Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi



Relaterede dokumenter
Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Assentoftskolen skoleåret

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Spørgsmål og svar om den nye skole

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Princip for undervisningens organisering:

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

SKOLEREFORM forældreinfo

Orienteringsmøde om skolereformen

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereform 2014

Sådan gør vi på Gl. Hasseris Skole

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Spørgsmål og svar om den nye skole

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Hvornår skal vi i skole?

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Spørgsmål og svar om den nye skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Forældreguide til den nye folkeskolereform

MØLLESKOLEN August 2014

Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

FOLKESKOLEREFORM 2014

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Reformens hovedindhold.

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Implementering af skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereform din og min skole

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Spørgsmål og svar om den nye skole

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Folkeskolereformen 2013

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Princip for undervisningens organisering

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Oplæg for deltagere på messen.

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. -klar til folkeskolereformen

StudieZonen. Skovvejens Skole

Hvad er der med den der skolereform?

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Så er vi ved at være i mål..!

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Princip for Undervisningens organisering

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Kære forældre. Om skolefusionen

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Værdigrundlag og principper

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Kære forældre på Spurvelundskolen

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

StudieZonen. Skovvejens Skole

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Ødis Skole. Værdigrundlag

Proceslinje for folkeskolereform

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

- et informationsbrev fra ledelsen.

Læsebånd Friskolen Østerlund

Beskriver af de nye arbejdsformer

Transkript:

Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes ud end tidligere. Bl.a. er skoledagen blevet længere og mere varieret. Vi vil derfor i det følgende orientere om en række af de tiltag, vi lokalt har planlagt ved netop Frejlev Skole. Læsebånd og fællessamling Med folkeskolereformen kommer en ny aktivitet: den understøttende undervisning. Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene, og lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Vi ønsker at anvende en del af den understøttende undervisning til et læsebånd på alle årgange. Et læsebånd er et modul, der ligger som et bånd hen over ugeskemaet. I modulet er der fokus på læsning. Formålet er at øge elevernes læsehastighed, læseforståelse og motivation samt understøtte fagene vha. fagligt relaterede tekster. Indholdet vil variere mellem HJ-områderne, og læsning skal derfor forstås bredt. I indskolingen vil der således ofte være fokus på højtlæsning og sproglig opmærksomhed, mens der i overbygningen vil være mere fokus på læsning af fagtekster, obligatoriske romaner, forfatterskabslæsning, informationssøgning mm. Ligeledes kan der i læsebåndet indgå skriftlige aktiviteter. At skrive sig til læsning er således en anerkendt og virksom metode til optimering af læsekompetencer. Ikke mindst i indskolingen. Der kan i læsebåndet endvidere indgå læsning af fremmedsprog, ligesom tekster kan være såvel digitale som analoge. Læsebåndet er placeret de første 25 minutter af skoledagene mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Under læsebåndet er alt pædagogisk personale tilknyttet en klasse, men fordelingen kan variere, så det bliver muligt at tilgodese mindre eller større elevgrupper efter behov. Vi tilstræber så vidt muligt, at den lærer, der skal have det efterfølgende modul, står for læsebåndet. Således vil fagene kunne understøttes relevant, og der vil blive en glidende overgang fra læsebåndet til det første fagmodul på skemaet. Skoleforvaltningen Frejlev Skole Frejlev Skolevej 7 www.frejlev-skole.dk 9200 Aalborg SV www.frejlev-skole.dk frejlevskole@aalborg.dk frejlev-skole@aalborg.dk

