Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1
2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen fr at skabe gde læseresultater fr kmmunens unge, når de afslutter flkesklen. Strategien tager bl.a. afsæt i natinale g internatinale undersøgelsers anbefalinger g frskningsresultater mkring sprg-, læse- g skriveudvikling. Tillige bygger den på lkale erfaringer med målrettet indsats samt Rebild Kmmunes Sammenhængende Børneplitik, Dagtilbudsplitik samt Skleplitik. Sklerne i Rebild Kmmune har gennem flere år haft fkus på læsning, elevernes læseudvikling, læsevaner samt læsefærdigheder, ligesm dagplejen g daginstitutinerne har haft fkus på børns sprgtilegnelse. Sprgudvikling g læseudvikling hænger sammen, idet gd sprgtilegnelse er en vigtig frudsætning fr at lære at læse, ligesm læsning kan være en vigtig kilde til at udvikle sprget. Målet fr læsning er gså at give alle elever ptimale muligheder fr at udvikle basisfærdigheder i frhld til anden læring. Således bliver det en vigtig faglig faktr i bestræbelserne på at kunne inkludere flere elever i den almindelige undervisning i sklen. Samtidig vkser kravene til læsefærdigheder i vrt samfund, g vi kan til stadighed blive bedre til at sikre, at alle elever når så langt, sm de verhvedet kan. Hvem henvender denne sprgstrategi sig til? Sprgstrategien henvender sig til alle prfessinelle i Rebild Kmmune, der arbejder med børn g unges sprg- g læseudvikling. Dagplejen/vuggestuer er særlig frpligtiget til at være pmærksmme på m den tidlige sprgudvikling frløber ptimalt i frhld til det enkelte barns frudsætninger, ligesm pædaggerne i daginstitutinen frpligtes af læreplanstemaet Sprg. Børns sprglige frmåen er frskellig, når de begynder i børnehave-klassen. Med udgangspunkt i det enkelte barns frudsætninger tilrettelægges en systematisering af sprg- g læseudviklingen i børnehaveklassen g danskfaget i sklestarten. Især dansklæreren vil igennem sklefrløbet have øje fr det enkeltes barns sprg- g læseudvikling, men alle faglærere er med Fælles Mål 2009 frpligtet til at undervise i faglig læsning i netp deres fag. Derudver er der adskillige andre fagflk på sklen, sm i dag beskæftiger sig med børn g unges sprg- læseudvikling, fx læsevejlederen, it-vejlederen g fagflk på sklens kmpetencecenter. Det er en betingelse fr succes på læsningens mråde, at alle dagplejere, pædagger g lærere kender slutmålet. Samtidig er det vigtigt, at der fra starten etableres et samarbejde med frældrene, der kan bidrage til at understøtte deres barns sprglige udvikling. Visin Det verrdnede mål fr tilegnelse af det talte g skrevne sprg i Rebild Kmmune er, at alle børn g unge udvikler funktinelle sprg-, læse- g skrivefærdigheder 1, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres talesprglige g skriftsprglige kmpetencer til læring g persnlig udvikling der udfrdrer g udnytter den enkeltes evner ptimalt der gør dem i stand til at agere sm aktive samfundsbrgere i et demkratisk samfund 1 Funktinelle læsefærdigheder vil sige: At man frstår, kan anvende g reflektere ver skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden g sit ptentiale g kan deltage aktivt i samfundslivet (OECD/PISA 1998)
3 Fkuspunkter Indlæring i funktinelle sammenhænge hele vejen Det pririteres højt at tilrettelægge læringsmiljøer præget af dialgisk samspil, hvr børnene lærer at tænke g reflektere. Sprget udvikles bedst, når begreber g rdfrråd indlæres i en meningsfuld sammenhæng, der kan relateres til egne erfaringer. Dialgen må være præget af, at samtalepartnerne viser str respekt fr hinanden. Der pstilles individuelle peratinelle mål undervejs i den enkelte elevs læseindlæring, så der kan etableres høj grad af synlighed fr, hvad eleven skal kncentrere sig m at få lært. I denne sammenhæng må fkus være på hvad er det, der skal læres? g ikke hvad er det, der skal undervises i? Enhver aktivitet må understøtte vejen til læringsmålet i verensstemmelse med principperne beskrevet i Fælles Mål 2009 2. Det dialgiske samspil bliver vigtigt, fr at eleven gennem refleksin kan blive bevidst m, hvrdan han/hun når