Københavns Kommune Analyse af folkeskolen

Transkript

1 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Københavns Kommune Analyse af folkeskolen 9. maj 2006

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Læsevejledning Indsamlingen af data Sammenligningen med andre kommuner Sammenligningen af skoler internt i Københavns Kommune Folkeskolen i Københavns Kommune i sammenligning med andre kommuner Sammenfatning Estimerede udgiftsbehov til skoleområdet Nettodriftsudgifter til skoleområdet Nettodriftsudgifter til folkeskoler Løn Øvrige nettodriftsudgifter Undervisningstimer Klassekvotienten Skolestørrelse Folke-, privat-, og efter-/ungdomskostskolefrekvens Specialundervisning Undervisningspersonalet Lønudgifter pr. lærer (FLD-tal) Udgifter til skolerne i København Årlig undervisningstid Anden undervisningstid og øvrig tid Midler til undervisning og drift Fordeling af rammer på den enkelte skole Undervisningspersonale pr. elev Udgifter til ledelse samt rengøring/servicemedarbejdere pr. elev Udgifter til administrativt personale pr. elev Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Øvrige midler til drift pr. elev Omprioritering af ressourcer mellem løn og øvrige driftsmidler Sygefravær på skolerne Hvad kendetegner de 10 dyreste og de 10 billigste skoler? De 10 billigste skoler De 10 dyreste skoler Organisering af skolerne og arbejdstilrettelæggelse i København Opfølgning på PISA Evalueringskultur Test Linjefag Efteruddannelse...47 KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 2

3 5.1.5 Særlige tiltag Opsamling Organiseringen af undervisningen, skolens organisering og lærernes samarbejde Organisering af undervisningen Organiseringen af skolens og lærernes samarbejde Opsamling Betydningen af lærernes organisationsform Lærernes arbejdstid i skolerne i København Karakterer og valg af ungdomsuddannelse for skolerne i København Karakterer Karakterer med korrektioner Elevernes valg efter folkeskolens 9. og 10. klasse Valg af gymnasial uddannelse i kombination med karaktergennemsnit Sammenhænge mellem organisering, arbejdstid, udgifter og resultater Sammenhænge med karakter Metodisk forbehold Skolernes parathed til PISA Undervisningens organisering Sammenhæng med sygefraværsdage Sammenhæng med udgifter Sammenhæng mellem sociale baggrundsvariable og udgifter Sammenfatning og konklusion Sammenligningen med 8 andre kommuner Udgifter til skolerne i København Organisering af skolerne og arbejdstilrettelæggelse i København Karakterer og valg af ungdomsuddannelse for skolerne i København Sammenhænge mellem organisering, arbejdstid, udgifter og karakterer Bilag I - Metodeafsnit til analyserne af sammenhænge Regression Forudsætninger for regressionsanalysen Fortolkning af regressionsanalysens parametre Parameterestimater Statistisk sammenhæng Korrektion for social sammensætning på skolen Korrektionsmetode...84 KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 3

4 1. Indledning og baggrund Københavns Kommune har rettet henvendelse til KL s Konsulentvirksomhed (KLK) om bistand til en analyse af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det fremgår af kommissoriet for opgaven, at analysen skal indeholde følgende fire dele: 1. Organiseringen, ressourceforbruget og arbejdstilrettelæggelsen på skoleområdet 2. Undersøgelse af folkeskolen i Københavns Kommune med fokus dels på sammenligning med de øvrige 6-byer og andre større kommuner i Hovedstadsområdet samt med Fredericia Kommune og dels sammenligning af de enkelte skoler i Københavns Kommune 3. Administrative konsekvenser af etableringen af Børne- og Ungdomsforvaltningen, herunder særligt sigte på mulige stordriftsfordele og heraf afledte økonomiske gevinster 4. Synergieffekter i forbindelse med etableringen af Børne- og Ungdomsforvaltningen, herunder potentielle økonomiske gevinster på kort og langt sigt ved en mere effektiv ressourceudnyttelse Denne delrapport omfatter del 1 og 2. Formålet med denne del af undersøgelsen er: at undersøge, om den måde skoleområdet er organiseret og tilrettelagt på og den måde ressourcerne anvendes på i tilstrækkelig grad understøtter opfølgningen på PISA at undersøge bedste praksis i relation til organisering, ressourceforbrug og arbejdstilrettelæggelse på skolerne at undersøge, hvordan Københavns Kommune anvender ressourcerne på skoleområdet i sammenligning med andre kommuner Næste afsnit redegør indledningsvis for, hvordan konsulenterne har indsamlet data til denne del af analysen. 1.1 Læsevejledning Rapporten er i det følgende opbygget i 8 yderligere afsnit: Kapitel 2 der beskriver valg af metoder i indsamling af data til analysen Kapitel 3 indeholder benchmarkinganalysen, hvor folkeskolen i Københavns Kommune sammenlignes med en række andre kommuner Kapitel 4 indeholder en analyse af ressourcetildelingen til folkeskolen i Københavns Kommune KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 4

5 Kapitel 5 - beskriver organiseringen på skolerne. Dette omfatter både en række parametre, der relaterer sig til opfølgning på Pisa, organiseringen af undervisningen på skolerne (fx teamanvendelse og holddeling) og organisering af ledelsen på skolerne Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af anvendelsen af lærernes arbejdstid i Københavns Kommune. Lærernes arbejdstid udgør langt den største ressource i Københavns Kommune og er der for en væsentlig del af analysen af ressourceanvendelsen på skolerne i København. Denne del er ikke med i nærværende analyse, da det ikke har været muligt at validere data inden for tidsfristen af denne analyse. Kapitel 7 beskriver karakterer og valg af ungdomsuddannelse for de enkelte skoler Kapitel 8 indeholder analyser af sammenhængen mellem organisering, arbejdstid, udgifter og resultater, med særligt fokus på hvilke elementer i skolernes organisering der påvirker elevernes afgangsprøvekarakterer Kapitel 9 indeholder konklusion og sammenfatning 2. Indsamlingen af data Data til del 1 og 2 er i al væsentlighed indsamlet som oplysninger, der er leveret af de medvirkende kommuner. For sammenligningen af skolerne internt i Københavns Kommune er data indsamlet dels fra skolerne og dels fra forvaltningen. 2.1 Sammenligningen med andre kommuner I forhold til sammenligningen med en række andre kommuner er nedenstående analyse en udbygning af den nøgletalsanalyse, som 6-byerne (Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og Københavns Kommune) udarbejdede i Udbygningen er sket ved dels at tilføje tre sammenlignelige kommuner til analysen, nemlig Gladsaxe, Frederiksberg og Fredericia Kommune 1. Dels ved at tilføje en række delanalyser, særligt i forhold til sygefravær, elevlærer ratio og lærerlønninger. Men også pc er og lærernes gennemsnitsalder tages også i betragtning. Analysen er baseret på budgettal fra 2005 samt særligt aktivitetsoplysninger fra skoleåret 2004/ Tilføjelsen af Gladsaxe, Frederiksberg og Fredericia er foretaget med afsæt i KL s Ressourcelup, der grupperer de kommuner, som har omtrent ensartede rammebetingelser. Rammebetingelserne er bestemt ud fra, hvilke sociale baggrundsvariable, der har signifikant betydning for variationen i kommunernes udgiftsniveauer, baseret på seneste regnskabstal. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 5

