Tabel- og bilagsoversigt

Tabel- g bilagsversigt Indhld Tabelversigt... 3 1 Bilag A Beskrivelse af datakilder... 4 1.1 Kvantitative baggrundsdata... 4 1.1.1 Tids- g individperspektiv... 4 1.1.2 Datarensning... 5 1.2 Kvalitative data... 5 2 Bilag B Medlemmernes karakteristika... 6 2.1 Aldersfrdeling i klubberne... 6 2.2 Hvilke ffentlige ydelser mdtager medlemmerne ved indmeldelse... 6 2.3 Medlemmernes vurdering af fysisk funktinsevne ved indmeldelse... 6 2.4 Medlemmernes vurdering af psykisk funktinsevne ved indmeldelse... 7 2.5 Medlemmernes vurdering af deres kmpetencer i frhld til at kmme i beskæftigelse... 7 3 Bilag C Målpfyldelse del 1... 8 3.1 Antal medlemmer efter det første år... 8 3.2 Antal medlemmer i alt... 8 3.3 Medlemmernes vurdering af deres sciale netværk ved indmeldelse... 8 3.4 Medlemskabet har gjrt mig mere scial... 8 3.5 Medlemskabet har gjrt mig mere aktiv... 9 3.6 Medlemskabet har været med til at afklare mine kmpetencer... 9 4 Bilag D Målpfyldelse del 2 beskæftigelse... 10 4.1 Medlemmet er kmmet i meningsfuld beskæftigelse... 10 4.2 Type af beskæftigelse... 10 4.3 Mdtager medlemmet efterløn eller førtidspensin?... 10 5 Bilag E Prjektledernes besvarelse af Skema4... 11 5.1 Antal medarbejdere per 1. nvember 2014... 11 5.2 Antal aktive medlemmer per 1. nvember 2014... 11 5.3 Medarbejdernes uddannelse... 11 5.4 Klubbernes husleje g antal m2... 11 5.5 Klubbernes samarbejdsfra... 12 6 Bilag F Medlemmernes ift. indflydelse på pgaver... 13 7 Bilag G Medlemmernes vurdering ift. beslutninger i klubben... 15 8 Bilag H Arbejdsenheder i klubberne... 17 9 Bilag I Hjernes Hus interviewguide til praktiksteder... 18 10 Bilag J Interviewversigt... 24 11 Bilag K Mdelbeskrivelse - Arbejdsrehabiliteringsklubber fr vksne med erhvervet hjerneskade... 25 11.1 Baggrund g arbejdsrehabiliteringsklubbernes rlle i rehabiliteringsindsatsen... 25

12 Frmål... 26 13 Målgruppe g ptagelseskriterier... 26 14 Grundelementer i arbejdsrehabiliteringsklubberne... 26 14.1 De grundlæggende værdier i clubhuse-mdellen... 27 14.2 Fkus på meningsfuld beskæftigelse... 27 14.2.1 Afklaring af medlemmet g målretning af indsatsen... 28 14.2.2 Støtte g pfølgning til beskæftigelse uden fr klubben... 29 14.3 Krdineret rehabiliteringsindsats... 30 14.3.1 Kmmunernes rlle... 30 14.3.2 Arbejdsrehabiliteringsklubbernes rlle... 30 14.3.3 Inddragelse g samspil med andre specialister på mrådet... 31 14.4 Individuelt tilrettelagt indsats... 31 14.5 Tid g plads til afklaringen g beskæftigelsesindsatsen... 31 14.6 Sammenfatning af grundelementer... 32 15 Knkrete indsatser g faser fr brgeren i tilbuddet... 32 16 Yderligere infrmatin... 34 16.1 Litteratur... 34 16.2 Hjemmesider... 35 2

Tabelversigt - Tabel 4.1.1: Aldersfrdelingen i de seks Arbejdsrehabiliteringsklubber - Tabel 4.1.2: Medlemmernes uddannelse i Arbejdsrehabiliteringsklubberne - Tabel 4.1.3: Hvilke ffentlige ydelser mdtager medlemmerne? - Tabel 4.1.4: Medlemmernes vurdering af deres generelle fysiske funktin - Tabel 4.1.5: Medlemmernes vurdering af deres generelle psykiske funktin - Tabel 4.1.6: Medlemmernes vurdering af deres kmpetencer i frhld til at kmme i - Tabel 4.1.7: Udviklingen i andelen af nye medlemmer sm mdtager pensin - Tabel 4.1.8: Nye medlemmers vurdering af deres fysiske funktin ved indmeldelse - Tabel 4.1.9: Nye medlemmers vurdering af deres psykiske funktin ved indmeldelse - Tabel 4.3.1: Medlemskabet har gjrt mig mere scial - Tabel 4.3.2: Medlemmernes vurdering af deres sciale netværk ved indmeldelse - Tabel 4.3.3: Medlemskabet har gjrt mig mere aktiv - Tabel 4.3.4: Vurdering af scialt netværk pdelt i perider - Tabel 4.3.5: Vurdering af aktiv tilværelse pdelt i perider - Tabel 4.4.1: Medlemskabet har været med til at afklare mine kmpetencer - Tabel 4.4.2: Vurdering af kmpetenceafklaring pdelt i perider - Tabel 4.5.1: Medlemmet er kmmet i meningsfuld beskæftigelse - Tabel 4.5.2: Typer af meningsfuld beskæftigelse - Tabel 4.5.3: Meningsfuldbeskæftigelse g tilknytning til arbejdsmarkedet - Tabel 4.5.4: Beskæftigelse/pensin - Tabel 4.6.1: Meningsfuld beskæftigelse ved phør - Tabel 4.6.2: Beskæftigelse efter phør af medlemskab - Tabel 4.6.3: Tilknytning til arbejdsmarkedet - Tabel 4.6.4: Tilknytning til arbejdsmarkedet ift. m medlemmerne mdtager pensin - Tabel 5.1.2.1.: Jeg føler jeg har indflydelse på de pgaver, jeg har udført i klubben - Tabel 5.1.2.2: Jeg føler jeg har indflydelse på beslutninger vedrørende dagligdagen i klubben - Tabel 5.6.1.1: Oversigt ver hvilken frvaltning ARK er frankret i. 3

1 Bilag A Beskrivelse af datakilder Dette bilag indehlder en beskrivelse af de enkelte datakilder g selve prcessen vedrørende dataindsamlingen. 1.1 Kvantitative baggrundsdata Evalueringsdesignet indebærer dataindsamling på brgerniveau, hvrfr der fretages en løbende mnitrering af prjektaktiviteterne, herunder indsamling af viden m medlemmernes deltagelse, pfattelse g udbytte af deltagelse i ARK. Den løbende mnitrering af medlemmernes deltagelse i klubberne bliver registreret i 4 skemaer. Hvert skema har en særskilt funktin, sm beskrives nedenfr. Skema1 udfyldes/indberettes en gang ved indmeldelse i klubben Skema2 udfyldes/indberettes hvert kvartal, så længe at medlemmerne er i klubben frmål at dkumentere medlemmernes udvikling i klubben Skema3 udfyldes et halvt år efter klubmedlemskabets phør, hvis det enkelte medlem har givet samtykke til det frmål - at belyse hvrdan medlemmerne har klaret sig efterfølgende. Skema4 udfyldes én gang årligt af prjektlederne frmål - at fkusere på klubbernes design g indhld, herunder hvilke muligheder g udfrdringer sm præger klubberne g efterlevelsen af prjektmålene. Samtlige data anvendt til deskriptive kvantitative analyser er lavet med udgangspunkt i data, sm er indberettet til prjektet. Med mindre andet er angivet, vil data anvendt til figurer, tabeller g øvrige data være baseret på individer. Dette uddybes under punkt 3.1.2., Datarensning. 1.1.1 Tids- g individperspektiv Fr at kunne evaluere på medlemmernes udvikling ver tid, er det nødvendigt at pdele data. Fremgangsmåden i frhld til at lave analyser ver tid er løst på baggrund af en pdeling i perider. Denne pdeling er fretaget på data fra skema2, hvr medlemmerne har indberettet hver tredje måned. Opdelingen i perider sker netp på baggrund af denne kvartalsvise indberetning. I praksis betyder det at hvert medlem, der har indberettet mindst ét skema2, har været i prjektet i mindst 3 måneder eller én peride. Har et medlem udfyldt skema2 t gange, har det været i prjektet mindst 6 måneder g så fremdeles. Der er i data, sm bruges i evalueringen, medlemmer, sm har været i prjektet fra 1 peride (3 måneder) til i alt 14 perider (42 måneder). Ydermere er skema2 blevet aggregeret på medlemsniveau fr at kunne se på udviklingen af medlemmet igennem et frløb. Knkret betyder det fr analyserne, at hvis et medlem én gang i frløbet fx har angivet at han/hun er kmmet i meningsfuld beskæftigelse, så vil medlemmet tælle med i statistikken sm have været i meningsfuld beskæftigelse. På den måde er analyserne baseret på antallet af medlemmer g ikke på antallet af udfyldte skemaer. Et medlem, sm har udfyldt ti skema2 tæller således ikke mere i pgørelserne end et medlem, der kun har udfyldt t skema2. 4

