1
Abstract This bachelr prject prvides an analysis f the reginal, rganizatinal arena f Denmark and takes pint f departure in the structural refrm f 2007, which changed the Danish plitical landscape radically. The result f the refrm was that the ld municipalities and regins were enlarged and the pwer relatin was changed. The new physical frm made the municipalities far mre influential, and tk away a great deal f pwer frm the reginal level. The ld regins left behind a emptiness that made rm fr a new frm f reginal planning; the city regins, which are reginal cllabratins driven vluntarily by different actrs such as cities, municipalities and private investrs. The hypthesis f this paper is that there is a tendency fr the reginal cllabratins t fllw the existing grwth paradigm and thereby having a wish t be cmpatible in the internatinal cmpetitin f investrs. This causes ther themes, which earlier were taken care f by the ld regins, such as sustainability, which is necessary t be taken f acrss f municipalities, are being dwn priritized. This can have fatal cnsequences, if nbdy takes respnsibility f these themes. Methds f analysis in the prject include a quantitative survey and qualitative dcument analysis. The prject cnducted a survey t gain an understanding f the reginal cllabratins that exists in Denmark. 52 % f all the municipalities in Denmark tk part f the survey and are thereby are represented in this paper. Additinally, the prject carried ut a qualitative dcument analysis as t investigate the current state f five city regins; Business Regin Nrth Denmark, Business Regin Aarhus, Trekantsmrådet, and Greater Cpenhagen. The main purpse f the dcument analysis was t assess the similarities and dissimilarities f the five city regins. Finally, the prject used secndary data frm varius newspapers, academic articles, and bks as t further understand the reginal develpment f hw the new reginal cllabratins affect this develpment. The prject analysed the questin; is sustainability pssible in a reginal arena that is ever mre influenced by neliberal tendencies? The prject fund that due t the glbalizatin and thus neliberal tendencies that the reginal cllabratins are gaining a greater amunt f pwer. There is a natinal tendency that the main purpse f these cllabratins is t create ecnmic grwth in the lcal area. Other themes such as sustainability are being dwn priritized radically. Nne f the five city regins, which are sme f the mst ppular in Denmark, are incrprating sustainability in their agendas. The prject argues, frm a plitical eclgy stance, that this is a deliberate chice. Furthermre the prject argues that a strng regulating pwer frm a natinal r reginal level is needed, if we are t hpe fr a sustainable develpment in the reginal arena. Keywrds Reginal Cllabratins, Reginal Develpment, Neliberal Tendencies, Ecnmic Grwth, Sustainability 2
Frrd Tak til lærerstaben på Institutinen för Kulturgegrafi ch Eknmisk Gegrafi ved Lunds Universitet, fr en tre år lang svensk dannelsesrejse, der med denne rapprt tager sin afslutning. Jeg vil gerne takke Anders Lund Hansen, der har været vejleder på denne rapprt g sm har bidraget med værdifulde synspunkter. Endvidere vil jeg gerne takke Dansk Byplanlabratrium, mit praktiksted de sidste 6 måneder, uden hvem denne prces havde været besværliggjrt markant. Jeg vil i særdeleshed gerne takke Christian Bren, sm har ageret sparringspartner. Denne rapprt er blevet gennemført i sammenhæng med frberedelserne til dette års Byplanmøde, sm har temaet Den Reginale By. I den frbindelse prducerede jeg en analyse fr Dansk Byplanlabratrium, sm bygger på samme empiri, sm denne rapprt. Man kan læse analysen i dets fulde længde på: www.byplanlab.dk. Til sidst vil jeg gerne takke de 51 danske kmmuner, der har muliggjrt denne rapprt, ved at tage sig tiden til, at deltage i rapprtens empiriske undersøgelse. Sigrid Jessen, d. 1/6 2015 3
Indhldsfrtegnelse Abstract... 1 Keywrds... 2 1. Baggrund... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Strukturrefrmer i Danmark en histrisk gennemgang... 6 1.3 Begrebsfrklaring Reginale samarbejder, Tværkmmunale relatiner eller Byreginer?... 8 1.4 Mtivering... 9 1.5 Frmål g Prblemfrmulering... 10 1.6 Afgrænsninger... 10 1.7 Videnskabsteretisk udgangspunkt... 11 1.8 Dispsitin... 13 1.9 Delknklusin... 13 2. Teri... 14 2.1 Reginen i frandring: Glbalisering & Rumspfattelser... 14 2.2 Fra gverment til gvernance Fra hierarkisk styring til netværksstyring?... 16 2.3 Bæredygtighedens principper set ud fra plitisk øklgi... 18 2.4 Delknklusin... 21 3. Metdlgi, metde g materiale... 22 3.1 Metdlgi... 22 3.1.1 Valg af brugen af case-study... 23 3.2 Metde... 23 3.2.1 Empiri... 23 3.2.3.1 Undersøgelsesppulatin g udvalg... 26 3.2.3.2 Brtfaldsanalyse... 27 3.2.4 Kmparativ dkumentanalyse... 28 3.3 Materiale... 30 3.4 Delknklusin... 30 4. Analyse g Resultater.... 31 4.1 De reginale aspekter i sammenspillet?... 31 4.2 De neliberale aspekter i sammenspillet?... 34 4.3 De bæredygtige aspekter i sammenspillet?... 44 4.4 Fremtidens reginale arena i Danmark... 45 4.5 Delknklusin... 46 5. Knklusin... 48 Litteratur....... 49 Bilag... 54 Bilag A - Kmparativ analyse ver de fem byreginer...54 Bilag B - Spørgeskemaets udfrmning... 58 Figurer Figur 1.1 De fem danske reginer Figur 1.2 Andel kmmuner frdelt på indbyggertal Figur 1.3 Tidslinje ver strukturrefrmer i Danmark Figur 1.4 Sayers illustratin af frhldet mellem det abstrakte g det knkrete, samt mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter Figur 1.5 Rapprten frhld mellem det abstrakte g det knkrete, samt mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter Figur 2.1 Reginalt samarbejde med amøbestruktur Figur 2.2 Reginalt samarbejde med Fysisk frankret struktur Figur 2.3 Bæredygtighedens tre ben Figur 3.1 Den hermenautiske spiral Figur 3.2 Cirkeldiagram ver svarprcent Figur 4.1 Alderen på de vigtigste reginale samarbejder Figur 4.2 Hvedfkus fr de vigtigste, reginale samarbejder Figur 4.3 De fem byreginer 4
