Består af: Bækken, Blæksprutten, Jægerhytten, Springkilden og Stensmosen. Virksomhedsplan 2010 2011 for område 4-5 Kløveren BUF



Relaterede dokumenter
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Virksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Børn og Unge i Furesø Kommune

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Børnehaverne Støvring Syd

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober Materialet vil bestå af:

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Aftale-/opfølgningsskabelon for Niveau 3, 2011 Aftale 2011 mellem Fagcenter Skole & Daginstitution og Villa Villakulla

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Fusionsplan Område Vest

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Evaluering af Kontraktmålene for 2015/16 Børnehusene i Skørping

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Solbjerg Have 18. Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 3-6 år

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Læring og Samarbejde

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Kolding Kommune Børneområdet

Dagplejens udviklingskontrakt 2015

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Årsrapport 2009 for Højbjerg børnehave

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Sammenskrivning af halvdelen af

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Krudtuglen Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: A

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune

Kolding Kommune Børneområdet

Transkript:

Virksomhedsplan 2010 2011 for område 4-5 Kløveren BUF Består af: Bækken, Blæksprutten, Jægerhytten, Springkilden og Stensmosen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

SIDE 2

Indhold Indledning...5 Hvem er vi?...6 Hvorfor er vi her?...8 Indsatsområder...9 1. Viden - skabe / videns - deling...9 Læreplaner viden deler vi gennem hjemmesider og i temagrupper...10 2. Netværk...10 3. Fællesskaber...11 Inklusion i fællesskaber...11 Personalepolitikker i fællesskabet...12 Opfølgning og evaluering af virksomhedsplan 08-09...13 1. Viden - skabe / videns - deling...13 2. Netværk...14 3. Fællesskaber...15 4. Læreplaner...17 5. Hvad er der ellers sket i området...17 SIDE 3

Tovtrækning i Femkløveren, NORDLEGE 2009 BØRNEFESTUGE 2009 Årh Ja. Ja så er der ved at være mad til ca. 250 børn og voksne. Fantastisk.

Indledning Dette er en fælles overordnet virksomhedsplan for vores forpligtende samarbejde i 5 Kløveren. Vi er organiseret i vores område med en områdeleder og 5 institutioner med 5 pædagogiske ledere. Denne virksomhedsplan vil derfor være ledergruppens input til hvad og hvordan vi i fællesskabet organiserer og forholder os til de indsatsområder, der er udstukket fra centralt hold. At skrive en overordnet strategisk virksomhedsplan har den konsekvens, at den enkelte medarbejder ikke har det fulde ejerskab. Vi har arbejdet med virksomhedsplanen i ledelses gruppen og i MED- udvalget. Vi tænker denne virksomhedsplan som områdets røde tråd og som et strategisk ledelsesværktøj i 5 Kløveren. Virksomhedsplan bliver derfor også den vi tager udgangspunkt i, når vi skal dokumentere og evaluere arbejdet fremover i området. Denne virksomhedsplan ligner meget den fra sidste periode, idet vi på mange punkter kun lige har påbegyndt arbejdet og vi finder det derfor relevant at videreføre det nuværende arbejde med speciel fokus på de udstukne indsatsområder / temaer. Miljø & klima Ledelse og trivsel Sundhed Kommunikation og dialogformer Virksomhedsplan er tænkt som et ledelsesværktøj i forhold til den overordnede ramme for arbejdet i husene i 2010. Der skal i perioden sættes mere fokus på selve ledergruppen, - det er vores fælles lederarbejder der skal i fokus. Medarbejderne har ejerskab af handleplanerne for de enkelte børn, for det konkrete arbejde med læreplaner, status, dokumentation, børnemiljø vurderinger og evaluering af året der gik. Arbejde i hverdagen tager udgangspunkt i de rammer og krav, der er for arbejdet og med stor vægt lagt på Visionen for Albertslund, Albertslund strategien, den sammenhængende Børne unge politik og dagtilbudsloven samt de 5 værdier og den forpligtende dialogstyring, samt arbejdet med den ny udvikling og strategiplan som sandsynligvis vedtages i 2010. De enkelte institutioners konkrete handleplaner/ læreplaner for 2010 vil blive lagt ind på de enkelte huses hjemmesider inden 1.februar. 2010 samt afleveret i et eksemplar til BUF og Områdekontoret. Disse 2 år bliver overgangsår, fra at have skrevet handleplanerne ud fra Kvalitet i daginstitutioner til at skrive alt arbejdet ind i et nyt praksis og læringsdokument, der skal udarbejdes i de enkelte huse i 2010. der vil I de forskellige huse i år være forskel på hvordan man vælger at lave sine handleplaner, nogen skriver i det gamle koncept, enkelte vil lave deres mål og redegørelser på andre måder - dette vil fremgå på husenes hjemmesider pr. 1. feb.. SIDE 5

