Af Christoffer Emil Bruun

Transkript

1 Broen over Lillebælt Af Christoffer Emil Bruun Fortid og Nutid, september 2004, s Broer har sat et umiskendeligt præg på Danmark de sidste 100 år, og det har ofte været en folkefest, når en ny bro blev indviet. Broerne har knyttet Danmark sammen rent trafikalt. I denne artikel fokuseres der imidlertid på broen som kulturelt fænomen. Ved at se på, hvilke sociale, psykologiske og mytologiske betydninger man tillagde den første lillebæltsbro, er det muligt at undersøge på hvilken måde broen som monument rækker ud over sin åbenlyse tekniske betydning. Christoffer Emil Bruun, f. 1972, er journalist og ansat ved DR, hvor han laver programmer til DR2 og PI. Sideløbende studerer han historie ved Københavns Universitet. D a R igsdagen d. 29 m a rts 1924 b e slu t tede, a t d er skulle bygges en bro over L illebæ lt, v a r d e t la n g t fra nogen ny idé, som den tog stillin g til. A llerede i 1855 blev d er foreslået en bro a f davæ rende k rig sm in iste r A.F. T scherning. Og siden, i , i 1899 og i 1905 v a r d er nye forslag til en fa st forbindelse over b æ l te t. D isse forslag blev alle fo rk a ste t politisk m ed en ræ k k e økonom iske og p ra k tisk e begrundelser. P risen, a n g ste n for ta b t arbejde i lokalom råderne, om kostn in g e r til forsvar a f broen i tilfæ lde a f k rig og endelig en g ru ndlæ ggen de tvivl om, hvorvid t d et v a r m ulig t a t k o n s tru ere en såd a n bro, v a r nogle a f de a rg u m enter, som vejede s tæ rk e re end viljen til a t opføre b ro en.1 M en i 1924 fa n d te s de rigtige kom p o n e n te r til en p o litisk v edtagelse a f lovforslaget. Lov om tilvejebringelse a f en dobbeltsporet je rn b a n eb ro over L illeb æ lt blev forelagt rig sd ag en d. 21. novem ber 1923, og så godt som alle p a rtie r v a r enige om, a t en bro v a r en god idé. N å r d er alligevel v a r m odstand m od pro jek tets gennem førelse v a r d et fordi, m a n fra den ene side m en te a t tid s p u n k te t ikke v a r inde endnu, og fra den a n d e n side ville betinge sig a t broen ikke k u n blev en jern b an eb ro, m en også k u n n e bru ges a f biler. V edtagelsen in d e b a r derfor b etin g elser for, a t k o n s tru k tio n en skulle k u n n e udbygges til også a t ru m m e en vejbro, hvis d et sen ere blev nødvendigt, og a t a rb ejd et a f økonom i ske h e n sy n ikke m å tte tage m in d re end 10 år.2 A rbejdet m ed forbindelsen over Lilleb æ lt v a r im id lertid allered e in d ledt nogle å r forinden. G enforeningen i 1920 havde givet DSB h å b om, a t d e t politiske k lim a n u havde æ n d re t sig til fordel for en bro over L illebæ lt, og b a n e rn e s ingen iø rer gik derfor i 1921 i gang m ed u d a r bejdelsen a f d e t forslag, som sen ere blev v edtaget. F orb ered elsen og den sen ere v edtagelse a f broen e r a lts å d ire k te forb u n d e t m ed genforeningen i 1920, hvilk e t vil blive u d dybet senere. D et v a r en ræ k k e forskellige forhold d er gjorde a t broen blev v ed ta g e t i m a rts B roen havde v æ re t fa st k ra v på S ociald em okratiets p a rtip ro g ra m siden 1913 og h e r v a r e t a f a rg u m e n te rn e, a t a n læ g g e t v il g iv e a rb e jd e til m a n g e le 3

2 Christoffer Emil Bruun Den gamle Lillebæltsbro hedder den i nutidens folkemunde. Men i 1935 var det både en ny bro og et nyt kapitel i historien om danskernes forhold til tid og rum. Foto: Middelfart Museum. d ig e h æ n d e r.3 M en også erh v erv sliv et p ressed e p å og allered e i 1919 havde t r a fik m in iste re n få e t o v e rra k t re s u lta te t a f en u n d e rsk riftsin d sa m lin g, som v a r blev et til p å in itia tiv a f M iddelfart H andelsforening. D er v a r 451 u n d e rsk rifte r fra forskellige foren inger og in s titu tio n e r la n d e t over m ed tilk n y tn in g til e r h v erv sliv et.4 B åde DSB og m oto rorg an i s a tio n e rn e øvede lobbyvirksom hed for a t få broen b e s lu tte t politisk. De eneste der ikke ville nyde godt a f broen v a r tilsy n e ladende de m and, d e r arbejdede p å fæ rg en S trib, som sejlede over L illeb æ lt før broen åbnede. D et e r dog den gen erelle indstillin g, a t " N y a n sæ tte ls e r i a lt v æ s e n tlig t v il opveje A fg a n g e n a f T jen e- s te m æ n d.5 A rbejderne p å den sk ib sfa rt d er m å tte lu k k e p å g ru n d a f den nye bro v a r en så lille gru ppe m ed så ubety delig m agt, a t deres eventuelle m o d stand m od broen h a r v æ re t til a t overse. M en som re p ræ s e n ta n t for den arbejdsløshed, der skyldtes m e k an iserin g en a f sam fu n d et h a r den m uligvis fu n d e t en hvis g en klang hos dele a f befolkningen. E k se m pelvis h e d d e r d et i T orvald S trøm s bog T e k n ik k e n s sejr og a r b e jd s lø s h e d s p r o b le m e t fra 1927, a t de a rb e jd sb e s p a r e n d e M a s k in e r m e re og m e re v il v in d e I n d p a s i s a a v e l L a n d b r u g s o m I n d u s tr i og til s id s t g ø re d e n m e n n e s k e lig e A r b e jd s k r a ft e n d n u m ere o v e rflø d ig.6 D enne pointe e r ikke m in d st cen tral, fordi arbejdsløsh ed en v a r høj i perioden som følge a f en stø rre global økonom isk afm atning. D et synes, a t den m odstand, d er m å tte have v æ re t m od broen, e r fu n d e re t i en m ere 4

