelse på børns vaner g præferencer. 4.1. Læringsrum Læringsrummet er de perider i dagtilbud, skler g fritidsrdninger, hvr børn målrettet lærer frskellige færdigheder. I sklen er læringsrummet undervisningstimerne. I dagtilbud g fritidsrdninger er der ikke på samme vis en pdeling mellem læringsrum g scialt rum, eftersm dagen ikke pdeles i timer g fritid. Her fregår læring g sciale elementer integreret, idet læringen understøttes af det pædaggiske persnale i hverdagssituatiner ved at sætte fkus på f.eks. årstidernes skiften på gåturen eller frhldsrd ved brddækning. I dagtilbudene kan der gså være prjektperider med særlig fkus på bestemte temaer sm f.eks. natur eller sundhed. Dagtilbud Dagtilbud mfatter både private, selvejende g kmmunale dagtilbud, kmmunal dagpleje g puljerdninger. Det verrdnede frmål med dagtilbud er, at de skal bidrage til at understøtte børns trivsel g selvværd samt udvikle børns ptentialer g grundlæggende kmpetencer i frhld til børnenes liv nu g her, g i frhld til fremtidige udfrdringer. Dagtilbudene skal sammen med frældrene bidrage til at ruste barnet til det videre liv i skle g fritid. Mad g bevægelse er væsentlige elementer i dagtilbuddet. Her udtrykkes værdier vedr. brug af krppen i rummets indretning: etablering af pude- g tumlerum, møbelfri stuer g gangarealer med plads til bevægelse. Indretningen udtrykker viden m g hldninger til den betydning krppen g bevægelsen har fr barnets trivsel g udvikling. Børn lærer gennem krppen, g legen er helt central i dagtilbuddet. Læring g udvikling sker i høj grad via legen, sm er med til at udvikle fantasien, sprget g evnen til at fungere sammen med andre. Måltiderne er en fast del af hverdagen. Det er et tilbagevendende, fte vksenstyret møde mellem dagtilbuddets parter. Måltidet handler m at få mad, men er gså et væsentligt mødested både scialt g kulturelt. Pædaggiske læreplaner Alle dagtilbud til børn i alderen 0-6 år skal udarbejde pædaggiske læreplaner. Planen skal behandle følgende seks temaer: Barnets alsidige persnlige udvikling, sciale kmpetencer, sprg, krp g bevægelse, naturen g naturfænmener g kulturelle udtryksfrmer g værdier, jf. bilag 2. 13
Den pædaggiske læreplan skal indehlde mål fr, hvilke kmpetencer g erfaringer den pædaggiske læringsprces skal give børn mulighed fr at tilegne sig i frhld til hvert tema. Det skal endvidere fremgå, hvilke vervejelser m læringsmål, metder g aktiviteter, der er i frhld til børn med særlige behv. Den pædaggiske læreplan skal beskrive, hvrdan dagtilbuddet dkumenterer g følger p på, m den pædaggiske læreprces leder frem imd de pstillede mål. Læreplanen skal årligt evalueres af frældrebestyrelsen. Pædaggers kvalifikatiner Fr at understøtte implementeringen af pædaggiske læreplaner blev der i frlængelse af lvens ikrafttræden bl.a. afhldt temadage, efteruddannelse af persnale g udsendt inspiratinsmaterialer. Skler Overgangen fra børnehave til skle indehlder mange stre ændringer fr børnene. De går fra en hverdag, hvr der er 3-4 vksne m ca. 22 børn, til en skledag med 1-2 lærere m 22-28 børn. Børnene er fra dagtilbuddet vant til at bruge deres krp til de fleste af dagens aktiviteter. En central pgave fr sklen er, at få børnene til at sidde stille. Børnene skal i de fleste skler lære at sidde rligt g række fingeren p, kncentrere sig m det skrevne g talte rd g således frtrænge de umiddelbare behv eller mtiver til at bevæge sig på andre måder. Langsmt, men sikkert bliver de fleste børns bevægelser mindre spntane g ekspressive. De har udviklet en frm fr sklehabitus. At hlde krppen i r. Fælles Mål Fælles Mål dækker ver de t vigtigste sæt af faglige tekster til sklens fag g emner: 1) De bindende fælles natinale mål i frm af fagfrmål, centrale kundskabs- g færdighedsmråder (slutmål) g trinmål samt mål g bindende indhldsbeskrivelser fr børnehaveklassen, g 2) De vejledende læseplaner g beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem md trin- g slutmål, jf. bilag 3. Når de lkale læseplaner g beskrivelser er endeligt gdkendt af kmmunalbestyrelsen bliver de bindende g dermed fælles fr den enkelte skle. Ifølge regeringens strategi fr den glbale øknmi Fremgang, Frnyelse, g tryghed (april 2006) skal der i løbet af 2006 g 2007 ske en gennemgang af alle fagenes frmål. Trinmålene skal tilpasses i verensstemmelse hermed. Der er gennemført en midtvejsevaluering af Fælles Mål, sm har til frmål at afdække i hvilken grad Fælles Mål er blevet implementeret i sklen. 