Beskæftigelsesplan 2014 (version 4. november 2013)

Beskæftigelsesplan 2014 (version 4. november 2013)

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Beskæftigelsesministerens mål... 1 3 Arbejdsmarkedet i Hørsholm... 2 3.1.1 Den demografiske struktur... 2 3.1.2 Erhvervsstruktur... 2 3.2 Borgere på offentlig forsørgelse i Hørsholm... 4 3.3 Uddannelse... 5 4 Udfordringer i forhold til de enkelte mål... 5 4.1 Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse (mål 1)... 5 4.2 Færre personer på førtidspension (mål 2)... 8 4.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3)...10 4.4 Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (mål 4)...12 5 Opsummering af mål udarbejdes når målene er udarbejdet... 14 6 Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer... 14 7 Budget for beskæftigelsesindsatsen 2014... 14 Side 2

1 Indledning Beskæftigelsesplan 2014 beskriver de vigtigste indsatser, og indeholder mål, strategi og budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Hørsholm. Det er kommunens vision, at flest mulige borgere i den erhvervsaktive alder enten er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Beskæftigelsesindsatsen er derfor målrettet mod at sikre, at der for alle jobcentrets målgrupper er et klart jobperspektiv i indsatsen. Indsatsen sker med udgangspunkt i den enkelte borger og arbejdsmarkedets behov. Målene i beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet samt i de forventninger, der er til arbejdsmarkedet i de kommende år. Opfyldelse af målene er derfor både afhængig af jobcentrets indsats og af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Målene i beskæftigelsesplanen bygger på prognoser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Under udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2014 har regeringen vedtaget en kontanthjælpsreform og en dagpengereform. Disse forventes at have betydning for beskæftigelsesplanen, men da selve lovgivningen ikke er kendt på tidspunktet for udarbejdelsen, må det forventes, at der skal foretages ændringer i beskæftigelsesplanen i løbet af året. Samtidig forventes der en vedtagelse af en sygedagpengereform i løbet af efteråret 2013. Og sidst men ikke mindst er der nedsat en kommission, der skal se på hele beskæftigelsesområdet og komme med deres anbefalinger i efteråret 2013. Disse reformer forventes at have stor betydning for arbejdet på beskæftigelsesområdet og dermed for den strategi og de indsatser, der skal arbejdes med i 2014. På baggrund af dette har Hørsholm valgt at udarbejde en lidt reduceret udgave af beskæftigelsesplan 2014. 2 Beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal beskæftigelsespolitiske indsatsområder, der er med til at sætte rammerne for mål og strategier i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i skabelonen for beskæftigelsesplan 2014 fastlagt, at målfastsættelsen skal tage udgangspunkt i den forventede udvikling fra december 2012 til og med december 2014. Det vil sige, at målene gælder for udviklingen over en 2-årig periode. I 2014 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende fire indsatsområder: 1) Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2) Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Side 1

3) Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4) En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 3 Arbejdsmarkedet i Hørsholm Sammenlignet med andre kommuner er beskæftigelsessituationen i Hørsholm stadig god, da Hørsholm Kommune fortsat har en høj beskæftigelse og en relativ lav ledighed. Ledigheden i Hørsholm var på 3,5 % i december 2012, hvilket er blandt de laveste i landet 1. Beskæftigelsesregionen forventer et fald i bruttoledigheden i Hørsholm Kommune på 7,2% i perioden ultimo 2012 til ultimo 2014 2 Hørsholm er i høj grad afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet i andre kommuner og herunder især København og omegnskommuner, hvilket blandt andet afspejler sig i pendlingsmønstret, hvor der er ca. 2500 flere udpendlere end indpendlere i Hørsholm Kommune 3. Den samlede befolkning i Hørsholm er på 24.500 personer 4. Heraf er ca. 13.600 personer i aldersgruppen 16-64 år og ca. 10.500 er heraf i beskæftigelse, hvilket giver en beskæftigelsesfrekvens på 77% 5 3.1.1 Den demografiske struktur Arbejdsstyrken forventes at falde med ca. 3000 personer i Hørsholm Kommune i de kommende 20 år. Det skyldes primært, at andelen af ældre borgere øges samtidig med at andelen af yngre borgere er faldende 6. Denne udvikling medfører, at der på længere sigt forventes at blive mangel på arbejdskraft, da arbejdsstyrken formindskes. 3.1.2 Erhvervsstruktur 1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3. April 2013. 2 Prognose fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland juni 2013. 3 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3. April 2013. 4 Befolkningsprognose, Hørsholm Kommune. 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3. April 2013. 6 Mploy. Side 2

