Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Relaterede dokumenter
Oplæg for deltagere på messen.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Hvad er der med den der skolereform?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Folkeskolereformen 2013

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Hyldgård Ny folkeskolereform

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Folkeskolereform 2014

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN.

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Skolereform i forældreperspektiv

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Et fagligt løft af folkeskolen

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Spørgsmål og svar om den nye skole

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolereform har tre overordnede formål:

Velkommen til valgmøde

Folkeskolereformen i København

Skolereform din og min skole

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Folkeskolereform 2014

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Assentoftskolen skoleåret

Din og min nye skole

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Velkommen til kontaktforældremøde

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

Løvvangskolen. Velkommen til

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Skolereform & skolebestyrelse

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Deltagere: 21 kontaktforældre, 2 lærer-repræsentanter, skoleleder og tre medlemmer fra skolebestyrelsen

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

NY læringsreform aug. 14

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

Spørgsmål og svar om den nye skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Spørgsmål og svar om den nye skole

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Proces omkring implementering af ny skolereform

Hvornår skal vi i skole?

MØLLESKOLEN August 2014

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Transkript:

1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1

2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof Lotte /Lene 11.10 12.00 Finn Juel Larsen næstformand Skole og Forældre 12.00 12.30 Frokost 12.30 14.15 Finn Juel Larsen næstformand Skole og Forældre /kaffe 14.15 14.30 Opsamling Side 2

3 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt - danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD-undersøgelser i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen Vi udvikler ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale tilstrækkeligt Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse - og matematikfærdigheder, og for mange elever henvises til specialundervisning Danmark har relativt få fagligt stærke elever Side 3

4 Gør en god skole endnu bedre! Tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis For at opfylde målene bygger reformen på tre overordnede indsatser: 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenkling Side 4

5 Uddybende kommentarer omkring mål og indsatser Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre Det skal være spændende at gå i skole Folkeskolen skal være indrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder i deres fag. Lærerne skal nyde respekt og tillid. Side 5

6 Loven om folkeskolen vedtaget ved 3. behandling den 20. december 2013. Reformen træder i kraft i august 2014, tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Med reformen lægges der op til øget fokus på mål- og resultatstyring i folkeskolen baseret på få, klare nationale mål, forenkling af fælles mål samt øget fokus på viden og resultater. Den samlede ambition er, at eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Side 6

7 En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring I undervisningen indgår fremover fagopdelt undervisning i fagene samt understøttende undervisning, som supplement og understøttelse af den fagopdelte undervisning. Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde inklusiv pauser på: 30 timer for 0. klasse til 3. klasse 33 timer for 4. klasse til 6. klasse 35 timer for 7. klasse til 9. klasse Side 7

8 Vil du stille krav til dine børn, at de skal deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse? Nej Ved ikke Ja Side 8

9 Fra undervisning til læring Fra Hvad laver du? - til Hvad lærer du? Fra input til outcome Side 9

10 Den fagopdelte undervisning udvides. En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag; indgår både i den fagopdelte og understøttende undervisning Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde Flere valgfag og fra 7. klasse Valgfag gøres obligatorisk for 7.- 9. klasse Styrkelse af idrætsfagets status ved at faget indgår i rækken af prøvefag til udtræk til 9. klasseprøverne Side 10

11 1. og 2. kl. Fagdelt undervisning Understøttende undervisning Bevægelse/ Motion Lektiehjælp / faglig fordybelse Pausetid I alt 750 63 150 80 157 1.200 15,05 % Pausetid Årsbasis 18,75 1,58 3,75 2,00 3,93 30 Ugebasis Side 11

12 Eliteklasser og idræt som prøvefag. Skolen skal udfordre og udvikle alle elever også de elever, der har et særligt sportsligt talent. Det foreslås derfor, at det gøres muligt at oprette særlige eliteidrætsklasser i 7.-10. klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes talent giver de bedst mulige rammer til at kunne træne. Eleverne optages i de særlige klasser på baggrund af deres sportslige talent. Idræt som prøvefag. For at styrke idrætsfagets status og øge elevernes faglige udbytte af undervisningen, placeres idræt i rækken af prøvefag. Det er hensigten, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin skal udarbejde et oplæg, som danner grundlag for en mundtlig/praktisk prøve. Ved prøven skal eleverne gennem oplæg, dialog og praktiske øvelser demonstrere tilegnede kundskaber og færdigheder i faget. Side 12

13 Den understøttende undervisning skal understøtte den fagopdelte undervisning, som læreren har ansvaret for. Kan varetages af lærere, men også af pædagoger eller andre med relevante kompetencer Kan konverteres til fagopdelt undervisning Mulighed for dispensation og veksling til to voksne i klassen Motion og bevægelse i gennemsnit dagligt i 45 minutter; indgår både i fagopdelt undervisning som idræt eller i den understøttende undervisning Obligatorisk tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, målrettet både de fagligt stærke og de fagligt svage elever Skolen skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund med større inddragelse af det lokale idræts-, kulturog foreningsliv samt forpligtende samarbejde med de kommunale musik- og billedskoler Side 13

