Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål"

Transkript

1 Fælles Mål i folkeskolen En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål

2 Fælles Mål En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Fælles Mål 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Alle boghandlere 40,- kr. inkl. moms ISBN

4 Indhold Forord 5 1 Resume 7 2 Indledning Formål Design og metode Afsæt for undersøgelsen Undersøgelsens elementer Projektgruppe Rapportens opbygning 14 3 Ramme og baggrund for undersøgelsen Fælles Mål for folkeskolen Trinmålene beskriver den ønskede faglige udvikling, ikke, hvad alle elever skal nå Revision af Fælles Mål Elevernes alsidige udvikling og dansk som andetsprog i Fælles Mål 23 4 En undersøgelse af Fælles Mål En målbaseret tankegang Dansk og matematik på 4. og 7. klassetrin 27 5 Fælles Mål i undervisningen Arbejdet med læringsmål Lærerne har svært ved at vurdere elevernes læring i relation til Fælles Mål Der er ikke en entydig kobling mellem Fælles Mål og elevplanerne 37

5 5.1.3 Folkeskolens afgangsprøver og de nationale test dokumenterer elevernes udbytte af undervisningen Lærernes brug af Fælles Mål Fælles Mål ses som vejledende Fælles Mål ses som en indlejret del af lærebogsmaterialet 42 6 Fælles Mål og skoleledelse Skoleledernes syn på lærernes brug af Fælles Mål Skolelederne udtrykker tillid til lærernes brug af Fælles Mål Fælles Mål har ikke forvaltningernes bevågenhed 50 Appendiks Appendiks A: Ekspertgruppens medlemmer 53 Appendiks B: Datagrundlag og metode 55 Appendiks C: Fælles Mål-faghæftet i dansk og matematik 63 Appendiks D: The Ontario Curriculum 67 Litteratur 69

6 Forord I denne rapport fremlægger Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål i undervisningen. Undersøgelsen er gennemført på foranledning af formandskabet for Skolerådet. Fælles Mål blev introduceret i 2003 som afløser for Klare Mål. Fælles Mål omfatter såvel bindende nationale mål i form af fagformål og trin- og slutmål som læseplaner og en undervisningsvejledning til fagene. Undersøgelsen tager afsæt i de reviderede Fælles Mål fra Undersøgelsen belyser, hvordan lærerne bruger Fælles Mål i undervisningen, og hvilke problemstillinger der knytter sig til dette arbejde. Derved bygger undersøgelsen videre på EVA s evalueringer af arbejdet med undervisningsdifferentiering i folkeskolen (EVA, 2004 og 2011). Fælles for rapporterne er, at de belyser lærernes arbejde med målfastsættelse og evaluering. EVA håber, at undersøgelsen kan være med til at sætte fokus på brugen af mål i undervisningen, og at landets skoler kan bruge undersøgelsen til at sammenligne, diskutere og udvikle egen praksis. Agi Csonka Direktør Fælles Mål 5

7

8 1 Resume Fælles Mål blev introduceret i 2003 og erstattede derved de tidligere Klare Mål. Fælles Mål, som blev revideret i 2009, består af en række faghæfter for folkeskolens fag, og hvert faghæfte indeholder bindende trin- og slutmål, en læseplan samt en vejledning til fagene. Trin- og slutmålene angiver, ifølge bekendtgørelsen om Fælles Mål, fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. (BEK nr. 748 af , 46, stk. 2). Rapporten bygger på en kvalitativ undersøgelse af fem skolers praksis i brugen af Fælles Mål. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan lærerne bruger Fælles Mål i deres undervisning. I den forbindelse udforskes det, hvilke tanker lærerne gør sig om arbejdet med at omsætte Fælles Mål til pædagogisk praksis, og hvilke udfordringer de støder på i arbejdet. Lærerne planlægger og tilrettelægger ikke deres undervisning ud fra en målstyret logik Undersøgelsen viser samlet set, at lærerne ikke er målstyrede i den måde, de planlægger og tilrettelægger deres undervisning på. Lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen tager derimod afsæt i emner og aktiviteter. Det betyder, at lærernes fokus er på, hvilke emner der skal undervises i, og hvordan de konkret skal udmøntes i undervisningen, frem for hvilke læringsmål eleverne skal arbejde hen imod, og hvordan disse skal operationaliseres i undervisningen. Undersøgelsen peger derved på, at lærerne i den måde, de tilrettelægger og gennemfører undervisning på, ikke synes at efterleve den målstyringspræmis for undervisningen, som lovgivningen lægger op til, og som Fælles Mål udspringer af. Når dette er tilfældet, hænger det først og fremmest sammen med, at lærerne oplever, at eleverne lærer noget af undervisningen, uafhængigt af arbejdet med mål. Eller sagt på en anden måde får lærerne gennem deres undervisning indirekte bekræftet, at læringsmål ikke synes at være en forudsætning for kvalitet i undervisningen. Undersøgelsen viser dog på samme tid, at lærerne er i tvivl om, hvilken rolle Fælles Mål bør spille i deres undervisning, og hvordan de bør gribe opgaven an. Fælles Mål 7