Det er vigtigt, at eleverne er klar når læsebåndet starter, og er der i perioder tale om individuel stillelæsning, skal bøger og tekster være lånt på forhånd, så læsebåndet anvendes til læsning frem for at finde teksterne. Der forventes koncentration og ro på skolen under læsebåndet. På fredage vil morgenmodulet på 25 minutter blive anvendt til fællessamlinger i hjemområderne. Her vil det være muligt for såvel lærere / pædagoger som elever at kunne videreformidle vigtig information, lave fremvisninger af større og mindre projekter, komme med kreative indslag, eller få en fælles læseoplevelse. F.eks. oplæsning af elevernes egne digte mm. den almindelige idrætsundervisning fokusere på bevægelse, der ikke efterfølgende kræver badefaciliteter. Området motion og bevægelse vil løbende blive formet og udvidet i takt med, at erfaringsgrundlaget vokser, og de fysiske rammer muliggør det. Hovedparten af aktiviteterne vil finde sted udendørs. Motion og bevægelse På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse fremover indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Der vil i løbet af året, med elevindflydelse, blive udarbejdet en aktivitetsplan, som rammer bredt på årgangene. Der vil blive udarbejdet et kompendium med idéer/lokaliteter til forskellige aktiviteter og oprettet et aktivitetsdepot i hvert hjemområde med forskellige remedier til brug i aktiviteterne. Endelig vil vi løbende søge øget inddragelse af foreningslivet i undervisningen. Motion og bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets byrum og naturarealer samt i klasseværelset. Den ekstra motion afvikles årgangsvis. F.eks. 3 klasser med 3 pædagoger/lærere med tre forskellige aktiviteter/værksteder. Målet med undervisningen er at understøtte den fleksible motion og bevægelse. Bl.a. ved at tilpasse og udvide skolens fysiske rammer ved mindre projekter som optegning af boldbaner mm. i skolegården. Aktiviteterne/værkstederne vil i modsætning til 2/5

Studietid Når eleverne efter sommerferien møder op på Frejlev Skole, skal de som alle andre skoleelever vænne sig til en længere skoledag. Til gengæld kan de glæde sig over at få færre traditionelle lektier for. Frejlev Skole ønsker at minimere elevernes hjemmearbejde. I stedet skal skoledagen indeholde studietid, hvor eleverne kan fordybe sig i fagene og få støtte fra lærere og pædagoger i fordybelsen. Fra skolestart august 2014 bliver studietid derfor et nyt, obligatorisk element på skemaet ved Frejlev Skole. Studietid erstatter det gængse lektiebegreb. Da studietiden er skemalagt, bør hovedparten af træningsopgaverne laves på skolen. I visse tilfælde vil der dog være dele af studietiden, der finder sted i hjemmet. I hjemområde 1 f.eks. højtlæsning, og i alle områder præsentation af færdige produkter for forældrene, eller øvelser, der kræver hyppig træning. F.eks. tabeltræning. I hjemområde 2 og 3 begrænses studietid i hjemmet herudover til større opgaver som stil eller større læseopgaver som f.eks. romanlæsning. Større læseopgaver kan også tilrettelægges, så der anvendes tid fra såvel læsebånd, studietid i skolen og studietid i hjemmet. Studietiden anvendes til træningsopgaver med udgangspunkt i fagområder, eleverne tidligere er blevet undervist i. Træningen tager så vidt muligt udgangspunkt i den enkeltes elevs kompetenceområde og zone for nærmeste udvikling. Klasseteamet sikrer, at mængden af træningsopgaver svarer til den tid, den enkelte elev har til rådighed. Hertil kommer, at den enkelte elev selv fører logbog over arbejdet i studietiden. Studietiden varierer i praksis i de 3 hjemområder. Elevinddragelse og klasselærerfunktion I HJ1 er eleverne i egen klasse med en kendt lærer/pædagog. Indholdet defineres af klasseteamet. Fra skolestart august 2014 bliver elevinddragelse vægtet, idet eleven er medansvarlig for egen læring og udvikling. I HJ2 har man træningscafeer i dansk, matematik og tysk/engelsk. Som udgangspunkt vil klasselærerfunktionen fremover være delt mellem to lærere i hvert team. Således ønsker vi i højere grad at kunne varetage den enkelte elevs og klasses interesser og behov. I HJ3 har man træningscafeer i dansk, naturfag, matematik og sprogfag. I studietiden vil der være en lærer/pædagog med kompetencer inden for træningsområderne. Har en elev særlige vanskeligheder, kan der evt. yderligere tilknyttes en pædagog med henblik på støtte. Eleven inddrages i den faglige, personlige og sociale udvikling gennem en klar og tydelig bevidstgørelse af faglige og sociale mål. Bl.a. via løbende samtaler, den formelle elevsamtale samt skole-hjemsamtalerne. 3/5

