Referat Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Tid Mandag den 7. november 2016 - kl. 14:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Erik Klindt Andersen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 16/6273 Jobreform...2 3. 16/5340 Jobmesse Fyn 2016 - Evaluering...2 4. 16/6562 Integrationsgrunduddannelse...4 5. 15/27884 EBU - 3. budgetopfølgning 2016 - Drift...5 6. 16/9142 Beskæftigelsesplan 2017...6 7. 16/24629 EBU - Udmøntning af budget 2017-2020...7 8. 16/9527 Orientering vedr. frikommuneforsøg...8 9. 16/14320 Forslag til lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt kommuneplantillæg nr. 22...10 10. 16/24749 Anmodning om igangsætning af lokalplan og kommuneplantillæg for nyt sognehus i Glamsbjerg...12 11. Orientering...14 12. Eventuelt...15 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Dagsordenen godkendt. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 1 af 17
2. 16/6273 Jobreform Indstilling: Udviklingsdirektøren og Velfærdsdirektøren indstiller, at orientering om status i forhold til forsørgelsesydelser tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om status i forhold til forsørgelsesydelser. Sagsfremstilling: I forlængelse af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 3. oktober 2016 vedrørende Jobreform fase 1 gives der en status i forhold til forsørgelsesydelser. På mødet vil borgerservice- og digitaliseringschef Torben Christiansen og afdelingsleder Karen Ørbech give en orientering med udgangspunkt i følgende elementer: Reformens elementer i forhold til forsørgelsesydelser Overblik over sagsflowet ved kontanthjælpsloft 2-3 cases Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orientering om status i forhold til forsørgelsesydelser til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker undersøgt hos STAR om der kan indhentes statistik på ydelsesdelen. 3. 16/5340 Jobmesse Fyn 2016 - Evaluering Indstilling: Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om evaluering af Jobmesse 2016. Sagsfremstilling: Jobmesse Fyn 2016 blev afholdt torsdag den 15. september i Odense Congress Center. Det er fjerde år i træk, at de fynske jobcentre og a-kasser afholder en fælles jobmesse for jobsøgende, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Som noget nyt deltog kommunernes 10. klasser også i år. 5.500 personer besøgte messen og 115 virksomheder og uddannelsesinstitutioner deltog. Derudover var der stor mediedækning af messen - Tv2Fyn havde eksempelvis egen stand på messen og Fyns Stiftstidende dækkede messen før, under og efter. Fra Assens kommune deltog virksomhederne Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 2 af 17
Dampa Aps Hans Juel Jensen Vognmand JK El Assens kommune Et par flere virksomheder var tilmeldte, men måtte give afbud kort forinden. Alle 4 virksomheder udtrykte efterfølgende stor tilfredshed med at have deltaget i messen og vil alle gerne deltage igen næste år. En efterfølgende evaluering af messen viser i hovedtræk, at; Både virksomheder og de besøgende generelt set er tilfredse med messen Tre ud af fire besøgende oplever, at jobmessen har givet dem ny inspiration på vejen mod uddannelse og job Ni ud af ti virksomheder har haft dialog med relevante ansøgere, de eventuelt vil kontakte ved nyansættelser Flere af de interviewede borgere gik fra messen med ny inspiration til at søge inden for andre brancher Cirka en fjerdel af de besøgende fra 10. klasse løste opgaver på en app lavet til messen Ovenstående uddybes i bilaget. Lovgrundlag: Beskæftigelseslovgivningen. Økonomi: Ca. 80.000 kr. udgifterne afholdes indenfor Jobcentrets budget 2016. De samlede udgifter til afholdelse af Jobmessen er knap 1 mio. kr. Udgifterne fordeles mellem de fynske kommuner (på nær Ærø) ud fra hvor mange ledige den enkelte kommune har. Assens Kommunes andel af den samlede fynske ledighed udgør 8,1%, svarende til knap 80.000 kr. Regnskabet for messen er ikke endeligt opgjort. Men det forventes, at de faktiske udgifter ligger sig tæt op af budgettet. Fordelingsnøgle 2016 Budget - juli- 16 kr.973.668 jun-16 Antal ledige Pct. af samlet ledighed Andel af samlet udgift Assens 870 8,1 79.182,20 Faaborg-Midtfyn 971 9,1 88.374,61 Kerteminde 483 4,5 43.959,77 Langeland 239 2,2 21.752,35 Middelfart 466 4,4 42.412,53 Nordfyns 559 5,2 50.876,84 Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 3 af 17
Nyborg 540 5,0 49.147,57 Odense 5.473 51,2 498.119,74 Svendborg 1.097 10,3 99.842,38 I alt 10.698 100,0 973.668,00 Kilde: STAR"s ledighedsrapport Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Jobmesse Fyn 2016.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. 4. 16/6562 Integrationsgrunduddannelse Indstilling: Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om integrationsgrunduddannelse for borgere omfattet af integrationsprogrammet. Sagsfremstilling: 1. juli i år trådte den nye integrationsgrunduddannelse (IGU) i kraft. Formålet med ordningen er, at bibringe integrationsborgere et kvalifikationsniveau der gør, at de kan gennemføre en uddannelse eller blive ansat på en arbejdsplads på ordinære vilkår. IGU en er et 2-årigt forløb, hvor integrationsborgeren ansættes på en virksomhed i en praktikstilling. Undervejs i den 2-årige ansættelse skal vedkommende deltage i 20 ugers skoleundervisning. Undervisningen skal give vedkommende forudsætninger til at kunne gå i ordinært arbejde efterfølgende eller starte på en erhvervsuddannelse. Skoleundervisning i IGU kan bestå af: Danskundervisning AMU-kurser Forberedende voksenundervisning Almen voksenuddannelse HF-enkeltfag Uddannelsesplanen skal være fastlagt 30 dage efter, at borgeren er begyndt i praktik. I Assens kommune er der i løbet af oktober etableret 2 IGU-forløb for integrationsborgere på hhv. en grillbar og i et slagteri. 3-4 flere er på tegnebrættet. IGU-forløbet tilrettelægges individuelt, så det matcher borgerens og virksomhedens behov. Et IGU-forløb opstartes typisk med en forudgående virksomhedspraktik med Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 4 af 17
