Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde Kvalitet og Evaluering Tværgående Uddannelsesudvikling

Indhold Introduktion... 4 Opbygning af vejledningen... 5 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag... 7 Kvalitetskriterium 1.1 uddannelsernes attraktivitet... 7 Kvalitetskriterium 1.2 adgangskvotient for kvote 1-ansøgere... 8 Kvalitetskriterium 1.3 gennemsigtighed og åbenhed... 8 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse... 10 Kvalitetskriterium 2.1 uddannelsens rammer og støttefunktioner... 10 Kvalitetskriterium 2.2 ud- og indgående mobilitet... 11 Kvalitetskriterium 2.3 frafald og gennemførelse... 12 Kvalitetskriterium 2.4 klageprocedurer... 13 Kvalitetskriterium 2. 5 censorrapporter... 14 Kvalitetskriterium 2.6 dialogmøde om uddannelseskvalitet... 14 Kvalitetsområde III: Studiemiljø... 16 Kvalitetskriterium 3.1 trivsel... 16 Kvalitetskriterium 3.2 undervisningsmiljøvurdering... 17 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag... 19 Kvalitetskriterium 4.1 sikring af vidensaktiviteter... 19 Kvalitetskriterium 4.2 antal ph.d.er og ph.d.-studerende... 20 Kvalitetskriterium 4.3 antal producerede vidensprodukter i UC-Viden... 20 Kvalitetskriterium 4.4 rekruttering af medarbejdere... 21 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter... 22 Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter... 22 Kvalitetskriterium 5.2 de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter... 23 Kvalitetskriterium 5.3 høj studieintensitet målt i timer og trivsel... 24 Kvalitetskriterium 5.4 karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt... 25 Kvalitetskriterium 5.5 undervisernes pædagogiske kompetencer... 25 Kvalitetsområde VI: Professionskompetence og professionsudøvelse... 27 Kvalitetskriterium 6.1 aftagervurdering af dimittendernes kompetencer... 27 Kvalitetskriterium 6.2 dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans... 28 Kvalitetskriterium 6.3 ledighed... 29

Bilag 1: Kvalitetskriterium 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere... 30 Bilag 2: Kvalitetskriterium 2.2 Ud- og indgående mobilitet... 31 Bilag 3: Kvalitetskriterium 2.3 Frafald og gennemførelse... 32 Bilag 4: Målepunkt 2.3.2 Gennemførelse på normeret tid... 33 Bilag 5: Kvalitetskriterium 4.2 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende... 34

Introduktion 4 Introduktion Denne vejledning er udformet som redskab til det obligatoriske kvalitetsarbejde på UCL s uddannelser. Størstedelen af de aktiviteter, der tilsammen udgør UCL s kvalitetssikring og -udvikling, udmøntes lokalt på hver uddannelse. Det betyder, at de fleste uddannelsesfaglige medarbejdere især skal forholde sig til uddannelsens egne kvalitetsprocedurer i det daglige. Herværende vejledning præciserer de krav, der gælder på tværs af uddannelser i UCL. Vejledningen henvender sig dermed især til medarbejdere og ledere med ansvar for den uddannelseslokale udmøntning. Nedenstående oversigt viser de seks kvalitetsområder, der udgør strukturen for UCL s kvalitetssikring og -udvikling. Inden for hvert kvalitetsområde specificerer ét eller flere kvalitetskriterier UCL s fortolkning af området. Nogle kvalitetskriterier er alene relevante for grunduddannelserne. Andre gælder for både grund- og efteruddannelser. De enkelte kriteriers relevans er angivet i oversigtens sidste kolonne. Kvalitetsområde Kvalitetskriterium UCL-relevans 1.1 Uddannelsernes attraktivitet Grund- og efteruddannelser I. Rekruttering og optag 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Grunduddannelser 1.3 Gennemsigtighed og åbenhed Grund- og efteruddannelser 2.1. Uddannelsens rammer og støttefunktioner Grund- og efteruddannelser 2.2. Ud- og indgående mobilitet Grunduddannelser II. Planlægning og gennemførelse af uddannelse 2.3 Frafald og gennemførelse Grunduddannelser 2.4 Klageprocedurer Grund- og efteruddannelser 2.5 Censorrapporter Grund- og efteruddannelser 2.6 Dialogmøde om uddannelseskvalitet Grund- og efteruddannelser III. Studiemiljø 3.1 Trivsel Grund- og efteruddannelser 3.2 Undervisningsmiljøvurdering Grunduddannelser 4.1 Sikring af vidensaktiviteter Grund- og efteruddannelser IV. Vidensgrundlag 4.2 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende Grund- og efteruddannelser 4.3 Antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Grund- og efteruddannelser 4.4 Rekruttering af medarbejdere Grund- og efteruddannelser