3 Broen over Lillebælt generel æ n g stelse for en udvikling a f sam fu n d et, hvis sk ræ k scen ario e r m a sk in e rn e s to tale overtagelse a f d et m en n eskelige arbejde. D et er således k a ra k te ristisk, a t T orvald S trøm s k ris te n t funderede debatbog netop re la te re r det teknologiske fre m sk rid t til arbejdsløsheden, selvom h a n s egentlige æ rin d e er en a n g st for afm a tn in g a f d e t h a n k a ld e r selvopholdelsesdriften: F a re n b e sta a r i, a t S e lv o p h o ld e ls e s d r ifte n, d e r lige fr a V erd en s S k a b e ls e h a r h o ld t hele M e n n e s k e s læ g te n oppe, ik k e a le n e b liv e r k v a lt h o s de M en n esker, d e r b liv e r de u h e ld ig e og ret ofte k o m m e r i d e le d ig e s R æ kker, m e n tillig e h o s d e B ø rn, d e r o p v o k se r u n d e r d is se tris te F o r h o ld.7 M an m å im id le rtid k o n sta te re, a t fre m tid s a n g s t og u d v ik lin g ssk ræ k ikke stod i vejen for opførelsen a f broen. T v æ rtim o d fyld er k ritik og m o d sta n d a f b ro en p å fa ld e n d e lid t i m a te ria le t o m k rin g broen, og de ovenfor n æ v n te b e g ru n d e lse r for ik k e a t bygge broen e r æ n d rede: A n g sten for ta b t arbejde i lo k a lo m rå d e t v a r som b e sk re v e t lille, og for d e t sto re a rb e jd e rp a rti S ociald e m o k ra tie t v a r b e sk æ ftig e lse n n u et a rg u m e n t for a t bygge b ro en og ikke im od. P rise n for b y g g eriet v a r a n s lå e t til 20,75 m illio n er kroner, og d e t v a r den s tø rs te e n k e lte n tre p ris e u d fø rt i D a n m a rk. M an v a r blevet enige om a t lade a rb e jd e t udføre over så la n g t et tid sru m, a t d e t ik k e ville blive n ø d v en d ig t a t optage lå n i u d la n d e t for a t fin a n s ie re p ro je k te t.8 K rig v a r d e r in g en d e r k u n n e fo restille sig h e r m in d re end ti å r e fte r fø rste v e rd e n sk rig,9 og tillid en til, a t p ro je k te t k u n n e gennem føre s v a r fuldkom m en. E fte r slu tn in g e n a f 1. v e rd e n sk rig v a r d e r nem lig sk u d t en ræ k k e in g e n iø rfirm a e r op, hvis sp e ciale v a r b æ re n d e k o n s tru k tio n e r og som h avde fo re stå e t forskellige broopg aver i u d la n d e t. D et v a r firm aer, som K am psax, H ø jg aard og S chultz og M onb erg og T horsen. D eru d o v er rå d e d e Poly te k n isk L æ re a n s ta lt over to h ø jt r e sp e k te re d e professorer, d e r h avde gjort b ro k o n stru k tio n til d eres speciale. P ro fessor A.S. O stenfeld h avde sk affet em n e t in d p a s i u n d e rv isn in g en, sid en h a n fik b evilget e t d o cen tu r i vejbygning i 1890 erne, og i b eg y n d elsen a f 1900 ta l le t u d gav h a n en ræ k k e a f sin e fo relæ s n in g e r om b ro k o n stru k tio n. O stenfeld v a r selv en a k tiv b ro k o n stru k tø r m ed h alv d ag sjo b hos K ø ben havns h a v n e v æ sen, sam tid ig m ed a t h a n u n d e rv iste. H a n v a r h o v e d k raft b ag opførelsen a f e t la b o ra to riu m til k o n stru k tio n sfo r- søg og foretog re jse r for a t bese b ro er i u d la n d e t. A.S. O stenfeld v a r som æ ld re pro fessor m ed til a t v u rd e re p ro jek tfo r slag en e for L illeb æ ltsb ro en, m en den egen tlig e m otor b ag in g e n iø ra rb e jd e t blev O sten feld s elev A n k er E n g elu n d, d e r ledede p ro je k te rin g e n og u d fø relsen a f d e t sto re byggeprogram. E n g elu n d h avde alle re d e s tå e t for a rb e jd e t m ed d en m in d re G uldborg su n d b ro og kom til a t s tå for b åd e L illeb æ ltsb ro en og S to rstrø m sb ro en, d e r begge blev bygget i 1930 erne. L igesom O stenfeld v a r E n g elu n d sam tid ig m ed b ro a rb e jd e t læ re r p å P o ly tek n isk L æ re a n sta lt, hvis re k to r h a n blev i T e k n ik og n a tu r D et m este m a teriale, d er e r overleveret om L illebæ ltsbroen, e r p å en eller an d en m åde m a te riale, d er hy ld er idéen om en bro. D et n æ ste n ab so lu tte fra v æ r a f k ritik og indsig elser e r e t in te re ssa n t fingerpeg om, h v o rd an broen ses n æ ste n som en n a tu rlig del a f udviklingen. For a t uddybe d e tte sy n sp u n k t, vil jeg se n æ rm e re p å forholdet m ellem te k n ik og n a tu r, dels i frem stillin g ern e om opførelsen a f L illebæ ltsbroen, dels i nogle a f de m ange populæ rvidenskab elige udgivel 5

4 Christoffer Emil Bruun ser fra perioden, d e r h a n d le r om te k n ik k ens landvindinger. I n te t S te d s fin d e r m a n vel e t s m u k kere og m e re u d p r æ g e t d a n s k L a n d s k a b e n d v e d d e s k o v k læ d te B r e d d e r a f d e t s tæ r k t b u g te d e, s m a lle L ille b æ lt. 10 S å d a n in d le d e r D SB s b an ech ef H olger F lensborg, som e r en m a rk a n t person i bro bygningsprojektet, sin bog L ille b æ ltsb ro e n. A fsn itte t h a n d le r om broste d ets h isto rie, hv or d er F ra æ ld g a m m e l T id har... fu n d e t F æ r g e fa r t S t e d.11 F len sb org n æ v n e r d a n m a rk sh isto risk e episoder, først fra V aldem arenes tid og sid en fra 1523, hv or C h ristia n den 2. sk al have k ry d se t b æ lte t frem og tilb a ge i en tilsta n d a f råd v ild h ed, for så a t fortæ lle om den nyere, m ere reg u læ re fæ rg e fa rt over b æ ltet. E ndelig s lu tte r den h isto risk e del a f b e re tn in g e n m ed a t d an sk e b a n ein g en iø rer fa n d t ud af, a t h e r b u rd e og s k u ld e d e r bygges en J e r n b a n e b ro.12 D enne frem stillin g a f b ro sted ets h i sto rie arb e jd e r m ed 3 hovedaktører: n a tu re n, h isto rie n og teknologien. De h i sto risk e episoder e r så a t sige form idler m ellem de skovklæ d te b re d d e r og je r n banebroen. D et e r hos F len sb org h isto rien, d er b in d e r de to tin g sam m en. N å r broen e r noget d e r b u rd e og s k u ld e bygges, a n ty d e r d e t en vis nødvendighed elle r en n a tu rlig konsek vens a f h isto rie n s gang. D et e r ikke blot fordi, d e t e r m ulig t a t bygge broen, eller fordi d e t vil kom m e m e n n esk e r til gavn. S et i e t h isto risk p e rsp e k tiv e r d e t sle t og re t en nødvendighed a t bygge broen, a t k u ltiv e re la n d sk ab et. Og d e t er vel a t m æ rk e d e t sm u k k e ste ste d i la n d e t, som gøres fo rtjen t til a t få d en n e teknologiske h æ d ersm ed alje h æ n g t om h alsen. D en sm u k k e ste n a tur, d er m å b esv ares a f den y p perligste tek n ik. De to tin g e r ikke m odsæ tninger, m en derim od sid er a f sam m e sag. D et er p å d en m åde, d e t sk al fo rstås a t broen er en n a tu rlig forlæ ngelse a f udviklingen: A t te k n ik og n a tu r e r fa st forbundet, og a t m an opfører en fa st forbindelse, en bro i sam sp il m ed denne idé. M en n å r m an sæ tte r n a tu r og te k n ik ved sid en a f h in a n d e n, ophøjer m a n også te k n ik k e n og den m enneskelige sk a b e rk ra ft. G odt nok k a n m en n esk e t ikke s æ tte e t blad p å en næ lde, m en til gengæ ld k a n det lave en bro og p å den m åde forene to ellers uforenelige størrelser. O gså i en a f a n d e n udgivelse, B r a n d m o ses K v a r ta ls m a g a s in n u m m e r 2 om L illebæ ltsbroen, e r n a tu re n p ræ s e n te re t som en slags ak k o m p agnem ent til opføre lse n a f broen. B ladets sid ste side e r to digte a f B randm ose selv, der, udover a t væ re en h y ld est til B ran dm o ses h jem sta v n og fæ dreland, e r en h y ld est dels til n a tu re n og dels til broen, d er n æ ste n frem stilles som en forarb ejd ning a f n a tu re n. D et h e d d e r således at: h v o r S tr ø m m e n skiller, je g støber, sm e d e r a f S te n og S ta a lv æ r k e n K æ m p e b r o.13 H vor n a tu re n b re m se r den m e n n e skelige udfoldelsesevne, begynder m e n n e sk e t m ed a t kultiv ere, a lts å a t støbe og sm ede. I besk riv elsen a f m a te ria le r er d et ikke beton, d er næ vnes, selvom d et ellers v a r k en d t, a t h o v ed m aterialern e til broen v a r beton fra A alborg P o rtla n d udover stå l fra B&W. D et e r i d ig tet det ren e n a tu rm a te ria le sten, der, p å linie m ed d et forarbejdede m a te ria le stål, om d an n es til bro. D en te k n isk e opførelse p ræ sen te re s så a t sige som en om fordeling a f n a tu re n s ressourcer. Ligesom F lensborgs indled n in g er B ran dm o ses poetiske a fru n d in g a f sin udgivelse om L illeb æ ltsb roen u d try k for e t syn p å forholdet m ellem den m e n n e sk esk ab te bro og dens n a tu rlig e om givelser som k o m p atib elt fo rstå e t p å den m åde, a t de to tin g e r sam m enlignelige. De to stø rre lse r n a tu r og teknologi er ikke m odstillet, m en sid estillet, og te k 6