mentortilknytning, så borgeren er klædt på til IGU en. Herefter ansættes borgeren i en praktikstilling i virksomheden. Praktikken og skoleforløbet tilrettelægges efter virksomhedens behov og ønsker nogle virksomheder foretrækker, at borgeren er på uddannelse en dag om ugen, mens andre foretrækker, at vedkommende er på uddannelse i deres lavsæson. Indholdet i skoleundervisningen tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Såfremt borgeren ikke har bestået danskuddannelse skal dette være inkluderet i undervisningsplanen. I Assens kommune er LærDansk leverandør af danskuddannelse. Derudover vil skoleundervisningen ofte bestå af en række AMU-kurser indenfor den branche vedkommende er ansat i fx hygiejnekursus, brandkursus, truckkursus etc. Såfremt borgeren allerede har bestået danskuddannelse erstattes dette element af anden undervisning fx FVU. Der gøres opmærksom på, at de udmeldte tal for hvor mange IGU-forløb der er etableret på landsplan ikke er korrekte, idet Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har erfaret, at de ikke bliver orienteret om alle aftaler. Der er således formentlig etableret flere IGU er end de udmeldte 13 forløb. Mere valide data vil være tilgængelige senere på året. Lovgrundlag: Integrationsloven og beskæftigelsesloven. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. 5. 15/27884 EBU - 3. budgetopfølgning 2016 - Drift Indstilling: Direktionen indstiller, at 3. budgetopfølgning godkendes. Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. september 2016 drift Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget forelægges til godkendelse. Sagsfremstilling: Samlet set viser budgetopfølgningen for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at der forventes et mindre forbrug på 582.000 kr. Mindreforbruget er fordelt med et mindreforbrug på 616.000 kr. indenfor servicerammen og et merforbrug på 34.000 kr. udenfor servicerammen. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: (i 1.000 kr.) Forventet regnskab EBU uden overførselsadgang Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr. budget Tillægsbevilling Overførsel til 2017 368.487 368.898 369.060-411 0 0 Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 5 af 17
EBU med overførselsadgang 5.684 5.855 7.166-171 0-171 EBU i alt 374.171 374.753 376.226-582 0-171 (minus = mindreforbrug) Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Notat om den samlede budgetopfølgning.pdf EBU Samlenotat.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender 3. budgetopfølgning. 6. 16/9142 Beskæftigelsesplan 2017 Indstilling: Velfærdsdirektøren indstiller, at Beskæftigelsesplan 2017 drøftes og sendes videre til Byrådet til endelig godkendelse. Beslutningstema: Beskæftigelsesplan 2017 forelægges til politisk drøftelse og godkendelse. Sagsfremstilling: Assens Kommune udarbejder hvert år en Beskæftigelsesplan, som beskriver de aktuelle udfordringer, der er indenfor beskæftigelsesområdet, og hvilke strategier og indsatser der sættes ind med, for at håndtere disse udfordringer. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de mål Beskæftigelsesministeren udmelder for det pågældende år. Disse mål skal være retningsgivende for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats i hele landet. I juni 2016 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 2. Flere unge skal have en uddannelse 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende De 3 første mål er i vid udstrækning en videreførelse af målene de seneste år, hvilket sikrer kontinuitet i indsatsen. Målet vedrørende flygtninge og familiesammenførte, er nyt som ministermål, men det indgik også i Beskæftigelsesplan 2016 som lokalt mål i Assens kommune. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 6 af 17
Beskæftigelsesplan 2017 er ligesom i 2016 bygget op omkring de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og skitserer de største udfordringer i forhold til disse og beskriver, hvilke indsatser der er centrale for at håndtere udfordringerne. Desuden opstilles en række målbare mål for hver målgruppe. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering understøtter ministermålene med målinger på www.jobindsats.dk. Målingerne til Beskæftigelsesplan 2017 bliver først lanceret ultimo 2016. Såfremt de nye målinger vurderes bedre at kunne understøtte målene i planen end de målinger, der aktuelt er beskrevet, vil dette blive tilrettet inden planens endelige offentliggørelse i januar 2017. Beskæftigelsesplan 2017 indeholder en resultatrevision af målene i Beskæftigelsesplan 2015 samt et Fælles Fynsk Tillæg vedtaget i Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum. Der gøres opmærksom på, at Beskæftigelsesplanen både drøftes på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 8. november samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 7. november og Lovgrundlag: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Økonomi: Budget 2017. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Udmelding af ministermål 2017 Ministermål 2017 - Notat Beskæftigelsesplan 2017 - udkast okt-16 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Beskæftigelsesplan 2017 drøftes og godkendes. 7. 16/24629 EBU - Udmøntning af budget 2017-2020 Indstilling: Velfærdsdirektøren og Udviklingsdirektøren indstiller, at orientering om udmøntning af budget 2017-2020 tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om udmøntning af budget 2017-2020. Sagsfremstilling: Der er i det vedtagne budget for 2017-2020 indarbejdet en række blokke indenfor udvalgets område. Der orienteres om konsekvenserne af det indgående budgetforlig og den planlagte detailudmøntning. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 7 af 17
Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: EBU - Udmøntning af budgetforlig 2017-2020.pdf Oversigt over investeringer i 2016 og 2017 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orientering om udmøntning af budget 2017-2020 til efterretning. Der ønskes en samlet oversigt til kvartalsvis opfølgning over indsatser og planer for udvalgets område. 8. 