Der vil i den forbindelse evt. blive anvendt en elektronisk logbog (udvalg af produkter, formulerede individuelle mål). For yderligere at højne elevinddragelsen bliver elevrådet tilført flere voksenressourcer, ligesom det vil blive et fokuspunkt at anvende elevernes egne kompetencer som videreformidlere af viden. Bl.a. ved at indføre en elev-mentor-ordning i HJ3, hvor elever med særlige faglige eller sociale kompetencer vejleder og hjælper andre, eller ved at skolens valghold bliver aktive i forskellige hverv. Valgholdet i idræt kan f. eks. med fordel indgå i skolens lege-patrulje, it-valgholdet hjælpe elever på mellemtrinnet, ligesom valgholdet i naturfag kan indgå i skolens miljøråd og være bannerførere for økologi og bæredygtighed på skolen. Valgholdene bliver så vidt muligt tilrettelagt på tværs af 7.-9. årgang. Er der på en specifik årgang relativt få elever, der ønsker et bestemt fag, vil disse således ofte kunne komme på et hold i kombination med elever fra de øvrige årgange. Der er ikke på forhånd givet et overordnet maksimum elevtal pr. fag, da det optimale elevtal vil variere fagene imellem. Valgholdene bliver primært halvårlige, men kan afhængigt af indhold også tilrettelægges over såvel kortere som længere perioder. Udover de mere gængse valghold vil der bl.a. også blive mulighed for at vælge kinesisk, friluftsskole, talentundervisning og bæredygtighed. I samarbejde med DGI og den lokale idrætsforening vil vi desuden tilbyde en træner / lederuddannelse, hvor eleverne bl.a. skal i praktik i en klub. Eleverne ønsker uden prioritering tre valgfag. De valgte fag er bindende. Flexdag og skole-hjem-samarbejde Hertil kommer, at eleverne fortsat vil blive synligt involverede i venskabsklasser på tværs af årgange, gå-bus, skolebestyrelse og mange andre relevante områder. Fra august 2014 udføres det pædagogiske personales arbejde inden for en fastlagt timeramme/mødetid på skolen. Udover denne er der fortsat afsat et antal timer til forældremøder, sociale arrangementer, skolefest mm. efter kl. 17. Valgfag De enkelte klasseteams vil desuden kunne bookes til skole-hjem-samtaler i en fast ugentlig, undervisningsfri træffetid. Fra skolestart august 2014 afløser obligatoriske valgfag de nuværende P-fag i 7., 8. og 9. årgang. For at øge muligheden for personalets interne og eksterne samarbejde og mødeaktiviteter planlægges endvidere en flexdagsordning. 4/5

I praksis bliver der tale om et tidsrum, f.eks. tirsdage fra kl. 12-16, hvor 4 lektioner er fastlagt til afholdelse af møder og andet samarbejde i de forskellige teams. Dette giver ikke ændringer i elevernes skemaer, hvor der fortsat vil være fastlagt tid til almindelige skoleaktiviteter. Disse kan til gengæld variere i både indhold og form afhængig af teamets planlægning og dispositioner. Aktiviteter kan således være både kreative som boglige. I tilfælde hvor en lærer/pædagog er fraværende vil der i alle klasser være etableret en vikarkasse med relevante materialer til de gængse fag, så vikarerne kan varetage en god undervisning. Flexdagen er gældende i HJ2 og HJ3. I HJ1 har eleverne kortere skoledage, hvilket gør det muligt for personalet her at tilrettelægge samarbejdstid mm. mere fleksibelt. Frejlev Skole maj 2014 5/5