Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse udarbejdet et elektronisk spørgeskema med 38 spørgsmål, der tilsammen belyser, hvilke erfaringer skolerne på nuværende tidspunkt har med elementerne i reformen. reformen. Børn og Unge har I det følgende opsamles de væsentligste punkter og hovedkonklusioner. På udvalgets møde 28. januar 2015 præsenteres desuden hovedpunkter vedrørende apv, sygefravær, undervisningstimetal og opfølgning på de faglige mål. Derudover orienteres om ledelsesopfølgning. Spørgeskemaet blev sendt ud til alle skoleledere til besvarelse i uge 49. Alle skoler har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaet er inddelt i forskellige emner; den åbne skole, understøttende undervisning, motion og bevægelse, skolebestyrelsen mm. Skolernes besvarelser er samlet i en række tabeller (bilag 1). Spørgsmålene i spørgeskemaet er udvalgt bl.a. for at følge op på de væfor at kunne give en præcis besvarelse af spørgeskemaer fra KL og Undervisningsministeriet fx i forhold til lærerpædagogsamarbejdet og organiseringen af skoledagen. Fire af spørgsmåle- sentligste tiltag i reformen og ne er fra forhandlingsudvalget/aarhus-aftalen. De sidste tre spørgsmål er medtaget for at få skolernes egen kommentarer til, hvilke elementer af folkeskolereformen de har fokus på lige nu samt hvilke udfordringer de ser i den nærmeste fremtid og hvor de har behov for understøttelse. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 8260 Viby J Sagsnummer: Sagsbehandlere: Stine Jepsen Lars Olsen Direkte telefon: 2058 5182 4185 7117 Direkte e-mail: stije@aarhus.dk larol@aarhus.dk Da implementeringen af reformens elementer skal ses over en treårig perioi tillæg til den løbende ledelsesmæssige opfølgning fra område- de, vil der chefen blive fulgt op systematisk på arbejdet med reformen ca. en gang årligt i form af spørgeskemaundersøgelser. Undersøgelserne kan således anvendes til at følge skolernes udvikling med udgangspunkt i nuværende status samt til at identificere fremtidige prioriteringer og fokusområder. Der afrapporteres til Rådmand og Børn og Unge-udvalget. Undersøgelsen i hovedtræk Undersøgelsen viser, at skolerne er godt i gang med at realisere folkeskolestået og står over for en stor opgave med implementeringen af reformens mange elementer. Der er efter reformen. Skolerne har spørgeskemaundersø-
gelsen blevet fulgt på de skoler, hvor endnu ikke alle kommunale og/eller nationale bestemmelse var blevet implementeret. Undersøgelsen viser også, at der her i implementeringsperiodens første fase er forskel på, hvor langt skolerne er, og i hvor stor udstrækning de gør brug af reformens muligheder. Den åbne skole Alle skoler har i skoleåret 2014/15 én eller flere samarbejdspartnere. De fleste af skolerne samarbejder i indeværende skoleår med ungdomsuddannelser (88 % af skolerne) og ungdomsskolen (83 %) samt med idræts- foreninger (67 %) (jf. spg.1/bilag 1). Side 2 af 5 73 % af skolerne vurderer, at der blandt læreren kun i nogen eller mindre grad er kendskab til portalen om den åbne skole herunder ULF-tilbud. 17 % af skolelederne svarer, at de ikke kender til lærernes kendskab til portalen om den åbne skole herunder ULF-tilbud (jf. spg.3/bilag 1). Motion og bevægelse Motion og bevægelse indgår på langt de fleste skoler både i den fagopdelte og i den understøttende undervisning og varetages typisk af både lærere og pædagoger, dog med en overvægt af lærere i udskolingen (jf. spg.4 og 5/bilag 1). Understøttende undervisning Af undersøgelsen fremgår det, at den understøttende undervisning typisk ligger spredt ud over hele skoledagen og typisk varetages af både lærere og pædagoger, dog med en overvægt af lærere i udskolingen (jf. spg.8 og 9/bilag 1). Samtidig svarer lidt over halvdelen af skolerne, at lærere og pædagoger kun i nogen eller mindre grad samarbejder om indholdet i den understøttende undervisning (jf. spg.9/bilag 1). I den understøttende undervisning er der på nuværende tidspunkt i meget høj eller i høj grad fokus på elevernes trivsel (88 % af skolerne) og det fagrelaterede indhold (66 % af skolerne). Koblingen mellem teori og praksis er det, der er mindst fokus på (jf. spg.7/bilag 1). På baggrund af svarene om skolernes arbejde med inkluderende læringsmilspg. 35/bilag 1) tegner der sig et billede af, at den understøttende undervisning og lektiehjælp begge er elementer, der fremmer arbejdet med jøer (jf. inkluderende læringsmiljøer. 30 % af skolelederne mener, at den understøttende undervisning og lektiehjælp i meget høj grad eller i høj grad har bidraget til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Henholdsvis 57 % og 60 % mener, at elementerne i nogen grad har bidraget til arbejdet. 26 % mener, at den øgede mulighed for holddannelse har bidraget til arbejdet med inkluderede læringsmiljøer. Da holddannelse i sig selv, er tænkt som et element, der øger muligheden for at differentiere undervisningen, kan det være væsentligt at have et fokus på, hvad der ligger til grund for, at dette element endnu ikke har medført en øget mulighed for at arbejde med inkluderende læringsmiljøer.