16/9527 Orientering vedr. frikommuneforsøg Indstilling: Udviklingsdirektøren indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen vedr. frikommuneforsøget til efterretning. Beslutningstema: Sagen forelægges til udvalgets orientering. Sagsfremstilling: Den 10. oktober 2016 modtog Assens Kommune tilsagn om frikommunestatus under det overordnede tema Øget borgerinvolvering og samskabelse. Assens Kommune er frikommune til og med 30. juli 2020, hvor frikommuneforsøgsperioden udløber. Med status som frikommune indenfor ovenstående tema har Assens Kommune mulighed for at udfordre og få fritagelse fra gældende lovgivning i fritagelsesforsøg, der ligger indenfor og relaterer sig til det overordnede tema om øget borgerinvolvering og samskabelse. I forbindelse med tilsagnet om frikommunestatus orienterende Social- og Indenrigsministeriet (SIM) kommunerne om, at der imidlertid ikke kan søges om konkrete fritagelsesforsøg, der berører skatteområdet. Den 24. oktober 16 blev der i afholdt opstartsmøde i frikommunenetværket med deltagelse fra Holbæk, Slagelse, Nordfyn, Ringkøbing-Skjern, Aarhus samt Assens Kommune. Foruden de deltagende netværkskommuner deltog også to repræsentanter fra SIM. I forlængelse af tilsagnet har administrationen arbejdet videre med at konkretisere både den interne såvel som den tværkommunale organisering af frikommunearbejdet. Tværkommunalt organiseres de seks kommuner i en tværkommunal styregruppe, netværksgrupper og en koordinationsgruppe. Tværkommunale politiske møder og løbende orientering af fagudvalg og Byråd Fagudvalgene og Byrådet vil løbende blive orienteret omkring udviklingen i de forskellige frikommuneforsøg og arbejdet i det tværkommunale netværk. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 8 af 17
Foruden det administrative tværkommunale samarbejde planlægges der desuden en række politiske møder, hvor de seks borgmestre, og en øvrig politiker fra hver kommune, mødes med henblik på at udveksle erfaringer med borgerinddragelse og samskabelse og frikommuneforsøget i øvrigt. De kommunale administrationer står for planlægningen af disse. Tidsplan Der er i alt tre ansøgningsrunder om konkrete forsøg i frikommuneperioden. Fristerne er som følgende: december 2016 maj 2017 november 2017 Når de indkomne ansøgninger er behandlet, vil frikommunenetværket få en tilbagemelding på, hvilke af forsøgsønskerne regeringen vil bede Folketinget om at imødekomme. Frikommunerne vil få den endelig godkendelse, når forsøgshjemlerne er vedtaget af Folketinget og kan efterfølgende igangsætte de konkrete forsøg ved lovens ikrafttrædelse. Processen fra ansøgningstidspunktet til egentlig igangsættelse af fritagelsesforsøget varer ca. 6-7 måneder. Vedlagt som bilag 1 ses den overordnede tidsplan for frikommuneforsøget. De ovenstående tidsfrister bevirker blandt andet, at processen ift. afsøgning og udpegning af kommende fritagelsesforsøg med frist den 1. maj allerede igangsættes i slutningen af 2016/starten af 2017. Tidsplanen for Assens Kommunes interne proces er under udarbejdelse og tager udgangspunkt i de tre konkrete ansøgningstidspunkter med henblik på at sikre den fornødne tid i forhold til bl.a. den lokale politiske proces. Politisk godkendelse og forankring af alle fritagelsesforsøg Der stilles fra regeringens side ikke krav om, at der på ansøgningstidspunktet foreligger en politisk godkendelse af de konkrete ansøgninger om fritagelse blot den politiske godkendelse foreligger ved igangsættelsen af et konkret forsøg. I Assens Kommune anbefaler administrationen imidlertid, at alle fritagelsesforsøg behandles i det/de relevante fagudvalg og godkendes af Byrådet forud for afsendelse af konkrete forsøg, ligesom MED-organisationen og Medborgerrådet vil være inddraget vedr. de forskellige forsøg inden den politiske behandling. Grundet ønsket om at sikre den politiske behandling af konkrete fritagelsesansøgninger forud for afsendelse, er processen vedr. identificering og udpegning af kommende fritagelsesforsøg derfor også allerede påtænkt til igangsættelse i slutningen af 2016/starten 2017 jf. ovenstående. Faglig sparring fra ministerier og evaluering i samarbejde med KORA De forskellige fagministerier vil igennem ansøgningsperioden stå til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete forsøgsansøgninger. SIM bistand vil følge netværket og står til rådighed for sparring og rådgivning igennem hele perioden. Med henblik på at etablere et godt evalueringsgrundlag og sikre en løbende dataindsamling tilknyttes det nationale forskningsinstitut KORA som processtøtte. Assens Kommune er, sammen med de øvrige netværkskommuner, ansvarlig for at udføre de konkrete evalueringsaktiviteter. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 9 af 17
Frikommunenetværket skal på baggrund af de første indsamlede data udarbejde et fælles evalueringsnotat medio 2017. Der udarbejdes endvidere én afsluttende evaluering for netværket som indsendes til ministeriet ultimo 2020. Kommunikation vedr. frikommuneforsøget Assens Kommune udarbejder en lokal kommunikationsplan i forbindelse med frikommuneforsøget, men vil også sammen med i øvrige netværkskommuner udarbejde en fælles kommunikationsplan. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Bilag 1: Tidsplan for frikommuneforsøget Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen vedr. frikommuneforsøget til efterretning. 9. 16/14320 Forslag til lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt kommuneplantillæg nr. 22 Indstilling: Udviklingsdirektøren indstiller: At forslag til Lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt Kommuneplantillæg nr. 22 godkendes til offentliggørelse i 8 uger. Beslutningstema: Der skal træffes beslutning om godkendelse af forslag til lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt kommuneplantillæg nr. 22 til udsendelse i offentlig høring i 8 uger. Sagsfremstilling: Forslag til lokalplan 4.2-2 område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt Kommuneplantillæg nr. 22 er udarbejdet for at muliggøre etableringen af en ny dagligvarebutik i Haarby. Dagligvarebutikken vil blive placeret på Algade 32-40 og erstatte eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres en dagligvarebutik på 1200 m² samt personalefaciliteter på 200 m². Dagligvarebutikken vil blive placeret tilbagetrukket på grunden således at der vil være mulighed for parkering foran butikken ud mod Algade. Det giver en åben plads lige som på modsatte side af Algade. Der etableres et mindre beplantningsbed med Platantræer mellem parkeringsarealer og fortov på Algade. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 10 af 17