Hvem er vi? Femkløverens område består af 5 fleks -institutioner, for børn fra 0-6 år, En af institutionerne har yderligere specialpladser fra 0-6 år. De 5 institutioner har meget forskellige vilkår og rammer i forhold til bygninger, normerede pladser, ansatte og de borgere der frekventere institutionerne. (ca.80 fastansatte og 450 børn, derudover kommer der et antal medarbejdere i vikarstillinger, job - prøve og studerende ) Områdets institutioner har ikke ens profiler, hvilket er spændende, udfordrende og giver mange muligheder for at få flere nuancer frem i det pædagogiske arbejde. Det giver forskellige arbejdsbetingelser for den enkelte institution og for medarbejderne i Femkløveren.. I forbindelse med et ledelsesforsøg for dagområdet her i Albertslund, havde området valgt at få fælles områdeleder. Efter evaluering og div. Høringssvar blev det i kommunalbestyrelsen besluttet i efteråret 2008 at videreføre områdeledelse med den ledelsesform der var valgt i forsøget, Vi har i vores område derfor fortsat områdeledelse med områdeleder. Efter vedtagelsen om mere forpligtende fællesskab og udmøntning af fælles midler i en områdepulje, handler det fremtidige arbejde om hvorledes vi skal samarbejde mellem de 5 institutioner på 3 niveauer. Lederne Medarbejdere Bestyrelse (som en mulighed på længere sigt) Hver institution har egne budgetter, som består af et Løn - og et Rammebudget for driften. Efter kommunalbestyrelsens beslutning om områdeledelse/netværksledelse er op til 3 % af Lønsummen og 11 % Rammebudgettet for hver institution placeret i området, som en fælles pulje. Områdeleder og de pædagogiske ledere lægger i fællesskab linjen for hvordan de fælles penge bruges. Områdeleder er overordnet ansvarlig sammen med den administrative medarbejder for de udlagte penge til området, og afrapportere forbruget til Kløverlederne, samt informere de forskellige forældrebestyrelser om forbruget hvis det ønskes. SIDE 6

Ledelse af området : Områdeleder Kløverledere i team MED udvalg Områdeleder, Næstformand / tillidsmand BUPL,1 tillidsmand fra BUPL; en medarbejder rep. BUPL ; en sikkerhedsrep. PMF ; 1 lederrep. Bækken Flex inst. med 70 enheder fordelt som 20/ 30 11 medarbejdere = 11,42 årsværk Blæksprutten Flex inst. med 10 enheder fordelt som 24/ 47 19 medarbejdere = 15,60 årsværk Springkilden Flex- inst. med 60 enheder fordelt som 15/30 13 medarbejdere = 10,4 årsværk Jægerhytten Inst. med specialgruppe normeret med 14medarbejdere = ca. 13 årsværk Stensmosen Flex inst. med 80 enheder fordelt som 20/40 14 fastansatte medarbejdere = 12,01 årsværk 5 Kløverens organisationsplan, vi har valgt at skrive MED udvalget ind, fordi medarbejder involvering har været vigtig for området siden projektets begyndelse. Alle fælles beslutninger har været drøftet tidligere i et samarbejdsudvalg og nu i MED- udvalget. Enkelte emner/ områder har medarbejderne selv skulle træffe beslutninger om i MED udvalget. SIDE 7

Hvorfor er vi her? Vi er her for at udvikle det bedst mulige dagtilbud inden for de udstukne rammer for vores børn i de 5 institutioner i vores område. Der skal i arbejdet tages afsæt i love og bekendtgørelser samt de kommunale politikker for børneområdet. For at fastholde og rekruttere medarbejdere skal vi også skabe nogle gode arbejdspladser for vores medarbejdere. I vores arbejde skal vi vægte kommunalbestyrelsens Vision Albertslund / Albertslundstrategien, med bl.a. Børne liv i bevægelse, Børne og Ungepolitikken og den forpligtende dialogstyring samt de udmeldte indsatsområder.disse indsatser skal derfor være et bagtæppe og udgangspunkt for det daglige arbejde med børn og forældre og blandt kollegaer og ledere. Det gør vi ved at: At skabe dynamiske faglige miljøer for pædagogerne Involvere os i udviklingsprojekter med kort og lang tidshorisont Sikre en løbende kompetence- og kvalitetsudvikling hos medarbejdere og ledere. Sikre mangfoldigheden i de enkelte institutioner Disse 4 overordnede mål tror vi på giver attraktive arbejdspladser Hele 2008 blev der iværksat evalueringer, møder og høringer, som betød meget for arbejdet i området, i ledergruppen og for arbejdet i MED- udvalget, Dette kan ses i opfølgningen af denne virksomhedsplan. Derfor er vores mission for området: At der er en høj pædagogisk kvalitet for alle børn i området. At det er en god arbejdsplads for alle de ansatte At der er et godt forældresamarbejde i alle huse. At der er etableret en god ledelsesform i vores område. SIDE 8

Indsatsområder Vi har valgt at italesætte den gode historie om området, gennem 3 fokuspunkter og derigennem italesætter vi de udmeldte indsatsområder: Ledelse og trivsel, Kommunikation og dialogformer, Sundhed, Miljø og Klima, så det giver mening for os i 5 Kløveren. Vores virksomhedsplan fra 2008 2009, der havde vi fokus på flere af de indsatsområder, der nu er udmeldt, derfor har vi tænkt at udbygge og videreudvikle arbejdet, som vi har påbegyndt. 2008 blev et år med et lidt anderledes fokus end forudset, da vi lavede den sidste virksomhedsplan. Vi vil derfor arbejde mere intensivt med flere af punkterne i denne periode end der blev gjort i den sidste. Endvidere skal der de næste 5 år arbejdes med at implementere den nye Strategi og Udviklingsplan der forventes vedtaget først i 2010, når denne vedtages skal der ændres en del arbejdsgange og der skal udarbejdes et lærings og udviklingsdokument, som der skal bruges en del energi på at få udarbejdet og implementeret, som en ny praksismetode. Fokuspunkterne for den næste periode er udarbejdet af Kløverlederne og i MED - udvalget, og disse tænkes implementeret i de kommende 2 år i de enkelte huse. De 3 fokus punkter som vil blive foldet ud gennem Virksomhedsplanen er: 1. Videns - skabe / videns - dele 2. Netværker 3. Fællesskaber 1. Viden - skabe / videns - deling Vi vil i området fremover profilere os, rekruttere og fastholde medarbejdere, og forudsætningen for at det vil lykkes er, ved at vi skaber attraktive arbejdspladser gennem Det gode pædagogiske arbejdsliv, som vi mener, kan være med til at skabe trivsel og nedsætte sygefraværet Den løbende forandring, - de nye tiltag skal have en faglig forankring, idet den pædagogiske praksis er erfaring - og kundskabsbaseret. Vi skal implementeret ny faglig viden på det pædagogiske område og derved i fællesskab have fokus på praksis i det enkelte hus og i området Hvis vi kan udvide det pædagogiske synsfelt, vil det være med til at udvikle den rummelige organisation til gavn for både medarbejder og områdets børn. En rummelig organisation vil være med til at inkludere de sårbare børn på en måde så vi ikke ser en udskillelse - eksklusion. Vi skal som område synliggøre og beskrive de ressourcer og pædagogiske stjernestunder, der findes i vores faglige hverdagsliv, for her igennem at have fokus på den gode historie så medarbejderne kan se muligheder. Viden - skabe /- deling sker gennem kommunikation og dialog, her ser vi forpligtende dialogstyring som et af værktøjerne i denne proces, når vi i området gennem dialoger har aftalt hvad vi skal gøre, bliver det fulgt op i alle huse -aftaler forpligter Vi har en kæmpe vidensbank af praksiserfaringer, som holdt op imod ny viden i det pædagogiske praksisfelt kan betyde en stor generering af viden, som skal formidles/ deles og sættes i spil mellem medarbejderne i 5 Kløveren. Derfor vil vi have fokus på: At der i området er projekter i gang, som mange flere kan få glæde af. At det er vigtigt at medarbejderne føler at de har mulighed for at følge med i ny relevant viden og at den tilbydes. At man øger skarpheden på egen praksis når man formidler til andre SIDE 9

Læreplaner / handleplaner deler vi gennem hjemmesider og i temagrupper 5 Kløveren har valgt fortsat at have fokus på sprog og sårbare børn/ inklusion og på sundhed i dagligdagen. Alle huse udarbejder hvert år deres læreplaner / handleplaner, som bliver lagt på den enkelte institutions hjemme side, læreplanerne bliver udarbejdet, så der er fokus på at alle børns læring kan understøttes og udvikles. Dette indebærer, at sprogarbejdet og sårbare børn medtænkes i de aktiviteter / temaer, der udarbejdes handleplaner for i hverdagens arbejde. Flere af husene i området arbejder med Praksis fortællinger, som derfor vil indgå i afrapporteringen af de næste års handleplaner. Der arbejdes på en ny Udvikling og Strategi plan for dagområdet hvor et Lærings og praksisdokument kommer til at være fremtidens dokument for dokumentation af arbejdet i den enkelte institution. Lederne bliver introduceret for det fremtidige arbejde på et ledermøde i januar 2010, hvorefter der i det i de enkelte huse, i MED - udvalg og i temagrupper vil skulle arbejdes med dokumentet. Der vil også blive udbudt en kursusrække på PCA for at opkvalificere pædagoger og medhjælpere til arbejdet Vil vi gennem kommunikation og dialog udvikle området, skabe grobund for fælles viden i form af oplæg, foredrag Kløver ledergruppen og MED- udvalget skal udarbejde arbejdsgange for, hvordan vi kan optimere videns skabe /- delen for området. Disse arbejdsgange skal på sigt kunne ses og findes på det enkelte hus hjemmesider og i vores fælles personalehåndbog Vi vil i området, tilbyde videndeling gennem kollegakurser, det kan være på flere områder ex. Sparring i TRAS, sprog og materialer, dialogisk oplæsning, motorik m.m. At vi kan se på kalenderen at kurserne er planlagt og afholdt, at der er lavet evalueringer af kurserne i ledergruppen og MED- udvalget. At vi kan se, der på alle børn ligger TRAS skemaer idet alle medarbejdere arbejder på og med screeningsmaterialet. At vi gennem målet om Det gode pædagogiske arbejdsliv kan skabe trivsel og have fokus på sygefravær, og trivsel høj og fravær ned på 5 % At ideerne, der udspringer i et hus, langsomt bredes ud og genfindes i andre huse, - måske under lidt andre former. Vi vil i områdets MED udvalg 2 gange årligt tage trivsel og sygefravær på dagsorden og diskutere % andelen for hver institution. og hvilket fokus, der skal være på den medarbejder der altid er langtidsfrisk og løber stærkt. Det vil kunne ses af MED- referaterne fra møderne. 2. Netværk Vi ser en rød tråd i at beskæftige os med netværk i husene og i fællesskabet 5 Kløveren. Idet netværk giver grobund for at arbejde med kommunikation, som udbygges gennem dialogen og kendskabet til hinanden. Vi tror på, at netværk kan være med til at styrke fagligheden, arbejdsglæden og derved sætte fokus på trivselen i området. I de forskellige netværk kan vi også profilere os indad til, såvel som udad til, og få fortalt den gode historie. Gennem netværk kan vi arbejde med de temaer der er relevante. f.eks. sundhed, Miljø og klima og de forskellige måder, der bliver arbejdet med praksis i forhold til indsatsområder og handleplanerne. Vi kan støtte hinanden så alle ikke laver det samme. Her ser vi også den forpligtende dialogstyring, som en fælles metode for at fastholde og få udført de beslut- SIDE 10