14 Evalueringen viser, at det sker på mange frskellige måder: ngle skler er nået langt på baggrund af deres strategiske vervejelser g knkrete planer, mens initiativerne på andre skler har været af mere spradisk g tilfældig karakter. Kmmunerne har vervejende valgt en decentral strategi fr at realisere Fælles Mål. Evalueringen viser, at kmmunerne har valgt de metder, der dels griber mindst ind i sklens autnmi, dels kræver det mindst mulige engagement fra frvaltningens side. På sklerne er det kun halvdelen af sklelederne, der har frmuleret en verrdnet strategi fr, hvrdan implementeringen af Fælles Mål skal fregå. 14 Midtvejsevalueringen er udført af firmaet Muusmann Research & Cnsulting, februar 2006 14
Evalueringens casebaserede analyser viser, at Fælles Mål især er blevet indført på skler, der i frvejen arbejder med at fastsætte mål g med evaluering. En aktiv g engageret skleledelse er central fr lærernes målrettede arbejde med tværfaglighed, baseret på Fælles Mål. Et centralt træk ved disse skler er, at sklen har en skleleder, der tager ansvar fr at virkeliggøre Fælles Mål, g sm stiller krav m, at Fælles Mål bliver en del af sklens virkelighed. Lærernes hldning til Fælles Mål er vervejende psitiv. Det vurderes, at Fælles Mål styrker fagligheden g synliggør målfastsættelse af undervisningen, blandt andet i frbindelse med årsplanlægning. Dette - sammenhldt med ledelsernes rlle i fagfrdelingen g beslutning m efteruddannelse - medvirker til en yderligere understregning af, at mdrejningspunktet fr udvikling g msætning af visiner til praktisk sklegerning er skleledelsen. I bilag 3 er Fælles Mål fr idræt, hjemkundskab, bilgi, natur/teknik g sundheds- g seksualundervisning g familiekundskab beskrevet uddybende. Lærernes kvalifikatiner Idræt Seminariernes Idrætslærerfrening gennemførte i 2004 en undersøgelse, der afdækkede idrætslærernes uddannelse, alder, køn g antal undervisningstimer. 15 Undersøgelsen viser, at 54 % af idrætsunderviserne havde en linjefagsuddannelse, g 34 % havde en grunduddannelse i idræt. 75 % af lærerne havde en eller anden frm fr idrætsuddannelse. 22 % af lærerne med en idrætsuddannelse underviser ikke i faget. Ifølge evalueringsrapprten udtrykker idrætslærerne et ønske m bedre muligheder fr efteruddannelse. Lærerne deltager især i krte kurser arrangeret af kmmunen eller de idrætsfaglige rganisatiner, mens længerevarende kurser er en sjældenhed. 75 % af de adspurgte lærere vurderer, at de i høj grad eller ngen grad har behv fr faglig efteruddannelse. Hjemkundskab Af en undersøgelse af fagets status fremgår det, at 56 % af underviserne er linjeuddannet. 16 Det er et fald i frhld til en tidligere gennemført undersøgelse fra 1994, hvraf det fremgik, at 65,7 % af lærerne var linjeuddannet. Et paradks, da der i 1994 kun var 9 seminarier, der tilbød linjeuddannelsen, hvrimd uddannelsen i 2005 tilbydes på 16 seminarier. Det fremgår ligeledes af undersøgelsen, at der ikke er str tilslutning til Hjemkundskabsfreningens landskurser. Dette udlægges, sm at hjemkundskabskurser ikke pririteres højt ved kursustildelinger rundt m i landet. Bilgi En undersøgelse fretaget i marts 2006 viser, at 70 % af underviserne i bilgi har linjefag eller tilsvarende kmpetencer. 17 15 Idræt i flkesklen et fag i bevægelse. Evalueringsrapprt fra Danmarks Evalueringsinstitut, nvember 2004. 16 Undersøgelsen fretaget af analyseinstituttet Gfk med i alt 79 skler g 751 undervisere 17 Undersøgelse af lærernes linjefagskmpetencer i flkesklen, UNI-C marts 2006 15