1.1.2 Datarensning Der er, i frhld til afrapprteringen af nøgletal m meningsfuld beskæftigelse til resultatmål, sket en databearbejdning fr at højne datavaliditeten. Data er renset, så det er muligt at pgøre antal indberetninger, antal unikke medlemmer g tal på beskæftigelse m.m.. Kriterierne fr denne databearbejdning beskrives nedenfr. Kun gennemførte/hele indberetninger gdtages. Kun indberetninger hvr der er angivet navn, gdtages. Kun indberetninger hvr der er angivet en dat fr udfyldelse af skema, gdtages. 1.2 Kvalitative data I frbindelse med evalueringen er der gennemført tre interviews med prjektlederen i hver klub. Det centrale fkus i interviewene har været, hvrdan klubberne har implementeret værdierne, struktureret deres beskæftigelsesindsats samt arbejdet med deres frandringsteri. Interviewene har været semistrukturerede g er gennemført ver telefn med prjektlederne fra alle klubber 1. I fråret 2014 er der gennemfør casebesøg i alle klubberne. Scialstyrelsens knsulenter har tilbragt en dag i hver klub. På hvert casebeøg er der gennemført fkusgruppeinterview med medarbejderne i klubber, deltagerbservatiner i klubben med deltagelse i de daglige gøremål i enhederne, samt semistrukturerede interview med medlemmerne. I tillæg her til er der gennemført interview med centrale samarbejdsparter til klubberne, herunder centrale kmmunale samarbejdsparter, eksterne samarbejdsparter samt enkelte pårørende til medlemmerne i klubberne. Disse er blevet fretaget sm telefninterview. 1 Undtagen Llland 5

2 Bilag B Medlemmernes karakteristika 2.1 Aldersfrdeling i klubberne Klub 0-18 18-30 31-40 41-50 51-60 60+ Hjørring 1% 11% 14% 24% 49% 0% Hvedhuset, København 0% 11% 21% 32% 37% 0% Llland 0% 19% 22% 24% 24% 11% Odense 0% 5% 22% 42% 25% 5% Slagelse 0% 7% 20% 27% 39% 7% Ålbrg 0% 15% 15% 31% 35% 3% Hvedttal 0% 10% 18% 30% 37% 5% 2.2 Hvilke ffentlige ydelser mdtager medlemmerne ved indmeldelse Off. ydelse Hjørring Hvedhuset, Llland Odense Slagelse Ålbrg København Ukendt 1% 0% 0% 0% 8% 2% Andre ydelser, angiv venligst hvilke: 18% 21% 16% 12% 9% 14% Dagpenge 0% 0% 3% 0% 1% 0% Efterløn 1% 0% 0% 0% 1% 0% Førtidspensin 24% 26% 5% 32% 11% 33% Ingen ffentlige ydelser 4% 16% 8% 8% 10% 1% Kntanthjælp 18% 5% 32% 7% 15% 10% Sygedagepenge 32% 32% 35% 41% 45% 40% Hvedttal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2.3 Medlemmernes vurdering af fysisk funktinsevne ved indmeldelse Vurdering af fysisk funktinsevne Hjørring Hvedhuset, Llland Odense Slagelse Ålbrg København Ukendt 13% 11% 14% 12% 10% 10% Fuldstændigt prblem (ttalt, kan ikke) 0% 0% 0% 2% 0% 1% Svært prblem (mfattende, meget) 14% 0% 19% 10% 16% 11% Mderat prblem (middel, nget) 27% 11% 24% 22% 24% 29% Let prblem (en smule, lidt) 21% 32% 22% 22% 27% 25% Intet prblem (ingen, fraværende, 25% 47% 22% 32% 24% 25% ubetydeligt) Hvedttal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 6

2.4 Medlemmernes vurdering af psykisk funktinsevne ved indmeldelse Vurdering af psykisk funktinsevne Hjørring Hvedhuset, Llland Odense Slagelse Ålbrg København Ukendt 7% 16% 8% 0% 9% 2% Fuldstændigt prblem (ttalt, kan 1% 0% 0% 0% 0% 1% ikke) Svært prblem (mfattende, 18% 11% 19% 22% 28% 19% meget) Mderat prblem (middel, nget) 39% 21% 41% 44% 27% 38% Let prblem (en smule, lidt) 23% 26% 22% 22% 27% 28% Intet prblem (ingen, fraværende, 11% 26% 11% 12% 9% 12% ubetydeligt) Hvedttal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2.5 Medlemmernes vurdering af deres kmpetencer i frhld til at kmme i beskæftigelse Kmpetencer ift. beskæftigelse Hjørring Hvedhuset, Llland Odense Slagelse Ålbrg København Ukendt 4% 0% 5% 2% 13% 0% Særdeles dårligt 25% 26% 32% 15% 13% 8% Dårligt 28% 21% 22% 24% 16% 27% Hverken gdt eller dårligt 21% 21% 27% 27% 22% 32% Gdt 14% 21% 14% 24% 26% 28% Særdeles gdt 7% 11% 0% 8% 10% 5% Hvedttal 100% 100% 100% 100% 100% 100% 7

3 Bilag C Målpfyldelse del 1 3.1 Antal medlemmer efter det første år Klub Antal medlemmer Hjørring 26 Hvedhuset, København 16 Llland 29 Odense 28 Slagelse 45 Ålbrg 43 3.2 Antal medlemmer i alt Klub Antal af antal Hjørring 71 Hvedhuset, København 19 Llland 37 Odense 59 Slagelse 135 Ålbrg 93 Hvedttal 414 3.3 Medlemmernes vurdering af deres sciale netværk ved indmeldelse Klub Særdeles Dårligt Hverken gdt Gdt Særdeles gdt Ukendt dårligt eller dårligt Hjørring 3% 13% 11% 54% 20% 0% Hvedhuset, København 0% 26% 0% 63% 11% 0% Llland 0% 14% 11% 54% 22% 0% Odense 2% 17% 22% 39% 20% 0% Slagelse 3% 10% 13% 41% 24% 8% Ålbrg 1% 15% 22% 52% 9% 2% Hvedttal 2% 14% 15% 48% 18% 3% 3.4 Medlemskabet har gjrt mig mere scial Klub Ja Nej Hjørring 88% 13% Hvedhuset, København 63% 37% Llland 23% 77% Odense 58% 42% Slagelse 35% 65% Ålbrg 77% 23% Hvedttal 57% 43% 8

3.5 Medlemskabet har gjrt mig mere aktiv Klub Ja Nej Hjørring 86% 14% Hvedhuset, København 82% 18% Llland 36% 64% Odense 74% 26% Slagelse 49% 51% Ålbrg 87% 13% Hvedttal 69% 31% 3.6 Medlemskabet har været med til at afklare mine kmpetencer Klub Ja Nej Hjørring 80% 20% Hvedhuset, København 76% 24% Llland 64% 36% Odense 70% 30% Slagelse 83% 17% Ålbrg 83% 17% Hvedttal 79% 21% 9