ninger vi har truffet gennem møderne i netværket de forpligter. Vi vil opbygge relevante temanetværk, som kan være med til at kompetenceudvikle og formidle ny viden til alle medarbejdere i området Vi vil i området arbejde for at medarbejderne kan se mening i at deltage i netværk, for at se/ høre emner belyst i andres perspektiv, så man selv kan se nye muligheder Vi vil i området i de enkelte huse, i ledergruppe, MED-udvalg og i netværk på tværs diskutere hvordan vi i 5 kløveren arbejder med forpligtende dialogstyring og hvordan vi forstå begrebet Vi vil i samarbejde med Kløverlederne og MED- udvalget lave opsamling for de forskellige netværksgrupper og følge de enkelte netværksgrupper. Vi vil i ultimo 2010 og 2011 dokumentere: Hvad har været brugbart Hvad skal ændres Hvad kunne vi tænke os fremad rettet At det kan ses i referaterne fra møderne at debatten har forgået 3. Fællesskaber I gennem fællesskaber har vi mulighed for at få glæde af hinandens ressourcer og forskellige perspektiver, det er i fællesskaber, vi udvikler os. I de enkelte huse vil der være fokus på de små og store børnefællesskaber. Vi ser en mulighed for gennem det store og lille fællesskab at arbejde med at gøre vores område til en attraktiv arbejdsplads, samt arbejde med kommunikation på mange planer. Vi vil også arbejde for, at vi ikke arbejder med det sammen i alle institutioner men at vi udvikler noget i en institution, som så efterfølgende adopteres af nogle af de andre, alt skal ikke opfindes på ny i hver institution, men nye gode tiltag kan fin pudses i den enkelt institutionen, så det passer til dem. Vi vil i arbejdet med at implementere Udvikling og strategiplanen for dagområdet fokusere på metoder der kan udfolde praksishistorier, med henblik på refleksion over eget arbejde og et fælles læringssyn Sundhed i fællesskaber Ser vi i området som et vigtigt fokuspunkt. Vi har i de små fællesskaber fokus på kost og sundhed i dagligdagen og i det store fællesskab har vi arbejdet med temaet fra vi begyndte med fælles områdeledelse. I vores fælles aktiviteter har vi vægtet krop og bevægelse højt, og i temagruppen krop og bevægelse har vi arbejdet meget med at dele viden og talt om hvilke tiltag der kunne i værksættes i fællesskabet. Vi har netop indenfor dette område lavet Nordlegene, som en fast årlig begivenhed hvor husene dyster mod hinanden og vi har haft møde med områdets sundhedsplejerske. Endvidere vil flere af områdets pædagoger stille viden til rådighed for de øvrige huse og lave fyraften kurser i netop - krop og bevægelse. Inklusion i fællesskaber At arbejde og integrere en anerkendende og værdsættende praksis drejer sig om tilgangen til hinanden, det handler om relationer, som man ikke kan være alene om, alle skal ville det og arbejde med sig selv for at det lykkedes derfor er det i det nære fællesskab, vi skal arbejde med dette felt For nogle børn har deres betingelser eller forudsætning haft indflydelse på hvordan de reagere i samværet med andre, de skal ses, have rum og plads og ekstra hjælp i hverdagen for at kunne få samme udbytte som andre børn. Når vi har en anerkendende praksis blandt medarbejderne har vi også rummelighed og forståelse. Vi vil gerne arbejde for at medarbejderne i området bliver mulighedsorienteret frem for problemorienteret, så synet på barnet bliver på barnets stærke sider, idet medarbejderen i mødet med barnet, kan få øjnene op for andre sider af barnet og dets muligheder. Vi vil i husene diskutere inklusion og inklusionsprojektet, - det er ofte egen tilgang til barnet, der kan gøre en forskel. Vi vil gennem, et foreløbigt forsøg fra ultimo 2009 og hele 2010 ansætte en af områdets pædagoger, der har taget en Marte Meo uddannelse. Ansættelsen, vil i forsøget være, 1 dag om ugen i området for de fælles afsatte lønkroner. Vi vil se, om vi ved at sætte fokus og ressourcer ind på at iagttage relationer, barn voksen kan skabe ny viden for den enkelte pædagog om egen praksis og for et hus omkring et barns ressourcer og derved få sat skub i ændring af praksis til en anerkendende tilgang og et ressource syn. SIDE 11

