CBS Evaluering og Akkreditering Michael Møller Nielsen Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS herunder frafald, studieforsinkelse og karakterer ved 1. årsprøve Baseret på 1. års studerende 2009/2010 Hovedrapport 21. september 2012
INDHOLD Kapitel 1. Undersøgelses formål og datagrundlag 4 1.1. Undersøgelsens formål 4 1.2. Undersøgelsens datagrundlag 6 1.3. Rapportens opbygning 9 Kapitel 2. De studerendes studiemæssige status efter 2 års studie 12 2.1. Samlet studiestatus for alle og for dem, der har svaret på spørgeskemaet. 12 2.2. Samlet studiestatus fordelt på studieretninger 15 Kapitel 3. Tidspunkt for de studerendes frafald 26 Kapitel 4. Køn 33 4.1. Kønsfordelingen på bacheloruddannelserne på CBS. 33 4.2. Kønsbetinget frafald og studieforsinkelse på bacheloruddannelserne på CBS. 35 4.4. Kønsbetinget besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen. 37 Kapitel 5. Alder 38 5.1. Aldersfordelingen på bachelorstudierne på CBS. 38 5.2. Alderens betydning for de studerendes gennemførelse af studiet 40 5.3. Alderens betydning for frafald og frafaldsovervejelser 43 Kapitel 6. Karakterkvotient fra adgangsgivende uddannelse 44 6.1. Karakterer fra adgangsgivende uddannelse fordelt på studieretninger 44 6.2. Karakterer fra adgangsgivende uddannelse på de enkelte studier 45 6.3. Karakterer fra adgangsgivende uddannelse og studiestatus 48 6.4. Alder og karakterkvotient som forklaring på frafald og forsinkelse 50 6.5. Sammenhæng mellem karakterer fra adgangsgivende uddannelse og frafald/forsinkelse på studieretninger 55 6.6. Karakterkvotient og frafald/forsinkelse på de enkelte studier 57 6.7. Sammenhæng mellem karakterkvotient og frafald/forsinkelse fordelt på alder ved indskrivning og studietype 64 Kapitel 7. Opnåede karakterer ved 1. årsprøve 68 7.1. Karakterer ved 1. årsprøve fordelt på uddannelsesretninger 68 7.2. Karaktersammenhæng mellem adgangsgivende uddannelse og 1. årsprøve 69 7.3. Korrektion af studiernes eksamenskarakter for forskelle i adgangskvotient 70 7.4. Eksamenskarakter ved 1 årsprøve på de enkelte studier 72 7.5. Eksamenskarakter og køn 79 7.6. Eksamenskarakter og alder 81 7.7. Eksamenskarakter, alder og kvotient fra adgangsgivende uddannelse 84 7.8. Eksamenskarakter i forhold til både køn og alder og karakterkvotient fra adgangsgivende eksamen 88 7.9. Eksamenskarakter i forhold studiestatus 93 2
Kapitel 8. Ekstra baggrundsvariable fra spørgeskemaundersøgelsen 96 8.1. Tidligere studieerfaringer 96 8.2. Kulturel og sproglig baggrund 99 Kapital 9. Den studerendes tilfredshed med sin uddannelse 102 9.1. Tilfredshed med studiemæssige aspekter og frafald 102 9.2. Tilfredshed med studiemæssige aspekter og studieforsinkelse 110 9.3. Tilfredshed med studiemæssige aspekter og resultater ved 1. årsprøve 112 Kapital 10. Hvordan er den studerende kommet i gang med studiet 120 10.1. Hvordan er man kommet i gang med studiet og frafald/studieforsinkelse 120 10.2. Vurdering af, hvordan man er kommet i gang med studiet og 1. års karakter 133 10.3. Sammenfatning: Betydning af de studerendes vurdering af, hvordan de er kommet i gang med studiet 136 Kapital 11. De studerendes engagement i aktiviteter på CBS ud over undervisning 137 11.1. Definition af aktivitetsgrupper 137 11.2. Frafald og studieforsinkelse blandt aktivitetsgrupperne 139 11.3. Eksamensresultater ved 1. årsprøve blandt aktivitetsgrupperne 147 11.4. Sammenfatning: Betydning af de studerendes aktiviteter på CBS ud over deltagelse i skemalagt undervisning 149 Kapitel 12. Fremmøde til undervisningen på 1. semester 150 12.1. Definition af studentergrupper på grundlag af deres fremmøde til undervisningen 150 12.2. Frafald og studieforsinkelse blandt fremmødegrupper 151 12.3. Fremmødegrupper og karakter ved 1. årsprøve 153 12.4. Sammenfatning: Betydning af de studerendes fremmøde til skemalagt undervisning 155 Kapitel 13. Årsager til at overveje frafald og studiestatus 156 Kapitel 14. Årsager til ikke at være faldet fra trods overvejelser og studiestatus 160 3
Kapitel 1. Undersøgelses formål og datagrundlag 1.1. Undersøgelsens formål I december 2008 og igen i december 2009 gennemførtes en evaluering af den (dengang) nystartede mentorordning for alle 1. års studerende. Således fik samtlige 1. års studerende tilsendt en e mail med et link til et spørgeskema, som omhandlede de studerendes studiestart og deres kendskab til og brug af mentorordning. Et væsentligt tema i evalueringen var at undersøge ordningens effekt på de studerende frafald fra /fastholdelse på studiet. De studerende besvarede derfor også en række spørgsmål om hvorvidt og i givet fald hvorfor de har overvejet frafald fra studiet. Desuden har de studerende svaret på en række spørgsmål om deres oplevelse af deres 1. halve år på studiet, herunder deres tilfredshed med studiet og deres oplevelse af deres egen studiesituation (om de føler sig fagligt og socialt med). Mentorevalueringerne rummer således også betydelig information om en stor studentergruppes oplevelse af deres studiestart og overvejelser om at stoppe på studiet. Disse data ligger allerede til grund for rapporten Evaluering af Mentorordningen 2009/2010 Med særligt henblik på en analyse af studieadfærd og overvejelser om studiefrafald, 18. august 2010. CBS Evaluering og Akkreditering har imidlertid også set en oplagt mulighed i at videreføre denne analyse ved at samkøre data fra mentorevalueringen i 2009 med matrikeldata fra september 2011 for den pågældende population, som altså påbegyndte et bachelorstudium på CBS i 2009 og således for de flestes vedkommende havde afsluttet 2. år i 2011. Data fra matriklen indeholder oplysninger om, hvem der rent faktisk er faldet fra studiet og hvilke studieresultater, den studerende har opnået på 1. år, samt hvor mange ECTS den studerende har optjent. Desuden indeholder matriklen en række baggrundsoplysninger om køn, alder og den studerendes karakterkvotient fra adgangsgivende uddannelse. Analyser Det samlede datamateriale vil danner grundlag for analyser af: 1. En samlet matrikelbaseret analyse af frafald: frafald på de enkelte uddannelser opdelt på køn, alder, adgangsgivende eksamen og eksamenskvotient. Desuden ses på studieforsinkelse og opnåede studieresultater på uddannelserne i løbet af 1. år. 2. Analyse af sammenhæng mellem opnåede studieresultater og baggrundsvariable (køn, alder og eksamenskvotient fra adgangsgivende uddannelse). 3. Analyse af hvem der har svaret og hvem der ikke har svaret på mentorevalueringen. (Bl.a.: Er frafald underrepræsenteret i den population, der har besvaret evalueringsskemaet?) 4. Nok så interessant, og vel også det mest fornyende i forhold til, hvad der i øvrigt er lavet af frafaldsanalyser, er at sammenholde de studerendes vurdering af deres studie og deres studiesituation efter ½ års studier med deres faktiske frafald og opnåede studieresultater på 1. år. Ikke mindst har det haft interesse at undersøge, hvordan det er gået de studerende, der efter ½ års studier overvejede at falde fra, og om der er særlige årsager til frafaldsovervejelserne, der i særlig grad fører til, at de studerende rent faktisk falder fra. Det unikke ved denne analyse, er, at vi ligger 4