28% af de linjefagsuddannede g 13 % uden linjefagsuddannelse har deltaget i efteruddannelse. Længden af efteruddannelsen er ikke pgivet. Natur/Teknik Faget blev indført i 1993, g de første lærere med linjefagsuddannelse i faget blev færdiguddannet i 2001. Undersøgelsen af lærernes linjefagskmpetencer viser, at 16 % af underviserne er linjefagsuddannede g yderligere 37 % har tilsvarende kmpetencer. Samlet har 43 % af underviserne faglige kmpetencer i frhld til faget. Sundheds- g seksualundervisning g familiekundskab I efteråret 2004 gennemførte Rambøll Management en undersøgelse af undervisningen i sundhed på lærerseminarierne. 18 Af undersøgelsen fremgår det, at de studerende vurderer, at sundhedsundervisningen på læreruddannelsen er lavere pririteret end andre fag g emner på seminariet. Undersøgelsen viser, at der er behv fr at styrke undervisningen i sundhed, men der er delte meninger m, på hvilket niveau en styrkelse skal ske. Efteruddannelse kan være en mulighed fr at læreren kan spille en langt mere afgørende rlle i undervisningen. Hjertefreningen, Fødevarestyrelsen g Mejerifreningen har gennemført en behvsundersøgelse vedr. sundhedsundervisning blandt lærere, sm underviser på 4-7. klassetrin. 19 Undersøgelsen viser, at lærerne har brug fr gde faglige kvalifikatiner til at undervise i sundhed, g at de efterspørger en versigt ver eksisterende g brugbare materialer. Undervisningsmaterialer Det freligger ikke en samlet frtegnelse ver relevante undervisningsmaterialer. Inden fr de enkelte fag findes der ifølge Amtscentrene fr undervisning g Undervisningsministeriets fagknsulenter i de respektive fag følgende nyere materiale: Din krp dit liv, materiale til idræt fr indskling g mellemtrin, relateret til Fælles Mål. Legedagbøger. Indskling, Dansk Skleidræt Pulsure (findes til udlån på ACU ) Hjemkundskabsfreningen plyser, at 56 % har adgang til digitale kstberegninger (mål i Fælles Mål). De (relativ) nye materialer til hjemkundskab kmmer alle ind på sundhed g den faglige viden sm er en del af den sundhedsfaglige viden g det æstetiske element. Derudver har FDB nye materialer. Mad g ernæring i natur g teknik 3. 6. klasse. GO Frlaget 1995 Livsstil g sundhed Ind i bilgien, 9. klasse. Alinea 2005 Mad g sundhed, BIOS grundbg B, 7. 9. kl., Gyldendal 2006 Materialeplatfrm Materialeplatfrmen er et initiativ under regeringens handlingsplan fr "IT i flkesklen". Frmålet med platfrmen er at etablere en samlet indgang (prtal) til alle læringsressurcer g 18 Frmidling af sundhed en undersøgelse af undervisning i sundhed på lære- g pædaggseminarier, Rambøll management g Sundhedsstyrelsen 19 Frmidling af sund mad, måltids- g drikkevaner verfr skleelever. Hjertefreningen, Mejerifreningen g Fødevarestyrelsen, 2006. 16
undervisningsmaterialer, sm er relevante fr elever g lærere i frbindelse med undervisningen på alle klassetrin. Ny læreruddannelse I fråret 2006 er der skabt bredt frlig m en ny læreruddannelseslv. Heraf fremgår det, at fagene idræt g natur/teknik fremver vil have et mfang af 1,2 årsværk g dermed vil tilhøre gruppen af stre linjefag. Bilgi g hjemkundskab vil fremver have et mfang af 0,6 årsværk. De studerende skal vælge linjefag med et mfang på i alt 2,4 årsværk. Frligspartierne er enige m, at det langsigtede mål er, at lærerne i fremtiden i langt højere grad end i dag skal undervise i deres linjefag. I regeringens strategi fr den glbale øknmi Fremgang, Frnyelse g tryghed (april 2006) tilkendegives, at lærerne på sigt kun skal undervise i linjefag, g regeringen vil fremlægge en plan herfr. Lærernes efteruddannelse skal i højere grad målrettes de aktuelle behv i sklen, herunder et højere fagligt niveau, f.eks. i naturfagene. Der skal udarbejdes en handlingsplan fr efteruddannelse af lærere. Planen skal bidrage til at kvalificere lærerne inden fr sklens