1. Baggrund I dette kapitel vil der blive redegjrt fr baggrunden af rapprten. Blandt andet vil den histriske kntekst fr strukturrefrmen i 2007, sammen med prblemfrmuleringen, frmålet g dispsitinen fr den videre rapprt, blive gennemgået. 1.1 Indledning Det er ikke nk at erstatte den reginale verligger med ngle tværkmmunale fællesskaber, hvr man bare lader dem man ikke gider lege med stå tilbage på perrnen g se på, at Business Regin tgene kører. ( ) Stephanie Lse, frmand fr udvalget fr reginal udvikling, Regin Syddanmark (Byreginer 2015:9) Siden den danske Strukturrefrm i 2007, hvr de tidligere 14 amter, blev til fem reginer g hvr de 275 kmmuner blev til 98, har det plitiske landskab i Danmark frandret sig radikalt (Reginer.dk 2010). Hvr vi tidligere har set en hierarkisk prces, med en fysisk frankring, hvr frhldet mellem by, kmmune, amt g stat har været tydeligt beskrevet, ser vi i dag en mere diffus frståelse af, hvad der bør pririteres g hvem det er, der skal træffe de endelige beslutninger i en prces, der virker mere grænseløs g strækker sig videre end de funktinelle g fysiske afgrænsede frhld, der har dmineret tidligere (Sehested 2013). Begrundelsen fr denne refrmændring var at samspillet mellem kmmune, amt g stat ikke fungerede ptimalt i frhld til, at løfte disse tværgående prblemstillinger. Man mente at de større kmmuner g nye reginer ville være bedre i stand til at klare disse udfrdringer (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a). I rapprten Kmmunalrefrmen Krt Frtalt fra 2007, udsendt af de danske brgerlige partier, Venstre, Det Knservative Flkeparti g Dansk Flkeparti, beskrev de den frventede effekt med den nye refrmændring således: Fremtidens større kmmuner giver muligheder fr en bedre pgaveløsning, hvr flere velfærdspgaver kan løses i kmmunerne. Med flere pgaver placeret lkal skal demkratiet styrkes, idet flere plitiske beslutninger træffes lkalt. - Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a:8 Siden 2007 har de kmmunale rganer fået mere magt, men man ser samtidigt, at de nye reginer ikke udfylder den rlle, sm amterne efterld, da de frsvandt. De nye reginers primære rlle har været sundhedssektren, med blandt andet etableringen af 5
de nye Super-hspitaler, mens andre temaer, der tidligere blev varetaget af amtet, bliver nu nedpririteret (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a). Dette betyder, at der efter refrmændringen i 2007, er blevet skabt et planlægningsmæssigt vakuum, sm reginale samarbejder, der er pstået utvungent, har frsøgt at fylde ud. De frsøger at udfylde det tmrum, sm de nu manglende amter efterlader g sm de tværkmmunale udfrdringer kræver. Disse udfrdringer er fr eksempel, hvrdan man frehlder sig til den internatinale knkurrence g frskellige naturfænmener, såsm havstigninger g øgede mængder af regnvand, der ikke respekterer de gamle kmmunegrænser. Der er et tydeligt behv fr, at tænke i samarbejder på tværs (Sehested 2013). Disse frivillige reginale samarbejder, kan ses sm dynamiske, da de pstår uden nget egentligt statsligt pres. Men hvilke knsekvenser har de fr Danmark? Prøver de blt at passe ind i det vækst paradigme, der dminerer vres samfund i dag? Kan man se disse nye reginale samarbejder, sm værende et symbl på den retning, sm det danske samfund, sm helhed er ved at bevæge sig hen imd? Hvilke agendaer er det, der bliver trumfet igennem på grund af dette g hvrfr? Hvad bliver glemt, frdi det ikke passer så gdt ind i de neliberale strukturer, der kendetegner vres samfund? Det er det, jeg gerne vil undersøge nærmere i denne rapprt. 1.2 Strukturrefrmer i Danmark en histrisk gennemgang Figur 1.1 De fem reginer Strukturrefrmer er både i en dansk kntekst, men gså generelt andre steder i verden, et ganske fte frekmmende reginalt, plitisk værktøj. De fysiske strukturer, der regulerer de demgrafiske frhld i et land, skal kunne følge med landenes udvikling både i frhld til demgrafiske, kulturelle faktrer, mbiliseringsmønstre g i frhld til den stigende glbalisering (Munk Christiansen g Klitgaard 2008). På grund af dette kan man se strukturrefrmændringerne, sm et tegn på en mere generel samfundsmæssig udvikling. Før strukturrefrmen i 2007 var det i 1970, at der sidste gang blev ændret i den fysiske frm g der blev indført kmmunesammenlægninger g frandring af de daværende amter. Inddelingen var før 2015 Kilde: Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a, Layut: Sigrid Jessen 6
denne refrmændring med sine ca. 1.300 sgnekmmuner g 86 købstadskmmuner, et levn fra den tid, hvr der var en skarpere grænse mellem land g by (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a). Det var en tid, hvr brgere havde et tydeligere tilhørsfrhld til deres sgn g deres kirke, hvr man ikke flyttede i samme grad sm nu, men levede g døde i højere grad, i den sgnekmmune man blev født ind i. En af de væsentlige grunde til refrmen i 1970 var da gså, at købstædernes bebyggelse, mange steder havde bredt sig ver grænserne til de tilstødende kmmuner (Indenrigsg Sundhedsministeriet 2007a). En anden vigtig begrundelse fr refrmen var, at størstedelen af sgnekmmunerne var fr små, til at løse de pgaver de std ver fr g det var derfr nødvendigt, at samarbejde med andre kmmuner. Blandt andet sklemrådet krævede en tværkmmunal håndtering. Det var få af de mindre sgnekmmuner, sm havde ansatte til at varetage selve administratinen g dette arbejde blev i stedet udført af de flkevalgte. Denne situatin begrænsede den kmmunale handlefrihed g medførte, at staten bestemte mere g mere. Ændringen i 1970 medførte, at de cirka 1300 sgnekmmuner blev til 275 kmmuner g de 86 købstadskmmuner blev til 14 amter. Den næste strukturrefrmændring, sm er den der vil blive fkuseret på i denne rapprt, blev gennemført i 2007 af de danske brgerlige partier, Venstre, Det Knservative Flkeparti g Dansk Flkeparti. De 275 kmmuner blev til 98, hvilket betød at kmmunerne vksede markant, både med hensyn af fysisk areal, men gså med hensyn til den demgrafiske størrelse (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a). I den videre rapprt vil udtrykket refrmændringen referere til Strukturrefrmændringen, gså kendt sm Kmmunalrefrmen, der blev gennemført i 2007. Figur 1.2 Andel kmmuner frdelt på indbyggertal Kilde: Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a, Layut Sigrid Jessen 2015 Argumentet fr at der skulle implementeres en ny refrmændring i 2007 var, at det ville skabe større synergigevinster, hvilket betyder at der ved en sammenlægning 7