14 De opgaver, som ikke-læreruddannet personale kan varetage, kan fx vedrøre: Pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil Lektiehjælp og anden form for træning Motion og bevægelse Sprogstimulering Dele af samarbejdet med forældrene Sammenhængen mellem skolefritidsordning og skole Udvikling og social træning af eleverne Elevadfærd, problemløsning og ro i klassen Overgang fra dagtilbud til skole Introduktion til skolen ved tidlig start i SFO Samarbejde mellem idræts-, kultur- og foreningsliv Ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen Personlig støtte Forskellige opgaver på skolebiblioteket Andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning Side 14

15 20-20-60 Beslutning i Den understøttende undervisning udmøntes med minimum 20 % lærere, minimum 20 % pædagoger og 60 % andre. Side 15

16 Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Side 16

17 SFO Skolernes fritidstilbud SFO 1 reduceres til en ugentlig åbningstid på 23,5 timer det første år derefter 21,5 timer Forældrebetalingen fastsættes til 1200 kr. pr. måned i SFO SFO 2 - forældrebetalingen bibeholdes, men åbningstiden kan evt. flyttes Side 17

18 Kompetenceudvikling Børnehaveklasselederne i 0. klasse Engelsk i 1. klasse Tysk i 5. klasse Håndværk og Design Idræt i 9. klasse som prøvefag Udvikle undervisningsforløb til tysk i 5. og 6. klasse Lederuddannelse Linjefagsuddannelser Side 18

19 Messe den åbne skole Program: 14.15 Trivselsprogrammet 15.00 Mentale ombygninger 15.00 Udeskoler 17.00 Faglokaler der emmer af fag og et opgør med hjemmeklassen! Skoletjenesten i landbrug og fødevarer Ungdomsskolen Vesthimmerlands Gymnasium Skraldeskolen - Renovest Cykelmuseet Aalestrup Levende landsby Folkekirkens Skoletjeneste (giver endelig besked) Vesthimmerlands Museum Stenalder-centeret Støtteforeningen for Johannes V. Jensen museet Vesthimmerlands Biblioteker Kulturskolen Herregården Hessel Børn i bevægelse Aars Amatør Astronomer Erhvervsskolerne Side 19

20 Den åbne skole Hvilken forskel kommer den åbne skole til at gøre på jeres skole? Side 20

21 Side 21

22 Fokusgrupper Folkeskolereformens særlige indsatsområder er samlet i fokusgrupper. For at opnå størst mulig ejerskab og skabe platforme til gensidig inspiration og dialog arbejdes der på flere niveauer både centralt og decentralt. Side 22

23 Tiltag i Vesthimmerland ledelse m.m. Byrådet har afsat 1 mio Professionel ledelseskraft med fokus på samskabende processer i leder- og medarbejdergrupper skolernes ledelsesteam. Frem til december 2014 KL s 3 dages uddannelsesforløb (camp 19) med fokus på ledelsens rolle i forbindelse med implementering af folkeskolereformen Hvordan ser elevernes varierede og motiverende skoledag ud på din skole om 5 år? Hvordan vil I på skolen øge elevernes læring og trivsel? Hvad er jeres skoles næste skridt i digital læring og undervisning? Hvordan skal de fysiske rammer ændres eller anvendes på en anden måde for at fremme elevernes læring og trivsel? Skolebestyrelserne Dialogmøde Temalørdag for skolebestyrelserne den 25.01.2014 Elevrådene Samarbejde med Danske skolelever om kursusdag den 6.03.2014 Side 23

24 Tiltag i Vesthimmerland - Undervisning / læring Lederne under Kultur, Plan og Fritid er informeret om lovudkastet til skolereformen Møde med DGI Nordjylland Forvaltningen har deltaget i Nordjyllands Kulturskolers møde med Marianne Jelved Vesthimmerlands Museum, Limfjordsmusset, Ungdomsskolen, Vesthimmerlands Biblioteker, Kulturskolen, DGI Nordjylland, afdelingschefen for Kultur, Plan og Fritid samt skolelederne har afholdt temadag vedr. samarbejdet om den understøttende undervisning Spotkurser for lærere Engelsk i 1. klasse 2. fremmedsprog fra 5. klasse Håndværk og Design De folkeoplysende foreninger den 16.01.2014 understøttende undervisning Møde med tilmeldte aktører på Messe den 12. februar 2014 Messe den 18. marts 2014 Målgruppen er lærere, pædagoger og andre i folkeskolen (alle interesserede er velkomne) Indhold: Alle, der har noget at tilbyde i relation til uformelle læringsmiljøer, skoletjenester og andet i forhold til elevernes læring Oplæg ved konsulent om skolens indretning Side 24

25 Yderligere oplysninger http:///borger/barn/folkeskolereform/ Side 25