4 Bilag D Målpfyldelse del 2 beskæftigelse 4.1 Medlemmet er kmmet i meningsfuld beskæftigelse Klub Ja Nej Hjørring 16% 84% Hvedhuset, København 50% 50% Llland 23% 77% Odense 19% 81% Slagelse 37% 63% Ålbrg 44% 56% Hvedttal 33% 67% 4.2 Type af beskæftigelse Type Hjørring Hvedhuset, Llland Odense Slagelse Ålbrg København Anden meningsfuld beskæftigelse. 0% 0% 0% 0% 60% 40% Fleksjb 0% 10% 10% 15% 60% 5% Frivilligt arbejde 7% 20% 0% 13% 27% 33% Jb med løntilskud (alle typer) 0% 0% 50% 0% 0% 50% Ordinært arbejde 7% 0% 7% 0% 64% 21% Ordinært arbejde med støtterdning 0% 0% 0% 0% 100% 0% Praktik/arbejdsprøvning 14% 29% 2% 4% 14% 37% Uddannelse g kurser 0% 0% 0% 50% 50% 0% Hvedttal 8% 17% 4% 7% 37% 27% 4.3 Mdtager medlemmet efterløn eller førtidspensin? Klub Ja Nej Hjørring 41% 59% Hvedhuset, København 50% 50% Llland 18% 82% Odense 44% 56% Slagelse 25% 75% Ålbrg 41% 59% Hvedttal 36% 64% 10

5 Bilag E Prjektledernes besvarelse af Skema4 5.1 Antal medarbejdere per 1. nvember 2014 Klub Antal medarbejdere Medarbejdernrmering Hjørring 9 9 Hvedhuset, Købenahvn 5,5 5,5 Llland 5 148 Odense 6 178 Slagelse 11 3,8 Ålbrg 5 5 5.2 Antal aktive medlemmer per 1. nvember 2014 Klub Aktive medlemmer Hjørring 39 Hvedhuset, Købenahvn 25 Llland 29 Odense 32 Slagelse 26 Ålbrg 50 5.3 Medarbejdernes uddannelse Klub Kntrmedarbe jder Pædagg Scialrådgiver Ergterapeut (Neur)Psyklg Køkkenpersnale Pedel/have mand Odense 2 2 1 0 0 0 0 1 Hjørring 1 0 1 0 1 2 1 1 Slagelse 2 0 2 1 2 0 0 3 Llland 0 0 3 2 0 0 0 0 Ålbrg 1 1 1 0 0 0 0 1 Hvedh uset 0 0,5 2,5 0 0,5 1 0 1 And et 5.4 Klubbernes husleje g antal m2 Klub Antal m2 Husleje Odense 600 600 Hjørring 400 ikke plyst Slagelse 160 600 Llland 191 529 Ålbrg 420 800 Hvedhuset, København 619 714 11

5.5 Klubbernes samarbejdsfra Klub Hjørring Odense Slagelse Llland Hvedhus Samarbej dsfra Tværsektrielt team Kmmunens hjerneskadefrum (samarbejdsfra fr samtlige tilbud indenfr målgruppen) Møder/gruppe r med fkus på udvikling af samarbejde på tværs i frhld til fælles indsats Hjerneska derådet (møde hver anden uge) et Deltager ikke i samarbejds fra Ålbrg Bstøtterådet, fællesmøder, følgegruppe g kntaktpersns gruppe samt fra med Familie- g beskæftigelsesfrv altningen 12

6 Bilag F Medlemmernes ift. indflydelse på pgaver Jeg føler jeg har indflydelse på de pgaver, jeg har udført i klubben Hjørring Peride: Meget Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Ukendt enig 1. peride (3 mdr.) 20% 67% 4% 0% 9% 0% 2. peride (6 mdr.) 24% 76% 0% 0% 0% 0% 3. peride (9 mdr.) 40% 56% 0% 0% 4% 0% 4. peride (12 mdr.) 43% 52% 5% 0% 0% 0% 5. peride (15 mdr.) 42% 42% 11% 0% 0% 5% 6. peride (18 mdr.) 44% 50% 0% 6% 0% 0% 7. peride (21 mdr.) 25% 50% 0% 0% 17% 8% 8. peride (24 mdr.) 45% 45% 9% 0% 0% 0% Hvedttal 32% 60% 3% 1% 4% 1% Hvedhuset, København Peride: Meget Enig Meget uenig Ved ikke Ukendt enig Uenig 1. peride (3 mdr.) 45% 42% 0% 0% 3% 11% 2. peride (6 mdr.) 33% 57% 0% 0% 0% 10% 3. peride (9 mdr.) 58% 26% 0% 0% 5% 11% 4. peride (12 mdr.) 56% 33% 0% 0% 0% 11% 5. peride (15 mdr.) 71% 29% 0% 0% 0% 0% 6. peride (18 mdr.) 33% 33% 0% 0% 0% 33% 7. peride (21 mdr.) 0% 50% 0% 0% 0% 50% Hvedttal 45% 42% 0% 0% 2% 11% Llland Peride: Meget Enig Uenig Meget Ved Ukendt enig uenig ikke 1. peride (3 mdr.) 23% 41% 0% 0% 9% 27% 2. peride (6 mdr.) 27% 18% 9% 0% 9% 36% 3. peride (9 mdr.) 11% 33% 0% 0% 11% 44% 4. peride (12 mdr.) 14% 29% 0% 0% 14% 43% 5. peride (15 mdr.) 20% 0% 0% 0% 0% 80% 6. peride (18 mdr.) 67% 0% 0% 0% 33% 0% 7. peride (21 mdr.) 0% 0% 0% 0% 0% 100% Hvedttal 22% 28% 2% 0% 10% 38% 13

Odense Peride: Meget Enig Meget Uenig Ved enig Uenig uenig ikke 1. peride (3 mdr.) 24% 59% 0% 0% 3% 14% 2. peride (6 mdr.) 15% 74% 0% 0% 4% 7% 3. peride (9 mdr.) 44% 44% 0% 0% 0% 11% 4. peride (12 mdr.) 75% 25% 0% 0% 0% 0% 5. peride (15 mdr.) 44% 56% 0% 0% 0% 0% 6. peride (18 mdr.) 67% 33% 0% 0% 0% 0% 7. peride (21 mdr.) 50% 50% 0% 0% 0% 0% Hvedttal 32% 58% 0% 0% 2% 8% Slagelse Peride: Meget Enig Uenig Meget Ved Ukendt enig uenig ikke 1. peride (3 mdr.) 15% 36% 12% 0% 25% 12% 2. peride (6 mdr.) 24% 44% 17% 0% 13% 1% 3. peride (9 mdr.) 23% 54% 14% 0% 9% 0% 4. peride (12 mdr.) 35% 48% 5% 0% 13% 0% 5. peride (15 mdr.) 29% 50% 4% 4% 13% 0% 6. peride (18 mdr.) 21% 47% 11% 5% 16% 0% 7. peride (21 mdr.) 44% 31% 0% 6% 19% 0% 8. peride (24 mdr.) 46% 31% 0% 15% 8% 0% Hvedttal 24% 43% 11% 1% 16% 4% Ålbrg Peride: Meget Enig Uenig Meget Ved Ukendt enig uenig ikke 1. peride (3 mdr.) 27% 60% 0% 1% 7% 4% 2. peride (6 mdr.) 28% 67% 0% 2% 0% 2% 3. peride (9 mdr.) 32% 61% 3% 0% 3% 0% 4. peride (12 mdr.) 24% 76% 0% 0% 0% 0% 5. peride (15 mdr.) 21% 71% 0% 0% 0% 7% 6. peride (18 mdr.) 30% 70% 0% 0% 0% 0% 7. peride (21 mdr.) 33% 67% 0% 0% 0% 0% Hvedttal 28% 65% 1% 1% 3% 3% 14

7 Bilag G Medlemmernes vurdering ift. beslutninger i klubben Jeg føler jeg har indflydelse på beslutninger vedrørende dagligdagen i klubben Hjørring Peride Meget enig Enig Uenig Meget Ved uenig ikke 1. peride (3 mdr.) 19% 56% 6% 0% 20% 2. peride (6 mdr.) 18% 61% 16% 0% 5% 3. peride (9 mdr.) 20% 64% 8% 0% 8% 4. peride (12 mdr.) 24% 57% 10% 0% 10% 5. peride (15 mdr.) 26% 63% 11% 0% 0% 6. peride (18 mdr.) 25% 56% 13% 6% 0% 7. peride (21 mdr.) 25% 58% 0% 0% 17% 8. peride (24 mdr.) 36% 55% 0% 0% 9% Hvedttal 22% 59% 9% 1% 10% Hvedhuset, København Peride Meget Enig Uenig Meget Ved Ukendt enig uenig ikke 1. peride (3 mdr.) 32% 53% 8% 0% 3% 5% 2. peride (6 mdr.) 27% 47% 10% 0% 3% 13% 3. peride (9 mdr.) 53% 26% 5% 0% 5% 11% 4. peride (12 mdr.) 44% 22% 11% 0% 11% 11% 5. peride (15 mdr.) 57% 29% 14% 0% 0% 0% 6. peride (18 mdr.) 33% 67% 0% 6% 0% 0% 7. peride (21 mdr.) 50% 0% 0% 0% 0% 50% Hvedttal 37% 42% 8% 0% 4% 9% Llland Peride Meget Enig Uenig Meget Ved ikke Ukendt enig uenig 1. peride (3 mdr.) 23% 18% 5% 0% 27% 27% 2. peride (6 mdr.) 27% 9% 9% 0% 18% 36% 3. peride (9 mdr.) 11% 22% 0% 0% 22% 44% 4. peride (12 mdr.) 14% 14% 0% 0% 0% 71% 5. peride (15 mdr.) 20% 0% 0% 0% 0% 80% 6. peride (18 mdr.) 67% 0% 0% 0% 33% 0% 7. peride (21 mdr.) 0% 0% 0% 0% 0% 100% Hvedttal 22% 14% 3% 0% 19% 41% 15

Odense Peride Meget enig Enig Meget Uenig Ved ikke Uenig uenig 1. peride (3 mdr.) 19% 57% 0% 0% 5% 19% 2. peride (6 mdr.) 11% 74% 0% 4% 4% 7% 3. peride (9 mdr.) 44% 44% 0% 0% 0% 11% 4. peride (12 mdr.) 63% 38% 0% 0% 0% 0% 5. peride (15 mdr.) 33% 56% 0% 0% 0% 11% 6. peride (18 mdr.) 67% 33% 0% 0% 0% 0% 7. peride (21 mdr.) 50% 50% 0% 0% 0% 0% Hvedttal 26% 58% 0% 1% 3% 12% Slagelse Peride Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Ukendt 1. peride (3 mdr.) 6% 20% 29% 3% 29% 13% 2. peride (6 mdr.) 9% 31% 32% 1% 25% 1% 3. peride (9 mdr.) 7% 46% 34% 2% 11% 0% 4. peride (12 mdr.) 10% 33% 25% 3% 30% 0% 5. peride (15 mdr.) 4% 38% 25% 4% 29% 0% 6. peride (18 mdr.) 16% 16% 42% 0% 26% 0% 7. peride (21 mdr.) 19% 0% 44% 0% 38% 0% 8. peride (24 mdr.) 23% 31% 15% 8% 23% 0% Hvedttal 9% 28% 31% 2% 25% 4% Ålbrg Peride Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Ukendt 1. peride (3 mdr.) 9% 60% 4% 3% 18% 6% 2. peride (6 mdr.) 14% 63% 7% 2% 12% 2% 3. peride (9 mdr.) 16% 68% 6% 3% 6% 0% 4. peride (12 mdr.) 24% 67% 0% 0% 5% 5% 5. peride (15 mdr.) 7% 79% 0% 0% 7% 7% 6. peride (18 mdr.) 10% 90% 0% 0% 0% 0% 7. peride (21 mdr.) 0% 67% 0% 0% 33% 0% Hvedttal 13% 66% 4% 2% 12% 4% 16

8 Bilag H Arbejdsenheder i klubberne Enhed Hjørring Hvedhuset, København Llland Odense Slagelse Ålbrg Køkken X X X X X Service X X X Kntrenhed X X Kntr g service X Praktisk enhed X X Håndværksenhed X 17

9 Bilag I Hjernes Hus interviewguide til praktiksteder Arbejdspgaver: Hvilke arbejdspgaver har praktikanten varetaget i praktikfrløbet? Temp Kvalitet Kmpleksitet Hvad har praktikanten klaret gdt? Kvalitet g indsats? Fagligt? Scialt/samarbejde? Hvilke faktrer har været udslagsgivende. Hvad har praktikanten klaret mindre gdt? Fagligt? Scialt? Hvilke faktrer har været udslagsgivende. 18

Har der været frsøgt ændret i arbejdspgaver. Hvis ja, hvad g hvrdan? Har der været taget selvstændigt initiativ til pgaveløsning Arbejdstid Er den skitserede plan verhldt? Hvis ikke hvad er begrundelsen? Ændringer i arbejdstider g timetal: Hvad har effekten været Effektiv arbejdstid Hvrdan vurderer arbejdsgiver praktikanten sammenlignet med rdinære ansatte, i frhld til effektivitet i løsning af arbejdspgaverne, fremmødte timer. Sciale kmpetencer 19

Har praktikanten frmået at indgå i sciale sammenhænge på lige fd med øvrige ansatte? Fremmøde / gerne med eks. g beskrivelser) Hvrdan har fremmødestabiliteten været? Har praktikanten meldt fravær? Omstillingsevne (Gerne med eks. g beskrivelser) Har praktikanten fået nye arbejdspgaver/funktiner undervejs i praktikken? Beskriv hvilke g hvrfr. Hvrdan håndterer praktikanten at få nye arbejdspgaver g/eller arbejdsfunktiner? Initiativ - selvstændighed? Indlæringsevne (Gerne med eks. g beskrivelser) 20

Hvrdan har det fungeret med at frstå g lære nye arbejdspgaver, lærer praktikanten bedst ved mundtlig/teretisk eller praktisk instruktin? Er der prblemer ved at læse eller skrive? Når en instruktin er givet, kan praktikanten så selvstændigt udføre arbejdspgaven efterfølgende, eller er der tale m, at instruktinen skal gentages g i givet fald hvr tit? Helbredsmæssige frhld (Gerne med eks. g beskrivelser) 21

Har der i frløbet været etableret fast kntaktpersn på arbejdspladsen (mentr) g hvr mange timer? Er der taget højde fr nødvendige hjælpemidler/arbejdspladsindretning? Har ændringerne medført at praktikanten har kunnet øge sin arbejdsindsats? Alkhlmisbrug/ misbrug i øvrigt. (kun hvis relevant) Arbejdsrelevant fremtid (Gerne med eks. g beskrivelser) Er der særlige jbmråder der kan anbefales? 22

23

10 Bilag J Interviewversigt Interview med: Antal Prjektledere Eksterne samarbejdspartnere (gælder praktiksteder, kmmunale samarbejdspartnere, pårørende mv.) Medlemmer 16 16 interviews tre fr hver af de seks klubber (Llland g København dg kun t) 14 Fkusgruppeinterview med medarbejdere 6 24

11 Bilag K Mdelbeskrivelse - Arbejdsrehabiliteringsklubber fr vksne med erhvervet hjerneskade 11.1 Baggrund g arbejdsrehabiliteringsklubbernes rlle i rehabiliteringsindsatsen Rehabiliteringen 2 af persner med erhvervet hjerneskade følger nedenstående 4 faser, hvr arbejdsrehabiliteringsklubben kan udgøre et tilbud i, hvad der fte benævnes, fase 3-4: 1. Den akutte behandling 2. Behandling g rehabilitering i hspitalsfasen 3. Optræning g funktinel rehabilitering efter hspitalsfasen 4. Hverdagslivet efter behandling g genptræning 3 Det er afgørende at pintere, at arbejdsrehabiliteringsklubben ikke skal erstatte den kmmunale genptræning g andre dele af rehabiliteringsindsatserne fr persner med erhvervet hjerneskade. Arbejdsrehabiliteringsklubberne kan derimd understøtte de traditinelle rehabiliteringsindsatser. Arbejdsrehabiliteringsklubberne kan udgøre et aktivitetstilbud med et beskæftigelsesrettet sigte, der kan støtte brgerne med erhvervet hjerneskade til at erkende g mestre knsekvenserne af deres skade g herigennem pnå et aktivt liv med beskæftigelse. Funktinsnedsættelserne sm følge af den erhvervede hjerneskade kan være meget frskelligartede g kmme til udtryk på mange måder afhængig af den hjerneskadedes knkrete situatin. Via målrettede indsatser har brgere med erhvervet hjerneskade mulighed fr at genvinde såvel en del af de tabte kmpetencer sm tilknytningen til arbejdsmarkedet. Udver de rent beskæftigelsesmæssige gevinster kan man frebygge ngle af de indirekte følger af hjerneskaden, eksempelvis familiemæssige prblemstillinger eller scial islatin. Mange brgere i fase 3-4 af deres rehabilitering er frtsat uafklarede i frhld til beskæftigelse eller pnår slet ikke beskæftigelse efter genptræningen g de øvrige rehabiliteringsindsatser. Der er sm følge heraf risik fr, at brgere med sværere hjerneskader marginaliseres. Fr persner med en erhvervet hjerneskade kan rehabiliteringsprcessen være langstrakt, kmpliceret g ikke helt frudsigelig. Arbejdsrehabiliteringsklubben kan tilbyde brgeren rehabilitering af sciale, kgnitive g kmmunikative evner gennem det arbejdsfællesskab, der etableres i klubben. Herigennem pnås gså en afklaring af kmpetencer g ønsker til fremtiden. Den aktive deltagelse i arbejdsfællesskabet kan derudver frebygge tab af færdigheder i de fte langstrakte rehabiliteringsfrløb g skabe øget selvværd g mtivatin fr genindtrædelse på arbejdsmarkedet hs brgeren. Dertil kmmer et beskæftigelsesrettet sigte g en aktiv virksmhedsrettet indsats, der understøtter brgernes pnåelse af meningsfuld beskæftigelse uden fr klubben. Arbejdsrehabiliteringsklubben støtter således gennem afklaring, træning, fasthldelse af funktinsevner g øget selvværd hs brgerne samt gennem en aktiv beskæftigelsesrettet indsats brgernes mulighed fr et aktivt liv med beskæftigelse uden fr klubben. Udviklingen af mdellen fr arbejdsrehabiliteringsklubberne er baseret på HvedHusets erfaringer. HvedHuset har eksisteret siden 2006 g er målrettet vksne med erhvervet hjerneskade. HvedHuset er etableret sm et clubhuse med medlemmer, hvis arbejdsindsats udgør en bærende del af husets daglige drift. Her kan medlemmerne på frivillig basis være en del af et arbejdsfællesskab 2 Rehabilitering kan beskrives sm en målrettet g tidsbestemt samarbejdsprces mellem en brger, pårørende g fagflk. Frmålet er at brgeren, sm har eller er i risik fr at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske g/eller sciale funktinsevne, pnår et selvstændigt g meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på brgerens hele livssituatin g beslutninger g består af en krdineret sammenhængende g vidensbaseret indsats. Se evt. MarselisbrgCentret g Rehabiliteringsfrum Danmark: Rehabilitering i Danmark. Hvidbg m rehabiliteringsbegrebet, MarselisbrgCentret 2004. 3 www.vfhj.dk 25

g samtidig være i en prces, hvr de bliver afklaret i frhld til meningsfuld beskæftigelse med fkus på, hvilke jb de evt. ønsker g evner at bestride på arbejdsmarkedet. HvedHuset er inspireret af Clubhuse-/Funtain Huse-mdellen, sm prindeligt er udviklet på psykiatrimrådet. Clubhuse-mdellen tager udgangspunkt i, at trivsel g vækst hs brgeren fremmes af, at den enkelte plever at være ventet, at være ønsket g at være nødvendig 4. 12 Frmål Det verrdnede frmål med arbejdsrehabiliteringsklubben er at støtte rehabilitering af vksne med erhvervet hjerneskade i frhld til arbejdsmarkedet, scial mestringsevne g hverdagsliv. Målet er at støtte mennesker med erhvervet hjerneskade til et aktivt liv med meningsfuld beskæftigelse. Meningsfuld beskæftigelse mfatter i denne sammenhæng tilknytning til arbejdsmarkedet på rdinære eller støttede vilkår, beskyttet beskæftigelse eller beskæftigelse i frivillige rganisatiner g lignende. Beskæftigelsen kan siges at være meningsfuld, når det af den enkelte brger pleves, at det udførte arbejde er nødvendigt g til gavn. 13 Målgruppe g ptagelseskriterier Målgruppen fr arbejdsrehabiliteringsklubberne er vksne mellem 18-65 år med erhvervet hjerneskade. Målgruppen mfatter dels vksne, der fr nyligt har fået knstateret en hjerneskade, g sm allerede har mistet eller står i fare fr at miste deres jb på grund af skaden, dels vksne, der har levet med en hjerneskade i flere år, g hvr det ikke er lykkedes at genptage tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der vil typisk være tale m brgere, sm har afsluttet det kmmunale genptræningsfrløb, men der kan gså være tilfælde, hvr arbejdsrehabiliteringsklubbens indsats sker sideløbende med genptræningsfrløbet. Målgruppen mfatter persner, der er uafklarede mht. fremtidig beskæftigelse g aktivitet eller er i risik fr at få prblemer med at fasthlde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er desuden en frudsætning fr et vellykket frløb, at brgeren er mtiveret til at pnå meningsfuld beskæftigelse. Derudver kan der pstilles knkrete ptagelseskriterier, eksempelvis vedr. stfmisbrug eller graden af selvhjulpenhed 5, hvis den ansvarlige kmmune fr klubtilbuddet vurderer det hensigtsmæssigt i frhld til at sikre frenelighed mellem den enkelte brgers behv g det knkrete tilbud i arbejdsrehabiliteringsklubben. Da en frudsætning fr en vellykket rehabiliteringsprces er krdinering g sammenhæng i indsatsen, skal brgernes deltagelse krdineres mellem den kmmunale myndighed g arbejdsrehabiliteringsklubben. 14 Grundelementer i arbejdsrehabiliteringsklubberne Mdellen fr arbejdsrehabiliteringsklubberne bygger på følgende grundelementer: 1. De grundlæggende værdier i clubhuse-mdellen 2. Fkus på meningsfuld beskæftigelse 3. Krdinering af rehabiliteringsindsatsen 4. Individuelt tilrettelagt indsats 5. Tid g plads til afklaringen g beskæftigelsesindsatsen 4 Ole Thmsen: Funtain Huses i Danmark, s. 6, Servicestyrelsen g Funtain Huse Danmark, nvember 2007. 5 I HvedHuset er det eksempelvis et ptagelseskriterium at brgeren ikke er aktiv misbruger g er selvhjulpen mht. transprt g hygiejne. Se HvedHusets metde, HvedHuset, december 2009 26