9 Skolelederne ser ikke brugen af Fælles Mål som en forudsætning for kvalitet i undervisningen Undersøgelsen viser, at skolelederne udtrykker tillid til, at lærerne naturligt inddrager Fælles Mål i planlægningen af undervisningen. Inddragelsen af Fælles Mål og arbejdet med mål bredere set i undervisningen beskrives som en del af lærernes professionalitet, som skolelederne sjældent stiller spørgsmål til. Undersøgelsen viser således, at skolelederne ikke efterspørger viden om, hvordan lærerne i praksis bruger Fælles Mål, og at skolelederne i nogle tilfælde ser et ledelsesmæssigt fokus på brugen af Fælles Mål som en unødig kontrol af lærernes arbejde. Den væsentligste forklaring på dette er, at skolelederne ikke vurderer, at lærernes brug af Fælles Mål er en forudsætning for kvalitet i undervisningen. Skolelederne fremhæver i stedet, at bl.a. lærernes evner som klasserumsledere og lærernes relationskompetencer er vigtigere, og at noget endda risikerer at gå tabt i undervisningen, hvis lærerne er meget fokuserede på mål. Skolelederne italesætter derved ikke Fælles Mål som et afsæt for undervisningen, men snarere som ét element blandt flere, som lærerne skal tage hånd om. Fælles Mål bliver brugt som en tjekliste eller antages at være indlejret i lærebogen Undersøgelsen viser, at det først og fremmest er, når lærerne planlægger deres undervisning i det kommende skoleår, at de bruger Fælles Mål. Lærerne bruger dog i få tilfælde trinmålene som afsæt for at planlægge og tilrettelægge de enkelte forløb og aktiviteter. Fælles Mål bliver fortrinsvis brugt enten som en tjekliste over, hvilke emner årsplanen skal indeholde, eller som en overordnet retningsgiver for, om den planlagte undervisning er på rette vej. Undersøgelsen viser derudover, at nogle lærere udtrykker, at de ved at følge et lærebogsmateriales valg af opgaver og progression samtidig underviser på en måde, der leder frem mod trinmålene i Fælles Mål. Fælles Mål antages således at være indlejret i lærebogsmaterialet, og resultatet er, at Fælles Mål ikke bliver koblet til lærernes didaktiske overvejelser om undervisningen. Den primære forklaring er som skitseret indledningsvist, at lærerne gør brug af Fælles Mål ud fra en anden planlægningslogik, end Fælles Mål-faghæfterne lægger op til. En anden forklaring er dog også, at lærerne har et uklart billede af, hvilken status Fælles Mål har i deres undervisning, og at lærernes kendskab til Fælles Mål-faghæfterne derudover er lille. Lærerne får ofte ikke sat læringsmål for undervisningen De fleste af lærerne på de fem skoler beskriver, at de arbejder med mål eller læringsmål for deres undervisning. På samme tid peger undersøgelsen dog på, at lærerne ofte ikke har tydelige læringsmål for de forløb og aktiviteter, de gennemfører. I nogle tilfælde dækker det over, at målene ikke er tydeligt formuleret, mens det i andre tilfælde er, fordi læringsmål forveksles med de aktiviteter og emner, lærerne vælger at arbejde med. Endelig er koblingen mellem de læringsmål, der bliver anvendt i undervisningen, og trinmålene i nogle tilfælde svær at spore. 8 Danmarks Evalueringsinstitut