Introduktion 5 Kvalitetsområde Kvalitetskriterium 5.1 De studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter UCL-relevans Grund- og efteruddannelser V. Kvalitet i studieaktiviteter 5.2 De studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Grunduddannelser 5.3 Høj studieintensitet målt i timer og trivsel Grunduddannelser 5.4 Karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Grund- og efteruddannelser 5.5 Undervisernes pædagogiske kompetencer Grund- og efteruddannelser VI. Professionskompetence og professionsudøvelse 6.1 Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Grund- og efteruddannelser 6.2 Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans Grund- og efteruddannelser 6.3 Ledighed Grunduddannelser Opbygning af vejledningen I det følgende er hvert enkelt kvalitetsområde beskrevet. Hvert af de tilhørende kvalitetskriterier er dels beskrevet med en kort tekst, dels med angivelse af det eventuelle målepunkt, som UCL anvender til opgørelse af uddannelsernes målopfyldelse. For de elementer i kvalitetsarbejdet, som understøttes af en fælles UCL-procedure og/eller af en af UCL s stabsfunktioner, er dette angivet. Kravene til uddannelsernes kvalitetsarbejde er beskrevet i opsummeret form med links til de aktuelle vejledninger og skabeloner, der uddyber ansvar, krav og procedurer. Den ledelsesmæssige opfølgning og den interne sikring (fx intern audit), der knytter sig til arbejdet med de enkelte kvalitetskriterier, er også beskrevet. For de kvalitetskriterier, hvor uddannelsernes målopfyldelse opgøres i den fælles beretningsproces, følger processen den samme grundmodel: Periode/deadline Primo februar (10.2) Primo feb. medio marts Aktivitet Uddannelserne modtager opgørelse af målopfyldelse (datagrundlag) fra Ledelsessekretariatet. Kvalitetskonference på uddannelserne, hvor uddannelseschef og kvalitetskoordinator præsenterer målopgørelsen til drøftelse m. uddannelsens medarbejdere.

Introduktion 6 Medio marts Medio marts medio maj Primo juni (1.6) Ultimo juni Primo juli Primo sept. (1.9) Primo oktober Uddannelseschef sender uddannelsesberetning til vicedirektør. Efter vicedirektørens godkendelse præsenteres uddannelsesberetning for A) uddannelsesudvalg og B) på dialogmøde med uddannelsens studerende. Vicedirektør modtager endelig version af uddannelsesberetning fra uddannelseschef. Vicedirektør sender områdeberetning til prorektor. Prorektor godkender områdeberetninger. Institutionsberetning drøftes og godkendes i Strategisk Ledelse. Institutionsberetning drøftes og godkendes af UCL s bestyrelse. De præcise datoer i beretningsprocessen varierer fra år til år. Deadlines meldes altid skriftligt ud til uddannelserne af enhed for Kvalitet og Evaluering inden kalenderårets udgang.

Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag 7 Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag Kvalitetsområdet Rekruttering og optag omfatter UCL s monitorering af søgning til uddannelserne og af de studerendes karakterniveau fra den adgangsgivende uddannelse. Kvalitetsarbejdet omfatter desuden UCL s procedurer til sikring af, at potentielt kommende studerende har adgang til aktuelle informationer om uddannelseskvaliteten. Kvalitetsområdet Rekruttering og optag omfatter i alt tre kvalitetskriterier. I. Rekruttering og optag Kvalitetskriterium UCL-relevans 1.1 Uddannelsernes attraktivitet Grund- og efteruddannelser 1.2 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere Grunduddannelser 1.3 Gennemsigtighed og åbenhed Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 1.1 uddannelsernes attraktivitet Søgningen til UCL s uddannelser udgør et målbart udtryk for uddannelsernes attraktivitet. UCL opgør kriteriet som uddannelsens andel af 1. prioritetsansøgninger på landsplan, og målopgørelsen afspejler dermed den enkelte uddannelses markedsandel. Målepunkt 1.1.1 for UCL s grunduddannelser: Uddannelsens attraktivitet. Der er for hvert udbud følgende vækst i markedsandelen i procentpoint pr. år i forhold til 2014: 2015 = 0,1; 2016 = 0,2; 2017 = 0,3. Målepunkt 1.1.1 for UCL s efteruddannelser: Uddannelsens attraktivitet. For efteruddannelserne opgøres attraktiviteten på baggrund af vækst i STÅ. Målsætningen er, at UCL s andel af sektorens samlede STÅ-produktion er højere end året før. Ledelsessekretariatet præsenterer løbende opdaterede data om og analyser af uddannelsernes optag og udvikling i STÅ på www.data.ucl.dk For kvalitetskriterium 1.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s.5-6).

Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag 8 Kvalitetskriterium 1.2 adgangskvotient for kvote 1-ansøgere De studerendes karakterer fra adgangsgivende uddannelse er et målbart udtryk for deres teoretiske forudsætninger ved studieoptag. UCL regner et passende højt indgangsniveau som en del af forudsætningen for at fastholde et højt niveau i studieaktiviteterne og for de studerendes mulighed for at gennemføre en påbegyndt uddannelse. Målepunkt 1.2.1 Adgangskvotient for kvote 1-ansøgere. Den ønskværdige grænsekvotient for uddannelserne er opstillet i bilag 1. Højst 10 % af de optagne i kvote 1 har en grænsekvotient lavere end den ønskværdige. For kvalitetskriterium 1.2 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Uddannelseschefen sætter i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør et ønskværdigt minimumsniveau for kvote 1-ansøgeres grænsekvotient. Denne kvotient skal godkendes af direktionen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Ved negativ afvigelse fra den fastsatte adgangskvotient for mere end 10 % af de optagne studerende igangsættes monitorering af gruppens gennemførelse af moduler og frafald. Kvalitet og Evaluering leverer data til uddannelsescheferne. Kvalitetskriterium 1.3 gennemsigtighed og åbenhed UCL s uddannelser formidler centrale kvalitetsdokumenter på www.ucl.dk for at sikre kommende studerende og borgere adgang til information om uddannelseskvaliteten. Formidlingen sker i henhold til bekendtgørelse af lov nr. 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. 1, der opstiller krav om, at følgende præsenteres: Uddannelsernes mål, fagudbud og læseplaner mv. Pædagogisk praksis. Aktuel karaktergivning afgivet med ekstern censur. Fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse (gælder kun grunduddannelser). Beskæftigelse (gælder kun grunduddannelser). Aktuelle evalueringer. Andet som findes væsentligt for belysning af uddannelseskvaliteten. HR og Kommunikation præsenterer i samarbejde med Kvalitet og Evaluering de obligatoriske informationer om uddannelseskvaliteten på www.ucl.dk. 1. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=24912ogexp=1

Kvalitetsområde I: Rekruttering og optag 9 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelserne leverer det obligatoriske materiale til HR og Kommunikation, herunder dokumenter om uddannelsens mål, fagudbud og pædagogiske praksis. Det er uddannelseschefens ansvar løbende (min. 2 gange årligt) at vurdere, om alle relevante informationer om uddannelsens mål, fagudbud og læseplaner mv. er formidlet. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse.

Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 10 Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse Kvalitetsområdet Planlægning og gennemførelse af uddannelse omfatter UCL s initiativer til sikring af velfungerende rammer for uddannelsesaktiviteterne. Det gælder sikring af, at de eksisterende faciliteter understøtter de studerendes læreprocesser, monitorering og håndtering af frafald samt procedurer for uddannelsernes opfølgning på censorrapporter. Kvalitetsarbejdet omfatter desuden sikring af de studerendes mulighed for at gennemføre studieophold i udlandet, for at klage over prøver og studieaktiviteter og for at deltage i systematisk dialog om kvaliteten af egen uddannelse. Der er syv kvalitetskriterier knyttet til UCL s kvalitetsarbejde på området for Planlægning og gennemførelse af uddannelse. II. Planlægning og gennemførelse af uddannelse Kvalitetskriterium UCL-relevans 2.1. Uddannelsens rammer og støttefunktioner Grund- og efteruddannelser 2.2. Ud- og indgående mobilitet Grunduddannelser 2.3 Frafald og gennemførelse Grunduddannelser 2.4 Klageprocedurer Grund- og efteruddannelser 2.5 Censorrapporter Grund- og efteruddannelser 2.6 Dialogmøde om uddannelseskvalitet Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 2.1 uddannelsens rammer og støttefunktioner Det er centralt for de studerendes læring og for kvaliteten af studieaktiviteterne, at der er velfungerende rammer og støttefunktioner på uddannelsesinstitutionen. Det gælder blandt andet studieadministration, skema, bibliotek og IKT. UCL s grunduddannelser bruger undersøgelsesredskabet Stud_PULS til at skaffe sig viden om de studerendes oplevelse af uddannelsens rammer og støttefunktioner. UCL s efteruddannelser får viden om dette gennem modulevalueringer.

Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 11 Målepunkt 2.1.1. for UCL s grunduddannelser: Uddannelsens rammer og støttefunktioner. Årets Stud_PULS-resultater viser, at mindst nedenstående % andel af de studerende for hvert af uddannelsens udbudssteder har et belastningsniveau under 40 % på hovedområdet Uddannelsesinstitutionen : 2015: 74 % (jf. udviklingskontrakt) 2016: 77 % 2017: 80 % Målepunkt 2.1.1. for UCL s efteruddannelser: Uddannelsens rammer og støttefunktioner. For efteruddannelserne gælder, at mindst 75 % af svarene i modulevalueringerne skal udtrykke tilfredshed med læringsudbytte og praktiske forhold (spørgsmål 2 og spørgsmål 8) Det er lokale Stud_PULS-koordinatorer for henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, der rådgiver grunduddannelserne om konkrete forhold vedrørende Stud_PULS-undersøgelser. Stud_PULS-spørgeskemaer udsendes til de studerende fra centralt hold 2 i samarbejde med UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration. For kvalitetskriterium 2.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Grunduddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i manual for afvikling af Stud_PULS og omfatter introduktion af de studerende til Stud_PULS (herunder kobling af undersøgelsen til uddannelsens øvrige studieaktiviteter). Efteruddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i evalueringsprocedure for efteruddannelser. For både grund- og efteruddannelser omfatter kvalitetsarbejdet i relation til kvalitetskriterium 2.1: Sikring af de studerendes deltagelse i spørgeskemaundersøgelse og de tilbagemeldingssessioner, hvor spørgeskemaresultater uddybes i dialog med de studerende. Sikring af opfølgning på resultater og tilbagemeldingssessioner, herunder orientering af de studerende om handleplaner og gennemførte opfølgningstiltag. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 2.2 ud- og indgående mobilitet Studieophold i udlandet styrker de studerendes samlede læringsudbytte, giver flere perspektiver på professionsudøvelsen og øget forståelse af fagets vidensgrundlag. UCL giver de studerende gode 2 Af Metze Erhvervspsykologerne.

Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 12 muligheder for at gennemføre en del af deres uddannelse i udlandet og sikrer løbende, at ud- og indgående studerende opnår det aftalte og tilsigtede udbytte af studie- og praktikophold. Det er en målsætning for UCL, at der skal være vækst i den udgående mobilitet. Målepunkt 2.2.1 Vækst i procentpoint pr. uddannelse jf. udviklingskontrakt for 2015 17. Målet er, at uddannelserne har vækst i udgående mobilitet jf. bilag 2. Internationalt Kontor koordinerer uddannelsernes arbejde med at sikre den ud- og indgående mobilitet, vejleder uddannelserne og står for udviklingen af fælles procedurer og vejledninger. For kvalitetskriterium 2.2 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter: Samlet beskrivelse af de studerendes mulighed for studie- og praktikophold i udlandet (ud- og indgående mobilitet) med relevante perioder og omfang opgjort i ECTS. Anvendelse af fælles UCL-procedurer til registrering af mobilitetsdata (herunder MoveOn-systemet). Overholdelse af UCL s procedurer for partnerskaber, herunder anvendelse af fælles spørgeskema til evaluering af udgående ophold og fælles spørgeskema til evaluering af indgående ophold og procedurer for modtagelse, gennemførelse og evaluering af indgående studerendes ophold i UCL. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at uddannelsen har formidlet muligheder for studie- og praktikophold (ud- og indgående mobilitet) til de studerende. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 2.3 frafald og gennemførelse Studiefrafald kan være forbundet med negative omkostninger for såvel den enkelte studerende som for uddannelsesinstitutionen. Et højt frafald kan være udtryk for problematikker, der skal håndteres på uddannelsen. UCL sikrer, at der genereres systematisk viden om frafald, og at der arbejdes kontinuerligt på at skabe de bedste betingelser for de studerendes gennemførsel af påbegyndt uddannelse.

Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 13 Målepunkt 2.3.1 Frafald efter 2. semester, jf. bilag 3 for uddannelsernes mål. Målepunkt 2.3.2 Gennemførelse på normeret tid på senest dimitteret årgang er mindst: 2015 = 60 %, 2016 = 65 % og 2017 = 70 %. (se bilag 4) Ledelsessekretariatet præsenterer løbende opdaterede data om og analyser af frafald på www.data.ucl.dk For kvalitetskriterium 2.3 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. I beretningsprocessen leverer ledelsessekretariatet supplerende data om frafaldsårsager til uddannelser, der ikke opfylder målet. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter kontinuerligt og systematisk arbejde til fremme af høj gennemførsel og forebyggelse af frafald. Der skal til hver en tid foreligge en opdateret oversigt med beskrivelse af og argumentation for uddannelsens 3-5 vigtigste indsatser til forebyggelse af frafald. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at de aktuelle indsatser til forebyggelse af frafald på uddannelsen er beskrevet. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 2.4 klageprocedurer Det er vigtigt, at UCL s studerende er informerede om deres mulighed for at klage over en prøve- eller studieaktivitet, hvis der er noget, de er utilfredse med. Klagesager kan skyldes forhold, som det er vigtigt for den enkelte at opnå en formel afgørelse på. Gentagne klager over den samme type forhold, kan være udtryk for generelt utilstrækkelig forventningsafstemning eller andre kvalitetsproblematikker på uddannelsen. Den Fælles Studieadministration registrerer løbende klager, klageårsager og klagesagsafgørelser på alle UCL s uddannelser og gør klagesagsstatistik tilgængelig på www.data.ucl. Efter hvert semesters prøver udsender studieadministrationen oversigt (inkl. mulighed for benchmark) til de enkelte uddannelser.

Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 14 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter: Anvendelse af UCL s fælles instruks for klager over prøver og øvrige klager. Anvendelse af UCL s fælles procedure for anke ved prøver Formidling af klagevejledningen til de studerende samt til eksaminator og censor. Ovenstående instrukser og vejledninger er p.t. under revision i studieadministrationen pga. ny prøvebekendtgørelse. Aktive links til de reviderede dokumenter kommer i oktober 2016. Det er uddannelseschefens ansvar at orientere uddannelsesområdets vicedirektør om særlige klagesager, herunder fx. dispensationssager, ankesager og sager, der går videre til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Uddannelseschefen skal desuden løbende tage stilling til behov for justeringer af studieaktiviteter og uddannelsens prøvesystem på baggrund af eventuelle klager og resultater af klagesager. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at vicedirektøren er blevet orienteret i tilfælde af, at der på uddannelsen har været særlige klagesager. Kvalitetskriterium 2. 5 censorrapporter Censorrapporter udgør en vigtig ekstern vurdering af, hvorvidt vurderingen af de studerendes kompetencer gennemføres efter hensigten. UCL sikrer systematisk brug af censorrapporter, herunder overvejelser om justering af kritiserede forhold og opfølgning på disse. Den Fælles Studieadministration (eksamensteamet) modtager grunduddannelsernes censorrapporter og har ansvar for at levere kritiske rapporter videre til uddannelserne. Efter- og videreuddannelserne modtager eventuelle kritiske rapporter fra censorformandskabet. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter udarbejdelse af en skriftlig procedure for behandling af kritiske censorrapporter. Det er uddannelseschefens ansvar løbende at orientere uddannelsesområdets vicedirektør om særligt kritiserede eksamensforløb. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at uddannelsen har en skriftlig procedure for behandling af kritiske censorrapporter. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 2.6 dialogmøde om uddannelseskvalitet Inddragelse af de studerendes perspektiver på spørgsmål om uddannelseskvaliteten er et centralt element i kvalitetsarbejdet på UCL s uddannelser. Orientering af de studerende og inddragelse af deres

Kvalitetsområde II: Planlægning og gennemførelse af uddannelse 15 perspektiver på overordnede kvalitetsspørgsmål sikres gennem afholdelse af årlige dialogmøder i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesberetninger. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Som led i processen med udarbejdelse af uddannelsesberetningen (se beskrivelse af proces s. 5-6) præsenterer uddannelseschefen årets målopgørelse samt analysen af eventuelle problemområder og eventuelt planlagte handletiltag for de studerende (fx på møde med det lokale studenterpolitiske organ eller ifb. m. et årgangsmøde). Dialogmødet skal give de studerende mulighed for at orientere sig om og kommentere på de dele af den årlige status, der vedrører den studenteroplevede kvalitet. Dette omfatter som minimum følgende målepunkter: 2.1.1 Uddannelsens rammer og støttefunktioner. 2.3.1 + 2.3.2 frafald og gennemførelse (gælder kun grunduddannelser). 3.1.1 trivsel. 5.1 de studerendes vurdering af teoretiske studieaktiviteter. 5.2.1 de studerede vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter (gælder kun grunduddannelser). 5.3.1 + 5.3.2 høj studieintensitet (gælder kun grunduddannelser). Det er uddannelseschefens ansvar at følge op på drøftelserne fra dialogmødet samt at orientere uddannelsesområdets vicedirektør om mødets drøftelser og konklusioner. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at drøftelsen med de studerende er gennemført.