Butikken vil blive opført i mursten enten som blank- eller pudset mur i en lys farve. Tagbeklædningen vil være røde beton- eller tegltagsten på de synlige flader ud mod Algade og ud mod postvænget. Vejadgangen skal ske fra Postvænget dette gælder for kunder og varelevering. Lokalplanområde Kommuneplantillæg nr. 22 Sideløbende med lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg der skal muliggøre en tilstrækkelig grundstørrelse til den nye dagligvarebutik. Således bliver der overført et areal på 1004 m² fra rammeområde 4.2.BE.1 til rammeområde 4.2.C.1. Rammebestemmelserne forbliver uændret. Miljøvurdering Det er vurderet, at planlægningen ikke medfører væsentlig miljøpåvirkning, hvorfor der ikke gennemføres en miljøvurdering. Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering og programmer. Konklusionen er på baggrund af screeningen, er at lokalplan og kommuneplantillæg ikke vurderes til at have væsentlig indvirkning på miljøet jf. 3 stk. 2 i lov om miljøvurdering, idet planerne giver mulighed for at nedrive eksisterende bebyggelse (bl.a. bank) med henblik på at opføre en ny dagligvarebutik. De nye aktiviteter afviger derfor ikke væsentlig fra den hidtidige anvendelse af området. I forbindelse med den interne høring af forslagene har disse været sendt til udtalelse hos Haarby lokalråd. Vi har ikke modtaget nogen tilbagemelding fra lokalrådet. Lovgrundlag: Lov om Planlægning. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 11 af 17
Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til Kommuneplantillæg Forslag til lokalplan 4.2-5 Område til Centerformål Ved Algade i Haarby Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at forslag til Lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt Kommuneplantillæg nr. 22 godkendes til offentliggørelse i 8 uger. 10. 16/24749 Anmodning om igangsætning af lokalplan og kommuneplantillæg for nyt sognehus i Glamsbjerg Indstilling: Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget beslutter igangsætningen af det planmæssige grundlag for opførelse af et nyt sognehus i Glamsbjerg. Beslutningstema: Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt der skal igangsættes en planlægning for et nyt sognehus i Glamsbjerg. Sagsfremstilling: Assens kommune har modtaget en anmodning fra Glamsbjerg Menighedsråd, om igangsætningen af en ny lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg, for at skabe det nødvendige plangrundlag for opførelse af et nyt sognehus i tilknytning til Glamsbjerg kirke i Glamsbjerg. Sognehuset ønskes opført på matrikel 13au Glamsbjerg By, Køng beliggende Poul Mose Parken 500 Glamsbjerg. Arealet er på 1548 m² og er et grønt areal der er ejet af Assens Kommune. Menighedsrådet har et ønske om at købe arealet. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 12 af 17
Lokalplanområdet Baggrund Glamsbjerg (tidl. Køng) Sogn råder ikke over- og har aldrig i selve Glamsbjerg By haft sognefaciliteter, dvs. lokaler til konfirmandundervisning, mødeaktiviteter, præstekontor m.m. Dele af sognets faciliteter befinder sig i dag i Køng Præstegård, som samtidig er tjenestebolig for den ene af sognets to præster. Da langt størstedelen af sognets beboere og dermed også størstedelen af kommende konfirmander bor i Glamsbjerg, og da Glamsbjerg Sogns Menighedsråd desuden ønsker at forøge og udvikle aktiviteterne i sognet med udgangspunkt i Glamsbjerg By, har de længe haft det ønske, at der kunne etableres sognefaciliteter i byen. Menighedsrådet har vurderet at der er behov for er sognehus på 230-260 m². Menighedsrådet har nu fået bevilliget penge til køb af grund og opførelse af nyt sognehus ved Glamsbjerg Kirke. Planforhold Kommuneplan 2013-25 Arealet er beliggende indenfor kommuneplanramme 5.2.B.5 Poul Mose Parken. Kommuneplanrammen udlægger områdets fremtidige anvendelse til boligområde med tæt-lav bebyggelse. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 13 af 17
Et sognehus vil være et offentligt formål og kræves således udarbejdelsen af et kommuneplantillæg hvor arealet bliver overført til rammeområde 5.2.O.4 Glamsbjerg kirke, De gamles hjem. Lokalplan Arealet er omfattet af lokalplan O.59 Boligområde ved Glamsbjerg Kirke Poul Mose Parken. Arealet er udlagt dels til udvidelse af kirkegården, parkering og friareal og dels til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse. Opførelse af et sognehus på arealet er derfor ikke i overensstemmelse med lokalplanen og kræver således at der udarbejdes en ny for området. Lovgrundlag: Lov om Planlægning. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Sognehus - Glamsbjerg Sogn - Beskrivelse Sognehus til Assens Kommune - Nov 2016 - att. Esther Louise Jensen.docx Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender indstillingen vedrørende igangsætningen af det planmæssige grundlag for opførelse af et nyt sognehus i Glamsbjerg. 11. Orientering Sagsfremstilling: 1. Forundersøgelser i forbindelse med etablering af offshore møller i Lillebælt under åben dør ordningen. Sønderborg Kommune har på vegne af Sønderborg Forsyningsservice A/S fremsendt ansøgning til Energistyrelsen dateret den 29. august 2016 om tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med etablering af offshore møller i Lillebælt under åben dør ordningen. Projektområdet for Lillebælt Syd Havmøllepark ligger nordøst for Als, mellem Als og Helnæs på Fyn. Området er beliggende indenfor bruttoområdet udpeget af Havmølleudvalget i forbindelse med den energipolitiske aftale fra marts 2012. Sønderborg Forsyning har ved telefonisk henvendelse fra Assens Kommune meddelt, at Sønderborg Forsyning A/S driver projektet frem til, at det kan overtages af en investor, at der vil kunne opstilles 100-160 MW, at Sønderborg Kommune har brug for at opstille 120 MW, hvis de skal være CO2- neutrale og opnå deres mål, og at de gerne vil i dialog med Assens Kommune, hvis de får grønt lys for at sætte en forundersøgelse i gang. Det er aftalt med kontaktperson ved Sønderborg Forsyning A/S, at såfremt grønt lys gives, kontaktes Assens Kommune med henblik på dialog om eventuel interesse for at indgå i et projekt om opsætning af havvindmøller. 2. Lovforslag om modernisering af planloven. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 14 af 17