af t enheder vil kmme besparelser. Knsekvensen fr kmmunerne var, at de fik et langt større ansvarsmråde, mere magt g større råderum. De 14 amter blev til 5 reginer, g frskellen var her, at de fik et langt mindre ansvarsmråde g sm primært mhandlede sundhedssektren. Disse ændringer, der bevæger sig længere hen imd en mild frm fr selvstyre fr den enkelte kmmune, kan ses sm et tegn på en større samfundsmæssig frandring (Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007b) Det er en udvikling, der har medført en lang række ændringer g det er ngle ad disse ændringer, sm jeg her vil behandle g diskutere. Figur 1.3 Tidslinje ver strukturrefrmer i Danmark Kilde: Indenrigs- g Sundhedsministeriet 2007a, Layut: Sigrid Jessen 2015 1.3 Begrebsfrklaring Reginale samarbejder, Tværkmmunale relatiner eller Byreginer? 1 Der vil i denne rapprt anvendes ngle frskellige begreber mhandlende reginale samarbejder. I denne rapprt blive skelnet mellem Reginale samarbejder, Tværkmmunale Samarbejder g Byreginer. Reginale Samarbejder g Tværkmmunale Samarbejder dækker, i denne rapprt, ver den samme definitin, sm er en samarbejdsrelatin mellem kmmuner g evt. private investrer. Samarbejdsrelatinerne kan strække sig ver reginsgrænser g landegrænser, men kan gså være mellem kmmuner indenfr samme regin. I frbindelse med The City Regin Prjekt fra 2010, sm blev udarbejdet af DAMVAD fr Aalbrg, Aarhus g Odense Kmmuner, samt Regin Nrdjylland, Midtjylland g Syddanmark, blev en byregin defineret ( ) sm det samlede bymråde, sm udgøres af centerkmmunen der lægger navn til bymrådet, samt det umiddelbare pland sm grænser p til byen g udveksler bliger, arbejdspladser g ydelser med centerbyen. (DAMVAD 2010:16). Dette er denne definitin af en Byregin, sm denne rapprt læner sig p af. Grunden til at denne rapprt ikke udelukkende benytter sig af begrebet byregin er, at der i Danmark findes 1 Dette afsnit vil gså være, at finde i analysen jeg lavede fr Dansk Byplanlabratrium. Se venligst byplanlab.dk, fr analysen i 8
frskellige niveauer af reginale samarbejder. I en del af disse samarbejder, findes der ikke en centerkmmune, men de er på så lille en skala, at der ikke findes en centerkmmune, men at samarbejdet består af ligeværdige partnere. Alle de fem frdybelsesmråder vil alle, efter The City Regin Prject s (2010) definitin, kunne blive kendetegnet sm værende Byreginer, hvilket de gså bliver i denne rapprt. 1.4 Mtivering Gennem mit bachelrfrløb både ved Lunds Universitet i Sverige g Cncrdia University i Canada, har jeg stødt på diskussiner m både udvikling af det reginale, de neliberale tendensers indflydelse, samt bæredygtighedens vigtighed i dagens samfund. Denne diskussin er jeg fr alvr blevet gjrt pmærksm på, under min praktikphld hs Dansk Byplanlabratrium i København i fråret 2015, hvr jeg har arbejdet på frberedelserne til Byplanmødet 2015, sm har temaet; Den Reginale By. Det faktum at ver 600 planlæggere, vil deltage i en fælles diskussin m disse prblemstillinger, er fr mig et tydeligt tegn på, at der er et udtalt behv fr en analyse af relatinerne mellem det reginale, det neliberale g det bæredygtige. Men hvrfr er det relevant at undersøge denne prblemstilling? Diskussinen m regin-udvidelser g kmmunesammenlægninger er nget, sm har fyldt meget i de danske planlægningsdebatter de senere år g refrmændringen i 2007, km efter mange længerevarende diskussiner g har medført, at man i dag har pnået et nyt syn på reginal udvikling. Spørgsmålet bliver bare: Hvrdan man kan skabe en bæredygtig udvikling i et samfund, der dmineres af neliberale tendenser? Og denne diskussin er ikke bare relevant indenfr de danske landegrænser. I Sverige har diskussinen m kmmunesammenlægninger g frstørrelse af reginerne gså flreret g diskussinen m hvrvidt 290 kmmuner er fr meget g m hvrvidt en kmmune med 2451 indbyggere er fr lille (Bjurhlm Kmmun -Västerbtten, 2014, SCB.se) 2. Hvis man vælger, at gå samme vej, sm man har gjrt i Danmark, kmmer man til at stå verfr de samme prblemstillinger g diskussiner. Denne pgave kan gså ses, sm værende aktuel på grund af den danske samfundsdebat, der i dag diskuterer frhldet mellem kmmuner g reginer g deres relevans i dagens Danmark (Infrmatin 2015a). Der ses endnu engang en diskussin m reginernes størrelse g relevans g måske skal vi snart se nye ændringer i det danske rganisatriske landskab. 2 http://www.scb.se/sv_/hitta-statistik/statistik-efter-amne/beflkning/beflkningenssammansattning/beflkningsstatistik/25788/25795/helarsstatistik---kmmun-lan-ch-riket/385423/ 9
1.5 Frmål g Prblemfrmulering Vre(?) Reginale Samarbejder Bachelrpgave 2015 SGEL36 Frmålet med denne rapprt er, at analysere relatinen mellem det reginale, det neliberale g det bæredygtige. Jeg vil gøre dette ved, at sætte de nye, reginale samarbejder i en samfundsmæssig diskussin g kntekst, hvr vi dels får svar på, hvilke strukturer der skaber disse g hvilke knsekvenser, det har fr den verrdnede reginale udvikling i Danmark. Arbejdshyptesen fr denne rapprt er, at efter refrmændringen i 2007 er der blevet skabt et planlægningsmæssigt vakuum, sm disse nye reginale samarbejdsrelatiner, har frsøgt at fylde ud. Disse reginale samarbejder er dg skabt ud fra ngle helt andre præmisser g har derfr et helt andet frmål, nemlig vækstptimering. Dette resulterer i, at vi bevæger s længere g længere væk fra den traditinelle planlægningstilgang g tættere på den mere neliberale tilgang til planlægnings dilemmaer, styret af frie markedskræfter, der søger vækst, men nedpririterer eller glemmer helt gder, der ikke kapitaliseres i samme grad. Dette er prblematisk g påvirker i sidste ende bæredygtigheden i Danmark. Jeg vil undersøge g afprøve denne hyptese ud fra følgende prblemfrmulering: a. Hvrdan kan de reginale samarbejder, der pstd efter refrmændringen i 2007, frstås ud fra en neliberal kntekst? b. Hvrdan påvirker de nye reginale samarbejdsrelatiner fremtidens bæredygtige Danmark? Danmark har histrisk set været påvirket af en scialdemkratisk planlægningstilgang g er kendt internatinalt sm værende en frkæmper fr miljøet, København blev fr eksempel kåret sm Eurpean Green Capital i 2014 (CpenhagenCVB 2015). Jeg mener, at man kan sige, at hvis man ikke kan pnå en udvikling i Danmark, hvri der både er plads til det bæredygtige, det neliberale g det reginale, vil det være usandsynligt at pnå sådan en udvikling andre steder i verden. Hvis det derimd viser sig at være muligt i Danmark, kan man andre steder i verden lade sig inspirere af dette. Derfr vil denne rapprt tage udgangspunkt i det man ifølge Flyvbjerg (2006), vil kalde en critical case. 1.6 Afgrænsninger Denne rapprt vil fkusere på de reginale samarbejder, der eksisterer i Danmark, g derfr bliver de fem nye, institutinaliserede reginer g deres rlle kun flygtig 10