59 % af skolerne mener, at den længere skoledag - i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad - bidrager til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Lektiehjælp og faglig fordybelse På langt de fleste skoler deltager over halvdelen af eleverne i lektiehjælp og faglig fordybelse. På 31 skoler deltager over 90 % af indskolingseleverne. På kun 14 skoler deltager over 90 % af eleverne i udskolingen. Undersøgelsen viser således, at deltagelsen i lektiehjælp og faglig fordybelse falder i takt med, at klassetrinnet stiger (jf. spg.12/bilag 1). Side 3 af 5 Lektiehjælp og faglig fordybelse varetages typisk kun af lærere i udskolingen, mens den i indskolingen og på mellemtrinnet typisk varetages af lærere og pædagoger (jf. spg.10/bilag 1). Øvrige Med byrådsbeslutningen af 26. marts 2014 blev det frivilligt for skolelederne, hvorvidt der skal dannes et pædagogisk råd, eller om medarbejderinddragelse i den pædagogiske udvikling tilrettelægges på anden vis. Ca. 36 skoler har valgt ikke at bibeholde Pædagogisk råd, men at sikre medarbejderinde på anden vis fx i form af faglige møder, eksisterende eller nye ud- dragelse valg (jf. spg.29/bilag 1). I budget 2014-1717 åbnede byrådet for, at skolerne kan tilbyde 1-2 eksterne repræsentanter plads i skolebestyrelsen. På nuværende tidspunkt er der kun eksterne repræsentanter i syv skolebestyrelser (jf. spg.19/bilag 1). I forhold til, hvilke af reformens elementer skolerne har fokus på i den nærmeste fremtid, peger 21 skoler på, at motion og bevægelse er et fokuspunkt lige nu. 19 skoler nævner organiseringen fx; en længerevarende og mere varieret skoledag, skemalægning, linjeopdeling, årsplaner og samarbejdsstrukturer som et fokuspunkt. 16 skoler angiver, at lektiehjælp og faglig fordybelse, og målstyret undervisning og evaluering er i fokus lige nu (jf. spg.36/bilag 1). Skolerne oplyser selv om en række udfordringer i den nærmeste fremtid. 13 skoler nævner, at organiseringen dvs. planlægning af det kommende skoleår, styrkelse af samarbejdet, fagteam/teamsamarbejdet er en udfordring. Syv skoler nævner arbejdstidsaftalen fx; tid til møder jf. de 35-timers tilste- deværelse, tid til forberedelse, sammenhæng mellem opgaver og resurser og tid til samarbejdet er en udfordring (jf. spg.37/bilag 1). Seks skoler nævner, at ledelsesudfordringen for tiden er, at støtte læreren i at gå fra undervisning til læring, at sikre god trivsel og et godt arbejdsmiljø. Seks skoler peger også på, at målstyret undervisning og evaluering er en udfordring (jf. spg.37/bilag 1). Skolerne giver udtryk for, at der er et behov for yderligere understøttelse og videndeling i forbindelse med reformen. Det som flest skoler peger på, at der
er behov for understøttelse til, er målstyret undervisning og evaluering, videndeling samt ledelse fx; ledelse af læring og feed back samt elevcentreret ledelse (jf. spg.38/bilag 1). Forhandlingsudvalget har udarbejdet fire spørgsmål om Aarhus-aftalen (jf. spg. 20-23/bilag 1) og HRKT har bidraget med følgende kommentarer: Side 4 af 5 Forhandlingsudvalget har med sine spørgsmål bl.a. ønsket at få en større viden om, hvordan skolerne har anvendt de forskellige muligheder, der er for at skabe sammenhæng mellem pædagogiske visioner og en sammenhængende arbejdsdag for medarbejderne. Disse muligheder kan sammen med de aftalte justeringer af Aarhus-aftalen, aftalen, være med til at skabe en større flek- sibilitet og smidighed. Besvarelserne viser, at det specielt er anderledes lektionslængde og pausestruktur, som skolerne i meget højere grad har gjort brug af i sin tilrettelæggelse af strukturen. Muligheden for øget anvendelse af holddannelse er derimod slet ikke anvendt på halvdelen af skolerne. Besvarelserne viser også, at 26 % af skolerne har øget antallet af planlægningsperioder for eleverne, og at 28 % af skolerne har øget antallet af planlægningsperioder for medarbejderne. Forhandlingsudvalget har også ønsket viden om og opmærksomhed på skolernes tilrettelæggelse af bilag 1-drøftelserne i forhold til at sikre, at drøftelserne gennemføres med involvering af repræsentanter for de forskellige dele af det pædagogiske personale. Skolernes besvarelser viser, at skoleledelserne generelt har en stor opmærksomhed på at inddrage TR og AMR, og at skolerne har en samarog mødestruktur, der skal understøtte et godt samarbejde og højt bejds- informationsniveau. Mange skoler har allerede nu planer for drøftelserne omkring kommende skoleår. Det er disse planer og samarbejdsstrukturer, som et fælles arrangement i januar for skolernes ledelser og TR skal understøtte og give ret- ning. Den videre proces og kommunikation Skolerne informeres om resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. I forbindelse med implementeringen af reformen er der nedsat et Advisory board for Fællesfunktionernes fremadrettede understøttelse af folkeskolerekredsen af interessenter dvs.; ÅLF, BUPL, FOA, ÅS, DTLÅ og FU Lederforeningen. Der er ligeledes tilknyttet ad hoc ekspertise fra fx Aarhus Universitet, VIA, UCC Storkøbenhavn og Børn og unge- formen, der består af byrådet. Resultaterne drøftes i Advisory boardet med henblik på at aftale,
om der er indsatser, der skal prioriteres i år to af implementeringen. Resulta- terne drøftes ligeledes i Styregruppen for Fællesfunktionernes understøttel- se af folkeskolereformen. Såfremt udvalget har emner eller spørgsmål som de ønsker medtaget i den kommende spørgeskemaundersøgelse søgelse kan disse medtages. Side 5 af 5