Personalepolitikker i fællesskabet 5 kløveren besluttede ved opstarten af områdeledelses forsøget at sætte fokus på den gode / attraktive arbejdsplads. Der er udarbejdet en trivselspolitik og syge- fraværs politik. Vi vil sætte fokus på den anerkendende praksis, idet vi mener, det er en forudsætning for at kunne opkvalificere kerneydelsen den nære omsorg og relation til barn og familie samt for inklusion, trivsel og et godt arbejdsmiljø. Den måde at arbejde på, er et menneskesyn, og en metode at indgå i relationer med andre mennesker, et positivt ressourcesyn som også senere vil give inkluderende miljøer i de enkelte huse i arbejdet med børn og forældre, men også med specielt fokus på. Sårbare børn og børn med særlige behov Medarbejdere herunder trivsel og sygefravær, sorg og kriseplaner Andre huses kulturer For at samle debatter og informere alle medarbejdere og tiltrække nye kollegaer til området har vi besluttet, at der skal arbejdes med at få lavet en dynamisk medarbejder håndbog for medarbejdere i 5 kløveren Men det er et stort arbejde at blive enige om en tekst, som alle kan leve med og føle at det har de været med til at sætte aftryk i. Dette arbejde nåede vi ikke at blive færdige med 08-09, idet hele 2008 gik med at diskutere områdeledelse og det gav ingen mening, at fortsætte af netop denne tråd, hvis ikke området skulle forblive sammen, det vil vi i perioden 10 11 forsøge at få løbet i gang igen, så vi kan udnytte det arbejde der allerede er lavet.. At vi får skabt en fælles afsæt for at arbejde med anerkendende praksis i mødet med barnet børnene. At oplever at deres tid bliver brugt til arbejdet med kerneydelsen At alle huse er informeret om kommunens inklusionsprojekt og får en viden og indsigt i resultaterne. At vi forsøger at finde det positive og fremadrettede ved praksisfortællinger og den gode historie Vi vil have særlig øje for risiko børn og det der skal til for at motivere disse børn til sundere vaner (se også inklusion) Vi vil sætte fokus på en kostpolitik i de forskellige huse sammen med bestyrelserne. Vi vil gennem det ny etablerede MED- udvalg få samlet vores materiale og få udarbejdet en håndbog At vi får udarbejdet en fælles sundhedspolitik for området i forhold til både børn og voksne og med specielt fokus på det gode arbejdsliv Når vi kan se at husene vil buge Marte Meo tilbuddet ved at hendes tid er booket Når vi i husene får debatten om anerkendende praksis op på dagsordenerne på alle husenes P. møder. Arbejde med en temadag i 2010-2011 om udsatte børn gennem anerkendende praksis. Når det ved status og dokumentation af læreplansarbejdet i de enkelte huse, vil fremgå at inklusions målene bliver taget op i dagligdagen. Når vi MED udvalget får vedtaget en handleplan for sundhed, som ligger på husenes hjemmesider under området. Når sager om risiko og bekymringsbørn tages op i den konsultative team og i Det Tværfaglige Råd At vi på sigt i alle huse får afholdt forældremøder om sundhedspolitikken. Hvor vi får debatteret børn, bevægelse og kost. Når vi kan se at den enkelte medarbejder har et eksemplar liggende til rådighed og den ligger på husenes hjemmesider Når politikken og handleplaner er skrevet ind i håndbogen og alle er bekendt med den og det kan ses ude i husene SIDE 12