10 Undersøgelsen peger tilsvarende på, at de evalueringsaktiviteter, lærerne gennemfører, sjældent tager udgangspunkt i læringsmål, fordi disse enten ikke er tydeligt formuleret eller alene beskriver, hvilke aktiviteter eller emner undervisningen omfatter. En konsekvens af dette er, at lærerne har vanskeligt ved at vurdere elevernes læring i relation til Fælles Mål. Lærernes arbejde med læringsmål er præget af, at lærerne opfatter mål og læringsmål meget forskelligartet. Indtrykket fra de fem skoler er, at mange lærere finder deres egen vej i den måde, de arbejder med læringsmål på, så de arbejder med det, de enten hver især finder gavnligt eller mere eller mindre formelt vurderer, at der forventes af dem. Fælles Mål 9

11

12 2 Indledning Med lovændringen i 1993 blev den udelte enhedsskole indført, og det blev slået fast, at undervisningen i folkeskolen skal baseres på en målorienteret tankegang med fokus på den enkelte elevs læring. I 2003 blev folkeskoleloven ændret, så Fælles Mål erstattede de tidligere Klare Mål (LBK nr. 870 af ). Fælles Mål omfatter såvel bindende nationale mål i form af fagformål og trin- og slutmål som læseplaner og en undervisningsvejledning til fagene. Indførelsen af Fælles Mål skal ses i sammenhæng med en række lovtiltag vedtaget efter 1993, fx individuelle elevplaner, nationale test og kommunale kvalitetsrapporter. Denne undersøgelse belyser, hvordan lærerne bruger Fælles Mål i undervisningen. Undersøgelsen er målrettet lærere, skoleledere, beslutningstagere og andre personer med interesse for skolevæsenet og tilbyder landets kommuner og skoler et grundlag for at sammenligne, diskutere og udvikle egen praksis. Undersøgelsen bygger bl.a. videre på EVA s evalueringer af arbejdet med undervisningsdifferentiering i folkeskolen, der blev udgivet i henholdsvis 2004 og Fælles for undersøgelserne er, at de belyser lærernes arbejde med målfastsættelse og evaluering. 2.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at beskrive og analysere, hvordan lærerne bruger Fælles Mål, når de planlægger, gennemfører og evaluerer deres undervisning, og hvilken rolle skolens ledelse spiller i den forbindelse. Undersøgelsen har et eksplorativt udgangspunkt og giver ud fra kvalitative data et indblik i lærernes brug af Fælles Mål i undervisningen. Undersøgelsen er gennemført af EVA på foranledning af formandskabet for Skolerådet fra november 2011 til november Det bliver i undersøgelsen belyst: Hvordan lærerne anvender Fælles Mål, når de planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen Fælles Mål 11