Den 15. august 2016 blev udvalget orienteret om de kommende planlovsændringer. Med henblik på at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark har et forslag til ny planlov været i høring fra den 19. september til den 17. august. Hovedelementerne i lovforslaget er beskrevet i vedhæftede bilag, der er et uddrag fra lovteksten. Bilaget indeholder et link til den fulde tekst i lovforslaget med bemærkninger. 3. Lokalplanen for Brylle Fritidscenter. Lokalplanen for Brylle Fritidscenter muliggør en multibane. Fritidscenteret har ansøgt om en sådan og anmeldt projektet iht. VVM-bekendtgørelsen. Assens Kommune har screenet projektet og afgjort, at projektet ikke udløser en VVMpligt. Denne afgørelse blev offentliggjort den 27. juni 2016 og derefter påklaget af omboende på vegne af Grundejerforeningen Krybilyparken. Natur- og Miljøklagenævnet har den 29. september 2016 ved formandsbeslutning truffet afgørelse om ikke at give medhold i klagen. Assens Kommunes afgørelse er dermed stadfæstet. 4. Opfølgning vedr. Virksomhedsporten. 5. Orientering om indsendt ansøgning til Den A.P. Møllerske Støttefond vedrørende taskforce for særligt udsatte familier 6. Der orienteres om status vedr. Plums arealer og dialogen med FAB om det almene boligprojekt. 7. Budget 2017 prioriterer midler til byudvikling med fokus på bosætningsbåndet. Der fremlægges en sag til politisk beslutning den 28. november, hvor der skal tages stilling til en prioriteret rækkefølge for byudviklingen med tidsplan. Da sagen vedrører den fysiske planlægning samt et prioriteret forbrug af de afsatte midler i Budget 2017 inviteres EBU og ØK til et fællesmøde den 28. november. 8. Orientering vedr. henvendelse fra Amstrup & Baggesen. Bilag: Pkt. 2 - Lovforslag om modernisering af planloven_uddrag med hovedtræk.pdf 2 Lukket Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Orientering taget til efterretning. Udvalget orienteres på et kommende møde i relation til boligplacering af flygtninge herunder særligt henset til familier med skolesøgende børn. 12. Eventuelt Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. november 2016 Intet. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 15 af 17
Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 16 af 17
Underskriftsside Dan Gørtz Erik Klindt Andersen Jens Henrik W. Thulesen Dahl Charlotte Vincent Petersen Poul Poulsen Leif Wilson Laustsen Lone Akselsen Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07. november 2016 - Kl. 14:00 Assens Kommune, 17 af 17
Bilag: 3.1. Jobmesse Fyn 2016.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 07. november 2016 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 258143/16
Notat Jobmesse Fyn 2016 Evaluering Oktober 2016 Kontaktperson: Julie Tang - dir. tlf.: 6474 7061
Evaluering af Jobmesse Fyn 2016 Ca. 5.500 personer og 115 virksomheder og uddannelsesinstitutioner deltog i Jobmessen Fyn 2016. I hovedtræk viser evalueringen af jobmessen, at: Både virksomheder og de besøgende generelt set er tilfredse med messen Tre ud af fire besøgende oplever, at jobmessen har givet dem ny inspiration på vejen mod uddannelse og job Ni ud af ti virksomheder har haft dialog med relevante ansøgere, de eventuelt vil kontakte ved nyansættelser Flere af de interviewede borgere gik fra messen med ny inspiration til at søge inden for andre brancher Cirka en fjerdel af de besøgende fra 10. klasse løste opgaver på en app lavet til messen Evalueringen bygger på: 1. Smiley-standere ved udgangen (1.251 besvarelser) 2. Spørgeskemaundersøgelse med de ledige besøgende (475 besvarelser) 3. Interviews med de ledige besøgende (59 besvarelser) 4. Spørgeskemaundersøgelse med virksomhederne (88 besvarelser) 5. Interviews med virksomhederne (18 besvarelser) 6. De unges brug af app med jobmesse-opgaver De besøgende 1. Smiley-standere ved udgangen (1.251 besvarelser) Ved udgangen fra jobmessen var der placeret to smiley-standere med spørgsmålet Har du i dag fået ny inspiration til din jobsøgning eller uddannelsesvalg? De besøgende havde mulighed for at vælge mellem fire smileys: Meget positiv (mørkegrøn), positiv (lysegrøn), negativ (lyserød) og meget negativ (mørkerød). Nedenstående figurer viser hhv. det samlede resultat og resultatet fordelt på timeniveau. Samlet set mener tre ud af fire altså, at jobmessen har været med til at give dem ny inspiration i deres uddannelses- og jobsøgning (positiv eller meget positiv). 1
2. Spørgeskemaundersøgelse med de ledige besøgende (475 besvarelser) Udbytte af messen Holdning til messen 2
Den besøgendes profil 3
4
Hvilken a-kasse hører du i? 3. Interviews med de ledige besøgende (59 besvarelser) Nedenstående skema præsenterer resultaterne fra interviews med de besøgende. Pointerne fra besvarelserne er delt ind i temaer og de besøgendes oplevelse (høj/lav) altså eksempelvis om man har haft lavt eller højt udbytte af messen. Lav Udbytte af messen Enkelte fik lavt udbytte ved messen, da de ikke ville stå i kø ved virksomhederne. En del ville gerne have haft flere konkrete jobopslag på messen, så de kunne få et hø- Høj Enkelte fik tilbud om jobsamtaler ved aktivt at spørge virksomhederne om denne mulighed. Flere snakkede med virksomheder de ikke kendte og blev 5
jere udbytte. Enkelte føler de kunne have haft større udbytte, hvis virksomhederne bedre kunne skilte, hvad de arbejdede med. Enkelte ældre følte der manglede jobs til dem. Enkelte unge ufaglærte syntes også der manglede jobs. inspireret til at søge jobs inden for nye brancher. Flere benyttede sig af Målret dit CV og følte at det hjalp dem i deres jobsøgning. Mange fik afleveret CV er og blev mere skarpe på hvad virksomhederne søger efter. Enkelte fik konkrete kontaktoplysninger på relevante personer i firmaet. Flere blev positivt overrasket over muligheden for vikararbejde. En del opdagede muligheden for efter- og videreuddannelse. Flere har fået ny motivation og gå-på-mod til at søge job. Tilfredshed med messen Flere var utilfredse med varmen i forhallen. Enkelte mente, at der var for mange mennesker (særligt i starten). Langt de fleste var meget tilfredse med messens og dens gennemførsel. Brug af jobværter De fleste vidste ikke hvad en jobvært var eller hvad de kunne bruges til. De enkelte der snakkede med en jobvært var meget glade for hjælpen og brugte dem til at finde rundt. Kommunikation med virksomheder Enkelte oplevede at virksomhederne kun snakkede internt. En del mente, at der var for lang kø ved virksomhederne. Sproglige barrierer ved nogle flygtninge/indvandrere. De fleste var glade for at snakke med virksomhederne og følte et udbytte konkrete aftaler, inspiration og ny viden (jf. Udbytte af messen ). De besøgendes forslag til fremtidige messer Informere om hvornår der er flest på messen, så man har mulighed for at komme, når der ikke er så mange. Generelt ville folk gerne have flere stande inden for egen branche. Man kunne overveje om der skulle være virksomheder inden for: Fødevarerelateret arbejde, dagligvarer, robotteknologi. Jobstatistik over mangel på arbejdskraft og dem der deltager på messen. 6
Virksomhederne 4. Spørgeskemaundersøgelse med virksomhederne (88 besvarelser) Forventninger Udbytte af messen 7