Erhvervsstrukturen er et udtryk for, hvordan beskæftigelsen i Hørsholm er fordelt på brancher. På landsplan er der over de sidste par år sket en ændring i brancheledigheden. Tidligere var det især byggeriet og handels- og transportsektoren, der blev ramt af ledighed. Disse sektorer er ved at rette sig, og det er nu den offentlige sektor, der oplever faldende beskæftigelse 7. Selvom der i øjeblikket er en faldende beskæftigelse i den offentlige sektor, forventes der stadig at blive mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor, da antallet af ansatte over 55 år i 2013 er på ca. 27% 8, og det dermed må forventes, at flere går på pension i de kommende år. Antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen er faldet med ca. 10% i perioden 2008 til 2011 9. Hørsholms kommunes virksomhedsstruktur er kendetegnet ved mange små virksomheder med ganske få ansatte og enkelte større virksomheder med mere end 100 ansatte. Borgerens job fordelt efter branche Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3. April 2013. I Hørsholm arbejder størstedelen indenfor offentlig service (34%), videnservice (27%) og handel og transport (22%) 7 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sigtelinjer og målsætninger for Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2013 Analyserapport 8 Egne tal fra Center for Løn og Personale 9 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3. April 2013. Side 3

3.2 Borgere på offentlig forsørgelse i Hørsholm Nedenstående graf viser hvor mange borgere, jobcentret har på udvalgte ydelser. Antal fuldtidspersoner fordelt på udvalgte målgrupper. 2012. Kilde: jobindsats.dk Størstedelen af jobcentrets målgruppe er forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Resten af afsnittet fokuserer på de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagerne med hensyn til køn, alder, og etnicitet. Kontanthjælp og forsikrede ledige, fordelt på alder. December 2012. Fuldtidspersoner Kontanthjælp Forsikrede 16-29 år 90 34 30+ 152 298 I alt 242 332 Kilde: jobindsats.dk I ovenstående tabel fremgår det, at antallet af fuldtidsledige i Hørsholm Kommune var på 574 borgere i december 2012, heraf var 242 kontanthjælpsmodtagere og 322 forsikrede ledige. 37% af kontanthjælpsmodtagerne var under 30 år, mens dette gjaldt for 10% af de forsikrede ledige. Kontanthjælp og forsikrede ledige fordelt på køn. December 2012. Fuldtidspersoner. Kontanthjælp Forsikrede Kvinder i alt 107 205 Mænd i alt 135 127 I alt 242 332 I ovenstående tabel fremgår det, at der, blandt kontanthjælpsmodtagerne, er en lille overvægt af ledige mænd. Blandt forsikrede ledige er der en klar overvægt af ledige kvinder. Side 4

Kontanthjælp og forsikrede ledige (16-66 år) fordelt på køn og etnicitet. Fuldtidspersoner. Kontanthjælp Forsikrede Vestlig 173 308 mænd 103 117 Kvinder 69 191 Ikke-vestlig 69 24 mænd 32 10 kvinder 38 14 Kilde: jobindsats.dk Hørsholm har fortsat en høj ledighed blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er på 6,1% i Hørsholm Kommune, mens de udgør 14,3% af de offentligt forsørgede borgere 10. Fordelt på kontanthjælp og forsikrede ledige udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere henholdsvis 29% og 7%. I forhold til ikke-vestlige ledige borgere er der stort set lige mange ledige mænd og kvinder. Dette er gældende både for kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige. 3.3 Uddannelse Hørsholm er kendetegnet ved at befolkningen i kommunen generelt er veluddannet. 64% af borgerne har enten en videregående uddannelse eller er faglærte, mens de resterende 36% er ufaglærte. I forhold til Østdanmark har Hørsholm Kommune flere i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og færre faglærte og ufaglærte 11. Dimittendledigheden er på 26% i Hørsholm, hvilket svarer til 41 personer 12. 4 Udfordringer i forhold til de enkelte mål Dette kapitel beskriver Hørsholms udfordringer i forhold til de enkelte mål i beskæftigelsesplanen. Hvert afsnit starter med en analyse af udfordringen, derefter beskrives strategien, indsatsen og det enkelte mål. 4.1 Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse (mål 1) Om end antallet af unge på offentlig forsørgelse har været faldende i Hørsholm, er der fortsat 191 13 unge under 30 år, der enten modtager a-dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp i Hørsholm. 10 www.jobindsats.dk 11 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3. April 2013. 12 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3. April 2013. 13 Tal hentet fra Resultatoversigten fra BRHS december 2012. Side 5