13 Hvordan lærerne omsætter og prioriterer de bindende trin- og slutmål i Fælles Mål Hvordan lærerne henholdsvis samarbejder om og arbejder individuelt med Fælles Mål Hvordan lærerne oplever Fælles Mål som pædagogisk redskab, herunder hvilke udfordringer de ser i brugen af målene Hvordan lærerne kobler brugen af Fælles Mål til arbejdet med årsplaner og elevplaner Hvordan lærerne oplever sammenhængen mellem Fælles Mål og de nationale test og folkeskolens afgangsprøver Hvilken rolle skolens ledelse spiller for lærernes brug af Fælles Mål. 2.2 Design og metode Dette afsnit beskriver de væsentligste aspekter ved undersøgelsens design og metode. En uddybet gennemgang af undersøgelsens datagrundlag, metoder og analysestrategi findes i appendiks B Afsæt for undersøgelsen Lærernes brug af Fælles Mål belyses gennem en kvalitativ undersøgelse, der har til formål at give et dybdegående og nuanceret billede af lærernes brug af Fælles Mål i fagene dansk og matematik på 4. og 7. klassetrin. Undersøgelsen har et eksplorativt udgangspunkt med det sigte at få viden om, hvordan lærerne konkret gør brug af Fælles Mål i deres undervisning. Det kvalitative design giver bl.a. indblik i lærernes og skoleledernes overvejelser om og syn på Fælles Mål og giver mulighed for at forbinde brugen af Fælles Mål med konkrete undervisningssituationer. Fagene dansk og matematik er valgt som fokus for undersøgelsen. Fagene er valgt, fordi de er centrale og gennemgående fag fra 1. til 9. klassetrin og tilhører henholdsvis den humanistiske og den naturvidenskabelige faggruppe. Undersøgelsen afgrænser sig til at se på arbejdet med Fælles Mål på 4. og 7. klassetrin. De to klassetrin er udvalgt på baggrund af en drøftelse med undersøgelsens ekspertgruppe og giver et billede af lærernes arbejde i starten af henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen. Klassetrinnene er udvalgt med henblik på at indfange eventuelle forskelle i lærernes syn på og brug af Fælles Mål på forskellige klassetrin. Undersøgelsen skaber et grundlag for refleksion og sammenligning gennem en analyse af fem skolers praksis. Analysen giver læseren indblik i lærernes brug af Fælles Mål i undervisningen og i, hvilke udfordringer lærerne støder på i dette arbejde. Undersøgelsen giver desuden et grundlag for at diskutere skoleledelsens rolle. Undersøgelsen er hermed ikke designet til at tegne et repræsentativt billede af, hvordan lærere i Danmark gør brug af Fælles Mål. 12 Danmarks Evalueringsinstitut

14 2.2.2 Undersøgelsens elementer Undersøgelsen består af en deskresearch, interview med lærere og skoleledere samt observationer af undervisning på fem skoler og interview med forvaltningschefer eller tilsvarende relevante personer fra de kommuner, de deltagende skoler ligger i. Derudover har en ekspertgruppe løbende bidraget til at kvalificere undersøgelsen. Deskresearch Som afsæt for undersøgelsen har EVA foretaget studier af litteratur og undersøgelser om anvendelse af mål i undervisningen og lærernes brug af Fælles Mål. Der er også gennemført baggrundsinterview med seks nøglepersoner, der har et særligt kendskab til Fælles Mål gennem enten praktisk erfaring, forskning eller deltagelse i Undervisningsministeriets 1 arbejdsgrupper i forbindelse med revisionen af Fælles Mål i Læs mere om nøglepersonerne i appendiks B. Interview og observation af undervisningen på fem skoler EVA og projektets ekspertgruppe har været på besøg på fem udvalgte skoler. Ved hvert besøg blev der gennemført observation af undervisningen, interview med den lærer, hvis undervisning skulle observeres, gruppeinterview med udvalgte dansk- og matematiklærere og interview med skoleledelsen. I alt blev der gennemført observation af 20 undervisningslektioner, enkeltinterview med 20 lærere, gruppeinterview, hvori yderligere 24 lærere deltog, og gruppeinterview med samlet set 14 personer fra skolernes ledelser. De fem skoler, der deltog i undersøgelsen, er: Enghavegård Skole, Gladsaxe Kommune Guldberg Skole, Københavns Kommune Hobro Søndre Skole (nu Søndre Skole), Mariagerfjord Kommune Hunderupskolen, Odense Kommune Hørby-Dybvad Skole, Frederikshavn Kommune. Analysen af lærernes brug af Fælles Mål i undervisningen går på tværs af de fem skoler. Udsagn fra lærere og skoleledere anvendes som eksempler på analytiske pointer og er anonymiseret i rapporten. Skolerne er blevet udvalgt på baggrund af EVA s forudgående kendskab, drøftelser med relevante forvaltningspersoner og interview med de seks nøglepersoner, som deltog i deskresearchen. Skolerne blev desuden udvalgt på baggrund af forskellige baggrundsvariable, herunder skolestørrelse, elevgrundlag, geografi og andel af tosprogede elever, for at sikre en forskellighed i skolernes rammer og forudsætninger. 1 Nu kaldet Ministeriet for Børn og Undervisning. Fælles Mål 13

15 Interview med forvaltningerne Efter skolebesøgene gennemførte projektgruppen et telefoninterview med den relevante forvaltningsperson i de kommuner, hvor de udvalgte skoler ligger. Der er blevet gennemført interview med fire forvaltningschefer og i en kommune med en fagkonsulent som stedfortræder. I ét tilfælde supplerede to fagkonsulenter forvaltningschefen i interviewet. Inddragelse af ekspertgruppe Til undersøgelsen har der været tilknyttet en ekspertgruppe, der samlet set har praktisk erfaring med undervisning og forskningsbaseret viden om Fælles Mål i dansk og matematik. Ekspertgruppen har løbende givet EVA s projektgruppe faglig sparring, deltaget i de fem skolebesøg som observatører og interviewere samt bidraget til analysen af de kvalitative data. Medlemmerne af ekspertgruppen er: Birgit Lise Andersen, skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj Bodil Nielsen, lektor på Professionshøjskolen UCC Mads Erichsen, lærer på Sølvgades Skole i København Tomas Højgaard, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Der findes en uddybende beskrivelse af medlemmerne af ekspertgruppen i appendiks A. 2.3 Projektgruppe Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe på EVA. Projektgruppen har haft det faglige og metodiske ansvar for rapportens analyser og vurderinger. Følgende personer har indgået i projektgruppen: Evalueringskonsulent Jais Brændgaard Heilesen (projektleder) Evalueringskonsulent Jonas Larsen-McAlpine Evalueringsmedarbejder Sara Christensen Metodekonsulent Kristine Als Velling. 2.4 Rapportens opbygning Ud over resumeet og dette indledende kapitel indeholder rapporten fire kapitler. Kapitel 3 skitserer rammen og baggrunden for undersøgelsen, bl.a. beskriver kapitlet Fælles Målfaghæfternes karakter og redegør for, hvordan trin- og slutmålene skal forstås. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

16 Kapitel 4 kobler denne undersøgelse med EVA s tidligere undersøgelser af bl.a. lærernes arbejde med undervisningsdifferentiering. Kapitlet reflekterer over nogle af de gennemgående problematikker i koblingen mellem evaluering og målfastsættelse i undervisningen. Kapitel 5 omhandler lærernes brug af Fælles Mål i undervisningen, herunder hvordan lærerne arbejder med at sætte læringsmål for eleverne. Kapitel 6 omhandler skoleledernes rolle i forhold til lærernes brug af Fælles Mål. Kapitlet beskæftiger sig med skoleledernes forventninger og prioriteringer og med deres konkrete tiltag i forbindelse med lærernes brug af Fælles Mål. Rapporten indeholder herudover appendiks A-D. Appendikserne indeholder en beskrivelse af undersøgelsens ekspertgruppe, en beskrivelse af undersøgelsens dokumentation og metode, en uddybende beskrivelse af Fælles Mål-faghæfterne i henholdsvis dansk og matematik og et eksempel på en vejledning til de canadiske lærernes brug af the Ontario Curriculum. Fælles Mål 15

17

18 3 Ramme og baggrund for undersøgelsen Ændringen af folkeskoleloven i 1993 lagde op til et paradigmeskift, som betød, at lærerne skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med afsæt i læringsmål for den enkelte elev. Arbejdet med at opstille og evaluere læringsmål blev dermed formuleret eksplicit som et grundlag for lærernes praksis. Den gældende folkeskolelov beskriver i den sammenhæng, at lærerne løbende skal evaluere elevernes udbytte af undervisningen set i forhold til trin- og slutmål ( 13, stk. 2), og at de skal samarbejde med eleverne om at opstille individuelle mål ( 18, stk. 4) på vej mod trin- og slutmålene. Fælles Mål-faghæfterne består af tre dele. Første del omhandler formål, trinmål og slutmål for fagene. Anden del indeholder en vejledende læseplan. Tredje del er en vejledning til faget, der ud over at indeholde ideer til undervisningen også beskriver dimensioner, lærerne skal indtænke i undervisningen. Disse dimensioner er fx it i undervisningen, elevernes alsidige udvikling og undervisningen af tosprogede elever. Med afsæt i folkeskoleloven og ekspertgruppens input redegør EVA i dette kapitel for, hvordan Fælles Mål bør forstås og anvendes. 3.1 Fælles Mål for folkeskolen Som del af EVA s deskresearch i denne undersøgelse studerede EVA de forskellige Fælles Målfaghæfter, lovgivningsteksten og forskellige vejledninger og udgivelser vedrørende Fælles Mål. En erfaring fra deskresearchen er, at det ikke er enkelt eller entydigt at beskrive, hvordan Fælles Mål skal bruges og fortolkes i praksis. Som eksempel på dette kan det nævnes, at vejledningerne er forskellige Fælles Mål-faghæfterne imellem. I dette afsnit redegør vi derfor indledningsvist for, hvordan vi i denne rapport fortolker Fælles Mål. Fælles Mål 17

19 Undersøgelsen tager afsæt i Fælles Mål I bekendtgørelsen om Fælles Mål står der, at: Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. (BEK nr. 748 af , 46, stk. 2). Fælles Mål skal med andre ord danne afsæt for lærerens didaktiske og metodiske overvejelser i forbindelse med planlægning af undervisningen og samtidig markere det enkelte fags progression. De fleste kundskaber og færdigheder, som trinmålene beskriver, går igen på de forskellige trin, men sværhedsgraden og kompleksiteten øges fra trin til trin. Dermed beskriver trinmålene den læringsmæssige progression, der skal sigtes mod i det enkelte fag. Slutmålene er mål for hele forløbet, som derved skal fungere som pejlemærker for undervisningen igennem hele skoletiden. Alle slut- og trinmål i Fælles Mål indledes med formuleringen: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at. De enkelte trinmål beskriver fx, at eleverne gennem undervisning skal blive i stand til at bruge matematik i relevante hverdagssituationer (trinmål for matematik, 3. klassetrin) eller blive i stand til at argumentere, debattere og informere (trinmål for dansk, 6. klassetrin). 2 Slut- og trinmålene bliver i vejledningen i Fælles Mål-faghæftet i matematik beskrevet som undervisningsmål for hele klassen, og inden for rammerne af trinmålene skal der fastsættes læringsmål for eleverne (Fælles Mål 2009, Matematik). I vejledningen skelnes dermed mellem begrebet undervisningsmål og læringsmål. I denne rapport skelner vi ikke mellem undervisningsmål og læringsmål. I stedet peger vi på, at trinmålene i praksis bør ses som langsigtede læringsmål. Med langsigtede læringsmål mener vi, at målene er formuleret, så de skal dække en periode på to eller tre år, dvs., at der er tale om læringsmål for eleverne i et fag for en længere periode af deres skoletid. Heraf følger, at den enkelte lærer har en vigtig opgave med at omsætte trinmålene i arbejdet med bl.a. årsplanen, dels fordi trinmålene er fælles nationale mål for et fags progression, og dels fordi trinmålene ikke er formuleret som læringsmål for det enkelte forløb eller den enkelte aktivitet. I denne rapport skelner vi mellem at planlægge og tilrettelægge for at understrege, at der er tale om to niveauer. Planlægning handler om at lægge en plan, som der sættes mål for. Tilrettelæggelse er niveauet under planlægning og handler konkret om, at man fx lægger frem, hvilket stof der skal bruges i forbindelse med en given undervisning. Derfor bør planlægning gå forud for til- 2 Se flere eksempler på trinmål i dansk og matematik i appendiks C. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

20 rettelæggelse. I de tilfælde i rapporten, hvor begge begreber bruges sammen, sker det for at illustrere, at et forhold eller en pointe gør sig gældende på begge niveauer. Nedenfor illustrerer vi, hvordan lærerne i praksis skal tænke i og arbejde med læringsmål på forskellige niveauer: Figur 1 Fra trinmål til aktivitet. Et væsentligt aspekt i modellen er, at læringsmål skal formuleres på flere niveauer. Trinmålene beskriver en ønsket læring over flere klassetrin, og det er lærerens opgave at forholde sig til trinmålene og omsætte dem til årsplaner og forløb, der passer til den pågældende elevgruppe. Målsætningsarbejdet bliver dermed grundlaget for at planlægge undervisningen og en forudsætning for at kunne differentiere undervisningen. Et forløb vil typisk lede frem mod nogle bestemte trinmål og berøre flere andre trinmål på samme tid. Nogle trinmål skal der arbejdes hen imod i mange forskellige forløb med stigende kompleksitet, mens andre først kan adresseres i slutningen af et trin. I den første tekstboks nedenfor giver vi et eksempel på, hvordan omsættelsen af mål kan se ud i praksis. I den anden tekstboks beskriver vi som perspektivering kort, hvordan Ontario, Canada, har arbejdet med mål i undervisningen. Fælles Mål 19

21 Eksempel: Fra trinmål til aktivitet I Fælles Mål 2009, Matematik er et af trinmålene efter 9. klasse, at eleverne skal være i stand til at udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence). I en årsplan for matematikundervisningen i en 8.-klasse fører det til, at der i to forløb skal arbejdes med den del af ræsonnementskompetencen, der handler om selv at udtænke og gennemføre matematiske ræsonnementer. I den fremadrettede planlægning skal der i årsplanen for 9. klasse sigtes mod mere kritisk at kunne forstå og vurdere andres matematiske ræsonnementer. Det første forløb varer to uger i september. Det for aktiviteterne styrende læringsmål er her, at eleverne skal forstå, hvad et ræsonnement er, og hvad det i forlængelse heraf indebærer at have udviklet ræsonnementskompetence. Denne forståelse skal så bruges og udvikles yderligere i et andet forløb senere på året, når eleverne selv skal forsøge at styre et tre uger langt projektarbejde, hvor de gruppevis demonstrerer, at de kan udtænke og gennemføre matematiske ræsonnementer. Tilrettelæggelsen af det første forløb tager udgangspunkt i en forståelse af et ræsonnement som det at forbinde nogle præmisser og nogle konklusioner ved hjælp af logisk rationelle argumenter. Denne forståelse er gennemgået i et kapitel i den lærebog, klassen arbejder med. I samme kapitel finder læreren med hjælp fra lærervejledningen nogle opgaver, som sætter fokus på henholdsvis præmisser, konklusioner og argumenter, fx: Kan man sige noget om størrelsen på den tredje vinkel i en trekant, hvis man kender størrelsen på de to andre vinkler? Dem sættes eleverne til at arbejde med ledsaget af en forklaring om, at læringsmålet er, at de bliver i stand til at skelne mellem disse tre dele af et ræsonnement. Efter en opgavebaseret gennemgang af, hvad et ræsonnement er, bruges den anden uge af forløbet på, at eleverne efter eget valg arbejder med opgaver, som læringsmæssigt sigter mod at udfordre dem til at gennemføre matematiske ræsonnementer i deres helhed. Sådanne opgaver kan læreren kun finde nogle få af i bogen, så hun giver eleverne en række supplerende opgaver, som hun selv har udviklet styret af det valgte læringsmål, fx: Hvad er vinkelsummen i en firkant? 20 Danmarks Evalueringsinstitut

22 The Ontario Curriculum Som et perspektiv til Fælles Mål har man i Ontario, Canada, haft stor succes med at sætte klare forventninger /mål (expectations) med konsekvent opfølgning og lægge en plan for, hvordan eleverne skal blive bedre til at læse, skrive og regne. Disse klare forventninger og den konsekvente opfølgning har bl.a. bidraget til store forbedringer i læsefærdighed (literacy) over de seneste ti år. De klare forventninger og opfølgningen kommer til udtryk i et curriculum, hvor der er tydelig sammenhæng mellem forventninger på forskellige niveauer, forslag til omsættelse af forventningerne og evaluering. De enkelte fag er i curriculummet organiseret i strenge, der minder om de danske centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er). Disse strenge har beskrivelser af to typer forventninger til elevernes læring, henholdsvis overordnede forventninger og specifikke forventninger. I forbindelse med de specifikke forventninger er der konkrete eksempler på metoder/redskaber, der kan bruges i arbejdet med forventningerne, samt ideer til, hvilke spørgsmål læreren kunne stille eleverne i den forbindelse. Med andre ord er det ud fra curriculummet ganske tydeligt for læreren, ud fra hvilke forventninger der skal arbejdes i et givent fag, og hvordan de konkret kan udmøntes. Den grundige opfølgning på forventningerne kommer til udtryk i tydelige rammer for evaluering, der indholdsmæssigt omhandler både elevens læringsproces og kvaliteten af elevens læring. Se appendiks D for et eksempel på den visuelle fremstilling af the Ontario curriculum Trinmålene beskriver den ønskede faglige udvikling, ikke, hvad alle elever skal nå Hverken Fælles Mål-faghæftet i dansk eller Fælles Mål-faghæftet i matematik forholder sig specifikt til, om og eventuelt i hvilken grad alle elever i en klasse skal nå trinmålene. I faghæftet i dansk står der: Undervejs evalueres elevens udbytte af undervisningen, og hvis elever ikke kan leve op til forventningerne i trinmålene, må skolen og dansklæreren reagere. (Fælles Mål 2009, Dansk). Faghæftet i matematik beskriver, at undervisningsmålene må være brede nok til at rumme udfordringer for alle elever og læreren må sammen med elevgrupper og enkeltelever løbende justere de læringsmål, der gælder for dem. (Fælles Mål 2009, Matematik). Beskrivelsen i faghæftet i dansk kunne antyde, at alle elever helst skal nå trinmålene, mens faghæftet i matematik beskriver trinmålene som den brede, overordnede ramme, som elevernes individuelle læringsmål bør fastsættes ud fra. Fælles Mål 21

23 For at komme dette spørgsmål nærmere tager EVA afsæt i karakterbekendtgørelsen. Karakterbekendtgørelsen beskriver således, hvordan elevernes præstationer skal bedømmes på baggrund af de opstillede faglige mål for faget. 2 i karakterbekendtgørelsen beskriver, at: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. (BEK nr. 250 af ). På den baggrund repræsenterer trinmålene de kundskaber og færdigheder, som undervisningen skal tilstræbe, at eleverne opnår på et givent klassetrin, og samtidig de mål, som eleverne løbende skal vurderes i forhold til. På den baggrund må den enkelte lærer altså tilrettelægge sin undervisning sådan, at den sigter mod, at eleverne tilegner sig færdigheder på det niveau, som trinmålene angiver. Det betyder i praksis, at ikke alle elever skal nå alle mål på samme niveau, men at det er lærerens opgave gennem en differentieret undervisning at tilstræbe, at alle elever når så langt som muligt i retning af målene. 3.2 Revision af Fælles Mål 2009 Fælles Mål blev revideret i Revisionen blev igangsat i 2006 og indebar bl.a., at fagenes formål skulle revideres, trinmålene skulle tilpasses, og fagene læsning, matematik, naturfag og engelsk skulle styrkes (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). De reviderede Fælles Mål 2009 omfatter nye læringsmål og indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen og reviderede fagformål, slutmål, trinmål og læseplaner for skolens fag og emner. Ud over de bindende trin- og slutmål indeholder Fælles Mål vejledende læseplaner med beskrivelse af indholdet i undervisningen. Når de lokale læseplaner er godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver de også bindende for den enkelte skole. Fælles Mål 2009 indeholder derudover undervisningsvejledninger for alle fag og emner. Ud over de fagspecifikke indholdsområder sættes der i vejledningerne bl.a. fokus på undervisningsdifferentiering, evaluering, specialundervisning, undervisning af tosprogede elever, faglig læsning og tværfagligt samarbejde som dimensioner i fagene. Desuden beskrives relevant inddragelse af de fire tværgående dimensioner: den praktisk-musiske dimension, den internationale dimension, itog mediekompetencer samt miljø og bæredygtig udvikling. Fælles Mål 2009 tog afsæt i en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. Ekspertgruppen skulle gennemgå fagene og diskutere udfordringerne ved Fælles Mål. Diskussionerne dannede grundlag for revisionen af Fælles Mål, og der blev nedsat separate arbejdsgrupper til udarbejdelse af hvert Fælles Mål-faghæfte. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter

Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Erfaringer med kvalitetsrapporter som et redskab til udvikling 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter 2009 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kommunale kvalitetsrapporter

Kommunale kvalitetsrapporter Kommunale kvalitetsrapporter Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold 2008 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kommunale kvalitetsrapporter 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE

FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I ARTIKLEN MØDER DU Kristine Bang Nielsen Evalueringskonsulent, EVA FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE Efter næsten to årtiers lovkrav er undervisningsdifferentiering endnu ikke

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere