Tæt på læringseffekten



Relaterede dokumenter
Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Orientering vedr. projekt Ledelse for øget læring

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Internationalisering på Strib Skole

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen

Referat af møde i Opgaveudvalg om Innovation

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Folkeskolereform. Kære forældre

1. Indledning. 2. Visionen

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Vidensrejse. Ontario, Canada. 28. maj 1. juni 2016

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for årgang

Kompetenceudvikling af musiklærere og pædagoger i rammerne af det musikalske læringsmiljø på folkeskolerne i Odense Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Vejledning til kulturaftaler

REFERAT af SKOLEBETYRELSESMØDET TIRSDAG D KL PÅ PERSONALEVÆRELSET.

Førskoletilbud og rullende skolestart

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

Afsæt Brugerportalsinitiativet Implementering af læringsplatform Digitale læremidler... 4 MDM It-supporter Kodning...

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Formålet med partnerskabet er at kvalificere og styrke: Rammerne for samarbejdet har udgangspunkt i følgende dokumenter:

Samarbejdsaftale 2017

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Samarbejdsmodellen. Erfaringer fra Ballerup Kommune.

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

Visitation og revisitation på skoleområdet i Norddjurs Kommune

UDKAST: NORDISK VENSKABSSAMARBEJDE

REFERAT fra fælles ledermøde Børn, Læring og Job

Som funktionsopdelt børnehave har vi aldersopdelte børnegrupper med faste personaler tilknyttet den enkelte børnegruppe.

Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

J.nr februar 2011

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Visions og rammepapir

Ramme for tilsyn på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune juli 2019

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Kvalitetssystem på VGHF

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:

Kommissorium; Styregruppe

Assens Kommune, januar 2008 KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF KOMMUNEPLAN. Assens Kommune Miljø, Teknik og Plan Indre Ringvej Aarup

Analyse af fremtidige fælleskommunale driftsfællesskaber

Om Sorgs plan Outrup Skole

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Børnehuset Vigen. Formål:

Frivillighed, fællesskaber og facilitering

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 3

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Indstilling. Indstilling om organisationsændring af Borgmesterens Afdeling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Uddannelsesevaluering Serviceøkonomuddannelsen

Vejledning til UPV i Meebook

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Virksomhedsplan Bilag 1: Indsatsområder 2012

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

1. Planlægge projektledelsen

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:

Organisering af sygeplejen og nathjemmehjælp Tilbagemelding fra arbejdsgruppen

Samarbejdsaftale mellem

Dagsorden, Fagudvalg for forebyggelse i skolen Tid: 24. maj kl Sted: Pædagogisk Udviklingscenter, Tæbyvej 9, 2610 Rødovre

kommissorier for SSP Styregruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune Børn, Familie & Uddannelse

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Transkript:

Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1

Indhld Bilag... 2 Baggrund... 2 Frmål... 3 Mål fr prjektet... 3 Kmpetenceudviklingsplan... 4 Kmpetenceudviklingsaktiviteter... 5 Medarbejderinddragelse... 8 Evaluering... 8 Videndeling... 9 Bilag Pixiudgave af prjektbeskrivelse Tidsplan fr prjektet med dater fr kmpetenceudvikling fr de frskellige deltagerkredse Organisatinsdiagram - en versigt ver hvrdan prjektet skal rganiseres fra styregruppe til lkale prjektgrupper på sklerne. Baggrund Brøndby, Glstrup g Vallensbæk har fået bevilliget 6.150.000 kr. fra A.P. Møller Fnden til et treårigt perspektivrigt kmpetenceudviklingsfrløb, der invlverer alle lærere, børnehaveklasseledere, skle(faglige)ledere g frvaltninger i de tre kmmuner. Med indsatsen ønsker de 3 kmmuner at øge fagligheden hs eleverne g sikre at flere gennemfører en ungdmsuddannelse. Indsatserne i prjektet er funderet i prfessr Jhn Hatties frskning m synlig læring. Hans hvedpinte er, at en skle pnår de bedste resultater, når eleverne er i stand til at tage aktiv del i deres egen læring, g når medarbejderne undersøger egen praksis i frhld til, hvilken effekt det, de planlægger, g det de gør, har på elevernes læring. Vres prjekt går på t ben: Arbejde med læringsmålstyret undervisning i Fælles Frberedende teams (herefter FF-team) på årgange. Her arbejdes i første mgang med fælles undervisningsfrløb samt videndeling af samme g siden med årsplaner. Arbejde med elevernes prgressin. Her tænkes i læringsmål fr den enkelte elev. 2