I forhold til arbejdet med at sikre at unge får en uddannelse er der dog stor forskel på om der er tale om ungegruppen på kontanthjælp eller ungegruppen på dagpenge. Antal unge i Hørsholm Kommune, der mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kilde: Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland Resultater af Beskæftigelsesindsatsen, jobcenter Hørsholm. Status 2. kvartal 2013. Som det fremgår af ovenstående tabel, er det især unge på kontanthjælp, der ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. For dem er det vigtigt, at de får lagt en plan for, hvordan de kommer i gang med en uddannelse hurtigst muligt. En helt generel udfordring, ikke kun for Hørsholm, men også for resten af landet, er at mange unge frafalder deres uddannelse. Dette gælder både ledige og ikke ledige. I Hørsholm er frafaldet på uddannelserne på 31% i forhold til de ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, mens dette kun er gældende for 17% af de ikke ledige unge. 14 Unge på a-dagpenge har typisk gennemført enten en erhvervsfaglig, mellemlang eller lang videregående uddannelse, dog uden at det har givet dem beskæftigelse. Disse unge dimittendledige har brug for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet hurtigst muligt, så de ikke kommer bagud på point i forhold til det næste hold af nyuddannende unge og dermed risikerer at blive langtidsledige. Strategi Ungeindsatsen har fortsat høj prioritet i Hørsholm, og med den nye kontanthjælpsreform åbnes der op for et tættere samarbejde med både skoler og Ungdommens Uddannelsesvejeledning. Jobcentret vil i 2014 arbejde for, at der etableres et meget tæt samarbejde med skolerne og UU. Strategien for at få flest mulige unge i gang med en uddannelse eller i job i Hørsholm er at tage afsæt i den enkelte unges situation, uafhængigt af hvilken ydelse den unge modtager, og at arbejde individuelt og målrettet med den enkelte unge fra start af. Det betyder, at Jobcentret i 2014 vil arbejde med udvikling af et fælles ungeberedskab, der skal tage udgangspunkt i den enkelte unges behov. 14 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3. April 2013. Side 6

Hvis udviklingsarbejdet viser positive perspektiver, skal der i 2015 arbejdes med etablering af en egentlig fælles og særskilt ungeenhed i jobcentret. For at begrænse frafaldet på uddannelserne skal der fokuseres på øget brug af mentorer også efter at den unge er påbegyndt uddannelsen. Indsats Der skal arbejdes med en hurtigere visitation af alle unge i forhold til den enkeltes behov, således at hver eneste ung indenfor den første ledighedsmåned får lagt en plan for det videre forløb hen imod uddannelse og / eller job. Dette skal ske både for jobparate og aktivitetsparate unge. (De nuværende match 1-3 grupper) Afhængigt af behov skal hver ung have tildelt enten en jobformidler, uddannelsesvejleder eller en ungekoordinator, der sikrer at der er sammenhæng mellem den beskæftigelsesrettede og sociale indsats. Der skal etableres et tæt samarbejde med erhvervs- og produktionsskolerne samt gymnasier i forhold til de unge, der har uddannelsesevner på det niveau. Samarbejdet skal udvikles med henblik på at få afklaret, om nogle af de aktiviteter, der skal igangsættes for at gøre den unge uddannelsesparat, evt. kan foregå på skolerne frem for i jobcentret. Der skal etableres et mentorkorps, der kan understøtte den enkelte unge i at få gennemført de aftalte planer for påbegyndelse af uddannelse eller job, og for at støtte den unge i at gennemføre uddannelsen. Jobcenterets projekt Håndholdt indsats 2 skal fortsætte i 2014. Projektet giver mulighed for at tilbyde op til 20 unge, der er aktivitetsparate eller tilhører målgruppen af unge dagpengemodtagere, der er ved at falde for dagpengeretten, en særlig håndholdt indsats. Ingen unge må på noget tidspunkt gå ubeskæftiget hen, og i det omfang det er muligt, skal den unge indgå i enten nyttejobordningen eller ansættes i løntilskudsjob eller være igangsat med anden aktivering frem til påbegyndelse af uddannelse eller job. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på X pct., svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december 2014. Side 7