At forslaget til et udgangspunkt for en fælles Sorg og kriseplan for området har været gennem diskussioner i alle huse. Når planen ligger trykt i alle huse. Når medarbejderne føler de har fået et arbejdsredskab, der er godt og anvendeligt i en svær situation og som vil skabe klarhed og tryghed Opfølgning og evaluering af virksomhedsplan 08-09 Det første år i virksomhedsplan 2008 09 var præget af debatten om områdeledelse kontra netværksledelse og at vi måske for bæredygtigheden skyld, skulle have evt. nye og andre områder. Derfor var debatter og mange møder præget af det, endvidere blev noget af det planlagte arbejde sat lidt på stand bye, idet det ikke ville være relevant at arbejde med de foreslåede emner, hvis vi skulle splittes op. Vores område har i disse 2 år været præget af; - 2 lederskift,- ledere der har deltaget i lederuddannelsens moduler og endelig blev områdelederen deltidssygemeldt i sidste halvår af 2009.. Vi syntes at 2009 har været en stor udfordring, i forhold til husenes økonomi og den manglende mulighed for økonomistyring. Samt den 2 % sparerunde, der blev debatteret de sidste 3 mdr. af 2009,så den kan iværksættes i 2010. Jægerhyttens ændrede status i 2010 kom også til at fylde i de sidste mdr. af 2009, idet det kommer til at påvirke hele områdets økonomi hvis Jægerhytten bliver meget reduceret. Til trods for disse parameter har vi nået en del og vi syntes faktisk at 2008 09 har betydet, at vi har fået mere fokus på vores fælles område, og også begynder at tænke på fællesskabet. Vi kan se, at man på 2 år ikke kan nå alt det vi havde tænkt os, idet der kom en del nyt til i perioden. Vi syntes,det er godt vi i perioden har haft mål og visioner for arbejdet i 5 kløveren, som pejlemærker. 1. Viden - skabe / videns - deling Vi har en kæmpe vidensbank, af praksiserfaring i de enkelte huse og hos den enkelte medarbejder, som skal formidles/ deles og sættes i spil mellem medarbejderne i 5 Kløveren. Der er projekter i gang, som mange flere kan få glæde af. Det er vigtigt at medarbejderne føler at de har mulighed for at følge med i ny relevant viden og at den tilbydes. Man øger skarpheden på egen praksis når man formidler til andre Dette grundsyn, overordnede mål, vil vi fortsætte med i den næste periode 10-11, vi er kommet en lille bid af vejen, men kan sagtens nå meget længere. Vil vi gennem kommunikation og dialog udvikle Opfølgning: Vi har arbejdet med temadage for alle medarbejdere SIDE 13

området, skabe grobund for fælles viden i form af oplæg, foredrag Kløver ledergruppen og MED- udvalget skal udarbejde arbejdsgange for, hvordan vi kan optimere videns skabe /- delen for området. Disse arbejdsgange skal kunne ses og findes af den enkelte medarbejder i vores fælles personalehåndbog. Vi vil i perioden prøve at dokumentere den praksis der foregår i det enkelte hus og reflektere over egen praksis, så de kan formidles til andre. Ved at de enkelte huse systematisk lægger praksisfortællinger ud på deres hjemme sider, og får fortalt de gode historier internt og eksternt Gennem den forpligtende dialogstyring vil lederne i området i samarbejde med områdelederen arbejde med at få forankret denne som arbejdsredskab i gruppen Lederne udarbejder, efter forberedelses seminar om dialogstyring (afholdt af BUF inden udgangen af 2008) en handleplan for hvordan vi skal arbejde videre med styringsredskabet. 1.temadag var det Centeret for konfliktforskning, som lavede oplæg om konflikter, den svære samtale og forskellige teknikker for samarbejde. 2.temadag var om den anerkendende praksis v. Jette Knudsen. Ledergruppen har arbejdet med Jette Molin omkring Bevidnermodellen og vi har fulgte op på vores lederuddannelse ved at arbejde med, hvordan kan vi sætte uddannelsen i spil i ledergruppen. Aftenmøder for hele medarbejder gruppen: Vi har haft aftenmøder i området, hvor vi har drøftet de forskellige nye tiltag. Her gennemgik vi Albertslund strategien et børneliv i bevægelse. 2008 var præget af mange møder omkring områdeledelse, hvad vej skulle vi gå og hvad ville vi foreslå? Høringssvar m.m., det gav ikke rigtig mening at arbejde med at lave arbejdsgange, for noget vi ikke vidste om vi skulle fortsætte med. 2009 har vi i MED- udvalget brugt meget tid på MED- kurserne og ikke haft tid på vores resterende møder til at komme videre med udarbejdelse af arbejdsgange og dokumentationen, samt arbejdet videre med vores personalehåndbog Opfølgning: Flere af husene er i perioden begyndt at arbejde med praksisfortællinger, og her formidler de i eget hus. I vores netværksgrupper har der været fokus på praksishistorier, og der har været fortalt historier om hvad der laves i hvert hus og hvordan det bliver dokumenteret Dokumentation på hjemmesiden har vi ikke fået arbejdet med og praksishistorierne ligger i de enkelte huse internt men ikke eksternt. Vi er usikre på om historierne overhovedet skal ligge på institutionens hjemmeside, da det gør det sværere for pædagogerne at få det gjort, det er ikke alle pædagoger der er redaktører på hjemmesiderne. Hjemmesiderne er ikke så aktive i alle huse som vi kunne ønske os. Det er noget vi arbejder videre med. Opfølgning: Den forpligtende dialog styring. Vi deltog med hele MED - udvalget i det første af møderækken (som lå ultimo 2009). Enkelte af lederne og medarbejderne har deltaget i de senere møder i kursusrækken. Vi har endnu ikke samlet op på møderækken og diskuteret mere om selve konceptet i MED- udvalget, hvad der efter følgende skulle ske for at implementere forpligtende dialogstyring. Men det er en metode et begreb vi de næste år fortsat vil diskutere. 2. Netværk Vi har set, at det for at konsolidere os som område, har betydet meget, at vi har satset på netværk og vi ser derfor fortsat en rød tråd i at beskæftige os med netværk i husene og i fællesskabet 5 Kløveren. Idet netværk SIDE 14