Aktinslæringsvejledere inddrages i arbejdet med fkus på begge punkter, således at effekten af arbejdet undersøges, g at der her igennem pbygges lkal evidens g videndeling. Desuden tager vi afsæt i prfessr Vivian Rbinsns mdel fr pædaggisk skleledelse med skarpt fkus på kernepgaven nemlig sammenhæng mellem skleledelse g elevers læringsudbytte g sammenhæng mellem undervisning g læringsudbytte gså kaldet elevcentret skleledelse. Det betyder, at lederen sætter klare mål fr arbejdet med elevernes læring, sikrer de nødvendige rammer g arbejder tæt sammen med lærere g bh.klasseledere i planlægning, krdinering g datapfølgning i frhld til målpfyldelsen. Medlemmer af ledelsesteamene på de enkelte skler indgår derfr sm sparringspartnere i arbejdet med aktinslæring samt sm tvhldere fr FF-teams (fx alle dansklærer på 4. eller 8. årgang). Glstrup, Brøndby g Vallensbæk kmmune er alle tre relativt små kmmuner. På sklemrådet er et samarbejde mellem de tre kmmuner en str frdel, da kmmunerne har brug fr at se ud ver kmmunegrænserne g hente ny inspiratin. I dette prjekt kmmer samarbejdet særligt til udtryk på frvaltnings-, ledelses- g aktinslæringsvejlederniveau. Derudver er der strdriftsfrdele i tilrettelæggelsen af kmpetenceudvikling, f.eks. ved at vejlederne deltager i fælles uddannelse. Derved skabes gså nye fra fr videndeling. Frmål Frmålet med prjektet er at skabe et varigt løft i elevernes læring g trivsel. Det gør kmmunerne ved at frankre læringsmålstyret undervisning sm en fælles g frtsat videreudviklende kultur på alle flkesklerne i de tre kmmuner. Fkus ligger på synliggørelse af læringseffekten g arbejdet i FF-teams. Prjektet skal give et kmpetenceløft fr lærere, børnehaveklasseledere, ledere g frvaltning samt uddanne vejledere ude på sklerne, sm kan varetage aktinslæringsfrløb. En del af prjektets sigte er at pbygge en struktureret tilgang til arbejdet med læringsmålstyret undervisning i FF-teams g i den frbindelse en systematisk pbygning af lkal evidens. Her menes, at lærerne g bh-klasseledere i deres praksis tager udgangspunkt i glbal evidens g msætter det til lkale frhld. Desuden frventes pbygning af en kultur fr videndeling af lkal evidens på sklen, på tværs af sklerne g på tværs af kmmunerne. Strukturen er et vigtigt fkusmråde i frhld til prjektets frankring. Det er afgørende, at der på sklerne rganiseres en mødestruktur der understøtter arbejdet med målstyret undervisning i FF-teams. Mål fr prjektet Med udgangspunkt i kmmunernes mål m at løfte eleverne fagligt, samt Jhn Hattie g Viviane Rbinsn sm teretisk fundament, er målene fr prjektet følgende: Eleverne er bevidste m deres egen læring, g m hvrdan de pnår egne læringsmål. Lærerene g bh-klasselederne tilrettelægger læring fr den enkelte elev på baggrund af, hvad de ved virker, samtidig med at de frtsat undersøger egen praksis gennem aktinslæring g evaluering (lkal evidens). 3

