Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2010
Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2010... 4 2 Ny organisering i Jobcenter Jammerbugt... 5 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2010... 6 4 Lokalpolitiske visioner og mål... 7 4.1 Vision (12 års sigt)... 7 4.2 Mål/delmål (4 års sigt)... 7 4.3 Servicemål (1 års sigt)... 8 4.3.1 Ledighedsområdet... 8 4.3.2 Ungeindsatsen... 9 4.3.3 Sygedagpengeområdet... 9 4.3.4 Revalidering... 9 4.3.5 Fleksjob og ledighedsydelse... 10 4.3.6 Førtidspension... 10 4.3.7 Integrationsområdet... 11 4.3.8 Andre aktører... 11 5 Befolkningen i Jammerbugt Kommune... 11 6 Beskæftigelsespolitiske udfordringer og indsats i 2010... 12 6.1 Udfordringen i forhold til arbejdskraftreserven (ministerens mål 1)... 12 6.2 Udfordringen i forhold til borgere som har sygedagpenge som forsørgelsesgrundlag (ministerens mål 2).. 13 6.3 Udfordringen i forhold til de unge under 30 (ministerens mål 3)... 14 7 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats... 17 8 Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen... 19 9 Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret... 20 10 Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2010 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2010... 22 11 Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2010 Det lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer... 24 3
1 Indledning til beskæftigelsesplan 2010 De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan for det kommende år. I beskæftigelsesplanen skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcentret står overfor i 2010. Dog fusioneres den statslige og den kommunale del af jobcentret pr. 1/8 2009, hvorefter kommunen overtager ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats.. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Indsatsen tilrettelægges inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt af de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget og af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Endvidere vil Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Jammerbugt tage udgangspunkt i Beskæftigelsesplanen for 2009, Resultatrevisionen for 2008 samt Det regionale Beskæftigelsesråds Analyserapport 2009. Beskæftigelsesministerens mål er de eneste landsdækkede mål, der bliver udmeldt, hvilket giver rum for at Jobcenter Jammerbugt kan indsætte supplerende lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i 2010. Arbejdsgange vedr. Beskæftigelsesplan 2010: - Jobcentret påbegynder arbejdet med Beskæftigelsesplanen i maj 2009. - Senest 1. juli 2009 sendes udkast til Beskæftigelsesplan 2010 til LBR. - Senest 31. August 2009 afgiver LBR bemærkninger til beskæftigelsesplanen - Senest 15. oktober 2009 godkender kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen. - Senest 31. oktober 2009 fremsendes beskæftigelsesplanen til RBR. - 10. januar 2010 offentliggøres den endelige beskæftigelsesplan I beskæftigelsesplanen gøres der hovedsageligt brug af tal fra Jammerbugt Kommunes administrative systemer KMD Opera og KMD Sygedagpenge samt www.jobindsats.dk, som er en hjemmeside Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed. Jobindsats.dk udgøres af levende data, som hele tiden opdateres. Data i Jobindsats.dk kommer fra mange forskellige kilder, fx de kommunale økonomi- og sagsbehandlingssystemer, Amanda og Danmarks Statistik. Når der i beskæftigelsesplanen tales om personer eller ledige, vil det altid være fuldtidsledige, der henvises til. Når der refereres til kontanthjælpsmodtagere, er det altid både kontant- og starthjælpsmodtagere, der henvises til. Når der refereres til sammenligningsgrundlaget/sammenlignelige jobcentre, menes de jobcentre, der er i klynge med Jobcenter Jammerbugt og dermed har samme som rammevilkår. Disse er: Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Halsnæs 4
Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyns Tønder Vesthimmerland 2 Ny organisering i Jobcenter Jammerbugt Overordnet organisering af Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelseschefen er ansvarlig for Jobcenter Jammerbugt som består af tre organisatoriske enheder jobbutik, afdeling for ledige og afdeling for sygedagpengemodtagere. Desuden er aktørog analyseenhed i jobcenteret en stabsfunktion til beskæftigelseschefen. Beskæftigelseschefen er desuden også ansvarlig for integrationscenter Domino. Administrationsgrundlag I forbindelse med implementeringen af det enstrengede beskæftigelsessystem er der udarbejdet et fælles administrationsgrundlag som klarlægger kompetence og ansvarsområder i de organisatoriske enheder, samt snitflader mellem disse. Administrationsgrundlaget fastlægger nøjagtigt og i detaljer hvor, hvornår og hvordan en given opgave skal løses i Jobcenteret, fra henvendelsen i Jobbutikken til eksempelvis sagsbehandling i sygedagpengeafdelingen og behandling i specialteam ved ansøgning om fleksjob eller førtidspension. Administrationsgrundlaget er styrende for hvilke personalemæssige ressourcer som er nødvendige i hver enkelt afdeling i jobcenteret, fordi det nøjagtigt er beskrevet hvor i organisationen den specifikke opgave løses. Jobbutik Jobbutikken er fælles indgang og registrering for alle borgere uanset forsørgelsesgrundlag. I jobbutikken afholdes informationsmøde og personlig kategoriseringssamtale for sygemeldte borgere, samt informationsmøde og personlig kategoriseringssamtale for ledige borgere. Jobbutikken har efterfølgende fortsat ansvar for ledige borgere som kategoriseres 1-2, og efterfølgende henvises til jobsøgningsforløb, samt sygemeldte borgere som er kategoriseret 1 eller 3. Sygedagpenge afdeling Afdelingen har sagsbehandlings- og myndighedsansvaret for alle sygemeldte borgere i kategori 2 som har været til informationsmøde og personlig kategoriseringssamtale i jobbutikken. I afdelingen finder den arbejdsmarkedsrettede indsats sted. Afdeling for ledige Afdelingen har sagsbehandlings- og myndighedsansvaret for alle borgere som er kategoriseret 3-4-5 i jobbutikken og dermed har brug for yderligere socialfaglig vejledning og afklaring. Der kan også være tale om tvivlstilfælde i forhold til hvilken kategori borgeren skal matches til. Hvis en borger som minimum er berettiget til revalideringsydelse henvises borgeren til specialteamet, som har de socialfaglige kompetencer i forhold til behandling af revalidering, fleksjob og førtidspension. 5
