LP-modellen som kvalitativt styringsredskab

Relaterede dokumenter
Skovbakkeskolen, Odder

Al kvalitet kan ikke måles ved brugertilfredshed for fagligt commited medarbejdere vil kun et perspektiv, og så kan der ske kortslutning

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup,

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Organisering af LP-modellen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

De videregående uddannelser Institut for læring

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Motivation og mestring

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling,

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Resultater. Succesfaktorer

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Kompetenceudviklingsstrategi

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

LP- modellen på EUD teknisk på CPH West i Ishøj. Med Kærlig Hilsen Ledere, lærere og elever

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Vuggestuen Himmelblå

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Kvalitetsanalyse 2015

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Handlingsplaner gældende for Teknisk EUD V45

Kvalitetsløft og OK Side 1

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

Målopfyldelse for resultatlønskontrakt for perioden 1. august juli for KTS direktør Ole Heinager. Vurderinger Pct. Andel Pct.

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Teamkoordinator-uddannelsen

ETU som løftestang for skoleudvikling

VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1

Rapport Elevtrivsel Juni 2015

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

EVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Analyse af ETU-undersøgelsen 2017 i erhvervsuddannelserne på NEXT

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

LP modellen i Billund Kommune

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

DEN PROFESSIONELLE INDSATS

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Bind 2: Implementering

Pædagogisk ledelse i EUD

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

UDVIKLINGSKONTRAKT

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Tillidsbaseret Lean. Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Kvalitetsløft som led i OK 13

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Samarbejde og vurdering. 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Erhvervsuddannelserne som mål for brobygningsforløb

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser

Skoledagen styres af elevernes læring

Temamøde om strategi

Transkript:

Erfaringer med LP-arbejdet på frisør- og kosmetikerafdelingen Next Tidligere kts og CPH WEST

Hvad tænkte vi? Sammenhæng mellem teori/forskning og praksis Kvalificering af projektmøllen (Slankekur vs. Livsstilsændring) At komme nærmere på kerneydelsen på alle niveauer At få synliggjort god praksis At få et fælles pædagogisk sprog At arbejde med "indre" tiltag fremfor "ydre" tiltag. At få pædagogik på dagsorden En professionalisering af lærerne (2 ben; pæd. og faglighed)

Hvad ville vi opnå? En forbedring af elevernes læring og trivsel Kompetenceudvikling af underviserne En klar defineret pædagogisk linje for hele personalet En tydelig pædagogisk ledelse

Hvorfor LP? Modellen er i en lang årrække blevet brugt i folkeskoleregi Modellen generere gode resultater på dette område Modellen blev afprøvet i erhvervsskoleregi (pilotprojekt på skolens beklædningsafdeling) Modellen blev tilpasset i fht. Erhvervsskolepraksis Det blev i 2013 besluttet at arbejde med modellen på skolens EUD-afdelinger (både på det tekniske og det merkantile område)

Hvad er LP-modellen? Modellen er en systemisk teori udformet af professor Thomas Nordahl. Modellen tager udgangspunkt i evidensbaseret forskning (Hattie) Norsk forskning viser, at elever på skoler, der bruger LP-modellen, har fået bedre relation til lærerne, oplever mindre uro i undervisningen og opnår bedre karakterer. LP-modellen tager udgangspunkt i det, man ved karakteriserer den gode skole. LP er IKKE en pædagogisk metode men En MODEL til at arbejde med pædagogisk udvikling

I gang med LP-modellen En ledelsesbeslutning Opkvalificering af ledere, vejledere og tovholdere Etablering af LP-grupper Opkvalificering af undervisere Organisering af LP-gruppernes arbejde 1. kortlægningsundersøgelse (baseline)

Fokusområder (Leder/tovholdere) Fastlægges på baggrund af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2 år Ny kortlægningsundersøgelse Nye fokusområder (Leder/tovholdere) Fastlægges på baggrund af resultater af kortlægningsundersøgelsen LP-gruppe Problemformulering Målformulering Indhentning af informationer Analyse og refleksion Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Evaluering Revidering Implementering

Hvad oplevede jeg som leder? Modstand fra ganske få undervisere Utålmodighed (længere tid fra konstatering af et problem til problemløsning) Der blev læst rigtig meget pædagogisk litteratur Lærere, der fik lysten til at undervise tilbage større motivation Teamarbejde blev oplevet meningsfyldt Synliggørelse af behov for kurser inden for pædagogik

Hvad opnåede vi? (kortlægningsundersøgelsen efter 2 år) Lærernes samarbejde og arbejdsglæde øges Eleverne har fået bedre relationer til deres lærere Elever og lærere oplever, at der er en bedre struktur i undervisningen Motivationen øges Elevernes tro på sig selv øges Uro i undervisningen reduceres Elevernes sociale kompetencer bedres Konflikter mellem elever mindskes

Spørgsmål til eleverne Hovedforløb frisør, kosmetiker, fitness

Spørgsmål til lærerne Afdelingen på Glentevej

Fremtiden - udfordringer Implementering af modellen udenfor LP-grupperne Elevtrivselsundersøgelse vs. Kortlægningsundersøgelse (Trivsel vs. Læring) Pædagogisk ledelse fremadrettet Opfølgning/handlingsplaner - MUS Ressourcer

Overvejelser og spørgsmål