giver grobund for at arbejde med kommunikation, som udbygges gennem dialogen og kendskabet til hinanden. Vi tror på, at netværk kan skabe fælles fokus, som kan være med til at styrke arbejdsglæden og derved sætte fokus på trivselen i området. I de forskellige netværk kan vi også profilere os indad til, såvel som udad til, og få fortalt den gode historie. Vi vil opbygge relevante temanetværk, som kan være med til at kompetenceudvikle og formidle ny viden til alle medarbejdere i området Vi vil i samarbejde med Kløverleder netværket og MED- udvalget lave opsamling for de forskellige netværksgrupper og følge de enkelte netværksgrupper. Vi vil i området arbejde for at medarbejderne kan se mening i at deltage i netværk, for at se/ høre emner belyst i andres perspektiv, så man selv kan se nye muligheder. Vi vil i ultimo 2009 dokumentere: Hvad har været brugbart Hvad skal ændres Hvad kunne vi tænke os fremadrettet Opfølgning: Vi har i de 2 forløbende år arbejdet i temanetværksgrupper der har relateret sig til lærerplanstemaerne, for sikkerhedsgrupperne og for køkkenmedarbejderne. Det har betydet en betydelig formidling af viden mellem husene og enkelte huse er blevet opmærksom på viden i andre huse. Vi lavede et fælles arrangement, som netværket for kulturelle udtryksmåder stod for - et fælles teater projekt for alle børn i alle huse. Alle børn, store som små, spillede en akt i stykket. Et vers fra en fælles valgt sang. Vi har fået optimeret vores APV arbejde og alle huse var på kursus i IPL og vi holder hinanden fast på, at det skal skrives ind og siden skal holdes aktiv. Køkkenmedarbejderne har fået sig et team og har i de forløbende to år været meget aktive og har lavet mad til alle fælles aktiviteter og på børnefestugerne i både 08 og 09 Vi har ikke fået lavet en opsamling for de forskellige netværksgruppe, men der vil komme opsamling i begyndelsen af 2010.- hvorefter MED udvalget vil udtale sig. Det overvejes hvordan vi skal fortsætte, hvis vi skal have alt skrevet ind i det ny udvikling og praksisdokument det kan betyde at vi skal gruppere os på en ny og anderledes måde. Opfølgning: Vi syntes, at det er lykkes at se en mening i at arbejde i netværksgrupper i området. Før hed det:- det er bare tid der går fra børnene, er nu blevet til : -netværksgrupperne giver ny inspiration til arbejdet med børnene og sparring for medarbejderne. Områdelederen er tovholder for alle grupper, grundet sygdom og eksamen i diplomuddannelse blev netværksmøder i slut 2009 aflyst. Dokumentation vi kan se på referaterne at der har været taget meget op og meget er blevet videreformidlet, men der har ikke været en evaluering af perioden, - det vil vi tage op efterfølgende 3. Fællesskaber I fællesskaber har vi mulighed for at få glæde af hinandens ressourcer og forskellige perspektiver, det er i fællesskaber vi udvikler os, og kommer i trivsel. Fællesskaber har mange forskellige interessenter i vores kommune og i vores område og derfor vil der være et hav af muligheder når vi kigger i børnehøjde, med medarbejder og /eller med leder perspektiv, det skal vi have fokus på at udnytte. Vi ser en mulighed for gennem fællesskabet at arbejde med at gøre vores område til den attraktive arbejdsplads, samt arbejde med kommunikation på mange planer. SIDE 15

Det handler om dialogen i den anerkendende praksis, information og dokumentationen som vil være med til at profilere og markere området internt og eksternt. Vi vil også arbejde for, at de mindre institutioner vil få mere glæde af fællesskabet, så der ikke skal løftes helt så mange opgaver i disse institutioner som i de store. Det handler om at optimere den pædagogiske og strategiske ledelse, gennem forpligtende dialogstyring i ledernetværket. I 2008 2009 vil vi sætte fokus på dialog gennem relationen i den anerkendende praksis for at give rum og plads til forskellighed på alle niveauer. At arbejde for at 5 Kløveren bliver en attraktiv fælles arbejdsplads, gennem netværkerne og gennem den anerkendende dialog Vi vil dokumentere effekten med fokus på fællesskaber og udarbejde status medio 2009 i Kløverledernetværket og i MED - udvalget: - herunder dokumentation og status for de forskellige arrangementer Hvad gik godt. Hvad kunne gøres bedre Er der andre ideer vi kunne lave sammen Hvordan har vi formidlet vores resultater At vi fortæller den gode historie om området og eget hus ud fra de 3 fokuspunkter. At have fokus på ledelse At vi bruger ledernetværket til sparring og supervision. At vi drøfter egne visioner og projekter fra husene i ledernetværket. At vi sætter fælles visioner og projekter i værk. 2008 arbejdes med at få indført anerkendende praksis og tage krav og forventninger op i PULS samtaler med den enkelte medarbejder. Egen ledelse for at få fællesskaber til at lykkes, dette tages løbende op på Kløverledernetværks møderne og med status på kløverleder temadag i maj 2009 Opfølgning: Vi kan ikke give en entydig tilbagemelding, dog kan vi se en effekt på at trivselsmålinger for samtlige huse i 5 kløveren har haft en fremgang og vi ligger meget bedre en ved sidste måling. Dokumentationen har vi ikke lavet idet det skulle have været lavet ultimo 2009. Arrangementerne er dog løbende blevet evalueret og der er arrangementer der er lavet om eller aflyst ud fra evalueringerne. Formidling af resultaterne har været på husenes hjemmesider, men skal forbedres fremadrettet. Opfølgning: Vi må konstatere at vi har forsøgt at nå alle målene, der har været udskiftning i ledergruppen og der er kommet 2 nye ledere til i perioden. 4 ledere har løbende taget moduler i ledelsesuddannelsen. Så der har været rigtig meget fokus på ledelse. Der har været meget fokus på vores ledelsesmæssige udfordringer: I 2008 handlede det om at holde sammen på området, selvom der var meget diskussion om områdeledelse og i 2009 har vi arbejdet under meget vanskelige vilkår, da indførsel af nyt IT system - OPUS, samt indkøbsordning o.m.a. er blevet indført på en gang, - hvilket ikke har givet mulighed for økonomisk styring. Vi har diskuteret visioner og projekter og vi har sat nye i søen, vi har brugt ledernetværket til sparring og supervision. Men vi aflyste kløverleder temadagen i maj 2009, vi stod midt i div. lederskift, hvorfor vi ikke har haft tid til at lave en egentlig lederopsamling / status SIDE 16

4. Læreplaner 5 Kløveren har valgt i 2008-09 at have særlig fokus på to læreplanstemaer i hvert hus, hvoraf det ene skal være sprog. Nogle af husene har derudover egne projekter beskrevet i deres handleplaner, som bliver den enkelte pædagogs arbejdsværktøj. Mål for temaerne skal udarbejdes og lægges på hjemmesiden samt vedlægges den fællesvirksomhedsplan inden 1.januar 2008 Hvert hus skal have udarbejdet inklusions mål i deres handleplaner, så alle børns læring kan understøttes og udvikles. Dette indebærer, at der skal være øget fokus på hvordan sårbare børn medtænkes i de aktiviteter / temaer, der udarbejdes handleplaner for i hverdagens arbejde. Der skal indarbejdes mål for samtlige 6 Læreplanstemaer i forhold til den nye dagtilbudslov, og der skal der være indbygget inklusions mål i dem alle. Vi har valgt at handleplanerne skal igennem den proces vi plejer i forhold til læreplansrammerne, så derfor er de vedlagt ved den aflevering 1. januar 2009 se de enkelte huses handleplaner på deres hjemme sider evaluering og handleplaner kan ses på hjemmesiderne Opfølgning: Flere huse valgte i de to år at påbegynde arbejdet med praksis historier hvorfor flere huse fraveg at lave læreplaner ud fra skabelonen om Kvalitet i daginstitutioner. To institutioner samarbejdede med Frank og udarbejde ikke egentlige handleplaner for 2009, men fremlagde i stedet en plan for arbejdet med handleplaner i 2009. 1 hus havde lederskifte og 1 hus manglede pædagoger, derfor gav det ikke mening at lave en fremadrettet handleplan, men derimod at arbejde fremadrettet med handleplaner. Nogle huse aflevere handlerapporter som mål og evaluering af 09 og 10 andre bruger stadig skabelonen, man vil kunne se handleplaner for 2010 på institutionernes hjemmesider pr. 1. feb. 2010 5. Hvad er der ellers sket i området. BMV: alle institutioner udarbejdede en Børne Miljø Vurdering, og syntes det har været et spændende arbejde. En institution. Har i den forbindelse indført en børnebestyrelse. Miljøcertificering: alle har arbejdet med miljøet og miljøgrupperne har været samlet i netværk for at følge op på arbejdet, der har været lavet intern revision og blevet udarbejdet rapporter Fælles skolestart forældremøde: hvert af årene 08 og 09 har vi afholdt fælles forældremøde, for forældre der skulle starte skolegang op sommeren efter. Vi har afholdt i samarbejde med Herstedvester indskoling og SFO samt med deltagelse af Lone Harup Tilsyn: der har været tilsyn af institutionerne af en fra et andet område, det blev der arbejdet med inden for en 2 mdr. s periode i slut 08 Trivsel /Sygefravær: der har været lavet trivselsundersøgelse som gav et flot resultat, men der er altid plads til forbedringer, sygefravær har været i fokus i ledergruppen idet en- SIDE 17

kelte huse i perioder har haft meget sygefravær. Kløverpersonalemøder:. i 2008 blev det brugt til Albertslund strategien, i 2009 har der været afholdt møder om Udvikling Strategien for Dagområdet og om Nøglen til Tværfaglig samarbejde og praksis. Høringssvar: Perioden 08 og 09 har også budt på temmelig mange høringssvar medarbejdere har, skulle give tilbagemeldinger på, det har en stor del af vores mødeaktivitet også været brugt på. SIDE 18

5 Kløveren Damgårdsvej 24 2620 Albertslund Tlf: 4362 3835 Områdeleder: Sanne Lorentzen Mobil: 2851 8052 Adm. Medarbejder: Lillian Hansen Mobil: 2851 8174 Bækken, Blæksprutten, Jægerhytten, Springkilden, Stensmosen