5 Broen over Lillebælt Sænkekasserne, som er broens fundament, blev bygget på land. Fordi man placerede broen over Lillebælts smalleste sted, var bæltet tilsvarende dybt netop her. Det gjorde funderingen til en ingeniørmæssig præstation, der samlede hele folket. Foto: Middelfart Museum. nologien ses som en forlæ ngelse a f n a tu re n. E t såd a n forhold m ellem de to er im id lertid k u n m ulig fordi n a tu re n n e t op opfattes som en ressource. Teknologiens m u lig h ed er æ n d re r således ikke k u n m e n n esk e ts m uligheder, m en også dets syn p å n a tu re n. N a tu re n e r ikke b are n a tu r, m en m ateriale. N æ st efter selve åbnin g en a f L illebæ ltsbro en, v a r d e t som sk ab te den stø rste folkelige begejstring, fu n d e rin gen a f strøm pillerne. D en sid ste a f de fire stabelafløbninger a f sæ n k e k a sse r til strø m p illern e blev således o v ervæ ret a f om k ring m ennesker, d e rib la n d t kongen og tra n s m itte re t d irek te i ra d io e n.14 In te re sse n skyldtes, a t fu n d erin g en v a r u h y re kom pliceret: 1 te k n is k H e n s e e n d e m a a d e t sig e s a t væ re F u n d e r in g e n a f S tr ø m p ille r n e, s o m er d e n v a n s k e lig ste og m e s t in te re s sa n te D el a f h ele B r o b y g n in g s a r b e jd e t.15 M en m åsk e isæ r, a t det v a r lykkedes ingen iø ren Axel M onberg, a t bru ge en ny og sm a rt te k n ik til d e tte arbejde. G evinsten ved denne te k n ik var, a t d er k u n n e arbejdes inde i strø m p illerne i atm o sfæ ren s lu fttry k, i m o d sæ tn in g til før, hvor m a n m å tte bru ge try k lu ftskam m er, d e r v a r fo rbundet m ed sto r risiko. T eknik ken g å r i k o rte træ k u d p å a t bygge p illern e p å lan d, sejle dem ud til d e t sted, hvor de sk al sæ n k es og så vende dem ved hjæ lp a f v an d b a llast. S å sk e r d er det, a t D e t V a n d, d e r h a r v æ ret i P ille n, h v is u n d e rste D el o g sa a er u d fo r m e t s o m e t A r b e jd sk a m m e r, p u m p e s u d, og H a v b u n d e n tø rlæ gges. D e t v il væ re m u lig t a t o p n a a fu ld s tæ n d ig T æ t h ed, s a a le d e s a t m a n k a n a rb e jd e i A tm o sfæ ren s L u f t } 6 O gså p å d et re n t k o n stru k tio n sm æ s- sige p la n æ n d res forholdet m ellem te k n ik og n a tu r a ltså. A t flytte d et atm osfæ risk e lu fttry k n ed p å b u n d en a f h a v e t og 7

6 Christoffer Emil Bruun p å den m åde bru ge n a tu re n som re s source og som del a f tek n ik k e n, e r e t h e lt k o n k re t u d try k for d ette. De tek n isk e d e ta lje r i denne operation e r for kom plicerede a t fo rstå for an d re end fagfolk. N å r den folkelige b eg ejstrin g alligevel v a r så m assiv, m å d e t v æ re u d try k for a t selve idéen om a t overvinde de n a tu rlig e h in d rin g e r appellerede b red t. B åde p å et specialiseret, in g en iø rm æ ssig t p la n og i folkeligt regi v a r fu n d erin g en a f strø m p illern e således et eksem pel på, a t det k o m patible forhold m ellem n a tu r og te k n ik v a r en sen satio n, og noget m an fejrede som en sejr. T id og ru m I S o c ia ld e m o k r a te n s sæ rn u m m e r om L illeb æ ltsb roen fra åbnin g sd agen d. 15. m aj 1935 h e d d e r d et i e t in terv iew m ed G e n e ra ld ire k tø re n for DSB P. K n u tzen om de nye, h u rtig e togforbindelser, d er skyld tes dels broen, dels de nye lyntoge: R y k k e r L y n to g e n e P r o v in se n til K ø b e n h a v n e lle r K ø b e n h a v n til P r o v in s e n? E r d e tte ik k e d e t sto re S p ø r g s m å l? - B a - a d e fo r P r o v in se n og fo r H o v e d s ta d e n v il L y n to g e n e b e ty d e e t m æ g tig t fr e m s k r id t. I k k e m in d s t p a a S a m a r b e jd e ts O m ra - ade. L a d os f. E k s. T æ n k e os e t F ir m a, d e r k u n d e ø n sk e a t læ g ge e n F ilia l i A a r h u s m e n s o m h id til h a r o p g iv e t d ette, fo r d i F o r b in d e ls e n m e lle m H o v e d s æ d e t i K ø b e n h a v n og P r o v in se n ik k e h a r k u n n e t g ø re s in tim n o k. E fte r 15. M a j e k sis te r e r B e g re b e t A fs ta n d, f E k s. M e lle m K ø b e n h a v n og A a r h u s i R e a lite te n ik k e.17 U d sag n e t om a t beg reb et a fsta n d ikke e k s iste re r m ere tilkendegiver, a t den m oderne tra n s p o rt æ n d re r o p fattelsen a f tid og ru m, som e r de faktorer, d er ligger til g ru n d for definitionen a f afstan d. U d sag n e t ad sk iller beg reb et a fsta n d i ru m lig og tid slig afstan d. H vor m an i førm oderne tid e r h a r h a ft en k la r fornem m else, a f hvor lan g tid, d e t tog a t tilbagelæ gge en b e stem t stræ k n in g, e r det m oderne afstan d sb egreb d elt op således, a t tid e n ikke læ n g ere e r afhæ ngig a f den rum lig e afstan d. D ette skyldes den øgede h astig h ed, som igen skyldes te k n ik ken. D er e r ikke blevet fæ rre kilo m eter m ellem Å rh u s og K øbenhavn, m en n å r K nutzon alligevel h æ v d er a t a fsta n d ikke ek sisterer, er d et fordi h a n i u d sa g n e t d efinerer a fsta n d udelu kkende, som tid slig afstan d. I T e k n ik k e n s V id u n d e r e h e d d e r d et a t D e t er T id s a fs ta n d e n, T i d e n m e lle m A fg a n g og A n k o m s t, s o m er d e n a fg ø re n d e fo r a lt m e n n e s k e lig S a m k v e m p a a jo r d e n, fo r A r b e jd e og P r o d u k tio n.18 For sociologen Z ygm unt B au m an e r tid en s frigørelse fra ru m m e t e t a f m o d ern iteten s vigtige k endeteg n. H a n m ener, a t te k n ik k e n og den nye h a s tig h ed gjorde tid e n m anip u lerb ar, og derfor også k u n n e gøre tid e n k o rtere, m in d r e k o s tb a r og la n g t m e re p r o d u k tiv.19 Og de to u d sa g n ovenfor b e k ræ fte r da også, a t sig tet m ed a t m indsk e den tidslig e afs ta n d e r firm aers sam arb ejd e og arbejde og pro duktio n. D en gevin st m a n o p n år m ed ophæ velsen a f tid slig a fsta n d er a lts å en økonom isk gevinst. D en rum lige afstan d derim od er fra væ rende i de to c ita te r om afstan d. Og p å sam m e m åde er den fravæ rende for den person, der vil tilbagelæ gge en b estem t afstan d. Som m åleen hed er den ligegyldig, idet tid en s frigørelse fra ru m m et e fterlad er d ette som e t redskab til bru g for tid en s erobring a f begrebet afstand. D et e r således tid stab eller og ikke afstan d sta b elle r vi kigger på, n å r vi rejser. Som kørsel gennem e t lan d sk ab er ru m m et blevet noget, m an k a n beskue i ste d et for noget m an e r i. D en rejsende e r i et an d e t rum, end d et ru m h a n eller h u n passerer. T ransp o rtm id let og den om verden, det gennem skrider, e r to adskilte e n