Aktinslæringsvejlederne på sklen fungerer sm sparringspartnere fr medarbejderne på metdedelen (aktinslæring g læringsledelse). Ledelsen på sklen indgår i samarbejdet med vejlederne g FF-teams mkring læringsledelse g læringsmålstyret undervisning. Frvaltningen understøtter sklernes arbejde med læringsledelse. Der er på sklerne skabt en mødestruktur, sm muliggør arbejdet med målstyret undervisning i FFteams. Der er en systematisk psamling af data m elevernes læring (lkal evidens) g en brug af disse data til udvikling af praksis. Der er brug fr kmpetenceudvikling, sm kan understøtte venstående mål. Det er et langsigtet frløb, hvilket gør det ekstra vigtigt, at den faglige udvikling kan leve videre på sklerne uafhængigt af sklerefrmen g efter prjektets afslutning. Kmpetenceudviklingsplan Fkus på læring skal kunne ses i hele sklens virke, hvilket betyder, at kmpetenceudviklingen i prjektet tilrettelægges således, at der kmpetenceudvikles på hele sklen. Alle lærere g bh-klasseledere i hele sklefrløbet skal igennem flere kmpetenceudviklingsdage i UCC regi mhandlende læringsledelse g målstyret undervisning. Der skal uddannes aktinslæringsvejledere, sm understøtter lærere g bh-klasseledere i arbejdet med at undersøge effekten af deres undervisning. Mellemtrinnet vil udgøre det trin i sklefrløbet, hvr aktinslæringsvejlederne sammen med lærerne i første mgang skal øve sig på at skabe en undersøgende kultur med elevernes læring fr øje. Herfra er det målet, at arbejdsmetden bredes til hele sklefrløbet. De tildelte midler fra AP Møller Fnden anvendes til at uddanne følgende aktører, hvis pgaver i prjektet frdeler sig således: Lærere g bh-klasseledere Planlægning, gennemførelse g evaluering af målstyret undervisning i FF-team Synliggørelse af elevernes læring Anvendelse af viden m elevernes læring g effekt af egen praksis Deltagelse i aktinslæringsfrløb med aktinslæringsvejledere (g på sigt med sparring fra vejleder) Aktinslæringsvejledere Støtte undersøgende prcesser i undervisningen via bservatiner g pfølgende samtaler, herunder vejledning ift. målstyret undervisning g synliggørelse af elevernes læring Bidrage til videndeling mellem vejledere Bidrage til videndeling m aktinslæring Samarbejde med ledelsen m anvendelse g udbredelse af viden m elevernes læring 4

Skleledelse At skabe de nødvendige rammer fr, at lkal evidens kan pbygges g synliggøres At samarbejde med vejlederne m at skabe en undersøgende kultur på sklerne g dermed få øje på læringseffekten At støtte vejledere g medarbejdere i at arbejde målstyret At sikre et flw af viden m elevernes læring gennem rganisatinen Frvaltning At understøtte skledelserne i at lede på læringsmål g synliggøre læringseffekten Anvende viden m elevernes læring til at sikre priritering af målrettede indsatser Tilrettelægge kmmunale g tværkmmunale netværk fr vejlederne g traditinelle fagteams Målet er, at alle niveauer i rganisatinen kmmer tættere på elevernes læring. Fr at dette kan lade sig gøre, g der bliver en tydelig synliggørelse af læringseffekten, skal der skabes et flw af viden mellem de frskellige niveauer. Her tænkes i datasystemer, sm lærerne g bh-klasselederne kan bruge i deres daglige arbejde. Datasystemerne skal bruges til at udarbejde g dele fælles undervisningsfrløb, fælles årsplaner g til at evaluere elevernes prgressin (læringsmål) i FF-teamsne. Datasystemerne vil være frskellige fra kmmune til kmmune g en del af kmmunernes medfinansiering af prjektet. Kmpetenceudviklingsaktiviteter Lærere g børneklasseledere Skleår 2015/16: August inden sklestart Kick-ff 5/8 James Nttingham m målstyret undervisning g synlig læring - ½ dag 6/8 i Vallensbæk, 7/8 i Glstrup g 10/8 i Brøndby: Faglig pkvalificering ift. Nye fælles mål, læringsmålstyret undervisning g arbejde i FF-teams (UCC). April - ½ dag i alle kmmuner 5/4 i Glstrup, 6/4 i Brøndby g 7/4 i Vallensbæk Opkvalificering ift. arbejdet med læringsmålstyret undervisning i FF-teams (pfølgning) g udarbejdelse af fælles årsplaner (UCC) Hele 2016 Særligt fr mellemtrinnet: intrduktin til g deltagelse i aktinslæringsfrløb v. aktinslæringsvejledere (støtte fra UCC - caching). Skleår 2016/17: August inden sklestart Kick-ff 4/8, 5/8 g 8/8 5

