Aktuelt nyt om fodring Rudolf Thøgersen og Ole Aaes, Dansk Kvæg - 53 -
Toksinanalyser i foder, blod og mælk Nye grænseværdier foreslået i EU EU-kommissionen har i 2004 udsendt et såkaldt arbejdsdokument med forslag til grænseværdier for Fusariumtoksinerne deoxynivalenol (DON) og zearalenon (ZEA) i foderstoffer (Tabel 1). Aflatoksin B1 og meldrøjer er de eneste mykotoksiner, som der i dansk lovgivning i dag er grænseværdier for (Bekendtgørelse om foderstoffer nr. 998 af 12. oktober 2004, Bilag 6). Tabel 1. Foreslåede maksimum indhold af DON og zearalenon i foderstoffer til kvæg (basis 12% vand). Fodertype DON Zearalenon mg/kg (ppm) Tilskuds- og fuldfoderblandinger til kalve (under 4 måneder), lam og kid 2,0 Tilskuds- og fuldfoderblandinger til kvæg (over 4 måneder), får og geder 4,0*) Korn- og kornprodukter bestemt til direkte opfodring 7,0 / 8,0 **) Tilskuds- og fuldfoderblandinger til kalve og malkekøer 0,5 Korn og kornprodukter bestemt til produktion af foderblandinger 1,0 2,0 *) En delegation foreslog en maksimumgrænse på 2 mg/kg **) Korn og kornprodukter opfodret direkte må højest indeholde denne maksimumgrænse og desuden må indholdet i den samlede ration ikke overstige grænseværdien for tilskuds- og fuldfoderblandinger. De foreslåede grænseværdier for tilskuds- og fuldfoderblandinger ligger meget tæt op ad de vejledende tyske grænseværdier, som vi hidtil har støttet os til. Den eneste forskel består i, at den i EU foreslåede grænseværdi for DON i foder til malkekøer er 4,0 ppm, mens den tyske grænseværdi er 5,0 ppm. Normalt niveau af Fusariumtoksiner i årets danske majsensilage Resultater fra det hollandske laboratorium Blgg Ooesterbeek viser, at indholdet af Fusariumtoksinerne DON og zearalenon i dansk majsensilage fra 2004 stort set svarer til indholdet, som blev fundet i Dansk Kvægs undersøgelse af majsensilage fra 2003. Generelt giver de hidtidige undersøgelser af Fusariumtoksiner i foder til kvæg ikke anledning til bekymring. Enkelte prøver over grænseværdien Blgg oplyser i en pressemeddelelse, at 70 % af de 125 undersøgte prøver havde et indhold af DON på under 1 ppm, 23 % indeholdt mellem 1 og 2 ppm, mens 7 % af prøverne indeholdt over 2 ppm. Menko Kolk fra Blgg oplyser, at et par af disse prøver indeholdt mere end 4 ppm. 96 % af prøverne indeholdt mindre end 0,1 ppm zearalenon. Det højeste indhold af zearalenon blev målt til omkring 0,2 ppm. I Dansk Kvægs undersøgelse af sidste års majsensilage havde 80 % af prøverne et indhold af DON på under 1 ppm, 16 % havde mellem 1 og 2 ppm, mens 4 % indeholdt mellem 2 og 3 ppm. - 54 -
Blgg bruger egen grænseværdi Blgg skriver, at de har strammet deres egen risikovurdering af Fusariumtoksiner og at de sætter grænseværdien for DON til 1 ppm. Denne grænseværdi gælder normalt for grise, der anses for at være langt mere følsom overfor Fusariumtoksiner end kvæg. Blgg angiver ikke nogen dokumentation for at bruge denne grænseværdi til kvæg, men skriver at et indhold af DON på over 1 ppm kan give sundhedsproblemer især i kombination med andre toksiner som zearalenon. Indholdet af zearalenon i alle de undersøgte prøver er imidlertid på et meget lavt niveau. Vær opmærksom på hvede Landscentret Planteavls monitering af Fusariumtoksiner i vinterhvede viser, at der kan være et højt indhold af DON i vinterhvede med majs som forfrugt og der samtidig anvendes pløjefri dyrkning. I disse tilfælde er der i 2004 i gennemsnit fundet et indhold af DON på 17 ppm. Derfor skal kvægbrugere især være opmærksom på problemer med Fusariumtoksiner, hvis de fodrer med store mængder hvede, der er dyrket efter majs og uden pløjning. Desuden skal man