Disse elementer beskrives nedenfr. 14.1 De grundlæggende værdier i clubhuse-mdellen Arbejdsrehabiliteringsklubben udgør et tilbud i fase tre g fire af rehabiliteringen af mennesker med erhvervet hjerneskade. Klubben tilbyder med afsæt i fem grundlæggende værdier beskæftigelsesrettet g scial rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade. De fem værdier i clubhuse-mdellen er: Medindflydelse Ligeværd Arbejdsfællesskab Frivillighed Fkus på ressurcer frem fr begrænsninger Værdisættet er gennemgående udtryk fr en anerkendende tilgang til brgerne, g værdierne betragtes sm en grundsten i frhld til at pnå en succesfuld rehabilitering af brgerne. Derfr skal værdisættet integreres g indtænkes i alle dele af klubbens aktiviteter g rganisering 6. Derudver medfører værdierne en række knkrete karakteristika ved arbejdsrehabiliteringsklubben. Arbejdsrehabiliteringsklubben er et ligeværdigt arbejdsfællesskab, hvr medlemmerne sammen med klubbens ansatte varetager de pgaver, der er frbundet med den daglige drift af klubben g deltager på lige fd i beslutningsprcesserne mkring klubbens dagligdag. Det er centralt fr mdellen, at brgere med hjerneskadede, der deltager i klubben, betegnes sm medlemmer. Medlemskabet understreger, at den enkelte brger tilhører et frivilligt g ligeværdigt fællesskab, hvr medlem g medarbejder arbejder side m side. Samarbejdet mellem medlemmer g medarbejdere m husets arbejdspgaver udgør således gså rammen fr persnalets samspil med brgerne. Arbejdsrehabiliteringsklubben har desuden en så begrænset medarbejdernrmering, at klubben kun kan prethlde driften i kraft af medlemmernes tilstedeværelse g aktive bidrag til klubbens daglige pgaver. Medlemmerne plever herved nødvendigheden af deres arbejdsindsats g understøttes i deres ansvarsfølelse, (arbejds)identitet g selvværd. I frlængelse heraf er det helt centralt i mdellen, at medlemmerne deltager frivilligt g er mtiverede fr at pnå eller blive afklarede i frhld til mulighederne fr meningsfuld beskæftigelse. Endelig betyder værdierne, at arbejdsrehabiliteringsklubben tager udgangspunkt i, at ethvert menneske har ressurcer, sm kan bringes i anvendelse i arbejdsfællesskabet, g at ethvert menneske er ønsket (frdi klubhuset er medlemmernes sted), ventet (frdi det er aftalt at man møder p) g nødvendigt (frdi der er brug fr arbejdskraften til at drive g udvikle klubben) 7. 14.2 Fkus på meningsfuld beskæftigelse Arbejdsrehabiliteringsklubben har sm hvedfrmål at støtte målgruppen til et aktivt liv med beskæftigelse. En frudsætning herfr er, at klubben har fkus på meningsfuld beskæftigelse g rummer tilbud, der understøtter medlemmernes muligheder fr meningsfuld beskæftigelse g fr et aktivt liv med beskæftigelse efter frløbet i klubben. 6 Inspiratin til hvrledes værdisættet i praksis implementeres i de knkrete aktiviteter g udfrmning af arbejdsrehabiliteringsklubberne kan bl.a. findes i HvedHusets metde, i de internatinale retningslinjer fr clubhuse-mdellen g i Trild Breistein et. al.: Clubhuse fr mennesker med erhvervet hjerneskade. Rapprt fra en studiereise i USA g Canada våren 2002, KRESS (Kgnitiv rehabiliteringsenhet, Sunnaas Sykehus), Nrge. 7 HvedHusets metde, s. 3, HvedHuset, december 2009 27

Arbejdsrehabiliteringsklubben skal derfr vende blikket udad i frhld til sigtet med indsatsen fr brgeren. Klubbernes indsats fr medlemmet skal således tilrettelægges med fkus på meningsfuld beskæftigelse g et aktivt hverdagsliv uden fr klubben. Det medfører følgende centrale elementer i klubbens indsats: Afklaring af medlemmet g målretning af indsatsen. Støtte g pfølgning til beskæftigelse g aktivt hverdagsliv uden fr klubben. 14.2.1 Afklaring af medlemmet g målretning af indsatsen Et centralt element i prcessen md meningsfuld beskæftigelse er afklaring af medlemmets ressurcer, kmpetencer g barrierer såvel scialt, fysisk, kgnitivt sm fagligt. Der er tale m en helhedsrienteret afklaring. Afklaringen mfatter både mestring af arbejdsliv g privatliv, da medlemmets ressurcer arbejdsmæssigt kan spille tæt sammen med deres evne til håndtere dagligdagen, familielivet g andre sciale relatiner. Udgangspunktet fr afklaringen skal desuden tages i medlemmets egne ønsker. Afklaringsprcessen Afklaring er en løbende prces, sm klubbernes persnale yder støtte til. En del af denne prces mhandler medlemmets egen erkendelse af ressurcer g barrierer fr meningsfuld beskæftigelse. Afklaringen sker sideløbende med afprøvning g træning i frskellige jbfunktiner, pgaver g sciale relatiner, sm arbejdsfællesskabet byder på. Det er væsentligt, at de arbejdspgaver, medlemmerne udfører, er såvel meningsfulde sm udfrdrende fr den enkelte brger. Arbejdspgaverne skal være meningsfulde fr at sikre brgernes mtivatin g selvværd. Arbejdspgaverne skal være tilpas udfrdrende, fr at sikre en løbende afklaring g rehabilitering fr den hjerneskadede. Sm led i afklaringsprcessen skal klubben medvirke til at finde g gennemføre kmpenserende strategier fr barrierer, både i frhld til håndtering af dagligdag g familieliv, faglige kmpetencer g dét at indgå på en arbejdsplads. Løbende målretning Det er persnalets pgave i samarbejde med medlemmet at identificere relevante arbejdspgaver g udviklingstiltag fr medlemmet. Der må derfr ske en løbende vurdering af, hvrledes arbejdspgaver g tilbud i klubben imødekmmer medlemmets ptentialer g ønsker, g m der evt. er behv fr andre tilbud g beskæftigelsesmuligheder end det, sm kan tilbydes inden fr klubbens rammer. Denne målretning g justering af indsatsen skal befrdres ved, at klubbens persnale sammen med medlemmet løbende sætter mål fr medlemmet på krt g langt sigt. Målsætningerne kan indgå i en handlingsplan fr medlemmets deltagelse i arbejdsrehabiliteringsklubben. En sådan handlingsplan erstatter ikke eventuelle handlingsplaner i henhld til servicelven men har til frmål at målrette, tydeliggøre g krdinere den indsats, klubben yder mkring det enkelte medlem. Der bør være et passende interval fr revurdering g justering af målsætninger g handlingsplaner 8. De enkelte målsætninger kan have meget varierende tidshrisnter, hvr ngle bør give anledning til revurdering efter få uger g andre først efter et antal måneder. Arbejdsmråder g andre aktiviteter Arbejdsmråderne i klubben kan være af frskellig karakter (eksempelvis kntr, køkken, kunst g have). Når klubben etableres, skal der tages hensyn til, at arbejdsmråderne i klubben får en bredde, hvr rehabiliteringsfrløbene kan tilpasses de frskellige medlemmer. Arbejdsrehabiliteringsklubben skal ud ver de knkrete arbejdspgaver i frbindelse med klubbens drift indehlde aktiviteter, hvr medlemmerne kan arbejde med deres individuelle udviklingsmål. Der kan her blandt andet være tale m: 8 Trild Breistein et. al.: Clubhuse fr mennesker med erhvervet hjerneskade. Rapprt fra en studiereise i USA g Canada våren 2002, s. 17, KRESS (Kgnitiv rehabiliteringsenhet, Sunnaas Sykehus), Nrge. 28

Sparring med persnalet (eksempelvis m persnlige mål, håndtering af dagligdagen eller udarbejdelse af CV) Jbfkuserede tiltag (eksempelvis jbklub fr medlemmerne, hvr der arbejdes med beskæftigelsesrelaterede emner, g jbkrdinatrer, der støtter brgerne før under g efter den beskæftigelsesmæssige tilknytning) Kurser/kmpetenceudvikling (eksempelvis mkring persnlig udvikling g faglige kmpetencer. Kmpetenceudvikling kan fregå i klubbens eget regi eller i samarbejde med andre aktører i andet regi, eksempelvis AMU g AOF) Netværk (eksempelvis sciale netværk eller ERFA-netværk m livet på arbejdsmarkedet. I et sådan netværk kan medlemmer, der allerede har pnået meningsfuld beskæftigelse, eller på sigt de medlemmer, der tidligere har deltaget i et frløb i klubben, fungere sm mentrer g sparringspartnere fr medlemmer i aktuelle frløb i klubben). Arbejdsrehabiliteringsklubben skal desuden være pmærksm på øvrige relevante muligheder fr undervisning, beskæftigelsesfremmende tiltag mv. uden fr klubbens regi. 14.2.2 Støtte g pfølgning til beskæftigelse uden fr klubben Sm prcessen skrider fremad, vil det fr mange medlemmer blive muligt at pnå meningsfuld beskæftigelse. Det er en helt central del af arbejdsrehabiliteringsklubben at yde støtte g pfølgning til medlemmernes beskæftigelse uden fr klubben. Meningsfuld beskæftigelse mfatter i denne sammenhæng tilknytning til arbejdsmarkedet på rdinære eller støttede vilkår, beskyttet beskæftigelse eller beskæftigelse i frivillige rganisatiner g lignende. Beskæftigelsen kan siges at være meningsfuld, når det af den enkelte brger pleves, at det udførte arbejde er nødvendigt g til gavn. Jbrettet afklaring En væsentlig frudsætning fr, at denne del af rehabiliteringsprcessen kan lykkes er, at medlemmet støttes i jbsøgningsprcessen. Dette indebærer, at persnalet sammen med medlemmet medvirker til at afdække de mulige jbfunktiner samt de rammer g vilkår, medlemmet kan arbejde under. Afdækningen sker på baggrund af erfaringerne fra det hidtidige arbejdsfrløb i klubben. Dg vil det frmentligt fte være nødvendigt, sm led i afdækningen, at supplere med viden fra den neurpsyklgiske udredning fr at pnå et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag fr at støtte g vejlede medlemmet i arbejdsprcesserne. Jbmatch Persnalet skal desuden medvirke til at finde g skabe kntakt med arbejdsgivere, bidrage til, at arbejdsgiverne frstår de nødvendige vilkår fr medlemmets ansættelse g jbudøvelse, g medvirke til, at eventuelle barrierer på virksmheden håndteres. Persnalets beskæftigelsesrettede støtte til brgerne g den virksmhedsrettede indsats kan frankres hs en jbkrdinatr i arbejdsrehabiliteringsklubben. Det er vigtigt, at jbkrdinatren har etableret det nødvendige samarbejde g netværk til kmmunerne (jbcenter g scialfrvaltning) fr at sikre sammenhæng mellem arbejdsrehabiliteringsklubbens g kmmunernes beskæftigelsesindsats. Arbejdsrehabiliteringsklubben skal understøtte den nødvendige krdinatin mellem klubbens indsats g øvrige indsatser fr medlemmet (fx hvis der er behv fr neurpsyklgisk udredning, visitatin til fleksjb eller hjælpemidler), herunder støtte medlemmets samarbejde med de kmmunale myndigheder. I de tilfælde afklaringen fører frem til den knklusin, at meningsfuld beskæftigelse ikke er muligt, må indsatsen i klubben tilrettelægges med henblik på at støtte medlemmet til et aktivt hverdagsliv efter frløbet i klubben. Det betyder, at arbejdsrehabiliteringsklubben her skal medvirke til at identificere, synliggøre g støtte p m etablering af et aktivt hverdagsliv uden fr klubben (eksempelvis i kmmunale aktivitetstilbud). Opfølgning 29

Hvis målet m meningsfuld beskæftigelse skal lykkedes på længere sigt er det vigtigt, at der følges p g ydes støtte til brgeren, når denne er kmmet i beskæftigelse. Der vil fte være behv fr kntinuerlig støtte g vejledning til medlemmet, til arbejdsgiveren g til de nye kllegaer. Denne pfølgning er et centralt element i klubbens indsats. Efter frløbet i arbejdsrehabiliteringsklubben Efter medlemmerne har afsluttet deres frløb i klubben, kan de frtsat have behv fr g et ønske m at bevare tilknytningen til klubben. Selv længe efter de har pnået beskæftigelse, kan der være behv fr støtte fra klubben. Arbejdsrehabiliteringsklubben bør i verensstemmelse med clubhuseprincipperne rganiseres, så gamle medlemmer i et vist mfang kan benytte klubbens faciliteter g bevare kntakten til klubben. Arbejdsrehabiliteringsklubben kan her udgøre en base fr brgerne, sm kan give den nødvendige tryghed, fr at de får md til at vende tilbage til arbejdsmarkedet g evner at fasthlde meningsfuld beskæftigelse uden fr klubben på længere sigt. Gamle medlemmer kan desuden spille en vigtig rlle i arbejdsrehabiliteringsklubbens indsats fr brgere, der har et aktuelt frløb i klubberne. Gamle medlemmer kan eksempelvis fungere sm mentrer fr nye medlemmer i ERFA-netværk i klubben, være sparringspartnere eller vidensdele på anden vis med klubbens medlemmer. 14.3 Krdineret rehabiliteringsindsats Rehabilitering er en helhedsrienteret prces, der invlverer mange sektrer g fagpersner mkring den enkelte brger. En frudsætning fr en vellykket rehabiliteringsindsats er derfr sammenhæng g krdinatin mellem de invlverede aktører. Arbejdsrehabiliteringsklubben er et af de sidste led i den rehabiliteringsprces, der påbegyndes, efter en brger har erhvervet en hjerneskade. Det er vigtigt at indsatsen i klubben så vidt muligt integreres g krdineres med den samlede indsats ver fr brgeren, eksempelvis i frhld til behandling, genptræning, beskæftigelsesmæssige frhld g indsatser samt sciale ydelser. 14.3.1 Kmmunernes rlle Det er en central frudsætning fr arbejdsrehabiliteringsklubbens succes, at de(n) ansvarlige kmmune(r) sikrer klubbens integratin i viften af tilbud på rehabiliteringsmrådet fr vksne med erhvervet hjerneskade. Kmmunerne skal i denne henseende spille en aktiv rlle g synliggøre tilbuddet i arbejdsrehabiliteringsklubben ver fr de øvrige aktører g eksempelvis styrke rammerne fr samarbejdet mellem klubben g de øvrige kmmunale g reginale rehabiliteringsindsatser. Kmmunen kan skabe gde rammer fr samspillet mellem aktørerne på flere måder, eksempelvis ved at etablere strukturerede samarbejdsflader mellem aktørerne g arbejdsrehabiliteringsklubben g ved at integrere arbejdsrehabiliteringsklubbens indsats i de kmmunale målsætninger på mrådet. Det kan gså være hensigtsmæssigt at inddrage de øvrige aktører såsm medarbejdere i scial- g arbejdsmarkedsfrvaltninger i puljens netværksaktiviteter eller i andre aktiviteter, der kan give et fælles løft mellem arbejdsrehabiliteringsklubben g de øvrige aktører mkring klubbens indsats. Kmmunerne har rganiseret indsatsen fr persner med erhvervet hjerneskade frskelligt, g de reginale rammer kan gså variere, men det er under alle mstændigheder en central del af denne mdel, at kmmunerne sikrer rammerne fr arbejdsrehabiliteringsklubbens integratin på mrådet 9. 14.3.2 Arbejdsrehabiliteringsklubbernes rlle Den nødvendige krdinatin i en rehabiliteringsprces betyder, at arbejdsrehabiliteringsklubben selv har sm central pgave at bidrage til, at medlemmets udvikling i klubben krdineres med brgerens rehabiliteringsfrløb i øvrigt, g at eksisterende tilbud i lkalmiljøet udnyttes. Persnalet i arbejdsrehabiliteringsklubben støtter medlemmerne i krdinering af deres rehabiliteringsindsats i den grad, der er behv fr det. Det kan dreje sig m udfrdringer i frbindelse med den hjemlige situatin, jbmuligheder, genptræning g behandlingsbehv samt i frhld til det 9 Se eventuelt mere m frskellige frmer fr krdinatin i relatin til indsatsen fr hjerneskadede i publikatinen Hverdagen efter genptræning et satspuljeprjekt til senhjerneskadede, s. 47, Rskilde Amts hjerneskadecenter, BOMI, 2004. 30