Faglig pkvalificering ift. arbejdet med evaluering g feedback med fkus på elevernes prgressin samt anvendelse af data m elevernes læring (UCC) Januar Intrduktin til aktinslæringsfrløb fr hele sklen. Fra januar Alle lærere g børnehaveklasseledere kan benytte sig af aktinsvejlederne. April - ½ dag i alle kmmuner Dater følger Opfølgning på arbejdet med evaluering g feedback med fkus på elevernes prgressin samt anvendelse af data m elevernes læring (UCC) Aktinslæringsvejlederne Skleåret 2015/16: August nvember: 27/8, 25/9 g 23/11 Opkvalificering sm aktinsvejledere (UCC) Hele 2016 Støtte til afprøvning af aktinslæringsfrløb i et cachingfrløb med ledelsen (UCC)- 6 caching timer pr. vejleder Lederne Skleåret 14/15 Maj /juni 1 time -1½ time: Samtale med Elvi Weinrich g Henrik Rander fra UCC m sklen i hvert ledelsesteam )plæg til samtalen er udsendt) Skleåret 2015/16 19. august - 1 dag Faglig pkvalificering: Ledelse af kulturfrandringsprcesser (UCC) Ledelse g understøttelse af FF-teams g vejledere (UCC) Evalueringskultur g feedbackkultur (UCC) 27/8 g 23/11 - ½ dage Intrduktin til aktinslæring g samarbejdet med AL- vejlederne(ucc) en eller t tvhlder(e) fra hvert ledelsesteam deltager begge dage 4. nvember 1 dag Faglig pkvalificering: Ledelse af kulturfrandringsprcesser (UCC) 6

Ledelse g understøttelse af FF-teams g vejledere (UCC) Evalueringskultur g feedbackkultur (UCC) 19. Nvember 1 dag 1. prcesdag med frvaltningen med fkus på fælles læringsrum g den ønskede effekt med prjektet (UCC) 16. Marts 1 dag Faglig pkvalificering: Ledelse af kulturfrandringsprcesser (UCC) Ledelse g understøttelse af fagteams g vejledere (UCC) Evalueringskultur g feedbackkultur (UCC) 11. Maj 1 dag 2. prcesdag med frvaltningen med fkus på fælles læringsrum g den ønskede effekt med prjektet (UCC) Skleåret 2016/17 5. Oktber 1 dag 3. prcesdag med frvaltningen med fkus på fælles læringsrum g den ønskede effekt med prjektet (UCC) 3. Maj 1 dag 4. prcesdag med frvaltningen med fkus på fælles læringsrum g den ønskede effekt med prjektet (UCC) Gennem hele prjektet Mulighed fr persnlig ledelsescaching v. UCC (12 klip pr. leder kan bruges individuelt eller i team) Frvaltningen Skleåret 2014/15 12. juni 1 dag Prcesdag på tværs af frvaltningerne med fkus på databaseret ledelse samt at skabe læringsrum i løbet af prjektet g frvaltningens rlle heri (UCC) Skleåret 2015/16 19. Nvember 1. prcesdag med lederne med fkus på fælles læringsrum g den ønskede effekt med prjektet (UCC) 11. Maj 2. prcesdag med lederne med fkus på fælles læringsrum g den ønskede effekt med prjektet (UCC) Skleåret 2016/17 7