være opmærksom på majsafgrøder, der har været udsat for stress eller er høstet meget sent. Giftighed af DON og zearalenon hos kvæg Fusariumtoksiner inddeles i forskellige grupper efter deres kemiske struktur og toksiske virkning. De vigtigste er trichotecener, zearalenon og fumonisiner. Trichotecenerne, der er den vigtigste gruppe, inddeles yderligere efter deres kemiske struktur i A- og B- trichotecener. Under A-trichotecenerne hører blandt andet T-2 toxin og HT-2 toxin. Under B-trichotecenerne hører blandt andet deoxynivalenol (DON), nivalenol (NIV) og fusarenon X. A-trichotecenerne har en væsentlig højere toksicitet end B-trichotecenerne. DON anses for at være det vigtigste Fusariumtoksin og betragtes som en indikator for om der er andre skadelige Fusariumtoksiner i foderet. Trichotecenerne absorberes hurtigt fra mavetarmkanalen, men bliver til gengæld også hurtigt udskilt og akkumuleres derfor ikke i nogen steder i organismen. Kun sporbare mængder er fundet 24 timer efter optagelse eller intravenøs injektion. Studier hos kvæg indikerer, at trichotecenerne i stor udstrækning omdannes til langt mindre toksiske metabolitter i vommen. Trichotecener inhiberer proteinsyntesen og syntesen af RNA og DNA. Trichotecenerne påvirker desuden cellemembraner ved blandt andet at forstyrre omsætningen af fosforlipider. Stoffer som E-vitamin, ascorbinsyre og selen beskytter mod trichotecenernes induktion af frie radikaler. Kvæg er tilsyneladende ret tolerante overfor DON, fordi DON i stor udstrækning omdannes til den meget mindre toksiske metabolit Deepoxy-DON i vommen. Enkelte videnskabelige undersøgelser har vist en lille negativ effekt ved lidt over 6 mg/kg DON i foderet, mens der i andre studier ingen effekt har været af op til 12 mg/kg hos malkekøer. I et langtidsstudie på 10 uger blev der ingen effekt fundet af en optagelse af 43 104 mg DON pr. dag på hverken foderoptagelse eller mælkeproduktion. Der findes ingen data for effekten af DON på immunsystemet. Zearalenon har stærk østrogen effekt og kan derfor påvirke reproduktionen. Zearalenon omsættes hurtigt i vommen til α-zearalenon og β-zearalenon. α-zearalenon har cirka 4 gange så stor østrogen effekt som zearalenon hos rotter, men alligevel anses zearalenon kun for at have mindre betydning hos kvæg. Doser på 1 mg/kg har givet reproduktionsforstyrrelser hos kvæg. - 55 -
Toksinanalyser af blodprøver ved ELISA-tests er utroværdige Diagnosticering af toksinforgiftning i kvægbesætninger er i høj grad baseret på blodprøveundersøgelser, hvor indholdet af mykotoksiner er blevet analyseret ved en ELISA-metode af det tyske laboratorium Biocheck i Leipzig. Typisk udtages blodprøver af 3 5 tilfældige køer. I mange besætninger er fundet indhold af Fusariumtoksiner på 100 200 µg pr. liter. Der findes ingen officielle grænseværdier, men nogle rådgivere angiver et niveau på 10 15 µg pr. liter som grænseværdi. Er denne værdi overskredet skulle besætningen angiveligt være forgiftet af toksiner. Dansk Kvæg har været skeptisk overfor ELISA-metoden til analyse af blodprøver. Derfor blev 2 blodprøver i september 2004 undersøgt dels på Steins Laboratorium A/S (LC- MS/MS metode), dels ved Biocheck (ELISA-metode) og dels ved et Østrigsk laboratorium (Chromatografisk metode). Der blev ikke påvist toksiner i de analyserede prøver, hvorimod DON metabolitter blev påvist i meget små koncentrationer på Steins Laboratorium A/S. I december 2004 blev der undersøgt yderligere 4 blodprøver. Disse parrede prøver blev sendt dels til Steins Laboratorium A/S, hvor de blev analyseret med LC-MS/MS, og dels til BioCheck, hvor de blev undersøgt med ELISA-metoden. På Steins