MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 D en tekniske og taktiske udvikling 277 t illa d e r en grov sa m m e n lig n in g m e lle m a ltern a tiv e p la n e r fo r im ødegåelse a f y d re p å v irkn in g e r, sam t en lø b e n d e k o n tro l m ed ivæ rsatte p la n e rs gennem førelse. Fø rst n år disse opgaver kan løses tilfre d sstille n d e, v il det væ re hensigtsm æ ssigt at forsøge at u d v id e systemet t il at dæ kke h e le k re d s lø b e t m e lle m ressourcer og m ålsæ tning. e. D e n te k n is k e og1t a k t is k e u d v ik l in g D e opgaver fremtidige, moderne udrustede troppeenheder bør stilles må tillade fuld udnyttelse af bevægelighed og ildkraft. D e økonomiske m idler v il fastsætte grænserne for hvor langt teknificeringen på disse områder v il kunne gennemføres, men det må være opgaven at følge med i den udvikling, der er sat igang. Således konkluderer chefen for Infanteriskolen, oberst F. Gotthardsen denne gennemgang af udviklingstendenserne på det tekniske og taktiske område. I D e n tek n isk e u d v ik lin g s k rid e r frem i stæ rkt tem po. D e t k a n være b e sv æ rlig t b lo t at læ re fo re lig g e n d e n y e våben og n y t m a terie l at ken de, at skabe o rga n isa tio n e n h e rfo r, at fastsæ tte u d d a n n e lse n h e rpå og at give a n v isn in g e r fo r den tak tis k e anvendelse. V æ rre b liv e r det, n å r m an sk a l tage m a terie l og våben u n d e r u d v ik lin g i re g n in g, fo r ik k e at tale om genstande, der endnu k u n er på tegnebræ ttet. V u rd e rin g e n og b e h a n d lin g e n a f disse p rob le m e r p å h v ile r stabe og visse sk o ler. O ffic e re r, d e r ik k e n e top fo rre tte r tjeneste sådanne steder, k a n d e rfo r have sæ rlig v a n sk e lig t ved at erk en d e, i h v ilk e n re tn in g u d v ik lin g e n synes at gå. D e t e r im id le r tid a f b e tyd n in g, at a lle o ffic e re r på g run d la g a f fo re lig g e n d e og tilg æ n g e lig e o p ly s n in g e r søger at danne sig et b ille d e a f den fre m tid ig e u d v ik lin g. D e t e r h en sigten m ed denne a r tik e l at give fle s t m u lig a f disse o p ly s n in g e r og på g run d la g h e ra f at give u d try k fo r visse tan k e r om den v id e re tek n isk e u d v ik lin g og den d e ra f fø lg e n d e m u lig e tak tis k e u d v ik lin g. A r t ik le n m å n a tu rlig v is væ re b eh æ ftet m ed de begræ nsninger, som em net i sig selv rum m er, foru den a f en ik k e ubetydelig usikkerhed. P å den

6 278 Den tekniske og taktiske udvikling an den sid e b ø r in g e n slå sig t i l tå ls m ed, at så g a lt går det n o k ik k e. T e k n ik k e n s m u lig h e d e r er id a g så rig e og presser sig på i en sådan grad, at i v irk e lig h e d e n k u n to fa k to re r k a n h o ld e tem poet i ave, n e m lig ø k o n o m ie n og de k rav, som en h u rtig te k n is k og ta k tis k u d v ik lin g s tille r enheder, skoler og de tekniske tjenester over for. B e ly sn in g e n a f den tek n isk e u d v ik lin g v il ik k e ske våben vis, m en fø lg e en o p d e lin g i tjenestegrene, som e r n o k så hensigtsm æ ssig fo r fo rm å le t. D e t k a n være på s in p la d s at in d sk y d e, at in g e n e n k e ltpe rso n k a n sam le og have et fu ld stæ n d ig t o v e rb lik o ver u d v ik lin g e n på a lle tek n isk e om rå d er. O pm æ rksom heden er søgt k o n ce n trere t om ep okegøren de træ k i u d v ik lin g e n, u d e n at det d e rfo r e r s ik k e rt, at a lt er m ed. I I S øgelyset sk a l fø rs t rettes m od kam ptroppernes våben og m ateriel (ved kam ptropper forstås på nuvæ rende tid sp u n kt in fa n te ri og pansertropper). P å håndvåbnenes o m råde h a r de fle s te la n d e i de senere å r antaget nye autom at geværer a f k a lib e r 7,62. V å b n e n e erstatter a lm in d e lig e geværer og m a sk in p istole r. D e m å anses fo r en i ø je b lik k e t tid ssva ren d e bevæ bn in g a f soldaten. D e r fo re g å r iø v rig t en u d v ik lin g lie n im o d autom atgevæ rer med p a tron e r a f lill e k a lib e r (ca. 5 m m ), m en m ed stor begyn delsesh astigh ed ( m /se k) og m ed en e ffe k tiv ræ k k e v id d e på m. D e t ser u d t il, at præ cisionen ved enkeltskud v il være som fo r m oderne gevæ rer af a l m in d e lig t k a lib e r. V e d a u tom a tisk sk y d n in g v il bå de sk u d a fstan d en og p ræ cisio n e n k u n n e øges væ sentlig i fo rh o ld t i l a n d re autom atgevæ rer og t il m a s k in p is tole r, fo r d i våbnets re a k tio n på skytten er m eget rin g e. D a p a tron e n er lille og le t, k a n skytten m e d fø re fra p a tro n e r. V å b e n a f denne ty p e h a r a lle re d e en b e tyd e lig u d b red else, m en e r en d n u ik k e generelt antaget i noget land. D e kendes her i landet, m en k u n orienterende forsøg h ar kunnet afholdes. U d v ik lin g e n a f m askingeværer a f k a lib e r 7,62 synes næ rm est at være gået i stå. Ing e n v å b e n fa b rik k e r h a r i en årræ k k e tilb u d t n ye udgaver. G run d e n h e r t il er n o k, at m an e r ved at erken d e, at u d v ik lin g e n går i en retn in g, d e r gør i a l fa ld a ffu tered e m askin gevæ rer a f dette k a lib e r m in d re påkræ vede. M ed udbredelsen a f m ekaniserede enheder er denne erkendelse fo rståe lig, og s k u lle k a m p fra pa nsrede m andskabsvogne b liv e det norm ale, v il også det ikke-affuterede m askingevæ r være et uliensigtsm æ s-

7 Den tekniske og taktiske udvikling 279 sig våben fo r disse en h eder, fo r d i opg averne le ttere og b e d re k a n løses m ed autom atgevæ rer. P isto le n m å nævnes, m en ik k e fo r sin e gode egenskabers sk y ld. V i v il s ik k e rt se den fo rs v in d e som det p e rso n lig e våben, d e r bå de h a r kostet penge og m egen uddannelsestid uden at liave fø rt t il en fo rsv a rlig bevæ b n in g a f so ld a ten u n d e r kam p. D e n la d e r sig n e m lig nem t erstatte a f et kom pakt autom atgevæ r - e lle r i afventen h eraf a f en nu benyttet m askinp is tol. M a skin kanoner e r ved at få en renaissance. A n le d n in g e n er ganske åbenb a rt frem ko m sten a f le t pa nsrede k ø re tø je r i stort a n tal. D e r e r grun d t i l at o p h o ld e sig ved disse våbens k a lib e r, som i in te t tilfæ ld e e r u n d e r 20 m m, og som u d e n t v iv l v il k u n n e forøges, h v is p a n se rtyk k e lse n på de lette pansrede k øretøjer kræ ver det. D et frem byder iø v rig t ingen vanskelig h e d e r at anvende m a sk in k a n o n e r på o p t il 40 m m fr a egnede pansrede m andskabsvogne. B em æ rkelsesvæ rdigt ved de n ye 20 m m m a sk in k a n o n e r er disses høje kadence (ca sku d /m in u t). E n sæ rlig in teressa n t vå b e n g rup p e e r panserværnsvåbnene, id e t der synes at være vide græ nser fo r, hvad m an kan nå på dette om råde. F o r panservæ m svåbnene gæ lder, at de a lle k a n gen n em bryde panseret på eksisteren d e kam pvogne, og våben a f de større k a lib r e v il n o rm a lt sætte en kam pvogn ud af sp ille t m ed en en kelt træ ffer. M oderne panservæ rnsvåben bygger (m ed en e n k e lt u n dtag else) på ra k e tp rin c ip p e t, id e t styrin g e n k a n være m a n u e l e lle r au tom a tisk, f. eks. m ed b ru g a f in fra rø d e stråle r, a lt a fh æ n gig af, h v o r k o stb a r en te k n ik m an tag er i anvendelse. R æ k k e v id d e n (ca m ) frem b y d e r in g e n p rob le m e r. K u n o pn å else a f en h e lt k o rt skudafstand kan være vanskelig fo r visse m ellem - og langd istan ce ra k e tter; m en h e r ko m m er k o rtd istan ce rak e tterne jo t i l deres ret. A u to m a tis k styrede panservæ rnsraketter v il k u n n e n å m eget h ø je træ ffe procenter, id et ku n fe jl i skyttens situationsbedøm m else på affyrin g stid s p u n k te t s k u lle k u n n e b e v irke, at m å le t ik k e ram m es. Pa nservæ rnsrakettem es væ sentligste begræ nsn in g id a g e r det la v e ild tem p o som fø lg e a f den la n g e fly v e tid. D en n e begræ nsning v il im id le r tid k u n n e red u ceres ved en fo rø g e lse a f fly v e h a stig h e d e n, isæ r nå r ra ketten s styrin g e r a u tom atisk. U le m p e n v il også k u n n e m in dskes ved en fo rø g e lse a f a n ta lle t a f våben (styreag gregater). D e t liø r e r m ed t il o m tale n a f panservæ rnsvåbnene at gøre det k la rt, at a d sk illig e våben af fle re arter og m ed fo rsk e llig e ræ kkevidder idag fore-

8 280 Den tekniske og taktiske udvikling fin d e s i stort a n ta l i de fle ste hæ re og m ed fle re våben h e lt nede i gruppen. D e t sk a l også nævnes, at m oderne gruppepanservæ m svåben v il have en ræ k k ev id d e, d e r m in d s t e r som det le tte m askingevæ rs største e ffek tiv e skudafstand (600 m ) og stæ rkt næ rm er sig 1000 m. D e t e r væ rd at læ gge m æ rke t il, at fle re og fle re la n d e u d s tyrer deres kam pvogn e også m ed pa nservæ rnsraketter, fo r d i ra k e tterne h a r læ ngere ræ k k e v id d e en d k am pvo gn skan o n erne og større p ræ cisio n på de lan g e afstande. U S A h a r y d e rlig e re u d styret et b e tyd e lig t a n tal kam pvogn e m ed en k a n o n, d e r bå de k a n a fsk y d e a lm in d e lig e g ran a ter og styrede rak etter. D e n dag e r n o k ik k e fje rn, h v o r det i fo rb in d e ls e m ed u d v ik lin g e n a f in fa n te ri og pansertropper ik k e læ ngere h a r nogen m ening at sondre m ellem panservæ rnsvåben og kam pvognsvåben. K am ptroppernes køretøjer - de e g en tlig e k a m p k ø re tø je r - h a r læ nge væ ret in d e i en in teressa n t ud v ik lin g. I n d t il n u h a r m an im id le r tid b e tra g tet kam pvogn en og den pa nsrede m andskabsvogn som to k ø re tøjstyp e r, d e r b ø r u d v ik le s h v er fo r sig. D e t e r et spørgsm ål, om en sådan be trag tnin g er synderlig frem synet. D a h v e rke n den m id d e ltun g e e lle r den tunge kam pvogn k a n m odstå n u tid ig e panservæ m svåben, hvad enten p ro je k tile rn e (raketterne ) er afsk u d t a f kam pvogn e e lle r a n d re k a m p e n h e d e r, er d e r næ ppe nogen vej frem ved at b e sk y tte sig y d e rlig e re m ed panser. L a n g t sn arere k a n fo rd e le opnås gennem øget bevæ geligh ed og gennem den m åde, kam pvognene anvendes på. Ø get bevæ geligh ed opnås fø rs t og frem m est ved a t gøre kam pvogn en le ttere - altså m in d sk e lse a f p a n sertykke lsen. E n fa r t på 60 k m /t i terræ n og 80 k m /t på vej k a n id a g præ steres a f k ø re tøje r, d e r v e jer ca. 25 t. Ild k ra fte n b e h ø v er ik k e at b liv e m in d sk e t, fo r d i p a n srin g e n aftager, id e t en le ttere k a m p vo g n u d e n v a n sk e lig h e d k a n bæ re en k ra ftig kanon, hvis m an ønsker en sådan bib eh old t. V e n d e r v i os m od den pa nsrede m andskabsvogn, ved v i, at d e r fo re lø b ig råd e r to o p fa ttelse r af, h v o rle d e s disse vogne b ø r søges anvendt. V i l m an benytte vognen t il opsiddet kam p, m å køretøjet im id le rtid være kon strue ret t i l dette fo rm å l. V o r nuvæ rende pansrede m andskabsvogn k a n k u n anvendes t i l tran sp o rt t il m ålet, h v o re fter in fa n te rie t m å sid d e a f og kæ m pe t il fods. D en alm in d elig e taktiske opfattelse og den tekniske u d v ik lin g v il bestem m e de pansrede m andskabsvognes frem tid ige u dform n in g. G å r u d v ik lin g e n i re tn in g a f ka m p fra vognen, er det rim e lig t at antage,

9 Den tekniske og taktiske udvikling 281 at p a n srin g e n v il b liv e øget i tak t in e d u d v ik lin g e n a f de m ed fu ld s k a rp, d ire k te skydend e våben (m a sk in k a n o n e r). F in d e r en sådan u d v ik lin g sted, k a n d et være svært at få ø je på den fo rs k e l i beskyttelse, som en le ttere og m ere bevæ gelig kam pvogn k a n yde, og den, d e r k a n opnås i en m oderne pa nsret m andskabsvogn. D e t v il da lig g e n æ rt at u d fo rm e et» g run d kø retøj«, h v is b e styk n in g og b e m a n d in g v il m u lig g ø re en anvendelse enten som kam pvogn e lle r som panserinfanterienhed. De p ro d u k tionsm æ ssige, fa g lig e og uddannelsesm æ ssige fo rd e le ved en sådan lø sn in g v il være så betydelige, at tanken må friste a lle im p licere d e parter. D e t v ille være n a tu rlig t h e re fte r at o m tale de ø v rig e tra n s p o rtm id le r, som fre m tid e n m u lig v is v il s tille t i l rå d ig h e d fo r k a m p tro p p e rne. D a det m id le rtid e r u s ik k e rt i h v ilk e t om fang, sådanne m id le r o rga n isa torisk v il in d g å i k a m p trop p e rne, og da a n d re en h eder k a n tæ nkes også at b e tjen e sig heraf, fin d e r om talen kun sted under den faglige tjenestegren. P å ildstøttens o m råde h a r m an - b o rtset fra tak tisk e atom våben - i m ange år k u n b ø rt lid e t epokegøren de n yt. Skytset er i stig en d e grad søgt g jo rt bevæ geligt, og dets ræ k k e v id d e og s id e re tn in g s frih e d er søgt øget, m en det er fo re tee lse r, der e r lig e så gam le som a r tille r ie t selv. K u n en n y svensk 155 m m k a n o n fo rtje n e r v irke lig opm æ rksom hed på g run d a f dens høje ildtem po. M o rte re rn e lia r fåe t b e d re re tn in g s m id le r og er b le v e t se lvk ø ren d e, og m an h a r visse steder t ilfø je t en ra k e tp å v irk n in g a f granaten i ba nen t il forøgelse af skudafstanden, m en t il skade fo r præ cisionen. N å r en ep okegøren de u d v ik lin g a f de k o n v e n tio n e lle ild s tø tte m id le r i det store og h e le er u d e b le ve t, k a n grun d en s e lv fø lg e lig være, at d e r in te t be h o v er h e rfo r. M e n det k a n også skyldes, at beh ovet enten ik k e er e rke n d t e lle r er b le v e t p rio rite re t så la v t i fo rs k n in g og p ro d u k tio n, at iø jn e fa ld e n d e res u ltater ik k e lia r k u n n e t opvises. F o rh å b e n tlig h a r m an ik k e fo rsø m t denne u d v ik lin g i t illid t i l de tak tisk e atom våben; det tør siges at være en i fle re henseender fa rlig udvej. La d os først se på behovet fo r at vid e reu d v ik le ild støttem idlerne. U beskytted e og stedb un d n e m å l v a r u n d e r 2. v e rde n sk rig de n o rm a le m å l fo r ild støtte n. D isse m å l k u n n e i hovedsagen k u n stedfæ stes og iagttages a f o b serv a tører i e lle r bag egne lin ie r, og m å l u n d e r bevægelse k u n n e m an ik k e fastholde og ram m e effektivt. D en n e fo rm å e n e r ik k e øget væ sentligt i dag. D en fart, hvorm ed m ekaniserede enheder nu udvikles og øges i antal,

10 282 Den tekniske og taktiske udvikling og hvorved kam pen gives et stedse m ere bevæ geligt præ g, tvinger im id le r t id ild s tø tten t i l at k u n n e lø se o pgaver a f te k n is k la n g t m ere kræ vende k a ra k ter, en d v i h id t il h a r set. Ild støttee n h e d e rne m å på b e tyd e lig e afstan d e k u n n e opdage s k ju lte pansrede m å l, bå de n å r disse h o ld e r s tille, og n å r de fore tag e r u in d sete bevægelser. D e må h u rtig t kunne stedfæ ste sådanne m ål, fastlæ gge skuddata fo r bekæ m pelsen a f dem, a fg iv e ild e n og k o n tin u e rlig t k u n n e fø lg e m ålene m ed ild e n. M å le n e m å k u n n e ram m es m ere p ræ cist og u n d e r b rug a f en la n g t m in d re am m unitionsm æ ngde. N å r det d re je r sig om pansrede m ål, må det enkelte m ål kunne ram m es d irekte og helst m ed panserbrydende am m unition, også h vis m ålet er sk ju lt fo r observatøren. D e t e r e n d v id e re ø n s k e lig t i en v is u d stræ k n in g at fin d e frem t i l le ttere le v e rin g s m id le r fo r ild e n end de tonstunge p jece r, som i dag føre s i felten. D e tte b rin g e r rak e tter (m is s ile r) in d i b ille d e t. K ra v e n e v il m åske i fø rste om gang fo rek o m m e læ seren overvæ ldende store, m en ved næ rm ere eftertanke næ ppe uopnåelige. U den fo r fe lta r tille r ie t er de ild te k n is k e m u lig h e d e r n e m lig u d v ik le t og u d n y ttet på m åder, d e r savner s it sid e styk k e i ka m p e n på jo rde n. D e r tæ nkes h e r både på fly v e v å b n e t, lu ftvæ rne t i a lm in d e lig h e d og visse b a llis tis k e m issile r. R e n t teknisk tænkes på anvendelsen af bl. a. in fra rø d stråling, elektrom agnetism e, ra d a r og fo rs k e llig e k e n d te beregnings- og styrem ekanism er. D e t k a n dog siges, at en vis u d v ik lin g o m sid er e r kom m et ig an g, u d e n at der kan oplyses næ rm ere herom. D e t m å b liv e tek n ik e rne s sag at fin d e og u d n y tte a lle de m u lig h e d e r, d e r m åtte være, og h e ru d fra u d v ik le de m id le r, som ild s tø tten m å råde o ver fo r at k u n n e lø se s in opgave i fre m tid e n. H v is ild s tøtten ik k e få r b e d re m id le r i hæ nde, m å m an se i ø jn en e, at den v il s p ille en stad ig m in d re ro lle, id e t k a m p e n b ed erne selv v il søge at e tab le re den n ø d ve n d ig e ildstøtte. P å den anden side v il den part, der først form år at u d v ik le ild støttem id le r, d e r m odsvarer den fre m tid ig e kam ps sæ rpræ g og v ilk å r, v in d e b e tyd e lig e fo rde le. Hæ rluftvæ rnets u d v ik lin g h a r h a ft et g u n stigere fo rlø b. O p sø g n in g og m å lfø lg n in g m ed b ru g a f ra d a r e r en re a litet. M a te rie lle t e r im id le r tid m eget kostbart, h v ilk e t skaber problem er m ed o p s tillin g af det tilstræ kkelig e antal enheder t il dæ kning af lu ftrum m et over en feltbæ rs operationsom råde. A nvendelse af raketstyr a f le t type t il a ffy rin g a f m ålsøgende m issiler

11 Den tekniske og taktiske udvikling 283 m od la vtgå en d e f ly e r et p ro je k t, d e r læ nge lia r væ ret o m talt; ifø lg e et a m e rika n sk tid s s k r ift synes p ro je k te t n u ren t te k n is k at væ re n ået t i l vejs ende. M a n m å dog stad ig sætte et spørgsm ålstegn ved ik k e -lu ftvæ rnsen h e d er m u lig h e d e r fo r m ed s ik k e rh e d at id e n tific e re et m å l. F ø r en h ø j grad a f s ik k e rh e d opnås, k a n våh n et næ ppe anvendes. H v is d et ly k k e s, v il der t i l gengæ ld være sk a b t en n y s itu a tio n m ed hen syn t il fly e n e s m uligheder fo r fra lavere h øjd er at in d v irk e på kam pen på jorden. Ingeniørtjenestens m ateriel er så om fattende og alsid ig t, at en m ere in d gående b e h a n d lin g a f u d v ik lin g e n s m u lig h e d e r v il fø re fo r v id t. D e t få r være n ok at pege på den tendens, der gør sig gæ ldende. O perationernes tilstræ bte h u rtig ere fo rlø b gør det nødvendigt, at ingeniørtjenesten tager tid e n nøje i regning. D et indebæ rer, at transportm id le rn e bå d e fo r e n h e d er og fo r fre m fø rin g a f m a terie l m å u d v ik le s m est m u lig t. E n v is grad a f m e k a n ise rin g m å t il, og t i l fre m fø rin g a f m a terie l m å bå de m id delsvæ re og svære h e lik o p tere tages i brug. D e tte e r i et v ist om fan g tilfæ ld e t idag. B ro e r og k o lo n n e v e je m å fo re lig g e i fæ rdig e en h eder, h v is elem en ter føres frem t i l og h u rtig t sam les på anvendelsesstedet. D e tte e r ik k e et n y t p r in c ip, m en k u n en v id e re u d v ik lin g fre m k a ld t a f de tak tis k e k ra v og baseret på de tek n isk e fre m s k rid t. D e t er en se lvfø lg e, at den rig d o m på a rbe jd sm a sk in e r, d e r fin d e s i den c iv ile bygge- og an læ g svirksom h ed, m å være t il rå d ig h e d fo r en m oderne hæ r i h e le det om fan g, den m ed fo rd e l k a n gøre b rug h e ra f. M a sk in e rn e k a n ev e n tue lt bruges, som de er, e lle r være sæ rlig tilp a sse t den m ilitæ re anvendelse. M a n m å gøre sig k la rt, at a lle in g e n iø rop g a v e r i fre m tid e n v il b liv e lø s t m ed m a sk in k ra ft. A t se en in g e n iø rs o ld a t m ed en spade v il være lig e så u top isk som at se en m and m ed en skovl på en større byggeplads. ABC-tjenesten henhører i de fleste lande under ingeniørtjenesten. H v o r v id t dette e r r ig tig t få r være; det sk a l b lo t nævnes, at disse k a m p m id le rs anvendelse og b e sk y ttelse n im o d dem rum m e r så en orm e p e rsp e k tiv e r, at det synes v a n sk e lig t at varetage denne tjen este u n d e r den tjenestegren, h v o r a le n e C -tjen esten o p r in d e lig t h ø rte hjem m e. H ovedtræ kkene a f A -kam pm idlernes tekniske opbygning og de system er, h v o ri våbn en e in d o rd n e s e r a lm in d e lig ken d t. Lig e le d e s k e n d e r m an deres tek n isk -ta k tisk e anvendelse, varslin g ssystem erne og be sk y ttelse n m od tab fo ra n le d ig e t a f disse våben. D e r e r k u n a n le d n in g t i l a t kon statere, at atom storm agterne in te t savner m ed h e n b lik på en nuanceret anvendelse

12 284 Den tekniske og taktiske udvikling a f A -k a m p m id le r, sam t a t den tek n is k e og tak tis k e u d v ik lin g frem d e les m å vu rde res på denne b a g g run d - ganske uanset om disse våben b liv e r anvendt. D e t e r tils træ k k e lig t, at de kan b liv e anvendt. B - og C -k a m p m id le rne s tek n is k e egenskaber og an v en d else sm u lig h e d er e r d e rim o d k u n i rin g e re g rad k en d t. F o rfa tte re n a f disse lin ie r e r ik k e i stan d t i l at b id rag e m ed væ sentlige o p ly s n in g e r p å dette fe lt. lø v r ig t v il det næ ppe være m u lig t at give b e tyd n in g s fu ld e o p ly s n in g e r om dette em ne i et tid s s k rift. D e t m ilitæ re person els v id e n h erom b ø r dog i a lm in d e lig h e d være større, og k e n d ska b e t t i l beskyttelse m o d B - og C -k a m p stoffer b ø r u d e n tv iv l øges. E n fo rø g e lse a f b e sk y ttelse sm id lerne, som id a g stort set ku n om fatter en beskyttelsesm aske og en atropinsprøjte, synes tiltræ ngt. D e n a lm in d e lig e m an gel p å in teresse i de fle ste hæ re fo r at gøre noget v irke lig e ffe k tiv t på dette fe lt k a n en ten skyldes, at m an g iv e r o p over fo r p rob le m e rne, e lle r at m an anser B - og C -k rig sfø relse i deres værste fo rm fo r ganske usandsynlige. P å g run d a f fø lg e rn e fo r de sam fu n d, d e r står bag de k rig s fø re n d e hæ re, er d et fo rm e n tlig rig tig t at anse sa n d sy n lig h e d e n fo r anvendelse a f B - og C -k a m p m id le r fo r b e tyd e lig t m in d re en d fo r A -k a m p m id le r. B - og C-kam p- m id le r k a n d e rfo r, m odsat A -k a m p m id le m e, næ ppe i a lm in d e lig h e d danne b a g g run d fo r en v u rd e rin g a f den tek n isk e og tak tis k e u d v ik lin g. D e t v ille iø v rig t b liv e v a n sk e lig t a t påvise, h vad m an s k u lle gøre a n de rled es u n d e r en uhæ m m et B - e lle r C -krigsførelse. Signaltjenesten h a r i tid e n e fte r 2. v e rde n sk rig væ ret in d e i en riv e n d e u d v ik lin g, d e r ganske v is t h a r fø r t m egen u ro m ed sig, m en t i l gengæ ld h a r tils ik r e t a fd e lin g e rn e m a terie l a f så h ø j k a rat, som fo rs k n in g og p ro d u k tio n t i l en h v e r t id gav g run d la g fo r - a lt fo ru d sa t at m an h avde rå d t il at købe m ateriellet. M e d den seneste u d v ik lin g a f V H F ra d io m a te rie lle t e r d e r o p n å et sådanne ræ k k e v id d e r og så m ange fre k v e n se r i de fo rs k e llig e ra d io n e t, at a fv ik lin g e n a f ra d io sa m tale r ik k e s k u lle fre m b y d e p rob le m e r fo r fø rin g e n. F ø r in g m ed b ru g a f ra d io n æ rm er sig n u den p e rso n lig e k o n tak t u d e n dog nogen sinde at kunne erstatte denne. T e le fo n ie n er stæ rkt på vej m od at b liv e båret alene a f radiokæ deforbindelser. Kabelvognens dage er ved at være talte. D et er vanskeligt i frem tid en at fo re stille sig fo rb in d else r m ellem fe lthæ rsenheder o p re th o ld t ved b rug a f tele g ra fi, m en h e lt u d e lu k k e dens anvendelse kan m an v el ikke.

13 Den tekniske og taktiske udvikling 285 Sam m enfattende kan siges, at sig n alm id lem e i dag tilla d e r, at enhederne op træ d e r fu ld t b evæ geligt og på in d b y rd e s b e tyd e lig afstan d, a lt e fte r d et n iv e a u m an b e tra g ter, og således g iv e r fø rin g e n a l den frih e d, den m åtte behøve, som et grundlag fo r taktikkens u d v ik lin g. D e elektroniske og optiske iagttagelsesm idler m å ren t tek n is k siges at h e n h ø re u n d e r sig n a lm id le rne. D eres anvendelse fa ld e r in d e n fo r m ange o m råder, h v o ra f de v ig tig ste e r o p k la rin g stjen e sten, o vervågn ing stjen esten og sik rin g stjen esten. D eres anvendelse også i fo rb in d e ls e m ed ild s tøtten og panservæ rnsvåben er b e rø rt fo ran. U d v ik lin g e n på dette fe lt gør stadige og store fre m s k rid t i ta k t m ed den v id e n sk a b e lig e fo rs k n in g p å d et c iv ile og på det rum tekniske om råde, h v ilk e t siger noget om betydningen heraf. D en jaglige tjeneste er i tekn isk henseende et v id t spæ ndende fe lt. Selvom to vigtige om råder som forsyningstjenesten og vedligeholdelsestjenesten fo rtje n e r opm æ rksom hed, k a n det dog ik k e h in d re, a t in teressen isæ r m å sam le sig om transporttjenesten. D e t e r denne tjenestes u d v ik lin g og de tra n s p o rtm id le r, d e r h erig en n em s tille s t i l råd ig h e d fo r en h ederne, d e r bestem m er enhedernes bevæ gelighed. K am pkøretøjem e er, fo r så v id t angår kam pvogne og pansrede m andskabsvogne, om talt foran. H v o rv id t de i det følgende om talte nye transp o rtm id le r h e lt e lle r d e lv is k a n anvendes som k a m p k ø re tø je r få r i nogen grad stå åbent. H ju lk ø re tø je rn e k a n næ ppe siges at b y d e på iø je n fa ld e n d e n yh eder. D e e r te k n is k h ø jt u d v ik le d e, de e r d rifts s ik re og h a r en tilfre d s s tille n d e evne t i l at bevæge sig i terræ n et u d e n dog at ku n n e fø lg e b æ ltek ø retøje rne o v era lt. H ju lk ø re tø je rn e gør fy ld e s t i tra n sp o rt- og forsy n in g stjen e sten frem t i l og så la n g t in d i k a m p e n h e d e rne og k am pstøtteen h ederne, som deres anvendelighed kan forenes m ed kravene t il disse enheders bevægelig h e d og beskyttelse ved p a n srin g. S p e c ia lk ø re tøje r på h ju l m ed større terræ ngående evne en d n o rm a lt h a r in d t il n u ik k e g jo rt sig overbevisen de gæ ldende. F o r bæ ltekøretøjernes vedkom m ende e r d e r g run d t i l at nævne, at der in te rn a tio n a lt - b o rtse t fr a kam pvogn e arbejdes lan g s to u d v ik lin g s lin ie r. E n lin ie gæ lder pansrede m andskabsvogne (a rm o u re d fig h tin g vehicles) en anden et generelt anvendeligt, pansret bæ ltekøretøj (arm oure d tran sp o rt v e h ic le ). S idstnæ vnte k ø re tø j m å m an fo re s tille sig an ven d t i fø rin g e n og sig n a ltjen esten ved d iv is io n og b rig a d e og evt. b a taljo n, i ild støtte e n h e d e r og in g e n iø re n h e d e r, i forsy n in g stjen e sten s og v e d lig e h o l-

14 286 Den tekniske og taktiske udvikling delsestjenestens la v e re é ch e lo n e r og e n d e lig i evaku erin g stjen esten. Y i h a r en d n u t i l gode at se det fæ rc ig e p rod u k t. V i m å altså vente, at de le ttere, pa nsrede b æ ltek ø retøje r v il vise sig i to v e rsio n e r en d e r ik k e b lo t er et tra n s p o rtm id d e l, m en i sig selv e r et k a m p m id d e l, id e t den e r in d re ttet t i l at kæ m pe fra og bæ rer de h e r til fo rn ø d n e våben, og en an den (og b illig e r e ) versio n, der a le n e g iv e r den fo rnø d n e bevæ geligh ed og de ø n sk e lig e a rb e jd s v ilk å r sam t beskyttelse m od fjendens ild. U d v ik lin g e n a f bevæ geligh eden i lu fte n i fo rb in d e ls e m ed kam pen på jo rd e n vises m egen opm æ rksom hed i de større la n d e. D e t d re je r sig om fly og h elikoptere t il anvendelse t il lu fttran sp ort, t il kam p og t il kam p støtte, id e t der her ses b o rt fra egentlige ja g e rfly hørende under et fly v e våben. Bestræ belserne går ud på at give troppeenhederne større bevægelig h e d, at øge sm id ig h e d e n i deres anvendelse og at gøre kam pen på jo rd e n tredim ensional. M id le r n e h e r t il er bedst k e n d t fr a U S A, h v o r m an h a r u d v ik le t fle re tra n sp o rtfly m ed en kap acitet på kam pklare soldater e lle r tilsv a ren d e k a p a c itet fo r m a terie l og k ø re tøje r, h e ru n d e r le ttere pansrede b æ ltek ø retøje r. T i l disse fly s start og la n d in g behøves k u n en stræ kn in g på m. S tart og la n d in g k a n iø v rig t u d fø res u d e n fo rbe red e lse r, hvis jord overflad en er tilstræ k k e lig jæ vn og fast. H e lik o p te re e r u d fo rm e t t i l en ræ kke fo rm å l såvel t i l tra n sp o rt a f tro p p e r og m a terie l som t i l in d sa ts i ka m p og t il kam pstøtte. D e t e r en d n u ik k e m u lig t at sige noget s ik k e rt om disse m id le rs en d e lig e tek n isk e u d fo rm n in g, deres o rga n isa torisk e in d p a s n in g i en h ederne og disses tak tis k e o ptræ den u n d e r u d n y ttelse a f de n y e m id le r. D e t e r dog v e lk e n d t, at m an i U S A i læ ngere t id h a r a rbe jd e t m ed en A ir A s s a u lt D iv is io n, h v o r m an, som n avn et sig er, n a v n lig læ gger væ gt p å a t frem m e den igangvæ rende k a m p p å jo rde n. D e t e r fo rm e n tlig n y t, a t m an nu ta le r om en A irm o b ile D iv is io n, d e r h a r et o p e ra tiv t v id e re sigte, og h v o ri m an påregner at anvende de fø r om talte transp ortfly. T id e n m å vise, h v a d disse bestræ belser fø re r t il. M a n m å i a l fa ld vente, at de v il sætte sig tydelige spor i enheders organisation og tak tik. T ra nsportm id ler t il søs må interessere stæ rkt i et a f verdens mest u d præ gede øriger. N å r denne interesse ik k e h id til h a r givet sig synlige u d try k, e r gru n d en e h e r til n o k m ange; det k a n ik k e k u n fo rk la re s m ed henvisning t il økonom ien. H æ rofficerens operative tanker h ar i dette

15 D en tekniske og taktiske udvikling 287 å rhu n d red e ik k e fo rm å e t at svinge sig u d o ver havet, som fø je r v o rt rig e sam m en, og s ø o ffic e re n h a r væ ret u tilb ø je lig t i l at tæ nke i an det en d sit eget værns baner. T id s s k rifte ts læ sere v il væ re b e k e n d t m ed den b ritis k e u d v ik lin g a f lu ftp u d e fa rtø je r, som o m fa tter m ilitæ re fa rtø je r på 10 og 40 tons i fu ld p ro d u k tio n, n y k o n s tru k tio n a f et a n tal a u tom o b ilfæ rge r p å 160 tons og e n d e lig p å lid t læ ngere sig t fr e m s tillin g a f fa rtø je r i 400 tons klassen. A lt ifø lg e fa b rik k e n s o p ly sn in g e r. D et synes indlysende, at sådanne fartøjer, hvis k a ra k te ristik a og anvende lsesm u lig h e d er i store træ k forudsæ ttes be k en d t, m å h ave in teresse fo r den danske hæ r. H v o rv id t det også gæ lder v o rt søværn, k a n m an k u n gisne om. I vo re la vva n d e d e fa rva n d e m ed snævre passager, m ange g run d e og la n g e in d sk å rne k y ster synes d e r at væ re ganske sæ rlige m u lig h e d e r fo r at u d n y tte disse fa rtø je r som le d i hæ rens o p e ra tio n e r og t i l varetagelse a f væ sentlige d e le a f tra n sp o rt- og forsy n in g stjen e sten. R å d es d e r o v e r det tils træ k k e lig e a n tal fa rtø je r, åbnes d e r m u lig h e d fo r en la n g t sm id ig e re anvendelse a f tropper, m ateriel og forsyninger, som m åske kan give anle d n in g t i l at o verveje fo rd e lin g e n a f det o p e rativ e ansvar in d e n fo r v o rt om råde. D a større lu ftp u d e fa rtø je r k u n fo rud sæ tter en n o g e n lu n d e p la n fla d e som bæ reflade, er det ik k e utæ nkeligt, at m an kan fin d e frem t il at anvende lu ftp u d e fa rtø je r på la n d, h v o r de terræ nm æ ssige b e tin g e lse r h e rfo r e r t i l stede. E n e v en tu e l anvendelse ved k a m p e n h e d e r e r v a n sk e lig at skøn n e om, m en det e r k la rt, at d e r m å væ re visse m u lig h e d e r fo r at b rug e sådanne fa rtø je r i den fa g lig e tjeneste, h v o rv e d et h e lt n y t n et a f akser åb n er sig, og v e l at m æ rke et net, d e r går u d e n om veje, b y e r, skove og snæ vringer i terræ net. I I I B etragtningen af den tekniske u d v ik lin g leder n a tu rlig t frem t il spørgsm å le t om, h v o rled es den m ilitæ re u d v ik lin g som helhed k a n og b ø r fo r mes. S ådanne o v erv ejelser forud sæ tter på en gang en n ø g te rn v u rd e rin g og en næsten visionæ r forudseenhed hos dem, der skal gennem føre overvejelserne. D er kaldes altså i h øj grad på egenskaber, der er kendte elem en ter i de k ra v, d e r s tille s t i l fø rin g e n. K rig s h is to rie n rum m er m ange eksem pler på fejlskøn, m en fæ rre på rig tig bedøm m else af sam spillet m elle m m id le rn e og de tak tis k e frem gangsm åder. F e jls k ø n i v o r tid s a ld e r h a r

16 288 Den tekniske og taktiske udvikling i reg le n h a ft deres ro d i m an glen de erken d else e lle r u n d e rv u rd e rin g a f de tekniske m uligheder, ofte kom bineret m ed m anglende tak tisk fantasi. D e r k a n ik k e frem læ gges danske e lle r u d e n la n d sk e s tu d ie r v ed rø ren d e u d v ik lin g e n, d e r på en tilfre d s s tille n d e m åde g iv e r svar på det h e r rejste spørgsm ål. D e t k a n fo ru n d re, m en m an m å gøre sig k la rt, at det d re je r sig om u h y re v a n sk elig e p rob le m e r. M a n g e tek n isk e og en d e l tak tisk e problem er behandles dog og giver - i a l fa ld isoleret betragtet - tilsyn e la d e n d e gode re su ltater. M e n fo r m ange stud iers vedkom m ende fø le s stæ rkt savnet a f den ram m e, h v o ri disse s tu d ie r h ø re r h jem m e; t h i k u n en sådan ram m e k a n garantere det e n k e lte re su ltats h o ld b a rhe d. V i savner k o rt sagt n a tio n a lt e lle r in te rn a tio n a lt en a lt om fatten d e, g run d læ g gende stud ie a f den fre m tid ig e u d v ik lin g, h v o ri a lle ø v rig e stu d ie r k a n fin d e deres plads og udgøre dele a f den helhed, h v o ri de h ører hjem m e. E n sådan stud ie lig g e r la n g t u d e n fo r ram m en a f en a rtik e l, h v ilk e t u d e n tv iv l v il frem g å a f d e t følg e n d e. D e t sk a l d e rim o d forsøges k la rg jo rt, h vad en sådan s tu d ie b ø r bygge på, h v a d den i store træ k m å o m fatte, og e n d e lig sk a l frem drages n o g le a f de ta k tis k e p rob le m e r, som stu d ie n m å b eskæ ftige sig m ed og søge at b rin g e k la rh e d over. E n grundlæ ggende stud ie a f den m ilitæ re u d v ik lin g m å tage s it udgangsp u n k t i u den rigs- og s ik k e rh e d s p o litik k e n fo r at tilg o d e se in d v irkn in g e n h e rfra. D e n m å o ver stra teg ie n søge frem m od a t fa stslå de forud sæ tn in g e r a f gen erel a rt, som stud ien s v id e re fø re ls e m å bygge på. F ø rs t d e refter k a n m an nå frem t il de dele a f studien, der om handler de tekniske, organisato ris k e og tak tis k e h o v e d p ro b le m e r. D isse m å fo r h v e rt om råde opløses i ko m p o n en ter, d e r h v e r fo r sig m å analyseres. S a m m e n fa tnin g a f a n alyser på de e n k e lte o m rå d e r e r m u lig og b e re ttig e t, m en det a fg ø ren d e er den a fv e jn in g, som m å foretages im e lle m s tu d ie r på de fo rs k e llig e om råder. N å r a fv e jn in g e n e r gen n em ført, k a n k o n k lu s io n e n form es. H ovedstudien m å selvsagt rum m e m ange enkeltstudier, n a v n lig af tekn is k og o rga n isa torisk art. V isse ren t ta k tis k e stu d ie r k a n v e l tæ nkes, m en d e r e r g run d t i l at frem hæ ve fa re n ved at u n d la d e at in d d rag e tek n isk e og o rga n isa torisk e s tu d ie r h e ri. D e t b ø r være det n o rm a le, lig eso m stu d ie r a f sidstnæ vnte a rt som h o v ed reg e l k u n h a r en m en in g, n å r de sættes in d i den tak tisk e ram m e. D e a kadem iske stu d ie r a f p rob le m e rne m å u n derstøttes a f u n dersøgelser a f m ere p ra k tis k art. H e r tæ nkes på k rig s s p il, o p e ra tio n sa n a ly se r og troppeforsøg samt»cost and effectiveness«analyser. Sidstnæ vnte analyser

17 Den tekniske og taktiske udvikling 289 e r sæ rlig egnet t i l at a fk la re n y ttev irk n in g e n a f m a terie l og våben sam t system er, h v o ri sådant m a terie l in d g å r, spæ ndende lig e fra a n skaffelse, v e d lig e h o ld e lse og n e d s lid n in g t il b rug u n d e r u d d a n n else og u n d e r kam p.»cost a n d effectiveness«a n alyser er ik k e t i l at kom m e u d e n om, m en de m å a ltid sættes i re la tio n t i l h o v e d fo rm å le t, e lle rs ris ik e re r m an at få fo rk e rte svar. I V D e p rob le m e r, som en stud ie a f den taktiske u d v ik lin g m å o m fatte, v il i de fle ste tilfæ ld e være fo ra n le d ig e t a f de tek n is k e fre m s k rid t, d e r er sket, e lle r som kan forudses. D er v il iø v rig t være en v ek selvirkn in g im e l le m te k n ik og ta k tik, id e t et e rk e n d t ta k tis k be h o v e v en tue lt m å tilg odeses ren t te k n isk. F o r at k u n n e u d fo rm e fre m tid ig e tak tis k e d o k trin e r m å m an d e rfo r i lyset af den tekniske u d v ik lin g betragte både krigsføringens g ru n d p rin c ip p e r og de gæ ldende tak tisk e frem gangsm åder. D e m est n æ rliggen de af disse betragtninger skal frem føres i det følgende. V o r t F e ltre g le m e n t I in d le d e r m ed en b e sk riv e lse a f k rig s fø rin g e n s g ru n d p rin c ip p e r. D e t siges b la n d t andet, at disse p rin c ip p e rs efterle v e lse er en fo rud sæ tnin g fo r et h e ld ig t resu ltat, at de e r in d b y rd e s afhæ ngige og k o m p le ttere r h in a n d e n, og at de i n o gle s itu a tio n e r k a n være d ire k te m o d strid e n d e, h v o rfo r det er fø rin g e n s k u n st at a fv e je p rin c ip p e rn e m od h in a n d e n. D isse b e tra g tnin g e r sig ter u d e n tv iv l p å den fo r fø rin g e n t i l en h v er tid a k tu e lle situ a tio n. S pørgsm ålet er n u, om disse p rin c ip p e r også k a n læ gges t il grund fo r en studie af den retning, den taktiske u d v ik lin g i alm in d e lig h e d v il tage. S varet m å b liv e bekræ ften de, id e t d e r ik k e k a n anvises andet og b e d re g run d la g fo r en bedøm m else a f de i stu d ie n in d g å en d e rent m ilitæ re problem er. K rig s fø rin g e n s g ru n d p rin c ip p e r h a r næ ppe æ ndret sig. D o g e r det ik k e u tæ n k e lig t, at deres re la tiv e b e tyd n in g k a n have fo rs k u d t sig som fø lg e a f de æ ndrede m id le r, d e r står t il fø rin g e n s rå d ig h e d. H e r i e r d e r in te t p r in c ip ie lt n y t, id e t det som næ vnt er fø rin g e n s k u n st at afveje de en k e lte p rin c ip p e rs b e tyd n in g m od h in a n d e n. M e n n e top d e rfo r e r det a f største interesse på forh ån d at fin d e ud af, på h v ilk e om råder en sådan forskyd n in g ev en tue lt er sket, og h v o ri den består. D e h o v e d fa k torer, d e r tvin g e r t i l o vervejelse og d riv e r den tak tisk e u d v ik lin g frem a d, er fo rm e n tlig fø lg e n d e :

18 290 Den tekniske og taktiske udvikling - F o røg e lse n a f bevægeligheden, t i l la n d s gennem øget m e k a n ise rin g og i lu fte n gennem n ye tra n sp o rt- og k a m p m id le r sam t e v en tu e lt t il søs gennem frem k o m sten a f n ye fa rtø jstyp e r egnet t i l u n d e rstøtn in g af kam pen på land jord en. - F o røg e lse n a f våbenvirkningen ved anvendelse a f tak tis k e atom våben a f enhver tæ nkelig størrelse o g / e lle r ved opnåelsen af høje træ ffep roce n ter m od e n k e ltm å l og ved en m ere v e lrettet og m ere ø k o n o m isk ild m od fladem ål. - E n e ffe k tiv signaltjeneste, d e r g iv e r fø rin g e n fr ih e d t i l at h a n d le m ed god k o n tro l over enhederne. - B e h o v fo r bevarelse og beskyttelse a f pe rso n e l og m a terie l fo ra n le d ig e t a f den fo rø g e d e v å b e n v irk n in g. D isse fa k to re r må antagelig v irk e in d på den betydning visse a f krigsføringens gru n d prin cip pe r må tillæ gges sam m enholdt m ed de øvrige: S elvom p rin c ip p e t om offensiven a ltid h a r væ ret frem træ d en d e, synes dets b e tyd n in g at s k u lle øges y d e rlig e re. M e g e t bevæ gelige styrk e r, der rå d e r o ver våben m ed stor ild k r a ft, m å fo rn u ftig v is anvendes o ffen siv t. D e tte gæ lder også den u n d e rle g n e p a rt, selvom denne som h e lh e d m å optræ de defen sivt. P r in c ip p e t om o ffen siv e n m å d e rfo r være a f h e lt prim æ r betydning fo r en m oderne hær. P r in c ip p e t om bevægelse, som h a r t i l fo rm å l p å det rette tid s p u n k t at p la ce re egne k ræ fter i en g u n stig p o s itio n i fo rh o ld t il m odstanderen, v il k u n n e tilg o d e ses i la n g t h ø je re grad en d fø rhe n. P r in c ip p e t fø je r sig ganske sam m en m ed p rin c ip p e t om o ffen siv e n og v il b e v irke, at kam pen kan føres under fu ld udnyttelse af bevæ geligheden. P r in c ip p e t om økonom i m ed kræ fterne m å fo rm e n tlig tillæ gg es en b e tyd n in g u d o v e r den h id tid ig e. D en store v å b e n v irk n in g ( ild v irkn in g ), som det k a n være v a n sk e lig t at fo re s tille sig, n ø d e r fø rin g e n t i l a t anvende sådanne tak tis k e frem gangsm åder, at bå de styrke r og m a terie l bevares fo r den videre anvendelse. P rin c ip p e t om overraskelse synes givet øgede m uligheder gennem styrkernes større bevæ geligh ed og de m id le r, som iø v rig t står t il fø rin g e n s rå d ig h e d. D e t v il kræ ve stor opm æ rksom hed fra fø rin g e n s sid e t i l en h ver tid at udnytte de m ulig heder fo r overraskelse, der byd er sig til. D e taktiske frem gangsm åder e r o fte æ ndret og m å a ltid æ ndres, n å r forh old en e giver anledning d e rtil. D e førnæ vnte hovedfaktorers in d v irk n in g på de taktiske frem gangs-

19 Den tekniske og taktiske udvikling 291 m åder k a n m an k u n gøre sig visse skøn om. E n e g e n tlig v u rd e rin g m å baseres på studier, som tid lig e re beskrevet. F e ltre g le m e n t I g iv e r i k a p itel 5 en b e sk riv e lse a f kam pens v ilk å r og sæ rpræ g, som i visse h enseender n o k så m eget m å gå på fre m tid e n som på n u tid e n, n å r m an sam m en h old er b e sk riv e lse n m ed de d o k trin e r, som reg lem en tet fastsæ tter fo r styrk ernes optræ den og anvendelse. D e tte sk a l dog ik k e være en anke im o d selve b e sk riv e lse n a f kam pen, som u d try k k e r en opfattelse, som a lle lande endnu ik k e er nået frem til. B eskrivelsen giver dog grund t il skønsm æssigt at efterprøve om de fo re skrevne tak tis k e frem gangsm åder er i overensstem m else h erm ed, id e t det m å godtages, at et grundlæ ggende fe ltreg le m e n t ik k e k u n k a n a fsp e jle de ø je b lik k e lig e fo rud sæ tnin g e r. Opm æ rksom heden m å isæ r rettes im od forsvarskam pen. D en h ar t il fo r m å l at b rin g e fje n d e n s frem træ n g en t il stan d sn in g, h v ilk e t p rim æ rt opnås ved m odan greb, e fte r a t fje n d e n s a n g reb sk raft er svæ kket ved u d v ig en d e k am p, og ved u d n y ttelse a f h in d rin g e r. D e t er et spørgsm ål, om det er re a lis tis k - s tille t o v e rfo r en m o derne u d rustet m o dstan der - at sætte sig som m å l at v ille standse hans frem træ n g en, selvom stan d sn in ge n e r a f begræ nset va rig h e d. V e d at tils træ b e at give ka m p e n en m ere stedb un d en karakter udsæ tter forsvareren sig i h øj grad fo r tab, som kan være kom prom itterende. D enne fare synes tilla g t fo r ring e vægt. Forud sat at fo r svareren n o k e r u n d e rle g e n, m en iø v rig t e r m o derne bevæ bnet og ud rustet, er det ej h e lle r o verbevisen d e rig tig t, at h an m est hensigtsm æ ssige n å r s it m å l gennem en forsvarskam p. D e n udvigende kam p, som in d g å r i forsvarskam pen, in d e b æ re r k am p fra s tillin g e r, d e r k a n væ re b lo k e rin g s s tillin g e r, h v ilk e t b lo t u n derstreg er den h å rdh e d, h v o rm ed kam pen s k a l føres. H v a d d e r o v e n fo r er sagt om fa re n fo r k o m p rom itte re n d e tab sig ter n a v n lig på styrke r i k a m p s tillin g e r. K ra v e t om at kæ m pe fra s tillin g e r er n a tu rlig v is b e g run d e t i et ønske om, at en h ederne s k a l k u n n e u d v ik le deres fu ld e ka m p k ra ft. R ig tig h e d e n h e ra f k a n ik k e b e strid es, n å r d e r e r tale om re g io n a le styrke r e lle r en h e d e r m ed re t rin g e bevæ geligh ed e lle r a f ret la v u dd an n elsesstan d ard. D e n k a n d e rim o d b e tviv le s fo r m ekan isered e en h e d er a f n u k e n d t stan d a rd, og det k a n næ ppe anses fo r rig tig t fo r m ekan isered e en h e d er m ed fre m tid ig t m ateriel og våben. D e n henholdende kam p h a r t i l fo rm å l at v in d e t id ved a t begræ nse fjendens frem træ ngen m est m u lig t og tilfø je ham størst m ulig e tab, uden