5. Oktber 3. prcesdag med lederne med fkus på fælles læringsrum g den ønskede effekt med prjektet (UCC) 3. Maj 4. prcesdag med lederne med fkus på fælles læringsrum g den ønskede effekt med prjektet (UCC) Kmpetenceudviklingsfrløbet justeres løbende gennem prjektet på baggrund af den frmative evaluering, sm prjektgruppen g Danmarks Evalueringsinstitut står fr løbende. Medarbejderinddragelse Arbejdet med læringsledelse skal være en hjælp til planlægning af årsplaner g undervisningsfrløb samt evaluering af elevernes prgressin. Kmmunerne vurderer, at lærerenes g bh-klasselederens arbejde med dette kan lettes betydeligt, hvis der arbejdes i FF-teams med at udvikle fælles årsplaner g knkrete undervisningsfrløb. Undervisningsfrløbene evalueres g udvikles i perider ved aktinslæring i samarbejde med en aktinslæringsvejleder. På sigt skal denne evaluering fregå sm kllegial vejledning med aktinslæringsvejlederen sm sparringspartner. Disse frløb frventes sm udgangspunkt gennemført 2 gange m årligt i hvert FF-team. Det er vigtigt at understrege, at der ved denne mstrukturering g det øgede fkus på arbejdet i FF-teams er tale m en kulturændring på mange af sklerne. Kmmuner er meget bevidste m, at en inddragelse af medarbejderne i prcessen er essentiel, hvis kulturændringen skal frankres. Det er derfr vigtigt at medarbejdernes inputs g erfaringer inddrages løbende i prcessen. Kmmunerne har gså arbejdet med dette fr øje både i ansøgningsprcessen g i den verrdnede plan fr prjektet. I ansøgningsprcessen har kmmunerne sparret med en praksisgruppe, bestående af lærere g ledere fra alle tre kmmuner. Denne gruppe blev nedsat fr at kmme tæt på praksis. Gennem plæg, prcesdage g videndeling deltagerne imellem har arbejdet i denne gruppe tydeliggjrt de udfrdringer, sm de invlverede parter møder i dagligdagen på sklen. Dette har bl.a. peget på behvet fr et fælles sprg m g frståelse af læring, videndeling samt frankring af viden, herunder behvet fr struktur, pfølgning fra ledelsen g redskaber. Kmmunerne har i prjektrganiseringen planlagt en frtsat inddragelse af lærere, bh-klasseledere g ledelse samt aktinslæringsvejledere. Disse er repræsenteret både i de lkale prjektgrupper g en referencegruppe (se evt. rganisatinsdiagram). Evaluering Evalueringsdesignet rummer både en intern (prjektgruppen) g en ekstern (EVA) evaluering. I frhld til den frmative evaluering i løbet af prjektet, er den tænkt sm en kntinuerlig undersøgelse af prjektets status med henblik på løbende justering. Det første år af prjektet evalueres internt. Den resterende del af prjektet evalueres af EVA. Der vil i evalueringen være fkus på: Kmpetenceudviklingens transfereffekt 8

Hvrdan strukturen fungerer i praksis, herunder arbejdet i ff-team Hvrdan g hvrvidt de frskellige samarbejdsflader fungerer Hvrdan viden m elevernes læring synliggøres Udviklingsprjekter fungerer sjældent fuldstændig sm planlagt, hvilket kmmunerne har frsøgt at tage højde fr, ved at planlægge fleksibelt, g give plads til justeringer undervejs. Desuden vil fkus fr kmpetenceudvikling tage udgangspunkt i den frmative evaluering. På den måde justeres prjektet kntinuerligt i frhld til virkeligheden med inddragelse af medarbejdere, vejledere g ledelse. Udver at samle p på prjektet undervejs, skal evalueringen gså tydeliggør fr medarbejderne, hvr langt de er nået. Ved at inddrage medarbejderne i, hvrdan vi kmmer videre på baggrund af evalueringens bservatiner g anbefalinger, gøres der plads til, at ideer g strukturer kan vkse nedefra, g at prjektet dermed kan tilpasses de lkale frhld i kmmunerne g på de enkelte skler, dg uden at prjektet mister sit verrdnede fkus. Evalueringen er således med til at hlde prcessen i gang g mtivere medarbejderne. Videndeling Opbygningen af lkal evidens på sklerne udvikles særligt i FF-teamsne. Fr at sikre videndeling på sklerne er det vigtigt, at hver kmmune bruger et eller flere systemer, sm kan psamle data m elevernes læring. Desuden er der behv fr, at lærerne kan dele årsplaner g undervisningsfrløb, så alle har adgang til de frløb, der laves i fællesskab i FF-teamene. Med justeringer kan frløbene udvikles g bruges de følgende år af kllegaer. Et mål er at disse datasystemer gså på sigt vil give mulighed fr at dele årsplaner g undervisningsfrløb på tværs af sklerne i kmmunen. Der prettes et kmmunalt netværk fr aktinslæringsvejlederne, så de har mulighed fr at dele erfaringer m vejledningspgaven. De vil på den måde kunne understøtte hinanden g indgå i et arbejdsfælleskab både verrdnet g på knkrete pgaver. Dette netværk kan udvides til at være tværkmmunalt. I frhld til videndeling på tværs af kmmunerne, er det planen at der afhldes tværkmmunale fagdage en gang m året, hvr lærerne kan mødes i fag g på årgange fr at dele erfaringer (lkal evidens) g undervisningsideer. 9