Laboratorium A/S blev prøverne undersøgt for nedenstående forbindelser, der med undtagelse af Ochratoxin, alle er Fusariumtoksiner eller nedbrydningsprodukter (metabolitter) af Fusariumtoksiner: Toksin Detektionsgrænse Ochratoxin A 0,005 Zearalenon 0,005 Alfa Zearalenon 0,02 Beta Zearalenon 0,02 Fumonisin B1 0,01 Fumonisin B2 0,01 T-2 toxin 0,05 HT-2 toksin 0,05 Diacetoxyscirpenol 0,05 Monoacetoxyscrpenol 0,1 T-2 triol 0,1 Deoxynivalenol (DON) 0,05 3-acetyl-DON 0,02 15-acetyl-DON 0,05 Deepoxy-DON 0,05 Resultaterne af ringtesten er vist i tabel 2. Biocheck påviste i alle tilfælde et mere end 100 gange højere indhold af DON end Steins Laboratorium A/S. Steins Laboratorium A/S påviste til gengæld nedbrydningsproduktet deepoxy-don, der er et langt mindre giftigt nedbrydningsprodukt, der dannes i vommen. Indholdet af deepoxy-don var 3-5 gange højere end indholdet af DON, hvilket tyder på, at der er sket en betydelig nedbrydning af DON i vommen. Resultaterne viser, at analyse for indhold DON i blodprøver ved ELISA-tests er utroværdige. - 56 -
Tabel 2. Indhold af Fusariumtoksiner og metabolitter i blodprøver analyseret med ELISA og LC-MS/MS hos henholdsvis Biocheck og Steins Laboratorium A/S. Ko-nr. DON Deepoxy- T-2 toksin DON Biocheck Steins Steins Biocheck Steins ELISA LC-MS/MS LC-MS/MS ELISA LC-MS/MS µg /L µg/kg µg/kg µg/l µg/kg 993 120 1,1 2,9 0,9 < 0,15 1022 115 0,48 2,8 < 0,1 < 0,15 1186 125 0,53 2,2 < 0,1 < 0,15 1215 160 <0,40 2,6 < 0,1 < 0,15 Ingen risiko for fødevaresikkerheden Generelt vurderer forskere og myndigheder, at Fusariumtoksiner ikke udgør et problem for fødevaresikkerheden. Selv ved fodring med meget høje niveauer af Fusariumtoksiner er der ikke fundet Fusariumtoksiner i mælk. Derimod er der fundet lave niveauer af den langt mindre toksiske metabolit deepoxy-don. Der ikke påvist indhold af de ovenfor nævnte Fusariumtoksiner og metabolitter ved screeninger af silotankmælk fra mejerierne hos Steins Laboratorium A/S. Ved undersøgelse for de samme toksiner og metabolitter i en besætning med et relativt højt indhold af DON i majsensilage (op til 4 ppm) blev der påvist lave indhold af metabolitten deepoxy-don i mælk fra 8 ud af 11 undersøgte køer, men der blev ikke fundet indhold af DON eller andre Fusariumtoksiner og metabolitter. Kilder SANCO/0064/2004 rev. 2 og SANCO/0065/2004 rev. 2. (ANNEX I to Directive 2202/32/EC of the European parliament and the Council of 7 May 2002 on undesirable substances in animal feed.). - 57 -
Betydning af snitlængde for foderoptagelse og struktur Høstmetoden og den teoretiske snitlængde har stor betydning for partikellængden i den høstede grovfoderafgrøde. Formålet med at finsnitte afgrøden er at opnå den bedst mulige ensilagekvalitet og de mindst mulige tab ved at sikre de bedst mulige betingelser for komprimering af afgrøden i siloen, de biologiske ensileringsprocesser, udtagning af ensilage fra siloen. Partikellængden i ensilagen har imidlertid også stor betydning for den fysiske strukturværdi for koen. De anbefalede snitlængder for græs, majs og helsæd til ensilering er kompromisser mellem hensynet til at sikre koens behov for struktur til at opretholde en god vomfunktion og hensynet til at opnå den bedst mulige ensilagekvalitet. Kun lille betydning af snitlængde for foderoptagelsen Forsøg med forskellig snitlængde i ensilage viser forskellig virkning på foderoptagelsen. Det skyldes blandt andet, at forsøgene er lavet med forskellig kraftfoderandel. I nogle forsøg, hvor der udelukkende er fodret med ensilage eller kun små mængder af kraftfoder, har en kort snitlængde øget foderoptagelsen. Andre forsøg har vist, at virkningen