beskrevet. Denne afgrænsning er valgt, da vurderingen i rapprten har været, at de nye reginale samarbejder til en vis grad er et resultat af refrmændringen i 2007 g derved gså af de nye reginer. En sammenligning mellem de nye reginer g de nye reginale samarbejder, ville have givet et mere plitisk perspektiv til rapprten, men ville samtidigt have gjrt rapprten fr bred. Denne rapprt vil først g fremmest fkusere på den miljømæssige side af bæredygtigheden. Denne priritering er gjrt med bevidstheden m, at der er flere aspekter, der skal pfyldes, fr at der kan pnås en bæredygtig udvikling. Den sciale side af bæredygtigheden vil dg blive gennemgået flygtigt. Grunden til denne priritering er, at det er vurderet at de miljømæssige faktrer i højere grad end de sciale, går på tværs af kmmunegrænserne. Man ser fr eksempel ikke havstigninger eller luftfrurening respektere hverken de nye eller de gamle kmmunegrænser. 1.7 Videnskabsteretisk udgangspunkt Den videnskabsteretiske baggrund fr denne rapprt har taget udgangspunkt i Andrew Sayers værk; Methd in Scial Science a Realist Apprach (1992). Sayer (1992) beskriver blandt andet frhldet mellem det abstrakte g det knkrete, samt frhldet mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter (Se: Structures, Mechanisms and Events/Effects på engelsk). Disse frhld er illustreret i Figur 1.4. Figur 1.4 Frhldet mellem det abstrakte g det knkrete, samt mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter Kilde: Sayer 1992:117 Ifølge Sayer (1992) er der ngle frskellige abstrakte strukturer, der dminerer samfundet g disse strukturer kan igangsætte en række mekanismer, der i sidste ende 11
frårsager ngle knkrete begivenheder. Fkusset i denne rapprt er illustreret i Figur 1.5. Rapprten beskriver frhldet mellem de abstrakte strukturer; neliberaliseringen g glbaliseringen, der har resulteret i en lang række frskellige mekanismer. Denne rapprt fkuserer på mekanismen; refrmændringen i 2007 i Danmark g hvilke knkrete effekter dette har medført. Effekterne er mangfldige, så pririteringen i denne rapprt har været at fkusere på fem af disse, sm er de fem byreginer; Business Regin Nrth Denmark Business Regin Aarhus, Trekantsmrådet, Byregin Fyn g Greater Cpenhagen. Figur 1.5 Rapprtens frhld mellem det abstrakte g det knkrete, samt mellem strukturer, mekanismer g hændelser/effekter Kilde Sayer 1992:117, Layut Sigrid Jessen 12
Resultatet er af vælge fem knkrete hændelser g ikke et kun ét, betyder at det ikke er muligt at gå i dybden på samme måde, sm hvis der kun var blevet en hændelse, der skulle repræsentere frhldet mellem de abstrakte strukturerer g mekanismerne, samt de knkrete hændelser. Det betyder dg, at det er muligt at danne sig en bredere frståelse af, hvrdan relatinen udspiller sig, hvilket i denne rapprt har været ønskværdigt, grundet refrmændringens landsdækkende knsekvenser. 1.8 Dispsitin Fr at danne en teretisk ramme, sm skal danne grundlag fr analyse af rapprtens resultater, bliver der i kapitel 2 præsenteret tre temaer. Det første tema er en beskrivelse af det reginale g hvrfr den reginale scene, ser ud sm den gør. Det andet tema er det neliberale, sm beskriver den stigende neliberalisering af det vestlige samfund. Det tredje g sidste tema er det bæredygtige, sm beskrives ud fra et plitisk øklgisk perspektiv. Fr at øge rapprtens transparens g videnskabelige trværdighed, bliver der i kapitel 3 redegjrt fr, hvrdan rapprten er blevet udført g hvilke metdlgiske vervejelser, der ligger bag g hvrdan disse har påvirket resultatet. Kapitel 4 analyserer rapprtens resultater, ved hjælp af det empiriske datamateriale, sm er blevet indsamlet i survey-undersøgelsen g i den kmparative dkumentanalyse, samt den teretiske ramme, der blev præsenteret i kapitel 2. Kapitel 5 psummerer de resultater, sm rapprten er kmmet frem til. 1.9 Delknklusin Dette kapitel har frsøgt, at lægge grunden fr denne rapprt. Læseren er, blandt andet, blevet intrduceret fr en histrisk gennemgang af, hvrfr der gennem tiden er blevet gennemført strukturrefrmer, hvrfr dette er en prblemstilling, der er værd af beskæftige sig med g hvrdan den resterende rapprt kmmer til at frløbe. 13
2. Teri I det følgende kapitel vil den teretiske ramme fr denne rapprt blive gennemgået. Den teretiske ramme er, sm resten af rapprten, tredelt med henhldsvis et afsnit m det reginale, det neliberale g det bæredygtige. Frmålet med dette kapitel er, at danne en ramme, sm kan anvendes i den videre analyse. 2.1 Reginen i frandring: Glbalisering & Rumspfattelser Reginale samarbejder er sm sådan ikke nget nyt. Gennem histrien, både i en eurpæisk g i en dansk kntekst, er der set eksempler 3 på reginale samarbejder. Disse har fungeret sm tværkmmunale samarbejder g har fungeret på tværs af reginer g har endda fungeret på tværs af landegrænser. Men hvrdan passer de ind i en mderne, samfundsmæssig kntekst g hvrdan kan vi se de reginale samarbejder, sm en del af en større samfundsudvikling? En enkel frklaring på behvet fr reginale samarbejder, er den stigende grad af glbalisering eller i hvert fald den stigende grad af bevidsthed m glbaliseringen, hvr det er byen der fungerer sm midtpunktet fr udvikling g vækst. Begrebet Glbalisering har frskellige definitiner. Fr at gøre denne frståelse lettere, anvendes der i denne rapprt følgende definitin: The term glbalizatin reflects a mre cmprehensive level f interactin than has ccurred in the past, suggesting smething different frm the wrd `internatinal. It implies a diminishing imprtance f natinal brders and the strengthening f identities that stretch beynd thse rted in a particular cuntry r regin. - Newell 2012:7 Glbaliseringen betyder, at der i dag leves mere grænseløse tilværelser, end tidligere set i histrien. Hverdagsliv er fr mange blevet mere glbalt, men man ser samtidig en tendens til at brgere, planlæggere g plitikere, er blevet mere bevidste m denne udvikling, g at man derfr i højere grad tænker knkurrence ind i hverdagslivet (Sehested 2013). Plitikerne benytter sig fte af retrik m vækst g internatinalisering, fr at skulle kunne klare sig i den internatinale knkurrence g planlæggerne frsøger at indpasse sig til disse nye krav g spilleregler (Lund Hansen 2007). Nedskaleringen af magt til det urbane g det kmmunale niveau er ifølge Jessp (1994), et resultat af den øgede interurbane knkurrence. Det betyder altså en 3 Et minimalt uddrag af reginale samarbejder kan være: ABC Samarbejdet (Amsterdam, Brusseles g Köln), Øresundssamarbejdet (Regin Skåne, Sverige g Regin Sjælland, Danmark), Business Regin Osl, Den Østjyske Millinby (Reginalt samarbejde i Østjylland, Danmark), City Regin f Leeds (England), Trekantsmrådet (Danmark), Business Regin Götebrg g mange flere. 14
mstrukturering af natinalstatens rlle g dette medfører i sidste ende, at denne ikke længere har så meget magt. Dette betyder, at byen er blevet en selvstændig spiller, der kæmper md andre byer i kampen m den evige vækst g investrernes gunst. På en reginal skala kmmer dette til udtryk, gennem en række frskellige vækstkalitiner. Dette hænger sammen med Jessps (1997) frklaring, af prettelsen af de nye frmer fr samarbejder, der pstd efter krisen i 1970 erne, hvr man begyndte at tilpasse rummet efter kapitalen, frem fr tidligere hvr man havde tilpasset rummet til kapitalen. Fr at kunne indgå i denne interurbane knkurrence m investrenes gunst, er flere byer g kmmuner begyndt at gå sammen i samarbejder, fr er fremme erhvervslivets muligheder i lkalmrådet. Dette er en måde, hvrpå man kan udnytte hinandens størrelser, til at knkurrere med større byer både indenrigs, men gså udenrigs. Men hvrdan har denne udvikling, med stigende knkurrencelyst, påvirket de vestlige samfund på et mere reginalt niveau? Udvikling af den stigende glbalisering, eller i hvert fald den stigende bevidsthed m glbalisering, har betydet en stigende knkurrence byerne i mellem g dannelsen af nye byhierarkier. Helt øverst i dette nye hierarki ses internatinale knudepunkter, sm New Yrk, Lndn g Tky, hvrfra den glbale øknmi styres (Sassen 2001; Harvey 1989 m.fl.). Fr at kunne knkurrere md disse internatinale, øknmiske knudepunkter, ser man glbaliserede metrpler, der frsøger at frbedre knkurrenceevnen, igennem tværnatinalt samarbejde fr derved at stige højere på byhierarkiets rangstige. På det natinale niveau, kan man bservere en lang række mellemstre byer, der benytte sig af hinandens størrelse g derved stige pad i det nye hierarkis glbale rangstige (Sassen 2001). Disse reginale samarbejder kan have frskellige fysiske strukturer, fr eksempel den fysisk frankrede eller amøbestrukturen (Sehested 2013). Det menes at glbaliseringen i dag, har gjrt det lettere at gå længere væk fra den fysisk frankrede struktur, hvr man samarbejder med de nærmeste aktører (Sehested 2013). Dette kunne fr eksempel, i en dansk kntekst, være en kmmune, der arbejdede med sine nærmeste nabkmmuner. Figur 2.1 Reginalt samarbejde med amøbestruktur Figur 2.2 Reginalt samarbejde med fysisk frankring 15
Glbaliseringen skulle derfr gså have medført, at det blev lettere at bevæge sig tættere på amøbestrukturen, der ikke nødvendigvis tg hensyn til, at samarbejdspartnerne skulle være så tæt på sm muligt, men snarere at det skulle være fælles interesser, der skulle være drivkraften bag samarbejdet. Dette ville kunne medføre, at samarbejder strakte sig tværs ver landet, men gså, at det ikke ville være usandsynligt, at der km ngle internatinale samarbejdspartnere, sm der blev delt interesser med, eller sm man havde fælles træk med. Fr at beskrive, hvrledes frhldene fr reginerne g kmmunerne har ændret sig, anvendes i denne rapprt Harveys (1973) distinktin af rummene. Han beskriver tre frskellige frmer fr rum, nemlig det abslutte rum, det relative rum g det relatinelle rum. Den abslutte rumspfattelse ser det gegrafiske rum, sm værende selvstændig g uafhængig af bjekter, såsm mennesker, byer g virksmheder (Lund Hansen 2013). I denne definitin er rummet fuldstændigt adskilt fra det materielle. Den relative rumspfattelse kan karakteriseres ved, at den lægger vægt på relatinerne mellem de frskellige bjekter, der findes indenfr rummet. Det er en frståelse, der er dmineret af den kvantitative samfundsvidenskab. Dette kan ses fr eksempel ved at mennesker, bliver reduceret til at være punkter, hvr de rumslige mbilitetsmønstre kan vejes g måles. Det er Harveys (1973) frklaring af det relatinelle rum, sm har fået tildelt størst pmærksmhed. I denne rumspfattelse bliver det gegrafiske rum kblet sammen med de sciale prcesser. Dette betyder, at det er de sciale prcesser, der bliver det dminerende i frhld til rummet g at disse sciale prcesser samtidig indfiltres i bjekterne. Harvey (1973) bevæger sig således væk fra frståelsen af at rummet er en faktr g hen til frståelsen af at rummet er et prdukt. Altså væk fra det abslutte rum g det relative rum, hvr det er et selvstændigt, fysisk, materielt rum g hen til det relatinelle rum, hvr rummet er et scialt-funktinelt rum, der bygges p af disse sciale prcesser. Han skaber derved en integratin mellem rummet g det sciale (Lund Hansen 2013). Det relatinelle rum teretiserer denne, til stigende grad mere uklare, g til tider, mere grænseløse styring. Man mener at det relatinelle rum, knstant prduceres gennem hverdagslivet, den fælles meningsdannelse, samt det kulturelle udtryk der mdtages gennem fr eksempel histrie, frestillinger, symbler g meninger. Det relatinelle rum er, i kntrast til det abslutte rum, ikke afhængig af fysisk nærhed g frskellige tidsrumlige dynamikker g skalarækkevidder er, at finde på samme sted (Sehested 2013). 2.2 Fra gvernment til gvernance Fra hierarkisk styring til netværksstyring? Siden 1970 erne har vi i stigende grad set en tendens til, at flere byer vender ryggen til den keynesianske planlægningsparadigme g længere hen imd den mere neliberale 16
indgangsvinkel 4. Det er blevet beskrevet sm, at vi bevæger s fra managerialism til entrepreneurialism (Harvey, 1989). Dette vil sige, at vi har bevæget s længere væk fra den keynesianske, statskntrllerede velfærdstat g tættere hen imd det neliberale samfund, der styres af de frie markedskræfter g sm fkuserer på vækstptimering, knkurrence g place/city branding g sm der argumenteres fr, ved hjælp af trickle dwn effekten. Dette betyder, at øknmiske gevinster fr den øknmisk-stærkeste del af samfundet, vil i sidste ende drysse ned gennem samfundet g til sidst gså gavne samfundets svageste (Baeten 2012). Denne frandring, med den stigende neliberalisering, påvirker måden, hvrpå byerne bliver styret. Hvr man tidligere har set den mere statsligt styrede (gvernment) planlægning, ser man i dag i højere grad det, sm man vil kunne kalde fr gvernance (Harvey 1989; Jessp 1994). Sehested (2013), beskriver gså denne udvikling g frklarer, hvrdan dette påvirker den reginale udvikling i Danmark. Hun benytter sig af terminlgien m hierarkisk styring g netværksstyring. Den hierarkiske styring kan beskrives ved, at der er et centralt beslutningscenter, der er et hierarki, regler g bureaukrati sm styringsprincip g der eksisterer ngle helt klare grænser g kmpetencefrdelinger mellem det ffentlige g det private. Netværksstyring på den anden side har mange frskellige beslutningscentre, frhandling g knsensus råder sm styringsprincip g der er uklare grænser g en uklar kmpetencefrdeling mellem det ffentlige g det private. Sehested (2013) argumenterer fr, hvrdan man sjældent ser en tydelig vergang fra den hierarkiske styring ver til ren netværksstyring, men at man i højere grad kan se en blanding af de t, sm hun karakteriserer sm værende netværksstyring i skyggen af hierarkiet. Denne kritik af enten-eller tankegangen, kritiserer Baeten (2012) gså, når han beskriver neliberaliseringen af de vestlige samfund. Han diskuterer nemlig en lignende tendens, at den neliberale by, i sin egentlige, idelgiske frm ikke eksisterer, men at man derimd kan karakterisere samfundene, sm at de i stigende grad blive udsat fr en neliberalisering g neliberale tendenser, i stigende grad påvirker de vestlige samfund. Flrida (2002) argumenterer fr vigtigheden af livability, fr at virksmheder vil ønske at etablere sig i et bestemt mråde. Han frklarer at det skal være attraktivt, fr investrerne g den attraktive udenlandske arbejdskraft g at dette kræver mere end bare gde vilkår fr virksmheden, der skal gså være gde vilkår fr menneskene bag virksmheden. Dette betyder blandt andet anlæggelse af frskellige servicemuligheder g blandede funktiner, sm Jane Jacbs (1961) beskriver i sit værk; The Death and Life f Great American Cities, men det betyder gså kulturelle tilbud g nærværet fra den kreative klasse. Den kreative klasse er et begreb, sm er blevet benyttet af mange 4 Et lille udsnit af eksemplerne på den stigende neliberalisering i Danmark kunne være: midt-halvfemsernes liberalisering af det danske telemarked g frasalget af TDC, salget af Københavns Lufthavn g salget af DONG, fremkmsten af ffentlig-private-partnerskaber, stigende gentrificering på grund stigende bligpriser g nu kmmunesammenlægningerne hvr kmmunerne får mere magt g giver plads til reginale samarbejder styret af de frie markedskræfter, er eksempler på en stigende neliberalisering. 17
beslutningstagere, siden Flridas udgivelse af bgen; The Rise f the Creative Class (2002). At der findes mere at frtage sig et bestemt sted end bare at skulle arbejde fra 8 16 g derefter gå hjem g spise aftensmad. Her argumenteres gså fr at det såkaldte bheme-indeks, hvrved det skulle være muligt at måle mængden af kreative mennesker, fr derved at afgøre, hvr str sandsynligheden er, fr at virksmheder g investrer vil slå sig ned. Ifølge Lund Hansen (2007) har urbanplitikken frandret sig siden 1970 erne g bygger i dag på et ræsnnement: hvis byreginerne ikke går på kmprmis med deres standarder, angående miljø g scial retfærdighed, tænker de, at der vil være andre byreginer, der vil være villige til at gøre det g vil derved vinde knkurrencen m investrernes gunst, m etablering af deres virksmheder i lkalmrådet. Lund Hansen (2007) beskriver Harvey Mltchs (1999) begreb underbudsstrbyknkurrence, sm kan ses sm en videreførelse af denne type argumentatin. Der argumenteres fr, at frandringerne i urbanplitikken ikke er et resultat af ukntrllerbare glbale kræfter, frårsaget af glbalisering, men snarere en stigende grad af bevidsthed m de glbale kræfter. Resultatet vil være en række sciale, urbanplitiske frandringer, sm i sidste ende bliver en frm fr underbudsplitik, hvr sciale g miljømæssige prblemstillinger skubbes længere g længere i baggrunden, til frdel fr vækstdagsrdener g generelle øknmiske vervejelser. Mltch (1999) argumenterer fr, hvrdan vækstkalitinernes frmål i sidste ende er at påvirke beslutningstagernes dagsrden, således at de vil dreje lvgivningen hen imd de frie markedskræfter g altså vil gavne deres egen dagsrden. Ifølge Mltch (1976) er det svært, at argumentere fr denne knstante knkurrencelyst m investrernes eventuelle etablering af deres virksmheder i et specifikt lkalmråde. Dette skyldes at der, ifølge ham, ikke findes nget empirisk grundlag fr, at generel vækst har ngen reel effekt på arbejdsløshedsstatistikken. Den knstante argumentatin m vækstens vigtighed i lkalsamfundene, er altså ikke hldbar, ifølge Mltch (1976), der i stedet fr argumenterer fr at statslige indgreb, hvis man ønsker en reel effekt på frskellige faktrer, såsm på arbejdsløshedsstatistikken. Men hvad betyder knsekvenserne af denne underbudsknkurrence, hvr miljø, æstetik g sciale frhld presses i baggrunden, til frdel fr en vækstdagsrden, der ifølge Mltch (1976), har lille effekt på de lkale frhld? 2.3 Bæredygtighedens principper set ud fra plitisk øklgi Dette afsnit er inspireret af Elinr Ostrms nbelprismdtagende værk; Gverning the Cmmns (1990), hvr hun blandt andet tager udgangspunkt i Herdins (1968) mdel m, The Tragedy f the Cmmns. Denne mdel vil blive beskrevet mere dybdegående senere i dette afsnit. Men hvrfr behøver vi diskutere bæredygtighed? Ifølge Randers, Meadws g Meadws (2004) g deres klassiske værk; Limits t Grwth (1974), ser vi en helt 18
tydelig knsekvens af den mangelende priritering af miljø, g større priritering af vækstdagsrdener. Ifølge Randers et. al. (2004) har vi i dag passeret det abslut kritiske punkt fr, hvad miljøet kan klare g en str del af frklaringen på dette er, det knstante ønske m vækst der er krt sagt grænser fr, hvr meget vækst miljøet kan klare. Hvis man skal pnå en bæredygtig udvikling, er det ifølge bæredygtighedsprincippet nødvendigt, at pnå en udvikling med frståelse fr både miljøet, øknmien g sciale relatiner i samfundet. Figur 2.3 illustrerer dette frhld. Man kan beskrive det således, at man skal have en øknmisk udvikling, sm ikke påvirker miljøet negativt g ikke frringer mulighederne fr samfundets svageste. Fr at pnå denne bæredygtige udvikling er det altså nødvendigt, at priritere alle tre faktrer i udviklingen g det er derfr ikke nk udelukkende, at fkusere på miljøet eller udelukkende at fkusere på øknmien. Bæredygtigheden er, ifølge dette bæredygtighedsprincip, sm en trebenet taburet, sm vil vælte, hvis et eller flere af benene mangler (Wheeler 2013). Figur 2.3 Bæredygtighedens tre ben Terien m den plitiske øklgi, er nget sm de senere år, er begyndt at bliver mere nrmaliseret i diverse akademiske