6 Brøndby og Århus Kommuner havde ikke mulighed for at levere data indenfor den fastsatte deadline. Det betyder, at Brøndby Kommune helt udgår af analysen, mens Århus Kommune fortsat indgår i de delanalyser, som indeholder nøgletal, som blev indhentet i forbindelse med 6-byernes egen nøgletalsanalyse. Data er indsamlet via skriftligt spørgeskema. Konsulenterne har endvidere afholdt et møde med de 4 kommuner, der ikke indgik i 6-by-analysen, hvor definitioner på de enkelte opgørelser er blevet gennemgået. Endelig har der været afholdt et seminar, hvor alle kommuner var inviteret med henblik på at validere og forklare forskelle i udgifterne mellem de enkelte kommuner. Pga. den korte tidshorisont havde kun Aalborg, Frederiksberg, Odense og Københavns Kommuner mulighed for at deltage i seminaret. 2.2 Sammenligningen af skoler internt i Københavns Kommune Data til sammenligningen af skoler internt i Københavns Kommune er indsamlet dels via forvaltningen, hvor det har været muligt og dels via spørgeskema til de enkelte skoler. Forud for udsendelsen af spørgeskemaet til alle skoler gennemførtes en pilotundersøgelse med deltagelse af 3 skoler med henblik på at afklare uklarheder i spørgeskemaet. Den 29. marts afholdtes et informationsmøde i KL med deltagelse af den ansvarlige for dataindsamlingen på hver skole. Målet for mødet var at præsentere analysen, og afklare tvivlsspørgsmål om det udsendte spørgeskema. Den 3. april afholdtes afklaringsmøder i KL for de enkelte distrikter. Målet med afklaringsmøderne var, at de ansvarlige for dataindsamlingen inviteredes igen i mindre fora, hvor det vil være muligt at stille yderligere konkrete spørgsmål til dataindsamlingen og kommentere eventuelle usikkerheder eller uklarheder i indsamlingen. Endelig afholdtes den 26. april et seminar for 16 udvalgte skoler (8-10 havde mulighed for at deltage i løbet af dagen), hvor resultaterne blev gennemgået, og hvor deltagerne havde mulighed for at drøfte, hvilke konklusioner resultaterne gav anledning til, kommentere usikkerheder mv. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 6

7 3. Folkeskolen i Københavns Kommune i sammenligning med andre kommuner Nedenstående analyse er en udbygning af den nøgletalsanalyse som 6-byerne (Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og Københavns Kommune) udarbejdede i Analysen er baseret på budgettal fra 2005 samt særligt aktivitetsoplysninger fra skoleåret 2004/2005. I hele analysen er data fra Københavns og Frederiksberg Kommuner søgt korrigeret for deres amtsudgifter. Udbygningen er sket ved dels at tilføje tre sammenlignelige kommuner til analysen, nemlig Gladsaxe, Frederiksberg og Fredericia Kommune 2. Dels ved at tilføje en række delanalyse, særligt i forhold til sygefravær, elevlærer ratio og lærerlønninger. Det muliggør en analyse, der kan forklare og uddybe flere af de forskelle og ligheder, der gør sig gældende imellem især kommunernes nettodriftsudgifter. Det skal nævnes, at Brøndby og Århus Kommuner ikke havde mulighed for at levere data indenfor den fastsatte deadline. Det betyder, at Brøndby Kommune helt udgår af analysen, mens Århus Kommune indgår i de delanalyser, som indeholder nøgletal, som blev indhentet i forbindelse med 6- byernes egen nøgletalsanalyse. 3.1 Sammenfatning Benchmarkanalysen viser, at Københavns Kommune ligger på niveau med sammenligningskommunernes undervisningsudgifter pr årig. Det skyldes, at kommunen på den ene side har en høj udgift til folkeskolen pr. elev samtidig med, at der på den anden side er mange privatskoleelever, som er relativt billige pr. elev. Ser man videre på udgifterne til folkeskolen pr. elev, kan man konstatere, at den væsentligste årsag til, at udgifterne er højere pr. elev i Københavns Kommune, er, at kommunen har en 5% højere gennemsnitsløn pr. lærer end de øvrige kommuner - en forskel der muligvis kan forklares af en højere anvendelse af ny løn i København i forhold til sammenligningskommunerne. 2 Tilføjelsen af Gladsaxe, Frederiksberg og Fredericia er foretaget med afsæt i KL s Ressourcelup, der grupperer de kommuner, som har omtrent ensartede rammebetingelser. Rammebetingelserne er bestemt ud fra, hvilke sociale baggrundsvariable, der har en signifikant betydning for variationen i kommunernes udgiftsniveauer, baseret på seneste regnskabstal. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 7