Kvalitetsområde III: Studiemiljø 16 Kvalitetsområde III: Studiemiljø Kvalitetsområdet Studiemiljø omfatter UCL s initiativer til sikring og udvikling af et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø. Kvalitetsarbejdet omfatter systematiske undersøgelser blandt alle UCL s studerende, som sikrer viden og dialog om, hvorvidt de studerende oplever, at deres trivsel, læring, sundhed og sikkerhed understøttes af deres relationer og de fysiske rammer på studiet. Der er to kvalitetskriterier knyttet til UCL s kvalitetsarbejde på området Studiemiljø. III. Studiemiljø Kvalitetskriterium UCL-relevans 3.1 Trivsel Grund- og efteruddannelser 3.2 Undervisningsmiljøvurdering Grunduddannelser Kvalitetskriterium 3.1 trivsel Trivsel gennem studietiden er en af forudsætningerne for et godt læringsudbytte. Trivselsproblematikker kan være forbundet med individuelle forhold, forhold på uddannelsen og/eller på gruppeniveau. UCL s grunduddannelser bruger undersøgelsesredskabet Stud_PULS til at sikre viden om og opfølgning på trivselsproblematikker. UCL s efteruddannelser indhenter viden om de studerendes trivsel i modulevalueringer. UCL har valgt to tematiske områder til at indgå i den fælles opgørelse af trivsel: Mine medstuderende. Mine undervisere. Målepunkt 3.1.1 for UCL s grunduddannelser: Trivsel. Årets Stud_PULS-resultater inden for temaerne Mine medstuderende og Mine undervisere viser, at mindst 60 % af de studerende har en belastningsgrad under 40 %. Målepunkt 3.1.1 for UCL s efteruddannelser: Trivsel. Mindst 75 % af svarene i modulevalueringerne skal udtrykke tilfredshed med relationen til medstuderende og relationen til underviserne. Stud_PULS-spørgeskemaer udsendes til de studerende fra centralt hold 3 i samarbejde med UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration. Det er den lokale Stud_PULS-koordinator for henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, der rådgiver uddannelserne om konkrete forhold vedrørende Stud_PULS-undersøgelser. 3 Af Metze Erhvervspsykologerne.

Kvalitetsområde III: Studiemiljø 17 For kvalitetskriterium 3.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Grunduddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i manual for afvikling af Stud_PULS og omfatter introduktion af de studerende til Stud_PULS (herunder kobling af undersøgelsen til uddannelsens øvrige studieaktiviteter). Efteruddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde er beskrevet i evalueringsprocedure for efteruddannelser. For både grund- og efteruddannelser omfatter kvalitetsarbejdet i relation til kvalitetskriterium 3.1: Sikring af de studerendes deltagelse i spørgeskemaundersøgelse og de tilbagemeldingssessioner, hvor spørgeskemaresultater uddybes i dialog med de studerende. Sikring af opfølgning på resultater og tilbagemeldingssessioner, herunder orientering af de studerende om handleplaner og gennemførte opfølgningstiltag. Det er uddannelseschefens ansvar at holde sig orienteret om resultater af Stud_PULS-undersøgelser/ trivselsundersøgelser i modulevalueringer, herunder om drøftelser ifb. m. tilbagemeldingssessioner. Det er også uddannelseschefens ansvar at sikre opfølgning på drøftelserne ved behov. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at uddannelsen har udarbejdet handleplaner pr. hold/enhed af studerende (jf. ovennævnte manualer) for det forgangne år. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 3.2 undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljø er defineret som: det fysiske, psykiske og æstetiske miljø på uddannelsen. Disse faktorer har indflydelse på de studerendes trivsel, læring, sundhed og sikkerhed. Hvert 3. år gennemfører alle UCL s uddannelser undervisningsmiljøvurderinger, UVMV, baseret på de studerendes oplevelse af undervisningsmiljøet i henhold til Undervisningsmiljøloven 4. UVMV i UCL gennemføres på baggrund af data genereret i trivselsundersøgelsen (Stud_PULS). Alle relevante Stud_PULS-data samles fra centralt hold 5 og sendes til uddannelserne i en UVMV-rapport, der et tilpasset hver enkelt uddannelsesudbud. Det er UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration, der koordinerer den samlede proces og står for vejledninger og skabeloner til uddannelsernes udarbejdelse af UVMV-rapporter. 4 LOV nr. 166 af 14/03/2001 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=23705 5 Af Metze Erhvervspsykologerne.

Kvalitetsområde III: Studiemiljø 18 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter gennemførelse af UVMV på baggrund af data fra Stud_PULS-undersøgelse (se kriterium 3.1.) hvert 3. år. Krav og proces ifb. m. UVMV er beskrevet udtømmende i koncept for kobling mellem Stud_PULS data og undervisningsmiljøvurdering (UVMV) i UCL. Det er uddannelseschefens ansvar at videregive evalueringsresultater om fysisk miljø og evt. andre tværgående aspekter til campuschef/matrikelbestyrer. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at undervisningsmiljøvurdering er gennemført på alle udbud. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse.

Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag 19 Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag Kvalitetsområdet Vidensgrundlag omfatter UCL s initiativer til sikring af, at den viden, der lægges til grund for uddannelsesaktiviteterne, er relevant og opdateret. Kvalitetsarbejdet omfatter sikring af spredning og strategisk prioritering af medarbejdernes vidensaktiviteter inden for de enkelte uddannelses vidensområder, sikring af UCL s løbende bidrag til professionshøjskolernes samlede vidensproduktion (UC-Viden) og sikring af, at medarbejdernes formelle kompetenceniveau løbende fremmes og som minimum svarer til det lovgivningsmæssigt fastsatte. Kvalitetsområdet Vidensgrundlag omfatter i alt fire kriterier. IV. Vidensgrundlag Kvalitetskriterium UCL-relevans 4.1 Sikring af vidensaktiviteter Grund- og efteruddannelser 4.2 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende Grund- og efteruddannelser 4.3 Antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Grund- og efteruddannelser 4.4 Rekruttering af medarbejdere Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 4.1 sikring af vidensaktiviteter Det er afgørende for kvaliteten af uddannelsesaktiviteterne, at underviserne løbende opdaterer deres praksis- og forskningsbaserede viden samt anvender ny viden som baggrund for valg af undervisningens indhold. UCL sikrer, at underviserne løbende deltager i relevante vidensaktiviteter, og at de er i kontakt med relevante forsknings-/udviklingsmiljøer samt de beskæftigelsesområder, som de studerende uddannes til. Kvalitet og Evaluering står for udarbejdelse af skabeloner og for vejledning af uddannelserne ift. håndtering af kvalitetskriterium 4.1. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter følgende: Redegørelse for, hvordan undervisernes vidensaktiviteter er relevante og dækkende for uddannelsens vidensområder, herunder fuld oversigt over de vidensaktiviteter, som underviserne deltager i aktuelt og har deltaget i de seneste to år. Beskrivelse af og argumentation for uddannelsens fremadrettede prioritering af vidensaktiviteter for medarbejderne. Redegørelse for vidensaktiviteter og fremadrettet prioritering gennemføres i skabelonen til sikring af uddannelsens vidensgrundlag. Dokumentet opdateres løbende (min. hvert 2. år) og skal være tilgængeligt i TeamShare i en form, der er godkendt af uddannelsesområdets vicedirektør.

Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag 20 Det er uddannelseschefens ansvar at dagsordensætte drøftelse af redegørelsen for vidensaktiviteterne og prioritering af vidensaktiviteter i uddannelsens uddannelsesudvalg. Drøftelsen sker efter vicedirektørens godkendelse af de obligatoriske dokumenter. Kvalitetskriterium 4.2 antal ph.d.er og ph.d.-studerende Medarbejdernes kompetenceniveau er centralt for studieaktiviteternes niveau og kvalitet. For at fremme og sikre kompetenceniveauet, har UCL som målsætning, at antallet af medarbejdere med en ph.d.-grad løbende øges. Den langsigtede målsætning, at 33 % af UCL s AC-medarbejdere skal være forskeruddannede i 2023. Målepunkt 4.2.1 Antal ph.d.er og ph.d.-studerende. Se mål i bilag 5 For kvalitetskriterium 4.2 gælder, at målopfyldelsen opgøres årligt på områdeniveau. Eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af vicedirektøren i områdeberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter udarbejdelse af opdateret liste over kandidater til ph.d. uddannelse. Listen skal godkendes af uddannelsesområdets vicedirektør. Det er uddannelseschefens ansvar at bidrage til dialog i uddannelsesområdets chefgruppe om implementering af ph.d.-uddannelse i området. Kvalitetskriterium 4.3 antal producerede vidensprodukter i UC-Viden Det er vigtigt for en professionshøjskole at bidrage til samspil mellem forskning og uddannelse samt at medvirke til, at ny viden til håndtering af velfærdssamfundets udfordringer bringes i spil. UCL har en målsætning om, at de uddannelsesfaglige medarbejdere bidrager aktivt til udarbejdelse af vidensprodukter, og at omfanget af medarbejdernes vidensproduktion løbende øges. Målepunkt 4.3.1 Antal producerede vidensprodukter. Hvert udbudssted og uddannelsesområde har i forhold til 2013 25 procent i vækst pr. år i vidensproduktionen. For kvalitetskriterium 4.3 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter løbende udarbejdelse og publicering af relevante vidensprodukter i UC-Viden.

Kvalitetsområde IV: Vidensgrundlag 21 Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 4.4 rekruttering af medarbejdere UCL ansætter uddannelsesfaglige medarbejdere med mindst ét formelt uddannelsesniveau over bachelorniveauet. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- eller professionsmæssig kompetence. 6 Forud for intern audit udsender Kvalitet og Evaluering en liste til opgørelse af de uddannelsesfaglige medarbejderes formelle kompetencer. Krav til uddannelsens kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter en vurdering af det formelle kompetenceniveau hos de uddannelsesfaglige medarbejdere. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at kravet til de uddannelsesfaglige medarbejderes kompetenceniveau er opfyldt. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. 6 BEK nr 1521 af 16/12/2013 (LEP-bekendtgørelsen) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160878

Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 22 Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter Kvalitetsområdet Kvalitet i studieaktiviteter omfatter UCL s sikring af, at studieaktiviteterne understøtter den tilsigtede læring. Kvalitetsarbejdet omfatter systematiske studenterrettede evalueringer af kvalitet i alle teoretiske og praksisbaserede studieaktiviteter samt løbende justeringer af studieaktiviteterne på baggrund heraf. UCL monitorerer status og udvikling i studieintensitet og karaktergivning samt sikrer udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer. Kvalitetsområdet Kvalitet i studieaktiviteter omfatter i alt fem kvalitetskriterier. V. Kvalitet i Studieaktiviteter Kvalitetskriterium UCL-relevans 5.1 De studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Grund- og efteruddannelser 5.2 De studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Grunduddannelser 5.3 Høj studieintensitet målt i timer og trivsel Grunduddannelser 5.4 Karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Grund- og efteruddannelser 5.5 Undervisernes pædagogiske kompetencer Grund- og efteruddannelser Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Det er centralt for enhver uddannelsesinstitution, at undervisningens indhold og tilrettelæggelse understøtter de studerendes læring, og at de studerende selv oplever, at de opnår et tilfredsstillende læringsudbytte. UCL s uddannelser evaluerer de studerendes oplevelse af læringsaktiviteternes indhold og tilrettelæggelse i forhold til alle undervisningsmoduler med fokus på: Læringsudbytte. Fagligt niveau. Arbejdsformer. Målepunkt 5.1.1 De studerendes oplevelse af kvalitet i teoretisk undervisning. Mindst 75 % af de studerendes svar angiver en positiv vurdering af studieaktiviteterne på spørgsmålene om: a) læringsudbytte, b) fagligt niveau og c) arbejdsformer. Kvalitet og Evaluering udvikler de fælles evalueringer af undervisningsforløb og koordinerer den administrative stabsunderstøttelse af uddannelsernes evalueringsarbejde. For kvalitetskriterium 5.1 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen.

Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 23 Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter gennemførelse af studenterevalueringer af alle uddannelsesmoduler. UCL s procedure for fælles evaluering af teoretiske undervisningsforløb benyttes. Grunduddannelserne udarbejder en samlet plan for modulevalueringer, som viser, at alle moduler evalueres efter den fælles procedure over en 3-årig periode (evalueringsform ift. øvrige moduler fastlægges af uddannelsen selv). Både grund- og efteruddannelser udarbejder en beskrivelse af evalueringspraksis for alle uddannelsesmoduler omfattende: årshjul, evalueringsplan, procedure, ansvar og opfølgning på evalueringsresultater. Se hhv. evalueringspraksis for grunddannelser og evalueringsprocedure for efteruddannelser. Beskrivelsen af uddannelsens evalueringspraksis skal være tilgængelig i TeamShare i en form, der er godkendt af uddannelsesområdets vicedirektør. Det er uddannelseschefen ansvar, at indgå i løbende dialog med relevante uddannelsesfaglige medarbejdere for at vurdere om konkrete evalueringsresultater giver anledning til justering af moduler/ studieaktiviteter. Dette gælder både ift. resultater af evalueringer efter den fælles UCL-procedure og ift. de evalueringer, hvor uddannelsen selv har fastlagt evalueringsformen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering uddannelsernes formidling af evalueringsresultater og opfølgningstiltag til de studerende. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 5.2 de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter Det er centralt for en professionsuddannelse, at de studerende oplever de praktiske uddannelseselementer som elementer, der bidrager til et højt læringsudbytte og understøtter de samlede læringsmål. UCL evaluerer og justerer løbende de praksisbaserede studieaktiviteter i dialog med kliniske uddannelsessteder/praktiksteder og med fokus på de studerendes oplevelse af, om læringsudbyttet er opnået og af, om muligheden for at læring har været til stede. Målepunkt 5.2.1. de studerendes vurdering af kvalitet i praksisbaserede studieaktiviteter. Mindst 75 % af de studerende vurderer, at de har opnået det forventede læringsudbytte. UCL har fælles koncepter for evaluering af praksisbaserede studieaktiviteter på henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser.

Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 24 De fælles koncepter er p.t. under udarbejdelse. Aktive links til de endelige dokumenter kommer i november 2016. For kvalitetskriterium 5.2 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter løbende evaluering af, at de kliniske uddannelsessteder/praktikstederne har den rette kvalitet som uddannelsessteder. Uddannelsen skal desuden udarbejde: Redegørelse for procedurer for samarbejde med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder, herunder mødeafholdelse, fordeling af studerende på praktiksteder og for drøftelse af og opfølgning på evalueringsresultater. Det er uddannelseschefens ansvar løbende og i dialog med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder at vurdere, om konkrete evalueringsresultater bør give anledning til justeringer. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering uddannelsernes redegørelser for procedurer for samarbejde med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse. Kvalitetskriterium 5.3 høj studieintensitet målt i timer og trivsel UCL s uddannelser er tilrettelagt som fuldtidsstudier, hvor de studerendes læringsudbytte blandt andet sikres gennem høj studieintensitet. UCL monitorerer studieintensiteten ved brug af undersøgelsesredskabet Stud_PULS, der omfatter spørgsmål om de studerendes arbejdsindsats opgjort i timer og deres oplevelse af at blive fagligt og personligt udfordret gennem deres studium. Målepunkt 5.3.1. studieintensitet opgjort i arbejdstid: 2015: 65 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. 2016: 70 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. 2017: 75 % af de studerende på hvert af uddannelsens udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. Målepunkt 5.3.2. intensitet opgjort ud fra trivselsundersøgelsen Stud_PULS: 2015: Minimum for hvert af uddannelsens udbudssteder: 80 % af de studerende oplever høj studieintensitet. 2016: Minimum for hvert af uddannelsens udbudssteder: 85 % af de studerende oplever høj studieintensitet. Det er de lokale Stud_PULS-koordinatorer for henholdsvis det pædagogisk-samfundsfaglige uddannelsesområde og området for sundhedsuddannelser, der rådgiver uddannelserne om konkrete forhold vedrørende Stud_PULS-undersøgelser.

Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 25 Stud_PULS-spørgeskemaer udsendes til de studerende fra centralt hold 7 i samarbejde med UCL s Stud_PULS-koordinator i Den Fælles Studieadministration. For kvalitetskriterium 5.3 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal analyseres af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Det er uddannelseschefens ansvar at holde sig orienteret om resultater af Stud_PULS-undersøgelser, herunder drøftelser ifb. m. tilbagemeldingssessioner. Det er også uddannelseschefens ansvar at sikre opfølgning på drøftelserne ved behov. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 5.4 karakterniveau for bachelor- eller afgangsprojekt Bacheloropgaver (grunduddannelserne) og afgangsopgaver (efteruddannelserne) er et centralt element i den studerendes dokumentation for læringsudbytte af et gennemført uddannelsesforløb. Samtidig er gennemsnittet af de karakterer, der bliver opnået ved den afsluttende eksamen, et målbart udtryk for kvalitet i studieaktiviteterne, som det er vigtigt for uddannelsesinstitutionen at monitorere. UCL har en målsætning om, at karakterniveauet ved den afsluttende eksamen har et fast og passende højt niveau. Målepunkt 5.4.1 Gennemsnit for afgivne karakterer ved afsluttende eksamen. Uddannelsen og dens udbudssteder har et gennemsnit på mindst 7,0. For kvalitetskriterium 5.4 gælder, at uddannelsernes målopfyldelse opgøres årligt af Ledelsessekretariatet, og at eventuel manglende målopfyldelse skal behandles af uddannelseschefen i uddannelsesberetningen. Den ledelsesmæssige opfølgning ved manglende målopfyldelse følger grundmodellen for ansvar og proces ifb. m. beretninger (beskrevet s. 5-6). Kvalitetskriterium 5.5 undervisernes pædagogiske kompetencer Undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer har stor betydning for de studerendes læringsudbytte. Lektorkvalificering via UCL s adjunktuddannelse er et kerneelement i UCL s sikring af, at alle undervisere har et solidt pædagogisk fundament og indsigt i aktuelle professionsdidaktiske problemstillinger. UCL s adjunktuddannelse bygger på regelsættet vedrørende lektorkvalificering for adjunkter med arbejdsopgaver inden for: 7 Af Metze Erhvervspsykologerne.

Kvalitetsområde V: Kvalitet i studieaktiviteter 26 Grunduddannelse på mellemlange videregående uddannelser. Efter- og videreuddannelse. Opgaver med forskningstilknytning og udviklingsprojekter. Tværgående Uddannelsesudvikling er ansvarlig for administration, afvikling og kvalitetsudvikling af UCL s adjunktuddannelsesprogram. Krav til uddannelsernes kvalitetsarbejde Uddannelsernes obligatoriske kvalitetsarbejde omfatter: Sikring af at alle adjunkter er tilknyttet UCL s adjunktuddannelsesprogram, og at de har en individuel adjunktplan. Beskrivelse og implementering af uddannelsens samlede kompetenceudviklingsindsats. Godkendes af uddannelsesområdets vicedirektør min. hvert 3. år. Det er uddannelseschefens ansvar at sikre, at de individuelle planer for uddannelsens adjunkter følges, og at planen for den samlede kompetenceudviklingsindsats drøftes og revurderes min. 2 gange årligt. I den årlige intern audit sikrer Kvalitet og Evaluering, at alle uddannelsens adjunkter har en adjunktplan, og at uddannelsen har en plan for implementering af den samlede kompetenceudviklingsindsats. Hvis der ved intern audit identificeres mangler i uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde, fastsætter uddannelseschefen i dialog med uddannelsesområdets vicedirektør en dato for udbedring af disse.

Kvalitetsområde VI: Professionskompetence og professionsudøvelse 27 Kvalitetsområde VI: Professionskompetence og professionsudøvelse Området for Professionskompetence og professionsudøvelse omfatter UCL s sikring af, at (grund) uddannelserne er samfundsrelevante og løbende udvikler sig i dialog med arbejdsmarkedet gennem systematisk aftager- og dimittenddialog. Kvalitetssikringen omfatter fælles undersøgelser blandt aftagere og dimittender efterfulgt af dialog med aftagerpaneler samt løbende nøgletalsbaseret monitorering af dimittendernes ledighedsgrad. Der er tre kriterier knyttet til UCL s kvalitetssikring på området for Professionskompetence og professionsudøvelse. VI. Professionskompetence og professionsudøvelse Kvalitetskriterium UCL-relevans 6.1 Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Grund- og efteruddannelser 6.2 Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans Grund- og efteruddannelser 6.3 Ledighed Grunduddannelser Kvalitetskriterium 6.1 aftagervurdering af dimittendernes kompetencer Det er centralt for vurderingen af uddannelseskvaliteten, at de professionelle aftagere oplever, at UCL s dimittender bidrager med faglige kompetencer, der svarer til professionens behov. UCL undersøger aftagernes vurderinger af dimittendernes kompetencer hvert 2. år og følger undersøgelserne op med systematisk aftagerdialog om resultater. Målepunkt 6.1.1 for UCL s grunduddannelser: Aftagervurdering af dimittendernes kompetencer. Andel positive svar: 2015: Borgerrettet opgaveløsning: 60 % Tværprofessionelt samarbejde: 60 % Forståelse for virksomhedens rammer (policy-forståelse): 50 % Innovative kompetencer: 50 % Behersker teknologier: 50 % 2017: Borgerrettet opgaveløsning: 70 % Tværprofessionelt samarbejde: 70 % Forståelse for virksomhedens rammer (policy-forståelse): 60 % Innovative kompetencer: 60 % Behersker teknologier: 60 % Målepunkt 6.1.1 for UCL s efteruddannelser: Mindst 75 % svarer tilfredsstillende grad eller derover på spørgsmålet om efteruddannedes kompetencer er relevante for den professionelle funktion, de udfører.