DANSK AUDIOLOGOPÆDI. Fagblad for audiologopæder 39. årgang December 2003

Transkript

1 DANSK AUDIOLOGOPÆDI 4 Fagblad for audiologopæder 39. årgang December 2003

2 o materialer forsi En niveauopdelt serie frilæsningsbøger med i alt 45 titler til unge og voksne. Både spændende og underholdende bøger, hvor selv de letteste af dem fortæller en god historie med indhold. Alle titlerne er udgivet i lydbogsudgave. Bøgerne er inddelt i farvekoder efter sværhedsgrad: Lilla (lix 7), Rød (lix 10), Grøn (lix 13), Gul (lix 20) og Blå (lix 25-30). Bøger fra kr 32, Lydbøger fra kr 160,- En serie bearbejdede bøger i et bredt udvalg af genrer fra Herman Bang. Martin Andersen Nexø og Morten Korch til Dan Turell, Jane Aamund og Jan Guillou i alt 25 titler til unge og voksne. De oprindelige romaner er bearbejdede med en enkel sætningsopbygning, et enkelt ordvalg og et meget læsevenligt lay-out. Trods bearbejdningen bevarer bøgerne både drama og spænding. Følg med i relevante nye udgivelser til tale-hørepædagoger. M@il-nyt er et nyhedsbrev som udsendes en gang om måneden eller efter behov. Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske på forlag@spf-herning.dk eller ved henvendelse til ekspeditionen. Som et yderligere pædagogisk hjælpemiddel er alle titlerne udkommet i lydbogsudgave, en del af tiderne har tilhørende opgavehæfter og en række af dem kan fås i spillefilmsversion. Bøger fra kr 58,- Lydbøger fra kr 190,- Videobånd med 5 års skolelicens kr 850,- Priser excl moms. Læs mere om de mange spændende bøger og se det brede udvalg på SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG BIRK CENTERPARK HERNING TLF FORLAGåSPF-HERNING.DK

3 FORORD Forord Med dette temanummer af Dansk Audiologopædi ønsker vi at sætte fokus på betydningen af den auditive stemmebeskrivelse i det logopædiske arbejde. Vi har i Danmark savnet en auditiv stemmebe-. skrivelsesprocedure, og det var baggrunden for, at stemmefaggruppen i Roskilde Amt sammen med lektor Niels Reinholt Petersen og akademiingeniør Preben Dømler, Institut for. Almen og Anvendt Sprogvidenskab (IAAS), påbegyndte arbejdet med at fremstille en reference-cd, der sammen med termerne fra»skema til Auditiv Analyse af Dysfoniske stemmer«kunne være en begyndelse. Vi har gennem årene samlet mange stemmeeksempler, men problemet for os var, om disse optagelser var gode nok. Vi drøftede sagen med medarbejderne på IAAS, der med deres krav til den perfekte optagelse naturligt nok mente, at vi måske skulle vente, til vi havde tilstrækkeligt med digitale optagelser. Problemet var, at der ville gå mange år, før vi igen havde den mængde stemmeoptagelser med den repræsentation af forskellige stemmekvaliteter. Vi besluttede derfor at basere et referencemateriale på det eksisterende materiale. Efter at have udarbejdet en prototype-cd med stemmeeksempler inviterede vi den 26. oktober 2001 alle landets amter til en temadag på IAAS med det formål at finde ud af, om valget af termer og stemmeeksempler kunne accepteres af vore kolleger på landsplan. I det følgende år havde stemmefaggrupperne i landets amter mulighed for at lytte til eksemplerne, kommentere og kritisere eksemplerne og definitionerne. Og det var disse tilbagemeldinger, der dannede grundlag for næste temadag, der blev afholdt den 25. oktober I forbindelse med udarbejdelsen af referencematerialet har vi måttet forholde os til forskellige problemområder, der relaterer sig til den auditive stemmebeskrivelse. Blandt andet hvilket skema og hvilken skala, vi skal vælge til stemmebeskrivelsen, hvilken tekst vi præsenterer eleven for ved stemmeoptagelsen, og hvordan den tekniske optagekvalitet skal være, for at vi får en så god optagelse som muligt under hensyntagen til de vilkår vi nu engang har ude på arbejdspladserne. Derfor har det været naturligt også at belyse disse problemfelter i dette temanummer. Temanummeret består af en række artikler, der alle beskæftiger sig med auditiv stemmebeskrivelse. I den første artikel præsenteres projekt referencestemmer, baggrunden samt udarbejdelsen af det foreliggende materiale, og herefter følger en artikel, som beskriver vurderingen og afprøvningen af referencematerialet. Dernæst kommer en artikel om registreringsskalaens betydning for anvendeligheden af en standardiseret metode til auditiv stemmeanalyse. En artikel, der omhandler tekstvalg ved stemmeoptagelser, følger herefter, og afslutningsvis kommer en artikel, der handler om den gode lydoptagelse. Vi vil gerne takke stemmefaggrupperne i alle amterne for at være gået positivt ind arbejdet med på landsplan at fremstille et referencemateriale til den auditive stemmebeskrivelse. Vi har fået god hjælp til det fortsatte arbejde. Vi opfordrer stemmefaggrupperne til at gemme gode stemmeeksempler (også teknisk gode), der kan indgå i videreudviklingen af referencematerialet. Første version af cd'en blev færdig i oktober 2001, og den nyeste udgave blev færdig i september måned I forbindelse med denne udgave er der lavet et skriftligt materiale med definitionerne af de enkelte stemmekvaliteter som et indstik til cd'en. Cd'en kan rekvireres ved henvendelse til Tale/ Læseafdelingen ved Center for Specialundervisning i Roskilde, Ny Østergade 7, 1.sal, 4000 Roskilde, telefon og suta@ra.dk. Cd'en fås til fremstillingsprisen. På projektgruppens vegne Inge Ernst Kølle 3

4 Udvikling af et referencemateriale til auditiv stemmebeskrivelse Af Inge Ernst Kølle, Anne Bingen-Jakobsen, Preben Dømler og Niels Reinholt Petersen I denne artikel beskrives formålet og arbejdet med at fremstille et referencemateriale til brug ved den auditive stemmebeskrivelse. Stemmefaggruppen i Roskilde Amt og Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab (IAAS) har udarbejdet materialet. Baggrunden for projekt referencestemmer»voice quality is a controversial issue with terminology as the basis of much of the disagreement«(zemlin 1968). Et udsagn de fleste logopæder, der arbejder med stemmelidelser, vil nikke genkendende til. Gennem de sidste fire år har en gruppe logopæder og øre-næse-halslæger fra forskellige amter sammen med lektor Niels Reinholt Petersen, IA- AS, arbejdet med akustisk stemmeanalyse. Der er opstået mange diskussioner, især når vi har sammenlignet de akustiske analyser af patologiske stemmer med vore auditive beskrivelser. Diskussionerne har ofte handlet om terminologien og har vist stor uenighed. Vi har som logopæder hver især haft vore egne termer - og selv om vi har anvendt den samme term, er det ikke sikkert, vi har været enige om definitionen. Afhængig af baggrund og ud- 'dannelse har vi hver især et mål for, hvordan en normal stemme lyder, og hvilke komponenter der skal indgå, før der er tale om en dysfonisk stemme. Fonetikeren, sangpædagogen og logopæden har forskelligt fokus i den auditive stemmebeskrivelse. Beskrivelse og definitioner af stemmelidelser er således et vanskeligt område, og stemmefaggruppen i Roskilde besluttede derfor i samarbejde med IAAS at påbegynde arbejdet med at fremstille et referencemateriale, der kunne indgå i en standardiseret auditiv stemmebeskrivelsesprocedure. Vi mener, at en sådan standardiseret auditiv beskrivelsesmetode er et uundværligt redskab blandt logopæder og ikke mindst i uddannelsen af logopæder. Auditiv versus akustisk stemmeanalyse I de senere år er der udviklet forskellige computerprogrammer til akustisk stemmeanalyse. Man kunne umiddelbart mene, at disse akustiske analyser var tilstrækkelige i den logopædisk/foniatriske praksis, men det har vist sig, at de akustisk baserede metoder ikke er uden problemer, og at de næppe kan stå alene i beskrivelsen af dysfoniske stemmer. Både den auditive og den akustiske stemmebeskrivelse baserer sig på det signal, man kan høre eller måle uden for talerens mund - de har altså begge den fordel at være ikke-invasive. Den auditive beskrivelse er karakteriseret ved at være subjektiv, i modsætning til den akustiske, der ofte hævdes at være objektiv. Og der er nok en tendens til implicit at antage, at den akustiske beskrivelse derfor er sandere og mere påli-

5 delig end den auditive. Dette er ikke nødvendigvis rigtigt; der er tale om to forskellige beskrivelser - to forskellige sandheder så at sige - som kan supplere hinanden. At det output, der kommer fra et akustisk analyseapparat eller -program, er objektivt, er utvivlsomt. Og nogle akustiske mål kan uden videre tolkning bruges i beskrivelse af stemmen. Det gælder fx de såkaldte perturbationsmål, jitter og shimmer (som er relateret til uregelmæssigheder i stemmelæbernes svingningsmønster) og de almindeligt anvendte mål for glottal støj (associeret med en lækage i glottis) NNE og HNR. Anvendelsen af disse mål er dog ikke uproblematisk, idet de ikke er indbyrdes uafhængige, de er mindre pålidelige ved dårlige stemmer end ved gode, og de kun kan anvendes meningsfuldt på en udholdt vokal - som ikke altid er repræsentativ for klientens normale talestemme (se i øvrigt Reinholt Petersen 2001). Andre akustiske repræsentationer kræver en tolkning baseret på en viden om taleproduktionens fysiologisk-akustiske aspekter for at kunne anvendes i den kliniske praksis. Dette gælder for eksempel bestemmelsen af hypo- og hyperfunktionalitet og af mængden af glottal støj ud fra korttids- eller langtidsspektre af løbende tale (og for den sags skyld også af en udholdt vokal). I og med at der kræves en tolkning af den akustiske repræsentation fra undersøgerens side, indføres der et element af subjektivitet i beskrivelsen. Den akustisk baserede stemmebeskrivelse er således ikke altid objektiv. Hvad der er sagt her, betyder ikke, at man skal forkaste den akustiske beskrivelse af stemmen; tværtimod, de akustisk baserede beskrivelsesteknikker bør udvikles og raffineres og inddrages i det logopædiske arbejde; man skal blot gøre sig deres begrænsninger og usikkerheder klart. At den auditivt baserede stemmebeskrivelse er subjektiv, kommer man ikke uden om. Den har imidlertid nogle åbenbare fordele, som ikke lader sig afvise. For det første (men måske ikke det vigtigste) er måleapparatet altid ved hånden; eller rettere mellem logopædens ører. For det andet besidder det menneskelige auditive/perceptuelle system en evne til at kunne skelne mellem et stort antal samtidigt optrædende dimensioner. For det tredje er en stemmes auditive aspekter bestemmende for den»naive«lytters accept af stemmen - det betyder noget hvordan stemmen lyder. For det fjerde viser lytteundersøgelser (Kreiman et al. 1993, Bielamowicz et al. 1996), at sikkerheden i den auditive vurdering er stor ved meget dårlige stemmer modsat i den akustiske analyse. Men den auditive stemmebeskrivelses indbyggede subjektivitet - altså dette at selv den højt professionelle logopæds bedømmelse af en stemme kan påvirkes af forhold, der ikke har med den pågældende stemme at gøre - medfører en risiko for, at forskellige logopæder beskriver samme stemme forskelligt, eller at samme logopæd ved forskellige lejligheder bedømmer en given stemme forskelligt, altså en risiko for manglende reliabilitet og enighed (se i øvrigt Maria Boers artikel i dette nummer af Dansk Audiologopædi). En styrkelse af reliabiliteten og enigheden i den auditive stemmebeskrivelse forudsætter, at der udvikles standardiserede beskrivelsesprocedurer, og at disse procedurer indgår i uddannelsen af kommende og nuværende praktiserende logopæder. Projekt Referencestemmer er et led i et sådant udviklingsarbejde. Formålet med referencematerialet Med Projekt Referencestemmer vil vi ved hjælp af definitioner og lydeksempler forsøge at arbejde hen imod en fælles beskrivelsesprocedure, således at vi inden for det logopædisk-foniatriske fagfelt kan kommunikere med hinanden på et fælles grundlag. Referencematerialet skal sikre: Fælles procedure for den auditive beskrivelse af dysfoniske stemmer. Bedre reliabilitet og intra- og interpersonel enighed i bedømmelsen af stemmer. Ensartet fagsprog og vurderingsgrundlag. Kvalitetssikring i form af en standardiseret procedure i evaluering af et undervisnings-/ behandlingsforløb. 5

6 Et standardiseret materiale til auditiv beskrivelse af stemmer er en væsentlig forudsætning for forskning og udvikling på stemmeområdet. Men som det måske allervigtigste vil en logopæd med et»trænet øre«sikre en bedre differentialdiagnostik i undersøgelsesfasen. I undervisningsforløbet vil en præcis auditiv beskrivelse af en stemmelidelse være et arbejdsredskab til en differentieret undervisning. Det gør en forskel, at logopæden kan beskrive det, hun hører, hvilket er altafgørende for at kunne tilrettelægge et øveprogram og fastlægge en målsætning for den enkelte elev. Er logopæden præcis i sin beskrivelse, lærer eleven at skelne de forskellige stemmekvaliteter fra hinanden, hvilket er væsentligt i forhold til at kunne ændre - og dermed forbedre - stemmen. Valg af terminologi Gennem årene er der internationalt udviklet forskellige standardiserede metoder til beskrivelse af dysfoniske stemmer. Nogle af de mest kendte er»the Vocal Profile Analysis Scheme«(Laver et al. 1980),»GRBAS-skalaen«(Hirano et al. 1981) og ikke mindst»the Stockholm Voice Evaluation Approach«(Hammarberg 2000) - et arbejde, som er blevet fulgt med interesse af danske logopæder gennem årene. I Danmark skrev tre studerende på IAAS, Elisabeth Munk Nielsen, Marchen Cort Jensen og Anita Lihme, i 1989 et speciale om auditiv beskrivelse af dysfoniske stemmer. Resultatet af dette speciale var et skema med en terminologi til brug for den auditive beskrivelse af dysfoniske stemmer (Lihme 2002). I forbindelse med specialet foretog man en landsdækkende lytteundersøgelse blandt halslæger og logopæder i Danmark, med det formål at undersøge den terminologi, der faktisk blev anvendt til beskrivelse af stemmer. Man bearbejdede de indkomne beskrivelser, og resultatet blev 13 forskellige termer, der lægger sig tæt op ad»the Stockholm Voice Evaluation Approach«(Hammarberg 2000). Undersøgelsen bygger på et solidt empirisk grundlag, og det har derfor været naturligt, at terminologien fra 1989 danner grundlag for valget af termer til Projekt Re- ferencestemmer. Samtidig lægger terminologien sig tæt op ad den internationale, hvilket er vigtigt i kommunikationen med udenlandske kolleger. Til reference-cd'en har vi valgt 9 termer. Begrundelse for dette valg følger senere i denne artikel. Luftfyldt Hyperfunktionel Hyperfunktionel og lyftfyldt Skurrende Grov Knirk Registerbrud Diplofoni Afoni/intermitterende afoni I det følgende er terminologien forsøgt beskrevet og defineret hvad angår det perceptuelle, det fysiologiske, symptomatologien, og der gives eksempler på mulige diagnoser. I begyndelsen af projektet valgte vi ikke at give eksempler på diagnoser, fordi vi ønskede et auditivt materiale, hvor diagnoserne ikke farvede vores opfattelse af lydbilledet. Det har imidlertid vist sig, i projektgruppen, men også ved de efterfølgende lyttesessioner på temadagene, at erfarne logopæder og øre-næse-halslæger spontant gætter på diagnosen, når de hører en bestemt stemmekvalitet. Dette har vi taget konsekvensen af og anfører i det følgende eksempler på de diagnoser, hvor den pågældende stemmekvalitet kan optræde. Hyperfunktionel Perceptuelt Presset, spændt stemme Den let hyperfunktionelle stemme er ofte helt normal og med god klang fysiologisk Stemmelæberne hyperadducerede og med lang lukkefase Til tider ses aktivitet i falske stemmelæber Eventuelle symptomer Stemmetræthed, ømhed 6

7 Eksempler på diagnoser Funktionel dysfoni Fonasteni Ingen Luftfyldt Perceptuelt H-støj sammen med fonation Mangler klang og styrke. fysiologisk Ufuldstændigt lukke i glottis Nedsat eller ingen adduktion. Eventuelle symptomer Tørhed, træthed Svag stemme Kort fonationstid Eksempler på mulige diagnoser Recurrensparese Neurologiske lidelser (parkonsonisme, sklerose, ALS) Funktionel dysfoni, Fonasteni Hyperfunktionel og luftfyldt Perceptuelt Presset, spændt stemme H-støj sammen med fonation Fysiologisk Stemmelæberne hyperadducerede Patologiske forandringer kan kompromittere glottislukket Ofte ses aktivitet i de falske stemmelæber Eventuelle symptomer Træthed, ømhed Kort fonationstid Eksempler på mulige diagnoser Kronisk laryngitis Følger efter fonokirurgisk indgreb Funktionel dysfoni Fonasteni Knirk Perceptuelt En støj der ligger under taletonehøjde (pind henover stakit eller guiero- instrument, popcorn der popper. Er i den engelske litteratur beskrevet som»frying pan«forekommer ofte intermitterende i en i øvrigt normal stemme fysiologisk Normale stemmelæber, men der kan ses rødme af stemmelæbekanten og i inter-aryregionen Larynx ofte i for lav position Eventuelle symptomer Træthed, globulusfornemmelse, rømmetrang. Eksempler på mulige diagnoser Fonasteni Funktionel dysfoni Reflux laryngit Diplofoni Perceptuelt To grundtoner høres samtidigt Kan optræde intermitterende Fysiologisk Stemmelæberne svinger med hver sin hastighed Der kan være forskel på stemmelæbernes masse og spænding Glottislukket kan være kompromitteret, så der dannes to fonationsområder Eventuelle symptomer Stemmen påkalder sig opmærksomhed Trætbar stemme Eksempler på mulige diagnoser Recurrensparese Andre neurologiske lidelser Dysfoni med slimhindeforandringer (fx noduli, polyp) 7

8 Grov Perceptuelt Hørlig støj under grundtoneniveau Taletonehøjden ofte lavere end normalt for alder og køn Fysiologisk Stemmelæberne ofte fortykkede med uregelmæssigt svingningsmønster Ofte ses patologiske forandringer Eventuelt ses reduceret længdespænding Eventuelt ses øget aktivitet i de falske stemmelæber Eventuelle symptomer Stemmen for dyb Højdefunktionen reduceret eller ophørt Vildledende paralingvistisk signal Eksempler på mulige diagnoser Kronisk laryngit Nervus laryngeus superior parese Reinkes ødem Ventrikulær dysfoni Skurrende Perceptuelt Støj over grundtoneniveau Ofte klangfattig Fysiologisk Stemmelæbernes svingningsmønster kan være uregelmæssigt Eventuelle symptomer Stemmetræthed Stemmesvigt Reduceret højdefunktion Eksempler på mulige diagnoser Dysfoni med slimhindeforandringer fx cyste, noduli, polyp. Afoni Perceptuelt Ingen stemt lyd, men ofte høres hvisken Kan optræde intermitterende Fysiologisk Stemmelæberne kan være normale, men med ufuldstændigt lukke Ofte mangler randkantforskydning Stemmelæberne kan være røde og væskespændte Eventuelle symptomer Tørhed, ømhed, smerter Stemmetræthed Stemmesvigt Eksempler på mulige diagnoser Psykogen eller funktionel afoni/dysfoni Følger efter fonokirurgiske indgreb Akut laryngit Registerbrud Perceptuelt Ukontrollerede skift mellem rand- og fuldregisterfunktion i opadgående eller nedadgående retning eller på samme tone Fysiologisk Stemmelæber ofte normale Ofte ses spændinger på ydre hals og larynx i løftet position Eventuelle symptomer Stemmen svigter og er ustabil Reduceret styrkefunktion Vildledende paralingvistisk signal Eksempler på mulige diagnoser Psykogen/funktionel dysfoni Persisterende falset I det følgende vil vi gennemgå det praktiske arbejde med udarbejdelsen af referencematerialet. Udvælgelse af stemmeeksempler De stemmeeksempler, som har dannet grundlag for rcfcrcnccmaterialet, stammer fra stemmeoptagelser, som er foretaget over en årrække i forbindelse med logopædisk undervisning eller vejledning. Der er altså tale om autentiske stemmer. De stemmeeksempler, der optræder på det endelige referencemateriale, stammer fra 8

9 personer, der alle har givet deres tilsagn hertil. De personer, der medvirker i materialet, er alle blevet bedt om at læse den samme tekst, nemlig»vinden og solen«(æsops fabler). Overvejelserne omkring tekstvalget er uddybet i en artikel af Susanne Giinther i dette temanummer af Dansk Audiologopædi. Stemmeeksemplerne er optaget i et lydisoleret lokale ved hjælp af en god hovedbåren mikrofon (AKG C410), med en afstand på ca. 5 cm til munden. Der er brugt en kassettebåndoptager (JVC model TD-W318), og optagelserne blev indspillet på almindelige kassettebånd. Optagelserne er alligevel af varierende kvalitet. Det følgende afsnit er en beskrivelse af det arbejde og de overvejelser, der ligger til grund for cd'en. Lyttearbejdet strakte sig over flere måneder og har været en tidskrævende, men lærerig proces. Fem logopæder med erfaring inden for stemmeområdet foretog en grovsortering af de mange stemmeeksempler. Ved grovsorteringen blev eksemplerne inddelt i 11 kategorier efter»skema til auditiv stemmebeskrivelse«(lihme et al og Lihme 2002), alt efter hvilket karakteristikum, der var det tydeligste, eksempelvis en overvejende luftfyldt stemme. Der blev lyttet på ca. 450 stemmeoptagelser. En del eksempler blev valgt fra på grund af fejllæsninger, for hurtigt eller for langsomt læsetempo, forstyrrende dialekt eller accent. Ved nogle bånd var den tekniske kvalitet for ringe. Endelig blev visse eksempler sorteret fra, fordi der var stor uenighed i gruppen af lyttere, hvilket enten skyldtes, at der var mere end et tydeligt træk ved den pågældende stemme, eller at den pågældende stemmeoptagelse ikke var et klart og tydeligt eksempel på en given kvalitet. Målet med udvælgelsen var som tidligere nævnt at finde så»rene«eksempler som muligt. Herefter foretog vi en finsortering af materialet og inddelte eksemplerne inden for hver kategori i tre grader. Oprindelig var det vores hensigt at finde 5 grader inden for hver stemmekvalitet, i og med at man ofte benytter en 5- punktsskala, men det viste sig at være en umulig opgave med det båndmateriale, vi havde til rådighed. Efter udvælgelsen af stemmeeksemplerne bestemte vi den passage inden for hvert eksempel, som var mest velegnet til at illustrere den pågældende kvalitet og grad. Vi valgte passager af sekunders varighed, hvilket vi vurderer, er tilstrækkeligt til at give et klart indtryk af en stemme. Fra kassettebånd til referencestemme-cd På et ret tidligt tidspunkt i projektforløbet blev Lingvistisk Laboratorium (tidligere Eksperimentalfonetisk Laboratorium) ved Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab (IAAS) bedt om at bistå med den tekniske behandling af referencestemmematerialet. Et af laboratoriets specialer er netop teknisk behandling af talelyd, herunder akustik, signalbehandling og lagringsteknikker. Hjemmeside eller cd? Laboratoriet deltog i den indledende diskussion om, hvorvidt slutproduktet skulle være en hjemmeside, hvorfra logopæder kunne hente referencematerialet, eller om det skulle være en cd. Som det vil være mange logopæder bekendt, endte vi med cd-løsningen. Vi kunne forudse, at man nogle steder i landet måske ikke havde tilstrækkelig netværkskraft til hurtigt at få hentet materialet ned fra hjemmesiden. Dermed ville man ikke kunne få afviklet lyden i sand tid. Dette ville betyde, at man nok ville hente hele materialet på en gang og så lagre det lokalt, hvorefter man sikkert ikke længere ville besøge hjemmesiden. Ideen om, at vi skulle kunne udskifte stemmeeksempler løbende, kom så ikke alle til gode, og vi risikerede, at der kom til at ligge forskellige versioner af stemmematerialet rundt omkring. Hjemmesideløsningen havde også den ulempe, at vi ville være nødt til at begrænse adgangen af patienthensyn. Det ville kræve administration af adgangstildeling. Brug af cd'en Når valget nu var faldet på cd-mediet, skulle vi vælge, om formatet skulle være audio-cd eller data-cd. Da vi antog, at alle efterhånden havde 9

10 en cd-afspiller, og at data-cd'er krævede adgang til en computer, valgte vi audio-cd'en. Vi ønskede at reference-cd'en skulle kunne bruges på to komplementære måder i det logopædiske arbejde: 1. Gennemlytning af hele cd'en fra start til slut, altså en præsentation. 2. Træning, hvor man øver sig i at identificere type og grad. Præsentationen skulle løbende give en annoncering af stemmekvalitet og grad, efterfulgt af det aktuelle stemmeeksempel. I øvesituationen måtte der slet ikke være nogen annoncering, da man jo selv skulle finde svaret. For at kunne opfylde begge dele med reference-cd'en, måtte annonceringen ligge på et spor, og det efterfølgende spor skulle så indeholde det tilhørende stemmeeksempel. På denne måde kom alle annonceringer til at ligge i de ulige spor, og stemmerne i de lige. Ved at indføre annonceringen opnåede vi yderligere den fordel, at alle stemmekvaliteter under præsentation nu kunne»læne«sig op ad en normal upåfaldende neutral kvindestemme. Teknisk ville disse annonceringer også være i top, da de blev optaget med studiemikrofon direkte på cd i laboratoriets lydstudie. Der var også fra IAAS's side et ønske om, at reference-cd'en skulle kunne bruges til forskning. Vi ville bl.a. gerne stille spørgsmålet: Hvilke akustiske parametre i en referencekategori gør, at vi auditivt vælger at anbringe den der. At vi senere ville foretage akustiske analyser på referencematerialet betød, at vi måtte være forsigtige med eventuelle filtreringer. Ambitionen om en teknisk fin udgave af cd'en måtte vige for visheden om, at det enkelte stemmeeksempel fremstod så uberørt som muligt. Digitalisering af kassettebåndene Det intensive lyttearbejde af de fem logopæder resulterede i mange kassettebånd, som skulle digitaliseres og overføres til en computer. Vi valgte dog en omvej. Alle eksempler blev først overført til hver sit spor på brændbare cd'er via en professionel cd-optager. På denne måde fik vi fremstillet en række master-cd'er i audioformat. Denne proces blev foretaget af tre erfarne logopæder, hvilket betød at der ikke opstod pro- blemer med indholdsfortegnelsen. Vi vidste altid præcis hvilket audiospornummer, der svarede til en bestemt referencestemme. Originalkassettebåndene kunne derfor ret hurtigt bringes tilbage i sikkerhed på klinikken. Materialet på audio-cd'erne blev nu overført og omdannet til lydfiler på en af laboratoriets computere for navngivning, katalogisering og videre bearbejdning. Laboratoriet benytter til lydbearbejdning computere med operativsystemet Unix. Med dette operativsystem er det nemt at katalogisere data, ligesom det er let at skrive de ad hoc-programmer, som der altid bliver brug for ved signalbehandling (filtrering og klippe/klistre-arbejde). Alle referencestemmerne var nu til rådighed med en navngivning, hvoraf man kunne aflede type, grad og spornummer fra cd'en. Et specielt afspilleprogram gjorde det muligt at lytte til eksemplerne, og ikke mindst at lytte til filer hurtigt efter hinanden i tilfælde, hvor der var flere kandidater til samme type. Det gjorde det nemmere at vælge og også at sammenligne den tekniske kvalitet. Fejl fundet i lydfilerne Lydoptagelser foretaget på kassettebånd gennem en årrække må nødvendigvis indeholde en del tekniske fejl. Mulighederne er mange, og egentlig kan det undre teknikeren, at der er så mange vellykkede optagelser. I behandler-/patient-situationen skal der jo fokuseres på meget andet end teknik. Af tekniske fejl fandt vi typisk for lav indspillestyrke, som giver støj, når der skrues op, tilsigtet filtrering af talesignalet, som skyldes en defekt forstærker, støj, knas eller udfald forårsaget af forkerte eller dårlige bånd og 50 Hz brum (lysnetbrum), som skyldes defekte mikrofoner og stik. Endelig var der de fejl, som oplæserne selv var årsag til: Gentagelser, fejllæsninger og unaturlige pauseringer. Den tekniske behandling af lydfilerne Båndstøj eller sus er meget svært at fjerne, uden at det samtidig går ud over en stor del af talesignalet, især konsonanterne. Så i disse tilfælde har vi ikke foretaget nogen filtreringer. Det er nemt at se ud fra et spektrogram, om 10

11 der er sket en utilsigtet filtrering af signalet. Hvis det er tilfældet, beregner vi et filter, som spektralt kan genoprette det frekvensområde, som den utilsigtede filtrering har dæmpet. En sådan»genopretningsfiltrering«kan bringe talesignalet tilbage til noget, der ligner det oprindelige. Processen vil dog tilføje noget støj. Der var specielt mange eksempler med brum ved 50 Hz og også en del med multipla af 50 Hz. Med de digitale filtre, vi kan fremstille, er det let at fjerne sådanne uønskede signaler, uden at det i væsentlig grad går ud over talesignalet. De oplæsningsrelaterede fejl kunne i nogle tilfælde korrigeres. Nogle gentagelser kunne klippes ud, og unaturlige pauser justeres, så det kom til at lyde mere flydende, uden at det gik ud over stemmekvaliteten. I laboratoriets lydstudie fik vi cd-indspillet alle annonceringerne af en normal, neutral kvindestemme (Anne Bingen-Jakobsen), og lydfilerne blev overført til computer og klippet til. Den nye cd Ved fremstilling af den første reference-cd i oktober 2001 var vi meget forsigtige med filtreringerne, fordi vore akustiske beskrivelser af referencestemmerne kun endnu var i sin begyndelse. Med Niels Reinholt Petersens seneste arbejde på dette område har vi fået mod til at foretage nogle meget hårdere filtreringer, og vi har nu også foretaget skalering af styrken, så alle eksempler har nogenlunde samme fysiske styrke. På den nye cd fra juli 2003 har vi medtaget disse ændringer. Diskussion af de endelige 9 kvaliteter De overvejelser, der ligger til grund for udvælgelsen af de 9 kategorier, som optræder på det endelige referencemateriale, vil blive ridset op i det følgende. 1. Luftfyldt Ved fininddelingen af eksemplerne med luftfyldte stemmer var det tydeligt, at disse kunne deles i to kategorier - de hyperfunktionelle og de hypofunktionelle. Svenske logopæder opererer med to forskelli- ge typer af luftfyldte stemmer, nemlig fl6dig og låckande.»fkidig«vil på dansk svare til en stemme der er både luftfyldt og hypofunktionel, hvilket giver en forholdsvis jævn luftfyldthed.»låckande«svarer til en stemme, hvor glottislukket aldrig er fuldstændigt - sædvanligvis på grund af en patologisk tilstand (eksempelvis noduli), hvilket giver en turbulent eller ujævn luftfyldthed (Elliot et al. 1996). Med hensyn til de luftfyldte hypofunktionelle stemmeeksempler, måtte disse sammenholdes med vores oprindelige kategori hypofunktionel, hvor vi ikke havde nogen rene eksempler. Det var konsekvent sådan, at det luftfyldte element overskyggede det hypofunktionelle. De hypofunktionelle stemmeeksempler, vi fandt, var altså overvejende luftfyldte, hvorfor vi har kaldt kategorien luftfyldt. Vi har således med udgangspunkt i de stemmeoptagelser, vi har haft til rådighed, været nødt til at fravælge en kategori, hvor termen hypofunktionel indgår. Det bør imidlertid nævnes, at ikke alle vore luftfyldte eksempler har et element af hypofunktionalitet i sig (eksempelvis grad 1, der må betegnes som luftfyldt og en anelse hyperfunktionel). Hyperfunktionel og luftfyldt Med de stemmeeksempler, der var både hyperfunktionelle og luftfyldte, forholdt det sig imidlertid anderledes - her blev der tale om en sammensat kategori. En række eksempler havde tilnærmelsesvist lige meget af begge kvaliteter i sig, hvorfor vi syntes, det var relevant med en fælles kategori. Hyperfunktionel Denne kategori adskiller sig fra den ovenstående ved ikke nødvendigvis at være forbundet med stemmevanskeligheder. Vi fandt af denne grund ikke så mange rene eksempler på hyperfunktionelle stemmer blandt vores kassettebånd fra den logopædiske praksis. Knirk Selvom vi under lyttearbejdet somme tider havde diskussioner om, hvorvidt det, vi hørte, var en skurrende støj eller knirk, var det muligt at finde frem til klare tydelige eksempler på denne 11

12 kvalitet. Ligesom ved den hyperfunktionelle stemme er en knirkende støj ikke altid ensbetydende med stemmevanskeligheder. Diplofoni Denne kategori er væsentlig at tage med, ikke mindst for at få afgrænset denne kvalitet i forhold til den skurrende. Det er vores erfaring, at svært skurrende stemmer tenderer til at blive diplofone, og det bør nævnes, at diplofoni og skur ikke sjældent forekommer ved den samme stemme, hvis der fx er tale om en patologisk proces på stemmelæberne, der så at sige deler stemmelæberne i to, med to forskellige svingningsområder. I andre tilfælde kan der fremkomme en mere rendyrket diplofoni, uden skur, hvis der er tale om en masseforskel på de to stemmelæber, der bevirker, at de svinger med hver sin frekvens. Skurrende Den skurrende kategori er, som nævnt, problematisk at skelne fra knirk (og i visse tilfælde diplofoni), og i tvivlstilfælde var det fristende at se på diagnosen for at få afklaret, om der skulle være en patologisk proces på stemmelæberne, der kunne sandsynliggøre tilstedeværelsen af den (tilsyneladende) skurrende støj. Grov (mands- og kvindestemmer) En af de faldgruber, vi stødte på i lyttearbejdet, var en tendens til automatisk at forbinde de dybe stemmer med den grove støj. Af denne grund har vi som arbejdsredskab brugt skelnen mellem støj over grundtoneniveau/talestemmeniveau (skurrende støj) og støj under grundtoneniveau/talestemmeniveau (grov støj). At vi samtidig valgte at medtage tre eksempler på mandsstemmer med grov støj, og tre eksempler på kvindestemmer med grov støj skyldes simpelthen det vanskelige i at adskille stemmelejet og støjens frekvens i en auditiv beskrivelse af stemmen, hvis man end ikke kender personens køn. Afoni og intermitterende afoni Blandt vore mange eksempler på afoni var der igen tale om en mulighed for at inddele eksem- plerne alt efter om de virkede hyper- eller hypofunktionelle. Men da afoni slet og ret betyder»uden lyd«, besluttede vi at se bort fra dette. I den første udgave af referencematerialet havde vi tre grader af afoni, men tilbagemeldinger fra stemmefaggrupperne i landets øvrige amter vidner om en utilfredshed med dette. Vi har efterfølgende valgt at nøjes med at bringe et enkelt eksempel på total afoni, samt at medtage et enkelt eksempel på intermitterende afoni, således at man kan få et indtryk af, hvordan afoniindslag lyder. Registerbrud Denne kvalitet grænser (ligesom den skurrende) op til kategorien diplofoni, men kendetegnes ved ikke at have to samtidige toner. Vi overvejede i løbet af arbejdet med referencematerialet at lade denne kategori omdøbe til tonehøjdespring, men da det er muligt at lave registerbrud på samme tonehøjde, måtte vi gå bort fra denne betegnelse. Der er altså tale om et skift i den masse, hvormed stemmelæberne svinger under fonation. De fravalgte kategorier Hyp funktionel er som nævnt i det foregående ikke taget med i det endelige materiale. Kategorien klangfattig, der indgår i»skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer«(lihme et al. 1989), måtte ligeledes udgå, eftersom det ikke var muligt at finde stemmeeksempler, der var overvejende klangfattige - der synes altid at være et andet træk, som er mere dominerende. Imens lyttearbejdet stod på, følte vi os fristede til at medtage kategorier, der var afgørende for stemmens klang, som fx nasalitet - men eftersom dette ikke er et karakteristika, der opstår på stemmelæbeniveau, måtte det fravælges. Det samme var tilfældet for stemmeeksempler med forskellige typer af læsp (disse typer eksempler hører til en helt anden slags referencemateriale, som formentlig også ville have interesse for nyuddannede logopæder og studerende). Det skal understreges, at den auditive stemmebeskrivelse naturligvis ikke er begrænset til de ni termer, som indgår i vores materiale. 12

13 Endelig har vi overvejet, om der i referencematerialet skulle indgå eksempler på stemmer, der ligger i henholdsvis rand- og fuldregister, eksempler på stemmer med for kraftig eller for svag stemmestyrke eller unaturligt højt eller lavt stemmeleje, og vi mener, at der er grund til at overveje, om vi i en revideret udgave af materialet skal medtage sådanne eksempler. Afprøvning af materialet I januar 2001 blev der foretaget en lille pilotundersøgelse i et forum af 12 talepædagoger og øre-næse-hals-læger med særlig interesse for akustisk og auditiv stemmebeskrivelse (gruppen er nævnt i begyndelsen af denne artikel). Formålet med denne første afprøvning var blot at se, om materialet fungerede efter hensigten. Denne gruppe af lyttere var positive over for materialet og de udvalgte eksempler, men hurtigt afsløredes det største problemfelt, nemlig den auditive skelnen mellem støjtermerne grov og skurrende og kvaliteten knirk. Den senere afprøvning af materialet vil blive gennemgået i den efterfølgende artikel, men det skal kort nævnes, at der blev arrangeret to temadage på Københavns Universitet. Ved disse temadage inviteredes logopæder fra alle landets amter til at deltage. Temadag på KUA d. 26. oktober 2001 Logopæder fra samtlige amter var inviteret til at deltage i en diskussion samt vurdering af materialet. Her blev foretaget flere lytteøvelser, og den første udgave af referencematerialet blev udleveret på cd. Temadag på KUA d. 27. oktober 2002 Her blev foretaget en opsamling af de tilbagemeldinger, vi havde fået efter den første temadag. Samtidig blev referencematerialet brugt som baggrund for auditiv analyse af en række stemmeeksempler fra den logopædiske praksis. Disse eksempler var ikke rene, men indeholdt flere af de karakteristika som indgår i materialet. Inge Ernst Kølle, audiologopæd og Anne Bingen-Jakobsen, audiologopæd, cand. mag., begge ansat ved Centerfor Specialundervisning i Roskilde Amt og IAAS, Københavns Universitet. Preben Damler, Akademiingeniør, Lingvistisk Laboratorium og Niels Reinholt Petersen, lektor, begge ansat ved IAAS, Københavns Universitet Litteratur Kreiman,J.; Geratt,B.R.; Kemster, G.B.; Erman,A.; Berke, G.S. (1993) Perceptual Evaluation of voice Quality: Review, Tutorial, and a Framework for Future Research. journal of speech and Hearing Research, 36. Hammarberg, Britta (1996), Att lyssna på och beskriva ruster, Rdstldget, 2. Hammarberg, Britta (2000) Voice Research and Clinical Needs, Folia Phoniatrica et Logopaedica, 52. Hammarberg, Britta & Gauffin, Jan (1995) Perceptual and Acoustic Characteristics of Quality Differences in Patological Voices as Related to Physiological Aspects, Vocal Fold Physiology. Voice Quality Control, Fujimura, 0. & Hirano,M., Singular Publishing Group. Lihme, Anita: (2002), Auditiv beskrivelse af dysfoniske stemmer. Dansk Audiologopædi, okt Elliot, Ninni et al.: (1996), R6sttermer. R6stfonden, R6stfitmjandet. Colton, Raymond H.; Casper, Janina K.(1996), Understanding Voice Problems - A psysiological Perspective for Diagnosis and Treatment Petersen, Niels Reinholt: (2001) Akustisk baseret Stemmebeskrivelse. Dansk Audiologopædi april kker Foto Fluniniers fabri 13

14 TRIANO med Wienerfiltersystemet H[f ] = SET ] 2 S[ f ]2 + N[f ]2 The Wiener filter. The frequency response, represented by H[f], is determined by the frequency spectra of the noise, N[f], and the signal, S[f]. Only the magnitudes are important; all of the phases are zero.. - :) i, il:,4,,,, ; --* - "1. '. -E'-"':". -...'..., 1-.Z. i t :-.V,-.... z., :;'..:1,.41,:;%-.. w, å ililåbi, _,,..,i i :- TaIP r>g ctcsj Talesityrdl efter TRIANO Oprindelig talesignal TRIANO 3 fordele der giver resultater Situationsgenkendelse I løbet af en aktiv hverdag kommer en høreapparatbruger ud for mange forskellige lyttesituationer, hvor et høreapparat skal skifte indstilling for at yde den størst mulige nytte for brugeren. TRIANO vil automatisk vælge imellem en række forskellige programmer. Det nye system for talekomfort kan selv genkende op til seks forskellige lydmiljøer og vil altid vælge det program, der giver den bedste forståelse i præcis cl&t miljø. Reduktion af tilbagekobling Allerede i løbet af den første tilpasning kan evt. tendenser til tilbagekobling (hyl) undertrykkes ved at bruge den optimerede anti-feedback algoritme. Desuden kan et adaptivt tilbagekoblingssystem aktiveres, således at den tilbagekobling, der optræder i løbet af hverdagen, automatisk undertrykkes. Reduktion af støj Siemens har i TRIANO så megen regnekraft til rådighed, at vi kan anvende en avanceret filterteori, som hidtil ikke kunne bruges i høreapparater. Wiener filtersystemet, opdeler signalet, der kommer ind i høreapparatet, i 16 kanaler og regulerer forstærkningen i hver enkelt kanal ud fra forholdet imellem støj og tale. Dette filtersystem kaldes Fast Signal Optimizer og forbedrer signal-støjforholdet, så brugeren får en tydelig, klar og kontrastfyldt fremhævelse af tale. 1 Den optimale filterteori er udviklet af Prof. Norbert Wiener. REXTON Høreapparater A/S Tlf SIEMENS 14

15 Projekt Referencestemmer: Brugernes vurdering af projektet og referencematerialet Af Niels Reinholt Petersen og Anne Bingen-Jakobsen Artiklen redegør for de undersøgelser, der blev foretaget blandt logopæder, der arbejder med stemmer og stemmeproblemer, med henblik på at få deres vurdering af Projekt Referencestemmer og af de stemmeeksempler, der indgår i referencematerialet. Ud fra resultaterne af undersøgelserne konkluderer projektgruppen, at der er en positiv interesse for projektet, og at det opfylder et eksisterende behov. Ligeledes er referencematerialet blevet vel modtaget, og undersøgelserne har vist, at materialets stemmeeksempler stort set må anses for at være valide repræsentanter for de stemmekvaliteter, der indgår i materialet. Undersøgelserne har også givet information om materialets svage punkter; noget som projektgruppen vil kunne drage nytte af i den videre udvikling af materialet. Formålet med de undersøgelser, der beskrives i det følgende, var at få en vurdering fra logopæder, der i det daglige arbejder med stemmer og stemmeproblemer, af Projekt Referencestemmer generelt og af de specifikke stemmeeksempler, der indgår i referencematerialet. Undersøgelserne omfattede to lyttetest, som foranstaltedes i forbindelse med den temadag, der afholdtes på Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab i oktober 2001, hvor Projekt Referencestemmer præsenteredes, og en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, hvis formål det var at få stemmefaggrupper over hele landet til at reflektere over og diskutere referencematerialet og dets anvendelighed, og på det grundlag give en vurdering af projektet og referencematerialet. Lyttetest 1 Formålet med lyttetest 1 var at undersøge, om de stemmeeksempler, der var udvalgt som den sværeste grad af referencematerialets stemmekvaliteter, også af en større gruppe logopæder bedømtes som valide repræsentanter for de pågældende kvaliteter. Metode De stemmeeksempler, lytterne præsenteredes for, var som nævnt eksemplerne på grad 3 af referencematerialets stemmekvaliteter. Det vil sige ca. 15 sekunders uddrag af oplæsninger af `Vinden og solen'. I lyttetesten præsenteredes stemmekvaliteterne atoni, diplqfoni, knirk og registerbrud hver en gang, mens kvaliteterne luftfyldt, hyperfunktionel + luftfyldt, skurrende oggrov optrådte to gange i testen. Dette for at få oplysning om lytternes intrasubjektive enighed. Stemmeeksemplerne præsenteredes i tilfældig rækkefølge. Lytternes opgave var at an- 15

16 give på et svarark, hvilken af de otte kvaliteter den enkelte stemmeprøve efter deres mening repræsenterer. Hver stemmeprøve efterfulgtes af en pause på 5 sekunder til svar. Lytterne var deltagerne i ovennævnte temadag i oktober Alle var logopæder/talepædagoger med erfaring i stemmer repræsenterende institutioner i alle landets amter. Testen præsenteredes via højttalere i et undervisningslokale, hvor loftet og cirka en tredjedel af vægarealet var beklædt med lydabsorberende materiale. Der anvendtes 10 højttalere, som var placeret i lokalet på en sådan måde, at alle lyttere udsattes for tilnærmelsesvis samme lydsignal. Lyttetesten fandt sted før det punkt i programmet, hvor cd'en med referencestemmer og vores forslag til definitioner af stemmekvaliteterne præsenteredes. Formålet var at undgå, at lytterne var påvirkede af vores præsentation af stemmerne. Resultater I alt 45 lyttere afleverede deres svarskema. Af disse måtte 8 skemaer kasseres, enten fordi der manglede besvarelser for en eller flere af stemmeeksemplerne, eller fordi der var angivet to eller flere svar på samme stemmeeksempel. Der indgik således svar fra 37 lyttere i undersøgelsen.. I tabel 1 ses procentvise svarfordelinger for hver af de 8 præsenterede stemmekvaliteter. I tabellen er svarene slået sammen for de kvaliteter, der optrådte to gange i testen. Hvis lytternes indbyrdes enighed (den intersubjektive enighed) om identifikationen af et givet stemmeeksempel.har været stor, vil den overvejende del af svarene være koncentreret i en svarkategori. Og hvis lytterne har været indbyrdes uenige, vil svarene fordele sig på to eller flere kategorier. For fem af de 8 præsenterede stemmekvaliteter, luftfyldt, dipl9foni, grov, afoni og hyperfunktionel + luftfyldt, falder 70% eller flere af svarene på &I stemmekvalitet. Og denne kvalitet svarer i alle fem tilfælde til den, som vi havde udvalgt sternmeprøien som repræsentant for. præsenteret kvalitet hørt kvalitet 0 > luftfyldt 77 1_ diplofoni I skurrene I 16 0 grov knirk afoni hyperfunkt.+iuftfyldt I 80 I registerbrud Tabel 1: Procentvise svarfordelinger for hver af de 8 stemmekvaliteter. For de resterende 3 stemmekvaliteter er-billedet mindre klart. De eksempler, der skulle repræsentere kvaliteten skurrende, er kun blevet bedømt som sådan i 47% af tilfældene, i 27% af tilfældene er de blevet bedømt som knirkende. Det stemmeeksempel, der skulle repræsentere knirk, er blevet bedømt som sådan i 59% af tilfældene og i 24% som skurrende. Der synes altså at være en tendens til at forveksle kvalite terne knirkende og skurrende. Det eksempel, der skulle repræsentere registerbrud, bedømmes som sådan i 57% af tilfældene, men som dip/qfon i 41%. Det er her værd at bemærke, at noget tilsvarende ikke gør sig gældende ved det diplofone stemmeeksempel; her svares kun registerbrud i 11% af tilfældene. Da fire af stemmeeksemplerne blev gentaget, er det muligt at undersøge den intrasubjektive enighed om bedømmelsen af disse stemme-- prøver.'figur 1 viser hyppigheden (i procent) af tilfælde, hvor første og anden præsentation af stemmeprøven blev bedømt henholdsvis ens og forskelligt. Det ses, at den intrasubjektive enighed er relativt høj (procenten af ens bedømmelser større end 70) ved kvaliteterne luftfyldt og grov; ved hyperfunktionel + luftfyldt er den lidt lavere (65%), og ved skurrende er den lav (43%). Dette mønster svarer nogenlunde til det, der sås for den intersubjektive enighed; her var det også kvaliteten skurrende, der scorede lavest af de fire kvaliteter. afoni hyperfunkt.+iuftfyldt registerbrud 16

17 kere, at de auditivt ligger så tæt på hinanden, at man som lytter har vanskeligt ved at skelne imellem dem. At to stemmekvaliteter auditivt ligger tæt på hinanden er ikke ensbetydende med, at det er uvæsentligt at kunne holde dem ude fra hinanden. De kan for eksempel have forskellig ætiologi eller kræve forskellig logopædisk behandling. I sådanne tilfælde må logopæden skærpe sin auditive skelneevne - så at sige gøre den auditive afstand større - og her kan velvalgte referencestemmer være en hjælp. Figur 1: Hyppighed (i procent) af tilfælde hvor første og anden præsentation af stemmekvaliteterne luftfyldt, grov, hyperfunktionel+luftfyldt og skurrende er-blevet bedømt henholdsvis ens og forskelligt. Diskussion Som nævnt ovenfor, er der for stemmekvaliteterne luftfyldt, dipl9foni, grov, afoni og hyperfunktionel + luftfyldt en relativt høj grad af enighed blandt lytterne om, at de udvalgte stemmeeksempler er gode repræsentanter for disse stemmekvaliteter. I samme retning peger den intrasubjektive enighed i bedømmelsen af kvaliteterne luftfyldt, grov og hyperfunktionel + luftfyldt. På den baggrund konkluderer vi, at disse fem stemmeprøver er velegnede som referencestemmer repræsenterende den sværeste grad af de nævnte fem kvaliteter. Stemmekvaliteterne skurrende, knirk og registerbrud udviste en væsentlig ringere intersubjektiv enighed; og for skurrende's vedkommende en tilsvarende lav intrasubjektiv enighed. Forvekslingsmønstrene for disse kvaliteter kan måske antyde mulige forklaringer på den lave enighed. Med hensyn til relationen mellem skurrende og knirk svares der relativt hyppigt knirk på den skurrende stemmeprøve og - omvendt - skurrende, når knirk præsenteres. En sådan gensidig forveksling af to kvaliteter kan tænkes at indi- For registerbrud gælder det, at der, når denne - kvalitet præsenteres, i næsten halvdelen af tilfældene svares dip/qfoni; men der ses ikke nogen tendens til gensidig forveksling mellem de to kvaliteter, idet der på den diplofone stemmeprøve kun svares registerbrud i ganske få tilfælde. Et sådant ensidigt forvekslingsmønster kan være et resultat af, at stemmeeksemplet med registerbrud er 'urent', i den forstand at det også er præget af dipkfoni, mens det diplofone eksempel ikke indeholder registerbrud. Er det tilfældet, må eksemplet udskiftes med et 'renere'. Det ensidige forvekslingsmønster kan også skyldes, at nogle lytteres forståelse af registerbrud også omfatter dipl9foni, mens deres forståelse af dipl9foni ikke omfatter registerbrud. Er dette tilfældet, kræves en klargørelse af definitionerne af de pågældende auditive kvaliteter. Det er naturligvis også tænkeligt, at termen registerbrud ikke er velvalgt. Man kunne overveje at udskifte den med tonehøjdespring. Denne term indikerer måske klarere, at stemmen ofte springer mellem tonehøjder, og har derved en større betydningsmæssig afstand til termen dipl9foni, hvor to tonehøjder optræder samtidigt. På den anden side er termen tonehøjdespring uheldig, fordi den fokuserer på tonehøjde og ikke register, og fordi registerskift ikke nødvendigvis behøver medføre en ændring i tonehøjde. Lyttetest 2 Ved udvælgelsen af stemmeeksempler til reference-cd'en gav især den middelsvære grad anledning til problemer. Der var nogen diskussion 17

18 om, hvornår et stemmeeksempels sværhedsgrad auditivt lå midt i mellem.den letteste og den sværeste grad. Formålet med lyttetest 2 var derfor at undersøge, hvor en større gruppe lyttere ville placere de stemmeeksempler, vi havde ud-. valgt til at repræsentere en middel sværhedsgrad i forhold til den letteste og den sværeste grad af reference-cd'ens stemmekvaliteter. Metode Testen var delt i to dele (test 2a og test 2b). I begge præsenteredes stemmeeksemplerne i grupper af tre, hvor de tre eksempler i gruppen repræsenterede tre sværhedsgrader af en given stemmekvalitet. I test 2a var rækkefølgen let, svær, middel, og i test 2b var den svær, let, middel. I begge tests var det lytternes opgave at markere tredje stemmeeksempels sværhedsgrad på en 100 mm lang linie, hvis endepunkter svarede til graderne let og svær. Hvis lytterne mente, at det tredje eksempel repræsenterede en lettere eller sværere grad end de to første, skulle markeringen sættes uden for linien. I sådanne tilfælde (der var kun 7 ud af i alt 828 markeringer) registreredes markeringen som henholdsvis - 10 mm og 110 mm. Formålet med de to forskellige rækkefølger var primært at tage hensyn til en eventuel rækkefølgeeffekt. Men det ville også være muligt med to svar på hver stemmekvalitet for hver lytter at få oplysning om den intrasubjektive enighed: De stemmekvaliteter, der indgik i lyttetesten, var som i test 1 luftfyldt, hyperfunktionel + fyldt, afoni, diplqfoni, skurrende, grov, knirk og registerbrud, men med den forskel, at kvaliteten grov her var repræsenteret af både en kvindeog en mandsstemme. Stemmeeksemplerne var som i test 1 ca. 15 sekunders uddrag af 'Vinden og Solen'. Ved udmålingen af markeringerne toges der hensyn til, at skalaen vendte forskelligt i test a og b svarende til rækkefølgen af let og svær grad. Alle millimeterangivelser har således let grad som nulpunkt. Lytterne var de samme som i test 1, og lytteforholdene (lokale og højttalerplacering) var ligeledes som i test 1. Testen fandt sted, efter at cd'en med referencestemmer og vores forslag til definitioner af stemmekvaliteterne var blevet præsenteret. Resultater I alt 50 lyttere besvarede testene. Heraf måtte 4 udgå på grund af ufuldstændig besvarelse af den ene eller begge tests. Resultaterne af testen er resumeret i figur 2. Af figuren fremgår det, når man ser på gennemsnittet af lytternes placering af stemmeeksempel 3 på skalaen, at der er næsten samme mønster i test 2a og 2b. Lytterne har altså som gruppe betragtet opført sig nogenlunde ens i de to tests. Yderligere ses det, at gennemsnittene for de fleste stemmekvaliteter i begge tests ligger inden for den midterste tredjedel af skalaen, og at fem E 100 a) 413) 80.o E 60 > E (1'." 40 E.c9 20 test 2a test 2b -a 0 C O 0 + a) _C 0 0_ :e O 2 0) 0 C 0 Ti L5 Figur 2: Middel bedømt sværhedsgrad i mm (cirkler) for 9 stemmekvaliteter i test 2a og 2b. Omkring middelværdierne er afsat 10% og 90% fraktilerne. O E 0 0 0) 12 18

19 stemmekvaliteter, luftfyldt, skurrende, grov kvindestemme, grov mandsstemme og knirk, ligger inden for den midterste femtedel af skalaen, dvs. mellem 40 og 60 mm. To kvaliteter adskiller sig markant fra de øvrige, nemlig afoni og registerbrud. Disse har begge i både test 2a og 2b en gennemsnitlig bedømt sværhedsgrad på ca. 80 mm, altså tæt ved den sværeste grad. En envejs variansanalyse viste, at der var en signifikant (p<0.001) effekt af stemmekvalitet på middelværdierne både i test 2a og 2b. Tilsvarende viste en korrelationsanalyse af middelværdierne i test 2a og 2b en høj grad af overensstemmelse mellem svarmønstrene i de to test (r=0.94, p<0.001). Intersubjektiv enighed Selvom resultaterne som beskrevet ovenfor for lytterne som gruppe er sikre i statistisk forstand, udviser lytterne en betydelig indbyrdes (intersubjektiv) uenighed. I figur 2 angives udover middelværdierne for bedømmelsen også 10% og 90% fraktilerne, som er de værdier, der udelukker de 10% laveste og 10% højeste bedømmelser (altså de mest ekstreme). Det ses her, at de resterende 80% af bedømmelserne ved de fleste stemmekvaliteter spreder sig over en væsentlig del af 100 mm skalaen, typisk over et område på ca. 50 mm. Det ses også af figur 2, at spredningen, ligesom middelværdien, viser næsten samme mønster i test 2a og test 2b. Det er bemærkelsesværdigt, at de to stemmekvaliteter, hvor spredningen er mindst, dvs. hvor den intersubjektive enighed er størst, nemlig afoni og registerbrud, også er de stemmekvaliteter, som blev bedømt tættest ved den sværeste grad (jf. figur 2). Det er sandsynligt, at den tilsyneladende gode intersubjektive enighed ved disse stemmekvaliteter må tilskrives en loftseffekt, forstået på den måde, at lytterne i deres bedømmelse har været begrænset af skalaens overgrænse. De har så at sige ikke haft frihed til at sprede sig opad. Intrasulljektiv enighed En relativ høj uenighed mellem lytterne indbyr- des udelukker naturligvis ikke, at den enkelte lytter kan være enig med sig selv (intrasubjektiv enighed), altså har placeret den samme stemmekvalitet samme sted på skalaen i test a og b. Figur 3 viser fordelingen af forskelle mellem test 2a og 2b for alle stemmekvaliteter under &. Selvom der er enkelte ekstreme forskelle, ses det, at forskellene mellem bedømmelserne i de to tests er koncentreret i den lave del af skalaen. Næsten halvdelen (48.3%) af de observerede forskelle mellem test 2a og 2b er mindre end 10 mm, og næsten 75% (48.3%+25.8%) af forskellene er mindre end 20 mm. Den værdi, der bortskærer de største 20% af forskellene er 24 mm. Det vil sige, at lytterne i 80% af tilfældene har været enige med sig selv med hensyn til bedømt sværhedsgrad inden for et interval på 24 mm A ' 5.1 T CY, cr) C7) O 0 CD O C, O 0 C, (.0 CO CY) forskel mellem test 2a og 2b i mm Figur 3: Forskel i bedømt sværhedsgrad i mm mellem test 2a og test 2b. Tallene i de enkelte søjler angiver procenten af forskelle i det pågældende interval. Dette mål kan sammenholdes med de tilsvarende mål for den intersubjektive enighed, således som de er angivet i figur 2. Det ses, at det interval, inden for hvilket lytterne er enige med sig selv, i 80% af tilfældene er væsentligt mindre end det interval, hvor de er enige med hinanden i 80% af tilfældene (24 mm over for ca. 50 mm). Den intrasubjektive enighed er altså væsentlig bedre end den intersubjektive. 19

20 Test 2a overfor test 2b Sammenligner man middelbedømmelserne i test 2a og 2b, viser det sig, at nogle, men ikke alle, stemmekvaliteter bliver lidt strengere bedømt i test 2b end i 2a, dvs. bedømmelserne er tættere ved den sværeste grad. I gennemsnit over alle kvaliteter er forskellen lille, kun 3.6 mm, men den er statistisk signifikant (p<0.001). Denne tendens kan have to forklaringer: der kan være tale om en generel ændring over tid af lytternes bedømmelseskriterium, en såkaldt drift (en drift i den her fundne retning er også rapporteret af Kreiman et al. 1993, se i øvrigt Maria Boers 2003); eller, da den lette og den svære grad optrådte i forskellig rækkefølge i test 2a og 2b, kan der være tale om en neki4følgeeffekt. I test 2a var rækkefølgen af de to stemmeprøver, lytterne skulle bedømme den tredje i forhold til, let-svær, og i test 2b var den svær-let. Hvis man antager, at bedømmelsen af den tredje stemmeprøve i gruppen påvirkes mere af den anden, umiddelbart forudgående, stemmeprøve end af den første, kan tendensen til en strengere bedømmelse af den tredje stemmeprøve i test 2b måske forklares som en kontrasteffekt, svarende til, at vand af en given temperatur bedømmes lunere, når man lige har haft fingrene i koldt vand, og køligere når man lige har haft dem i hedt vand. Hvilken af de to forklaringer, der er den mest sandsynlige her, kan ikke afgøres ud fra de foreliggende data. Det ville have krævet en tredje test, som med hensyn til rækkefølgen af graderne let og svær var identisk med enten 2a eller 2b. Diskussion I betragtning af den betydelige intersubjektive spredning, lytterne udviste i bedømmelsen af sværhedsgrad i test 2, har de som gruppe opført sig forbavsende konsistent. Dette, at der påvistes sikre forskelle mellem de gennemsnitlige bedømmelser af forskellige stemmekvaliteter, og at det mønster, gennemsnittene dannede, var reproducerbart fra test 2a til 2b, gør det berettiget at antage, at resultaterne af test 2 er brugbare som basis for vurderingen af de stemmeprøver, der indgår som grad 2 i referencematerialet. Der er to stemmekvaliteter, der skiller sig ud fra de øvrige, nemlig afoni og registerbrud. Disse kvaliteter bedømmes som liggende tæt ved den sværeste grad, og det bør derfor overvejes at udskifte disse stemmeprøver med nogle af mindre sværhedsgrad. For de øvrige stemmekvaliteter, luftfyldt, hyperfunktionel + luftfyldt, diplc2foni, skurrende, grov kvindestemme, grov mandsstemme og knirk, ligger de gennemsnitlige bedømmelser inden for den midterste tredjedel af skalaen, og vi anser dem derfor for at være acceptable som repræsentanter for middel sværhedsgrad af disse stemmekvaliteter. Den ringe intersubjektive enighed kan have flere årsager. Opgaven kan have været for vanskelig, eller lytterne kan have svaret tilfældigt, så at sige med lukkede øjne (og ører). Imod forklaringer af den art taler dels, at stemmekvaliteterne faktisk bedømtes forskelligt af lyttergruppen, og dels - og måske vigtigst - at den intrasubjektive enighed var relativt høj. En for vanskelig opgave eller tilfældige svar ville have givet både ringe intersubjektiv og intrasubjektiv enighed. En mere plausibel forklaring er nok, at lytterne har udgjort en ganske heterogen gruppe; der er individuelle forskelle med hensyn til erfaringsbaggrund og normer (eventuelt arbejdsstedsbetingede) for stemmebeskrivelse. Hvis dette er rigtigt, skal man netop vente, at lytterne er uenige indbyrdes, men enige med sig selv i den auditive bedømmelse af stemmer. Det primære formål med reference-cd'en er netop at forsøge at etablere en fælles norm for auditiv stemmebeskrivelse, og derved - forhåbentlig - at bidrage til en større intersubjektiv enighed mellem logopæder. Spørgeskemaundersøgelsen På temadagen, hvor referencestemmerne blev præsenteret, fik deltagerne cd'en udleveret, og de blev opfordret til at arbejde med den og diskutere den med kollegerne i institutionernes stemmefaggrupper. Efter temadagen udsendtes en beskrivelse af definitionerne af stemmekvaliteterne og et spørgeskema til taleinstitutter og kommunikationscentre i landets 14 amtskommuner. Formålet var dels generelt at få oplys- 20

21 ning om de praktiserende logopæders mening om Projekt Referencestemmer og dels mere specifikt at få deres vurdering af vores definitioner af stemmekvaliteterne og af de stemmeeksempler, vi havde udvalgt som repræsentanter for de tre grader af disse kvaliteter. Spørgeskemaet I spørgeskemaets generelle del bad vi stemmefaggrupperne om at give kommentarer til lyttetest I og lyttetest 2, til referencematerialets anvendelighed og giveforslag til detfortsatte samarbejde om auditiv stemmebeskrivelse. I skemaets specifikke del blev respondenterne (stemmefaggrupperne) bedt om at kommentere vores definitioner af de enkelte stemmekvaliteter og om at angive (ved afkrydsning), om det enkelte stemmeeksempel på cd'en var en god, en acceptabel repræsentant for den pågældende stemmekvalitet, eller om eksemplet burde udskiftes. Respondenterne blev også bedt om at kommentere de enkelte stemmeeksempler. Desuden blev de opfordret til at diskutere referencematerialet og på grundlag heraf give en samlet besvarelse. Der indkom besvarelser fra 13 af landets 14 amter. Svar på de generelle spørgsmål Ved spørgsmålet kommentarer. til lyttetest I og lyttetest 2 var der ingen respondenter, der havde noget at sige. I stedet skrev tre om besværet med at skelne kvaliteterne knirkende, skurrende oggrov. Tre andre roste projektgruppen for dens store arbejde, mens de øvrige amter kom med andre kommentarer eller helt afholdt sig fra at svare. Vi kan altså konstatere, at deltagerne i temadagen ikke var utilfredse med den måde, de to lyttetests blev afviklet på. Til spørgsmålet om materialets anvendelighed svarede flere grupper, at materialet er anvendeligt i forbindelse med fagligt udviklingsarbejde og uddannelse til arbejdet med auditiv stemmebeskrivelse. Nogle påpegede, at materialet ikke er godt nok - enten fordi stemmeeksemplerne ikke er 'rene' nok, eller på grund af optagelsernes ringe tekniske kvalitet. Tre respondenter ønskede sig et fremtidigt referencemateriale med eksempler på mands- og kvindestemmer ved samtlige kvaliteter. En enkelt mente, at det er svært med niveauinddelingen i de tre grader, og en anden undrer sig over, at vi har valgt at kalde graderne 1, 2 og 3 frem for let - middel - svær c ca god n accept D udskift o ikke besv N C," C") N Cr) t t ca a) a) 0_ 0_ 0 c _c Oc E).02 O < _ 0_ 0_ '15 '45 6 N C,) N C,") "& C C > > Y Y E E E 0 e 0 0) b-) _ k ) :37.) tn 0) CD c 0) CN CI) C co skurrende 3 Figur 4: Bedømmelse af reference cd'ens stemmeeksempler: 21

22 Med hensyn tilforslag til detfortsatte arbejde fik vi fra næsten alle grupper en positiv tilbagemelding med tilsagn om, at de ønskede at medvirke i det videre arbejde med referencematerialet ved diskussionsmøder, temadage, workshops med fokus på den praktiske anvendelse af materialet, herunder konsekvenserne for indholdet af undervisningen, samt en videreudvikling og forbedring af det foreliggende materiale. Dffinitioner Kommentarerne til definitionerne af stemmekvaliteterne var relativt få og udviste ikke noget konsistent mønster, bortset fra kvaliteten skurrende, hvor flere nævnte, at de ikke selv i deres beskrivelse af stemmer anvendte denne term og derfor var usikre i brugen af den. Nogle nævnte direkte, at de forveksler skurrende med grov eller knirk. Dette stemmer med hensyn til knirk overens med resultaterne af lyttetest i som beskrevet ovenfor. De enkelte stemmeeksempler Figur 4 viser fordelingen af svarene god, acceptabel og bør udskiftes på de enkelte stemmeeksempler. Det ses, at alle 27 eksempler er blevet bedømt som gode eller acceptable i de allerfleste tilfælde. Der var dog 20 eksempler, der havde fået en eller flere (det maksimale er 4) bedømmelser i kategorien bør udskiftes. Af disse 20 var der 4 eksempler, hyperfunktionel + luftfyldt grad I og 2, grov kvindestemme grad 1, og knirkende grad 2, der havde fået bedømmelsen bør udskiftes i 3 eller 4 tilfælde. Alt i alt er der således en overvejende accept af de udvalgte -stemmeeksempler. Som nævnt ovenfor havde respondenterne mulighed for at komme med bemærkninger til de enkelte stemmekvaliteter. I alt registreredes 119 bemærkninger. Alle stemmefaggrupper havde givet bemærkninger til stemmeeksemplerne, men antallet af bemærkninger var meget ujævnt fordelt på de 13 stemmefaggrupper. Fire grupper havde under 5 bemærkninger, fem havde 5-9 bemærkninger, og fire grupper havde 10 eller flere bemærkninger. De registrerede bemærkninger inddeltes efter deres indhold i kategori- erne teknisk kvalitet, renhed, terminologi, graduering, repræsentativitet og andet. Endvidere repræsentativitet a) luftfyldt hyperfunktionel luftfyldt afoni diplofoni grov-kvinde grov-mand knirk registerbrud skurrende I alt Tabel 2: Antal bemærkninger fordelt på indholdskategorier og stemmeeksempler. klassificeredes bemærkningerne som positive eller kritiske; det er de sidstnævnte, der er interessante for videreudviklingen af reference- 22

23 materialet. Tabel 2 viser antallet af kritiske bemærkninger (99) fordelt på stemmeeksempler. Det ses, at næsten halvdelen af bemærkningerne (40) drejer sig om gradueringen; herefter kommer bemærkninger om eksemplernes renhed med 19 og den tekniske kvalitet med 15 bemærkninger. Bemærkningerne til gradueringen spreder sig over næsten alle stemmeeksemplerne. Dette afspejler nok i nogen grad den store intersubjektive uenighed, der viste sig i placeringen af middel sværhedsgrad i lyttetest 2; der var mange bemærkninger med indholdet 'grad 2 for tæt på grad...'. Kvaliteten afoni skilte sig imidlertid ud. Her var det selve det at graduere, der blev problematiseret. En bemærkning afviste en graduering af denne kvalitet overhovedet: '... enten er man afonisk eller ikke'. Andre foreslog - mindre radikalt og nok mere realistisk - en graduering i intermitterende over for fuldstændig afoni. Med hensyn til renhed er de to eksempler, der har fået flest kritiske bemærkninger (hver 3), diplofoni grad 2 og registerbrud grad 2. Det diplofoniske eksempel høres også som hyperfunktionelt, og eksemplet med registerbrud har ifølge bemærkningerne også diplofoniske indslag. Både i bemærkningerne til materialet generelt og til de enkelte stemmeeksempler er der kritik af den tekniske kvalitet. I det omfang problemerne med kvaliteten er specificeret, er det båndsus, der peges på. Bemærkningerne i de øvrige indholdskategorier er relativt få og udviser ikke nogen konsistent tendens; måske bortset fra bemærkninger om terminologi ved kvaliteten afoni. Her siger en stemmefaggruppe, at man har diskuteret, om betegnelsen skulle være stemmesvigt i stedet for afoni, og to foreslår (om afoni grad 1) betegnelsen dysfoni med afoniske huller/momenter. Diskussion Projektgruppen er naturligvis opmærksom på, at ikke alle stemmeeksempler i referencematerialet er helt 'rene', og at den tekniske kvalitet generelt ikke er tilfredsstillende, men vi har taget udgangspunkt i de stemmeoptagelser, vi har haft til rådighed. Vores mål er nu at forbedre optagekvaliteten for fremtiden (vi har indkøbt professionelt optageudstyr), således at vi kan indsamle de eksempler, vi møder i den logopædiske praksis og på et senere tidspunkt skifte nogle af stemmeeksemplerne fra referencematerialet ud. Et kønsopdelt materiale, som flere har ønsket, vil formentlig være en fordel for utrænede lyttere, men vi har i det foreliggende materiale valgt kun at give eksempler på både mands- og kvindestemmer ved kvaliteten grov, fordi det ofte er vanskeligt at adskille stemmelejet fra den grove støjs relativt lave frekvens. Vi mener imidlertid, at det er af mindre betydning, om stemmeeksemplerne er mands- eller kvindestemmer ved kvaliteter, hvis karakteristika er relativt klare (afoni, diplofoni, registerbrud m.fl.). Men vi må overveje, om vi skal' tilføje kønsopdelte eksempler på kvaliteterne skurrende og knirk, eftersom det netop er disse termer, der er svære at skelne fra hinanden. En enkelt stemmefaggruppe foreslog, at vi for nemheds skyld kunne slå støjtermerne sammen, men dette forslag vil vi ikke støtte, eftersom det er væsentligt, at den praktiserende logopæd kan identificere en eksempelvis skurrende støj hos en elev, hvis den opstår i et behandlingsforløb. En skurrende støj indikerer ofte; at der er en patologisk proces på dele af stemmelæberne - for eksempel noduli eller polyp. Der var mange bemærkninger om gradueringen. De fleste af disse gik på de enkelte stemmeeksempler. Disse vil vi tage i betragtning - sammen med resultaterne af lyttetest 2 - i den fremtidige indsamling af stemmeeksempler til nye udgaver af referencematerialet. Med hensyn til gradueringen af den auditive kvalitet afoni er vi ikke enige i bemærkningen om, at en stemme enten er afonisk eller ikke afonisk. Derimod er det naturligvis rigtigt, at en 23

24 del af et talesignal (fx en vokal) kun kan være enten afonisk eller ikke afonisk. Derved adskiller afonien sig fra de øvrige kvaliteter. I den (foreløbig) seneste udgave af referencematerialet har vi i overensstemmelse med flere bemærkninger valgt at operere med to 'grader', nemlig (total) atoni (svarende til den tidligere grad 3) og intermitterende atoni (svarende til den tidligere grad 1). Forslaget om at anvende gradsbetegnelserne let, middel og svær i stedet for 1, 2 og 3 må overvejes. Betegnelse af graderne med tal frem for ord kan måske umiddelbart give indtryk af lige store auditive afstande mellem de tre grader, noget der i betragtning af problemerne omkring netop grad 2 kan være uhensigtsmæssigt. Det bør nævnes, at vi samtidig med udsendelsen af spørgeskemaet bad de forskellige stemmefaggrupper om at indsende alternative stemmeeksempler. Vi modtog i alt 3 kassettebånd med alternative stemmeeksempler - to af eksemplerne var til afprøvning på den anden temadag i oktober 2002, og det ene blev bedømt til at være lige så godt som det eksempel, vi havde i forvejen. Det var imidlertid en anden tekst, der blev læst op på den pågældende stemmeoptagelse, hvilket korn til at virke forstyrrende for lytterne, der var vant til 'Vinden og solen'. Opsamling og konklusion Formålet med de undersøgelser, der er beskrevet i det foregående, var som nævnt at få tilbagemeldinger fra de logopæder, der i det daglige arbejder med stemmer og stemmeproblemer om Projekt Referencestemmer generelt og referencematerialet specifikt. Svarene på den generelle del af spørgeskemaundersøgelsen viser, at projektet er blevet modtaget med positiv interesse, og at det opfylder et eksisterende behov. Det er også vores indtryk, at projektet og ikke mindst de to temadage, der er blevet afholdt i dets regi, har givet anledning til interessante faglige diskussioner blandt kollegerne i stemmefaggrupperne. Referencematerialet er ligeledes blevet modtaget positivt både af logopæder og øre-næse- hals-læger, og resultaterne af undersøgelserne viser, at materialets stemmeeksempler stort set må anses for at være valide repræsentanter for de stemmekvaliteter, der indgår i materialet. Men undersøgelserne har også afsløret svagheder ved materialet, især hvad angår den tekniske kvalitet og med hensyn til afstanden mellem kvaliteternes tre grader. Lyttetest 2 afslørede store forskelle mellem lytterne med hensyn til placeringen af grad 2 mellem grad 1 og 3. Dette resultat afspejler nok både, at det generelt er vanskeligt at bestemme sværhedsgraden af et stemmeproblem, og at deltagerne i testen havde forskellige (måske arbejdsstedsbetingede) kriterier for bedømmelsen af et stemmeproblems sværhedsgrad. Referencematerialet og - måske især - træning med det kan forhåbentlig være medvirkende til at skabe mere ensartede kriterier. Lektor Niels Reinholt Petersen, Institutfor Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet Audiologopæd Anne Bingen-Jakobsen, Centerfor Specialundervisning Roskilde Amt Referencer Boers, M. 2003: Registreringsskalaens betydning for anvendeligheden af en standardiseret metode til auditiv stemmeanalyse, Dansk Audiologopædi, dette nummer Kreiman, J., Gerratt, B.R., Kempster, G.B., Erman, A., and Berke, G.S. 1993: Perceptual evaluation of voice quality: Review, tutorial, and a framework for future research, Jour. of Speech and Language Research 36,

25 Registreringsskalaens betydning for anvendeligheden af en standardiseret metode til auditiv stemmeanalyse Af Maria Boers I Projekt Referencestemmer har man valgt at tage udgangspunkt i terminologien fra Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer af Marchen Cort Jensen, Anita Lihme og Elisabeth Munk Nielsen (1989). I mit speciale fra Københavns Universitet 2000 foretog jeg en undersøgelse af specielt registreringsskalaen, men ligeledes af den anvendte terminologi i Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer. Et af mine resultater var, at det ikke umiddelbart er indlysende, at registreringsskalaen fra Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer overføres til en standardiseret auditiv stemmebeskrivelsesmetode. En afgørende faktor i forhold til valg af registreringsskala er den intra- og intersubjektive reliabilitet og enighed. I Danmark blev der i 1989 taget det første initiativ i retning af en standardiseret auditiv stemmebeskrivelsesmetode ved udarbejdelsen af Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer i et speciale fra Københavns Universitet af Marchen Cort Jensen, Anita Lihme og Elisabeth Munk Nielsen. Først 11 år senere er der med Projekt Referencestemmer gjort alvor af at arbejde videre frem mod en standardisering. I en standardiseret auditiv stemmebeskrivelsesmetode er det vigtigt med en præcis terminologi, men det er mindst lige så vigtigt at sikre en høj reliabilitet og enighed i logopædernes bedømmelser, for at det vil være rimeligt at bruge bedømmelserne. En måde at sikre dette på er at bruge en veldokumenteret skala til registrering af data og samtidig sikre, at logopæderne relaterer samme lydindtryk til samme sværhedsgrad af de forskellige kvaliteter ved eksempelvis at udarbejde et referencemateriale med stemmeeksempler svarende til de grader af kvaliteter, det standardiserede skema lægger op til. Registreringsmetode Internationalt anvendes mange forskellige registreringsmetoder til auditiv stemmebeskrivelse. Kreiman et al. (1993) har opgjort, at den hyppigst anvendte registreringsmetode til auditive stemmeanalyser er en 7 punkts eller en 5 punkts EAI-skala (Equal Appearing Interval Scale), hvilket vil sige, at lytteren bestemmer et tal mellem 1 og n (n = antal skalatrin) svarende til graden af kvaliteten. På en EAI-skala antages der at være lige langt mellem skalaens trin. En af fordelene ved at anvende en EAI-skala er, at besvarelserne er umiddelbart aflæselige ud fra skalainddelingerne. Dette set i relation til eksempelvis en VA-skala (Visual Analog Scale), hvor lytteren markerer sværhedsgraden af stemmekvaliteten på en linje oftest på 100 mm, 25

26 LØ engan g Widex har fået ny hjemmeside ci En overskuelig og brugervenlig hjemmeside, der tilgodeser mennesker med høretab i alle aldersgrupper. ci En helt unik psykologisektion om den følelsesmæssige side af at leve med nedsat hørelse - om at erkende sit høretab og gøre op med fordommene. ci Et leksikon, der giver adgang til en omfattende viden om lyd, hørelse og høreapparater. E1 Et kommunikativt og æstetisk design. Se vores nye og unikke hjemmeside på Diva high definition hearing 26

27 hvor kun skalaens endepunkter er defineret. En opmåling af markeringerne på skalaen er derfor påkrævet, før besvarelserne kan tolkes. Der er dog også fordele ved at anvende en VA-skala, hvilket kommenteres senere. teten roughness i EAI-skalaen generelt blev gradueret værre ved anden bedømmelse end ved første bedømmelse i samme testsession. VAskalaen gav også drift, men væsentligt mindre end EAI-skalaen. Reliabilitet og enighed I forbindelse med evalueringer af auditive stemmeanalyser tales der ofte om reliabiliteten i analyserne. I praksis og i litteraturen er der tendens til, at begrebet reliabilitet generelt bruges om overensstemmelse mellem bedømmere, men det bruges også som en mere specifik teknisk term, som refererer til korrelationen mellem sæt af bedømmelser, for eksempel to eller flere logopæders bedømmelser af et antal stemmer. Hvis korrelationen er høj (dvs. tæt på 1), er der en høj reliabilitet. I denne specifikke betydning må begrebet reliabilitet holdes ud fra begrebet enighed, som betyder, at bedømmerne giver nøjagtigt samme bedømmelse af en given stemme. For at auditive vurderinger af stemmer kan bruges klinisk, bør der være en høj reliabilitet og en høj grad af enighed mellem bedømmerne. Det skal dog bemærkes, at en høj reliabilitet i besvarelserne ikke nødvendigvis medfører en høj enighed. Eksempelvis hvis en bedømmer har givet bedømmelserne 1, 2, 3, 4, og en anden har givet bedømmelserne 3, 4, 5, 6, er der en høj korrelation mellem de to og dermed en høj grad af reliabilitet (den ene af bedømmerne ligger i eksemplet konsekvent to trin lavere end den anden), men graden af enighed er lav (bedømmerne giver ikke i noget tilfælde samme bedømmelse til samme stemme). En høj enighed vil derimod altid medføre en høj reliabilitet. Vil man kvalitetssikre analyseskemaer til auditiv vurdering af stemmer, er det vigtigt at tage højde for de faktorer, der influerer på reliabilitet og enighed både intersubjektivt og intrasubjektivt. Blandt andet bør man forsøge at minimere drift i besvarelserne. Denne faktor har Kreiman et al. (1993) set nærmere på i en sammenligning af en 7 punkts EAI-skala med en VA-skala. De konstaterede, at der var forskel i drift i de to skalaer, idet lytternes bedømmelser af kvali- Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer I min undersøgelse, som var et led i mit speciale i audiologopædi, valgte jeg at tage udgangspunkt i Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer (appendiks 1) af Marchen Cort Jensen, Anita Lihme og Elisabeth Munk Nielsen (1989), fordi skemaet er veldokumenteret med en stor landsdækkende empirisk undersøgelse liggende bag. En beskrivelse af arbejdet findes i Lihme (2002). Registreringsmetoden i Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer svarer ikke til de skalaer, der normalt bruges til at registrere auditive bedømmelser. Der er tale om en hybrid mellem en ja/nej-skala (forekomst/ikke forekomst af den pågældende egenskab), og, hvis svaret er ja, en graduering i lidt, middel eller meget. Problemet er, at man ikke kan vide, om der er samme afstand mellem nej og lidt som mellem lidt og middel, og middel og meget. Det vil sige, om der faktisk er tale om en 4 punkts equal appearing interval scale (EAI-skala). Efter udviklingen af Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer er der ikke foretaget nogen systematisk evaluering af skemaets anvendelighed, herunder undersøgelse af dets reliabilitet og enighed. Formålet med mit specialearbejde var at undersøge reliabilitet og enighed for skemaets registrering af egenskabernes sværhedsgrad sammenholdt med en VA-skala. Herudover udførtes en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse, hvis formål var at kaste lys over nogle generelle og specifikke forhold ved brugen af Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer, som er relevante for udviklingen af en standardiseret auditiv stemmebeskrivelsesmetode. I denne artikel vil der blive fokuseret på undersøgelsen af reliabilitet og enighed. 27

28 Metode Reliabilitets- og enighedsundersøgelsen bestod af fire testsessioner, hvor testpersonerne hver gang auditivt skulle vurdere sværhedsgraden af egenskaberne hyperfunktionel, luftfyldt og skurrende ved 10 stemmeeksempler. De 10 testpersoner var ikke oplyst om, at det var de samme 10 stemmeeksempler, der blev præsenteret ved alle fire testsessioner. Gentagelsen af stemmeeksemplerne var nødvendig for at kunne måle intra- og intersubjektiv reliabilitet og enighed samt foretage sammenligning af de to registreringsskalaer. Ved to af testsessionerne blev der brugt registreringsskalaen fra Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer, mens registreringsmetoden i de øvrige to testsessioner var en 100 mm VA-skala. Af hensyn til tidsfaktoren for testpersonernes deltagelse valgte jeg kun at sætte fokus på tre forskellige stemmekvaliteter: hyperfunktionel, luftfyldt og skurrende. Min definition af disse termer har udgangspunkt i Britta Hammarbergs definitioner (Hammarberg & Gauffin 1995) og skal forstås på følgende måde: Hyperfunktionel: En presset stemme der lyder som om, at stemmelæberne er overkomprimeret under fonation. Lufiffidt: En stemme hvor der slipper hørbar luft ud gennem glottis ved fonation. Skurrende: En stemme med højfrekvent støj. Disse tre egenskaber er valgt ud fra den betragtning, at jeg ønskede at måle, om der var nævneværdig forskel i reliabiliteten ved egenskaber, der erfaringsmæssigt har vist sig lette at identificere (hyperfunktionel og luftfyldt), og ved en egenskab, der ofte volder problemer (skurrende). Hver af egenskaberne hyperfunktionel, luftfyldt og skurrende var i de 10 stemmeeksempler repræsenteret med mindst 3 forskellige grader svarende til»lidt«,»middel«og»meget«. Forud for hvert af stemmeeksemplerne fik testpersonerne oplyst, om der var tale om en kvinde- el- ler mandestemme, og alle stemmeeksempler blev afspillet to gange adskilt af en 5 sekunders pause. Stemmeeksemplerne blev afspillet i hovedtelefoner af høj kvalitet. Databehandling For at kunne lave en kvantitativ behandling af resultaterne var jeg nødt til at foretage nogle omkodninger af data. Som nævnt er registreringsmetoden fra Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer egentlig ikke en rigtig equal appearing interval scale, men jeg havde intet andet valg end at tolke den som en 4 punkts EAI-skala med trinene 0, 1, 2, 3, hvor 0 svarer tilforekommer ikke, 1 til lidt, 2 til middel og 3 til meget. Af hensyn til sammenligningen af de to skalaer med hensyn til enighed og drift var jeg ligeledes nødt til at foretage en omkodning af VA-skalaen til en 4 punkts EAI-skala. Hundrede-millimeterskalaen blev inddelt i fire lige store dele, svarende til 0, 1, 2 og 3. At omkode VA-skalaen svarende til en 4 punkts EAI-skala er en meget grov inddeling af VA-skalaen. Det vil eksempelvis kunne medføre, at en bedømmelse af en stemme kommer til at se mildere eller værre ud angivet i skalatrin (0, 1, 2, 3) i forhold til den oprindelige bedømmelse i millimeter, hvis markeringen på VA-skalaen er sat tæt på grænsen mellem to trin i den omregnede 4 punkts EAI-skala. Men jeg så ikke andre muligheder end at foretage den nævnte omkodning. Derfor er besvarelserne fra VA-skalaen opgjort på to måder: i millimeter til beregning af reliabiliteten, samt i skalatrin (0, 1, 2, 3) svarende til tolkningen af registreringsskalaen i Skema til auditiv analyse af dys- Joniske stemmer som en 4 punkts EAI-skala for at kunne sammenligne de to skalaer med hensyn til enighed og drift. Resultater Intrasubjektiv reliabilitet Undersøgelsen af, om der var en sammenhæng mellem hver af testpersonernes besvarelser fra første til anden gang, blev foretaget ved hjælp af Pearson's r som korrelationsmål, selvom data er målt på en rangskala. Dette skyldes, at Pear- 28

29 son's r er det mål, som hyppigst bruges til måling af reliabilitet i litteraturen (Kreiman et al. 1993). Resultatet af korrelationsanalysen er vist i tabel 1, som angiver korrelationskoefficienter for hver testperson ved henholdsvis EAI-skalaen (registreringsskalaen i Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer) og VA-skalaen for egenskaberne hyperfunktionel, luftfyldt og skurrende. Tabellen viser ligeledes antallet af signifikante korrelationer samt den gennemsnitlige korrelationskoefficient for hver af egenskaberne. Det ses, at VA-skalaen giver lidt bedre overensstemmelse, når man ser på antallet af signifikante korrelationer (p < 0.05 enhalet), idet der for VA-skalaen er 26 ud af 29 signifikante korrelationer, mens der for EAI-skalaen er 22 ud af 29. Men ser man på den gennemsnitlige korrelationskoefficient over alle tre egenskaber, giver EAI-skalaen lidt højere korrelation end VA-skalaen. Det tyder altså på, at der er en lille forskel i intrasubjektiv reliabilitet mellem de to skalaer enten i den ene eller i den anden retning. Ved en t-test for korrelerede data fås en middelforskel mellem korrelationskoefficienterne i EAIskalaen og VA-skalaen på Dette er en meget lille forskel, som også langt fra er signifikant (p = 0.45 i-ihalet). Jeg kan derfor konkludere, at der ikke er signifikant forskel mellem EAI-skalaen og VA-skalaen på, hvor stor sammenhæng der er i testpersonernes individuelle besvarelser fra første til anden gang. Intrasubjektiv enighed Der er to måder at opgøre enighed på. Den ene er at opgøre, i hvor mange procent af besvarelserne testpersonerne er helt enige fra gang til gang. Den anden måde er at opgøre antallet af enige besvarelser indenfor +/- et skalatrin. Jeg valgte til trods for den relativt grove inddeling at opgøre den fuldstændige enighed, hvor testpersonerne havde givet samme vurdering begge gange. Resultatet af opgørelsen af enighed er vist i tabel 2, som angiver fuldstændig enighed i procent for hver testperson ved henholdsvis EAIskalaen og VA-skalaen for de tre egenskaber hver for sig og slået sammen. Desuden vises den gennemsnitlige enighed i procent for hver af de tre egenskaber og tilsammen. Det fremgår, at EAI-skalaen giver lidt højere grad af enighed, både hvis man ser på den gennemsnitlige procentvise enighed for hver af de tre egenskaber, og hvis man ser på egenskaberne tilsammen. Ved en t-test for korrelerede data viser dette sig imidlertid ikke at være signifikant (p = 0.10 i-ihalet). Der er altså ikke signifikant forskel mellem EAI-skalaen og VA-skalaen på, hvor enige testpersonerne er med sig selv i deres besvarelser fra første til anden gang. Tabel 1: Korrelationskoefficienter (r), antal signifikante korrelationer og korrelationskoefficienternes middelværdier (M) for de tre egenskaber. Hyperfunktionel Luftfyldt Skurrende Testperson Beregning EAI-skala VA-skala EAI-skala VA-skala EAI-skala VA-skala Al r * * A2 r * B1 r * 0.52 * * B2 r B3 r * * * B4 r Cl r C3 r 0.94 * Dl r D2 r Antal signifikante besvar M Testperson Cl's bedømmelser af skurrende er udeladt på grund af manglende validitet. Korrelationen er ikke signifikant (p > 0.05enhalet) 29

30 ad ptorm Adapto Det personlige valg VoiceFinderTM maksimal taleforståelse når De har behov for det. OpenEarAcousticsTM giver en formidabel lydkvalitet og en naturlig opfattelse af egen stemme. Brugerfokuseret tilpasning betyder et unikt skræddersyet, personligt høreapparat. Besøg vores hjemmeside og læs mere om Adapto. Adapto tilpasses Dem ikke kun Deres høretab oticon PEOPLE FIRST 30

31 j Tabel 2: Procentvise angivelser af hvor mange gange testpersonerne er helt enige med sig selv fra første til anden gang samt middelværdier af procent helt enige besvarelser. Testperson Hyperfunktionel * Luftfyldt* Skurrende * talt" EAIS Helt enige i % VAS Helt enige i % EAIS. Helt enige i % VAS Helt enigei% EAIS Helt enige i% VAS Helt enige i% EAIS Helt enige i% VAS Helt enige i ok Al so A2 so so W 50 CO 60 B ffl B2 40 æ ) so B3 80 æ eo ffl B Cl æ C Dl so D2 æ 30 æ Middelværdi Testperson Cl's bedømmelser af skurrende er udeladt på grund af manglende validitet. Procent helt enige besvarelser er udregnet i forhold til den enkelte testpersons samlede antal besvarelser inden for den pågældende egenskab. ** Procent helt enige besvarelser er udregnet i forhold til den enkelte testpersons samlede antal besvarelser inden for den pågældende skala. Stabilitet og Øft Ved stabilitet og drift ser man på uenigheden i besvarelserne. Ved stabilitet ser man på spredningen i de uenige besvarelser uanset retningen, og ved drift ser man på, om der er en retning på uenigheden. Stabiliteten er dårligst, hvis der er en spredning på tre skalatrin mellem første og anden vurdering, og bedst hvis der er en spredning på nul skalatrin, altså fuld enighed, mellem første og anden vurdering. Ved en opgørelse af den numeriske forskel mellem besvarelserne første og anden gang (stabiliteten) tyder det på, at EAI-skalaen er lidt mere stabil ved alle tre egenskaber. Ved en t- test for korrelerede data fås en middelforskel mellem stabiliteten i EAI-skalaen og VA-skala- en på skalatrin, som lige netop viser sig at være signifikant (p = enhalet). Imidlertid er forskellen i stabilitet mellem de to.skalaer så lille, at det reelt ikke har nogen betydning. Opgørelsen af om testpersonerne driver i'deres bedømmelser, altså om der er en retning på uenigheden i besvarelserne, viste hverken med hensyn til størrelse eller retning på driften nogen ensartet forskel mellem EAI-skalaen og VA-skalaen. Intersubjektiv reliabilitet For at udregne den intersubjektive reliabilitet foretog jeg korrelationsberegninger mellem to testpersoner ad gangen. I tabel 3 ses resultater- Tabel 3: Middelværdier (M), medianer (Md), 25% percentiler (Q1), 75% percentiler (Q3) samt minimum- og maximumværdier af korrelationskoefficienter mellem testpersonernes besvarelser udregnet parvis. Hyperunone f kti l Luftfyldt Skurrende 1 EAI-skala VA-skala b EAI-skala VA-skala EAI-skala VA-skala 1.gang M = 0.51 M = 0.56 M = 0.58 M = 0.46 M =0.63 M = 0.76 Md = 0.55 Md = 0.64 Md = 0.61 Md = 0.46 Md 0.61 Md = 0.74 Q Q1 = 0.43 Q1 = 0.47 Q1 = 0.37 Q1 = 0.53 Q Q3 = 0.73 Q3 =0.80 Q3 = 0.75 Q3 = Q3 = 0.77 Q3 = 0.83 Min.= Min.= Min. = 0.07 Min.= Min.= 0.35 Min.= 0.55 Max.= 1 Max.= 0.96 Max.= 0.89 Max.= 0.90 Max.= 0.92 Max.= gang M = 0.53 M = 0.66 M = 0.49 M = 0.48 M = 0.68 M = 0.66 Md = 0.58 Md = 0.70 Md = 0.47 Md = 0.54 Md = 0.69 Md = 0.68 Q1 = 0.35 Q1 = 0.57 Q1 = 0.33 Q1 = 0.30 Q1 = 0.53 Q1 = aso Q3 = 0.71 Q3 = 0.83 Q3 = 0.63 Q3 = = 0.80 Q3 = 0.82 Min.= Min.= Min.= Min.= Min.= 0.42 Min.= 0.17 Max.= 0.84 Max.= 0.91 Max.= 0.96 Max.= 0.96 Max.= 0.96 Max.= 0.96 lalt M = 0.52 M = 0.61 M = 0.54 M = 0.47 M = 0.65 M = 0.71 Md = 0.56 Md = 0.69 Md = 0.56 Md = 0.50 Md = 0.67 MCI = 0.72.Q/ = 0.32 Q1 = 0.52 Q1 = 0.37 Q1 = 0.31 Q1 = 0.53 Q Q3 = 0.72 Q3 = 0.82 Q3 = 0.72 Q3 = 0.65 Q3 = 0.79 Q3 = 0.82 Min.= Min.= Min.= Min.= Min.= 0.35 Min.= 0.17 Max.= 1 Max.= 0.96 Max.= 0.96 Max.= Max.= 0.96 Max.= 0.98 DANSK AUDIOLOGOPÆDI ;DECEMBER

32 L ARTIKEL Tabel 4: Middelværdier (M), medianer (Md), 25% percentiler (Q1), 75% percentiler (Q3) samt minimum- og maximumværdier for testpersonernes parvise enighed i procent. 1.gang M = Md = 50 Q1 = 30 Q3 = Min. = 10 Max. = gang M = Md = 50 Q1 = 40 Q3 = 60 Min. = 10 Max. = 80 lait M = 47 Md = 50 Q1 = 30 Q3 = 60 Min. = 10 Max. = 100 Hyperfunktionel Luftfyldt Skurrende EAI-skala VA-skala EAI-skala VA-skala EAI-skala VA-skala M = Md = 50 Q1 = 30 Q3 = 60 Min. = 10 Max. = 80 M = 46 Md = 50 Q1 = 30 Q3 = 60 Min. = 20 Max. = 80 M = Md = 50 Q1 = 30 Q3 = 60 Min. = 10 Max. = 80 M = Md = Q1 = Q3 = 50 Min. = 10 Max. = M = Md = Q1 = 30 Q3 = 50 Min. = 0 Max. = 80 M = Md = 40 Q1 =30 Q3 = 50 Min. = 0 Max. = 80 M = Md = 40 Q1 = 30 Q3 = 50 Min. = 10 Max. = 60 M = Md = 40 Q1 = 30 Q3 = 50 Min. = 10 Max. = 70 M = Md = 40 Q1= 30 Q3 = 50 Min. = 10 Max. = 70 M = Md = 40 Q1 =33.33 Q3 = Min. = Max. = 60 M = Md = 40 Q1 = 30 Q3 = 50 Min. = 20 Max. = 80 M = Md = =32.5 Q3 = 50 Min. = Max. = 80 M = Md = 60 Q1=50 Q3 = 62.5 Min. = 30 Max. = 90 M = Md = 40 Q1 = 40 Q3 = 60 Min. = 0 Max. = 80 M = Md = = 40 Q3 = 60 Min. = 0 Max. = 90 ne af korrelationsberegningerne angivet som korrelationskoefficienternes middelværdier og medianer for hver testgang og begge testgange tilsammen ved henholdsvis EAI-skalaen og VAskalaen. Tabellen viser ligeledes ved hjælp af 25% percentiler og 75% percentiler indenfor hvilket område, den midterste halvdel af korrelationskoefficienterne ligger. Desuden vises værdien af den laveste og den højeste korrelationskoefficient. Det ses, at medianerne af korrelationskoefficienterne i alt for egenskaberne hyperfunktionel og skurrende er højere for VA-skalaen end for EAI-skalaen. Det tyder altså på, at der opnås højere intersubjektiv reliabilitet ved VA-skalaen end ved EAI-skalaen. Ved en t-test for korrelerede data fås en meget lille middelforskel i intersubjektiv reliabilitet mellem EAI-skalaen og VA-skalaen på -0.03, som dog heller ikke viser sig at være signifikant, selvom det er tæt på (p = 0.06 enhalet). Der kan således ikke påvises signifikant større sammenhæng mellem testpersonernes besvarelser i VA-skalaen fremfor i EAI-skalaen eller omvendt (p > 0.05 halet). Intersubjektiv enighed Som ved den intrasubjektive enighed så jeg på den fuldstændige enighed, altså hvor to testpersoner har givet præcis den samme bedømmelse. Jeg udregnede enigheden i procent mellem to testpersoner ad gangen hver stemme for sig. I tabel 4 ses resultaterne af enighedsberegningerne. Der er angivet middelværdier og medianer af den parvise, procentvise enighed for hver testgang og begge testgange tilsammen ved hver af de to skalaer. Tabellen viser ligeledes ved hjælp af 25% percentiler og 75% percentiler indenfor hvilket område, den midterste halvdel af de parvise enighedsmål ligger. Desuden vises værdien af den laveste og den højeste grad af enighed. Det fremgår af medianerne, at der i alt ser ud til at være lige høj grad af enighed i de to skalaer ved egenskaberne hyperfunktionel og luftfyldt, hvorimod det for skurrende ser ud til, at der for VA-skalaen opnås lidt højere grad af intersubjektiv enighed end ved EAI-skalaen. Ved en t- test for korrelerede data fås en middelforskel mellem EAI-skalaen og VA-skalaen på -2.40, som viser sig at være signifikant (p = 0.02 enhalet) Testpersonerne er altså signifikant lidt mere enige med hinanden, når deres bedømmelser registreres i VA-skalaen fremfor i EAIskalaen (p < 0.05 enhalet)! Diskussion I min undersøgelse så jeg både på reliabilitet og enighed i EAI-skalaen og i VA-skalaen. Spørgsmålet om enighed i bedømmelserne i VA-skalaen indgik ikke i Kreiman et al.'s undersøgelse (1993) til trods for, at det må siges at være et væsentligt spørgsmål, som har afgørende ind- 32

33 flydelse på brugbarheden af data. Men resultaterne af denne undersøgelse antyder en fordel, omend ikke markant, ved at benytte en VAskala fremfor en EAI-skala med hensyn til enighed mellem lytterne. Resultaterne af reliabiliteten intrasubjektivt og intersubjektivt svarer til de resultater, Kreiman et al. (1993) fremlagde i deres to undersøgelser, hvor henholdsvis 20 og 8 professionelle lyttere vurderede stemmekvaliteten roughness (grovhed) på en 7 punkts EAI-skala samt på en 100 millimeter VA-skala. De foretog ingen signifikanstest af forskellen i reliabilitet mellem de to skalaer, men resultaterne i den første af de to undersøgelser viste ud fra de gennemsnitlige korrelationskoefficienter ingen forskel i reliabilitet mellem EAI-skalaen og VAskalaen hverken intrasubjektivt eller intersubjektivt. Den anden af Kreiman et al.'s undersøgelser viste stort set heller ingen forskel hverken intrasubjektivt eller intersubjektivt, idet middelforskellene mellem de to skalaer var henholdsvis 0.01 og 0.02 (ud fra Pearson's r). At der i denne lytteundersøgelse kun er signifikant forskel mellem de to skalaer med hensyn til intersubjektiv enighed, kan skyldes den grove omkodning af VA-skalaen til en 4 punkts EAI-skala. Dette var nødvendigt for at kunne sammenligne med skalaen i Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer, som ligeledes blev tolket som en 4 punkts EAI-skala. Herved kan nogle af besvarelserne i VA-skalaen være blevet ændret markant i forhold til den oprindelige besvarelse. Resultaterne havde sandsynligvis set anderledes ud, hvis jeg havde omkodet VA-skalaen til nogle flere skalatrin eksempelvis til en 7 punkts EAI-skala. Men dette havde krævet, at bedømmelserne i VA-skalaen var uafhængige af sammenligningen med besvarelserne i registreringsskalaen fra Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer/4 punkts EAI-skala. Ligeledes er det tænkeligt, at registreringsskalaen i Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer har påvirket besvarelserne, idet den kun har fire skalatrin. Med hensyn til stabiliteten i de to skalaer viser resultaterne, at der er en lille signifikant forskel mellem de to skalaer på 0.09 skalatrin, som dog er så lidt, at det reelt må siges ikke at have nogen betydning. At forskellen viser sig at være signifikant skyldes formentlig, at det for fire af besvarelserne i VA-skalaen ser ud til, at lytterne er kommet til at forveksle skalaens endepunkter med hinanden. Hvis ikke dette var forekommet, ville den lille forskel i stabilitet mellem de to skalaer formentlig ikke have været signifikant. Kreiman et al. (1993) så ikke på stabilitet i deres undersøgelse. Derimod så de på driften, som viste sig i besvarelserne ved, at stemmerne blev vurderet mere rough anden gang i EAI-skalaen, mens driften var meget mindre i besvarelserne i VA-skalaen. I denne lytteundersøgelse viste der sig hverken med hensyn til skalatype eller egenskab nogen drift i en bestemt retning. At denne undersøgelse ikke viste det samme som Kreiman et al.'s undersøgelse kan skyldes, at driften i denne undersøgelse blev målt, hvor besvarelserne første og anden gang var fordelt over to testsessioner, mens driften hos Kreiman et al. blev målt over &I testsession. Resultaterne er således ikke umiddelbart sammenlignelige, men de peger i retning af, at lytterne tilsyneladende ikke driver i deres besvarelser, når der er tale om en»langtidsdrift«, som i denne undersøgelse, mens lyttere driver i EAI-skalaen, når der er tale om en»korttidsdrift«(kreiman et al. 1993). Afsluttende bemærkning Resultaterne fra denne undersøgelse kan ikke pege på en afgørende fordel ved at benytte en 4 punkts EAI-skala frem for en VA-skala eller omvendt, idet der næsten gennemgående ikke kunne påvises nogen signifikant forskel mellem de to skalaer hverken med hensyn til reliabilitet eller enighed. Dog giver resultaterne en svag antydning af, at det vil være en fordel at bruge en VA-skala frem for en EAI-skala med få inddelinger. Dette kunne være grundlaget for en ny større undersøgelse, hvor man kunne inddrage flere EAI-skalaer eksempelvis en 5 punkts, en 7 punkts og en 9 punkts EAI-skala samt en VAskala for at undersøge forholdene vedrørende reliabilitet og enighed lidt nærmere. Det vil være 33

34 relevant også at inddrage en VA-skala i en eventuel ny undersøgelse, dels fordi denne undersøgelse viser, at lytterne er lidt mere enige, når de anvender en VA-skala, dels fordi VAskalaen i litteraturen har vist sig at være den skala med mindst drift (Kreiman et al. 1993). Er man interesseret i at læse mere blandvandet om testpersonernes vurdering af terminologien i og anvendeligheden af Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer, er det muligt at købe bogudgaven af specialet»auditiv stemmebeskrivelse - en undersøgelse af problemstillinger«via Studienævnet for Audiologopædi, Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet, Amager. Appendiks 1 Skema til auditiv analyse af dysfoniske stemmer Forekomst I hvilken grad Hvor ofte Stemmekvaliteter nej jo lidt middel meget Int. korsi hyperfunktionel (overkomprimeret) hypofunktionel (underkomprimeret) luftfyldt skurrende grov klangfattig Si'eldVM imilligl konstant afoni Bemærkninger Audiologopæd Maria Boers Læbe-Ganespalte Centret, Hellerup diplofoni knirk lonehojdæpring ',Bifald nde Ildl for bon fur hop gj) for hofl Referencer Boers, M. (2000): Auditiv stemmebeskrivelse - en undersøgelse af problemstillinger, speciale i audiologopædi, Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Hammarberg, B. (1986): Perceptual and Acoustic Analysis qf Dysphonia, Studies in Logopedics and Phoniatrics No. 1, Huddinge University Hospital, Karolinska Institute, Stockholm. Hammarberg, B. and Gauffin, J. (1995): Perceptual and Acoustic Characteristics of Quality Differences in Pathological Voices as Related to Physiological Aspects, Vocal Fold Physiology. Voice Quality Control, Fujimura, 0. (St. Hirano, M., Singular Publishing Group, San Diego, Jensen, M. Cort, Lihme, A. og Nielsen, E. Munk (1989): Auditiv beskrivelse af dysfoniske stemmer. En undersøgelse af den danske terminologi med henblik på udarbejdelse af etforslag til enfælles terminologifor logopæder og øre-næse- halslæger, specialeopgave, Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Audiologopædi, Københavns Universitet. Kreiman, J., Gerratt, B. R., Kempster, G. B., Erman, A. and Berke, G. S. (1993): Perceptual Evaluation of Voice Quality: Review, Tutorial, and a Framework for Future Research, Journal of Speech and Hearing Research, 36, Lihme, A. (2002): Auditiv beskrivelse af dysfoniske stemmer, Dansk Audiologopædi, nr. 3, oktober 2002, stemmeleje lidt for dybt for dyb( nit for dybt fuldrri., Buldren register unsfaldende for,,,,, for kmflie styrke int.= mtcmuiterende ko., konstant Supplerende iagttagelser: 34

35 Og vinden ruskede og raskede, som om den ville flå kappen af ham med et eneste tryk Af Susanne GLinther Den tekst, der er blevet brugt til stemmeoptagelserne, har givet anledning til mange fejllæsninger. Derfor er det måske en fordel at benytte en lettere tekst. Men hvilke kriterier skal man benytte? I forbindelse med Projekt Referencestemmer opdagede vi, at mange fejllæsninger i en stemmeoptagelse distraherede den auditive analyse af stemmen. I begyndelsen morede vi os meget over vinden, der»ruskede og raskede«og vandringsmanden, der svøbte sin»klappe«om sig. Men efterhånden blev fejlene et irritationsmoment, og vi blev klar over, at mange fejllæsninger kunne virke lige så forstyrrende på lytteren som en dårlig optagekvalitet: i stedet for at lytte efter stemmekvaliteten, begyndte vi at fokusere på oplæsningen. Vi blev frustrerede over, at vi derfor var nødt til at frasortere mange stemmeoptagelser alene på grund af forstyrrende fejl i oplæsningen. Måske kan det trænede øre abstrahere fra den slags forstyrrelser, men cd'en skal jo også bruges til undervisning af»utrænede ører«. Læsepædagogen i os begyndte at hviske Vi havde aldrig tidligere talt meget om den tekst, vi brugte ved stemmeoptagelserne. Men vi var enige om, at vi i projektgruppen helst altid skulle bruge samme tekst for at gøre det lettere at sammenligne optagelserne i fremtidige projekter. Der fandtes en version af»vinden og Solen«, som i forvejen har været meget brugt blandt Danmarks logopæder i mange år. Så den fortsatte vi med. Men læsepædagogen i os var begyndt at hviske:»pas på, teksten har mange fælder, som gennemsnitslæseren kan snuble i - for slet ikke at tale om de utrænede og svage læsere«(se figur 1). Derfor begyndte nogle af os at lave 2 stemmeoptagelser ved en stemmeundersøgelse: den ene med Vinden og solen (figur 1) - for sammenligningens skyld - den anden med en tekst, man vurderede som mere velegnet. På den måde havde vi muligvis fortsat i mange år. Men ved gennemlytning af hundredvis af stemmeoptagelser til referencematerialet, gik det op for os, at den version af»vinden og solen«, som vi brugte, var mindre velegnet til ikke bare de utrænede og svage, men langt de fleste læsere. Hvorfor var der så mange fejllæsinger? Vi begyndte at diskutere, hvorfor der var så mange fejllæsninger: - Skyldtes det ordvalget? Hvor mange unge eller indvandrere kender/bruger fx ordet»kappe«eller»vandringsmand«? 35

36 Vinden og solen Vinden og solen blev engang uenige om, hvem af de to der var den stærkeste. Til sidst besluttede de at prøve kræfter på en vandringsmand. Den, der hurtigst kunne få ham til at tage kappen af, havde vundet. Vinden begyndte. Den blæste alt, hvad den orkede, og ruskede rasende i manden, som om den ville flå kappen af ham med et eneste ryk, men jo heftigere den blæste, desto fastere svøbte manden kappen om sig. Så blev det solens tur. Den skinnede mildt og venligt på vandringsmanden, der først løsnede sin kappe og til sidst tog den helt af, besejret af solens dejlige varme. Figur I (kilde ukendt): De ord, der efter vores erfaring hyppigst er årsag tilfejllæsninger, er markerede. Fx: pauseforan»vandringsmanden«, pause foran»kappen»,»ruskede og raskede«for»ruskede rasende«,»flå klappen«/»flå knappen«fbr»ild kappen«,»slobte«ibr»svøbte«,»tøste«for»løsnede«,»begejstret«for»bes&et». Eller var det syntaksen? Var nogle af sætningerne for lange? Fx blev mange helt forpustede og mistede overblikket, når de læste følgende sætning:»den blæste alt, hvad den orkede, og ruskede rasende i manden, som om den ville flå kappen af ham med et eneste ryk, men jo heftigere den blæste, desto fastere svøbte manden kappen om sig«. Var der nogle lydkombinationer, der var svære at udtale og som»smittede af«på ordet, der fulgte (fx blev»kappen«efter»flå«ofte til»klappen«). Var det en tekst, der var svær at forstå? Fik man - bl.a. på grund af ordvalget - ikke hurtigt nok fremkaldt et indre billede af handlingen, som er en forudsætning for at forstå indholdet? Skulle vi have fortalt eleven først, hvad teksten handlede om? Dermed kunne vi måske have givet en bedre (for-)forståelse? Skulle eleven have haft lov til at læse teksten igennem inden optagelsen? - Var der noget galt med tekstens opsætning? Fx for mange ord pr. linje? For få afsnit? Var det skriftens type eller størrelse, der var problemet? Var skrifttypen fx ikke karakteristisk nok for svage læsere, og var bogstavernes størrelse for lille til svagtsynede? Skyldtes fejlene elevens nervøsitet? Hvordan kan vi forebygge for mange fejllæsninger? På baggrund af disse spørgsmål blev vi enige om, at vi burde finde en anderi tekst eilei en anden version af historien og afprøve den på eleverne. Vi foreslog nogle overordnede kriterier for tekstvalg og»læsemiljøet«for at undgå for fejllæsninger: Teksten skulle være en afrundet historie. Den skulle være enkel - uden at være kedelig -- og nem at forstå for alle på trods af aldersog kulturforskelle. Sproget skulle være nutidigt og bestå af enkle og hyppige ord, der var nemme at udtale. Sætningerne måtte ikke være for lange, og deres struktur skulle være overskuelig. Tekstens grafik og layout skulle fremme læsbarheden. Underviseren skulle altid være opmærksom på elevens baggrund og være parat til at give forskellige former for støtte og vejledning (fx give eleven teksten til gennemlæsning inden optagelsen eller fortælle om indholdet), der kunne lette læsningen og gøre situationen så behagelig som muligt for eleven. Samtidig skulle vi dog indtil videre blive ved med at bruge den»gamle«version af»vinden og Solen«, som er på vores cd med referencestemmer, da vi efterhånden ville skifte de teknisk dårlige optagelser ud med nyere og bedre. Vi var klar over, at der for en stemmeunderviser var andre kriterier end tekstens læselighed og læsbarhed, der kunne inddrages i diskussionen om tekstvalg: Skal teksten fx indeholde et stort antal initiale vokaler for at afsløre sprængansatser? Giver teksten læseren mulighed for at vise forskellige variationer i stemmens dynamik (fx intonation, styrke, klang), som indgår i den logopædiske vurdering? Men denne diskussion. udsatte vi. Temadag i oktober 2002 Vi håbede på at kunne tage diskussionen op med hjælp fra andre logopæder, idet vi mente, at det var vigtigt at finde frem til en fælles tekst til optagelse af stemmer. En tekst, man brugte over hele landet. For jo mere standardiseret optagelserne er, jo nemmere vil de kunne indgå i en fælles dansk stemmedatabase og dermed 36

37 danne grundlag for forskningsprojekter. På temadagen om referencematerialet i oktober 2002 diskuterede vi derfor problemerne ved valg af tekst med logopæder fra hele Danmark. Der blev nikket genkendende til de mange fejllæsninger, vi havde observeret i vores version af»vinden og Solen«. Der var heller ingen tvivl om, at teksten på mange måder ikke var læservenlig. Der var også enighed om, at det ville være godt med en standardtekst, der blev brugt i hele Danmark. Men det var svært at komme videre derfra. Hvilken tekst skal det så være? Hvilke kriterier er vigtige? Hvordan kan vi blive enige? Hvor er vi nu? Projekt Referencestemmer tog så meget af vores tid, at vi ikke har fulgt op på afprøvningen af andre tekster. Vi fik samlet adskillige versioner af»vinden og Solen«og andre fabler. Nogle af os fortsatte bare med den gamle version af teksten. Andre gik så småt i gang med også at af- prøve Liselotte Kulpa's læsepædagogisk bearbejdede version, som vi vurderede var den mest læservenlige. Vi spurgte eleverne, hvilken af de 2 versioner de syntes var nemmest at læse. I de fleste tilfælde blev der svaret, at den læsepæda- gogisk'bearbejdede tekst var lettere. Men den har stadig fælder (se figur 2). Vi har endnu ikke fundet den»perfekte tekst«. Vi arbejder videre med tekstvalget, og er stadig åbne overfor forslag. Emnet kan eventuelt diskuteres ved en fremtidig temadag. Hvis man vil vide mere om teksters læselighed, læsbarhed og tekstbearbejdning, kan man fx læse: Boe, Gitte (1999): Om bearbejdning af tekster, Læsning - på tværs, nr.1, s Hovedstadens Ordblindeskole Epstein, Natasha (2000): Tekster i uddannelser er ofte for svære, Læsepæciagogen, nr.4, s ; Landsforeningen af Læsepædagoger, Jansen, Mogens m.fl.: Bogen om læsning ILlæsning set i et udviklingsperspektiv, kapitel 12 og 16, Munksgaard, 1989 Jansen, Mogens m.fl.: Læseundervisning - unge og voksne, kapitel 5, Kroghs Forlag, 1999' Susanne Giinther, audiologopæd, cand. mag., Centerfor Specialundervisning, Roskilde Amt Vinden og solen Vinden og solen kunne ikke blive enige om, hvem der var stærkest. Til sidst besluttede de at prøve kræfter på en kvinde, der var ude at gå. Den, der først kunne få hende til at tage sit store tørklæde af, havde vundet. Vinden begyndte. Den blæste, alt hvad den kunne. Den rev og sled i kvinden for at trække tørklædet af hende. Men jo mere den blæste, jo fastere holdt kvinden tørklædet om sig. Så blev det solens tur. Den skinnede mildt og venligt på kvinden. Først løsnede hun sit tørklæde, og til sidst tog hun det helt af. Solen havde vundet ved hjælp af sin dejlige varme. Figur 2 (teksten er gengivet med venlig tilladelse af Liselotte Kulpa, audiologopæd, cand. mag.fra Kommunikationscentret i Hillerød): De ord, der hyppigst er drsag tilfqlltesninger, er markerede. Fx:»hvem der var den stærkeste«for»hvem der var stærkest«,»rev og sled«først efter en kortere eller længere pause,»jo merefast«for 'fastere«,»løste«for»løsnede«. 37

38 Den gode lydoptagelse Af Preben Dømler På Lingvistisk Laboratorium er perfekte akustiske optagelser altid målet. Her findes de rigtige mikrofoner, glimrende rum og ikke mindst rigtig godt optageudstyr. Som tekniker på stedet føler man sig heldig, og man tænker ofte på, hvilke trængsler almindelige brugere af audiooptageudstyr i»den virkelige akustiske verden«må gennemgå. Dette forhold blev klart for os ved den tekniske gennemgang af de mange optagelser, som nu danner grundlaget for reference-cd'en, og det store antal, som måtte kasseres. De mange spørgsmål om optageteknik ved temadagene i oktober 2001 og 2002 og efterfølgende spørgsmål pr og telefon understreger, at der er et behov for vejledning i anskaffelse og brug af ordentligt mikrofon- og optageudstyr, og i at indtænke akustiske forhold, som en anden vigtig faktor. Baggrunden for denne vejledning er mange års laboratoriehjælp til lærere og studerende i lingvistik, fonetik og audiologopædi. Her har en af udfordringerne bl.a. været at få akustisk feltarbejde til at fungere; altså arbejde, hvor teknikeren ikke er til stede, akustikken uforudsigelig og drilagtig, men hvor optagegrejet til gengæld er gearet til formålet, fordi hjemmearbejdet er gjort. Denne vejledning om den gode optagelse er ikke tænkt som en dyb og teknisk udtømmende manual for studieteknikeren, men mere som et causeri over akustik og optageteknik, anskuet fra en pragmatisk vinkel. Hvis denne kunne give nogle bedre optagelser, ville det lette logopædens lyttearbejde, og også give forskningen bedre data at arbejde med. I det følgende angives nogle omtrentlige priser for diverse udstyr. Det skal understreges, at disse priser er skønnet ud fra de indkøb, som vores laboratorium har foretaget de seneste par år, og at de er eksklusiv moms. Hvad mikrofonen»hører» Mennesket er meget selektivt og adaptivt, også på det lydlige område. Man skal ikke have været ret længe til stede i et rum, før man ikke længere registrerer pc'ens lave konstante hvæsen, lysstofrørets summen, ventilationssystemets blæselyde, den mumlende talelyd fra naborummet og trafikken uden for vinduerne og ude på gangen. Vi kan, som normalthørende, koncentrere os om talelyden og til en vis grad udelukke uønsket lyd. Men mikrofonen hører alt, og det bliver man opmærksom på, når man selv senere gennemlytter optagelsen. Eller endnu bedre: får en anden person til at kommentere en gennemlytning af optagelsen. Når en mikrofon anbringes foran en indtaler, har vi en forventning om, at talelyden transmitteres gennem luften, rammer mikrofonen, og at denne omsætter de akustiske svingninger til elektriske ditto. Dette mikrofonsignal kan så lagres i forskellige optagesystemer til videre bearbejdning og gennemlytning. Imidlertid kan vi også forvente en del overraskelser. Talelyden udbreder sig fra indtalerens mund i 38

39 alle retninger omkring hovedet, og noget af lyden vil blive reflekteret fra vægge og inventar en eller flere gange og ankomme forsinket til mikrofonen. Her vil de forsinkede lydsignaler overlejre det direkte ankomne, og dette sammensatte lydbillede»høres«af mikrofonen. Det reflekterede lydbillede kaldes efterklang (reverbation). Hvor meget efterklangen generer, afhænger af forsinkelsen og styrken af denne. En yderligere komplikation ved efterklang er, at de reflekterede lyde også undergår en frekvensmæssig forandring. I større rum med hårde vægge, gulv og loft kan efterklangen blive så voldsom, at det næsten er umuligt at tale sammen på afstand. Den tekniske definition på efterklang er: den tid, der går, fra et lydsignal slukkes, til restlyden er faldet til under 60 db, målt for alle frekvenser. Gode optagelser af klienternes stemmer er vigtige for logopædens evaluering af et behandlingsforløb. Der bliver lyttet efter de mindste nuancer. Vi har at gøre med svage stemmer, som akustisk ikke tåler, at andre lydsignaler overlejrer den direkte talelyd til mikrofonen. Derfor må vi sørge for, at de akustiske forhold omkring klienten bliver så gode som muligt. Hvad gør vi så ved akustikken? Hvis der ikke er adgang til et lydstudie, må man sørge for, at en række ting er opfyldt. Vælg et rum, hvori normale aktiviteter fra naborummene ikke høres. Bemærk, at man i den sammenhæng skelner mellem luftbåren støj og trinstøj. Luftbåren støj kan lettere dæmpes end trinstøj, for sidstnævnte kræver ofte lægning af nye svømmende gulve. Dette er dyrt og giver næsten altid ombygningsproblemer med døråbninger. Reglen for luftbåren støj er, at jo større fladevægt rummets afgrænsninger har, jo bedre dæmpes støjen fra naborummene. Ved fladevægt forstås, hvor meget en kvadratmeter vejer. Det må dog også tages i betragtning, hvorledes bjælker og betondæk er konstrueret. Men man bør dog først undersøge, om revner og sprækker er årsag til, at luftbåren støj optræder. Dørpartier er meget ofte synderne. Udskiftning af en dør til en ny med de rigtige akustiske egenskaber, vil mange gange løse problemet. Kabel- og rørgennemføringer har også deres del af skylden. Efterklangstiden i et indtalingsrum bør være meget lille for alle frekvenser. Med et hårdt håndklap og et par gode ører, kan man få en ide om, hvorvidt rummet kan anvendes i sin nuværende stand, om man skal indkalde en akustisk konsulent, eller om man hellere skulle finde et bedre egnet rum. I virkelighedens verden må logopæden formodentlig benytte sit personkontor som indtalingsrum, og her vil det måske være en god ide at få opsat akustikplader i loftet og opslagstavler med specielle akustiske egenskaber på væggene. Det er, hvad der typisk kan tænkes udført, men dette er en sag for fagfolk, da der skal foretages målinger og beregninger, og den fysiske akustikregulering skal gøres rigtigt. Institutionens tekniske ledelse vil ofte forlange, at der foretages yderligere kontrolmålinger før og efter en større og dyr akustisk regulering. Man kan også selv gøre en del for at forbedre de akustiske forhold i indtalingsrummet. Det gælder om at undgå store ubrudte, hårde flader. Bogreoler - med bøger i - virker dæmpende på efterklangen. Det samme gør gulvtæpper, gardiner, stofbeklædte møbler og papirbunker på skrivebordet. Ligeledes vil en lille mikrofonafstand (se nedenfor om mikrofoner) reducere det reflekterede signal i forhold det signal, der kommer direkte fra talerens mund. En prøveoptagelse med kraftig og svag indtaling med efterfølgende lytning vil vise, om man er på rette spor. Efter at indtalingsrummet er bragt op på en god akustisk standard, er det vigtigt, at man løbende holder sig orienteret om, hvilke funktionsændringer naborummene kunne tænkes at få. Ved naborum forstås også rummene over og under indtalingsrummet. Som eksempel på hvor galt det kan gå, kan vi nævne, at vores ekkofrie rum (også kaldet lyddøde rum) til flere millioner kr., pludselig fik en dansesal som nabo. Det betød, at step og flamincostamp blev transmitteret gennem betondæk og op gennem de fjedre, som rummet står på. Derfor er det selvsagt vigtigt, at den tekniske ledelse hele tiden er klar over rummets eksistens, og hvilke funktions- 39

40 krav, der stilles til et indtalingsrum. Rummet er nu klar til, at klienten kan foretage sin indtaling, og det gælder derfor om at slukke eller fjerne alle potentielle støjkilder; også telefonen og mobiltelefonen. Hvis en støjkilde ikke kan afbrydes, kan man forsøge at opsætte en tung mobil skærmvæg, som skal have en højde, så støjkilden ikke kan»ses«af mikrofonen. Skærmvæggen skal placeres tæt på klient og mikrofon eller tæt ved støjkilden. Men en skærmvæg er absolut en nødløsning. Måske skulle man hellere anbringe sin støjende pc i en lyddæmpende kasse eller bruge en ikke-støjende bærbar pc i stedet. Mikrofonen Vores redskab til at omforme de luftbårne lydsvingninger til elektroniske svingninger er mikrofonen. Et lidt underligt navn (»lille lyd«); måske er navnet opstået som pendant til ordet megafon. Teknisk er mikrofonen en elektroakustisk tryktransducer eller trykgradienttransducer. Den fremstilles til mange forskellige formål og efter flere forskellige elektroniske principper. Den daglige brug af mikrofonen giver ikke mange problemer, når den først er indkøbt, placeret rigtigt og afprøvet. Det er valget af mikrofon, som nok giver de fleste problemer. Før i tiden (5-10 år siden) fulgte der som regel en mikrofon med i købet, eller fabrikanten havde en på lager, som passede, når man indkøbte en kassettebåndoptager. Mikrofonvalget hang altså sammen med valget af båndoptager; man levede med den løsning på godt og ondt. Med fremkomsten af lommeminidiskoptageren er problematikken den samme. Fabrikanten har stort set valgt mikrofonen for brugeren. Imidlertid er prisen på professionelle mikrofoner faldet, samtidig med at kvaliteten er steget, så man bør alvorligt overveje at skifte til noget bedre. Kuglekarakteristik Ottetalskarakteristik Nyrekarakteristik Prislejet for en god mikrofon vil typisk være kr. Når man skal vælge sin mikrofon, er der nogle få ting, det er nødvendigt at vide noget om. Det er retningsfølsomheden, frekvenslineariteten, grænsefrekvenserne og egenstøjen. Det er mindre vigtigt at vide noget om, hvorledes mikrofonen er opbygget, fordi næsten alle professionelle mikrofoner i dag er kondensatormikrofoner. Denne type mikrofon deler sig i to typer: Den ægte kondensatormikrofon og elektretmikrofonen. I begge tilfælde skal der tilføres en elektrisk spænding udefra, for at den kan fungere. Med retningsfølsomheden beskrives, hvorledes mikrofonen opfører sig over for en lydkilde, som flyttes 360 grader rundt i en cirkel, med fastholdt mikrofon som centrum. Vi må her forudsætte, at der ikke forekommer lydreflektioner i rummet. Denne opførsel nedskrives i et såkaldt polært koordinatsystem. Her vil man med dagens udbud af forskellige mikrofontyper kunne se en cirkel (kugleformet retningskarakteristik), en ottetalsformet kurve og noget, der minder om en nyre (nyreformet retningskarakteristik). Ved den kugleformede karakteristik bliver lyd fra alle retninger lige godt repræsenteret, hvorimod det for ottetallet gælder, at det meste af signalet kommer fra ottetallets længdeakse, men derimod kommer der intet fra lydbidrag, stammende fra aksen vinkelret på længdeaksen. Altså en tydelig retningsfavorisering, både forfra og bagfra. Den nyreformede karakteristik giver dæmpning i den indre krumning, og favorisering af lyd kommende til den ydre krumning; altså en envejsretningsmikrofon. Logopæden vil nu stå over for et valg mellem to muligheder. Skal mikrofonen ophænges foran klienten, eller skal den placeres på klienten, tæt ved munden? Hvis mikrofonen skal ophænges, skal man vælge en mikrofon med nyreformet retningskarakteristik: Hermed kan man få dæmpet noget af den tidligere omtalte efterklang, og få mere ud af den direkte talelyd fra klienten. Lad ikke denne retningsmikrofon komme for tæt på munden, da der så vil ske en bashævning, altså en hævning af det lave fre- 40

41 kvensområde. Moderne retningsmikrofoner har ofte en lille omskifterknap indbygget, som kan aktiveres for at modvirke bashævningen. Men husk at bruge en vindhætte, da mikrofoner med nyreformet karakteristik er meget følsomme over for pustelyde. Vindhætten skal være specielt fremstillet til mikrofonen. Den har nogle helt specielle akustiske egenskaber, og er altså ikke en vilkårlig klump skumnylon. Vælger man derimod at sætte mikrofonen på klienten tæt ved munden, skal man vælge en mikrofon med kugleformet retningskarakteristik, da denne type ikke fremhæver basområdet. En kendt metode til anbringelse af denne kuglemikrofon, er at klemme den fast på tøjet nær ved halsen. Denne metode kan ikke anbefales, da klienterne ofte får en hånd eller tøjdel til at gnide hen over mikrofonen, og derved ødelægger optagelsen. Det er nemlig ikke sikkert, at logopæden lytter med på optagelsen, mens den sker. Koncentrationen og omsorgen er hos klienten. Den ødelagte optagelse opdages først, når klienten er gået. Brug i stedet de nye nakke-øre-mikrofoner, som kendes fra diverse tv-programmer. Denne mikrofontype ligner et omvendt brillestel, hvor en af stængerne er forlænget, så den når ned på niveau med munden. Yderst på stangspidsen er mikrofonen så elegant monteret, at den opfattes som en del af stangen. Med denne teknik kan mikrofonen holdes i en konstant afstand fra munden, typisk nogle få cm ud for mundvigen. Denne metode har yderligere den fordel, at pustelyde sjældent rammer mikrofonkapslen. Efter få minutters brug af denne mikrofontype glemmer man dens eksistens, både på grund af dens lethed, men også fordi den er ude af synsfeltet, og dermed ikke besværer en oplæsning. Mikrofonens frekvenslinearitet er en anden vigtig parameter. Den fortæller hvorledes mikrofonen behandler lyd som funktion af frekvensen. Et kurveblad over frekvens-amplitude-forløbet er det mest informative, men det er ofte tilstrækkeligt at få at vide, hvor mange db kurven afviger fra det helt flade frekvensforløb. For en god mikrofon drejer det sig om halve db-afvigelser. Grænsefrekvenserne fortæller, ved hvilken lav frekvens mikrofonen begynder at fungere normalt, og ved hvilken høj frekvens den holder op med at fungere. Hvis logopæden skal være sikker på at mikrofonen opfanger det dybeste af en knirkestemme, må man sikre sig at mikrofonen»hører«noget fra ca Hz. Dette må være betingelsen. Hvis man vælger en mikrofon i 2000 kroners klassen vil den øvre grænsefrekvens forventeligt ligge mellem og khz, hvilket er rigeligt til talesignaler. Mikrofonens egenstøj kan sammenlignes med det, som det menneskelige øre hører, når der ellers ville have været stilhed i rummet på mikrofonens plads. Derfor vælger man at angive egenstøjen i db(a). A'et betyder, at man har valgt den regnetekniske tilnærmelse til den menneskelige hørekurve, som også kaldes A- vægtet lydtryksmåling. Internationale normer har fastsat, at egenstøjen skal være under 26 db(a), men en god mikrofon vil i dag typisk ligge på db(a). Mikrofonledningen Ved billigt optageudstyr ser man ofte, at mikrofonen har en påmonteret ledning med en længde på cm. Dette giver nogle kedelige bindinger med hensyn til placeringen af optageudstyret, da mikrofonledningen ikke må forlænges. Når en meget svag stemme skal optages, bliver der skruet op for indspilningsstyrken, men da afstanden mellem mikrofon og optageudstyr er lille, kan man ofte på optagelsen høre motorgangslyde fra optageren. Forlænger man alligevel mikrofonkablet, vil der være mulighed for indstråling af forskellige elektriske støjsignaler, som kan ødelægge optagelserne. Professionelle mikrofonsystemer lider ikke af den svaghed. Her er kablerne og forstærkerne en hel videnskab for sig selv, dog uden at det bliver kompliceret for brugeren af den grund. Man benytter et elektronisk princip, som kaldes balanceret kobling. Dets virkning er, at mikrofonsignalet gennem kablet overføres og forstærkes i forforstærkeren, hvorimod indstrålet støj i kablet, som er overlejret mikrofonsignalet, fjernes i forstærkeren. Det betyder, at man kan ha- 41

42 Lingvistisk-Logopædisk Studielegat Herved indkaldes ansøgninger om legatportioner fra Lingvistisk-Logopædisk Studielegat. Legatets formål er i første omgang at yde økonomisk støtte til lingvistisk og/eller audiologopædisk forskning med det sigte at forbedre behandlingen af børn og voksne med tale-, høre- og sprogvanskeligheder. Legatet kan søges af lingvister og audiologopæder samt personer, der ønsker at foretage et videregående studium med henblik på disputats eller andet selvstændigt, videnskabeligt arbejde inden for områderne lingvistik og/eller audiologopædi. For at kunne støtte så mange kvalificerede projekter som muligt vil legatet ikke se sig i stand til at finansiere større projekter, men kan overveje at finansiere delprojekter. Der henvises i øvrigt til fondets vedtægter. Uddelingen finder sted i forbindelse med Audiologopædisk Forenings generalforsamling på Nyborg Strand, foråret Ansøgninger bilagt projektbeskrivelse sendes til forretningsfører Mette Tyge, Carstensgade 22, 6270 Tønder inden den 1. februar Legatbestyrelsen What did you learn in school today? Som høreapparatbruger kan det være svært at få det hele med i en undervisningssituation. Der bruges mange kræfter på at skulle koncentrere sig om både at lytte og forstå. Man bliver ofte træt og risikerer at miste vigtige dele af undervisningen.. Derfor tilbyder vi Widex FM system til yderligere forbedring af kommunikationen. Samspillet mellem vores avancerede 100% digitale høreapparatserie, Senso, og Widex FM system sikrer optimal lydkvalitet og taleforståelse selv i støjende omgivelser. FM-familien består af en modtager (MicroLink) og tre sendere (TelCom, Campus og HandyMic), hver med sit anvendelsesområde. Yderligere oplysninger fås på telefon eller 42

43 ve lange mikrofonkabler og dermed indrette sig fornuftigt med hensyn til placeringen af sit optageudstyr. Når man har valgt at benytte denne standard, tilbyder den profesionelle audiobranche sig også med nogle rigtig gode mekaniske løsninger med hensyn til kabler og stik. Stikkene kaldes XLR-stik og kan købes påmonteret et kraftigt kabel i mange forskellige længder. Mikrofonforforstærkeren Inden mikrofonsignalet når frem til optagesystemet, skal det forstærkes, så signalniveauet passer hertil. Her kommer mikrofonforforstærkeren ind i billedet. Denne forstærker skal altså sørge for et passende signal til det efterfølgende udstyr, men samtidig skal brugeren også kunne holde øje med, at signalet ikke bliver for kraftigt eller for svagt: Der skal være en niveauindikator til dette formål. Det skal også være muligt at forsyne den tidligere omtalte kondensatormikrofon med elektrisk spænding fra forforstærkeren ledt ud gennem det samme kabel, som transmitterer mikrofonsignalet tilbage. Denne spændingsfødning kaldes populært for fantomspænding. Hvor godt udstyret er til at fjerne støj i balancerede systemer betegnes med forkortelsen cmrr (common mode rejection ratio) og måles i db. Typisk værdi for en rigtig god forforstærker er 90 db. Det svarer til, at kun 1/ af det oprindelige støjsignal vil blive forstærket i forforstærkeren. Glimrende stereoforforstærkere fås fra kr og indeholder ofte en del andre funktioner, end det, der er nævnt ovenfor, fx specielle filtre, balanceknap og bas- og diskantregulering. Men ingen af disse sidstnævnte funktioner kan meningsfyldt bruges af logopæden, hvorfor man bør sikre sig, at alle disse funktioner under brug er sat på»0«eller neutral. Ofte indeholder optageudstyret mikrofonforforstærkere, og dette er en stor fordel, da antallet af apparaturkasser og kabler dermed reduceres. Samtidig bliver der kun en enkelt niveauindikator at holde øje med. Derimod skal man ikke regne med, at den samlede pris af den grund bliver mindre. Optageudstyret Den gode gamle kassettebåndoptager er støt og roligt på vej ud af audiomarkedet. Forskellige andre optageteknikker står til gengæld i kø for at blive brugt, og i alle tilfælde drejer det sig om digitale optagesystemer. Ved at skifte til digitale optagesystemer, siges der farvel til støjende båndoptagelser, problemer med ekstra støj ved kopiering og til at skulle spole, når et lydeksempel skal findes. Fremragende lyd, tabsfri kopiering og nem tilgang til de enkelte lydeksempler er til gengæld det, som den digitale verden tilbyder. De mest kendte systemer er dat-båndoptageren, cd-optageren, minidisken og diverse pc-optagesystemer. Desværre slog dat-båndoptageren aldrig rigtigt igennem, fordi den fra starten var alt for dyr og mediet ubetaleligt. Pc-systemerne er unødigt komplicerede i forhold til det behov, logopæden har for at foretage en god optagelse og at tage sig af klienten samtidig. De føromtalte professionelle mikrofoner med balancerede mikrofonsignaler passer meget dårligt sammen med en pc's lydkort. Tilbage står vi med cd-optageren og minidisken. Cd-optageren I hvert et hjem står der i dag en cd-afspiller, og efter at have været på markedet i 20 år, er det nu også muligt at købe en cd-optager. Det er ikke en cd-brænder af den type, som fås til pc'er og mac'er, men derimod et apparat med de sædvanlige audioreguleringer og niveauindikatorer. Dertil kommer en rigelig mængde indgangs- og udgangsstik, så enhver tænkelig tilslutningskombination kan opfyldes. Prisniveauet er ca kr. for de semiprofessionelle apparater og kr. for de fuldt professionelle. Den sidstnævnte kategori kan behandle balancerede signaler, som ovenfor omtalt. En cd kan rumme 80 minutters tale eller 99 spor, hvad der nu kommer først. Der findes to typer medier til cd-optageren cd-r (cd recordable) og cd-rw (cd rewriteable). Den første type kan man kun skrive på &I gang, men den er til gengæld billig (3,25 kr., hvis man har en aftale med Copy-Dan), cd-rw'en kan slettes mange gange og genbruges. Med sletning menes at he- 43

44 le disken slettes, altså ikke enkeltnumre. Da ikke alle cd-afspillere kan afspille cd-rw, har vi på Lingvistisk Laboratorium besluttet kun at benytte cd-r. Prisen på en cd-rw er ca. 10 kr. pr stk. Når man standser en optagelse og derefter starter en ny, sørger cd-optageren for, at der bliver skiftet spor. Der findes også en speciel knap, hvormed man kan skifte spor, mens optagelsen er i gang. Denne funktion er brugerens mulighed for en grovredigering af lydmaterialet, og er en væsentlig forbedring i forhold til båndoptageren. Funktionen kaldes også indeksering. Under aflytning af cd'en kan man så springe tilfældigt rundt mellem de forskellige spor, og altså ikke spole hen til et ikke særligt veldefineret mærke, som man kender fra båndoptageren. Når en cd er færdigindspillet, kan den ikke umiddelbart afspilles i en almindelig cd-afspiller. Den skal først afsluttes og lukkes, hvilket kaldes at finalisere disken. Dette gøres med et tryk på knapperi»finalize«. Det er vigtigt at man ikke af vanvare kommer til at slukke for cd-optageren under denne proces, da man så vil miste alt på cd'en. Inden denne»finalisering«kan man lytte til cd'en fra cd-optageren, og dermed kontrollere om optagelsen er i orden. Minidisken. Cd-optageren lagrer det fuldstændige lydbillede, hvorimod minidiskoptageren foretager en kraftig komprimering af signalet. Komprimeringen udnytter forskellige psykdakustiske spilleregler, således at det kun er en femtedel af signalet, som rent faktisk lagres. Under afspilningen ekspanderes det optagne signal så, ved hjælp af forskellige algoritmer, til et signal, som ikke er helt det samme som før komprimeringen, men man kan ikke høre forskel - påstås der. I lang tid var vi her på laboratoriet forsigtige med at rekommandere brugen af minidiske til optagelser, hvor vi vidste at computerprogrammer senere skulle»lytte«til signalerne og foretage analyser. I forbindelse med temadagen i oktober 2002 foretog vi en simpel komparativ undersøgelse af cd-optageren i forhold til en lommeminidiskoptager og en professionel mini: diskoptager. Undersøgelsen gik ud på at se, hvorledes optagernes gengivelser influerede på de støjtermer (jitter, shimmer, NNE, HNR), som programmer som Dr. Speech og lignende algoritmer opererer med. Her sås tydeligt at cd'en og den professionelle minidisk var meget sammenfaldende i deres gengivelse, hvorimod lommeminidiskoptageren introducerede alvorlige fejl. Fejlene skyldtes ikke komprimeringsalgoritmen, men derimod at mikrofonen og den indbyggede forforstærker i kombination var for støjende. Det er selvfølgelig en grov generalisering at påstå, at der ikke findes lommeminidiskoptagere, som har støjfrie mikrofoner/forforstærkere, specielt når undersøgelsen kun var baseret på et enkelt eksemplar. Men det overordnede indtryk af disse små minidiskoptageres mekaniske stabilitet er, at de er for ringe. Specielt stikkene er af en kvalitet, hvor hyppig brug næppe får apparatet til at leve ret meget længere, end garantien tillader. Den professionelle minidiskoptager koster fra kr. i den skrabede version, til ca kr. for den fuldt professionelle reportageoptager med balancerede mikrofonindgange og indbygget forforstærker. For minidisken gælder, som ved cd-optageren, at lydmaterialet kan indekseres. Andet optageudstyr De små digitale videokameraer, som efterhånden er blevet meget billige, frembringer fremragende billeder. Lydbillederne er til gengæld meget ringe. Et digitalt videokamera har indbygget mikrofon, og den»hører«også motorstøjen fra båndfremføringen og zoomaktiviteterne. Desuden har det indbygget en såkaldt dynamisk kompander (kompressor/expander), som skal forhindre overstyring og samtidig sørge for, at svage lydsignaler bliver passende forstærket. Det er altså en slags automatisk volumenkontrol. Funktionen, som ikke kan slås fra på de, efterhånden mange kameraer, vi har set på, er ødelæggende for en optagelse. End ikke den eksterne mikrofonindgang slipper uden om denne funktion. Det er først, når vi ser på kameraer i kroners klassen, at lyden bliver kontrollerbar, men også her skal der be- 44

45 . nyttes en ekstern mikrofon. Det ender med at blive en meget dyr løsning. Afsluttende bemærkninger På vores laboratorium har vi næsten afskaffet kassettebåndene. Ved optagelser i vores lydstudie eller i det lyddøde rum benytter vi udelukkende cd-optagere. Indtaleren befinder sig behageligt siddende inde i rummet, og optageudstyret står ude i et kontrolrum. Belysningen kommer fra nedhængte uafskærmede elpærer, idet en skærm ville kunne virke som en lydreflektor, og også kunne frembringe resonanstoner. Af samme grund er der heller ikke anbragt en arkitektlampe til belysning af det stykke papir, som indtaleren oplæser fra. Talesignalet opfanges af en lidt ældre kondensatormikrofon med nyrekarakteristik (MKE64 fra Sony) og vindhætte, som har en afstand på cm fra indtaleren. Mikrofonsignalet overføres som et balanceret signal, via et 5 m langt kabel med XLR-stik, til forforstærkeren (Model MIC 2200 fra Behringer). Herfra føres det forstærkede signal til cd-optageren (Model CDR850 fra HHB). Vi har valgt at optage monolyden fra mikrofonen på begge cd-optagerens kanaler. Det betyder, at vi så altid vil få lyd i begge ører under afspilning. Ikke alle audiosystemer er nemlig i stand til at koble monolyd ud på begge kanaler. Dette optagesystem har vi flittigt benyttet de sidste 3 år og med fortræffelige optagelser til følge. En samlet pris er ca kr. For tiden er vi ved at indkøre et nyt optagesystem baseret på en bærbar professionel minidiskoptager (Model MDP500 fra HHB) med indbygget forforstærkere og to ørehængte elektretmikrofoner (Model VT700 fra Voice Technologies) med kuglekarakteristik. Med dette system bliver det muligt at optage dialoger i forbindelse med forskning inden for psykolingvistikken, men det kan selvfølgelig også benyttes til almindelige enkeltkanalsoptagelser. Et identisk optagesystem med &I mikrofon har snart været i brug i et år af logopæder på Roskilde Amts Sygehus i Køge. En omtrentlig samlet pris er kr. for et system med &L mikrofon. Som det vel er fremgået, er det ikke i konsumbutikkerne, disse audioenheder skal findes. At skulle henvende sig til den professionelle a/vbranche, uden viden om de muligheder der findes, og uden kendskab til de mange forvirrende tekniske termer, er selvfølgelig ikke rart. Men det er håbet, at denne artikel kan give logopæderne en ansporing til at komme et trin op på den audioteknologiske stige. Den professionelle a/v-branche har yderst kompetente folk ansat, og det er mit indtryk, at man prøver at finde det udstyr, som passer bedst til behovet, og at man altså ikke forsøger sig med»overkill«. Det største problem med et audiosystemskifte er formodentlig manglende bevillinger. Et professionelt optagesystem, som kan holde i mange år, kan erhverves for mellem kr. Det er ikke mere end prisen på en god pc. Akademiingeniør Preben Dømler, Lingvistisk Laboratorium, Institutfor Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet Amager Referencer Eddy Bøgh Brixen & Jan Voetmann (1987): Praktisk Elektroakustik. Teknisk Forlag. Eddy Bøgh Brixen: Spectral degradation of speech captured by miniature microphones mounted on persons' head or chest. Internat Report from DELTA Acoustics & Vibration, Dk-2800 Lyngby, Denmark Preben Dømler: Evaluation of the Minidisc Recorder and Acoustic Hints. Pdf-dokument. Findes på Klik på stab. Klik på Preben Dømler. Klik på Projects. Carl Ludvigsen (1979): Influence of microphone position in the recording of speech signals. ARIPUC 13, 1979 pp R.J.J.H. Son: Can Standard Analysis Tools Be Used On Decompressed Speech? Institute of Phonetic Sciences/ACLA, University of Amsterdam. Internat Dokument William S. Winholtz and Ingo R. Titze: Suitability afminidisc (MD) Recordingsfor Voice Pertubation Analysis. Journal of Voice Vol. 5 No. 2 pp

46 ANMELDELSER OG OMTALER Steen Cnops Rasmussen Tegn III Tale - CD-ROM ordbog med videoklip af 450 tegn Cnops Consult 2003 Kr. 249,00 Steen Cnops Rasmussen har lavet en rigtig god og yderst anvendelig CD- ROM med 450 grundlæggende TT"Ttegn, hvoraf de 375 kan printes ud som farvebilleder. Man kan fx i et tekstbehandlings-dokument indsætte stills af tegnene, hvilket er smart, når man skal beskrive et dagsprogram eller forfatte et brev med tegn i. Marianne Bjerregaard og Lars Nygaards tegn er klare og nemme at aflæse - og deres diktion er langsom og tydelig. Man kan sætte en række tegn sammen og så efterfølgende afspille dem i rækkefølge - kun ærgerligt, at man ikke undervejs kan rette i rækkefølgen. Eftersom der 'kun' er 450 tegn med, mangler der selvfølgelig en del: bl.a. hv-ordene og må (ikke), kan (ikke) og gider (ikke). Men de kan måske komme med i versiont, når/hvis en sådan bliver lavet? Man kan få fat i CD-ROM'en ved henvendelse til afdelingsleder Marianne Bjerregaard på Taleinstituttet i Århus eller via og - den kan varmt anbefales! Henrik W. Gade Ulla Lahti Falkenberg (red.) Hverdagen med Tourettes syndrom. - en praktisk håndbog for forældrene, lærere, pædagoger og familien Special-pcedagogiskforlag 2003 Kr. 72,00 excl. moms Henrik Gade har begået en fabelagtig og lettilgængelig lille håndbog om, hvordan livet er, når man bakser med diagnosen Tourettes syndrom. Forfatteren har den selv, så han ved, hvad han skriver om. Syndromet skyldes en hjernedefekt og forårsager tics og tvangsritualer. På omgivelserne, der ikke kender Tourettes syndrom, kan barnet virke dumt, frækt eller uopdragent. Det ulykkelige barn trækker sig ind i sig selv og får måske en selvdestruktiv adfærd. Henrik Gades»kur«mod dette er såre simpel: Viden. Hans håndbog beskriver sygdommens natur og dens symptomer, forløb og forskellige behandlingstiltag. Der er konkrete forslag til løsning af hverdagens genvordigheder og til, hvordan man kan styrke barnets selvværd. Og der er henvisninger til litteratur og websider for den, der vil vide endnu mere. Ulla Lahti Falkenberg (red.) Anne-Grethe Dahms Fonologi i børnehøjde I teori og praksis i arbejdet med børn med udtalevanskeligheder Fonologi i børnehøjde II læsebog, remser og øvelser til børn med udtalevanskeligheder Fonologi i børnehøjde III øvevers til sproglydstræning Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt, tlf: , 2003 Samlet pris kr. Alle tre bøger er i ualmindeligt lækkert design med trykte sider og med spiralryg og faste for- og bagsider. Anne-Grethe Dahms begynder sin fonologiske odysse i bind I med et afsnit om afgrænsning og definitioner, et afsnit om udvikling af sprog og tale og om normal fonologisk udvikling ift. dysfonologi. Dernæst følger et afsnit om testning og om fonologisk procesanalyse. Hun kommer med en god oversigt med eksempler på»talepædagogens udfordringer i testsituationen og den efterfølgende undervisning«. Banen er således kridtet tydeligt op. Seks cases beskrives mht. børnenes fonologiske og mundmotoriske kunnen ved starten af undervisningsforløbet, og en arbejdsplan plus forslag til forældreindsats ridses op. Disse seks arbejdsplaner giver et spændende indblik i Anne-Grethe Dahms' metodiske overvejelser og fremgangsmåde. Selve undervisningen beskrives - det er et veritabelt tag-selv-bord med yderst inspirerende læsning og masser af konkrete beskrivelser af aktiviteter - både gruppeundervisningen, den individuelle undervisning af børnene og forældresamarbejdet. Metoden har en forbilledlig kobling af (mund)motorik, fonologi, morfologi og semantik! I bind I er der også et fremragende afsnit med koordinationsøvelser og eksempler på, hvordan fonem(grupp)er og vokaler kan indøves.»det enkelte barns fonologiske formåen og grundlæggende strategier er altid bestemmende for, hvordan der undervises, med hvilke fonemer og fonemgrupper og for hvilke udfordringer, der stilles til barnet«(s. 63). Else Steffin, der er pædagog i sproggrupperne på Kommunikationscentret, har bidraget med et glimrende afsnit om alskens sprogstimulerende lege og aktiviteter. Jeg synes, der er en stor mangel ved Anne-Grethe Dahms' bind I: hvis læseren ikke på forhånd har et solidt kendskab til dansk fonetik eller til Ulrika Nettelbladts beskrivelse af dysfonologi, fanger man nok de konkrete anvisninger, men næppe de underliggende principper i metoden. Så personligt kunne jeg godt have tænkt mig en meget grundigere teorigennemgang. Ellers er det godt nok svært at få armene ned: disse bøger bør så absolut findes på ethvert PPR-kontor og taleinstitut - køb dem, nyd dem, diskut& dem med kollegerne og lær! Anders Johansen Audiolo,gōpced Ulla Lahti, Ekstern lektor, MAS, KUA + tale-/hørekonsulent, Helsinge Kommune SecondGuess Universel Skrivestøtte, version 1.06 SecondGuess ApS 2003 (kontakt + licensbestilling på Demolicens uden digitaliseret stemme kan downloades gratis i 60 dage. Privatbrugerlicens. 750,00 kr. excl. moms. Licens til både Integreret og Universel Skrivestøtte 1.000,00 kr. excl. moms. Institutions/skolelicens kr ,- excl. moms. Licens til både Integreret og Universel Skrivestøtte 2.000,00 kr. excl. moms. Ekstra 46

47 ANMELDELSER OG OMTALER installations-cd'er kr. 100,-, mulighed for mængderabat ved større antal. Kommunelicens - kr ,- excl. moms pr. skole i kommunenfor licens til både Integreret og Universel Skrivestøtte og mulighedfor at købe ekstra installations-cd'er helt ned til kr. 25,- pr. stk. Kursuslicens kr. 200,- pr. elev, sælges kun til skoler, og i minimum 5 eksemplarer. Anders Johansens oprindelige program Skrivestøtte er videreudviklet således, at det nu findes i 2 versioner: Integreret Skrivestøtte og Universel Skrivestøtte. Integreret Skrivestøtte svarer til det oprindelige program Skrivestøtte, som er et tekstbehandlingsprogram til sprogsvage og ordblinde. Udover tekstbehandling indeholder programmet ordforudsigelse, stavekontrol og oplæsning med digitaliseret stemme og/ eller ekstern syntetisk stemme. Skrivestøtte er anmeldt i DA nr. 2/03. Universel Skrivestøtte indeholder samme ordforudsigelse, stavekontrol og oplæsning som Integreret Skrivestøtte. Da Universel Skrivestøtte ikke er et tekstbehandlingsprogram kan det bruges sammen med andre programmer som fx Word og på internettet. Universel Skrivestøtte ligger som et vindue ovenpå fx Word. Universelvinduet indeholder ordforslag, knap med stavekontrol, knapper med oplæsning af ord, sætning, afsnit og hele teksten. Ordforslagene, som fremkommer før og mens, man skriver, er kontextafhængige, altså forudsiger udfra hvilke ord, der er sandsynlige i sammenhængen samtidig med, at de foreslås udfra stavningen. Dvs. at man i mange tilfælde får foreslået det ord, man vil skrive, allerede inden man har skrevet det første bogstav i ordet. Dette er selvfølgelig en stor hjælp for de ordblinde, som pga. koncentration om stavningen, bliver standset i skriveprocessen. Ordforudsigelsen og stavekontrollen er baseret på»den store danske ordliste«med et ordforråd på over ordformer. Ordforudsigelsen og stavekontrollen kompenserer bl.a. for hv/v i initial placering, dobbelt konsonanter, stumt 'd', vokalforveksling og reversaler. I opsætningsprogrammet kan ordforudsigelsen og stavekontrollen indstilles udfra brugerens fejltyper, idet ordforslagene bliver foretaget udfra vokalforveksling (vokalgrupper), ordbillede (høje, mellem og lave bogsta- ver) eller fonemisk stavning (vokalgrupper og konsonanterne csz, bdgpkt og vw). Det store ordforråd, som ordforudsigelse og stavekontrol er baseret på, og at de er baseret på typiske stavefejl, giver meget velfungerende ordforslag og de bedste, jeg har set indtil nu. ViseOrd har nu også indstillingsmuligheder til ordforslag udfra vokalforveksling og stumme bogstaver. Men her skal man selv tage stilling til, hvilke forvekslinger man vil gøre brug af. Det kræver en stor viden om ens egne fejl for at kunne indstille optimalt og opsætningen er mere tung end i Skrivestøtte. Stavekontrollen i Universel Skrivestøtte kan kun fungere som manuel stavekontrol og ikke automatisk som i Integreret Skrivestøtte. De fleste ordblinde og sprogsvage har dog også størst glæde af selv at kunne vælge, hvornår der skal laves stavekontrol, så skriveprocessen ikke stoppes unødigt. Det er muligt at ignorere eller stoppe stavekontrollen undervejs. I Integreret Skrivestøtte kan man i ordbogsstyringsprogrammet se en liste over indtastede ord, der ikke optræder i 'Den store danske ordliste'. Der er desuden mulighed for at lave autokorrektur. Ordbogsstyringsprogrammet fungerer desværre ikke i Universel Skrivestøtte, hvilket ville være ønskeligt, således at det ville være muligt at bruge autokorrektur. I opsætningsprogrammet har man flere indstillingsmuligheder mht. oplæsning af tekst. Det er muligt at vælge digitaliseret stemme og/eller ekstern syntetisk stemme (direkte eller via clipboard). Den digitaliserede (mande- og kvinde-) stemme har et ordforråd på ord. De digitaliserede stemmer og SAPI (syntetiske) stemmer, som Carsten og Nanna, kan bruges direkte til oplæsning med oplæsningsknapperne i Universel Skrivestøtte-vinduet, og oplæsningen kan stoppes undervejs. Dette fungerer godt i fx Word, men vil man på internettet og have mulighed for at få læst tekst op, vil det optimale være en løsning med ViTal eller CD-Ord Nanna. I opsætningsprogrammet er det muligt at indstille valg af ord fra listen over ordforslag ved brug af funktionstaster eller numerisk tastatur. Ved brug af disse taster skal man kunne genkende ordet og være sikker i sit valg, da man ikke kan bruge tasterne til først at få læst ordene op. Til oplæs- ning af både ord fra listen over ordforslag og ord i stavekontrollen kan man højreklikke med musen. Et valgt ord fra ordforslagene indsættes ved at venstreklikke med musen. Universel Skrivestøtte giver mulighed for at få læst programmets egne menuer og meddelelser op med digitaliseret stemme. Funktionen kan slås til eller fra i opsætningsprogrammet. Pludselige og uventede meddelelser fra andre programmer kan ikke læses op, og det er ofte her, de ordblinde virkelig har problemer. Det ville lette tilpasningen af Universel Skrivestøtte, hvis det var muligt at komme ind i opsætningsprogrammet, mens programmet er åbent. Dette er et generelt problem med begge Skrivestøtte-programmer. Det virker meget irriterende, at man skal zappe mellem Skrivestøtte og opsætningsprogrammet, når man vil se hvilken virkning vokalforveksling, ordbillede og fonemisk stavning har på ordforslagene og hvilken af disse indstillingsmuligheder, der passer en bedst. Det er muligt at få licens til Integreret Skrivestøtte, Universel Skrivestøtte eller til begge programmer. Licensformerne er mangeartede, rimelig billige og mindre restriktive i brugen af dem, end jeg har set ved køb af andre programmer. En privatbrugerlicens kan installeres på alle computere, brugeren arbejder med, når bare programmet ikke bliver brugt af andre. Institutionslicensen giver mulighed for at installere på alle institutionens/skolens og elevernes egne computere, hvilket, så vidt jeg ved, andre ordforslagsprogrammer ikke giver mulighed for. Desuden findes nu både en kommune- og en kursuslicens, sidstnævnte giver eleven ret til at fortsætte med at bruge programmet på sin personlige computer efter endt uddannelse. Skrivestøtte har efter min mening de mest velfungerende og bedste ordforslag på markedet af de ordforslagsprogrammer, jeg har set. Da Universel Skrivestøtte ikke er et 'lukket' program er det så afgjort en hård konkurrent for andre ordforslagsprogrammer. Universel Skrivestøtte fungerer godt, men kan stadig forbedres både sprogligt og mht. opsætning. Audiologopæd Annelise Juhl Centerfor Specialundervisning, Roskilde Amt 47

48 ANMELDELSER OG OMTALER Elsebeth Otzen, Verner Poulsen Leo læser lokalavis Special-pædagogisk Forlag 2003 Kopimappe med CD kr. 375,00 excl. moms Lærerens bog kr. 48,00 excl. moms»leo læser lokalavis«er en del af trænings- og evalueringsmaterialet»trappestigen«, der tidligere har været anmeldt i DA.»Trappestigen«er opbygget ud fra en teori om, at staveudviklingen 13står af 5 trin: trin 1: bogstaver og skriveforsøg, trin 2: udnyttelse af det fonematiske princip, trin 3: udnyttelse af lydfølgeregler, trin 4: udnyttelse af det morfematiske princip og trin 5: beherskelse af retstavning.»leo læser lokalavis«er knyttet til trin 4: udnyttelse af det morfematiske princip og består af en lærervejledning og en mappe med niveaudelte diktater og træningsopgaver samt CD. I starten af arbejdet med hvert trin i»trappestigen«(og som evaluering undervejs) kan det være en fordel at benytte den diagnostiske staveprøve fra lærervejledningen. Hver diktat arbejder med en eller flere af morfemreglerne, der er gennemgået i begyndelsen af kopimappen og i lærervejledningen. Reglerne er opdelt i grupper: navneord, udsagnsord, tillægsord, sammensatte ord, forstavelser og afledningsendelser. I hver gruppe er der mellem en og fire enkle regler. Det er gjort meget overskueligt, dog kan det undre, at alle regler ikke er medtaget, fx er der ikke under regler for navneord medtaget den bestemte flertalsendelse, og under udsagnsord bliver der kun talt om»før nutid«og ikke»før datid«. Det kan måske være hensigtsmæssigt, men så burde der være gjort opmærksom på det, i hvert fald i lærervejledningen. Ordene i hver enkelt diktat (og dermed morfemreglerne) bliver meget grundigt gennemarbejdet i forskellige opgaver. Før hver diktat er der en udskrift af den fulde ordlyd med diktatordene understreget, så eleverne kan træne dem. Herefter er der øvesider, og til sidst kommer selve diktaten. Der er givet forslag til flere forskellige måder, man kan arbejde med materialet på: den traditionelle med træning af øveordene og herefter diktat, omvendt diktatarbejde, hvor eleverne først skriver diktaten, og der efterfølgende arbejdes med problemfelterne, undervisningsdifferentiering, hvor eleverne i en klasse selvstændigt arbejder med diktaterne ved hjælp af cd'en og i specialundervisningen, hvor man bl.a. kan arbejde med træning hjemme og evaluering i undervisningen.. Den medfølgende cd (som det er tilladt at brænde til hver enkelt elev) er et rigtig godt supplement. Teksterne er indtalt i et roligt tempo og med en behagelig og tydelig stemme. Materialet er beregnet til 6. klasser, større ordblinde børn og voksne ordblinde. Jeg vil dog lige bemærke, at nogle af ordene er meget svære for ordblinde, men så må man jo selv være lidt kreativ! Alt i alt er det et rigtig godt og gennemarbejdet materiale, som jeg varmt vil anbefale. Audiologopæd Natasha Epstein, Centerfor Specialundervisning, Roskilde Amt Erik Arendal og Kirsten Marie Hansen (red.) IT-rygsæk til ordblinde Hjælpemiddelinstituttet s. Kr. 250,00. Kan købes hos boghandlere eller hos Hjælpemiddelinstituttet, tlf , hjemmeside: Endelig kom håndbogen om IT-hjælpemidler til ordblinde/læsesvage børn, unge og voksne. Den henvender sig både til de ordblinde selv og deres pårørende samt fagpersoner, der beskæftiger sig med ordblinde og IT. Bogen er delt op i tre kapitler: kapitel 1: Baggrund for IT-rygsækken, kapitel 2: ITrygsækken i praksis og kapitel 3: Katalog. Kapitel i er en samling artikler, der argumenterer for vigtigheden af individuelt sammensatte IT-rygsække til ordblinde, så de får de samme muligheder som alle andre for at læse og skrive. Prologen er skrevet af Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet og ordblind. Jakob Lange skriver bl.a., at læsepædagoger og andre ofte har et alt for lavt ambitionsniveau på de ordblindes vegne. De fleste stærkt ordblinde kan måske aldrig lære at læse og skrive godt og få en boglig uddannelse, men alle ordblinde kan godt blive bedre gennem hårdt arbejde. Og for nogle kan det faktisk godt lykkes bl.a. gennem den rigtige brug af hjælpemidler at gennemføre en boglig uddannelse. Man skal bare huske, at det ikke er nok at bevilge hjælpemidlerne den ordblinde skal også lære at bruge dem og udvikle hensigtsmæssige studieteknikker. Erik Arendal skriver, at det efterhånden er ved at være naturligt i folkeskolen og på ordblindeefterskoler at bruge IT-hjælpemidler. Det er det også på vej til at blive på gymnasier, erhvervsskoler samt kortere og længere videregående uddannelser. Det er dog stadig nødvendigt at oplære brugerne i brugen, men efterhånden vil det være en så indarbejdet del for alle elever - ikke bare de ordblinde - i grundskolen og ungdomsuddannelserne, at det bliver unødvendigt. Han skriver videre, at den teknologiske udvikling gør, at vi må tage store holdningsmæssige og pædagogiske spørgsmål op til debat bl.a.»hvad er læsning, og hvordan forholder vi os til det?«. Læseforståelse har altid været en del af læsningen, men alligevel opfattes læseforståelse gennem computerlæsning ofte som»snyd«. Måske skulle man hellere bruge ordet»tilegnelse af viden«og dermed flytte fokus fra læsning som færdighed til vurdering og anvendelse af tekstens budskaber. Herefter kommer der en præsentation af IT-rygsækken hvad den som minimum bør indeholde, og hvad den kan suppleres med - alt efter den enkeltes behov. Det gennemgås, hvem der har ansvaret for støtte til hjælpemidler i hvilke tilfælde, og der er artikler om forskning og erfaringer med IT. Til sidst er der en artikel, der gennemgår regler for brug af digitale tekster. Kapitel 2 er en grundig gennemgang af, hvilke muligheder der er for hjælpemidler til elever i hhv. grundskolen, gymnasiale og videregående uddannelser samt erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, på arbejdsmarkedet og i hverdagen. Hvert afsnit er bygget op med gennemgang af mulige hjælpemidler til lige præcis det område, forslag til indhold af IT-rygsæk, regler for bevilling samt konkrete eksempler på, hvordan man har forsøgt med IT-hjæl- 48

49 ANMELDELSER OG OMTALER pemidler at afhjælpe læse-/staveproblemerne for personer i forskellige situationer. Kapitel 3 indeholder et katalog over stort set alle de IT-hjælpemidler, der er på markedet p.t. Kataloget er opdelt i produkttyper (tekstbehandlingsprogrammer, talesynteser, oplæsningsværktøjer, ordforslagsprogrammer, elektroniske ordbøger, skannere, OCRprogrammer, skannerpenne og andre håndholdte skannersystemer, stationære oplæsningsapparater samt alternative eller supplerende hjælpemidler som diktafoner, minidisk optagere, mobiltelefoner, oplæsning af websider + mails og navigationshjælpemidler). Under hver produkttype er der en generel vejledning om produkttypens funktion og anvendelse, og der er en konkret beskrivelse af enkelte konkrete produkter. Det er simpelthen en uundværlig håndbog for enhver læsepædagog, studieog erhversvejleder, sagsbehandler og andre, der i sin hverdag har at gøre med ordblinde/læsesvage børn, unge og voksne med behov for IT-hjælpemidler (og det er efterhånden de fleste). Mange af de spørgsmål, man ofte stiller sig selv og bruger lang tid på at finde svar på, er samlet her. Audiologopæd Natasha Epstein, Centerfor Specialundervisning, Roskilde Amt Kirsten Ahlburg og Karl Aage Kirkegaard Kaj Munk - en frihedskæmper for Danmark Special-pædagogisk Forlag 2003 Læseværkstedet, blå serie (fortsætter niveau) 91 s. Kr. 78,00 excl. moms Kommer også som lydbog Det er dejligt, at der nu er så mange titler i serien Læseværkstedet, at der også er plads til en bog, der behandler alvorligere, historiske emner. Mange har nok hørt om digterpræsten Kaj Munk, men nu har unge og voksne ordblinde, læsesvage, flygtninge/indvandrere m.fl. også mulighed for at læse om hans liv og død. Første halvdel af bogen handler om Kajs opvækst og ungdomsår, hvordan han mødte Lise, blev gift med hende og fik børn. Anden halvdel handler om optakten til krigen, hvor Kaj Munk i starten er fascineret af Hitler; om selve krigen, hvor Kaj Munk prædiker om fred, og om at danskerne skal kæmpe for at bevare Danmark og om slutningen af krigen, hvor Kaj Munk bliver dræbt, begravet, og der til slut bliver fred i Danmark. Det meste af bogen er skrevet i dagbogsform, hvor Kaj og Lise skiftes til at fortælle. Ind imellem bliver der suppleret med historiske oplysninger. Denne form gør bogen meget levende og spændende læseren får samtidig både historisk korrekte facts og mulighed for indlevelse. Natasha Epstein (red.) Jane Aamund (læsepædagogisk bearbejdet af Christina Bjerre og Ulla Koch Gregersen) Juliane Jensen Special-pædagogisk Forlag, s., Kr. 98,00 excl. moms Kommer også som lydbog Video med skolelicens: kr. 850,00»Juliane Jensen«er en selvstændig fortsættelse af Klinkevals, som tidligere er anmeldt her i DA. Juliane er nu blevet gift med Otto, og de bor i en lille lejlighed sammen med deres to fælles børn og Julianes to børn fra sit tidligere ægteskab. De er glade for hinanden, men det er svært at få det hele til at hænge sammen. Der er også enkelte kurrer på tråden, bl.a. pga. Ottos socialistiske overbevisning, der skaber problemer i forhold til Julianes søstre og deres mænd. Sproget i bogen flyder let, og man får et godt indblik i miljøet i 1900-tallets København og i Julianes tanker og følelser. Bogen er nok mest egnet til læsesvage unge og voksne, der er kommet et stykke i deres læseudvikling og snart kan begynde at læse»rigtige«bøger. Natasha Epstein (red.) Kirsten Ahlburg En tyv Special-pædagogisk Forlag 2003 Læseværkstedet, lilla serie 41 s. Kr. 52,00 excl. moms Kommer også som lydbog Specialpædagogisk Forlag har udvidet deres serie Læseværkstedet med en lilla serie, der niveaumæssigt er lettere end rød serie, der betegnes som postalfa niveau. Det er en rigtig god ide, da der er et stort behov for meget letlæselige bøger med et voksent indhold til de stærkt ordblinde. Desværre er denne bog ikke helt så»voksen«, som man kunne ønske sig, når man underviser voksne, men den kan sagtens læses af voksne, og det er vel også planen, at der kommer flere bøger i serien.»en tyv«er en sød lille historie om en familie, der køber en hundehvalp, og som kort efter har indbrud. Hunden løber væk, men en mand finder den, så den kommer hjem igen. Kirsten Ahlburg Mortens mobil Mortens hund Natasha Epstein (red.) Special-pædagogiskforlag 2003 Kr. 68,00 excl moms pr. bog I letlæsningsserien om Morten er der kommet to nye bøger. Begge har de lix 8. Målgruppen er tosprogede børn i 8-10-års alderen, danske børn i klasse og børn med læsevanskeligheder. I bogen om Mortens mobil vil Morten gerne have en mobiltelefon, og da den er dyr, skal han selv betale noget af den. Endelig får han sin mobil og tager den med i skole, men så bliver den taget fra ham... Og i bogen om Mortens hund ønsker Morten sig brændende en hund. Han får en hvalp, som han selv passer og går tur med. En dag i parken er der en stor dreng, der sparker til Mortens hund, og det bliver starten på en konflikt... Gode og spændende bøger med dejlige farvetegninger af Susanna Hartmann. Ulla Lahti Falkenberg (red.) 49