7 Broen over Lillebælt heder. Selvom tra n sp o rte n er bevæ gelse, m æ rk e r den tra n sp o rte re d e person ikke sæ rlig t denne bevæ gelse. K un synet ty deliggør den rum lige afstandsoverskridelse, og den nye h astig h ed lad er således la n d sk ab et glide forbi i en film agtig bevæ gelse. D et bliver noget m an k a n se på, n å r m an kigger op fra avisen eller bogen. L illebæ lt bliver et objekt a t kigge på, for den rejsende i sted et for et elem ent, der skal overskrides20. E k sem p lern e v iser h v o rd an tekno logien h a r u d v ik let tid og ru m fra a t væ re noget s ta tis k til noget foran derligt. T eknologien bevirker, a t tid og ru m opfattes som en ressource, et m a te riale, d er k a n bearbejdes: D e t e r derfor, a t Vi m e d f u ld R e t ta le r o m A fs ta n d e n s F o r k o r tn in g og J o r d e n s I n d s k r u m p n in g, ik k e bare so m e t a a n d fu ld t S y n s p u n k t, m e n so m en h a a n d g r ib e lig R e a lite t.21 Tid og ru m e r ikke givne stø rrelser, m en relativ e forhold. N oget d er defineres i forhold til noget an d et. I forbindelse m ed L illeb æ ltsb roen bygges d e r en ny sta tio n i F redericia. Om sta tio n en s sik rin g sa n læ g h edder d et b la n d t andet: H e le S ta tio n e n er s ik ret v e d e le k tr isk e A n læ g, s ty r e t fr a 5 P o ster. A f d isse er P o st II, d e r e r b e lig g e n d e N o r d fo r P erronerne, K o m m a n d o p o s t, og s a m tlig e H o v e d to g veje p a a sa a v e l Perso n - s o m R a n g e r b a n e g a a r d e n e r u n d e r la g t F r ig iv n in g fr a d e n n e... In d k ø r s e l og U d k ø rse l rep eteres v e d L y s s ig n a le r i P e r r o n h a lle n } 2 D en nye teknologi m edfører en ræ k k e sik rin g sfo ran staltn in g er, d er for en sto r dels vedkom m ende in d e b æ re r en c e n tra lisere t kontrolfu nktion. Som her, hvor m a n in d re tte r en kom m andopost, d e r e r e t tå r n m ed v in d u e r til alle sider, så m a n k a n overvåge b a n e a n læ g g e t23. K om m andopostens b e slu tn in g e r p ræ sen te re s n u i m e k a n i sere t form for de v entende passag erer, som "L y s s ig n a le r i P e r r o n h a lle n. D er er åbenlyse a rg u m e n te r for nødvendigheden a f en såd a n kontrol, m en d et e r ikke desto m in d re et k o n k re t eksem pel p å en kontro l m ed tid og ru m, som teknologien befordrer. N å r kontrolpostens funktio n p ræ sen teres, som den gør her, e r d e t så ledes e t billede p å den tæ n k em åd e, der k a ra k te ris e re r udviklingen. Idéen om a t en m a n d c e n tra lt k a n overvåge e t sto rt om råde og en sto r m æ ngde m ennesk ers m obilitet frem hæ ves, for eksem pel p å et billede, d e r fo restiller en m a n d foran en sto r o v ersigtstav le over b an ean læ g g et m ed m a rk e rin g e r a f de forskellige togs bevæ gelser p å anlæ gget. D et relativ e tid- og rum begreb overtages u m id d elb a rt a f c e n tra lt sty rede kontrol- og overvågningsm ekanism er. O psum m erende k a n m a n sige, a t både forholdet m ellem te k n ik og n a tu r og forhold et m ellem te k n ik og tid og ru m er u d try k for en fokuserin g p å b eregneligh ed og m ålb arh ed. A lt sæ tte s ind i en te k n isk ko n k u rrencesam m en h æ n g, hvor re s u lta te r k a n m åles og udregnes. M enn e sk e ts om verden e r så a t sige blevet gjort kom patibel m ed m en n esk e t selv. Im plicit i beregnelig heden a f m e n n e sk ets om verden ligger således også en beregnelig hed a f m en n esk e t selv. B åde n a tu re n s og m en n esk ets u b ereg neligh ed gøres beregnelig og m ekaniseres. T id og ru m gøres re lativ e for så a t blive repro duceret. O gså h e r ligger im plicit en rep ro d u k tio n a f m e n n esk et selv eller i h v e rt fald a f dets sanser. Teknologien g e n e re re r en m ek an iserin g, d er ræ k k e r u d over selve teknologien. D et e r således ikke så m æ rk elig t a t T orvald S trøm i sin n e rv ø site t for a t selvopholdelsesdriften bliver kvalt, i T e k n ik k e n s S e jr og A r b e jd s lø s h e d s p r o b le m e t k o n s ta te re r a t U d v ik lin g e n ik k e a le n e h a r g iv e t m æ g tig t A r b e jd e til b a a d e A a n d e n s og H a a n d e n s A rb e jd e re, m e n U d v ik lin g e n h a r tillig e v e n d t op og n e d p a a a lt, o m s ty r te t g a m le og fr e m b r a g t n y e F o r h o ld. 24 9

8 Christoffer Emil Bruun Broen der samler landet. Manden der samler folket. Kongen og broen er begge alfaderlige væsener, som bør nærmes med respekt. Foto: Middelfart Museum. N a tio n e n s se jr L illeb æ ltsb roens åb n in g d. 14. m aj 1935 v a r en festd ag for hele la n d e t, og fik hovedom tale i alle la n d e ts aviser. L an d ets ledere v a r til sted e ved åbnin gen, og m e st p ro m in e n t v a r n a tu rlig v is kongen C h ristia n X. K ongen h a r selvfølgelig nogle åbenlyse m otiver til a t frem hæ ve fæ d re la n d e t. Ikke desto m in d re e r h a n s in d v ielsestale k a ra k te ris tis k, id e t stø r sted elen, a t d et m este a f m a te ria le t om L illeb æ ltsb roen, e r p ræ g e t a f dels en h y ld e st til tek n ik k e n, dels h y ld e st til n a tionen. H e r e r h v ad kongen sagde: D e t e r e n h is to r is k b e g iv e n h e d vi id a g e r v id n e r til, d a fo r b in d e ls e n l a n d fa s t k n y tte s m e lle m F y n og J y lla n d. M å b roen ik k e b lo t s tå so m e t m o n u m e n ta lt m in d e fo r v o rt s læ g tle d s te k n is k e d y g tig h ed, m e n også tjen e til v e k s e lv ir k n in g m e lle m b e fo lk n in g e n p å F y n og J y lla n d, til æ re og g a v n fo r v o rt fæ d r e la n d. Id e t je g e rk læ re r L ille b æ ltsb ro e n fo r å b n e t fo r tr a fik k e n, u d b r in g e r je g e t tre fo ld ig t D a n m a r k leve! D e t leve!.25 D enne åbnin g stale, som m an m å form ode h a r v æ re t h ø rt a f en sto r del a f la n d e t, s æ tte r broen ind i en d a n m ark s- h isto risk k o n tek st. D et e r ikke alen e en h isto risk begivenhed for sam tid en, m en også for eftertid en, id e t broen er et m o n u m e n ta lt m in d e. F ortid en og fre m tiden e r h e r defineret ud fra sam tid en, fors tå e t p å den m åde, a t fortid en e r noget, d er h a r le d t til denne begivenhed, m ens 10