sit læringsmål. Refleksinen må mhandle, hvrfr det er vigtigt, g hvrdan målet nås mest hensigtsmæssigt. Overgange mellem institutiner/skle g interne grupper/trin på institutiner/skler Alle børn plever en række vergange i løbet af deres pvækst. Hver eneste dag pleves vergangen fra dagtilbud/skle/sfo til hjem, g de fleste børn plever gså vergangen fra familie til vuggestue/dagpleje, fra vuggestue/dagpleje til dagtilbud samt fra dagtilbud til skle/sfo. Det er de vksnes ansvar, at vergangene kan fregå i en tryg atmsfære, g at den sprglige udvikling pleves sm en sammenhængende g fremadskridende prces fr såvel det enkelte barn sm fr hele gruppen. Ved alle vergange mellem frskellige institutiner - fra dagplejen/vuggestue til dagtilbud g fra dagtilbud til skle - beskrives g etableres lkalt et samarbejde mellem institutinerne, hvr det vægtes at det fælles mål fr sprgarbejdet synliggøres. kendskabet til hinandens tilgang til sprgarbejdet øges. persnalets frskellige fagligheder søges brugt til at kvalificere sprgarbejdet. frældrene inddrages sm væsentlige samarbejdspartnere. Tilsvarende beskrives g etableres samarbejdet mkring de interne vergange på den enkelte institutin/skle. IT g medier I frhld til det skrevne sprg har den teknlgiske udvikling nærmest frårsaget et paradigmeskift, idet kmpenserende it-prgrammer giver mulighed fr at afkde med ørerne i læsning samt kmme med rdfrslag ved skriftlig frmulering. I Rebild Kmmune vil vi udnytte det udvidede læsegreb til at kvalificere indsatsen verfr alle børn, så de får mulighed fr at vælge mellem at læse med øjnene eller med ørerne afhængig af, hvilken læsemåde, der er den mest hensigtsmæssige fr at løse en aktuel pgave. Brug af den nye teknlgi i sprg- læseindlæringen sker ved, at it g medier inddrages naturligt i hele frløbet. 2 Definitiner: Fælles Mål Dansk Undervisningsvejledning fr faget side 38
4 It anvendes til at kvalificere afkdningsstrategier i læsning. It anvendes til at kvalificere frståelsesstrategier i læsning. It anvendes til at kvalificere stavning g skriftlig frmulering Videndeling mkring udvikling af de sprglige kmpetencer Både læsemrådet g det børnesprglige mråde er felter, hvr viden er under knstant udvikling. Det er vigtigt at sikre, at ny faglig viden g gd praksiserfaring spredes. Alle daginstitutiner g skler i Rebild Kmmune har henhldsvis uddannede sprgpædagger g læsevejledere, ligesm de har pædagger g lærere med speciel viden g kmpetencer, så de kan løfte pgaven vedrørende børn i sprglige vanskeligheder samt elever i vedvarende læse- skrivevanskeligheder. Disse funktiner sikrer en videndeling i frhld til gd sprgudvikling samt læse- g skriveundervisning i frhld til institutinernes g sklernes samlede pgave med det talte g skrevne sprg. Den kmmunale sprg- læseknsulent sikrer videndeling mellem institutinerne g sklerne g kvalificerer den nødvendige sammentænkning af almen- g specialmrådet. Sprgpædaggen er dagplejens/daginstitutinens ressurcepersn g inspiratr vedrørende arbejdet med udvikling af børnenes sprglige kmpetencer. Sprgpædaggens funktin er rettet md det pædaggiske arbejde. Sprgpædaggen er tvhlder ved psamling på resultaterne af sprgvurderingerne. Sprgpædaggen indgår i et netværksarbejde med kmmunens øvrige sprgpædagger samt læsevejledere. Sprgpædaggernes netværk sikres krdineret af tale/høre knsulent fra Inklusin/PPR i samarbejde med pædaggisk knsulent. Sprgpædaggens knkrete funktin aftales g justeres løbende på den enkelte institutin. Sprgpædaggernes kmpetenceudvikling sikres g varetages af tale/høre knsulent fra Inklusin/PPR. g pædaggisk knsulent. Læsevejlederen er sklens ressurcepersn g inspiratr i frhld til læsning g skrivning på almenmrådet. Læsevejlederens funktin er rettet md almenundervisningen. Læsevejlederen er tvhlder på læseknferencer på alle klassetrin. Læsevejlederen indgår i et tæt samarbejde med sklens andre ressurcepersner Læsevejlederen indgår i et netværksarbejde med kmmunens øvrige læsevejledere samt sprgpædagger. Læsevejlederen indgår i et samarbejde med kmmunens sprg- læseknsulent. Læsevejlederens knkrete funktin aftales g justeres løbende på den enkelte skle Speciallæreren/krdinatren er sklens ressurcepersn g inspiratr i frhld til læse- g skriveundervisningen mkring elever i vedvarende læse- skrivevanskeligheder. Speciallærerens undervisningspgave sammentænkes med almenundervisningen Speciallæreren arbejder tæt sammen med læsevejlederen g andre ressurcepersner på sklen Speciallæreren indgår i netværksarbejde med kmmunens øvrige speciallærere Speciallæreren indgår i et samarbejde med kmmunens sprg- læseknsulent
5 Speciallæreren indgår i et samarbejde med Inklusin/PPR Speciallærerens knkrete funktin aftales g justeres løbende på den enkelte skle Børn g unge med særlige behv Det er ikke alle børn g unge, der følger den frventede sprglige udvikling. Derfr er der brug fr en særlig pmærksmhed g en særlig individuel indsats i frhld til de børn g unge, hvis sprg- g læseudvikling vækker bekymring hs frældre g prfessinelle. Det er således afgørende, at få etableret en tidlig indsats verfr denne gruppe børn g unge, hvilket frudsætter, at vi i Rebild Kmmune er i stand til at sikre en tidlig indsigt. Vi må være pmærksmme på de tidlige tegn, der kan indikere alvrlige vanskeligheder indenfr såvel det talte sm det skrevne sprg, g hele tiden hlde s ajur med ny g væsentlig viden på mrådet. Der etableres et samarbejde med Inklusin/PPR, når et barn falder i gruppen særlig indsats ved sprgvurderingen. Der reageres ved alle tegn på sprglige vanskeligheder. En udredning af vanskelighedernes karakter iværksættes hurtigst muligt. Ansvarsfrdeling, prcedure g indsatsmuligheder beskrives i institutinens/sklens handleplan. På institutinernes/sklernes kmpetencecenter behandles: viden m inklusin af sprg- g læsesvage børn. viden m pædaggiske indsatser verfr sprg- g læsesvage børn. Inklusin/PPR udarbejder en versigt ver tegn på risik fr tale- sprg- g læsevanskeligheder. test, sm kan bidrage til at afdække g uddybe læringsptentialet fr børn i tale- sprg- g læsevanskeligheder. pædaggiske indsatser verfr børn i sprg- g læsevanskeligheder. Inklusin/PPR s medvirken. Den nye teknlgi i frm af it g medier tages i anvendelse så tidligt sm muligt verfr børn i sprg- læsevanskeligheder. Elever i vedvarende læsevanskeligheder tilbydes undervisning i brug af talesyntese g prædiktinsprgram på cmputer, g de kvalificerende it-prgrammer anvendes i alle fag. E-bøger g lydbøger tages i anvendelse fr at styrke den sprglige udvikling g fremme gde læsevaner. Evaluering af den pædaggiske indsats g børnenes udbytte heraf Evalueringen anvendes i en løbende g fremadrettet pædaggisk sammenhæng, g er afgørende fr, at der kan tilrettelægges en tilpasset g målrettet indsats. Ligeledes er evalueringen afgørende fr, at der kan identificeres indsatsmråder på såvel institutins-/skleplan sm kmmuneplan. Derfr skabes der verblik på både individplan, gruppe-/klasseplan, institutins-/skleplan g kmmuneplan Sprgvurdering af børn i treårsalderen, inden sklestart g i 0 klasse anvendes. Der fretages sprgvurdering af alle 3 årige, der vurderes at have et behv, jf. dagtilbudslven 11.( hvis der er sprglige, adfærdsmæssige eller andre frhld, der giver frmdning m, at barnet kan have behv fr sprgstimulering.). Sm pfølgning på handleplan, fretages en 5 års vurdering
6 Testen fr 0. klasse er bligatrisk. Denne kan fretages sm individuel, eller gruppetest. De natinale test i læsning på 2., 4., 6. g 8. klassetrin udnyttes pædaggisk. Muligheden fr frivillige natinale test udnyttes således, at alle årgange kan testes. Den enkelte skle udarbejder en evalueringsplan, der gså tilgdeser en løbende evaluering i udsklingen. Der udarbejdes årlige kmmunale læseevalueringsrapprter. Fr 0-3 årige i dagplejen g småbørnsgrupper, aftales hvert andet år et fælles defineret indsatsmråde. Indsatsen beskrives af gruppen af sprgpædagger, g gdkendes af centerchefen, efter drøftelse i kntrakthldergruppen. Indsatsmrådet evalueres af sprgpædagger g tale/høre knsulent hvert halve år, g følges p af mindst ét årligt besøg i legestue g småbørnsgrupper med deltagelse af Tale/høreknsulent g sprgpædagg.
7 Lkale handleplaner på den enkelte institutin/skle. Handleplanen skal være et værktøj fr tilrettelæggelsen g evalueringen af den pædaggiske indsats. Handleplanen skal indehlde en plan fr, hvrdan den enkelte institutin/skle vil udmønte de verrdnede punkter i denne strategi. Handleplanen udarbejdes i løbet af 2013 g drøftes med den kmmunale sprg- læseknsulent. Mål Dagplejen/vuggestue Det talte sprg Det skrevne sprg Har lyst g md på at bruge sprget kreativt g eksperimenterende i dialgen g kntakten til andre børn g vksne. Kan anvende sprget i dagligdags situatiner g i leg med andre Bruger krpssprget i kmmunikatin Kan frstå g deltage i samtale ud fra plæsning af billedbøger Har et begyndende kendskab til, interesse fr g erfaring med legeskrivning. Har et kendskab til børnebøger Børnehave Indskling Kan indgå i et sprgmiljø, hvr der skabes meningsfulde sammenhænge fr kmmunikatin i samspil med andre børn g vksne. Kan give udtryk fr behv, nysgerrighed g indgå i en ligeværdig dialg med jævnaldrende. kan indgå i en anerkendende dialg med jævnaldrende g vksne kan lytte aktivt, fabulere g genfrtælle Det talte sprg Det talte sprg Det skrevne sprg Mellemtrin Kan indgå i dialg før, under g efter plæsning Har et varieret g alsidigt kendskab til børnebøger Kan anvende en begyndende skriftsprglig færdighed til meningsfuld kmmunikatin med andre, eks. skrive navn på til/fra krt Har en nysgerrighed fr tegn, symbler g skrift, herunder bgstaver g tal. Kan afkde g frstå alderssvarende tekster ved begyndelsen af 3.klasse øger læsehastigheden Har kendskab til at læse fra it g medier Det skrevne sprg Kan bruge talesprget frståeligt g klart i samtale, samarbejde g diskussin g fungere sm rdstyrer. Kan udnytte læsning i alle fag med passende læsehastighed g frståelse.
8 Kan udtrykke sig varieret på skrift, stave almindelige rd sikkert, bøje rd krrekt g anvende tegnsætning g afsnit. Kan anvende elektrniske medier i frbindelse med skriftsprglige aktiviteter. Overbygning Kan mundtligt fremlægge g frmidle stf i en frm tilpasset situatinen. Kan læse p flydende med tydelig udtale g passende betning Kan læse alle typer tekster med læseteknik afpasset til læsefrmålet. Kan stave g frmulere sig krrekt g kmmunikere skriftligt i verensstemmelse med medie g genre. Kan bruge it sm redskab til kritisk infrmatinssøgning g sm individuelt tilpasset redskab til skriftsprg. Succeskriterier Succeskriterierne kan først betragtes sm pfyldte, når der er iværksat pædaggiske tiltag på grundlag af vurderingerne. 3 årige børn Med henblik på at følge effekten af en målrettet indsats på 0-3 års mrådet, følges antallet af børn, sm ved 3 års testen lander i grupperne særlig indsats eller fkuseret indsats nøje. 5 årige børn Højst 5 % af alle børn lander i grupperne særlig indsats eller fkuseret indsats i sprgvurderingen. 0. klasse Højst 5 % af alle børn lander i grupperne særlig indsats eller fkuseret indsats i sprgvurderingen. 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Under 10 % af eleverne lander i gruppen klart under middel indenfr alle prfilmråder i de Natinale Test i læsning.
9 Litteraturliste Fælles Mål 2009, Faghæfte 1 Dansk, Undervisningsministeriets håndbgsserie nr. 3 2009. Ord med på vejen, Danmarks Evalueringsinstitut 2008. Håndbg i læsevejledning, Jørgen Frst, Dansk Psyklgisk Frlag 2009. Små børns sprg g læsning fra nul til syv år, Cnnie Bye g Kirsten Rasmussen, Akademisk Frlag 2011. Faglige kvalitetsplysninger m dagtilbud KL s hjemmeside http://kl.dk/aktuelle-temaer/kvalitetsprtalen/faglige-kvalitetsplysninger-m-dagtilbud/redskaber-pa-dagtilbudsmradet/ Frskningskrtlægning g praksisundersøgelse, Sprgpakken praksis der gør en frskel, Servicestyrelsen 2011. www.sprgpakken.dk Læsning i flkesklen, Danmarks Evalueringsinstitut 2005. De natinale test g kmmunen brug af testresultater i kmmunens kvalitetsarbejde, Servicestyrelsen 2011. På vej i skle, Velfærdsministeriet g Undervisningsministeriet 2009.