diskussiner. Tankegangen, sm blandt andet beskrives af Rbbins (2013) i hans bg; Plitical Eclgy - a Critical Intrductin, går ud på, at miljøet er sm en selvstændig aktør g at miljømæssige diskussiner altid vil være plitisk ladede. Så selv i dagsrdener, der ikke nødvendigvis har haft nget med miljødebatten at gøre, bør man altid have disse med i sine vervejelser. Det betyder, at selv i tilfælde, hvr miljøet ikke nævnes g derved ikke bliver pririteret, så miljøet er det altid til stede g denne manglende priritering er et plitisk aktivt taget valg, der skyldes en række frskellige plitiske vervejelser. Miljøet er aldrig aplitisk g sm så mange andre eksempler, er dette gså et spørgsmål m magt. Hvem får trumfet specifikke dagsrdener igennem g hvrfr er det, at der er andre der glemmes? Hvilke strukturer er det, der giver disse aktører magten g retten til, at vurdere at det der kmmer s alle til gde, nemlig naturen, ikke er ligeså vigtigt. Newell (2012) diskuterer i sit værk; Glbalizatin and the Envirnment: Capitalism, Eclgy and Pwer, sammenhængen mellem de glbale kapitaliserede kræfter på miljøet. Han diskuterer, hvrvidt glbalisering g bæredygtig udvikling i virkeligheden er et xymrn en mdsigelse, hvrved det aldrig ville være muligt, at pnå begge elementer fyldestgørende på samme tid. Han skriver: Fr gd r fr bad then, the fate f the planet s eclgy is increasingly 19
bund up with the fate f cntemprary capitalism, r what we are referring t here as glbalizatin. Newell 2012:8 Marx beskriver dette i Kapitalen (1867) med frmuleringen, at de prindelige kilder til al velstand i bund g grund kmmer fra jrden g arbejderen (Marx 1867:30). Dette passer fint sammen med Newells (2012) argumentatin m, at naturen g øknmien hænger sammen på gdt g på ndt. Newell (2012) argumenterer fr, at hvis der skal gøres en reel indsats fr miljøet g fr at det skal være muligt at kunne klare de frskellige udfrdringer vedrørende dette, er det nødvendigt at gøre det til et plitisk prjekt, der fungerer sm et regulerende låg på et natinalt niveau. Dette er dg sværere i dag end tidligere, da samfundet har bevæget sig fra gvernment til gvernance sm reguleringsprincip. Ostrm (1990) samler frskellige mdeller, sm kan bruges til at beskrive den generelle samfundsudvikling, sm der blev knstateret i det fregående afsnit, bliver mere g mere påvirket af frie markedskræfter g hvrdan de ikke hænger sammen med idealet m at pnå bæredygtighed. En af disse mdeller er The Tragedy f the Cmmns (Hardin 1968). The Tragedy f the Cmmns beskriver, hvrdan alle mennesker frsøger at udnytte det kllektive gde, til gavn fr dem selv. Begrundelsen herfr er, at individet ikke har nget at miste ved at udnytte det fælles, da det er fællesskabets ansvar at rette p til alles gavn: - Hardin, 1968:1244 (set i Ostrm 1990:2) Ostrm (1990) beskriver videre dette ved hjælp af Grdn (1954) citat: - Grdn 1954:124 (set i Ostrm 1990:3) Dette er altså en kritik af de frie markedskræfter g en argumentatin fr, at skulle have mere statsregulering blandt andet i frhld til knservering af vres miljø. Hardin (1968) mente meget srt/hvidt, at løsningen enten var ren scialisme eller ttal 20
privatisering. Så fr at undgå fælledernes tragedie, var der kun t løsninger. Disse løsninger var; privatisering, sm den eneste udvej eller statsregulering sm den eneste udvej. Ved privatiseringen blev man enten nødt til at privatisere, så der ikke eksisterede miljømæssige fællesansvar, sm enkeltindividet eller det private firma, ville kunne udnytte uden ngle egentlige knsekvenser. En anden indgangsvinkel var statsreguleringen sm den eneste løsning, hvr enkeltindividerne eller de private firmaer ikke længere havde mulighed fr at kunne gøre, sm det passede dem på bekstning af det fælles gde, i dette tilfælde naturen, men at der skulle være ngle reguleringer fra tppen, der skulle stppe denne udvikling. Men udgangspunktet fr alle disse ideer, er spørgsmålet; hvrdan kan man udvikle bæredygtige samfund, hvis bæredygtighed g glbalisering/kapitalisme er et xymrn g det derved aldrig vil være muligt at pnå begge elementer på samme tid? 2.4 Delknklusin Dette kapitel har behandlet den teretiske ramme fr rapprten, sm bygger på en ide m, relatinen mellem det reginale, det neliberale g det bæredygtige. I afsnittet m det reginale, blev det frklaret, hvrfr den reginale udvikling ser ud sm den gør, blandt andet frklaret med glbaliseringen g de glbale byer (Sassen 2001), de frskellige rumspfattelser (Harvey 1973) g ændringer af magtspillet (Jessp 1997). Det neliberale blev blandt andet frklaret ved hjælp af, vergangen fra gvernment til gvernance (Harvey 1989), hierarkisk styringen hen imd netværksstyring (Sehested 2013) g fremkmsten af underbudsstrbyknkurrence (Mltch 1999). Det bæredygtige blev blandt andet frklaret ved hjælp af glbalisering g bæredygtighed sm værende et xymrn, bæredygtighedsprincippet (Wheeler 2013) g The Tragedy f the Cmmns (Hardin 1968). 21
3. Metdlgi, metde g materiale Vre(?) Reginale Samarbejder Bachelrpgave 2015 SGEL36 I det følgende kapitel vil der blandt andet blive gennemgået en krt metdlgisk baggrund fr rapprten, samt redegøre fr mine metdevalg g metdefravalg. 3.1 Metdlgi Hermeneutikken g psitivismen er de t hvedinddelinger af videnskabsteretisk metde. Generelt set kan man sige, at det naturvidenskabelige hører ind under psitivismen g det videnskab hører ind under hermeneutikken. Samfundsvidenskaben er fte en blanding af de t (Thurén 2007). Psitivtismen er en knstant stræben efter abslut viden, den evige sandhed. Derfr Figur 3.1 Den hermeneutiske spiral skal den psitivistiske frskning være helt bjektiv fra frskerens side. Man siger derfr at ved brug af en psitivistisk indgangsvinkel, at frskningen skal være uhildet g frfrståelse, skal være fuldstændig uden betydning (Thurén 2007). Hermeneutikken derimd søger ikke efter den abslutte viden g mener faktisk ikke at det er muligt. I hermeneutikken menes ikke bare at være umuligt fr frskeren, at være bjektiv, det er heller ikke være ønskeligt. I hermeneutikken er frmålet, at man skal frstå g tlke fænmener, g det er netp derfr at det er vigtigt, at benytte sig af sin frfrståelse (U. Bjereld, M. Demker, g J. Hinnfrs 2009). Frfrståelsen er særlig vigtig i psamling af ny viden g dette gøres gennem den hermeneutiske spiral, se Figur 3.1. Viden pstår ved, at man gennemgår en prces, hvr man starter med sin frfrståelse, derefter indsamles der empiri, derefter tlkes der, derved pnår man en ny frståelse g sådan frtsætter spiralen (Thurén 2007). Denne rapprt er resultatet af en hermeneutisk indfaldsvinkel. Dette begrundes med, at frmålet med denne rapprt har været, at analysere relatinen mellem det reginale, det neliberale g det bæredygtige g hvrdan dette kan frenes i en relatin. På grund af den hermeneutiske indfaldsvinkel, har det været nødvendigt, at danne sig en frståelse af frskerens subjektivitet g frfrståelse g være bevidst m det i den videre analyse. Denne rapprt vil være præget af en frfrståelse, der er kritisk verfr de neliberale tendenser, der påvirker samfundet i højere g højere grad. Rapprten er præget af en frfrståelse, der efter tre års uddannelse ved Lunds Universitet mener, at det er en udvikling, der i sidste ende er med til at skabe større 22
