Folkeskolereform 2014



Relaterede dokumenter
Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Velkommen til valgmøde

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Assentoftskolen skoleåret

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Oplæg for deltagere på messen.

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

MØLLESKOLEN August 2014

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Velkommen til kontaktforældremøde

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

FOLKESKOLEREFORMEN.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereform din og min skole

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Folkeskolereformen 2013

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY læringsreform aug. 14

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Orienteringsmøde om skolereformen

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Spørgsmål og svar om den nye skole

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Et fagligt løft af folkeskolen

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Hvad er der med den der skolereform?

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Hyldgård Ny folkeskolereform

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

Din og min nye skole

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Hvornår skal vi i skole?

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Skolereform har tre overordnede formål:

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Spørgsmål og svar om den nye skole

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

Orienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

#Spørgsmål og svar om den nye skole

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORM 2014

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Reformens hovedindhold.

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Skolereform på Herstedvester Skole

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

Folkeskolereformen i København

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Information til forældre og elever

Transkript:

Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.

Operationelle ( mere konkrete) mål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. 8. klasses elever skal nå samme niveau som 9. klasse i dag. Alle elever forlader folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik.

Dette skal ske gennem tre indsatser a. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. b. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. c. Få, klare mål og regelforenklinger.

En længere og mere varieret skoledag Flere fagdelte timer. Understøttende undervisning. Forhøjet timetal i dansk, matematik.+ idræt og musik. Engelsk fra 1. klasse. Tysk fra 5. klasse (obligatorisk). Obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Motion og bevægelse med gennemsnitligt 45 min. om dagen. Faget Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Madkundskab erstatter hjemkundskab. Minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde ( 30, 33 og 35 timer. Lektiehjælp og faglig fordybelse er frivillig. Minimumstimetal for dansk, matematik og historie.

7.-9. klasse fagdelt, understøttende, pause Før reform fagdelte timer Efter reform fagdelte timer 7.klasse 21,75 25,5 8. klasse 21,75 24,25 9. klasse 22,50 25,5 Før reform understøttende timer. Efter reform understøttende timer. 7. klasse 2 (lektiehjælp) 4,5 8. klasse 2 (lektiehjælp) 5,75 9. klasse 2 (lektiehjælp) 4,5 Før reform pause timer Efter reform pause timer Pauser 5,00 5,00 I alt 28,75/29,50 timer om ugen 35 timer om ugen

4.-6 klasse fagdelte timer samfundsfag fysik/ kemi idræt desig/ hånd dansk eng tysk kristendom historie matematik geografi biologi valgfag/li nje timer i alt 7.kl. 5,25 2,75 2,25 0,75 1,5 3,75 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,75 25,5 8. kl. 9. kl. 5,25 2,75 2,25 1,5 1,5 3,75 1 1,5 1,5 1,5 1,75 24,2 5 5,25 2,75 2,75 1 1,5 1 3,75 1 1 2,25 1,5 1,75 25,5 Dansk, matematik og historie = minimumstimetal (obligatorisk timetal). Engelsk, tysk, kristendom, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt, håndv/design, valgfag = vejledende timetal.

7.-9. klasse understøttende undervisning Overordnet formål: Skal hæve det faglige niveau. Konkret mål: Styrke læringsparathed. Styrke fag gennem fag-relaterede emner. Styrke sociale kompetencer. Skal indeholde: Lektiehjælp og faglig fordybelse to timer ugentlig - frivilligt indtil næste valg. Motion og bevægelse i gennemsnit 45 min. om dagen inkl. faget idræt. Samtaler med den enkelte elev - sætte mål fagligt, socialt og motivation, feedback Skal understøtte fagdelt undervisning og obligatoriske emner. Fælles Mål er rammen. Skal læses af lærere og pædagoger

Sådan kan et skema se ud 7.-9. kl. på Ellemarkskolen. 8.00-8.30 8.30-9.00 9.00-9.30 9.30-10.00 10.00-10.30 10.30-11.00 11.00-11.30 11.30-12.00 12.00-12.30 12.30-13.00 13.00-13.30 13.30-14.00 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Pause, mulighed for havregrød Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Understøttende undervisning Pause Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt undervisning (linjefag på tværs af årgange) Understøttende 14.00-14.30 Lektiehjælp Faglig fordybelse 14.30-15.00 Turboundervisning Lektiehjælp Faglig fordybelse Understøttende undervisning Træning motion og bevægelse på tværs af årgange. (konfirmationsforbere delse)

Principper for skoledagens organisering - Skoleåret 7.-9. klasse. Grundskema kører i 33-34 uger. Der lægges nyt grundskema fire gange om året. Alternativt skema 6-7 uger (fx fagdage, temauger, ekskursioner, samtaler, timeløse fag, Uddannelse og Job, m.v.). De obligatoriske emner Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt Uddannelse og job kan både ligge i uger med fast skema og i uger uden fast skema.

Principper for skoledagens organisering - Skoleugen 7.-9..klasse Det tilstræbes, at en ugentlig dag fokuseres omkring naturfaglige fag og en dag omkring humanistiske fag mhp at kunne tilrettelægge varieret og fleksibel undervisning. Træning to gange ugentligt i faget idræt og som understøttende undervisning. Lærerteamet omkring en klasse skal samarbejde om at eleverne bevæger sig/motionerer i gennemsnit 45 min. om dagen. Skolen har udarbejdet oversigt over bevægelsesmuligheder inden for fag og understøttende undervisning.

Principper for skoledagens organisering - Skoledagen 6.-9. klasse På almindelige dage starter undervisningen kl. 8.00 og slutter kl. 15.00/15.30. Undervisningen kan skemalægges til kl. 16.00, men dette vil gælde i særlige tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Dagen er opdelt i blokke á halve timer. En lektion kan variere fra ½ time til 2timer. Faglig fordybelse/lektiehjælp er i henhold til loven frivillig, men det tilstræbes, at alle elever deltager. I alle timer er undervisningsdifferentiering, klasseledelse og læringsstile gennemgående principper, som lærerne samarbejder om. Eleverne går i skole 35 timer om ugen. Undervisningen kan i almindelige skoleuger skemalægges i tidsrummet 8-16. Dog skal der planlægges med skyldig hensyn til de unges fritidsaktiviteter og familiers planlægning.

Nyt i udskolingen Tysk fra 5. klasse. Flere timer i dansk, matematik. Idræt som afgangsprøvefag. Obligatorisk valgfag. Mulighed for ekstra valgfag i ungdomsskolen ( kinesisk, fransk, skateboarding) Fra UEA til Uddannelse og Job samarbejde med LBR(lokalt beskæftigelsesråd) om at udvikle en mere virksomhedsnær undervisning. Innovation og entreprenørskab som integreret del af de obligatoriske valgfag Design og håndværk. Motion og bevægelse i fagdelt undervisning, i understøttende undervisning, og som Brain Breaks. Faglig fordybelse, turboundervisning og lektiehjælp er central del af undervisningen. Mere fokus på resultater. Nye muligheder for holddeling fagligt udfordrende. Åben skole samarbejde med foreninger, virksomheder, forældre m.v.

Køge kommune: En styrket udskoling med et lokalt præg principper og tiltag. Mål: Hæve fagligt niveau. Øge elevernes motivation for skolegang. Styrke kvalificeret valg af ungdomsuddannelse. Nye tilgange til undervisning tonede udskolingsforløb. Tiltag En ny og stærk teamstruktur. Øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Tættere samarbejde med ungdomsuddannelser. Mere varieret skoledag

Nyt i udskolingen specifikt for Ellemarkskolen Udvide turboundervisning i tiden for faglig fordybelse. Holddeling på tværs af årgange. Sprog- og tekstbaseret undervisning. Digitalisering Bring your own device Åben Skole - LBRprojekt (lokalt beskæftigelsesråd). - Samarbejde med idrætsforeninger - Samarbejde med Køge Billedskole. Træning på tværs af årgange. 6-7 uger uden grundskema.

Innovation og entreprenørskab i valgfag/linjefag. Problemorienteret indgang til opgave samt opgaveformulering. Inddragelse af relevante kompetencer udefra (EUC/ KHS/ Ungdomsskole/ Forældre, virksomheder ) Håndværk Design Brugsværd Håndværk/ Værktøjskassen: fag fagligt/ kropsligt/ IT/ musisk/ håndværksmæssigt Design: Hvad skal vi skabe - hvordan gør vi det? Det nyskabende. Brugsværdi: Hvad kan vi bruge det til, kan vi overhovedet bruge det til noget, hvem kan bruge det?

Baggrund for innovation og entreprenørskab Skal ses i sammenhæng med globalisering og store forandringer i samfund, økonomi, arbejdsmarked og beskæftigelsessituation. Fra opstart af virksomhed, har begrebet fået en bredere betydning til både socialt og kulturelt entreprenørskab. Skal bibringe elever og studerende viden og kompetencer, der kan anvendes i mange forskellige sammenhænge. Fremtidsrettet dannelsesideal.

En forklaring på, hvor I&E er nødvendigt. Mål: At give den enkelte mulighed for og redskaber til at forme sit eget liv. At uddanne engagerede og ansvarstagende medborgere. At udvikle viden og ambitioner om at etablere virksomheder og arbejdspladser. At øge kreativitet og innovation i eksisterende organisationer. At skabe vækst, udvikling og velfærd. Progressionsmodel for læringsmål: Handling Kreativitet Omverdensforståelse Personlig indstilling

Motion og bevægelse- opmærksomhedspunkter Lærings- og idrætsforskere konkluderede: at fysisk aktivitet forbedrer kognition, f.eks. i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens udvikling gennem læring og erfaring. at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Det betyder for Ellemarkskolen: Formål: På Ellemarkskolen er fysisk aktivitet er en af flere afgørende drivkræfter bag gode læringsresultater. Mål: En skole med høje faglige resultater, hvor børnene gennem en øget bevægelseskultur udvikler deres faglige, sociale og fysiske kompetencer i fællesskab med andre.

Opmærksomhedspunkter Idræt som dannelsesfag og idræt som fremtidigt afgangsprøvefag. Opmærksomhed på de børn, som ikke er i comfortzonen, når de skal bevæge sig. Skabe de rum og aktiviteter, der giver disse børn et selvværd, som betyder, at de får lyst til at være en del af fællesskabet i motion og bevægelse. Vigtigt med selvforglemmende aktiviteter /det legende menneske Ugens udfordring for børnene, fx hvor længe kan du jonglere, stå på et ben. Mulighederne er uendelige. Børnene kan så øve sig i ugens løb, hjemme, i sfo, i frikvarterer m.v. Vi skal skabe mulighed for, at de kan øve sig. Sørge for de relevante materialer m.v. Stævner. Plan for, hvilke stævner og bevægelsestemadage, vi deltager i på hvilke klassetrin. Derved kan der ske en målrettet træning, så børnene er motiverede, dygtige på selve dagen.

Fra undervisning til læring Fokus på mål og resultater fra undervisning til læring og øget trivsel: faglige test. nye forenklede og tydelige Fælles Mål. trivselsmålinger (www.klassetrivsel.dk) logbog idræt. løbende elevsamtaler. nye regler for elevplan. nationale test knyttes til læringsmål. løbende samtaler.

Opfølgning på faglig progression Nyt værktøj som giver mulighed for at følge den enkelte elevs læseudvikling over tid via elevens score i obligatoriske og frivillige nationale test. Måling på, hvor meget eleverne har flyttet sig i testene, og ikke bare hvor de ligger i forhold til et landsgennemsnit. Derfor gøres de frivillige nationale test til obligatoriske test på Ellemarkskolen. ST-prøver og MAT-prøver med C-værdi nyt skema som viser udviklingen på den enkelte elev gennem hele skoleforløbet. Klassetrivsel.dk skal fremover bruges på alle klasser. Elevens liv i klassen og Uro i klassen foreslås som de to obligatoriske spørgeskemaundersøgelser, der bruges til klassekonferencen

Information om folkeskolereformen Køge kommunes hjemmeside www.koege.dk Undervisningsministeriet: www.uvm.dk Skolens hjemmeside: www.ellemarkskolen.dk Kommunernes landsforening: www.kl.dk