ffentlige system. Persnalet vil derfr have et tæt samspil med brgernes kmmuner, g bør se dette sm en kernepgave i klubbens indsats. Persnalets krdinatinsrlle afhænger dels af det behv, den enkelte brger har fr støtte til krdinering g kntakt med myndigheder, dels hvilken rganisering den enkelte kmmune har på mrådet mkring eventuelle krdinatrer eller hjerneskadeteams. Endelig vil klubbens rlle gså afhænge af, hvrledes kmmunerne rganiserer arbejdsrehabiliteringsklubben i frhld til den øvrige indsats på mrådet. Arbejdsrehabiliteringsklubbens mulighed fr at støtte medlemmet i krdineringen frudsætter et samarbejde mellem kmmunerne g arbejdsrehabiliteringsklubben, g kmmunerne g klubbens persnale bør derfr indgå i tæt dialg m, hvrledes dette kan lade sig gøre. 14.3.3 Inddragelse g samspil med andre specialister på mrådet Arbejdsrehabiliteringsklubberne er sm udgangspunkt et arbejdsfællesskab g ikke et behandlingseller genptræningstilbud. I alle dele af klubbens indsats bør den nødvendige inddragelse af g samspil med specialister, fx med neurfaglig viden, dg vervejes. Det kan være frskelligt fra kmmune til kmmune, hvrdan klubbens indsats spiller sammen med øvrige tilbud på rehabiliterings-/hjerneskademrådet, herunder hvrvidt g på hvilken måde inddragelse af andre relevante indsatser er nødvendig. Det afgørende er, at det sikres, at tilbuddet er tænkt sammen med kmmunens øvrige vifte af tilbud på mrådet (rehabilitering, afklaring mv.), g at det sikres, at den nødvendige udredning freligger (herunder neurpsyklgisk udredning), når frløbet kræver det. Det er således et centralt element, at der inddrages den nødvendige indsats g viden, men hvrledes g hvrnår dette sker, afhænger af den lkale kntekst fr klubbens tilbud g de knkrete behv hs den enkelte brger. 14.4 Individuelt tilrettelagt indsats En rehabiliteringsindsats tager udgangspunkt i brgerens egne målsætninger g tilrettelægges med aktiv deltagelse af brgeren selv. Mdellen fr arbejdsrehabiliteringsklubberne er tillige funderet på et værdisæt, hvr anerkendelse af den enkeltes ressurcer g indsats i klubben er en grundtese i frhld til brgerens rehabiliteringsprces. Dertil kmmer, at funktinsnedsættelserne sm følge af den erhvervede hjerneskade kan være meget frskelligartede g kmme til udtryk på mange måder afhængig af brgerens knkrete hjerneskade g situatin. Arbejdsrehabiliteringsklubben skal derfr rganisere indsatsen, så den sikrer en individuelt tilpasset g målrettet indsats fr medlemmet. Arbejdsrehabiliteringsklubben skal aktivt inddrage medlemmet i frhld til at sætte målsætninger fr indsatsen, i afklaringen af ressurcer g barrierer g i tilrettelæggelse af de arbejdspgaver g udviklingstiltag, der er relevante fr det enkelte medlem. Et centralt element er her, at persnalet i samarbejde med medlemmet udarbejder en handlingsplan med målsætninger fr frløbet i klubben. Her skal der blandt andet ske en løbende vurdering af, hvrdan g i hvilken grad klubbens tilbud mdsvarer behvet g ønskerne hs brgeren (jf. afsnit 14.2). Der bør indarbejdes strukturerede rutiner g redskaber i klubbens samarbejde med brgeren, fx udviklingssamtaler g lgbøger 10, sm grundlag fr den løbende justering af handlingsplanen. Arbejdsrehabiliteringsklubbens indsatser g arbejdspgaver skal have en karakter g et mfang, der tillader et individuelt tilpasset frløb. Arbejdspgaverne g de udviklingstiltag, der etableres i klubben, skal have en variatin, der tillader differentierede frløb fr medlemmerne. 14.5 Tid g plads til afklaringen g beskæftigelsesindsatsen Fr persner med en erhvervet hjerneskade kan rehabiliteringsprcessen være langstrakt g ikke helt frudsigelig, g timing af indsatsen er vigtig. Arbejdsrehabiliteringsklubberne spiller en central rlle i denne sammenhæng, da klubbens indsats netp giver mulighed fr denne timing. Arbejdsrehabiliteringsklubberne kan tilbyde den tid g plads til afklaring, erkendelse g udvikling, der er nødvendig fr tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller anden meningsfuld beskæftigelse, g 10 Se evt. beskrivelse af udviklingssamtaler g lgbøger i HvedHusets metde, HvedHuset, december 2009. 31

samtidig fasthlde g styrke brgerens aktivitetsniveau, funktinsevne g selvværd, indtil den rette timing er til stede. På den ene side kan det tage lang tid g kræve en langsigtet indsats, før brgerne er parate til at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller anden meningsfuld beskæftigelse. I disse lange frløb skal det undgås, at brgerne plever tab af funktiner, selvværd eller mtivatin fr beskæftigelse undervejs. På den anden side er der ngle brgere, der har brug fr en mere krtvarig indsats g støtte fr at kmme i gang med en meningsfuld beskæftigelse. Dette betyder, at der ikke på frhånd kan sættes tidsbegrænsning på det enkelte medlems frløb i arbejdsrehabiliteringsklubben. Tidshrisnten fr medlems frløb i klubben er dg ikke uendelig, men er i stedet afhængig af, at klubbens tilbud frtsat er relevant g imødekmmer medlemmets behv g målsætninger, sm beskrevet i afsnit 14.2 g 14.4 samt af medlemmets frtsatte mtivatin fr meningsfuld beskæftigelse. Målsætningen fr arbejdsrehabiliteringsklubberne er sm sagt at støtte medlemmerne til et aktivt liv med meningsfuld beskæftigelse g et aktivt hverdagsliv uden fr klubben. I det mfang medlemmet pnår dette, eller klubbens indsats ikke længere mdsvarer medlemmets behv i denne henseende, vil et rehabiliteringsfrløb i klubben ikke være meningsfuldt længere. Efter frløbet i klubben kan medlemmet frtsat have behv fr tilknytning til klubben, jf. afsnit 14.2.2. Det er centralt i clubhuse-mdellen, at medlemmerne har mulighed fr at bevare medlemskabet til klubben, så længe de ønsker g har behv fr det, g så længe de pfylder ptagelseskriterierne. 14.6 Sammenfatning af grundelementer Arbejdsrehabiliteringsklubberne skal bygge på de grundlæggende værdier i clubhusemdellen: Medindflydelse, ligeværd, arbejdsfællesskab, frivillighed samt fkus på ressurcer frem fr begrænsninger. Værdisættet skal integreres i alle klubbens aktiviteter g rganisering. Arbejdsrehabiliteringsklubberne skal have fkus på meningsfuld beskæftigelse, g skal derfr bidrage til målrettet træning g afklaring af medlemmerne samt yde støtte g pfølgning til beskæftigelse uden fr klubben eller et aktivt hverdagsliv uden fr klubben. Arbejdsrehabiliteringsklubberne skal bygge på en krdineret rehabiliteringsindsats, hvilket stiller krav til såvel de ansvarlige kmmuner sm arbejdsrehabiliteringsklubberne i frhld til synlighed, samarbejde g inddragelse af relevant faglig ekspertise i det nødvendige mfang. Arbejdsrehabiliteringsklubberne skal sikre en individuelt tilrettelagt indsats fr medlemmet, sm skal inddrages aktivt i tilpasningen af indsatsen. Klubbens knkrete tilbud g pgaver skal tilgdese muligheder fr individuel tilpasning, g der skal ske en løbende vurdering sammen med det enkelte medlem af, m klubbens tilbud mdsvarer medlemmets behv g målsætninger. Arbejdsrehabiliteringsklubberne skal sikre den nødvendige tid g rum fr de hjerneskadedes rehabilitering til meningsfuld beskæftigelse, g frløbet i klubberne er derfr ikke på frhånd tidsafgrænset. Tidsafgrænsningen berr i stedet på, i hvilket mfang klubbens tilbud mdsvarer den enkelte brgers behv g målsætninger. Frmålet er dg ikke, at det skal være et varigt tilbud. 15 Knkrete indsatser g faser fr brgeren i tilbuddet Frløbet fr de hjerneskadede brgere i arbejdsrehabiliteringsklubberne frventes at bestå af følgende faser: Opstart Det afklares, m brgeren er mtiveret g inden fr arbejdsrehabiliteringsklubbens målgruppe. Den nødvendige krdinatin mellem myndigheder g arbejdsrehabiliteringsklubben mkring brgerens deltagelse i klubbens frløb finder sted. 32