De besøgendes kvalifikationer i virksomhedernes øjne Virksomhederne peger særligt på sprogmæssige barrierer hos nogle af ansøgerne. Derudover peger de på konkrete certifikationsmangler (ADR-bevis, konstruktion af støbeforme, svejsecertifikater og php-programmering). Fremtidigt engagement 5. Interviews med virksomhederne (18 besvarelser) Nedenstående skema præsenterer resultaterne fra interviews med et udsnit af de deltagende virksomheder. Pointerne fra besvarelserne er delt ind i temaer og de besøgendes oplevelse (høj/lav) altså eksempelvis om man som virksomhed har haft lavt eller højt udbytte af messen. Lav Udbytte af messen Flere virksomheder oplevede, at flygtninge og indvandrere mangler danskkunskaber ift. at være relevante ansøgere. Flere virksomheder oplevede det som en barriere, at de besøgende ikke vidste, hvad virksomheden lavede/ikke Høj Flere virksomheder fandt mulige kandidater: Enten til et konkret job eller til fremtidige jobs. Langt de fleste virksomheder oplevede mange målrettede og motiverede jobsøgende. Flere virksomheder gav udtryk for at være glade for at kunne tale med folk og ikke bare få en 8
havde undersøgt noget på forhånd. Enkelte virksomheder ønskede flere unge besøgende. Enkelte virksomheder oplevede, at de besøgende var for lidt interesserede. online ansøgning. Flere virksomheder aftalte at tale videre med en eller flere kandidater senere eller formidle kontakten videre til andre i deres netværk. Flere virksomheder oplevede, at mange kandidater var velforberedte, hvilket gjorde det nemmere at have en god dialog. Tilfredshed med messen Få virksomheder synes at der var for mange virksomheder. Langt de fleste oplevede et højt informationsniveau op til messen. Langt de fleste virksomheder er meget tilfredse med messedagen og dens forløb. Virksomhedernes forslag til fremtidige messer Enkelte virksomheder ønsker flere påmindelsesmails om deadlines op til messen. De unge 6. De unges brug af app med jobmesse-opgaver De besøgende fra 10. klasserne havde mulighed for at bruge en app med missioner/opgaver på jobmessen, som kunne inspirere dem til at finde nye uddannelsesinstitutioner og nye brancher, som kunne være interessante. Nedenstående tabel viser hvor mange elever, der er logget ind og hvor mange, der har løst missioner fra de forskellige 10. klasser. I alt svarer det til at hver fjerde besøgende fra 10. klasse løste missionerne på jobmessen. Hold Antal der er logget ind Antal der har løst missioner Tingagerskolen 10.X 16 4 Tingagerskolen 10.Y 12 5 Tingagerskolen 10.Z 21 7 Tingagerskolen 10.E 6 3 Job 10 12 3 Huset 6 3 Blangstedgård Hold 1 16 8 Blangstedgård Hold 2 14 4 Bellinge Hold 20 10 0 Bellinge Hold 21 15 1 Bellinge Hold 22 13 0 Bellinge Hold 23 10 0 EUD 10, Assens 8 4 Øhavsskolen, Faaborg 25 10 Dagskolen 19 9 Risingprojektet Hold T 9 0 9
Risingprojektet Hold N 8 0 Risingprojektet Hold R 7 0 Camp 10 Hold 10 27 3 Camp 10 Hold 11 20 3 Camp 10 Hold 12 17 2 Vestfyns Efterskole 11 4 I alt: 22 hold 302 73 10
Bilag: 5.1. Notat om den samlede budgetopfølgning.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 07. november 2016 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 253643/16
Notat 3. Budgetopfølgning pr. 30. september 2016 - DRIFT Samlet set forventes et mindreforbrug på 4.295.000 kr. på driften. Der søges en negativ tillægsbevilling på i alt 1.780.000 kr. på Drift. Beløbet finansierer en tillægsbevilling på 600.000 kr. til Anlæg og en tillægsbevilling på 885.000 kr. til Finansiering. De resterende 295.000 kr. tilgår kassen. Tillægsbevillinger: i 1.000 kr. Beskrivelse 2016 2017 2018 2019 ØKU Risikostyring -600 ØKU-anlæg Brandalarmer på plejehjem 600 ØKU Sale- og leaseback -885 ØKU-finansiering Sale- og leaseback renter 885 ØKU ØKU's øvrige områder -1.096 MTU Indkvartering af flygtninge 1.100 KFU Haller -299 I alt -295 0 0 0 I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 3. budgetopfølgning 2016 for Assens Kommunes samlede økonomi. Regnskabsopgørelse pr. 30. september 2016 Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr budget i 1.000 kr. Det skattefinansierede område Skatter -1.741.480-1.742.320-1.742.320 840 Generelle tilskud -827.166-840.442-834.142 13.276 Refusion købsmoms 0 0 0 0 Indtægter i alt -2.568.646-2.582.762-2.576.462 14.116 Driftsudgifter - udvalg Økonomiudvalget 219.561 231.732 239.309-12.171 Innovations- og medborgerskabsudvalget 39.756 40.141 41.737-385 Miljø- og teknikudvalget 114.002 110.902 108.415 3.100 Børne- og uddannelsesudvalget 784.203 776.651 761.531 7.552 Kultur- og fritidsudvalget 61.101 60.729 60.702 372 Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 374.171 374.753 376.226-582 Social- og sundhedsudvalget 896.070 898.251 896.758-2.181 Driftsudgifter i alt 2.488.864 2.493.159 2.484.678-4.295 I alt renter -3.408-4.293-2.019 885 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -83.190-93.896-93.803 10.706 Anlægsudgifter 87.440 96.010 74.159-8.570 Jordforsyning 2.910 2.910 0 0 Resultat af skattefinansierede område 7.160 5.024-19.644 2.136 Optagne lån 0 0 0 0 Afdrag på lån 34.410 34.410 34.410 0 Øvrige finansforskydninger -5.200-5.200-4.200 0 Ændringer af likvide aktiver 36.370 34.234 10.566 2.136
Resultat af det skattefinansierede område forventes ved årets afslutning at ende med et underskud på 2.136.000 kr. Der er i det korrigerede budget forventet et underskud på 5.024.000 kr. I forbindelse med 3. budgetopfølgning viser forbrugsrapporten pr. 30.09.16 et overskud på 35.689.000 kr. Baggrunden skal primært findes i et lavt forbrug på anlæg. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger på i alt 23.668.000 kr. Tillægsbevillingerne inkluderer overførsler fra 2015 på i alt 29.168.000 kr. fordelt med 17.140.000 kr. fra drift og 12.028.000 kr. fra anlæg. Når puljen til overførsler på 14.750.000 kr. fratrækkes, er der i løbet af året giver yderligere tillægsbevillinger på 9.250.000 kr. Disse tillægsbevillinger vedrører primært anlægsbevillinger, som er fremrykkede til 2016. Beskrivelse af afvigelserne fremgår af samlenotaterne til de enkelte udvalgsområder og af anlægssagen. Der kan knyttes følgende overordnede bemærkninger til afvigelserne på DRIFT: Økonomiudvalget skønner et mindreforbrug på 12.171.000 kr., som primært kan henføres til Risikostyring, samt områder med overførselsadgang. Det omfatter bl.a. forskydning i lønudgifter, flerårige uddannelsesprojekter, overskud på statens arkiver samt planlagt indvendig vedligeholdelse af bygninger. Miljø- og Teknikudvalget skønner et merforbrug på 3.100.000 kr. primært vedrørende vejafvandingsbidrag og indkvartering af flygtninge. Modsat forventes et mindreforbrug på Naturområdet. Børne- og Uddannelsesudvalget skønner et merforbrug på 7.552.000 kr. De primære afvigelser kan henføres til Ungepensionen, som forventer et merforbrug på 2.500.000 kr., uddannelseshjælp med et merforbrug på 2.948.000 kr. og skolerne som forventer at overføre et underskud på 3.926.000 kr. til 2017. Modsat forventer dagtilbudsområdet at overføre et mindreforbrug på 2.579.000 kr. til 2017. Dagplejen forventes at balancere. Kultur- og Fritidsudvalget skønner et samlet merforbrug på 372.000 kr. Merforbruget på 671.000 kr. kan henføres til Musikskolen og Bibliotekerne. Modsat forventes et mindreforbrug på 299.000 kr. vedrørende haller pga. fremskrivning og låneomlægning. Social- og Sundhedsudvalget skønner et mindreforbrug på 2.181.000 kr. De primære afvigelser kan henføres til et mindreforbrug på 2.200.000 kr. vedr. projekt ældremilliard og borgere på kanten af arbejdsmarkedet (Opmærksomheden henledes på budgetaftalen for 2017, hvor det er besluttet, at 1.649.000 kr. skal overføres til dagtilbudsområdet til videreførelse af mere pædagogisk personale), samt et mindreforbrug på 5.085.000 kr. som følge af færre visiterede timer til hjemmehjælp. Modsat forventes et merforbrug på 3.981.000 kr. til hjælpemidler, og 2.357.000 kr. til socialt udsatte pga. ekstraordinært dyre foranstaltninger samt et stigende antal. Side 2 af 3
Servicerammen På grund af sanktionslovgivningen er det vigtigt, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Tabellen viser, at Assens kommunes serviceramme forventes at blive overholdt. Opgørelse af serviceudgifter 2016 (i 1.000 kr.) Assens Kommunes serviceramme 2016 - udmeldt af IM *) 1.745.129 Forventet forbrug serviceudgifter pr. 31/12-2016 1.744.915 Afvigelse ved 3. budgetopfølgning (minus = overskridelse) 214 *) Assens kommunes serviceramme er nedsat med 355.000 kr. iht. Borgmesterbrev af 30. juni. Ændringen skyldes dels en ændring af lov- og cirkulæreprogrammet, samt en mindre ændring af pris- og lønskønnet. Der er ved denne budgetopfølgning indregnet en forventet overførsel på 9,8 mio. kr. på drift. Tallet beror på de indkomne tilbagemeldinger fra de decentrale enheder. Det er dog erfaringen fra tidligere år, at slutresultatet bliver omkring 15-20 mio. kr. vedrørende driften. Overholdelse af den økonomiske politik Ved beskrivelse af de økonomiske mål tal er der ikke taget højde for, at overførsler fra 2016 til 2017 må forventes, at udgøre omkring 20 mio. kr. mere end beregnet ved 3. budgetforfølgning. Der er fra 2015 til 2016 overført 17,1 mio. kr. fra driften og der er ved denne budgetopfølgning indregnet forventede overførsler på 9,8 mio. kr. På anlæg er der overført 24 mio. kr. fra 2015 til 2016 og der er ved denne budgetopfølgning indregnet forventede overførsler på 11,3 mio. kr. Tabellen viser, i hvor høj grad den økonomiske politik efterkommes. Budgetoversigt og økonomiske måltal 2016 Forventet Korr. Opr. (mio. kr. netto) Måltal regnskab Budget Budget Resultat af ordinær driftsvirksomhed -100-83 -94-94 Resultat af det skattefinansierede område -35 7 5-20 Disponibel kassebeholdning -50-69 -88-88 Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen -100-393 -414-414 Resultat af ordinær driftsvirksomhed ligger 17 mio. kr. under måltallet. Der er et mål om et overskud på 100 mio. kr. og der er budgetlagt med 94 mio. kr., altså 6 mio. kr. under måltallet. Resultat af det skattefinansierede område var oprindeligt budgetlagt med et overskud på 20 mio. kr., dvs. 15 mio. kr. under måltallet på 35 mio. kr. 3. budgetopfølgning viser et forventet merforbrug på 7 mio. kr., hvilket er 42 mio. kr. under måltallet. Forskel mellem forventet regnskab og det oprindelige budget er et merforbrug 27 mio. kr., og skyldes primært overførte anlægsbevillinger fra 2015 til 2016 samt midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Den disponible kassebeholdning er beregnet til 69 mio. kr., hvilket er 19 mio. kr. over måltallet på 50 mio. kr. Der er budgetlagt med en kassebeholdning på 88. mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 393 mio. kr. ligger pænt over måltallet på 100.000 kr., men indeholder deponerede og reserverede midler vedrørende sale og lease back på 286 mio. kr. Uden deponerede midler er måltallet stadig overholdt. Side 3 af 3
Bilag: 5.2. EBU Samlenotat.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 07. november 2016 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 255648/16
Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets oprindelige bevilling udgør 15 % af Assens Kommunes samlede budget. Bevillingen indeholder budget til: Arbejdsmarkedsområdet, som dækker over de målgrupper, der varetages af Jobcentret. Det drejer sig om flygtninge, sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, fleksjobs visiterede, borgere i ressourceforløb og forsikrede ledige. Turistinformation, Udvikling Fyn, markedsføring og planlægningsopgaver. 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 374.171 374.753 376.226 0 I 1.000 kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2016 Forventet (i 1.000 kr.) regnskab Korrigeret Budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2017 EBU - uden overførselsadgang 368.487 368.898 369.060-411 0 0 EBU - med overførselsadgang 5.684 5.855 7.166-171 0-171 EBU i alt 374.171 374.753 376.226-582 0-171 (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget, at der forventes et mindreforbrug på 582.000 kr. Mindreforbruget er fordelt med et mindreforbrug på 616.000 kr. indenfor servicerammen og et merforbrug på 34.000 kr. udenfor servicerammen. Nedenfor beskrives de væsentligste afvigelser. Arbejdsmarked: På arbejdsmarkedsområdet viser budgetopfølgningen et forventet mindreforbrug på 411.000 kr. Budgetopfølgningen skal ses i lyset af refusionsreformen, der giver et stort rum for usikkerhed i fremskrivningen af det forventede forbrug. Den overordnede vurdering Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget på -1.473.000 kr. er fremkommet således: Overførsler fra 2015: -851.000 kr. Budget flyttet til/fra andre bevillinger: -622.000 kr. ved 3. budgetopfølgning er derfor, at budget og forbrug fortsat forventes at balancere. På baggrund af usikkerhederne søges der ikke om tillægsbevilling på det forventede mindreforbrug.