Aktør og analyseenhed (tidl. Projekt- analyseenhed) Stabsenheden er beskæftigelseschefens sekretariat. Enheden varetager kontakten til, såvel kommunens egne aktører 1, som eksterne aktører i beskæftigelsesindsatsen, udarbejdelse af dagsordener til det stående udvalg, samt diverse analyser og statistiker indenfor beskæftigelsesområdet. Enheden er desuden sekretariat for det lokale beskæftigelsesråd. Grundlæggende om sagsbehandlingen Sagsbehandlingen på arbejdsmarkedsområdet skal være kendetegnet ved: - Forståelse for at den service, der gives i jobcenteret er kommunens ansigt udadtil. - Menneskelighed, forståelse og medinddragelse af borgeren i sagsbehandlingen. - Borgeren skal være i fokus. - Der skal træffes korrekte afgørelser, som både er i overensstemmelse med gældende lov og lokalpolitiske ønsker og mål. - Sagsbehandleren skal være aktiv medspiller i forhold til både borgeren og øvrige samarbejdsparter. - Kvalitet i sagsbehandlingen. - Effektivitet. - Hurtig, enkel, kompetent og tilgængelig servicering af kommunes virksomheder og borgere. 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2010 For 2010 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps, starthjælps- introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. 1 Aktør for sygemeldte borgere ressourceafklaringsforløb, profilforløb og værkstedsprøvning. Aktør for ledige ressourceafklaring, profilforløb og jobsøgning. 6
4 Lokalpolitiske visioner og mål I Jammerbugt Kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet lokalpolitiske visioner samt en række mål på beskæftigelsesområdet. Dermed kan de mål som ministeren opstiller for indsatsen ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med de lokalpolitiske mål. Derfor er de lokalpolitiske visioner og mål tilføjet umiddelbart efter ministerens mål. En gennemgang af de særlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen, som Jobcenter Jammerbugt ser i 2010 behandles i afsnit 5. 4.1 Vision (12 års sigt) Beskæftigelsesindsatsen i Jammerbugt Kommune skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at skabe rammerne for en organisation, som kan bistå alle kommunale målgrupper for beskæftigelsesindsatsen, samt private og offentlige arbejdsgivere. Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal være på job og selvforsørgelse med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes individuelle behov. 4.2 Mål/delmål (4 års sigt) Kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsespotentiale. Ungeindsatsen Målet er, at unge mellem 16-24 år er afklarede i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. Sygedagpengeområdet På sygedagpengeområdet er målet at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen for de sygedagpengemodtagere, som er i beskæftigelse, og at bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for de borgere, som er ledige ved sygemeldingen. Revalidering Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen skal tilbydes revalidering, når der er realistisk mulighed for, at det kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse. Evt. ved ansættelse på særlige vilkår. Det rummelige arbejdsmarked Det rummelige arbejdsmarked skal styrkes gennem borgerens aktive medvirken og dialog med private og offentlige arbejdspladser. Førtidspension Når det er åbenbart, at der ikke kan ske tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der hurtigt træffes beslutning om tilkendelse af førtidspension. Integrationsområdet Flygtninge, indvandrere og familiesammenførte integreres i det danske samfund, så de kan indgå i og bidrage til samfundet som selvforsørgende aktive borgere. Andre aktører Målet er at skabe rammerne for en så hensigtsmæssig og problemfri implementering af brugen af andre aktører, som muligt. 7
Forvaltning og sagsbehandling Virksomheder og borgere skal opleve en høj grad af service i jobcentret. 4.3 Servicemål (1 års sigt) 4.3.1 Ledighedsområdet Alle kontanthjælpsmodtagere får udarbejdet en målrettet jobplan senest indenfor 3 uger efter tilkendelse af kontanthjælp. Der lægges vægt på langsigtede løsninger, der er afhængig af personens alder, evner og forudsætninger med det formål at forbedre mulighederne for en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder det rummelige arbejdsmarked. Alle arbejdsmarkedsparate, der er i særlig risiko for at blive langvarigt ledige eller har været ledige i mere end 12 måneder, skal have et tilbud om ansættelse med løntilskud i en offentlig eller privat virksomhed. Alle ikke-arbejdsmarkedsparate henvises til ekstra 3 uger i afklaringsforløbet med det formål at få videreudbygget dialogguiden til en ressourceprofil, der kan være medvirkende til at færdiggøre jobplanen. Hensigten er, at borgeren udredes med henblik på visitation til aktiviteter, der tilgodeser de individuelle hensyn, der fremgår af ressourceprofilen. Alle ikke-arbejdsmarkedsparate henvises straks til en arbejdsmarkedsrettet aktivitet efter endt ressourceafklaring. Ved første tilbud henvises unge under 30 år til en arbejdsmarkedsrettet aktivitet af 18 måneders varighed. Virksomhedspraktik bruges aktivt som et redskab for afklaring af beskæftigelsesmål og ressourcer. Som det antydes i ovenstående og diverse andre steder i denne plan, er der i 2010 fokus på, at ledige borgere skal have opfyldt deres rettigheder hvad angår jobsamtaler og aktivering, til tiden. Først og fremmest vil Jobcenteret naturligvis gerne sikre, at borgerne bliver serviceret bedst muligt, men rettidighed i indsatsen er også væsentlig i forhold til den refusion som jobcenteret modtager fra staten. I den nye lov er kravene til rettidighed i indsatsen, set i forhold til den refusion der kan opnås fra staten, blevet skærpet. Med retten følger naturligvis også den ledige borgers pligt til, at deltage i lovpligtige jobsamtaler og aktivering. Resultatkrav - Rettidigheden hvad angår afholdelse af jobsamtaler, aktivering og gentaget aktivering skal være på 100%. Det skal bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere som er på barselsorlov eller er fritaget for aktivering fratrækkes opgørelsen af rettidighed. - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 480 kontanthjælpssager. 8