grundlæggende fagmråder. Sklefritidsrdninger, fritidshjem g -klubber I dag benytter mere end 200.000 sklebørn dagligt et pasningstilbud, g af dem går ca. 80 % i sklefritidsrdninger (SFO) g ca. 20 % i fritidshjem. SFO erne ligger på sklen eller tæt på, g de er underlagt sklelederens ansvar. SFO erne srterer under Undervisningsministeriet. Fritidshjem har egne lkaler g selvstændig ledelse. Fritidshjemmene er i Familie- g Frbrugsministeriets regi. Sklefritidsrdningerne er reguleret i flkesklelven g fritidshjem i servicelven. Reglerne, der regulerer de t rdninger, er frskellige på en del felter, bl.a. i frhld til frældreindflydelse g betaling. Fritidsaktiviteter g fritidspædaggik er helt centralt fr fritidsrdninger. Pædaggikken er kendetegnet ved en hldning til at børn skal kunne udflde sig på deres egne præmisser g ud fra egne interesser. Det sker udfra princippet m medbestemmelse g medindflydelse. Der er fkus på, at børn udvikler sig persnligt g scialt gennem deres samvær med andre børn. Legen er et rum, hvr børnene kan tilegne sig nye kmpetencer. Kendetegnende fr fritidsrdningstilbudene er, at de ikke har egen, selvstændig frmålsbestemmelse. Der skal ikke udarbejdes pædaggiske læreplaner eller målsætninger i fritidsrdninger. Flere kmmuner har imidlertid udarbejdet visiner, mål mv. fr tilbud i fritidsrdningerne med sigte på at synliggøre dem g sikre de særlige kvaliteter - gså i sklens regi. Andre kmmuner er gået endnu videre med frslag til rammer fr en pædaggisk læreplan fr SFO. Helhedstænkningen slår gså igennem i et større perspektiv. Det viser sig i frm af bestræbelser i kmmunerne på at frmulere en sammenhængende børneplitik g mål fr samarbejdet m børnene på tværs af dagtilbud, skler, SFO, fritidshjem mv. Desuden er der initiativer i gang med henblik på at udvikle pædaggiske rammeplaner fr de 0-9-årige, sm mfatter alle kmmunens dagtilbud, skler g SFO er. 17
Da regeringen ffentliggjrde sit regeringsgrundlag i februar 2005, tilkendegav den et ønske m at udfrme en central (natinal) indhldsbeskrivelse fr SFO ers virksmhed. Udfrmningen af indhldsbeskrivelse fr både sklefritidsrdninger g fritidshjem indgik i arbejdet fr Sklestartsudvalget, sm regeringen nedsatte i 2005. 20 Udvalget havde til pgave at vurdere hele indsklingsfrløbet g kmme med anbefalinger til et mere sammenhængende læringsfrløb fr dagtilbud fr børn indtil sklealderen g de første år i skle g fritidsrdning. Sklestartsudvalget km med deres anbefalinger i januar 2006. I rapprten bliver følgende tiltag freslået: Der bør indføres mål- g indhldsbeskrivelse fr fritidsrdningerne - med respekt fr balance g samspil mellem vksenrganiserede g børneinitierede aktiviteter. Mål- g indhldsbeskrivelserne bør tænkes sammen med sklens undervisning, så fritidsrdningernes særlige pgaver er præciseret i relatin hertil. Sklelederne pfrdres til tydeligt at understøtte g fremme samarbejde mellem sklens undervisningsdel g fritidsdel. Tilsvarende gælder sklens samarbejde med fritidshjemmene. Idræt i fritidsrdningerne skal kvalificeres, både i eget regi g gennem frskellige frmer fr samarbejde med henhldsvis sklens idrætslærere g de lkale idrætsfreninger. Man skal styrke pmærksmheden på g indsatsen ver fr de børn, der har brug fr en særlig pædaggisk indsats fr at blive fysisk aktive. 4.2 Det sciale rum Det sciale rum er de aktiviteter, der fregår uden fr læringsrummet. Det drejer sig f.eks. m frikvarterer i sklerne g meget af tiden i dagtilbud g fritidsrdninger. Det sciale rum er et frit rum til leg g spisning. Legen kan understøttes g inspireres af persnalet, g det kan derfr være svært at lave en skelnen mellem det sciale g læringsmæssige rum, især i dagtilbud g fritidsrdninger. Regeringens sklestartudvalg har beskrevet sammenhængen i leg g læring således: Børn fødes med lyst til at lege, frdi legen er en ekstremt lærerig aktivitetsfrm, g den legeprægede sindstilstand er et ideal gennem hele livet. Det er psyklgisk