4.2 Færre personer på førtidspension (mål 2) Hørsholm Kommune havde i december 2012 481 borgere på førtidspension. I alt tilkendte Hørsholm i 2012 28 borgere en førtidspension. I Hørsholm tilkendes førtidspension i 30 % af tilfældene på baggrund af en psykisk lidelse. De resterende førtidspensioner tilkendes på baggrund af bevægeapparats sygdomme samt øvrige fysiske sygdomme. Forsørgelsessituation umiddelbart før tilkendelse a førtidspension Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3. April 2013. Ovenstående tabel viser, at i Hørsholm kommer 65% af førtidspensionisterne direkte fra kontanthjælp eller sygedagpenge. Med reformen om førtidspension og fleksjob har Jobcentret fået nye redskaber, der skal bidrage til at mindske tilgangen til førtidspension. Det drejer sig om tilkendelse af ressourceforløb, tilkendelse af fleksjob på et langt mindre timeantal end hidtil og nedsættelse af et tværfagligt rehabiliteringsteam med repræsentanter fra jobcentret, voksenområdet, sundhedsområdet samt en sundhedskoordinator (en læge). Hertil kommer oprettelsen af kliniske enheder i sygehusregionsregi, der skal bistå kommunerne med lægefaglig udredning af borgere, der skal vurderes af rehabiliteringsteamet. Sidstnævnte træder i kraft 1. juli 2013. Rehabiliteringsteamets opgave er at foretage en tværfaglig vurdering i alle sagsforløb, hvori borgeres arbejdsevne er truet. Teamet kan indstille til, at der iværksættes tværfaglige indsatser gennem et ressourceforløb, der kan forebygge visitering til førtidspension. Derudover er det rehabiliteringsteamet, der indstiller borgere til fleksjob, hvis det vurderes at arbejdsevnen er varigt nedsat i et hvert erhverv. Jobcentret er i 2013 allerede godt i gang med implementering af initiativerne i reform om førtidspension og fleksjob. Side 8

Ressourceforløb er tværfaglige forløb, der koordineres mellem kommunens forskellige forvaltninger. Et ressourceforløb kan vare i op til 5 år. Herudover kan det forlænges yderligere i op til 5 år. Jobcentret har derfor en forventning om, at en stor del af de ressourceforløb, der påbegyndes i 2013, vil forsætte i 2014. Hertil vil komme nytilkendelserne i 2014. Det vil betyde, at det samlede antal aktive ressourceforløb forventes at stige henover årene. Jobcentret har ansvaret for koordineringen af ressourceforløbene, og det er bestemt ved lov, at der i alle ressourceforløb skal tilknyttes en koordinerende sagsbehandler. En koordinerende sagsbehandler har opgaven, at koordinere og følge op på den enkelte borgers forløb i kommunens forskellige forvaltninger. Det er den koordinerende sagsbehandler, der samler alle trådende i det enkelte sagsforløb og sørger for, at de forskellige initiativer sættes i værk parallelt eller i den rækkefølge rehabiliteringsteamet har bestemt. Jobcentret forudser at det bliver en udfordring, at få skabt gode og effektive tværfaglige ressourceforløb, der kan være medvirkende til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet, frem for bevilling af førtidspension. Opgaven der vedrører at skaffe fleksjob til borgere, der kun kan arbejde få timer ugentligt, forventes ligeledes at blive en udfordring i 2014. Borgere med selv en meget lille arbejdsevne, må forventes at få afslag på førtidspension med den begrundelse, at de vil kunne arbejde få timer i et fleksjob. Derfor er der en forventning om at efterspørgslen på denne type fleksjob vil være stigende. Jobcentret forventer endvidere, at der forsat i 2014 vil være udfordringer i forbindelse med at få etableret et godt samarbejde mellem jobcentret og den nye kliniske enhed i sygehusregionen. Dette samarbejde forventes at starte i november 2013 og indebærer, at alle borgere, der skal have deres sag drøftet i rehabiliteringsteamet, skal lægeligt vurderes i den nye kliniske enhed. Strategi: Borgere, der er i risiko for at blive førtidspensionister, skal tilbydes et ressourceforløb lige så snart det er afklaret, at det er muligt at udvikle ressourcer, der på lidt længere sigt kan betyde generhvervelse af arbejdsevne. Kontakten til virksomhederne skal forsat styrkes med henblik på fremskaffelse af fleksjob, af både ganske få timers varighed og op til fuldtid med skånehensyn. Jobcentret vil forsætte med at udvikle det tværsektorielle samarbejde internt i kommunen. Derudover skal vi udvikle vores samarbejde med den kliniske funktion i sygehusregionen, med henblik på at få optimeret samarbejdet omkring de borgere, der skal vurderes i forbindelse med, at de skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Målet er, at der skal være et flow i arbejdet, således at der undgås unødig ventetid for borgerne. Side 9