8 Derudover kan det fremhæves, at skolen i Købehavns Kommune har en skolestruktur, der minder om gennemsnittet for de sammenlignede kommuner med skolestørrelser og klassekvotienter, som ligger marginalt under gennemsnittet. Serviceniveauet i folkeskolen målt som tildelte timer pr. elev ligger lidt over gennemsnittet i Københavns Kommune. Forklaringen er dog ikke, at der tildeles flere timer til normalklasseeleverne, hvilket ligger på et gennemsnitligt niveau, men at der tildeles relativt mange timer til 20.1-elever og to-sprogundervisning som følge af et højt antal to-sprogede. 3.2 Estimerede udgiftsbehov til skoleområdet For at skabe et billede af, om størrelsen af de budgetterede udgifter er som forventet, foretages der inden nøgletalsanalysen en estimering af udgiftsbehovet for sammenligningskommunerne. Denne opgøres på baggrund af en række baggrundsparametre sammenholdt med den beregnede nettodriftsudgift. Baggrundsparametrene omfatter her: Andel af to-sprogede elever Andel børn af enlige forældre blandt 0-15-årige Andelen af privatskoleelever Beskatningsgrundlag pr. indbygger efter udligning Væksten i elevtallet i folkeskolen fra 1999 til 2004 Indbyggertallet Og den beregnede nettodriftsudgift (NDU) omfatter: Folkeskoler (funktion 3.01) Serviceforanstaltninger (funktion 3.02) Syge- og hjemmeundervisning (funktion 3.03) Skolepsykolog (funktion 3.04) Undervisning af børn med vidtgående handikap (funktion 3.07) Observationsskoler (3.08) Afgrænsningen adskiller sig fra den videre afgrænsning af udgifterne i de efterfølgende afsnit, men er valgt udfra hvor der har kunnet tilvejebringes data for den beregnede nettodriftsudgift. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 8

9 Tabel 3.1: Sammenligning af nettodriftsudgift pr. elev med estimeret udgift pr. elev Estimerede udgifter pr. elev NDU pr. elev (bred def.) pba. Rammebetingelser, 2005 priser Difference Århus Odense Ålborg Esbjerg Randers København Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gennemsnit Landsgennemsnit Kilde: Ressourceluppen (KL), indberettet elev fra kommunerne til KL samt budget tal fra Danmarks Statistikbank og elevtal vedr. vidtgående specialundervisning fra UVM. Tabellen viser overordnet at de storkøbenhavnske kommuner har væsentlig højere estimerede udgifter og dermed andre rammebetingelser end de øvrige kommuner. Tabellen viser endvidere, at der er betydelige forskelle mellem de faktiske budgetterede udgifter pr. elev, og de forventelige udgifter pr. elev givet bl.a. socioøkonomiske baggrundsparametre. Dette gælder både i positiv og negativ retning. Således er der nogle, der budgettere med højere udgifter end baggrundsparametrene tilsiger, og omvendt. Der er dog primært tale om, at man budgetterer med højere udgifter end baggrundsparametrene tilsiger. Kun Århus, Esbjerg og Fredericia Kommuner budgetterer med lavere udgifter pr. elev. Særligt København og Frederiksberg Kommuner træder frem i tabellen. Da der i tallene både figurer udgifter og elevtal til de amtskommunale udgifter, vil det være den del af udgiften til vidtgående specialundervisninger, der ligger udover grundtaksten, som udgør forskellen på København og Frederiksberg Kommuner sammenlignet med de øvrige kommuner. Forskellene mellem de faktiske budgetterede udgifter og de forventelige udgifter vil blive inddraget i nøgletalsanalyse. Herved kan forskelle i sammenligningskommunernes nettodriftsudgifter til skoleområdet og folkeskolen nuanceres. 3.3 Nettodriftsudgifter til skoleområdet Dette afsnit ser på de funktioner under hovedfunktion 3, som knytter sig til skoleområdet. Fokus er således bredere end i afsnit 3.4, hvor der specifikt fokuseres på folkeskolens udgifter. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - 9

10 Det medfører, at der her vil blive inddraget forklaringsfaktorer, som skal ses i tæt sammenhæng med folkeskolen. Konkret udgøres nettodriftsudgifterne til skoleområdet af følgende udgiftsposter: 1. Folkeskoler, 2. Skolepsykolog, 3. Undervisning af børn med vidtgående handikap, 4. Ungdommens uddannelsesvejledning, 5. Befordring af elever, 6. Bidrag til statslige og private skoler, 7. Efterskoler og ungdomskostskoler Kommunernes udgifter til de 7 poster fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.2 Nettodriftsudgifter til skoleområdet, pr årige budget 2005 Folkeskoler Skolepsykolog Befordring af elever Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit Undervisning af børn med vidtgående handikap Ungdommens Uddannelsesvejledning Bidrag til statslige og private skoler Nedenfor fremhæves variationen i forhold til hver af de 7 udgiftsposter. Efterskoler og ungdomskostskoler Nettodriftsudgifter, i alt Som det fremgår af tabel 3.2, tegner udgifterne til folkeskoler sig for langt den største af de 7 poster 3. De gennemsnitlige udgifter for de 9 kommuner i budget 2005 ligger her på kroner pr årig. Dette påvirkes især af, at Gladsaxe Kommunes udgifter ligger højt ( kroner). Samt af at Købehavns Kommunes udgifter på kroner er tilsvarende lave. De øvrige kommuners udgifter til folkeskoler placerer sig tættere omkring gennemsnittet. 3 Denne udgøres udover udgifterne til folkeskoler (Funktion 3.01) af udgifterne til serviceforanstaltninger (F3.02), syge- og hjemmeundervisning (F3.03) og amtscentraler (F3.04) KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

11 Afsnit 3.4 behandler årsagerne til denne udgiftsvariation nærmere. Det skal dog allerede her nævnes, at variation primært skyldes en større forskel i andelen af elever, der går i privatskole, samt i forskelle i lønsummen til undervisningspersonalet, som er indeholdt i denne udgiftspost. I forhold til skolepsykologer, har Københavns Kommune de højeste udgifter, dog uden at adskille sig meget 4. Udgifterne hertil er dog lave i sammenligning med især udgifterne til folkeskoler, jf. ovenfor. De 9 kommunernes gennemsnitlige udgifter til skolepsykologer ligger således på kroner pr årige. Udgifterne i Københavns Kommune er til sammenligning på kroner, hvilket er højt. På dette område kan Københavns amtsfunktion muligvis spille ind da kommunen løser flere opgaver indenfor den vidtgående specialundervisning end de øvrige kommuner. Variationen er en smule større, når der fokuseres på udgifterne til undervisning af børn med vidtgående handikap (F3.07 og F3.08). Frederiksberg Kommunes udgifter pr årige på kroner er således dobbelt så høje som tilsvarende i Århus og Randers Kommune, der er henholdsvis og kroner. Det høje udgiftsniveau i Frederiksberg Kommune kan skyldes, at amtsudgifterne ikke er blevet korrigeret i tilstrækkelig grad. Københavns Kommunes udgifter hertil er kroner og svarer dermed til gennemsnittet på kroner. Det er bemærkelsesværdigt i lyset af, at kommunen i sammenligning har den højeste andel 20.2 elever, jf. afsnit 3.9. Udgifterne til ungdommens uddannelsesvejledning (F3.14) og befordring af elever (F3.49) er forskellige. Men som i forhold til udgifterne til skolepsykolog og i en vis grad også udgifterne til undervisning af børn med vidtgående handikap så påvirker variationen kun i mindre omfang de samlede nettodriftsudgifter til skoleområdet. Københavns Kommune har meget lave udgifter til befordring af elever, mens kommunen budgetterer høje udgifter til ungdommens uddannelsesvejledning. Sammenligningskommunernes bidrag til statslige og private (F3.10) skoler er forskellig. Især Randers, Københavns, Gladsaxe og Frederiksberg Kommuner skiller sig ud ved at have betydeligt højere udgifter hertil end de øvrige kommuner. De gennemsnitlige udgifter for de 4 kommuner er således dobbelt så store (6.259 kroner pr årig) som gennemsnittet for de øvrige 5, som til sammenligning ligger på Det interessante heri er, at kommunernes udgifter til privatskoleelever er lavere end til folke- 4 Udgifterne til skolepsykologer udgøres udover de udgifter, der relaterer sig direkte hertil (F3.04) også af udgifterne til specialpædagogisk bestand til børn og voksne (F3.11). KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