9 Broen over Lillebælt frem tid en e r noget, d er vil m indes denne begivenhed. S am tid en er m ed an d re ord e t h ø jd epunkt i h isto rien, k a ra k te ris e re t ved te k n isk dygtighed. U d b y tte t a f d en ne dygtighed e r dels v ek selv irk n in g m ellem F yn og Jy llan d, dels e t m inde til æ re for fæ d relan d et. S a m m enkæ d n in g en a f te k n ik k e n s m u lig h ed er m ed sto lth ed over fæ d re la n d e t e r u n d e ro rd n e t den forestilling, a t sam tid en h a r opnået e t civilisatorisk højd epunkt. D et e r k a ra k te ris tis k for ta le n, a t broen ikke b a re e r e t sty k k e te k n ik til gavn, m en også ru m m e r en ikke-fysisk væ rdi, en form for sym bolvæ rdi, som e r k n y t te t til natio n en. E n æ resfølelse overfor d et som sk al h u sk es a f eftertid en, a lts å vort slæ gtleds te k n isk e dygtighed. U d try k k e t i sig selv giver e t fingerpeg om, a t æ re n h a r noget a t gøre m ed tre ting: la n d e ts h istorie, som e r slæ gten, te k n o logiens udvikling og endelig evnen til a t u d n y tte denne udvikling. Teknologien h a r så a t sige foren et h isto rie n m ed de sam tid ig e evner. D en h a r v irk e t som forb indelsesled, som en a r t m e n ta l bro, og opførelsen a f den k o n k rete, fysiske bro sk e r i sam sp il m ed denne ta n k e. Ligesom vi så d et m ed te k n ik k e n s forhold til n a tu re n, e r d er i te k n ik k e n s forhold til h isto rie n ta le om e t m etafy sisk forbindelsesled, d er m ed broen form uleres og visu aliseres. D erfor opfattes broen også som en h isto risk nødvendighed, ligesom den gjorde d et i in d lednin g en til B an e chef F lensborgs bog om L illebæ ltsbroen, som e r o m ta lt tidligere. H e r v a r broen slet og re t en h isto risk nødvendighed for a t k u ltiv e re la n d sk a b e t. Hos kongen er broen en nødvendig del a f udviklingen i k u ltiv e rin g e n a f h isto rie n selv. E n k u l tiv e rin g d e r b ero r p å te k n isk dygtighed, m en som skabes i sam sp il m ed broens egen sym bolvæ rdi som forbindelsesled m ellem to ellers uforenelige dele. H æ d ersg æ ste rn e ved indvielsen a f broen d. 14. m aj 1935 v a r k rig sv e te ra n e r fra d et d an sk e n e d e rla g til T yskland i 1864, hv or D a n m a rk m å tte a fstå Sønd erjylland. V eteranern e fik alle e t kongeligt h å n d try k. A t indvielsen a f broen skulle v æ re en begivenhed, d er p å den m åde skulle give v e te ra n e rn e oprejsning, m å fo rstås som om, a t broen p å et eller a n d e t p la n havde g e n o p rettet, hv ad d er v a r ta b t i Som n a tio n a l begiv en h ed træ k k e r broen således spor tilbage til spørg sm ålet om S ønderjylland, d er ikke alen e delte D a n m a rk h e lt konk re t, m en også politisk. D er v a r sk et noget m ed den dan sk e id e n tite t i forbindelse m ed genforeningen i 1920, d er gjorde a t m a n k u n n e b e slu tte og opføre L illebæ ltsbroen. D et h e d d e r således hos B an ech ef Flensborg, a t E fte r genforeningen... hvorved B roens B etydning for F orbindelsen m ellem L andsdelene v a r bleven yderligere forøget, sy n tes der.. H aab om en g u n stig ere M odtagelse i R igsdagen a f e t ev en tu e lt broforslag.26 G enforeningen gav en følelse af, a t D a n m a rk blev sam le t efter i la n g tid a t have v æ re t e t a m p u te re t land. O pførelsen a f broen e r en d irek te forlæ n gelse a f genforeningen, og d et giver b roen ny betydning. E n betydning, d er h a r det k o n k re te gru ndlag, a t la n d e t n u h a r flere indbyggere, d er k a n tæ n k e s a t ville k ry d se b æ ltet. M en også den sym bolske bety d n in g d er ligger i sam lin gen a f e t a m p u te re t lan d, u n d e rstre g e s ved a t k n y tte landsd elene tæ tte re sam m en re n t tra fik a lt. B roen som en sam lin g a f to p a rte r ligger således i forlæ ngelse a f genforeningen m ellem S ønderjylland og re s te n a f D a n m a rk i 1920, fo rstå e t p å den m åde, a t broen bliver sym bol p å g en o p rettelsen a f den ta b te æ re fra D ette e r m ed til a t forklare, hvorfor m a te ria le t om broen gen tag n e gange ta le r om en æ re, d er e r k n y tte t til n a tio nale og h isto risk e forhold. G enforeningen og P å sk ek rise n i 1920 havde tydeliggjort en ræ k k e politiske 11

10 Christoffer Emil Bruun m odsæ tningsfo rhold m ellem k o n servativ e og n a tio n a le k red se p å den ene side og so ciald em okratisk e og ra d ik a le p å den anden. F ø rstn æ v n te ta lte b la n d t a n d e t D annevirk e- og F lensborgbevæ - gelserne, De k o nservativ e, V enstre og ØK s m agtfu ld e d ire k tø r H.N. A ndersen, d e r også v a r kongens fortrolige rådgiver. De lagde v æ g t p å h isto rie n og nationen, m ens de radik ale/so ciald em o k ratisk e tog u d g a n g sp u n k t i folkets h o ld ning til e t em ne p å sam tid en s præ m isser. S et i ly set a f forbindelsen m ellem g enforeningen i 1920 og L illeb æ ltsb roen, synes det, a t specielt den n a tio n ale re tn in g kom m er til u d try k i m a te ria le t om broen. De a n a ly sered e ek sem p ler p å forholdet m ellem te k n ik og n a tio n a lite t: kongens tale, udgivelsern e om broen, tidens p o pulæ rvidenskab elige udgivelser o p fa tte r alle te k n ik k e n som noget, der re la te re r til h isto rie n og n atio n en. D et før o m talte æ resbeg reb synes således a t have visse p a ra lle lle r m ed h o ld ningen hos de k o nservativ e, n a tio n a le kredse, d er v a r den ene del a f p åsk ek risen. O gså p erso n m æ ssig t e r d er sam m enfald. M est iøjnefaldende e r n a tu rlig v is a t kongen g å r igen som hovedperson i begge h e n seender. M en også p å den realp o litisk e scene g å r H.N. A ndersen s linie igen, idet A ndersen s personlige ven T hom as M adsen-m ygdal v a r s ta ts m in is te r i en p e riode, hvor cen tra le dele a f broens b e slu t ningsproces fa n d t sted, nem lig m ellem 1926 og H vor L illeb æ ltsb roen i k o nservativ e og n a tio n a lt o rien tered e k red se bruges til a t hylde n a tio n en, fo k u serer en m ere pro gressiv fløj, tilsy n elad en d e k n y tte t til S ociald em okratiet, i højere g ra d p å broen, som e t gode til la n d e ts borgere. S ociald em okraten F riis-s k o tte, d er v a r tra fik m in iste r ved broens åbning, prok la m e re r således som a fslu tn in g p å en a rtik e l i S ociald em okraten, a t E n aarlig T u r L a n d e t r u n d t s k u ld e s n a r t væ re e n h v e r d a n s k B o rg e rs M e n n e s k e r e t.27 I ste d e t for h isto rie og n atio n, læ gges der h e r v æ g t p å sam tid og individ. H er bliv er te k n ik k e n ikke et m iddel til æ re for n atio n en, m en til m ennesk erettig h ed er. Og i ste d e t for a t v æ re a n le d n in g til a t hylde n a tio n e n e r broen h e r an led n in g til a t rejse i den, a t undersøge den. E n a n d e n socialdem okrat J u liu s B om holt sk riv e r å re t efter broens indvielse, a t den v a r e n b e g iv e n h ed, d e r er e t v id n e s b y r d o m d e p r o d u k tiv e k r æ fte r i fo lk e t og d e rfo r b liv e r e t m id d e l til n a tio n a l s e lv b e k r æ fte ls e.28 E t politisk te n d e n tiø st sta te m e n t, d er forsøger skaffe sine v æ l gere æ re n for broen, og d er som kilde h a r den ulem pe, a t d et e r re tro sp e k tiv t. Ikke desto m in d re e r d e t in te re ssa n t, a t B om holt forbinder de pro duktiv e k ræ f te r m ed n a tio n a l selvbekræ ftelse. H vor kongen i sin in d v ielsestale ta lte om v o rt s læ g tle d s te k n is k e d y g tig h e d, t a ler B om holt om *'p ro d u k tiv e k r æ fte r. O g hvor kongen ta le r om æ re og g a v n fo r v o rt fæ d r e la n d, ta le r B om holt om rratio n a l s e lv b e k r æ fte lse. H e r u d k æ m p es en re to risk kam p. E n strid om sproget, hvor en progressiv fløj k æ m p e r en h o riso n tal k am p for sam tid og k lasse, m ens en ko n serv ativ fløj k æ m p er v e rtik a lt for histo rie og n atio n. D en ene ser en re t til a t udforske la n d e t, den a n d e n en p ligt til a t æ re det. M en begge e r enige om, a t d er e r noget a t bekræ fte, noget d er er v æ rd a t udforske eller æ re. Begge ser broen som e k sp o n ent for n a tionens sam m enhold. D erfor e r d e t netop d e tte D SB s g en e ra ld ire k tø r K nutzen, d er som em bedsm and sk al b alan cere m ellem de to fløje, m å læ gge v æ g t p å i sin ta le til broens indvielse: J e g k a n id a g fo r sik r e D e m o m a t, a lle fr a C h e fe n til d e n y n g s te M e d a r b e jd e r er b esjæ lede a f Ø n s k e t o m a t tjen e d e n d a n sk e B e fo lk n in g så g o d t s o m m u lig t... D e n E n ig h e d s fø le ls e s o m h a r s k a b t d e tte n ye 12