Indsats: Udvikling af ressourceforløb kræver et godt tværsektorielt samarbejde. Jobcentret vil i 2014 forsat være i løbende dialog med vores samarbejdspartnere internt i kommunen, og fortsat have fokus på involvering i de tværfaglige projekter på sundheds- og på voksenområdet. Derudover vil jobcentret arbejde målrettet med udvikling af kompetencer hos de medarbejdere, der skal varetage opgaven som koordinerende sagsbehandlere. I virksomhedskontakten skal der forsat arbejdes med at finde jobmuligheder til borgere med en meget lille arbejdsevne. Det vil sige borgere, der kun kan arbejde meget få timer om ugen. Det bliver en opgave, som jobcentrets fleksjobambassadører forsat skal løfte og udvikle. Jobcentret vil være opsøgende i forhold til sygehusregionens kliniske enhed, og løbende have fokus på udvikling af arbejdsgange og samarbejde i øvrigt. Jobcentret vil nøje følge udviklingen på ventetider/flaskehalse for levering af ydelser. Jobcentret vil ligeledes nøje følge udviklingen omkring anvendelse af ressourcer i forbindelse med de ydelser, jobcentret skal købe i regionen. Derudover vil jobcentret, med henblik på forbedring af samarbejdet, være opsøgende i forhold til hvordan andre kommuners samarbejde med regionen fungerer. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december 2014. 4.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3) Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens definition er man langtidsledig, når man har været ledig i mere end 80 % af tiden indenfor 12 måneder og er arbejdsmarkedsparat. I Hørsholm er andelen af langtidsledige personer på 29% 15. Antal langtidsledige. December 2012. Målt i fuldtidspersoner. 15 Jobindsats.dk Side 10

dec-12 Forsikrede ledige 102 Kontanthjælp 8 I alt 110 Kilde: jobindsats.dk Selvom antallet af langtidsledige pt. er for nedadgående, udgør både antal og andel af langtidsledige borgere en udfordring, der skal arbejdes med for at undgå at borgerne risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet helt. Afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år vil i 2014 få reel betydning for de borgere, der bliver ledige for første gang i 2014. For disse borgere er der kun en toårig horisont til at finde de rette aktiveringstilbud, før de falder for dagpengerettens udløb. De ledige, der af flere omgange har fået forlænget dagpengeperioden, vil på grund af indførelse af den særlige uddannelsesydelse samt den særlige arbejdsmarkedsydelse efterhånden have en meget lang ledighed bag sig. Selvom de forsat benævnes arbejdsmarkedsparate, vil der være flere, hvor den lange ledighedsperiode har skabt problemer af både økonomisk og psykisk karakter og gjort dem mindre arbejdsmarkedsparate. Kontanthjælpsmodtagere har også lang ledighed bag sig, men da disse typisk ikke er jobparate, måles de ikke i statistikken som langtidsledige. Problemstillingen med ledighedslængdens betydning for marginalisering på arbejdsmarkedet er dog den samme, og også i forhold til denne målgruppe er det en stor udfordring at få igangsat den rette indsats, for at undgå borgerne forbliver langtidsledige. Strategi Der skal arbejdes med udvikling af en visitationsmodel, der sikrer at både kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere så tidligt som muligt får udarbejdet en relevant handleplan for den videre indsats. Af hensyn til det forholdsvist store antal nyledige, der kommer i arbejde uden yderligere hjælp, skal modellen kunne sikre en screening af borgere, der har brug for hjælp tidligt i ledighedsforløbet, for at undgå at de bliver langtidsledige. Det er vigtigt at have fokus på at jobcentret ikke bruger flere ressourcer på de borgere, der kan klare sig selv, end nødvendigt. I f.t. borgere, der har været ledige i mere end et år, skal der sættes ekstra fokus på virksomhedsnær aktivering samt tilbydes sparring og hjælp i forbindelse med en intensiveret jobsøgning Indsats Borgere, der er i risiko for langtidsledighed, skal deltage i det nuværende projekt Hyppigere samtaler, hvor der gennemføres hyppigere samtaler med nogle af de dagpengemodtagere, der er i risiko for langtidsledighed. Erfaringer fra projektet skal indgå i udvikling af screeningsmodellen for den tidligere indsats helt generelt. Side 11

Ledige dagpengemodtager og kontanthjælpsmodtagere med behov for faglig opkvalificering skal tilbydes denne lige så snart og i det omfang, lovgivningen giver mulighed for det. Der skal oprettes flere jobklubber, således at flere borgere får mulighed for netværksdannelse via jobklubber. Projekt Håndholdt Indsats 1, der giver mulighed for at tilbyde op til 10 jobparate og 10 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere en særlig håndholdt indsats, fortsætter i 2014. Ordningerne omkring midlertidig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse skal anvendes optimalt. Herunder skal der gøres brug af brug af nyttejobordningen. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til X personer (antal personer) i december 2014, svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december 2014. 4.4 Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (mål 4) Virksomhedsindsatsen i Hørsholm har gennem de seneste år været kendetegnet ved at det i høj grad har været de enkelte sagsbehandlere i jobcentret, der har taget kontakt til virksomhederne med henblik på at få ansat en konkret borger i enten en praktik eller et løntilskudsjob med efterfølgende ordinær ansættelse som mulighed. Derudover har der typisk i forbindelse med kampagner været kontakt til virksomhederne, hvor fokus har været virksomhedernes behov for arbejdskraft. Generelt har jobcentret haft flest kontakter til de større virksomheder og kontakten med de små eller mellemstore virksomheder har været rimelig begrænset. Det øgede fokus på dels at styrke indsatsen overfor virksomhederne i forhold til rekrutteringsservice 16 og jobcentrets øgede behov for virksomhedsrettede tilbud forudsætter et øget samarbejde med virksomhederne i Hørsholm. Endvidere vil det øgede fokus på at gøre brug af jobrotation som redskab i beskæftigelsesindsatsen betyde behov for tilknytning af flere virksomhedskonsulenter til indsatsen. 16 Jævnfør forligsteksten i f.m. kontanthjælpsreformen, hvor det beskrives at jobcentrene skal levere en øget rekrutteringsservice overfor virksomhederne Side 12

Strategi I det omfang det er muligt, skal der udføres virksomhedsopsøgende arbejde i større omfang end hidtil. For at sikre at der hele tiden sker opfølgning på kontakten med virksomhederne, skal der oprettes en særskilt virksomhedsvagt i jobcentret, så ingen virksomheder oplever ikke hurtigt at kunne komme i kontakt med en virksomhedskonsulent. Virksomhedskontakten skal om muligt munde ud i egentlige samarbejdsaftaler med de enkelte virksomheder. I det omfang det er muligt, skal der arbejdes med kampagner med opfølgende virksomhedskontaktrunder samt virksomhedsarrangementer, der kan medvirke til at virksomhederne får viden om, hvad de kan bruge jobcentret til. Indsats I 2013 vil der blive gjort forsøg med oprettelse af en særskilt telefon- og akutvagt for kontakten til virksomhederne, således at jobcentret er sikker på, at der altid er en medarbejder, der kan svare på virksomhedernes henvendelser. Hvis ordningen viser sig at være en succes, vil denne blive videreført i 2014. Der skal arbejdes med forskellige typer af kontaktformer til virksomheder, og herunder skal eventuelle større virksomhedsarrangementer være med til at sætte viden om jobcentrets muligheder for at understøtte virksomhederne i deres rekrutteringsarbejde i fokus. Ansættelse af fleksjobambassadører vil gøre det muligt at udvide det virksomhedsopsøgende arbejde i forbindelse med fremskaffelse af fleksjob væsentligt. Samarbejdsgraden 17 (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på X pct, svt. en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december 2014. 17 Den præcise opgørelsesmetode for målingen af samarbejdsgraden vil blive udmeldt snarest muligt. Side 13