uretfærdighed i samfundet. Der er frsøgt, at se ud ver denne frfrståelse, men det er plausibelt, at hvis en anden havde beskæftiget sig med dette g skrevet denne rapprt, så havde resultatet måske været et andet. 3.1.1 Valg af brugen af case-study Der er i denne rapprt blevet benyttet multiple-casestudies, fr at kunne trække ngle landsdækkende tendenser. Da strukturrefrmændringen i 2007 påvirkede hele Danmark, er det i denne rapprt blevet pririteret, at få så bredt et verblik ver de generelle påvirkninger på hele det danske land. Derfr er valget faldet på at anvende multiple-case study, hvr lighederne g frskellene i fem af de største byreginer i Danmark, vil blive sammenlignet. På grund af den begrænsede mængde af tid g ressurcer vil dette gå udver dybden på analysen, men vil hjælpe til, at finde frem til ngle landsdækkende tendenser i Danmark. Casestudierne vil fungere sm en muliglighed fr yderligere frdybelse. Empirien der vil blive benyttet til beskrivelse af disse cases er den kvalitative kmparative dkumentanalyse, der vil blive gennemgået senere i dette afsnit. Flyvbjerg (2006) argumenterer, at casestudier kan fungere sm gde eksempler, sm er vigtige i den videnskabelige diskussin g at selve diskussinen m, hvrvidt det er muligt at generalisere ud fra dem er vervurderet. Disse cases er alle taget ud fra en dansk kntekst, hvr den danske planlægningstilgang, histrie g frhld til naturen selvfølgelig spiller ind g gør det svært at generalisere på et mere internatinalt perspektiv. Det argumenteres dg i denne rapprt, at de kan fungere sm et gdt eksempel på neliberaliseringens indflydelse på et land g kan gå sm en kritisk case, da eksemplet, Danmark, har både en stærk scialdemkratisk planlægningstilgang g derved ikke er ligeså påvirket af neliberaliseringen sm andre lande, g endvidere er Danmark kendt fr deres miljøbevidsthed. Udgangspunktet fr rapprten er derfr en critical case (Flyvbjerg 2006), det vil sige at tanken bag rapprten at på grund de danske frhld, der gør sig gældende, så kan man knkludere, at hvis det ikke muligt at skabe en reginal udvikling, der har plads til bæredygtigheden i en tid, der præges mere g mere af neliberale tendenser, så er det usandsynligt at det vil være muligt fr andre lande fr frhldene er lignende. 3.2 Metde 3.2.1 Empiri Der er i denne rapprt blevet benyttet en metdekmbinatin eller mixed methds, sm henhldsvis er en kvantitativ metde g en kvalitativ metde (Frederiksen 2015). Begrundelsen fr dette har været, at det er blevet vurderet, at denne måde at gribe frskningen an på er stærkere end, hvis der var valgt enten en helt ren kvalitativ måde 23
eller en helt ren kvantitativ måde at indsamle empirien på. De t metder er henhldsvis en survey-undersøgelse g en dkumentanalyse. Survey-undersøgelsen fungerer i denne rapprt mere sm et bredt videns grundlag g dækker hele landet, hvr den kmparative dkumentanalyse i højere grad fungerer, sm en måde, der har gjrt frdybelse i de fem respektive cases mulig. 3.2.3 Spørgeskema undersøgelse 5 Den første undersøgelse, der blev udført, var en survey-undersøgelse, der blev udsendt per e-mail med henvisning til et eksternt link til surveyen, der var blevet udfrmet ved hjælp af Ggle Drive. Undersøgelsen blev sendt ud d. 2/3 2015 g blev lukket d. 3/4 2015. Surveyen blev sendt ud til planchefer i samtlige landets 98 kmmuner. I alt har 51 kmmuner svaret på surveyen g dette giver en svarprcent på 52 %. Senere vil der blive gennemgået en brtfaldsanalyse ver mulige frklaringer til, hvrfr der er ngle der har valgt ikke at svare g hvem det er der har valgt ikke at svare. Frmålet med denne survey-undersøgelse var at få en frnemmelse af, blandt andet hvilke reginale samarbejder, der eksisterer i Danmark, hvad de frskellige kmmuner vurderer sm værende vigtigt, hvrnår de vigtigste reginale samarbejder er etableret, hvr tilfredse kmmunerne er med deres samarbejder g hvrvidt samarbejderne er juridisk bindende. Det havde været ideelt, at finde en måde, hvrpå man kunne få kendskab til samtlige reginale samarbejder i Danmark, men da dette er en umulig pgave, grundet den uverskuelige datamængde g frygten fr, at svarrespndenterne ville falde fra, blev det besluttet at svarrespndenterne skulle udvælge de tre reginale samarbejder, sm de vurderer til at være de vigtigste, sm kmmunen indgår i. Derudver har de fået muligheden fr at nævne andre reginale samarbejder sm kmmunen indgår i, se venligst bilag 8.2 fr flere detaljer. Det sm kan nævnes sm værende prblematisk ved denne undersøgelse er, at de frskellige svarrespndenter kan have frskellige hldninger til, hvad et reginalt samarbejde indbefatter. Grunden til, at der ikke er blevet defineret, hvad et reginalt samarbejde ville være, har været frygten fr derved, at ville presse en bestemt definitin ned ver hvedet på den enkelte kmmune g at man derved, særligt i frhld til de mindre kmmuner, kunne frygte at gå glip af ngle reginale samarbejder, sm var anderledes end hvad min persnlige frfrståelse mente, et reginalt samarbejde skulle handle m. Dette er blandt andet gså grunden til, at der i denne rapprt bliver skelnet mellem begrebet reginale samarbejder g begrebet byreginer. Resultatet har været et nyt kendskab til 216 frskellige reginale samarbejder, der har varieret temamæssigt g størrelsesmæssigt, hvr det mindste har været tværkmmunalt samarbejde imellem t kmmuner g det største har været en byregin bestående af 46 kmmuner. Undersøgelsen har givet kendskab til 5 Uddrag af dette afsnit vil gså,, at finde i den analyse jeg lavede fr Dansk Byplanlabratrium. Se venligst byplanlab.dk, fr analysen i dets fulde længde. 24