4.3.2 Ungeindsatsen Ved henvendelse fra unge under 25 år om ansøgning af kontanthjælp henvises alle til samtale på ungdomsvejledningen, med henblik på udarbejdelse af en uddannelsesplan. Ungdomsvejledningen varetager EGU vejledningen, og UUV har endvidere visitationsretten til produktionsskolerne. Den 3-årige ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) kan tilbydes alle unge under 25 år, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes socialpædagogisk støtte. 4.3.3 Sygedagpengeområdet Der skal ske tidlig og systematisk opfølgning med fokus på at styrke indsatsen i forhold til arbejdspladsfastholdelse og arbejdsmarkedsfastholdelse. Sygedagpengemodtageren indkaldes til fælles informationsmøde vedrørende rettigheder og pligter, så snart forvaltningen får kendskab til sygemeldingen. Straks efter informationsmødet indkaldes til en individuel samtale. Alle sygedagpengemodtagere i risikogruppen visiteres til et ressourceafklaringsforløb, der ved hjælp af systematisk sagsbehandling afklarer den enkeltes arbejdsevne. Arbejdspladsen og de faglige organisationer inddrages i sagen så tidligt som muligt for at støtte op om arbejdsfastholdelse af den sygemeldte, og der etableres partnerskabsaftaler med såvel virksomheder som relevante faglige organisationer. Kommunens sygedagpengeafdeling er initiativtager til at indgå partnerskabsaftale med kommunen som arbejdsgiver med henblik på at aftale retningslinjer for opfølgning af sygdom. Der sættes fokus på at forbedre samarbejdet med relevante samarbejdspartnere eksempelvis læger mv. Der udarbejdes løbende analyser på området for at afdække eventuelle indsatsområder. Der etableres og udvikles løbende projekter, som tilgodeser gruppens behov. Resultatkrav - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 110 sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger. - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 460 sygedagpengesager med en varighed på under 52 uger 4.3.4 Revalidering Revalidering tager udgangspunkt i enten arbejdsfastholdelse og/eller hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet indenfor et område med beskæftigelsesmuligheder. Revalideringen skal altid tilrettelægges som kortest mulig vej til arbejdsmarkedet. 9
Uddannelsesrevalidering skal altid bygge videre på eksisterende uddannelse/kompetencer, og der satses på kompetencegivende uddannelser. Der sættes fokus på at udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud. Uddannelsesmæssig revalidering iværksættes, når virksomhedsrevalidering af helbredsmæssige årsager ikke umiddelbart kan iværksættes. Der skal foreligge en skriftlig vurdering af, hvorfor kun uddannelsesmæssig revalidering er mulig. Revalideringsforanstaltninger skal altid overvejes så tidligt som muligt i en risikosag. Resultatkrav - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 100 igangværende revalideringsbevillinger. 4.3.5 Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Fleksjob tilbydes ligeledes i de tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger. Der sættes fokus på at anvende revalideringsforanstaltninger til at sikre borgerne relevante kompetencer til eksisterende jobs på særlige vilkår. Virksomhedskontakten styrkes og videreudvikles gennem de lovpligtige opfølgninger af fleksjob. Der tilstræbes hurtig, enkel, kompetent og tilgængelig servicering af virksomhederne. Senest en uge efter bevilling af fleksjob henvises borgeren til anden aktør. Anden aktør har ansvar for at skaffe fleksjob samt opfølgning på fleksjob. Der sker en specialisering af jobkonsulent funktionen målrettet det rummelige arbejdsmarked. Resultatkrav - Der forventes ultimo 2010 være at bevilget 628 fleksjob - Antallet forventes gennemsnitligt at stige med maksimalt 3 pr. måned i 2010 - Heraf forventes antallet af ledighedsydelsessager gennemsnitligt at udgøre maksimalt 90. 4.3.6 Førtidspension Sagsbehandling skal foregå hurtigst muligt. Senest efter 6 ugers behandling i specialteam udarbejdes indstilling vedrørende førtidspension og ansøger tilbydes etablering af skånejob. Resultatkrav - Det forventes ultimo 2010 at være tilkendt 765 førtidspensionsbevillinger. - Antallet af bevillinger forudsættes maksimalt at stige med 3 sager pr. måned i 2010. 10
4.3.7 Integrationsområdet Flygtninge, indvandrere og familiesammenførte ses som en ressource i lokalsamfundet og integrationsprocessen iværksættes hurtigst muligt, under respekt for individuelle hensyn. Der skal sikres en effektiv integrationsindsats ved eksempelvis, intensiv sprogundervisning, undervisning i samfundsforhold, og praktisk arbejdserfaring Der etableres et modtagelsesberedskab bestående af danskere og, om muligt, af borgere af anden etnisk oprindelse til at tage imod nye flygtninge sammen med myndighedsrepræsentanterne. Der samarbejdes med Dansk Røde Kors og andre relevante aktører om integrationsindsatsen. Resultatkrav - 80 % af de arbejdsmarkedsparate over 18 år, har efter 3 år opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. 4.3.8 Andre aktører Der anvendes andre aktører, når disse henset til sammenhængen mellem pris og forventede resultater er bedre end kommunernes egne tilbud. Desuden vurderes det, at konkurrencen mellem de private aktører også betyder, at der kan opnås en økonomisk fordel i visse tilfælde. Når det vurderes at dette er tilfældet, vil det være oplagt at se på muligheden for at anvende en privat aktør. Resultatkrav - I 2010 anvendes 20% af aktivitetsmidlerne i jobcenteret til andre aktører. 5 Befolkningen i Jammerbugt Kommune Befolkning og ledighed Befolkningen i Jammerbugt Kommune består af 38.957 borgere (2008), hvor 24.326 af disse udgør arbejdsstyrken. 18.905 borgere var i beskæftigelse. I marts 2009 var ledigheden for de arbejdsmarkedsparate på 1.350 berørte personer, mens den for de ikke-arbejdsmarkedsparate berørte 254 personer. Ledigheden for forsikrede ledige var i januar 2009 på 4,1%, hvilket er på niveau med Nordjylland, der havde en ledighed på 4,0%. Uddannelsesniveau 38 % af arbejdsstyrken i Jammerbugt Kommune har ikke en kompetencegivende uddannelse, mod 35,5 % af resten af landet. For de ledige i Jammerbugt Kommune gælder, at 56,5 % ikke har en kompetencegivende uddannelse, til sammenligning er dette tal på landsplan 49 % (Jobindsats.dk 2007-tal). Pendling Jammerbugt Kommune er en udpendlerkommune. De beskæftigede borgere, pendler til flere kommuner, især Thisted, Vesthimmerland, Hjørring, Brønderslev og naturligvis Aalborg. Den 11
gennemsnitlige pendlingsafstand for en beskæftiget borger i Jammerbugt, er 22,8 km (2008). Der eksisterer en negativ pendling på ca. 4.000 personer (3.482 indpendlere og 7.537 udpendlere). 6 Beskæftigelsespolitiske udfordringer og indsats i 2010 I dette afsnit skitseres de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Jammerbugt i 2010. Der vil efterfølgende blive givet konkrete bud på mål og strategier for indsatsen i Jobcenter Jammerbugt. For hver delpunkt er rækkefølgen derfor: udfordring mål indsats En stor del af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenter Jammerbugt, kan relateres direkte til ministerens mål: 6.1 Udfordringen i forhold til arbejdskraftreserven (ministerens mål 1) Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. Målet er grundlæggende en videreførelse af ministerens mål fra sidste år. Forskellen er dog at antallet skal begrænses mest muligt, og ikke nødvendigvis nedbringes, som det var tilfældet i 2009. Det er en væsentlig udfordring at begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven, da al erfaring viser, at jo længere tid en person er ledig, desto vanskeligere bliver det at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Arbejdskraftreserven i Jammerbugt var i december 2008 på 227 personer, mens den i april 2009 var på 347 personer, hvoraf de 287 var dagpengemodtagere. Af jobindsats.dk kan det ses, at Jobcenter Jammerbugt fra december 2007 til december 2008, nedbragte den samlede arbejdskraftreserve med 34 %, fra 345 til 227 personer. Dog er antallet sidenhen steget, da der i marts 2009 var 344 personer i arbejdskraftreserven. De skiftende konjunkturer har betydet, at antallet af ledige er steget siden efteråret 2008. I analyserapport 2009, udarbejdet af beskæftigelsesregion Nordjylland, vurderes det, at ledigheden i Nordjylland, vil stige med 71 % fra 4. Kvartal 2008 til 4. Kvartal 2009. Der er derfor ingen tvivl om, at det bliver en stor udfordring for Jobcenter Jammerbugt at stoppe tilgangen af antallet af personer til arbejdskraftreserven. I nedenstående er tilføjet yderligere mål og indsats i forhold til ledighed samlet set. Grunden er, for det første som det fremgår ovenfor, at der i planen er lokalpolitiske mål, og for det andet, at tilbud og indsats for ledige i arbejdskraftreserven ikke nødvendigvis adskiller sig væsentligt fra tilbud og indsats for ledige som ikke er i arbejdskraftreserven. Mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses til 358 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2010. Dette svarer til en stigning på 25 % i forhold til 2009 Indsats: Set i lyset af de øgede udfordringer som den stigende ledighed på både kontanthjælpsområdet og for de forsikrede ledige giver, er aktiviteter og tilbudsviften i Jammerbugt Kommune blevet udvidet og tilpasset. Dette skal også ses i sammenhæng med, at lovgivningen pr. 1. august 2009 giver bedre 12
mulighed for at sammensætte individuelle tilbud til borgerne, samtidig med, at lovkrav til aktivering overholdes. Aktiviteter og tilbud sammensættes af enkeltdele som specifikt er målrettet den enkelte borgers behov og muligheder. 6.2 Udfordringen i forhold til borgere som har sygedagpenge som forsørgelsesgrundlag (ministerens mål 2) Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Såvel det eksakte antal sager over og under 52 uger, som det løbende gennemsnit i antal sager over og under 52 uger har været faldende i 2009. Der har således været en positiv udvikling i antallet af sygedagpengeforløb, men der er en udfordring i at fastholde det gode niveau som er blevet skabt i 2009. I 2010 vil der være skærpet fokus på, at fastholde den positive udvikling. Hvad angår sygedagpengeforløb over 26 uger har der ligeledes været et fald i 2009, fra 347 forløb ultimo december 2008 til 313 forløb ved udgangen af juni måned 2009. Mål: - Det forventes at antallet af sygedagpengesager over 26 uger nedbringes fra et løbende gennemsnit på 297 i uge 26 i 2009, til et løbende gennemsnit på 267 i 2010. - Der må gennemsnitligt være maksimalt 110 sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger. - Der må gennemsnitligt være maksimalt 460 sygedagpengesager med en varighed på under 52 uger Indsats: I lovgivningen er den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte borgere styrket således at: - Arbejdsgiveren inden fire uger skal holde samtale med medarbejdere der er syge og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan - A-kasser skal medvirke i sygeopfølgningen overfor syge forsikrede ledige (samtale senest 4 uger efter første sygedag) - Jobcenteret vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom - Jobcenteret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte - Jobcenteret har større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen Intentionen er naturligvis, at hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Fysisk træning og individuelle tilbud efter Beskæftigelsesloven. Med henblik på, at styrke indsatsen vil der blive lagt vægt på træning og fysisk aktivitet som en væsentlig metode til at hjælpe sygemeldte borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Dette skal endvidere være en hjælp til at finde den bedste løsning for borgeren, hvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår ikke er muligt. Metoden vil eksempelvis finde anvendelse i et 8 ugers afklaringsforløb for sygedagpengemodtagere. Det er fysioterapeuter som forestår hjælp og vejledning til den enkelte borger. 13
Metoden skal endvidere være medvirkende til at skabe det bedst mulige dokumentationsgrundlag for en målrettet og individuelt tilrettelagt indsats som skal: afklare den enkelte deltagers fysiske, psykiske og sociale ressourcer styrke livskvalitet og handlekompetence for den enkelte ved øget bevidsthed om og kendskab til teknikker og metoder til håndtering af egen situation, herunder smertehåndtering øge funktionsniveauet for den enkelte og dermed muligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved at gøre brug af relevant optræning lære den enkelte at vedligeholde sit funktionsniveau I individuelle forebyggende og afklarende tilbud kan, eksempelvis kostvejledning, psykologhjælp og mentorordning, også indgå som en del af et beskæftigelsesrettet tilbud efter Beskæftigelsesloven. Ambulancetjeneste: Der er tale om en styrkelse af jobcenterets forebyggende indsats overfor virksomhederne, med henblik på at forebygge sygefravær og nedslidning. Målgruppen er borgere som er i fare for at blive (langtvarigt) sygemeldte på grund af eksempelvis nedslidning i bevægeapparatet, og målet er, at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet selvom borgerens erhvervsevne er akut eller langvarigt nedsat Jobcenteret vil umiddelbart efter en henvendelse tage initiativ til rundbordssamtale med borgeren, virksomheden samt eksempelvis fagforening, fysioterapeut eller andre relevante parter. Hjælpen kan f.eks. bestå af: Mindre arbejdspladsindretninger Hjælp til personlig assistance Hjælp til tilknytning af en mentor Udredning af behov for yderligere hjælp Bevilling af arbejdsredskaber 6.3 Udfordringen i forhold til de unge under 30 (ministerens mål 3) Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps, starthjælps- introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Siden konjunkturerne vendte i løbet af efteråret 2008, har ledigheden ramt de unge i særlig hård grad. Således er antallet af ledige unge under 30 år, steget fra 183 fuldtidspersoner i august 2008 til 366 fuldtidspersoner ultimo maj 2009. På dagpengeområdet, er der sket en stigning fra 49 fuldtidspersoner i august 2008 til 150 fuldtidspersoner i april 2009. På kontanthjælpsområdet er antallet af ledige under 30 år steget fra 134 til 215 i samme periode. Som det fremgår af ovenstående har Jobcenter Jammerbugt en særlig udfordring hvad angår de unge, og især hvad angår at få hævet uddannelsesniveauet. At der også på landsplan er fokus på opgaven fremgår af lovændringerne som følger af det enstrengede beskæftigelsessystem. Her er der sket en afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge som betyder, at uddannelse skal have 1. prioritet for unge uden uddannelse. Det vil sige, at alle unge under 25 år uden udannelse og uden 14
forsørgerpligt pålægges at tage en uddannelse på ordinære vilkår. Ydermere skal indsatsen ske tidligt i ledighedsforløbet, dvs. senest efter 3 måneder for alle unge første jobsamtale fremrykkes til senest efter 1 måned og der er frit redskabsvalg, således at redskabsvalget kan skræddersyes til den enkelte unge. Alle unge uddannelsesegnede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 25 år skal i gang med en SU-berettiget uddannelse eller en uddannelse i erhvervsuddannelsessystemet. Indsats: Indsatsen overfor de forsikrede ledige har, og vil være, præget af fokus på uddannelse. Mange af de unge ledige, har dog allerede en kompetencegivende uddannelse, især indenfor erhvervsrettede uddannelser især indenfor bygge- og anlæg, industrien osv. Denne gruppe er således allerede afklaret med, hvad de gerne vil beskæftige sig med, men den nuværende situation på arbejdsmarkedet gør, at deres mulighed for ordinær ansættelse bliver begrænset. Derfor må indsatsen også bero på, at overbevise de unge om at skifte spor og starte på en uddannelse, eller evt. et job, i en anden branche, hvor der er bedre beskæftigelsesmuligheder på sigt. Fokus er lagt på uddannelser, som er at finde på Beskæftigelsesregionens flaskehalsliste. Hermed er der en endnu større chance for et efterfølgende job. Jobcenter Jammerbugt har en særlig udfordring i forhold til de svage unge (som oftest kontanthjælpsmodtagere), som ikke er kommet ind på det ordinære arbejdsmarked. De har typisk en række barrierer, som skal håndteres, før en varig ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet er realistisk. Derfor er der en reel risiko for, at der blandt de unge sker en marginalisering af en målgruppe, som det vil kræve en særlig indsats af jobcenteret at få ind på det ordinære arbejdsmarked. Der er i 2009 blevet gennemført en undersøgelse af målgruppen som: - beskrev målgruppens karakteristika - styrkede grundlaget for en fremtidig ungeindsats i Jammerbugt Kommune. - Definerede en række personprofiler for forskellige typer af unge ledige. Hvad karakteriserer de forskellige personprofiler, og hvilke udfordringer har hver personprofil i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet? Mål: - konkrete anbefalinger til en fremtidig ungeindsats i Jobcenter Jammerbugt, hvor målet er at reducere antallet af unge, som hverken får en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2010 vil der blive sat fokus på at udvide samarbejdet med ungdommens uddannelsesvejledning (UUV). UUV har eksempelvis viden om og fokus på den erhvervsfaglige grunduddannelse (EGU). Indsatsen er vigtig med henblik på at motivere de unge til at påbegynde uddannelse så vidt muligt før de fylder 18 år. UUV har desuden fokus på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse af 3 års varighed, for unge som ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår (STU). Før målgruppen har ret til en treårig uddannelse, er det et krav at den unge har gennemført et 12 ugers afklaringsforløb. Beskæftigelsesudvalget har desuden fået ansvaret for de 16-18 årige. Det betyder, at ansvaret for at vurdere de unges uddannelsespotentiale altså er skiftet til beskæftigelsesudvalget. Det samme gælder ansvaret for at vurdere den unges behov for eksempelvis STU. 15
Af hensyn til de unge bliver der arbejdet på, at få etableret lokale 3 års tilbud. Lokalt forankrede 3 års tilbud er også en økonomisk bedre løsning for kommunen, end at købe pladser på skoler i andre kommuner. Der vil endvidere være fokus på jobsøgningsforløb som i højere grad at rettet mod, at motivere de unge til at uddanne sig, frem for jobsøgningsforløb som er snævert fokuseret på, at den unge kommer ud på arbejdsmarkedet i ikke-faglærte job. I denne forbindelse vil der også blive fokuseret på mentorordning (ungecoach) som en væsentlig del af indsatsen. Bemærk at mentorordning i den nye lovgivning er gjort mere fleksibel, således at ordningen kan benyttes overfor alle offentligt forsørgede uanset om de deltager i tilbud eller ej. En mentorordning skal være en del af en beskæftigelsesrettet indsats hvor det endelige mål er ordinært job eller fleksjob. Derfor kommer mentorordning ikke kun til at være en del af en beskæftigelsesrettet indsats for unge, men også for andre borgere hvor ordningen med fordel kan anvendes. Eksempler kunne være borgere ansat i fleksjob og borgere som i en sygdomsperiode er delvist raskmeldte. 2 2 Mentorfunktion kan varetages af medarbejdere på en virksomhed eller uddannelsesinstitution, eksterne konsulenter samt ansatte i jobcenteret. 16
7 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Det kan være vanskeligt at måle den præcise effekt af den virksomhedsrettede indsats. I stedet for at opsætte konkrete mål, opstilles der i stedet en række fokuspunkter, som jobcentret vil rette opmærksomhed mod. Det drejer sig om virksomhedsopsøgende arbejde, overvågning af det lokale arbejdsmarked, øget fokus på virksomhedsrettede kampagner, rekruttering ude på virksomhederne med videre. Virksomhedsopsøgende arbejde Jobcenter Jammerbugt vil i højere grad, udføre virksomhedsopsøgende arbejde overfor virksomhederne i kommunen. Det er vigtigt, at jobcentret hele tiden har et overblik over virksomhedernes behov og herudover at jobcentret gør virksomhederne opmærksomme på de forskellige tilskudsordninger der kan benyttes. Flere konkrete initiativer fortsættes; ambulancetjeneste (se side 14). Rotationsprojekt indenfor Sosu-området I efteråret 2009 opstartedes et rotationsprojekt indenfor Sosu-området. 26 nuværende ansatte i hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune, er blevet at tage en uddannelse som Social- og sundhedshjælper, hvilket tager ét år. Det skal i øvrigt nævnes, at der indgår løn under uddannelsen. Mens de 26 ansatte er under uddannelse, er det indtræder 26 vikarer på de nu tomme arbejdspladser i hjemmeplejen. Når året er gået (og de 26 oprindelige og nu uddannede Sosu-hjælpere vender tilbage til deres normale job), tilbydes disse 26 vikarer den 1-årige Sosu-hjælper uddannelse, også med mulighed for løn. Interessen for projektet har været overvældende og Jobcenter Jammerbugt forventer sig meget af projektet. På informationsmødet, som blev afholdt den 10/9 deltog således 43 ledige, som har ansøgt om vikarpladserne. Overvågning af det lokale arbejdsmarked Det er essentielt at den virksomhedsrettede indsats holder et skarpt øje med det lokale arbejdsmarked. Hovedsageligt drejer det sig om, at holde sig ajour med de brancher hvor der opleves vækst eller nedgang. Desuden er det også vigtigt at være opmærksom på eventuel mangel på arbejdskraft. Eksempelvis oplever turist-branchen i Jammerbugt ofte en større mangel på arbejdskraft. I foråret 2009 iværksætter Jobcentret derfor et uddannelsesforløb rettet mod turistbranchen, men af flere forskellige årsager var tilslutningen til forløbet desværre lavt. Kompetenceudviklingsprojekt for virksomhederne i Jammerbugt Kommune 38 % af de ledige i Jammerbugt Kommune har ikke en kompetencegivende uddannelse. Dermed har mange ledige i Jammerbugt Kommune har ikke de kompetencer som arbejdsgiverne efterspørger. Via Beskæftigelsesregionens Arbejdsmarkedsbalance for Nordjylland ses, at der er overskud af arbejdskraft indenfor en række ufaglærte områder, mens der er mangel på faglært arbejdskraft. Dvs. at ledige typisk er ufaglærte, mens virksomhederne i høj grad søger faglært og uddannet arbejdskraft. Jammerbugt Kommunes erhvervsudviklingspolitik har stærk fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Uanset den aktuelle udvikling i beskæftigelsessituationen er det en kendsgerning, at erhvervslivet på længere sigt kommer til at mangle arbejdskraft. Samtidig skærpes konkurrencen, herunder bl.a. de globale udfordringer for erhvervslivet. Det gælder derfor om at være på forkant med udviklingen og arbejde målrettet for at arbejdskraftens kvalifikationer og de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger i størst mulige grad matcher hinanden i dag og i årene fremover. 17
Projektet er målrettet virksomheder i Jammerbugt kommune, der har gjort sig strategiske overvejelser om virksomhedens vækst og udvikling. Erhvervscentret vil indenfor de næste 3 år ved virksomhedsbesøg foretage en screening af ca. 400 virksomheder og derved få basis for udvælgelse af 80 virksomheder, der kan gennemgå projektets forskellige faser. De 80 projektvirksomheder vil blive tilbudt individuelle forløb, som indeholder: - Afklaring af kompetencebehovet set i forhold til virksomhedens strategi- og vækstplaner og med baggrund heri definering af jobprofiler - Kortlægning af medarbejdernes kompetencer sammenholdt med jobfunktionerne - Samarbejde med ledelse og medarbejdere om udformning af uddannelses- og efteruddannelsesplaner - Samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner om udformning af skræddersyede og individuelle uddannelsestilbud. - Det forventes at omkring 400 medarbejdere i de 80 projektvirksomheder i varierende omfang vil få tilbudt kompetenceudvikling. Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem Erhvervscenter Jammerbugt og Jobcenter Jammerbugt, idet det også tager sigte på, at man i videst muligt omfang bringer arbejdsmarkedsforanstaltninger som jobrotation og andre muligheder i anvendelse. Projektet vil derfor også få den effekt, at det styrker kompetencer og jobmuligheder for personer, som p.t. står udenfor arbejdsmarkedet. Projektet gennemføres i partnerskab med de nordjyske uddannelsesinstitutioner, act2learn, VUC, AMU og Aalborg Universitet. Øget fokus på jobrotation Jobcenter Jammerbugt mener, at det er naturligt at rette et øget fokus på muligheden for jobrotation. Dette giver en virksomhed mulighed for, at sende en medarbejder i udannelse, samtidig med at en ledig får en ansættelse med løntilskud i den pågældende virksomhed. På denne måde mister virksomheden ikke mandskab, samtidig med, at virksomhedens oprindelige medarbejder bliver uddannet og får et kompetenceløft. Herudover vil den ledige, som bliver ansat i løntilskud, værdifuld erfaring i at komme ud på en arbejdsplads. De skiftende konjunkturer gør, at virksomhederne vil være mere villige til, at sende deres medarbejdere i uddannelse. Jobcenter Jammerbugt håber at opstarte en jobrotationsordning med virksomheden Flexcoil, med start i foråret 2010. Vurderes det efterfølgende, at ordningen, var en succes, vil jobcentret forsøge at opstarte flere jobrotationsordninger i kommunen. 18
8 Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Som det fremgår i afsnittet om den overordnede organisation af Jobcenter Jammerbugt, er der 2 interne aktører (projektenheder) som tager sig af henholdsvis sygemeldte og ledige borgere. Aktørernes opgaver er henholdsvis ressourceafklaringsforløb og profilforløb for sygemeldte borgere, og ressourceafklaringsforløb, profilforløb og jobsøgningsforløb for arbejdsmarkedsparate ledige borgere. De opgaver som udover ovenstående skal løses, vil som udgangspunkt blive lagt ud til eksterne aktører. Dette sker udfra strategiske og ressourcemæssige hensyn. For at sikre uafhængighed af enkelte eksterne aktører, og for at kunne reagere hurtigt ved konjunkturændringer og ændringer i fokusområder, indgås tidsbegrænsede (korte) kontrakter med en række eksterne aktører. Myndighedsopgaven på sygedagpengeområdet vil fortsat blive løst i jobcenteret, og den løbende kvalitetskontrol af de eksterne aktører vil, som tidligere nævnt, blive udført af aktør- og analyseenheden i jobcenteret. Alle målgrupper af borgere i jobcenteret kan i princippet visiteres til indsats hos en ekstern aktør, fra ikke-arbejdsparate ledige til ledige akademikere. Det væsentlige kriterium er, at aktøren kan tilbyde en specialiseret indsats og ekspertise i forhold til den konkrete målgruppe. 19
9 Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp (forsørgelse) Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (forsørgelse) Revalidering (inkl. forrevalidering) (forsørgelse) Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Sygedagpenge (forsørgelse) Beskæftigelsesordninger Flaskehalsproblemer Budget 2009 mio. kr. * Budget 2010 mio. kr. * Driftsudgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74) 12,231 17,779 Antal helårspersoner 104 203 Enhedspris 117.606 87.581 Driftsudgifter (konto 5.57.75) 28,946 30,591 Antal helårspersoner 268 283 Enhedspris 108.007 108.095 Driftsudgifter (konto 5.58.80) 21,561 21,791 Antal helårspersoner 100 100 Enhedspris 215.610 217.910 Driftsudgifter (konto 5.58.81) 94,57 110,836 Antal helårspersoner 540 612 Enhedspris 175.292 181.253 Driftsudgifter (konto 5.57.71) 100,672 98,800 Antal helårspersoner 605 570 Enhedspris 166.400 173.333 Driftsudgifter (konto 5.68.98) 11,383 18,391 Antal helårspersoner xx xx Enhedspris xx xx Indtægter (tilskud fra staten) (konto 5.68.98.1.008) 0 0 Dagpenge til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 25 pct. kommunalt bidrag ** Dagpenge i passive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Driftsudgifter (konto 5.57.78.001) i 2010 7,138 Enhedspris Driftsudgifter (gruppering 5.57.78.002) i 2010 70,296 Antal helårspersoner Enhedspris xx xx xx xx Forsikrede ledige m.v. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige (50 pct. inden for et rådighedsbeløb) Driftsudgifter (konto 5.68.99, gruppering 001-004) xxx 14,125 Antal helårspersoner i vejledning og opkvalificering xx xx Enhedspris xx xx 20
Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere (75 pct. refusion) Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) (100 pct. refusion) Seks-ugers selvvalgt uddannelse (100 pct. refusion) Jobrotation (100 pct. refusion) Flaskehalsindsats for forsikrede ledige (tilskud) Udgifter (konto 5.68.99, gruppering 009-012) xxx 17,381 Antal helårspersoner xx xx Enhedspris xx xx Udgifter (konto 5.68.99, gruppering 013-014) xxx 0,0 Antal helårspersoner xx xx Enhedspris xx xx Udgifter (konto 5.68.99, gruppering 015) 0,0 Antal helårspersoner Enhedspris Udgifter (konto 5.68.99, gruppering 016-017) xxx 0,0 Antal helårspersoner xx xx Enhedspris xx xx Indtægter (tilskud fra staten) (konto 5.68.99, gruppering 020) 0,0 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto 5.68.99, gruppering 005) 0,178 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede (50 pct. refusion) Driftsudgifter (konto 5.68.99, gruppering 006) xxx 0,228 Personlig assistance til handicappede (50 pct. refusion) 3,434 Udgifter (konto 5.68.99, gruppering 007-008) xxx xxx xx xx Hovedkonto 6. Administration mv. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre - Heraf dministrative udgifter til andre aktører Budget 2009 mio. kr. * Budget 2010 mio. kr. * Udgifter (konto 6.43.53) 12,918 16,775 Udgifter (gruppering 6.43.53.001 og 6.43.53.002) xxx xxx LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. 21
10 Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2010 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2010 Ministermål Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. I henhold til Jobcenter Jammerbugt: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses til 358 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2010. Dette svarer til en stigning på 25 % i forhold til 2009 Ministermål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. I henhold til Jobcenter Jammerbugt: - Det forventes at antallet af sygedagpengesager over 26 uger nedbringes fra et løbende gennemsnit på 297 i uge 26 i 2009, til et løbende gennemsnit på 267 i 2010. - Der må gennemsnitligt være maksimalt 110 sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger. - Der må gennemsnitligt være maksimalt 460 sygedagpengesager med en varighed på under 52 uger Ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps, starthjælps- introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. I henhold til Jobcenter Jammerbugt: - konkrete anbefalinger til en fremtidig ungeindsats i Jobcenter Jammerbugt, hvor målet er at reducere antallet af unge, som hverken får en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Sygedagpenge - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 110 sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger. - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 460 sygedagpengesager med en varighed på under 52 uger 22
Revalidering - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 100 igangværende revalideringsbevillinger. Fleksjob og ledighedsydelse - Der forventes ultimo 2010 være at bevilget 628 fleksjob - Antallet forventes gennemsnitligt at stige med maksimalt 3 pr. måned i 2010 - Heraf forventes antallet af ledighedsydelsessager gennemsnitligt at udgøre maksimalt 90. Førtidspension - Det forventes ultimo 2010 at være tilkendt 765 førtidspensionsbevillinger. - Antallet af bevillinger forudsættes maksimalt at stige med 3 sager pr. måned i 2010. Integrationsområdet - 80 % af de arbejdsmarkedsparate over 18 år, har efter 3 år opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. Andre Aktør - i 2010 anvendes 20% af aktivitetsmidlerne i jobcenteret til andre aktører. Rettidighed - Rettidigheden hvad angår afholdelse af jobsamtaler, aktivering og gentaget aktivering skal være på 100%. Det skal bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere som er på barselsorlov eller er fritaget for aktivering fratrækkes opgørelsen af rettidighed. - Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 480 kontanthjælpssager. 23
11 Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2010 Det lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Ungeprojekt Det lokale beskæftigelsesråd i Jammerbugt Kommune har bevilget 500.000kr til et beskæftigelsesprojektet rettet mod 20 unge ledige i kommunen. Ungeledigheden har været, og er, stigende i Jammerbugt kommune, så derfor er det oplagt at sætte ressourcer ind for at bremse denne udvikling. SID JOB, som skal være aktør på projektet, får til opgave, via praktik, praktikpladser, udredninger, handleplaner og jobsøgning, at knytte unge ledige tættere til arbejdsmarkedet. Dette kan blive i form af fleksjob, løntilskud, skånejob eller uddannelse på særlige vilkår. Målgruppen omfatter unge ledige mellem 18 og 29 år, som udover ledighed, lider af psykiske problemer af forskellig art, som eksempelvis stress, angst og depression. SID JOB vil arbejde med en række psykologiske metoder, som forhåbentligt vil hjælpe de unge til at blive tættere knyttet til arbejdsmarkedet. SID JOB opretter et team, som skal hjælpe de 20 unge. Teamet består af: - En psykolog - En underviser med socialpædagogisk uddannelse - En uddannet jobcoach med særligt kendskab til arbejdsmarkedet Herudover ansættes en psykiater i 10 dage samt en kommunal socialrådgiver, som er tilknyttet projektet. Sidst men ikke mindst vil der blive tilknyttet 30 mentorer fra lokale virksomheder, som skal hjælpe de unge i fht. dagligdagen. Strategisk kompetenceudvikling af virksomhederne i Jammerbugt Kommune Som det kunne læses i Beskæftigelsesplan 2010, så har Erhvervscenter Jammerbugt modtaget støtte fra EU s Socialfond til at gennemføre et 3-årigt kompetenceudviklingsprojekt. Jobcenter Jammerbugt samarbejder med Erhvervscenter Jammerbugt om dette projekt, som har til formål at screene ca. 400 virksomheder i kommunen, for på den måde at nå frem til hvilke kompetencer virksomhederne besidder og, ikke mindst efterspørger. Projektet er pt. stadig i sin opstartsfase og henvender sig til virksomheder i Jammerbugt kommune, som har gjort sig strategiske overvejelser om virksomhedens fremtid. Med baggrund i screeningen udpeges 80 virksomheder, som får tilbudt et indgående projektforløb med kompetenceafklaring, udformning af uddannelsestilbud og opfølgning på implementering i virksomhederne. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Jobcenter Jammerbugt og har et betydeligt element af jobrotation og andre relevante arbejdsmarkedsforanstaltninger. Øvrige projektpartnere er de nordjyske uddannelsesinstitutioner act2learn, VUC, AMU og Aalborg Universitet. Projektet strækker sig over perioden 1.juni 2009 til 31.maj 2012. 24