vigtigt ikke at mdstille leg g læring fr skarpt, fr gennem hele livet fretrækker mennesker læring, arbejde g fritidsaktiviteter præget af lyst g af, at aktiviteterne går sm en leg. Det er gså metdisk vigtigt ikke at skelne fr skarpt mellem leg g undervisning i sklestarten, så det anerkendes, at undervisning kan være legepræget, g at legen gså kan betragtes sm undervisning hvilket både vil øge de pædaggiske muligheder g styrke gensidigheden mellem pædagger g lærere i arbejdet. Dagtilbud Pædaggiske læreplaner indehlder retningslinier fr såvel det sciale rum sm læringsrummet. Der henvises derfr til afsnittet m læringsrummet. En undersøgelse fra Statens Institut fr Flkesundhed viser at ver en tredjedel af alle børnehaver har en skriftlig frmuleret kstplitik. 21 Resultaterne viser, at en nedskreven kstplitik synes at 20 En gd sklestart. Et samlet læringsfrløb fr dagtilbud, indskling g fritidsrdning. Regeringens Sklestartsudvalg, februar 2006. 21 Mad g fysisk aktivitet i børnehaver, skler g fritidshjem/sklefritidsrdninger. Statens Institut fr Flkesundhed, 2006. 18
have en psitiv betydning i retning af et sundere udbud af madvarer. Udgifterne til mad- g drikkevarer bliver fte helt eller delvist betalt af børnehavens budget. I gdt en tredjedel af børnehaverne er der frældrebetaling fr mad. Se bilag 4 fr plysninger m regler i frhld til madrdninger i dagtilbud g skler. Det er psitivt, at næsten en tredjedel af børnehaverne har en kstplitik g derfr har taget stilling til den mad, de serverer fr børnene eller sm børnene selv medbringer. Det er imidlertid ambitinen, at alle institutiner frmulerer en plitik m mad g drikke. Institutinerne kan hermed være med til at tage et medansvar verfr børnenes kstvaner, når de er udenfr hjemmet. 16 % af børnehaverne har en skriftlig frmuleret plitik m fysisk aktivitet. Halvdelen af børnehaverne har nedskrevet retningslinier fr, hvr meget børnene bør phlde sig udendørs. Langt de fleste børnehaver har daglig adgang til en række udendørsfaciliteter, mens adgangen til indendørsfaciliteter er mere begrænset. Sklen Mad g måltider Sklebd g sklekantine drives på mange skler med det frmål at give eleverne et bespisningstilbud, sm er et supplement eller alternativ til madpakken. Der kan skelnes mellem t prttyper eller idealmdeller fr sklens virksmhed i frhld til mad g måltider 22 : Mad g måltider sm serviceprjekt. Mad g måltider sm et pædaggisk prjekt. Mad g måltider sm serviceprjekt Sklen stiller her et tilbud til rådighed fr eleverne, enten i frm af en sklebd eller en kantine. Bdens eller kantinens srtiment er fte bestemt af knkurrencedygtighed i frhld til alternativer, sm findes uden fr sklens mråde (eksempelvis tankstatin eller bager). Elevernes rlle er at være frbrugere, g de kan derfr vælge til eller vælge fra. Sklens rlle er at drive tilbuddene sm en frretning, der ikke giver underskud. Sklebestyrelsen kan fastlægge principper fr bdens/kantinens virksmhed dvs. srtiment, pris, åbningstider, bemanding mv. Mad g måltider sm pædaggisk prjekt På andre skler drives bespisningstilbud sm et pædaggisk prjekt. Frmålet med denne type rdning er ikke kun måltidet, men gså at give eleverne relevante pædaggiske plevelser med de frskellige beslutninger g prcesser, sm knytter an til et sklemåltid. Ved et pædaggisk prjekt er der flere frmål, sm fremmes: Et sundhedspædaggisk frmål, hvr eleverne erfarer betydningen af at vælge sundt i frbindelse med mad g måltider. Et læringsmæssigt g dannende frmål, hvr eleverne udvikler handlekmpetence i et demkratisk fællesskab. Eleverne inddrages g deltager i aktiviteterne m mad g måltider. Det vil sige, at eleverne både er ydere g nydere af tilbuddet. Sm ydere deltager eleverne i rganisering af måltidstilbud g skabelsen af rammer m indtagelse af måltidet. Eleverne deltager i beslutningerne m, hvad der skal tilbydes. 22 Mad g måltider en fælles investering i sundhed g trivsel, Sundhedsstyrelsen, 2000. 19