af snitlængde aftager med stigende kraftfoderandel og ved 50% kraftfoder er der ingen virkning. I en dansk undersøgelse udført på Silstrup Forsøgsstation blev der ikke fundet signifikant forskel i foderoptagelsen af græsensilage opsamlet med finsnitter, opsamlervogn eller ballepresser. Her var kraftfoderandelden 48 58%. I et forsøg med forskellig snitlængde i majshelsæd på Forskningscenter Foulum blev der fundet tendens til en lavere foderoptagelse med stigende snitlængde. Kristensen & Ingvartsen (2003) konkluderer, at finsnitning sandsynligvis kun har betydning for foderoptagelsen, når der fodres med en lille mængde kraftfoder, men ikke har nogen betydning ved fodring med lidt større mængder kraftfoder. Betydning for tyggetid Køernes tyggeaktivitet har stor betydning for at opretholde et stabilt vommiljø og en god vomfunktion, fordi køernes sekretion af spyt indeholdende natriumbikarbonat er stærkt relateret til tyggeaktiviteten. Koens samlede tyggeaktivitet er summen af tyggetid ved foderoptagelsen og drøvtygningstid. Flere forsøg ved Landbohøjskolen har vist, at snitlængden især påvirker tyggetiden i forbindelse med foderoptagelsen (Tabel 1). Derimod er der ingen signifikant virkning af snitlængden på drøvtygningstiden. Det skyldes, at der under foderoptagelsen sker en større findeling af foderet ved lang snitlængde på grund af den større tyggeaktivitet end ved den korte snitlængde. Det betyder, at der er betydeligt mindre forskel i partikelstørrelsen af det foder som synkes end i det optagne foder. I vomindholdet var der ingen signifikant forskel i partikelstørrelsen mellem de forskellige snitlængder. - 58 -
I fæces var der heller ingen signifikant forskel i partikelstørrelsen. Derimod var der en interessant tendens til, at partikellængden var stigende med faldende snitlængde i ensilagen. Denne tendens er set i andre forsøg og skyldes formentlig, at der er et mindre effektivt flydelag i vommen ved den korte snitlængde. Det betyder, at større partikler nemmere kan passere ud af vommen. En høj andel af store partikler i gødningen er derfor tegn på, at der er for lidt fysisk struktur i koens foderration. Forsøget på Landbohøjskolen blev udført på både Jersey og RDM køer. Målingerne viste, at Jersey køerne tyggede næsten dobbelt så lang tid som RDM køerne på den samme græsensilage. Betydning af græsensilagens snitlængde for tyggetid og partikelstørrelse gennem fordøjelseskanalen (Sehic, 2003). Teoretisk snitlængde Signifikans 10 mm 19 mm Usnittet Tørtstofprocent 40,0 40,5 39,5 Tyggetid Foderoptagelse, minutter/kg tørstof 32 35 42 * Drøvtygning, minutter/kg tørstof 64 63 68 NS Tyggetid i alt, minutter/kg tørstof 96 98 110 * Partikelstørrelse, APL*) Ensilagen, mm 24 36 248 *** Boli, gennemsnit, mm 15 20,8 33,1 *** Vomindhold, mm 4,8 5,1 5,5 NS Fæces 1,62 1,59 1,42 NS *) APL: Aritmetrisk partikellængde Anbefalede teoretiske snitlængder Generelt anbefales følgende teoretiske snitlængder ved høst til ensilering: Græs og kløvergræs: 20 50 mm Helsæd af korn og ærter: 20 30 mm Majshelsæd (> 28% tørstof): 9 10 mm (I kombination med græsensilage) Majshelsæd (> 28% tørstof): 15 mm (Ved fodring med stor andel majsensilage) Majshelsæd (< 28% tørstof): 15 mm Kilder Kristensen, V.F. & Ingvartsen, K.L., 2003. Forudsigelse af foderoptagelsen hos malkekøer og ungdyr. I: Kvægets Ernæring og Fysiologi, Bind 1 Næringsstofomsætning og fodervurdering. Danmarks JordbrugsForskning, p. 511 564. Sehic, A., 2003. Betydningen af græsensilagens snitlængde for tyggeaktiviteten og partikellængden i boli, vomindhold og fæces hos køer. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, 78 pp. - 59 -