Mængder og økonomi på arbejdsmarkedsområdet: Ydelse Mdr. gns bruttoudgift Årlig gns bruttoudgift Mdr. gns nettoudgift Årlig. gns nettoudgift Gns. Refusions % Antal berørte gns. 2016 Ydelser med refusion: Fleksløntilskud 13.680 164.156 10.830 129.957 20,8% 72,0 Integrationsydelse 6.984 83.811 4.776 57.309 31,6% 164,4 Jobafklaringsforløb 11.931 143.177 9.396 112.748 21,3% 128,3 Kontanthjælp 11.901 142.808 9.252 111.020 22,3% 727,6 Kontantydelse 11.222 134.670 8.655 103.860 22,9% 5,2 Ledighedsydelse 14.031 168.372 10.804 129.653 23,0% 44,7 Ressourceforløb 12.033 144.395 9.574 114.892 20,4% 157,3 Revalideringsydelse 16.329 195.946 12.907 154.883 21,0% 37,8 Særlig Støtte 1.084 13.011 847 10.161 21,9% 206,2 Sygedagpenge 13.174 158.093 8.407 100.888 36,2% 573,6 Ydelser med medfinansiering: Arbejdsløshedsdagpenge 14.605 175.257 9.519 114.232 65,2% 637,5 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse 10.285 123.422 7.996 95.953 77,7% 28,8 Førtidspension 15.126 181.512 11.897 142.766 78,7% 70,1 Generelle bemærkninger til mængder og økonomi: Opgjort for januar til og med august 2016 de opgjorte tal og %-er er således et gennemsnit over året indtil nu. Der sker fortsat væsentlige korrektioner i STARs refusionsberegner - de opgjorte udgifter mv. skal derfor læses og anvendes med varsomhed. Ved ydelse med refusion betaler Assens Kommune bruttoydelsen til borgeren, og modtager herefter refusion fra staten Ved ydelse med medfinansiering betaler A-kassen (A-dagpenge og Arbejdsmarkedsydelse) og Staten (Førtidspension) bruttoydelsen til borgeren, og kommunen opkræves derefter en medfinansieringsandel I kolonne fire og fem (fremhævet med fed skrift) ses Assens kommunes udgift til en gennemsnitsborger på den pågældende ydelse hhv. månedsvis og på årsbasis For førtidspension, fleksløntilskud og ledighedsydelse er der kun opgjort på personer omfattet af de nye refusionsregler pr. 1. januar 2016 Førtidspension ligger under SSU ydelsen er blot med for at skabe et overblik Det må forventes at flere vil søge og være berettiget til særlig støtte, i forbindelse med indførelsen af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timerreglen. Særlig Støtte er ikke en forsørgelsesydelse, men en ekstraordinær hjælp til borgere, som ikke på baggrund af forsørgelsesydelsen kan afholde en uforudset udgift. En del borgere er ved indgangen til juli overgået fra kontanthjælp til integrationsydelse, fordi de ikke opfylder opholdskravet om at have boet i Danmark i 7 af de seneste 8 år. Det betyder, at gennemsnittet på disse ydelser ikke er så anvendelige i et fremadrettet perspektiv især i forhold til gns. antal berørte, gns. refusionsprocenterne og gns. nettoudgifter. Refusionsprocenten den andel af udgifterne som staten afholder ligger generelt lavt og tæt på den nedre grænse på 20 % refusion. Det betyder, at det er borgere med lang anciennitet, og generelt langt fra arbejdsmarkedet, som fylder både i forhold til indsatser og økonomien på beskæftigelsesområdet. For A-dagpenge og Sygedagpenge er der højere til- og afgang af borgere uden anciennitet på en offentlig forsørgelsesydelse. Dermed sænkes den gennemsnitlige kommunale andel af finansieringen af en gennemsnitsborger. Det bemærkes dog, at der også på disse ydelser er en del borgere med varigheder ud over 1 år, og dermed en høj kommunal finansieringsandel. Erhvervsfremme, boligpolitik og bosætning: Der forventes et merforbrug på 99.000 kr. indenfor erhvervsudvikling, som vil blive søgt overført til 2017. Der er derudover et mindreforbrug vedr. branding på 270.000 kr. som vil blive søgt overført til 2017 til udarbejdelse af en ny Erhvervs- og vækststrategi ifølge EBU s møde 15. august 2016.
Bilag: 6.1. Udmelding af ministermål 2017 Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 07. november 2016 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 161457/16
Bilag: 6.2. Ministermål 2017 - Notat Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 07. november 2016 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 161455/16
NOTAT 24. juni 2016 Beskæftigelsespolitiske mål for 2017 J.nr. 16/03931 Arbejdsmarkedspolitik TFH Med henblik på at sætte fokus på de områder, hvor der er behov for en styrket indsats i kommunerne, udmelder beskæftigelsesministeren hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år, som skal danne udgangspunkt for kommunernes beskæftigelsesplaner. Kommunerne har mulighed for at adressere andre lokale udfordringer, samt arbejde med målene på den måde, som er mest relevant for det enkelte jobcenter. STAR udmelder på baggrund af hvert mål nogle indikatorer, som kan bruges som pejlemærker for målenes udvikling. STAR stiller indikatorerne til rådighed på jobindsats.dk, som de enkelte kommuner kan benytte som supplement til den lokale opfølgning på indsatsen. Forslag til beskæftigelsespolitiske mål for 2017 Nedenfor er der angivet forslag til fire beskæftigelsespolitiske mål for 2017, der understøtter regeringens og beskæftigelsesministerens udmeldinger på beskæftigelsesområdet, herunder ambitionen om at få flere i arbejde og at opkvalificere arbejdsstyrken for at matche virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. De beskæftigelsespolitiske mål sætter fokus på de områder, hvor der er særligt behov for ekstra indsats og fokus i kommunerne og jobcentrene i 2017. 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 2. Flere unge skal have en uddannelse
Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca. 100.000 personer frem mod 2020. Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenfør- te først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 2
Bilag: 6.3. Beskæftigelsesplan 2017 - udkast okt-16 Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 07. november 2016 - Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 242013/16
Beskæftigelsesplan 2017 Assens Kommune Version 1- oktober 2016