5 Opsummering af mål udarbejdes når målene er udarbejdet Unge Mål: Færre på førtidspension Mål: Langtidsledighed Mål: Virksomhedskontakt Mål: 6 Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Udarbejdes efterår 2013/januar 2014. 7 Budget for beskæftigelsesindsatsen 2014 Den aktive beskæftigelsesindsats 2014 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2013 Budget 2014 mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering i alt på 5.68.90. Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) 8,8 10,7 Antal helårspersoner 593 593 Enhedsomkostning 0,01 0,02 Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor) Udgifter (konto 5.58.82.003-005 plus ny mentorgruppering vedr. ressourceforløb) 0,0 0,0 Antal helårspersoner xx xx Enhedsomkostning xx xx Driftsudgifter vedr. modtagere af særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse Udgifter (konto 5.57.79.003 eller NY 5.xx.xxx.00x) 0,0 0,0 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp i alt Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74 og 5.46.61 ) 18 18,15 Antal helårspersoner 159 159 Enhedsomkostning 0,11 0,11 Udgifter (konto 5.57.75) 16 16,3 Side 14

Ressourceforløb (minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) NY Revalidering Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Antal helårspersoner 73 73 Enhedsomkostning 0,22 0,22 Udgifter (konto 5.58.82 minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) 0,0 0,0 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Udgifter (konto 5.58.80) 6,4 6,5 Antal helårspersoner 31 31 Enhedsomkostning 0,21 0,21 Udgifter (konto 5.58.81) 30,3 30,9 Antal helårspersoner 140 140 Enhedsomkostning 0,22 0,22 Sygedagpenge Udgifter (konto 5.57.71) 29,3 29,8 Antal helårspersoner 190 190 Enhedsomkostning 0,15 0,16 Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb) Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017) 2,3 2,7 Integrationsprogram for udlændinge NY Udgifter på gruppering 5.46.60 1,3 1,3 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.006) 1,5 1,5 Antal helårspersoner 40 40 Enhedsomkostning 0,04 0,04 Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.007) 1,1 1,1 Antal helårspersoner 22 22 Enhedsomkostning 0,05 0,05 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.008) 28 31 Antal helårspersoner 253 253 Enhedsomkostning 0,11 0,12 Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag ** Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) 0,1 0,1 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt ** Udgifter (konto 5.xx.xx, gruppering NY 00x) 0,0 Antal helårspersoner - Enhedsomkostning - Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Side 15

Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Løntilskud vedr. ledige, der ellers er på særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse NY Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) 2,7 2,8 Antal helårspersoner 19 19 Enhedsomkostning 0,14 0,15 Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) 2,8 7,1 Antal helårspersoner 29 29 Enhedsomkostning 0,10 0,24 Udgifter (konto 5.57.79.00x og 5.xx.xxx.00x) 0,0 0,0 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) 0,6 0,5 Antal helårspersoner 10 10 Enhedsomkostning 0,05 Jobrotation Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016 + tilsagn) 0,0 0,0 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) 0,1 0,1 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) 1,2 1,2 Antal helårspersoner 9 9 Enhedsomkostning 0,13 0,13 Særlig uddannelsesydelse Udgifter (konto 5.57.79, gruppering NY 001-002) 2,5 0,0 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Hovedkonto 6. Administration mv. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre Budget 2013 Budget 2014 mio. kr. * mio. kr. * Udgifter (konto 6.43.53) 16,9 15,1 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. Side 16