inde med en række spørgeskemadata om de studerendes oplevelse af deres studie, deres studiesituation og eventuelle overvejelser om frafald før de har truffet en (endelig) beslutning. Normalt gennemføres undersøgelser af frafald efter de studerende har truffet den endelige beslutning. Sidstnævnte metode rummer i forhold til denne analyse især 2 svagheder: 1) For det første er der erfaringsmæssigt svært at få frafaldne studerende til at besvare spørgeskemaer om deres frafald (og årsager til dette); og 2) der er en betydelig risiko for en ikke ringe grad af efterrationalisering i de svar, som frafaldne studerende afgiver, når de er ophørt. 5
1.2. Undersøgelsens datagrundlag Datagrundlaget for undersøgelsen tager udgangspunkt i udsendelsen af invitationer til deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse vedr. den etablerede mentorordning for alle 1. års bachelorstuderende på CBS i december 2009. Invitationerne blev udsendt til alle, der pr. 1. december 2009 var tilmeldt 1. studieår på et af bachelorstudierne på CBS. I alt udsendtes e mail invitationer til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen til 2378 studerende. Af disse besvarede 842 skemaet, svarende til en svarprocent på 35,4 %. Til hver udsendt invitation er den studerendes email adresse tilknyttet, hvilket muliggør identifikation af den enkelte besvarelse. Desværre blev udsendelsen af skemaerne til studerende på BSc.IBP i første omgang udsendt anonymiseret, sådan at det ikke har været muligt at finde tilbage til dem, der har svaret. I alt 14 nåede at besvare spørgeskemaet anonymt, inden problemet blev opdaget, og der blev foretaget en ny udsendelse til alle studerende på BSc.IBP. Filen fra spørgeskemaudsendelsen indeholder således poster med 2378 emailadresser, svarende til det antal studerende, der er inviteret til at besvare spørgeskemaet, samt 14 anonyme svar. I alt indeholder filen således 2392 poster. Heraf er 828 besvarelser, hvor respondenten er identificeret, samt 14 besvarelser, hvor respondenten ikke kan identificeres. For de studerende, der har svaret, indeholder filen deres svar på spørgeskemaet (Bilag 1.). Foruden spørgsmål om den etablerede mentorordning blev der bl.a. spurgt om (1) den studerendes studieindsats (fremmøde til undervisningen), (2) hvordan den studerende følte sig tilrette på studiet (i forhold til det faglige, i forhold til at have en god arbejdsrytme og i forhold til medstuderende) (3) den studerendes deltagelse i aktiviteter på CBS ud over det snævert studiemæssige (4) den studerendes eventuelle overvejelser om at holde op, og i givet fald, hvad årsagen hertil har været, og hvad årsagen er til, at den studerende ikke er holdt op. I september 2011 indhentedes oplysninger om studiestatus og andre matrikeloplysninger for disse studerende. Disse oplysninger er: Studie Køn Alder ved indskrivning Optagelsesår Antal opnåede ECTS (frem til 1. september 2011) Hvis den studerende er ophørt, oplyses dato for ophør og årsag (evt. oplyst af den studerende) Karakterkvotienten fra adgangsgivende uddannelse (hvis oplyst) Karakterkvotienten ved 1. årsprøve på CBS. I alt er der modtaget 2379 poster fra matriklen. Heraf optræder 11 studerende 2 gange, fordi de har skiftet studie. 2 af disse er senere ophørt, og er derfor kategoriseres som frafaldet, mens 9 fortsat er studieaktive (på et nyt CBS studie). Disse 9 er kategoriseret som studieaktive og tilskrevet de ETCS point, de er godskrevet for på deres nye studium. Antallet af matrikelposter er herefter reduceret med antallet af de 11 dobbeltregistreringer, hvorefter filen med matrikeloplysninger er reduceres til 2368. Disse er herefter flettet ind i filen fra spørgeskemaundersøgelsen med basis i den studerendes email adresse som fælles flettenøgle. På denne måde tilføjes matrikeldata til de data, som forelå fra spørgeskemaundersøgelsen. 6
Ved sammenfletningen af de to filer er matrikeldata blevet tilføjet 2361 poster fra spørgeskemaundersøgelsen. Der er således (2368 2361=) 7 studerende, som indgår i filen fra matriklen, som ikke har fået tilsendt en invitation til spørgeskemaundersøgelsen. Tilsvarende er der (2378 2361=) 17 studerende, der har fået tilsendt en invitation til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen, som ikke er med i matriklen. Betragtes tabel 1.2.1 nedenfor, ses ved at sammenligne populationen pr. 1 december med antal mach mellem matrikel og udsendelsesliste for det første, at der er flere mach på HA kom og BSc.IB end der er udsendelser. Det skyldes, at 1 studerende på HA kom har fået en invitation til at evaluere Mentorordningen på HA jur, og 2 studerende på BSc.IB har fået en invitation til at evaluere mentorordningen på hhv. HAjur og BSc.IBP. Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor dette har været tilfældet. Der har muligvis været tale om en registreringsfejl i email listerne ved spørgeskemaets udsendelse. Disse studerende er i rapportens analyser rubriceret under den uddannelse, de ifølge matriklen er tilmeldt. Ellers fremgår det ved sammenligningen, når der tages højde for ovenstående, at de 17, der mangler i matriklen i forhold til udsendelseslisten, fordeler sig med 3 på HA almen, 3 på HA jur, 1 på HA mat, 1 på BSc.IBP, 1 på BSc.soc, 1 på BSc.sem, 1 på BSc.BLC, 1 på BA IM, 2 på BA IVK og 3 på BA IMK. Tabel 1.2.1 Antal studerendes i spørgeskemafilen og filen fra matriklen Population pr. 1. december (antal udsendte spørgeskemainvitationer: Udsendelsesliste) Antal besvarelser Antal i matriklen Antal mach mellem matrikel og udsendelsesliste Heraf i matriklen, som har svaret Svarprocent HA almen 557 186 555 554 186 33,3 HA IT 95 16 95 95 16 16,8 HA Jur 210 64 205 205 64 30,5 HA Mat 81 30 80 80 30 37,0 HA Kom 148 49 148 149 49 33,1 HA Psyk 132 45 132 132 45 34,1 HA fil 83 36 83 83 36 43,4 HA Kombi i alt 749 240 744 744 240 32,0 BSc IBP 109 46 107 107 32 42,2 BSc IB 120 55 122 122 55 45,8 BSC Soc 59 23 58 58 23 39,0 BSc SEM 100 31 99 99 31 31,0 BSc BLC 135 41 135 134 41 30,4 BA IM 59 17 59 58 17 28,8 ASP 37 7 38 37 7 18,9 IBA i alt 619 220 618 615 206 35,5 IVK 191 76 190 189 76 39,8 IMK 186 72 185 183 71 38,7 EOK 76 48 76 76 48 63,2 BA i alt 453 196 451 448 195 43,3 Total 2378 842 2368 2361 827 35,4 Endvidere fremgår det ved at sammenligne antal i matriklen med antal mach mellem matrikel og udsendelsesliste, at de 7, der er med i matriklen, men som ikke har fået en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, fordeler sig med 1 på hvert af studierne: HA almen, BSc.BLC, BA IM, ASP og BA IVK samt 2 på BA IMK. Samlet set er det manglende mach helt marginalt og ikke betydningsfuldt, idet det i kun ét tilfælde berører en faktisk besvarelse (når der ses bort fra de 14 anonyme besvarelser), som ikke har kunnet identificeres i matriklen. Der er tale om en besvarelse fra en studerende på BA IMK. I alt er der således aktive data i form af 2368 studerende, som var indskrevet på 1. studieår med matrikeloplysninger om deres baggrund og opnåede studieresultater. Af disse har 25 dog pr. 1. september 7
2011 bestået eksamen. Af disse 25 er 11 studerende på BSc.sem, som har fulgt det 1 årige merit forløb. De øvrige er sandsynligvis studerende, der er optaget fra studier udenfor CBS med merit for dele af studiet. I forhold til analyserne af frafald og studieforsinkelse ses bort fra de studerende, der har bestået eksamen. De resterende 2343 studerende er opdelt efter deres studiestatuts. Der er oprettet 4 grupper efter deres studiestatus: (1) Dem, der er helt med dvs. dem der efter 2 år har opnået 120 ECTS. Dog er studerende på BSc.BLC kategoriseret som helt med, hvis de har opnået 109 ECTS (idet stort set ingen på dette studie er registreret med mere end 109 ECTS). (2) Dem der er forsinket mindre end 1 semester, dvs. alle, der ikke er helt med, og som har optjent mere end 90 ECTS. (3) Dem der er forsinket 1 semester eller mere, dvs. dem der har optjent 90 ECTS eller mindre. (4) Dem der er faldet fra. To studerende er ikke blevet kategoriseret efter deres studiestatus, da der ikke har været data herom, således at der foreligger oplysninger om de studerendes studiestatus for i alt 2366 studerende, inklusive de 25 studerende, der har bestået eksamen. Tabel 1.2.2 Antal studerende fordelt efter studiestatus i filen fra matriklen Bestået Helt med Forsinket mindre end 1 sem Status Forsinket 1 semester eller mere Frafaldet Total Total N 25 1368 260 174 539 2366 % 1,1 57,8 11,0 7,4 22,8 100,0 Som det ses af tabel 1.2.2 er 58% af alle fra matriklen helt med efter 2 år, 11% var forsinket mindre end 1 semester og 7,4 var forsinket 1 semester eller mere. Endelig er næsten 23 % faldet fra (hvis man ser bort fra de 25, der har bestået, er frafaldsprocenten præcis 23 %). I forhold til besvarelserne af spørgeskemaet, er der flettet matrikeldata ind for alle respondenter bortset fra én en studerende fra BA IMK, samt selvfølgelig de 14, der har besvaret skemaet anonymt. I alt er 827, som har besvaret spørgeskemaet, tilføjet data fra matriklen. Heraf er 4 studerende, der har bestået eksamen, og som derfor lades uden for analysen. Tilbage er 823 reelle 1. års studerende, som har besvaret spørgeskemaet, og som har fået tilføjet oplysningerne fra matriklen. Som det fremgår af tabel 1.2.3 nedenfor, er i alt 100 af dem, der har besvaret spørgeskemaet, faldet fra. 45 af disse har tilkendegivet, at de på undersøgelsestidspunktet overvejede at stoppe på studiet. Yderligere 20 tilkendegav, at de tidligere havde overvejet at stoppe, således at i alt 65 studerende, som rent faktisk er faldet fra, har tilkendegivet, at de på et tidspunkt i løbet af 1. semester har overvejet at stoppe på studiet. Tabel 1.2.3Antal studerende fordelt efter studiestatus i filen fra matriklen Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet Ja, og jeg overvejer stadig / er stoppet Ja, men jeg overvejer ikke mere Status Bestået Helt med Forsinket mindre end 1 sem Forsinket 1 semester eller mere Frafaldet Total N 72 4 10 45 131 % 55,0% 3,1% 7,6% 34,4% 100,0% N 1 96 18 6 20 141 %,7% 68,1% 12,8% 4,3% 14,2% 100,0% Nej N 3 413 69 35 35 555 %,5% 74,4% 12,4% 6,3% 6,3% 100,0% Total N 4 581 91 51 100 827 %,5% 70,3% 11,0% 6,2% 12,1% 100,0% 8
Kun 35 ud af 555 (=6,3%), som i undersøgelsen tilkendegav, at de ikke havde overvejet at stoppe, er senere faldet fra. 1.3. Rapportens opbygning Rapportens 1. del (Kapitel 2 7) koncentrerer sig om en analyse, der alt overvejende alene er baseret på de indhentede matrikeloplysninger. Alene ud fra matrikeloplysningerne kan de studerendes studieresultater, herunder frafald og studieforsinkelse, analyseres i lyset af de til rådighed værende baggrundsoplysninger. Fordelen ved den matrikelbaserede analyse er, at antallet af individer er stort, således at der kan analyseres rimelig dybt, uden at den statistiske sikkerhed kompromitteres. I Kapitel 2 ses således indledningsvist på det samlede frafald og studieforsinkelse, herunder hvordan frafald og studieforsinkelse er i forhold til, om de studerende har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen eller ej, og hvordan frafald og studieforsinkelse er på enkelte bachelorstudier. I kapitel 3 undersøges tidspunktet for frafald, i det der ses på, på hvilket semester de studerende, der er faldet fra, er registreret som ophørt samt hvor mange ECTS de frafaldne har optjent. I kapitel 4 ses på, i hvilken grad frafald og studieforsinkelse har forbindelsen med de studerendes køn. Kapitel 5 fokuserer på, hvordan den studerendes alder (ved indskrivning på studiet) influerer på frafald og studieforsinkelse. I kapitel 6 inddrages som den sidste baggrundsvariabel de studerendes karakterkvotienter fra adgangsgivende uddannelse, og der foretages en mere samlet analyse af hvordan baggrundsvariablene køn, alder og karakter fra adgangsgivende uddannelse kan bidrage til en nærmere beskrivelse af frafaldsmønstre og mønstre for studieforsinkelse. Endelig inddrages i kapitel 7 de studerendes karakterer ved 1. årsprøve, således at der i kapitlet opnås et samlet billede af, hvordan de studerendes studiesucces (dvs. deres studiestatus i form af frafald eller studieforsinkelse samt deres karakterresultater ved 1. årsprøve) hænger sammen med de ovenfor skitserede baggrundsvariable. Endvidere fås et billede af karaktergivningen på de enkelte studier. I rapportens 2. del (kapitel 8 14) undersøgelses sammenhængen mellem de studerendes svar på spørgeskemaundersøgelsen og de studerendes senere studieresultater, herunder eventuelt frafald og studieforsinkelse. I kapitel 8 undersøges betydningen af baggrundsvariable, som ikke umiddelbart fremgår af matrikeldata. Det drejer sig for det første om, hvorvidt den studerende tidligere er faldet fra en anden videregående uddannelse og for det andet om, hvorvidt den studerende har anden kulturel baggrund end dansk. I kapitel 9 undersøges sammenhængen mellem de studerendes overordnede vurdering af en række forskellige aspekter ved den valgte uddannelse, og deres frafald og opnåede studieresultater. I kapitel 10 ses på de studerendes egen vurdering af, hvordan de er kommet i gang på studiet, og hvordan denne vurdering hænger sammen med deres frafaldssandsynlighed og senere studieresultater. Mens kapitel 10 fokuserer på de studerendes egne vurderinger af, hvordan de er faldet til på studiet, ses i kapital 11 på de studerendes aktiviteter på CBS ud over deltagelse i den skemalagte undervisning. Med baggrund i en kvalitativt begrundet opdeling af de studerende på grundlag af deres oplyste aktiviteter, undersøges disse studentergrupper for så vidt angår frafaldssandsynlighed og øvrige studiemeritter. I kapitel 12 undersøges studieresultaterne afhængigt af de studerendes (egen angivelse af) deres fremmøde til undervisningen. I de 2 sidste kapitler ses på de studerendes egen begrundelser i forbindelse med deres eventuelle frafaldsovervejelser. I kapitel 13 ses således på, hvilket eksplicitte begrundelser de studerende selv giver for deres frafaldsovervejelser, og det undersøges, om der er særlige begrundelser, der fører til særligt stort faktisk 9
frafald. Endelig ses i kapitel 14 på, hvilke eksplicitte begrundelser de studerende selv angiver for, at de (endnu) ikke har gjort alvor af deres frafaldsovervejelser. Herunder undersøges det, om der er særlige begrundelser for ikke (allerede) at være stoppet, der er mere holdbare end andre i den forstand, at det faktiske frafald blandt studerende, der har angivet disse begrundelser, er mindre end blandt andre studerende, der har overvejet at stoppe. Selve rapporten vil primært indeholde grafiske illustrationer til teksten og i nogle tilfælde også tabeller, hvoraf de konkrete tal vil fremgå. Hvor tabellerne ikke er bragt i selve rapporten, vil de være medtaget i Bilag B. Her vil de forskellige statiske tests og beregninger også være medtaget. 10
DEL 1. Analyse af matrikeldata 11
Kapitel 2. De studerendes studiemæssige status efter 2 års studie 2.1. Samlet studiestatus for alle og for dem, der har svaret på spørgeskemaet. Som det umiddelbart fremgår af tabel 2.1.1 og figur 2.1.1 nedenfor, er frafaldet fra CBS bachelorstudier på i alt 23 % efter de første 2 år. Yderligere 7,5 % er blevet forsinket 1 semester eller mere, således at godt 30 % af dem, der var tilmeldt 1. år på ét af CBS bachelorstudier i 2009, enten er udmeldt eller alvorligt forsinkede i deres studieforløb 2 år efter. Tabel 2.1.1 Antal studerende fordelt efter studiestatus i filen fra matriklen Status Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet: Ja, og jeg overvejer stadig / er stoppet Ja, men jeg overvejer ikke mere Nej I alt: Besvaret spørgeskemaet Spørgeskema ikke besvaret Total Forsinket 1 Forsinket mindre semester eller Helt med end 1 sem mere Frafaldet Total N 72 4 10 45 131 % 55,0% 3,1% 7,6% 34,4% 100,0% N 96 18 6 20 140 % 68,6% 12,9% 4,3% 14,3% 100,0% N 413 69 35 35 552 % 74,8% 12,5% 6,3% 6,3% 100,0% N 581 91 51 100 823 % 70,6% 11,1% 6,2% 12,2% 100,0% N 785 169 123 434 1511 % 52,0% 11,2% 8,1% 28,7% 100,0% N 1366 260 174 534 2334 % 58,5% 11,1% 7,5% 22,9% 100,0% Endvidere fremgår det, at frafaldet er markant større blandt dem, der ikke har besvaret spørgeskemaet, end det er blandt dem, der har besvaret det. Mens 29 % af dem, der ikke deltog i spørgeskemaundersøgelsen, er faldet fra, gælder det samme kun for mindre end halv så mange nemlig 12 % af dem, der deltog. Forskellen er med en testsandsynlighed på 0,0000 signifikant (jf. Bilag B 2.1). Figur 2.1.1 Studerende fordelt efter studiestatus i filen fra matriklen 100% 90% Frafaldet 80% 70% 60% 50% 40% 30% Forsinket 1 semester eller mere Forsinket mindre end 1 sem 20% 10% Helt med 0% Ja, og jeg overvejer stadig / er stoppet Ja, men jeg overvejer ikke mere Nej I alt: Besvaret spørgeskemaet Spørgeskema ikke besvaret Total Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet 12
Dette bekræfter således den antagelse, der allerede blev gjort i analysen af spørgeskemaundersøgelsen, at der i den population, der ikke deltager, er flere, der er usikre på deres studievalg (og altså overvejer at falde fra), end der er i den population, der deltager. Når det således af spørgeskemaundersøgelsen kunne konstateres, at 33% af dem, der besvarede skemaet, i løbet af det 1. halve år har haft overvejelser om at stoppe, så er dette tal helt sikkert langt større i den samlede studenterpopulation. Endvidere fremgår det, at de studerendes egen angivelse af deres usikkerhed i forhold til deres studievalg, er en rimelig god retningspil for, om den studerende falder fra eller ej. Blandt dem, der på undersøgelsestidspunktet i december, overvejede at falde fra, er mere end hver tredje (34½ %) rent faktisk faldet fra, mens kun lige godt 6% af dem, der på undersøgelsestidspunktet ikke havde haft frafaldsovervejelser, er faldet fra. Dvs. frafald er ca. 5½ gange så hyppigt i gruppen, der aktuelt på undersøgelsestidspunktet overvejede at stoppe end blandt de studerende, der ikke havde haft sådanne overvejelser 1. Blandt dem, der på et tidspunkt frem til december måned havde overvejet frafald, men som på undersøgelsestidspunktet ikke længere overvejede at stoppe, er frafaldet på 14%, hvilket er nogenlunde gennemsnitligt i forhold til dem, der har svaret på spørgeskemaet; men det er et signifikant 2 højere frafald end der er blandt dem, der ikke på noget tidspunkt har overvejet at falde fra. Ser vi på studieforsinkelsen, er figur 2.1.1 mindre velegnet til at danne sig et godt indtryk, fordi figuren jo viser, hvor mange blandt dem, der startede på studiet, der er forsinkede. Den relevante sammenligning er imidlertid, hvor mange blandt de tilbageværende (altså dem, der ikke er faldet fra), der er blevet studieforsinkede. Denne opgørelse fremgår af figur 2.1.2 nedenfor. Figur 2.1.2 Studieforsinkelse blandt tilbageværende 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% forsinket mindre end 1 sem 5,00% 0,00% Ja, og jeg overvejer stadig / er stoppet Ja, men jeg overvejer ikke mere Nej Besvaret spørgeskemaet Spørgeskema ikke besvaret Forsinket mere end 1 sem Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet 1 Hvilket naturligvis er signifikant (testsandsynligheden er 0,0000), jf. Bilag 2.1b. 2 Testsandsynligheden er 0,0028, jf. Bilag B 2.1c 13
Heraf fremgår det, at den gruppe studerende, der ikke har besvaret spørgeskemaet, også i højere grad forsinkes end den gruppe studerende, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Det ses således, at 27% af de tilbageværende blandt dem, der ikke besvarede spørgeskemaet, er blevet forsinkede i større eller mindre grad, mens det kun er knapt 20% af dem, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelse, der er blevet forsinkede i deres studieforløb. Da det her er forholdsvis store tal, der sammenlignes, er denne procentforskel klart signifikant 3. Ligeledes er der signifikant flere, der er alvorligt forsinkede (forsinkede 1 semester eller mere) blandt dem, der ikke deltog i spørgeskemaundersøgelsen, end der er blandt dem, der deltog. Således er godt 11% af dem, der ikke har svaret på spørgeskemaet, alvorligt forsinkede, mens det kun er 7% blandt dem, der har svaret på spørgeskemaet. Også denne forskel hviler på tilstrækkeligt store tal til at være signifikant 4. Blandt dem, der har svaret på spørgeskemaet, ser det ud som om, at der er væsentligt flere af dem, der aktuelt på undersøgelsestidspunktet havde frafaldsovervejelser, der forsinkes alvorligt (12%), end der er i gruppen som helhed (7%). Imidlertid er de absolutte tal 5 ikke tilstrækkeligt store til, at forskellen er signifikant 6. Heller ikke den tilsyneladende lidt mindre samlede tilbøjelighed til at blive forsinket, der præger dem, der overvejer frafald, er baseret på et stort nok talmateriale til at forskellen kan tillægges statistisk betydning. Det bemærkes endelig, at der hvad forsinkelse angår ikke er forskel mellem den gruppe, der har overvejet frafald, men ikke længer overvejer og den gruppe, der aldrig har overvejet. Samlet set kan det konkluderes, at der er betragtelig forskel på den gruppe studerende, der har besvaret det udsendte spørgeskema om mentorordningen og deres studiesituation, og den gruppe, der ikke har svaret. 29% af dem, der ikke har svaret på spørgeskemaet, er faldet fra, og yderligere 19% (af dem der var tilmeldt 1. år i 2009) er studieforsinkede. Kun 52% i denne gruppe er altså studiemæssigt helt med. Modsat dette er kun 12% af dem, der har svaret på spørgeskemaet, faldet fra, og yderligere 17% er forsinkede. Lige godt 70% af dem, der har svaret på spørgeskemaet, har således fulgt studieplanen og er i forhold til optjente ETCS helt med efter 2 år. Blandt dem, der har svaret på spørgeskemaet, er det helt klart dem, der tilkendegiver, at de aktuelt på undersøgelsestidspunktet i december 2009 har overvejelser om at falde fra, der også rent faktisk falder mest fra. Godt 34% i denne gruppe er faldet fra, og yderligere små 8% er alvorligt forsinkede (1 semester eller mere). Således er i alt 42% af disse studerende enten faldet fra eller alvorligt forsinkede. Dette er 2¼ gange så mange, som i gruppen af respondenter som helhed og 3⅓ gange så mange som i den gruppe, der har svaret, at de ikke på noget tidspunkt har overvejet at holde op. Når de studerende svarer, at de overvejer at falde fra eller svarer, at de ikke har overvejet dette er der tilsyneladende rimeligt godt hold i denne tilkendegivelse. Desuden kan det konkluderes, at hvis en studerende efter ½ år ikke har haft tanker om at holde op på studiet, er risikoen, for at denne studerende senere falder fra, ikke særlig stor. 3 Testsandsynligheden er 0,0002, jf. Bilag B 2.1d. 4 Testsandsynligheden er 0,0012, jf. Bilag B 2.1e. 5 Der er således 10 alvorligt forsinkede blandt dem, der overvejer frafald. 6 Testsandsynligyheden er 0,0680, jf. Bilag B 2.1f. 14
2.2. Samlet studiestatus fordelt på studieretninger I nedenstående tabel og figur 2.2.1 er bachelorstudierne samlet i 4 hovedgrupper: (1) HA almen (som med et optag på ca. 550 studerende er et tilstrækkeligt stort studie til at udgøre sin egne hovedgruppe ). (2) HA Kombi, som består af de dansksprogede kombinationsuddannelser : HA it, HA jur, HA mat, HA kom, HApsyk og HD fil. (3) IBA, som består de engelsksprogede bacheloruddannelser: BSc.IB, BSc.IBP, BSc.Soc, BSc.Sem, BSc.BLC, ASP og BA IM. (4) BA, som er de dansksprogede sprogligt orienterede bacheloruddannelser (BA IVK, BA IMK og BA EOK). Tabel 2.2.1 Antal studerende fordelt efter studiestatus på uddannelsesgrupper Status Helt med Forsinket mindre end 1 sem Forsinket 1 semester eller mere Frafaldet Total Studieretning HA-almen N 327 68 45 111 551 % 59,3% 12,3% 8,2% 20,1% 100,0% HA kombi N 432 71 50 186 739 % 58,5% 9,6% 6,8% 25,2% 100,0% IBA N 364 85 58 94 601 % 60,6% 14,1% 9,7% 15,6% 100,0% BA N 245 36 21 149 451 % 54,3% 8,0% 4,7% 33,0% 100,0% Total N 1368 260 174 540 2342 % 58,4% 11,1% 7,4% 23,1% 100,0% Som det umiddelbart fremgår af tabel 2.2.1 og figur 2.2.1, er andelen af studerende, der er helt med, meget ens på HA almen, HA Kombi og IBA. På disse 3 uddannelsesgrupper er meget tæt på 60% helt med, mens det tilsvarende kun er 54% på BA uddannelserne, der efter 2 år er helt med. Forskellen er (med en testsandsynlighed på 0,0256, jf. Bilag B 2.2a) signifikant på 0,05 niveauet. Figur 2.2.1 Studerende fordelt efter studiestatus på uddannelsesgrupper 100% 90% 80% Frafaldet 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Forsinket 1 semester eller mere Forsinket mindre end 1 sem Helt med 0% HA almen HA kombi IBA BA Total 15
Mere variation iagttages hvad det direkte frafald angår. Således falder signifikant 7 flere fra på BA uddannelserne end tilfældet er på de andre uddannelser, idet frafaldet på BA uddannelserne er 33% mod et samlet frafald på 23%. Modsvarende er frafaldet markant (og naturligvis signifikant 8 ) mindre på IBA uddannelserne, end det er på de andre uddannelsesgrupper, idet frafaldet fra IBA uddannelserne kun er på små 16%, altså ca. ⅔ af det samlede frafald. På HA almen er frafaldet også en lille smule mindre end det samlede frafald; nemlig 20%, hvilket lige netop er signifikant 9 på et 0,05 niveau. Derimod afviger frafaldet på 25% på HA Kombi ikke signifikant 10 fra det øvrige frafald. Ses på studieforsinkelsen på de 4 hovedgrupper af uddannelser, fremgår det af figur 2.2.2, at studieforsinkelse er mest hyppig på IBA uddannelserne, hvor 28% af de tilbageværende er blevet mere eller mindre forsinkede, hvorimod det for andre uddannelser samlet set kun er 22½ %, der er blevet forsinkede. Overrepræsentationen af studieforsinkede på IBA uddannelserne er (med en testsandsynlighed på 0,0063, jf. bilag B 2.2f) klart signifikant. Derimod er den lille overrepræsentation af studieforsinkede på HA almen (25 % mod 23½ % på de andre retninger) og den lille underrepræsentation heraf på HA Kombi (22 % mod 25 % på de andre retninger) ikke signifikante (jf. Bilag B 2.2g h). Det er til gengæld underrepræsentationen af studieforsinkede på BA studierne, hvor blot 19 % af de tilbageværende er studieforsinkede mod 25 % på de andre retninger 11. Figur 2.2.2 Studieforsinkelse blandt tilbageværende studerende fordelt på uddannelsesgrupper 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% HA almen HA kombi IBA BA Total Forsinket Helt med Samlet kan det altså konkluderes, at frafaldet er signifikant højere på BA uddannelserne end på andre uddannelsesgrupper, mens det er signifikant mindre på IBA uddannelserne. Omvendt forsinkes flere på IBA uddannelserne end på andre studier, mens færre forsinkes på BA uddannelserne end tilfældet er på de andre studier. På HA almen er frafaldet en lille smule mindre end på de andre uddannelser (netop signifikant) mens studieforsinkelsen er en lille smule større (ikke signifikant). Det omvendte gør sig 7 Testsandsynligheden er 0,0000, jf. Bilag 2.2b. 8 Testsandsynligheden er 0,0000, jf. Bilag 2.2c 9 Testsandsynligheden er 0,0388, jf, Bilag 2.2d 10 Testsandsynligheden er 0,0582, jf. Bilag 2.2e 11 Forskellen er med en testsandsynlighed på 0,0111 signifikant. 16
gældende på HA kombi uddannelserne (hvor dog hverken frafald eller studieforsinkelse afviger signifikant fra andre studier). De uddannelsesgrupper, der har relativt højt frafald, har altså modsvarende relativ lille studieforsinkelse, mens de uddannelsesgrupper, der har relativt lavt frafald, har relativt meget studieforsinkelse. 17
2.2.1 Samlet studiestatus fordelt på HA kombi uddannelserne Betragtes frafaldet på enkeltuddannelser indenfor HA kombi gruppen, fremgår det af tabel 2.2.1.1 og figur 2.2.1.1, at frafaldet på langt de fleste af disse studier ligger tæt på det gennemsnitlige frafald på hele Bachelorområdet på CBS. Tabel 2.2.1.1 Antal studerende fordelt efter studiestatus på de enkelte HA Kombi studier Status Helt med Forsinket mindre end 1 sem Forsinket 1 semester eller mere Frafaldet Total Studium HA it N 42 11 8 34 95 % 44,2% 11,6% 8,4% 35,8% 100,0% HA jur N 120 13 23 47 203 % 59,1% 6,4% 11,3% 23,2% 100,0% HA mat N 32 15 9 22 78 % 41,0% 19,2% 11,5% 28,2% 100,0% HA kom N 110 5 5 28 148 % 74,3% 3,4% 3,4% 18,9% 100,0% HA psyk N 88 10 34 132 % 66,7% 7,6% 25,8% 100,0% HA fil N 40 17 5 21 83 % 48,2% 20,5% 6,0% 25,3% 100,0% Total N 1368 260 174 540 2342 % 58,4% 11,1% 7,4% 23,1% 100,0% Figur 2.2.1.1 Studerende på HA Kombi fordelt efter studiestatus på de enkelte studier 100% 90% 80% Frafaldet 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Forsinket 1 semester eller mere Forsinket mindre end 1 sem Helt med 0% HA it HA jur HA mat HA kom HA psyk HA fil HA kombi I alt Kun på HA it afviger frafaldet signifikant 12 fra det gennemsnitlige frafald, idet klart flere (36%) falder fra HAit end hvad der gælder generelt (23%). Det lidt forhøjede frafald på HA mat (28%) og det lidt lavere frafald på HA psyk (19%) er ikke signifikant forskelligt fra det gennemsnitlige 13. 12 Testsandsynligheden er 0,0028, jf Bilag 2.2.1a 18
Betragtes dernæst studieforsinkelsen, når denne sættes i forhold til antallet af tilbageværende studerende, på de enkelte HA kombi uddannelser, ses en langt større variation end hvad frafald angår (jf. figur 2.2.1.2 nedenfor). Således ses, at studieforsinkelse er meget sjælden på HA kom og HA psyk, idet kun omkring 10% af de tilbageværende på disse studier er forsinkede. På HA psyk er der endda tale om, at ingen er mere alvorligt forsinkede (dvs. forsinket ét semester eller mere). Studieforsinkelse på disse studier er signifikant 14 mindre end på bacheloruddannelserne på CBS som helhed. En forklaring på dette forhold kunne være, at en del undervisning på disse uddannelser kører som gruppebaserede projektarbejder, hvor aktiv deltagelse samtidig er socialt forpligtigende. Dette kunne indebære, at enten er man med og del af en gruppe, som studiemæssigt følges ad, eller også er man ude og vil derfor typisk falde fra. Figur 2.2.1.2 Studieforsinkelse blandt tilbageværende studerende på de enkelte HA Kombi studier 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Forsinket Helt med 30% 20% 10% 0% HA it HA jur HA mat HA kom HA psyk HA fil HA Kombi Total Modsat HA kom og HA psyk fremstår HA mat og HA fil som uddannelser, hvor studieforsinkelsen er signifikant 15 større end den er på andre studier. Mens 24 % af alle tilbageværende er studieforsinkede, er det omkring 40 %, der er studieforsinkede på HA mat og HA fil (lidt mere end 40 % på HA mat og lidt mindre end 40 % på HA fil). 13 Testsandsynlighederne er 0,1676 og 0,2541, jf. Bilag 2.2.1b c. 14 Testsandsynligheder: HA kom: 0,0000; HA psyk: 0,0003, jf. Bilag B 2.2.1i j. 15 Testsandsynligheder: HA mat: 0,0002; HA fil: 0,0269, jf. Bilag B 2.2.1g h. 19
2.2.2 Samlet studiestatus fordelt på IBA uddannelserne På IBA uddannelserne er frafaldet (jf. tabel 2.2.2.1 og figur 2.2.2.1) på alle uddannelserne lavere end det gennemsnitlige frafald på alle bachelorstudier på CBS. Tabel 2.2.2.1 Antal studerende fordelt efter studiestatus på de enkelte IBA studier Status Helt med Forsinket mindre end 1 sem Forsinket 1 semester eller mere Frafaldet Total Studium BSc IBP N 68 18 10 11 107 % 63,6% 16,8% 9,3% 10,3% 100,0% BSc IB N 61 17 25 17 120 % 50,8% 14,2% 20,8% 14,2% 100,0% BSc soc N 42 1 3 12 58 % 72,4% 1,7% 5,2% 20,7% 100,0% BSc sem N 54 14 6 13 87 % 62,1% 16,1% 6,9% 14,9% 100,0% BSc BLC N 84 19 6 24 133 % 63,2% 14,3% 4,5% 18,0% 100,0% ASP N 19 9 4 5 37 % 51,4% 24,3% 10,8% 13,5% 100,0% BA IM N 36 7 4 12 59 % 61,0% 11,9% 6,8% 20,3% 100,0% Total N 1368 260 174 540 2342 % 58,4% 11,1% 7,4% 23,1% 100,0% Der er dog alligevel en vis variation i frafaldet de enkelte uddannelser imellem, idet frafaldet er tæt på det gennemsnitlige på BSc Soc og på BA IM, mens det er betydeligt (og endda signifikant 16 ) under det gennemsnitlig på BSc IBP, BSc IB og BSc Sem. Variationerne i frafald mellem de enkelte uddannelser inden for IBA gruppen er dog ikke stor nok til, at nogen af de 7 uddannelser skiller sig signifikant ud i forhold til gruppen som helhed. Figur 2.2.2.1 Studerende på IBA fordelt efter studiestatus på de enkelte studier 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Frafaldet Forsinket 1 semester eller mere Forsinket mindre end 1 sem Helt med 10% 0% BSc IBP BSc IB BSc soc BSc sem BSc BLC ASP BA IM IBA I alt 16 Testsandsynlighederne er: BSc IBP: 0,0004; IB: 0,0093; BSc Sem: 0,0399, jf Bilag B 2.2.2a c 20
Lidt mere indbyrdes variation mellem IBA studierne ses dog, når man betragter studieforsinkelsen målt i forhold antallet af tilbageværende. Som det ses af figur 2.2.2.2, er 40 % af de tilbageværende på BSc IB og ASP mere eller mindre forsinkede. Dette er signifikant 17 mere med gennemsnittet på alle bachelorstudier på CBS. På BSc IB er flertallet af de forsinkede endda alvorligt forsinkede (altså ét semester eller mere). En forklaring på dette umiddelbart lidt overraskende forhold kunne være, at studerende på BSc IB i højere grad tager til udlandet i løbet af de første 2 studieår, end tilfældet er på andre studier. I det omfang, at nogle studerende har vanskeligheder ved at få eller bare endnu ikke har fået merit for gennemførte kurser i udlandet, kunne dette forklare den større studieforsinkelse på denne uddannelse. Figur 2.2.2.2 Studieforsinkelse blandt tilbageværende studerende på de enkelte IBA studier 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Forsinket Helt med 30% 20% 10% 0% BSc IBP BSc IB BSc soc BSc sem BSc BLC ASP BA IM IBA Total Modsat BSc IB og ASP er studieforsinkelsen signifikant 18 mindre på BSc Soc, end den er på bachelorstudierne som helhed. Der er tale om et meget analogt mønster til HA kom og HA psyk, idet frafaldet på alle 3 uddannelser stort ses er gennemsnitligt, mens kun 10 % af de tilbageværende er studieforsinkede. Forklaringen, at uddannelserne pædagogisk er karakteriseret ved en del gruppebaseret projektarbejde, kunne også godt gælde BSc Soc. Dertil kommer muligvis, at BSc Soc i 2009 var en helt ny uddannelse, som typisk vil have større opmærksomhed og engagement fra underviserer og administrativt personale end de gamle uddannelser. 17 Testsandsynlighederne er: BSc IB: 0,0001, ASP: 0,0272, jf. Bilag B 222i og k. 18 Testsandsynligheden er 0,0065, jf. Bilag B 2.2.2j. 21
2.2.3 Samlet studiestatus fordelt på BA uddannelserne På BA uddannelserne, der som gruppe skiller sig ud med et klart overgennemsnitligt frafald, skiller BA IMK sig ud i forhold til de 2 andre studier, idet der ikke er mere end et gennemsnitligt frafaldt fra BA IMK. Dette bringer jo så frafaldet fra de 2 andre uddannelser BA IVK og BA EOK op på et endda meget højt niveau. Frafaldet fra disse 2 uddannelser er således oppe omkring 40% af dem, der i 2009 var 1. års studerende. Frafaldet fra BA IVK og BA EOK er ca. 70 % større end frafaldet på CBS som helhed (og er selvfølgelig uden diskussion signifikant større med testsandsynligheder på 0,0000 og 0,0008, jf. Bilag 2.2.3a b). Tabel 2.2.3.1 Antal studerende fordelt efter studiestatus på de enkelte BA studier Status Helt med Forsinket mindre end 1 sem Forsinket 1 semester eller mere Frafaldet Total Studium BA IVK N 89 18 7 76 190 % 46,8% 9,5% 3,7% 40,0% 100,0% BA IMK N 127 5 9 44 185 % 68,6% 2,7% 4,9% 23,8% 100,0% BA EOK N 29 13 5 29 76 % 38,2% 17,1% 6,6% 38,2% 100,0% Total N 1368 260 174 540 2342 % 58,4% 11,1% 7,4% 23,1% 100,0% Af figur 2.2.3.1 ses desuden, at under halvdelen (på EOK endda mindre end 40%) af dem, der i 2009 var tilmeldt 1. studieår på BA IVK og BA EOK havde en studiestatus, hvor de var helt med efter 2 år, dvs. havde optjent 120 ECTS. Figur 2.2.3.1 Studerende på BA fordelt efter studiestatus på de enkelte studier 100% 90% 80% Frafaldet 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Forsinket 1 semester eller mere Forsinket mindre end 1 sem Helt med 0% BA IVK BA IMK BA EOK BA I alt Dette hænger sammen med, at studieforsinkelsen på BA IVK er lige så stor som på de andre uddannelser som helhed, mens den på EOK endda er betydeligt over gennemsnittet. Ikke alene er små 40% faldet fra EOK, men yderligere 40% af de tilbageværende er forsinkede, hvilket er (selv om der er tale om en 22
forholdsvis lille uddannelse) signifikant 19 flere end på CBS som helhed. Heldigvis er det dog sådan, at studieforsinkelsen på EOK hører til i den lettere ende, idet langt de fleste (¾ af de forsinkede) kun er forsinket mindre end ét semester. Modsat er BA IMK præget af signifikant 20 lavere studieforsinkelse (10 % af de tilbageværende), end bachelorstudierne på CBS som helhed, og de studerendes studiestatus på BA IMK er således helt analog til mønsteret for HA kom, HA psyk og BSc Soc, idet frafaldet er meget tæt på det gennemsnitlige, mens studieforsinkelsen for de tilbageværende er på 10 %, hvilket er klart under de gennemsnitlige 24%. Figur 2.2.3.2 Studieforsinkelse blandt tilbageværende studerende på de enkelte BA studier 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Forsinket Helt med 30% 20% 10% 0% BA IVK BA IMK BA EOK BA Total 19 Testsandsynligheden er 0,0128, jf. Bilag 2.2.3d 20 Testsandsynligheden er 0,0000, jf. Bilag 2.2.3c 23
2.2.4 Opsamling af den samlede studiestatus fordelt på uddannelser Sammenfattende kan de enkelte uddannelser sættes ind i et diagram efter frafaldet og studieforsinkelsen på uddannelsen (jf. figur 2.2.4.1). I diagrammet er frafaldsprocenten afsat ud ad den vandrette akse, mens andelen af de tilbageværende, der er blevet mere eller mindre studieforsinkede, er afsat ud ad den lodrette akse. Akserne er placeret sådan, at x aksen skærer y aksen i den gennemsnitlige studieforsinkelse, mens y aksen skærer x aksen i den gennemsnitlige frafaldsprocent. Figur 2.2.4.1 Studiernes placering efter frafaldsprocent og studieforsinkelse blandt aktive 0,6 Studieforsinkelse 0,4 0,2 IB ASP IBP Sem BLC HA IM Jur Mat Fil EOK IT IVK Kom Soc IMK Psyk 0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Frafald Dette giver 4 kvadranter: 1. kvadrant (Nordøst) viser således studier med overgennemsnitligt frafald og overgennemsnitlig studieforsinkelse. 2. kvadrant (Nordvest) viser studier, hvor frafaldet er lavt (under gennemsnittet), mens studieforsinkelsen er relativ høj. 3. kvadrant (Sydvest) viser uddannelser med relativt lavt frafald og lav studieforsinkelse, mens endelig 4. kvadrant (Sydøst) viser uddannelser med relativt højt frafald og lav studieforsinkelse. Som det ses af figur 2.2.4.1 falder 4 uddannelser (HA mat, BA EOK, HA fil og HA it) i det uheldige kvadrant, hvor både frafaldet og studieforsinkelsen blandt de tilbageværende er over gennemsnittet, mens 4 andre uddannelser (BSc BLC, BA IM, HA kom og BSc Soc) befinder sig i det mere heldige kvadrant, hvor både frafald og studieforsinkelse er under gennemsnittet. Men det ses samtidig, at de fleste af disse uddannelser dog lægger sig tæt i nærheden af mindst én af akserne. Således ligger HA mat, HA fil, BSc Soc og HA kom relativt tæt på det gennemsnitlige frafald, og BSc BLC, BA IM og til dels HA it ligger tæt på den gennemsnitlige studieforsinkelse. Endvidere reflekterer diagrammet heller ikke de enkelte uddannelser størrelse, som selvfølgelig spiller en rolle, når de relative afvigelser skal vurderes. Diagrammet i figur 2.2.4.1 er derfor suppleret med skemaet i figur 2.2.4.2 nedenfor, hvor uddannelserne nu er placeret efter, om forsinkelsen eller frafaldet afviger signifikant fra gennemsnittet. Herved tegnes det billede, at den eneste uddannelse, der både har signifikant større frafald og signifikant større studieforsinkelse er BA EOK. HA mat og HA fil har signifikant større studieforsinkelse end gennemsnittet, men afviger dog ikke signifikant hvad frafald angår. BSc IB har lavt frafald men meget studieforsinkelse. 24
Selvom ASP ligger tæt klistret op ad BSc IB i diagrammet i figur 2.2.4.1, er det mindre frafald ikke signifikant mindre på ASP, simpelthen fordi antallet af studerende på ASP er væsentligt lavere end på BSc IB. Samme kommantar kan sådan ses knyttes til HA almen. Selvom frafaldsprocenten på HA almen er højere end den er på BSc BLC og HA kom, så er det kun på HA almen, at frafaldsprocenten er signifikant lavere end den gennemsnitlige. Dette skyldes, at det absolutte antal studerende på HA almen er så meget større end på de andre studier, at der skal en langt mindre relativ afvigelse til, for at afvigelsen er statistisk signifikant. Figur 2.2.4.2 Studiernes placering efter frafaldsprocent og studieforsinkelse blandt aktive Frafald Signifikant mindre end gennemsnittet Ikke signifikant afvigende fra gennemsnittet Signifikant større end gennemsnittet Studieforsinkelse Signifikant større end gennemsnittet BSc.IB HA mat HA fil ASP BA EOK Ikke signifikant afvigende fra gennemsnittet Signifikant mindre end gennemsnittet HA almen BSc.IBP BSc.sem HA jur BSc.BLC BA IM HA kom HA psyk BSc.soc BA IMK BA IVK HA it Endelig skal der igen peges på, at de 4 uddannelser: HA kom, HA psyk, BSc Soc og BA IMK placerer sig ret markant i en gruppe for sig, med en meget markant mindre studieforsinkelse, end der er på andre studier, og frafaldsprocenter, der ligger omkring gennemsnittet. Det ville være interessant nærmere at undersøge, om der er pædagogiske / undervisningsstrukturelle fællestræk for disse uddannelser, der adskiller dem fra de øvrige studier. 25
Kapitel 3. Tidspunkt for de studerendes frafald Ud over frafaldets størrelse er det interessant at se på, hvornår frafaldet finder sted. Alt andet lige må frafald, der finder sted på et senere tidspunkt, betragtes som mere alvorligt end frafald, der finder sted på et tidligere tidspunkt. Jo tidligere frafaldet finder sted, jo mindre tid mister den studerende ved at vælge om og evt. starte på en anden uddannelse. Ligeledes taber samfundet mindre, idet tabet alt andet lige bliver mindre, des hurtigere den studerende falder fra og påbegynder en anden livsbane. Imidlertid kan tidspunktet for frafald kun opgøres i forhold til den formelle udmeldelse (eller automatiske afmeldelse, hvis den studerende ikke fornyer sit studiekort eller ikke på anden måde viser sig studieaktiv). Dette formelle frafaldstidspunkt kan let afvige fra det reelle frafaldstidspunkt, idet den studerende kan ønske fortsat at være registreret som aktiv studerende for fortsat at modtage SU, selv om vedkommende reelt er ophørt. Da registreringer af frafald i vid udstrækning finder sted i forbindelse med semesterskifte og især i forbindelse med studieårsskifte, ligger en stor del af det registrerede frafald i januar og i sommerperioden. Tidspunktet for frafald er derfor delt op i intervaller på halve år, således at Straks betegner studerende, der er udmeldt inden 10. september det år, de er optaget. 1. og 3. semester regnes fra 10. sept. til 31. december, mens 2. og 4. semester regnes fra 1. januar 9. september. Opgjort med disse skæringsdatoer, fremgår det af tabel 3.1. nedenfor, at langt hovedparten dvs. godt 77 % af dem, der falder fra, falder fra i løbet af det 1. studieår. De resterende små 23 % falder altså fra på et senere tidspunkt, hvilket alt overvejende i det aktuelle datamateriale selvfølgelig er 2. år, da langt hovedparten i materialet er indmeldt i 2009. De få (i alt 8) studerende, der er faldet fra mere end 2 år efter optagelsen, er altså studerende, der i 2009 var 1. års studerende, selvom de har været optaget før 2009. Tabel 3.1 Frafaldne studerende fordelt på frafaldstidspunkt og uddannelsesgrupper Tid fra optagelse til udmeldelse Straks < ½ år ½ - 1 år 1-1½ år 1½ - 2 år > 2år Total Studieretning HA-almen N 11 80 4 14 2 111 % 9,9% 72,1% 3,6% 12,6% 1,8% 100,0% HA kombi N 10 130 8 34 3 185 % 5,4% 70,3% 4,3% 18,4% 1,6% 100,0% IBA N 3 67 5 16 3 94 % 3,2% 71,3% 5,3% 17,0% 3,2% 100,0% BA N 1 13 102 7 26 149 %,7% 8,7% 68,5% 4,7% 17,4% 100,0% Total N 1 37 379 24 90 8 539 %,2% 6,9% 70,3% 4,5% 16,7% 1,5% 100,0% Endvidere fremgår det af figur 3.1 nedenfor, at der ikke er bemærkelsesværdige (endsige signifikante) forskelle mellem de enkelte uddannelsesgrupper i forhold til frafaldstidspunktet. Mellem 75 % (IBA) og 82 % (HA almen) falder fra på de 4 uddannelsesgrupper indenfor det 1. studieår. 26