12 skoleelever. Det fremgår af nedenstående tabel. Det påvirker alt andet lige Københavns Kommunes udgifter til folkeskolen. Tabel 3.3. Udgifter til privatskoleelev pr. privatskoleelev og udgifter til folkeskoleelev pr. folkeskoleelev Udgifter til privatskole, pr. privatskoleelev Udgifter til folkeskole pr. folkeskoleelev Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit Udgifterne til efterskoler og ungdomskostskoler (F3.12) ligger overordnet set på niveau med udgifterne til ungdommens uddannelsesvejledning og befordring af elever, og påvirker dermed ligeledes det samlede nettodriftsudgifter minimalt. Det skal dog nævnes, at kommunerne vest for Storebælt generelt har højere udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler. Sammenfattende ligger Københavns Kommune under gennemsnittet. Over gennemsnittet for 6-byerne, men under gennemsnittet for hovedstadskommunerne. Udgiftsvariationen for nettodriftsudgifterne til skoleområdet pr årig illustreres i nedenstående figur. Den væsentligste grund til, at Københavns Kommune ligger på gennemsnittet, er på den ene side, at kommunen har en relativt dyr folkeskole, men på den anden side at kommunen har relativt mange billige elever i privatskoler. Figur 3.1 Nettodriftsudgifter til skoleområdet, pr årig budget Odense Aalborg Esbjerg Randers Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

13 3.4 Nettodriftsudgifter til folkeskoler I denne delanalyse fokuseres der på nettodriftsudgifterne til folkeskoler (funktion 3.01), som er den største af udgiftsposterne fra forrige afsnit. Fokus snævres således her ind til de udgifter, der direkte vedrører folkeskolen og omkostningerne ved den undervisning, som leveres. Nettodriftsudgifterne til folkeskolen er opdelt i nedenstående grupperinger. Disse kan samles i to hovedkategorier; løn og øvrige nettodriftsudgifter. Delanalysen vil derfor være struktureret efter denne todeling, hvor udgifterne opgøres pr. elev. Lønudgifter: 1. Undervisningspersonale 2. Rengøring 3. Tekniske servicemedarbejdere 4. Ledelse 5. Øvrigt administrativt personale Øvrige nettodriftsudgifter: 6. Undervisningsmidler 7. Inventar 8. Betaling vedrørende anbragte børn 9. Resterende udgifter Den samlede udgiftsvariation for løn og den øvrige drift er illustreret i nedenstående figur. Figur 3.2 Nettodriftsudgifter til folkeskoler pr. elev budget Øvrig drift Løn Odense Aalborg Esbjerg Randers Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

14 Figuren viser, at Københavns Kommuner sammen med Gladsaxe og Frederiksberg Kommune har de højeste udgifter til folkeskolen og at de ligger dermed over gennemsnittet for sammenligningskommunerne på kroner pr. elev. Årsagerne hertil træder tydeligst frem, når fokus rettes særskilt på lønudgifterne, mens forskellene er mindre i forhold til de øvrige nettodriftsudgifter Løn Nedenstående tabel illustrerer forskellene i udgifter, der vedrører lønnen. Tabel 3.4 Nettodriftsudgifterne til løn til folkeskoler pr. elev budget Undervisningspersonale Rengøring Tekniske servicemedarbejdere Ledelse Øvrigt adm. personale I alt, Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit Københavns Kommunes lønudgifter på kroner pr. elev ligger højere end gennemsnittet på kroner. Dette kan særligt tilskrives høje udgifter til undervisningspersonale, men også i forhold til den øvrige løn ligger kommunen i den dyrere ende af udgiftsspektret, dog uden af skille sig ud. Som det fremgår af tabel 3.6, er det kun Gladsaxe og Frederiksberg Kommuner, der har højere lønudgifter pr. elev til tekniske servicemedarbejdere, ledelse og øvrigt administrativt personale, end Københavns Kommune har. Der er i forhold til udgifterne til rengøring og tekniske servicemedarbejdere ikke en sammenhæng med, hvorvidt opgaven er udliciteret, varetages centralt eller varetages decentralt. Der er i stedet en tendens til, at kommunerne vest for Storebælt budgetterer lavere lønudgifter end de storkøbenhavnske kommuner. 5 De manglende tal for Gladsaxe Kommune skyldes, at udgifterne til ledelse indgår under udgifterne til undervisningspersonalet, samt udgifterne det administrative personale indgår under tekniske servicemedarbejdere. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

15 Tabellen viser endvidere, at lønudgifterne til undervisningspersonalet dels udgør langt den største del af de samlede lønudgifter. Dels at variationen mellem sammenligningskommunerne afspejler de forskelle, der også fremgår af figur 3.4 vedrørende de samlede nettodriftsudgifter til folkeskolerne. Der er derfor væsentligt, at se nærmere på faktorer, som kan forklare variationen i lønudgifterne til undervisningspersonalet. Disse vedrører særligt: Antal undervisningstimer pr. elev 20.1-elever pr. elev Sygefravær Elev-lærer ratio Lønudgifter pr. lærer Variationerne heri fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.5 Forklaringsfaktorer budget 2005 og skoleåret 2004/2005 Undervisningstimer i alt Andel af elever Sygefravær pr. lærer Gn.snit mdr. lærerløn Elev-lærer ratio Århus 2,2 12,7 11,0 Odense 51,5 3,1 15,1 12, Aalborg 52,8 2,1 12,0 11, Esbjerg 53,0 1,7 12,4 11, Randers 47,5 4,1 10,6 10, København 51,2 1,8 17,3 12, Gladsaxe 53,7 3,0 13,2 8, Frederiksberg 47,2 2,7 16,9 11, Fredericia 41,3 3,3 9,3 12, Gn.snit 49,8 2,7 13,3 11, I forhold til det årlige antal undervisningstimer pr. elev (1.-9. klasse) er der en variation mellem sammenligningskommunerne. I gennemsnit modtager en elev 49,8 timer om året til normal-, og tosprogsundervisning. Med 51,2 timer ligger Københavns Kommune sammen med de øvrige større kommuner højt. Fredericia Kommune skiller sig ud ved i alt at tildele 41,3 undervisningstimer pr. elev. I forhold til andelen af 20.1-elever fremgår det af tabel 3.7, at denne er lavest i Københavns Kommune. Der er således stor forskel mellem kommunens andel på 1,8% og Randers Kommunes tilsvarende andel på 4,1%. Gennemsnittet for sammenligningskommunerne er 2,7%. Sygefraværet blandt lærerne i Københavns Kommune er det højeste blandt sammenligningskommunerne. Hver lærer var således syg 17,3 dage i løbet af skoleåret 2004/2005. Gennemsnittet ligger på 13,3 dage, hvor Fredericia Kommune med 9,3 dage ligger lavest. Det er dog vanskeligt at vurdere KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

16 sammenhængen med nettodriftsudgifter, da sygefraværet skal antages at være tilsvarende højt de foregående år, før det kan forventes, at der er taget højde herfor i budget I nedenstående figur 3.1 er vist sammenhængen mellem sygefravær og andel timelønnede i folkeskolen i pct. af samtlige fastansatte (som et mål for vikarforbruget) Figuren viser at der tilsyneladende er en vis sammenhæng, således at der anvendes flere vikarer i de kommuner der har flere sygedage. Figur 3.3 sygefravær og andel af vikarer 6,0% Timelønnede i pct. af total 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 Antal sygefraværsdage Med 12,9 har Københavns Kommune den højeste elev-lærer ratio blandt sammenligningskommunerne. Forskellene er dog ikke store og det er især Gladsaxe Kommunes lave ratio, der trækker gennemsnittet på 11,3 ned. Med en gennemsnitlig månedlige lønudgift på kroner ligger Københavns Kommune højt blandt sammenligningskommunerne. Gladsaxe Kommune kommer tættest herpå med kroner, mens lærerlønningerne i Odense og Fredericia Kommune ligger kroner under. Gennemsnitslønnen for alle sammenligningskommunerne er på kroner. I afsnit uddybes forklaringsfaktorerne yderligere Øvrige nettodriftsudgifter De øvrige nettodriftsudgifter vedrører som nævnt undervisningsmidler, inventar, betaling til anbragte børn og resterende udgifter. Samlet set har KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

17 Købehavns Kommune udgifter hertil, der ligger en smule over gennemsnittet på kroner pr. elev. Nedenstående figur illustrerer forskellene i sammenligningskommunernes øvrige nettodriftsudgifter. Tabel 3.6 Nettodriftsudgifterne, øvrig drift til folkeskoler pr. elev budget 2005 Betal. vedr. anbragte børn Undervisningsmidler Rest Ejendomsudgifter Inventar udgifter I alt Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit Tabellen viser, at Esbjerg Kommune har de højeste udgifter til øvrige driftsudgifter. Det kan særligt tilskrives, at kommunen har høje undervisnings- og ejendomsudgifter. Københavns Kommune ligger tæt på gennemsnittet af sammenligningskommunerne, hvilket er en kombination af, at kommunen anvender lidt færre ressourcer til undervisningsmidler og lidt flere til særligt restkategorien. I forhold til de resterende udgifter er der en vis variation. Dette omfatter blandet andet tale- og høreundervisning og musik- og sangundervisning. Københavns Kommunes udgifter til de resterende udgifter er i sammenligning høje og næsten tre gange så høje som tilsvarende i Odense og især Esbjerg Kommune, og forklarer således en betydelig del af variationen i udgifterne til de øvrige driftsudgifter. Ejendomsudgifterne varierer ligeledes en del. Randers Kommune har således opgjort dobbelt så høje udgifter hertil som tilsvarende i Fredericia Kommune kroner pr. elev i forhold til kroner pr. elev. Derudover er Esbjerg Kommunes ejendomsudgifter ligeledes høje. I forhold til gennemsnittet på kroner pr elev er der således en variation på +/ kroner i forhold til sammenligningskommunernes budgettal. Hertil kommer centrale puljeordninger, der vedrører skoleområdet, men som ikke indlægges i skolebudgettet og som dermed heller ikke indregnes i de nettodriftsudgifterne til folkeskolen. Det er her under halvdelen af de 9 kommuner, der har oplyst udgifter hertil. Det er således kun Odense og Randers, der har puljeordninger. For de to kommuner er disse henholdsvis 356 og 436 kroner pr. elev, hvilket må betegnes som en så lille KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

18 del af de samlede nettodriftsudgifter til folkeskoler, at det ikke påvirker dette afgørende. 3.5 Undervisningstimer Undervisningstimerne er opgjort pr. elev i forhold til: Børnehaveklassen klasse klasse 10. klasse Specialundervisning, 20.1 Timer til tosprogsfunktionen både opgjort pr. elev og pr. tosproget elev Anden undervisning - 3 stk. 3, tale-/høreundervisning mv. Samtlige timer er opgjort som årlige klokketimer pr. elev i alt i folkeskolen. Derfor betyder 3,8 timer til børnehaveklassen blot at det samtlige antal timer tildelt til børnehaveklassen divideret med elevtallet fra børnehaveklasse til 10. klasse giver 3,8 timer. Det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr klasse ligger på 33,3. Aalborg Kommune tildeler flest timer (36,3) og Randers Kommune tildeler færrest (31,4). Københavns Kommune ligger til sammenligning på 32,0 timer og ligger dermed i lavt. Det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.7 Undervisningstimer til bh.klasse, klasse, klasse og 10. klasse, specialundervisning ( 20.1), tosprogede og anden undervisning 2004/2005. Ligesom for 10 klasse er der ligeledes en vis variation i antallet af undervisningstimer pr. børnehaveklasseelev. Således tildeles i Randers Kom- Undervis.- timer bh.klasse Undervis.- timer klasse Undervis.- timer klasse Undervis.- timer 10. klasser Undervis.- timer, speci ( 20,1) Undervis.- Undervis.- timer tosprogede timer anden undervis. Undervis.- timer i alt Århus 6,8 4,5 0,7 Odense 3,2 34,8 33,9 0,9 7,5 5,2 0,7 51,5 Aalborg 2,9 37,8 36,3 1,5 7,8 4,1 0,2 52,8 Esbjerg 3,7 37,4 36,2 1,2 8,2 3,0 0,7 53,0 Randers 2,7 32,5 31,4 1,1 9,8 1,5 1,0 47,5 København 3,8 33,2 32,0 1,2 7,9 6,1 0,2 51,2 Gladsaxe 3,5 33,5 31,9 1,6 9,8 6,3 0,6 53,7 Frederiksberg 4,1 33,2 32,1 1,1 6,4 3,2 0,4 47,2 Fredericia 3,4 33,4 32,2 1,2 3,3 1,2 0,0 41,3 Gn.snit 3,4 34,5 33,3 1,2 7,5 3,9 0,5 49,8 Dette forskubbes i mindre grad, når 10. klasse inkluderes, da den vægter mindre, selvom der er en betydelig variation imellem kommunernes timetildelingen hertil. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

19 mune 2,7 timer pr. elev, mens Frederiksberg Kommune tildeler 4,1 timer pr. elev. Københavns Kommune ligger her på tæt på gennemsnittet på 3,4. Københavns Kommune tildeler således samlet set færre timer til normalundervisning end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. I forhold til undervisningstimer til specialundervisning ( 20.1) og tosprogede forekommer der en større variation. En 20.1-elev modtager således 2,5 gange så mange timer i Gladsaxe som i Fredericia Kommune tallene herfor er henholdsvis 9,8 og 3,3. De øvrige kommuner fordeler sig mere jævnt. Københavns Kommune tildeler 7,9 timer. I forhold til undervisningstimer til tosprogede ligger Købehavns og især Gladsaxe Kommune højt med henholdsvis 6,1 timer pr. elev og 6,3 timer pr. elev især i lyset af at gennemsnittet ligger på 3,9, hvilket særligt kan tilskrives, at Fredericia Kommune tildeler 1,2 timer og Randers Kommune tildeler 1,5. For yderligere at kunne belyse dette er antal undervisningstimer til tosprogede opgjort pr. tosprogede. Det viser, at en væsentlig ændring i variationen imellem sammenligningskommunerne. Fredericia Kommune ligger fortsat lavt, og Gladsaxe ligger meget højt. Det fremgår af nedenstående figur. Væsentligst er det at fremhæve, at Københavns Kommune hermed kommer til at ligge lavt, hvilket kan tilskrives det højere antal tosprogede i kommunen. Figur 3.4 Undervisningstimer til tosprogede pr. tosproget 2004/ ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Odense Aalborg Esbjerg Randers Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit Undervisningstimer til anden undervisning ligger meget lavt til sammenligning med de øvrige opgørelser for undervisningstimer. Det er i forhold KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

20 hertil Københavns Kommune, der placerer sig lavest sammen med Aalborg og især Fredericia Kommuner. Samlet set fremgår det af ovenstående, at der i Købehavns Kommune ikke tildeles flere normalundervisningstimer end gennemsnittet for de øvrige kommuner. Det gør kommunen til gengæld i forhold til specialundervisning ( 20.1) og undervisning af tosprogede hvor sidstnævnte skyldes en høj andel tosprogede. 3.6 Klassekvotienten Klassekvotienten er ligesom med undervisningstimerne opdelt. Børnehaveklasser klasser, vægtet gennemsnit klasser, vægtet gennemsnit klasser, vægtet gennemsnit 10. klasser Børnehaveklasser-10. klasser, vægtet gennemsnit Modtageklasser 20.1 klasser Samlet ligger klassekvotienten i Københavns Kommune lidt under gennemsnittet. Klassekvotienten er ikke taget med i afsnit 3.4, men den er fortsat interessant i forhold nettodriftsudgifterne, da høje klassekvotienter potentielt giver et lavere udgiftsbehov. Klassekvotienten for børnehaveklasser i Københavns Kommune ligger en smule over gennemsnittet, mens klassekvotienten for alle øvrige normalklasser ligger en smule under. Det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.8 Klassekvotient i folkeskoler 2004/2005 Børnehaveklasser Klasser Klasser Klasser 10. Klasser Bh.kl klasser Århus 21,0 21,3 20,5 20,9 21,3 21,0 Odense 20,7 20,1 18,9 19,7 20,4 19,8 Aalborg 20,3 20,1 19,8 19,9 21,4 20,0 Esbjerg 19,6 20,6 19,4 20,5 22,6 20,5 Randers 22,0 22,0 17,8 20,5 24,7 20,6 København 22,0 21,0 19,0 20,2 18,3 20,3 Gladsaxe 22,6 21,5 20,5 20,9 22,3 21,1 Frederiksberg 23,1 22,9 19,7 21,8 21,4 21,9 Fredericia 20,7 21,9 19,0 21,0 20,6 20,8 Gn.snit 21,3 21,3 19,4 20,6 21,4 20,7 Det mest interessant er, at klassekvotienterne i Gladsaxe Kommune ligger over gennemsnittet for alle klassetrin, da elev-lærerratioen, jf. afsnit 3.4 og 3.10, er den laveste blandt sammenligningskommunerne. Det indikerer, at KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

21 kommunen har forholdsmæssigt flere lærere tilknyttet den enkelte klasse end i de øvrige kommuner. I forhold til klassekvotienten i 20.1-klasser ligger Københavns Kommune med en klassekvotient på 7,5 tæt på gennemsnittet. Gladsaxe Kommune har ikke organiseret 20.1 undervisningen i klasser og indgår derfor ikke i gennemsnittet. Figur 3.5 Klassekvotient, 20.1 klasser 2004/ ,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Odense Aalborg Esbjerg Randers Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit I forhold til modtageklasser varierer klassekvotienten ikke meget, da den i de 9 kommuner ligger på mellem 7,3 (i Århus Kommune) og 9,3 (i Esbjerg Kommune). I Københavns Kommune er klassekvotienten i snit 8,5. Sammenfattende ligger Københavns Kommune på niveau med sammenligningskommunerne i forhold til klassekvotienter. 3.7 Skolestørrelse Ligesom tilfældet er med klassekvotienten, er elev-lærerratioen også en bedre forklaringsfaktor end skolestørrelsen. Skolestørrelsen siger dog noget om muligheder for stordriftsfordele og fleksibiliteten i lærernes undervisning. Den gennemsnitlige skolestørrelse er illustreret i nedenstående figur. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

22 Figur 3.6 Gennemsnitlig skolestørrelse Odense Aalborg Esbjerg Randers Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit 3.8 Folke-, privat-, og efter-/ungdomskostskolefrekvens Skolefrekvensen er illustreret i nedenstående figur. Figur 3.7 Folkeskole-, privatskole-, efterskole- og ungdomskostskolefrekvens 2004/ ,0 90,0 80,0 70,0 Elever i folkeskoler 60,0 50,0 40,0 Elever i privatskoler 30,0 20,0 10,0 0,0 Elever i efterskoler og ungdomskost skoler Odense Aalborg Esbjerg Randers Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit Tabellen viser, at hver 4. elev i Københavns og Frederiksberg Kommuner går i privatskoler og hver 5. i Gladsaxe Kommune. Udover Randers Kommune ligger den i de øvrige kommuner på mellem hver 7. og hver 9. elev. Det forklarer, som nævnt, at Københavns og Frederiksbergs Kommunes har høje bidrag til statslige og private skoler og er samtidig en væsentlig del af forklaringen på de relativt lave undervisningsudgifter pr årig jf. afsnit 3.4. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

23 Elever i efterskoler og ungdomskostskoler synes at have mindre betydning i forhold til nettodriftsudgifterne, og denne andel følger naturligt variationen i kommunernes udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler. 3.9 Specialundervisning Denne del vedrører især andelen af 20.1 og 20.2 elever i forhold til modtage- og normalklasseklasseelever. Antal elever opgør elever fra Københavns Kommune i de pågældende tilbud dvs. også københavnske elever på skoler i andre kommuner men ekskl. elever fra andre kommuner på specialskoler i København. Variationen er illustreret i nedenstående tabel. Tabel 3.9 Andel 20.1, 20.2, modtage- og normalklasseelever 2004/ Modtageklasseeleveklasseelever Normal- elever elever I alt Århus 2,2 1,3 0,6 95,9 100 Odense 3,1 2,2 0,4 94,2 100 Aalborg 2,1 2,0 0,6 95,3 100 Esbjerg 1,7 1,7 0,8 95,9 100 Randers 4,1 1,4 0,6 93,9 100 København 1,8 2,6 0,8 94,8 100 Gladsaxe 3,0 1,5 0,0 95,5 100 Frederiksberg 2,7 2,1 0,4 94,8 100 Fredericia 3,3 2,4 0,4 93,9 100 Gn.snit 2,7 1,9 0,6 94,9 100 I forhold til 20.1 elever ligger Københavns Kommune under gennemsnittet ved at have en andel på 1,8% i forhold til 2,7%. Dette opvejes dog af, at kommunens andel af 20.2 elever er den højeste 2,6% i forhold til gennemsnittet på 1,9%. Det indikerer, at elever, der i andre kommuner er indskrevet som 20.1 elever, i Københavns Kommune karakteriseres som 20.2 elever. Dette skyldes formentlig det forhold, at Københavns Kommune i dag dækker den fulde udgift ved 20.2 elever i modsætning til de øvrige kommuner, der selv betaler op til kr., hvorefter amtet dækker udgiften. Det betyder konkret, at i andre kommuner defineres 20.2 elever ganske enkelt ved, at ressourceforbruget til deres foranstaltning løber op i over kr. I modsætning hertil definerer Københavns Kommune 20.2 elever efter folkeskolelovens paragraf, der taler om elever med et vidtgående handicap. Dette betyder videre, at Københavns Kommune hurtigere end andre kommuner definerer en elev som 20.2 elev. I forhold til de øvrige kommuner er det især interessant at fremhæve Randers og Gladsaxe Kommuner, da de modsat Københavns Kommune KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

24 synes at have få 20.2 elever og mange 20.1 elever. Dette kan skyldes en aktiv målsætning om at reducere antallet af foranstaltninger, der ender i den dyre Hertil skal nævnes, at Odense og Fredericia Kommunes andele af både 20.1 og 20.2 elever ligger over gennemsnittet. Mens Århus og Esbjerg Kommuner ligger under på begge. I forhold til Fredericia Kommune er det interessant, at den høje andel 20.1 elever ikke slår mere igennem i kommunens nettodriftsudgifter til løn, hvor kommunen, jf. afsnit 3.4, har de laveste budgetterede udgifter. Det kan muligvis forklares med, at Fredericia Kommune har de højeste 20.1 klassekvotienter. I forhold til modtageklasseelever har især Esbjerg og Københavns Kommuner en højere andel end de øvrige kommuner. Forskellene er dog ikke store og ligger således i spændet mellem 0,4% og 0,8% med et gennemsnit på 0,6%. Dette er illustreret samlet i nedenstående figur. Første kolonne kaldes nogle gange udskilningsgraden og markerer hvor stor en andel af eleverne der skilles ud fra normalklasserne. Tabel 3.10 Andelen af 20.1, 20.2 og modtageklasseelever 2004/2005 Andel af og 20.2-elever Andel af elever i normal- og modtageklasser Århus 3,5 96,5 Odense 5,3 94,7 Aalborg 4,1 95,9 Esbjerg 3,3 96,7 Randers 5,4 94,6 København 4,4 95,6 Gladsaxe 4,5 95,5 Frederiksberg 4,8 95,2 Fredericia 5,7 94,3 Gn.snit 4,6 95, Undervisningspersonalet Denne del indeholder to forklarende faktorer i forhold til variationen i nettodriftsudgifterne; nemlig: Sygefravær (hele dage) pr. lærer Elev-lærerratio I forhold til sygefraværet ligger Københavns Kommune, som nævnt i afsnit 3.4, højest af alle de 9 kommuner, da hver lærer i gennemsnit har 4 flere sygedage pr. år end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Men også i Frederiksberg Kommune er sygefraværet højt (16,9 dage). Det KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