11 Broen over Lillebælt og stæ rke B å n d m e lle m L a n d s d e le n e og så s a n d t s o m E n ig h e d g ø r stæ rk, m å je g h e ri se e t V arsel fo r S a m lin g i F rem tid e n. S a m lin g m e lle m K ø b e n h a v n e r, S jæ llæ n der, F y n b o og J y d e. M e lle m B o rg e rn e og S a m fu n d e ts T jen ere og d e stø rste i n d u strie lle F o re ta g e n d e r.29 T alen tilgodeser både progressive og konservative kræ fter. D en institu tio n, der h e lt k o n k ret h a r stå e t for a t bygge broen prøver n u a t bygge bro m ellem de to fløje. T alens kodeord e r således enighed og sam ling. Broen e r h e r en forening a f både social og n atio n al k arak ter. D en er enighed og sam m enhold, h v ilk et lige nø jag tig e r det, som de to fløje e r fæ l les om i forståelsen a f broen, selvom det sk er p å to forskellige baggrunde. D elingen m ellem progressive og konservative k ræ fte r e r ikke k u n u d try k for politisk forskellighed, m en også for a t den ra tio n a lite t og frem tidsoptim ism e, som isæ r havde dom ineret det 19. årh u n d red e, siden 1. verd en sk rig havde v æ re t u n d e r beskydning. D en retoriske kam p om broen e r således også et u d try k for en brydning i verd en sanskuelse, hvor frem tidsoptim ism en henholdsvis udfordres og forsvares a f de to fløje. B ro en som m y te A nalysen a f m a te ria le t om L illebæ ltsbroen h a r vist, hvordan broens egen sym bolvæ rdi h a r betydning for de m åder, der tales om den på, en betydning som h a r forgreninger u d i både sam fund og tid. For a t n æ rm e m ig en præ cision a f broens væ sen vil je g kigge n æ rm ere p å den m ytiske betydning broen indeholder. D et gæ l d er såvel fæ nom enet bro som artik lens k o nkrete eksem pel, L illebæ ltsbroen. H elt tilbage i oldtiden blev broen b ru g t i både k o n k re t og overført b ety d ning. B etegnelsen for en ro m ersk p ræ s t i h e d e n sk ab e n s tid v a r pontifex, hvilk e t b e ty d er brobygger. T itlen blev siden o v ertag et a f den k ris tn e kirk e, og den dag i dag er pavens officielle tite l P o n tifex m axim us, den øverste brobygger, re fereren d e til dennes forbindelse til Gud. O gså i n o rd isk m ytologi e r broen noget, d er forbinder de levendes og de dødes riger. Ligesom i børnelegen bro bro b r ille, e r broen i den nordiske m ytologi et sted, hvor m a n risik e re r a t blive stoppet, såfrem t m an ikke h a r gjort sig fo rtjent til a t passere. H er betegnes den som en G æ ld eb ro, hvor m en n esk e t sk al s tå til re g n sk ab for sine gerninger.30 I tid e n om k ring opførelsen a f L illeb æ ltsb ro en fo rb an d t m ange nok fæ nom en et bro i d ets sym bolske b etydning m ed den fre m træ d e n d e eksp ressio n i stisk e m alerg ru p p e B riicke, d er dom i n ered e den k o n tin e n ta le k u n stsc e n e i s ta rte n a f å rh u n d re d e t. G ruppens n av n stam m ed e netop fra den forfatter, der om nogen blev indbeg reb et a f G u d s d ø d, nem lig N ietzsche, d er i en sæ tn in g fra bogen A ls o sp ra c h Z a r a tu s tr a b ru g e r broen som e t billede p å m e n n esk e ts forbindelse til en idealverden. I m a le rg ru p pens forto lkning fo rstås k u n s te n såle des som en m ulig forbindelse m ed d e t e g e n tlig e, 31 en vej til en slags univ ersel san d h ed, d er ligger u d en for alm indelig, sproglig ræ kkevidde. I m a te ria le t om L illeb æ ltsb roen er d er også eksem pler på, a t en m y tisk re to rik følger frem stillin g ern e a f broen. H os A age B randm ose h e d d e r d et om b u n d en a f bropillerne, hvor arb ejd ern e k u n n e arbejde i atm o sfæ ren s try k, selvom de b e fa n d t sig p å b u n d en a f havet, a t D e n n e m æ rk e lig e u n d e rv e r d e n er så s v a n g e r a f m y s tik, a t d e t v irk e r k n u g e n d e? 2 D en m enneskelige sejr over n a tu ren, som broen e r u d try k for, h a r gjort d et m u lig t a t få in d try k a f u n d e rv e rd e nen. D et sejren h a r b ra g t v in d ern e er tilgæ n gelighed til noget utilgæ ngeligt. 13

12 Christoffer Emil Bruun Broen foreviges ved fotografering. I tiden omkring broens tilblivelse blev øjeblikket en vigtigere del af verden i takt med, at muligheden for det flygtige liv blev større. Foto: Middelfart Museum. B roens m ytologi bru g es til a t skabe en vej til d e t e g e n tlig e a f B riicke, m ens bropillern e hos B ran dm o se e r en vej til u n derv erdenen. B an ech ef F len sb org sk riv e r om forbin d elsen m ellem Jy lla n d og Fyn, a t d e n sov T ornerose S ø v n in d til d e n fo r en S n e s A a r s id e n v a a g n e d e til n y t L iv v e d F r e m k o m s te n a f A u to m o b ile r n e E n ev en ty rlig søvn, som broen definitivt væ kker. Og m etafo ren m ed te k n ik k e n som v æ k k er n a tu re n g å r igen i den pop u læ rv id en sk abelig e udgivelse T e k n ik k e n s V id u n d e r la n d, hvor en Dr. U berall ta g e r ungdom m en m ed p å en opbyggelig rejse i d e tte land. E n rejse, d er b la n d t a n d e t g å r ned til m in ern e og ser hvord a n K u lle n e, u n d e r S v e d, L a r m og L iv s fa r e v æ k k e s a f d e re s tu s in d a a r ig e S ø v n fo r a t b ru g e s i M e n n e sk e n e s T je n e ste.34 H e r ses n a tu re n som noget ev en ty rlig t og ro m an tisk, d er få r n y t liv ved a t blive v æ k k et. N a tu re n g en d an n es a lts å a f te k n ik k e n og derm ed g endannes den m ytiske k a ra k te r også. D en nye m yte s tå r i "m enneskenes tje n e ste og prøver ikke a t forbinde m en n esk e t m ed Gud. D erved o p stå r et to m ru m og en efterfølgende undersøgelse a f to m ru m m et, d er synes a t v æ re del a f den m oderne, sek u læ re verden. I L illeb æ ltsb roens tilfæ lde er denne søgen k a ra k te ris e re t ved a t broen giver a n led n in g til a t sam m en ligne m en n esk e t m ed det, som om giver det. D en m oderne brom ytologi bliver et forsøg p å a t spejle m en n esk e t i h isto rien, i n a tu re n og i sine om givelser. B roens m etafysiske form ål bliver selviden 14

13 Broen over Lillebælt tificering, og broen selv bliver sym bol p å vejen til en fuld id e n tite t. D en som søger fuld id e n tite t, m a n g le r netop såd a n en, og derfor bliver broens sym bolik også et billede p å d e t m oderne m en n esk es sp littede id en tite t. N yskabelserne i forbindelse m ed Lillebæ ltsbroen v a r ikke k u n a f trafik al k a rakter. B roen v a r også anlednin g til udvidelse a f kom m unikationsform er. Ved in d vielsesfesten tra n sm itte re d e D anm arks R adio som noget h e lt ek stra o rd in æ rt d irek te i en heldagsudsendelse, der også k u n n e høres i re ste n a f N orden og i T ysklan d.35 H verken før eller siden e r et bygn in g sv æ rk i D an m ark blevet så gennem - fotograferet som L illebæ ltsbroen. U dover tu riste rn e s egne fotografier, v a r der faste fotografer ved broen som k u n n e lave p ersonlige postkort derfra. Aage B randm o ses 8 k v arta lsm a g a sin er om broen v a r frem for a lt billedhæ fter, som blev solgt fra kiosker i om rådet om kring broen. A ndet bro -m erchandise v a r b la n d t a n d e t vim pler, vaser, cigaretholdere og p la tte r m ed m otiver a f broen på. Bygg esæ t fan d tes også i forskellige v a rianter. D an sk L egetøjsfabrik lavede den stø rste p å 1 m e te r og 3 centim eter, m ens T eknos v a ria n t m ed over 300 dele v a r på 1 m eter. E n h v e r d r e n g sæ tte s h e r v e d i s ta n d til a t u d fø re en tro k o p i a f D a n m a r k s stø rste in g e n iø r v æ r k.36 E ndelig fa n d te s d er selsk abssp illet M e d ly n to g o v e r L ille b æ lt, som gav d e lta g e rn e le jlig h e d til a t væ re m e d til a t fu ld fø r e b y g n in g e n a f d e t im p o n e r e n d e in g e n iø r a rb e jd e...? 1 F æ lles for billeder, b ræ tsp il og byggesæ t e r a t de foregiver a t væ re m ed, som d er s tå r i sp illets in stru k tio n. N å r b y g g esæ ttet ligeledes foregiver, a t v æ re e n tro k o p i, som m a n k a n have i stu en, bliver den en slags ste d fo rtræ d e r for den rigtige bro. I ste d e t for en u n ik forekom st sæ tte s en m asseforekom st. N å r L illeb æ ltsb roen eksponeres i den g ra d den gør, n å r dens e g e n a rt bliver en illu d erende m asseforekom st, som b illeder og byggesæ t, bliver også broens m yte som en del a f broens e g e n a rt en m asseforekom st. M en e r m y ten en m asseforek om st e r den ikke m ere en m yte, id e t beg reb et m yte netop d æ k k er over noget, d er b e re tte r om en tin g s oprin d elig h ed og b e g ru n d er dens eg en art. M yten forsvinder så a t sige m ed egena rte n eller m ed tin g e n s a u ra.38 F o rstå et såd a n m å m asseek sp o n erin g en a f L illeb æ ltsb ro en også fo rstås som en afm ytologisering. M en re p ro d u cerb arh ed en er vel sn a re re en rem ytologisering, som jeg vil væ lge a t kald e det. D ette begreb skal tjen e til a t forklare o m d annelsen a f den gam le m yte om broen, som forbindelsesled m ellem m en n esk e og G ud til en ny m yte, hvor distan c en m ellem d e t e g e n t lig e og dets frem toning, m ellem a u ra og d e t repro ducerede e r væ k. B roen så a t sige afklæ des sin oprindelige religiøst betonede m yte, og overtages a f en ny m yte, d e r synes a t fortæ lle om øjeblikkelighed i ste d e t for tid slig og ru m lig afsta n d. D en nye m yte e r opbygget, så den e r in d e n for m enneskelig ræ kkevidde. M en n esk et e r selv m ed til a t bygge den som sam le sæ t eller i b ræ tsp il, og m a n g len p å e g e n a rt e r blevet g ru n d la g e t for d en nye m yte, fordi den d ialek tisk e opfa ttelse a f a fsta n d m ellem m e n n esk e t og noget h in sid es e r borte. I ste d e t e r det b ev id sth ed en om øjeblikkets væ rdi, der e r d et m ytiske i den nye m yte. For n e t op øjeblikket ru m m e r den e g e n a rte th e d og oprindelighed, som k o n stitu e re r en m yte. Ø jeblikket sik re r a t den nye m yte ikke blot e r en væ rd ilad n in g, m en re n t fa k tisk en m yte. L illebæ ltsbroens væ sen Vi spørg e r e fte r te k n ik k e n og v il d e r ig e n n e m fo rb e red e et f r it fo r h o ld til d e n.39 S å d a n sk riv er M a rtin H eidegger i in d 15

14 Christoffer Emil Bruun led n in g en til sit essay " S p ø rg sm å le t o m te k n ik k e n, hvor h a n sk e ln e r m ellem te k n ik k e n og te k n ik k e n s væ sen. N å r H eidegger spørg er til tek n ik k e n, spørger h a n til den u n derliggende væ rensfo rståelse, d er m uliggør tek n ik k e n. H a n m e n e r således, a t fo rståelsen a f te k n ik som m iddel til et m ål b lo k erer for en egentlig fo rståelse a f dens væ sen. T e k n ik k e n s v æ se n e r ik k e n o g e t v i behersker, m e n e r d e r im o d e n b e s te m t væ re n sfo rstå e lse, s o m p r æ g e r vores s a m t id.40 T eknikkens v æ sen e r a lts å den form for forståelse, d er gør a t m a n for eksem pel o p fatter n a tu re n, som en ressource. D ette væ sen k a ld e r H eidegger for stillad s, fordi forstå e lsen s tille r virk elig h ed en for m en n e sket: S tilla d s h e d d e r d e t fo r s a m le n d e i d e n stille n, s o m s tille r m e n n e sk e n e, dvs. u d fo r d r e r d e m til a t a fd æ k k e d e t v ir k e lige... s o m b e s ta n d.41 T eknik kens v æ sen e r n a tu rlig v is k n y tte t til tek n ik k e n s tidsald er, m en d et e r dens væ sen, d er gør selve te k n ik k e n m ulig. De tek n isk e frem b rin g elser skyldes, a t m e n n esk et o p fa tte r v erd en som tek n isk. H eidegger spørg er til te k n ik k e n gen e re lt, og h a n s sv a r e r også generelt, fo rstå e t p å den m åde, a t d e t h a n b e sk river, e r en slags te k n ik k e n s paradigm e. M en e r d e t m u lig t a t gå m ere specifikt til v æ rk s og spørge til en enke lt te k n isk frem bringelse, broen? Og en d n u m ere k o n k re t fokusere p å en h e lt speciel bro, L illebæ ltsbroen. For a t kom m e tæ tte re p å selve broens v æ sen vil en in d d ragelse a f sociologen G eorg Sim m els essay B ro og d ø r 42 v æ re gavnlig. I B ro og d ø r o p træ d e r broen som m etafor for den m enneskelige erkendelsesproces, hvor m e n n esk e t hele tid e n sk ifte r m ellem a t a d s k ille d e t fo r b u n d n e e lle r fo r b in d e d e t a d s k ilte. O gså h e r e r d et en tan k e m å d e, d e r producere r broen: K u n fo r os er e n flo d s b re d d e r ik k e b lo t v æ k fr a h in a n d e n m e n a d sk ilte ; h v is ik k e vi fø r s t fo r b a n d t d e m i vores ta n ker, i vores b eh o v og i vores fa n ta s i, v ille id é e n o m a d s k ille ls e ik k e g iv e n o g en m e n in g. K un fordi vi fo restiller os broen, bliver den p ra k tis k m ulig. D erm ed ad sk iller Sim m el, ligesom H eidegger, forestillin gen om broen fra broen som te k n isk k o n stru k tio n. M en broen er også et u d try k for m e n n e sk e ts vilje, ja den e r n æ rm e st indbeg reb et a f den, id et den k o n k re te opførelse, som k a n san ses og bruges, bliver sym bol p å vores v iljebestem te kontrol m ed ru m m et: V ilje n til a t fo r b in d e er i s ig selv b le v e t en fo r m g iv n in g a f tin g. Ved a t synliggøre viljen til forbindelse få r broen en æ ste tisk væ rdi, som S im m el sam m en lig n er m ed p o rtræ tm a le rie t. D et p o rtræ tte t gør, er a t d et fry ser såvel den fysiske, som den m e n ta le livsproces, fa sth o ld e r livet fra et b e stem t tid sp u n k t vel vidende a t d e tte tid s p u n k t e r en illusion, fordi tid e n k o n s ta n t fo ran d res og forandrer. P o rtræ tte t sam le r så a t sige en flydende tid og gør den til en b e sta n - d ig fre m k a ld e ls e, s o m v irk e lig h e d e n a l d r ig v ise r og a ld r ig v il k u n n e v is e.43 P å sam m e m åde er broen e t fik seret billede p å en bevæ gelse, d er ignorerer, a t bevæ gelsen forandrer. Sym bolet p å viljen til forbindelse bliver også e t sym bol p å vilje n til a t sam le tid en, a t holde fa st p å en fly d e n d e tid. I kongens indvielsestale til L illeb æ ltsb ro en v a r den cen tra le pointe, a t broen skulle s tå so m e t m o n u m e n ta lt m in d e fo r vo rt slæ g tle d s te k n is k e d y g tig h e d, m e n o g så tjen e til v e k s e lv ir k n in g m e lle m b e fo lk n in g e n p å F y n og J y lla n d S et gennem Sim m els optik e r kongens ta le e t eksem pel på, h v o rd an broen fo rstås som et s ta tis k billede, et m o n u m e n ta lt m inde, d er sam tid ig in deholder en fly d e n d e vekselvirkning. Ligesom p o rtræ tm a le rie t, v isu a lise re r broen den fysiske og m en ta le livsproces, h e r v o rt s læ g tle d s te k n is k e d y g tig h e d i e t s ta tis k m onum ent, vel vidende, a t 16

15 Broen over Lillebælt m o n u m e n te t re p ræ s e n te re r noget um o n u m e n ta lt, en vekselvirkning. B roen hold er fa st p å en tid, d er p e r definition ikke k a n fastholdes. Og som sym bol p å a t fastfry se den k o n s ta n t fo ran d red e og fo ran d ren d e tid ru m m e r broen en h e lt sæ rlig sym bolvæ rdi. A t fryse bevæ gelse så den bliver til fa st stru k tu r, som både o p stå r a f bevæ gelsen og a fru n d e r den. D enne m ek an ism e ses i sin yderste konsekvens i opførelsen a f en bro. 45 O pførelsen a f broen e r for S im m el a lts å d et u ltim a tiv e sted til a t k o n k retisere, h v o rd an den foran derlige bevæ gelse fasth oldes i et m onum ent, d er både begynder denne bevæ gelse og s lu tte r den. P å e t erk en d elsesteo retisk, såvel som et k u ltu ra n a ly tisk p la n giver denne u d læ g n in g a f broen e t billede a f m ennesk ets tra n g til a t in d k red se og opholde tiden, m en også a f denne a rtik e ls um ulighed. D erm ed bliver Sim m els u d læ g n in g a f broens sym bolvæ rdi p a ra lle l m ed den øjeblikkelighed, som tid lig ere e r om talt i forbindelse m ed rem ytologiseringen a f broen. B roen som sym bol p å nødvendigh ed en a f a t fastfryse d et øjeblik, der er g å e t så s n a rt d et e r n æ v n t. B roen som d et ideelle u d try k for m en n esk ets forhold til øjeblikkets kom pleksitet. D et e r således ikke tilfæ ld ig t a t S im m el b ru g e r k u n stm a le re n s p o rtræ tm a le ri til a t fo rk lare broen. K u n sten s evne til a t frigøre sig fra virk elig h ed en for a t n å en b e stem t erkendelse, d er ikke k a n n å s in d en for virk elig h ed en s ram m er, g år igen i broens sym bolik. A t fastfryse d et øjeblik, d e r e r g å e t så s n a rt d e t e r n æ v n t e r u m u lig t i virk eligheden, m en m uligt som sym bol. D et e r H eideggers pointe, a t der skal noget sæ rlig t til a t slippe fri a f forholdet til te k n ik k e n s væ sen. P å den ene side b ru g e r h a n sin v iden sk ab elig hed og sit analy seren d e in te lle k t til a t forberede d e tte frie forhold. P å den a n d e n side e r k e n d e r h a n, a t d er k ræ v es en in tu itiv tilg a n g for a t have m uligh ed for a t frigøre sig. D erfor e r d e t tilrå d e lig t først og frem m est a t læ gge m æ rk e til vejen og ikke blive h æ n g en d e ved en k elte sæ t n in g e r eller a fsn it,461 d e tte c ita t som er fra in d led n in g en til h a n s essay, a n ty d e r h a n, a t d et er i selve tæ n k n in g e n s form, a t d e t frie forhold sk al søges. I forhold til den viden sk ab elig e frem stillin g a f broen, m å d e tte betyde, a t fre m stillin gens form m å afspejle dens indhold for a t n å d e t frie forhold og for a t fo rstå dens væ sen. I re sp e k t for H eideggers e rk e n delse a f b ety d n in g en ved tæ n k n in g e n s og frem stillin g en s form m æ ssige k a ra k te r h a r d et v æ re t am bitionen i denne a rtik e l a t tilstræ b e en form, d er afspejle r broen som forbindelsesled for p å den m åde a t give en e k s tra dim ension til forstå e lsen a f broens væ sen. Ved a t bru ge L illebæ ltsbroen, som em p irisk g ru n d la g for en b red ere te o re tisk undersøgelse a f m o d ern itet, e r a rtik le n s egen form m æ s sige s tr u k tu r et forsøg p å a t bygge bro m ellem d e t k o n k re te og d et a b stra k te, m ellem em piri og teori, m ellem L illeb æ ltsb ro en og m o d ern itet. N oter 1. Petersen, Bent: Broen der aldrig blev bygget, Vejle amts årbog 1989, s Flensborg, Holger: Lillebæltsbroen Aabningsåret 1935, 1935 s Socialdemokraternes ordfører i brospørgsm ålet Johan Bj erring ved Folketingets førstebehandling af lovforslaget i december Her gengivet fra Juhler Hansen, Sanne og John: Et eventyr i stål og beton, 1996, s Juhler Hansen: Et eventyr i stål og beton (se note 4), s Interview m. formanden for Fredericia Grundejerforening, Landsretssagfører H. Nordvang i Fredericia Folkeblad d. 1/ Strøm, Torvald: Teknikkens sejr og arbejdsløshedsproblemet, 1927, s Sst. s