25 laveste antal er i Fredericia og Randers Kommune, hvor lærerne i gennemsnit har mellem 9,3 og 10,6 sygefraværsdage. Det er illustreret i nedenstående figur. Figur 3.8 Sygefravær (hele dage) pr. lærer. 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Odense Aalborg Esbjerg Randers Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gn.snit I forhold til elev-lærerration er variationen mindre, men det er interessant at bide mærke i de forskelle, som der er. Således er den i Gladsaxe Kommune den laveste blandt sammenligningskommunerne og jf. afsnit 3.4 har kommunen også de højeste lønudgifter til folkeskolen. Og omvendt i forhold til Fredericia Kommune, der har de laveste lønudgifter og den næsthøjeste elev-lærerratio. Det er en mindre tydelig sammenhæng i forhold til de øvrige kommuner, men det er især bemærkelsesværdigt, at Københavns Kommunes høje elev-lærerratio (12,8) ikke i højere grad afspejler sig i de budgetterede lønudgifter. Kommunernes elev-lærerratio er illustreret i nedenstående figur. Figur 3.9 Elev-lærerratio 2004/ Odense Aalborg Esbjerg Randers Gladsaxe KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) Frederiksberg Fredericia Gn.snit

26 I forhold til undervisningstimer pr. lærer er det blevet vurderet, at tallene er forbundet med for stor usikkerhed til at kunne indgå i analysen. Som beskrevet i afsnit 6 har København dog en normeringsmodel der baserer sig på en undervisningsnorm på 720 timer pr. lærer, hvilket er et højt niveau. Dette kunne være en del af forklaringen på den høje elev/lærerration og trækker samlet udgifterne ned Lønudgifter pr. lærer (FLD-tal) En af de forklaringer, der er på forskellige udgiftsniveauer på tværs af kommuner, er forskelle i gennemsnitslønnen. Der er generelt tre forhold, der grundlæggende kan forklare forskelle i løn: Stedtillæg Personlige tillæg Anciennitet/løn trin Et af de forhold, der er konstateret i analysen er, at der generelt er højere lønninger i kommunerne i hovedstadsområdet. En del af forskellene i gennemsnitslønningerne kan forklares ved, at disse kommuner ligger i stedtillægsgruppe 4, hvorimod de øvrige kommuner ligger i stedtillægsgruppe 0 og 1. Forskellen i gennemsnitslønningerne givet stedtillægget udgør maksimalt kr. - mellem gruppe 0-4 og løntrin 18. Stedtillægget reduceres i takt med stigende løntrin samt stedtillægsgruppe 1 og 2. For at vurdere hvor meget stedtillæggene kan forklare forskellene i gennemsnitslønningerne, er der foretaget en beregning af gennemsnitslønnen såfremt samtlige kommuner befandt sig i stedtillægsgruppe 4 samme gruppe som Københavns Kommune befinder sig i. Udgangspunktet for beregningen er en gennemsnitsanciennitet på løntrin 37/38 med de dertilhørende stedtillægssatser. De faktiske gennemsnitslønninger og de kalkulerede gennemsnitslønninger givet stedtillægsgruppe 4 fremgår af nedenstående tabeller 3.19 og Som det fremgår af tabellerne, er der forsat forskelle i gennemsnitslønninger efter korrektionen af stedtillæg. Forskellen mellem Københavns Kommune og Frederiksberg samt Gladsaxe Kommuner udgør henholdsvis kr. og 596 kr. (svarende til 4,7% og 1,9%), mens forskellen i forhold til de øvrige kommuner ligger mellem kr. og kr. (svarende til mellem 5,7 og 7,8%). I forhold til gennemsnitslønnen blandt sammenligningskommunerne udgør forskellen kr. før korrektion af stedtillæg, og kr. efter korrektionen af stedtillæg. Dette svarer til en forskel på 5,4% for korrektionen, og 4,8% efter korrektionen. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)

27 De resterende forskelle i gennemsnitslønningerne skal således forklares indenfor hhv. personlige tillæg og anciennitet/løntrin. Tabel 3.11: Gennemsnitslønninger på lærerområdet, november Gennemsnitslønninger. November 2004 Odense Aalborg Esbjerg Randers Århus København Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gennemsnit Børnehaveklasseledere Lærere og overlærere, inkl. afdelingsledere Skoleinspektører og viceskoleinspektører Timelønnede lærere, folkeskolen Samlet gennemsnit - folkeskolen Korrigeret gennemsnitsløn, stedtillæg Afvigelse i forhold til København 7,8% 5,7% 6,1% 7,1% 5,3% 0,0% 1,9% 4,7% 7,2% 5,0% Kilde: Fælles Kommunale løndata ( samt oplysninger fra Københavns Kommune Note: Der er ikke indberettet data for Københavns Kommune til FLD. Derfor er gennemsnitslønnen for Københavns Kommune kalkuleret på baggrund af oplysninger om lønninger og årsværk fra kommunen. Tabel 3.12: Forskel i gennemsnitsløn i forhold til København Kommune uden og med korrektion af stedtillæg. Gennemsnitslønninger. November 2004 Odense Aalborg Esbjerg Randers Århus København Gladsaxe Frederiksberg Fredericia Gennemsnit Forskel i gennemsnitsløn - uden korr. af stedtillæg Forskel i gennemsnitsløn - med korr. af stedtillæg En opgørelse af, hvor stor en andel af lønningerne, der skyldes personlige tillæg viser, at andelen udgør mellem 6,2 og 9% blandt sammenligningskommunerne. Det er desværre ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af lønningerne i Københavns Kommune, der tilskrives personlige tillæg. Dog kan det konstateres, at aldersgennemsnittet blandt lærerne i sammenligningskommunerne ligger på niveau med Københavns Kommune. Kun Frederiksberg Kommune har en lavere gennemsnitsalder. Dette tilsiger, at der ikke er afgørende forskelle i ancienniteten blandt lærerne, og dermed ikke væsentlige forskelle i grundlønnen givet indplaceringen på løntrin. En væsentlig forklaring på dette kan være udmøntning af lokal løn, decentral løn og ny løn, som i alle årerne er udmøntet i København hvilket ikke er tilfældet i alle landets kommuner. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK)