Til Folketingets beskæftigelsesudvalg. 20. november 2018

Transkript

1 Til Flketingets beskæftigelsesudvalg 20. nvember 2018 AM-PRO ønsker at bidrage til Beskæftigelsesudvalgets frestående frhandlinger m nye initiativer, der kan frbedre arbejdsmiljøindsatsen. Med denne henvendelse vil AM-PRO pege på fire mråder, hvr der er mulighed fr frbedringer, der kan bidrage til at styrke g effektivisere arbejdsmiljøindsatsen i virksmhederne: Systematisk psamling af viden g tværgående videndeling Overførsel af viden til praktisk anvendelse i virksmhederne Styrkelse g effektivisering af virksmhedernes egenindsats Virksmhedernes anvendelse af arbejdsmiljøfaglig viden Systematisk psamling af viden g tværgående videndeling Der findes en mfattende viden m arbejdsmiljø g vigtige erfaringer med arbejdsmiljøindsatser hs de frskellige arbejdsmiljøaktører såvel internt i virksmhederne sm hs de aktører, der på frskellig måde bidrager til virksmhedernes egen arbejdsmiljøindsats: Arbejdstilsynet har viden m mange af de lidt dårligere virksmheders prblemer Organisatinerne har kntakt med ledelser hhv. arbejdsmiljørepræsentanter i mange af især de bedste hhv. ringeste virksmheder Arbejdsmedicinske sygehusenheder har en str viden m sammenhængen mellem arbejdsmiljø g helbredsskader baseret på både frskning g individuel patientbehandling g arbejdsfasthldelse Frskerne har detaljeret viden m mekanismerne i arbejdsmiljøet g arbejdsmiljøindsatsen Frsikrings- g pensinsselskaberne har viden m arbejdsmiljøets øknmiske betydning Arbejdsmiljøprfessinelle har en detaljeret indsigt i arbejdsmiljøarbejdets praktiske muligheder g barrierer fra gde g især de lidt større virksmheder Virksmheder, der prethlder en arbejdsmiljøfagligt kmpetent g ledelsesansvarlig arbejdsmiljøindsats, har str viden m hvad der virker g hvilke barrierer, de møder Prblemet er at denne mfattende viden ikke samles systematisk p, g at der ikke finder ngen rganiseret videndeling g erfaringsudveksling sted mellem de nævnte grupper af aktører. Det vil styrke kvaliteten g dermed gså den praktiske anvendelighed af denne viden betydeligt, hvis den blev psamlet systematisk, diskuteret på tværs af aktørgrupperne g knfrnteret med praktiske erfaringer. En systematisk psamling af viden g tværgående videndeling vil samtidig kunne fremme mulighederne fr at rkestrere en bredere g mere sammenhængende indsats krdineret mellem flere aktører. Imidlertid er der flere årsager til at en sådan psamling g videndeling ikke finder sted: fx er det ikke en aktivitet, der indgår i de ffentlige aktørers pgavebeskrivelser (resultatkntrakter mv.), fr kmmercielle aktører er det ikke en fakturérbar aktivitet, g ngle af rganisatinerne ønsker ikke at åbne fr andre aktørers deltagelse g afviser fx AM-PRO s ønske m en frm fr tilknytning til Arbejdsmiljørådets dialgfrum, sm netp skal fremme rkestreringen af tværgående indsatser mv. 1

2 Der er derfr behv fr at sikre at der finder en systematisk videnpsamling sted at der faciliteres netværker fr ligeværdig, tværgående videndeling at alle væsentlige arbejdsmiljøaktører sikres mulighed fr at bidrage g deltage at sikre frtsat støtte til arbejdsmiljøfrskning g prethldelse af frskelligartede frskningsmiljøer Overførsel af arbejdsmiljøviden til praktisk anvendelse i virksmhederne Der findes megen viden m arbejdsmiljø g frebyggelsesmuligheder, men den msættes i alt fr ringe udstrækning til praktisk anvendelse i virksmhederne. Det skyldes flere frhld: Virksmheder, der ikke allerede har en vis arbejdsmiljøfaglig viden, er ikke mtiveret fr selv at psøge mere viden (det er ikke specielt fr arbejdsmiljøviden) Timingen af videnfrmidlingen er meget vanskelig, frdi den skal passe virksmhedernes egen erkendelse af behv fr at ændre deres arbejdsmiljø Den viden, sm er udviklet i én arena ud fra dens bestemte synsvinkel, vil sjældent være umiddelbart anvendelig i en anderledes kntekst sm fx en virksmheds knkrete arbejdsmiljøindsats, uden at den tilpasses g suppleres med viden fra andre arenaer I dag arbejder flere aktører især VFA g BFA med versættelse g frmidling af viden, men de er nødt til at gøre det i frm af generel vejledning adskilt fra den knkrete videnmægling, sm kan msætte vejledning til ny g bedre praksis i virksmheders knkrete sammenhæng. De generelle vejledninger har til gengæld str værdi ved at danne alment accepterede nrmer fr gd arbejdsmiljøpraksis. Der er derfr behv fr at anerkende g udvikle videnmægling sm en vigtig arbejdsmiljøaktivitet (sådan sm man ser det i sundhedssystemet i fx Canada) med henblik på at mbilisere den tilgængelige viden i frbindelse med udvikling af virksmhedernes egenindsats g arbejdsmiljøpraksis. Partsetablerede videntjenester sm fx Byggeriets Arbejdsmiljøbus, SPARK, Flkekirkens Arbejdsmiljørådgivning g SEGES mv. pnår psitive resultater med videnmægling, g virksmheder, der selv råder ver arbejdsmiljøsagkyndige eller frtløbende indkøber ekstern arbejdsmiljørådgivning, frestår fte selv en videnmægling, sm sikrer en høj grad af videnbaseret arbejdsmiljøudvikling. Generelt set har virksmhederne imidlertid ikke en tilstrækkelig adgang til arbejdsmiljøfaglig kmpetent videnmægling til at de selv er i stand til at msætte den tilgængelige viden til praktisk anvendelse. Dette gælder især virksmheder med færre end 100 ansatte. Virksmhederne bør derfr sikres adgang til arbejdsmiljøfagligt kmpetent videnmægling enten ved at de selv råder ver arbejdsmiljøsagkyndige på niveau med fx ENSHPO s fælleseurpæiske certifikat fr arbejdsmiljøteknikkere eller -ledere, eller ved at de indgår en fast g gensidigt frpligtende aftale med en ekstern arbejdsmiljørådgiver eller en arbejdsmiljøknsulent med tilsvarende kmpetencer. En sådan adgang til arbejdsmiljøfagligt kmpetent videnmægling bør mfatte alle typer af virksmheder uanset branche, sektr g størrelse, men mfanget bør tilpasses både virksmhedernes størrelse, deres ledelses- g samarbejdsfrm, deres arbejdsmiljøs farlighed g kmpleksitet g andre relevante parametre. 2

3 Der er derfr behv fr at sikre virksmhederne adgang til arbejdsmiljøfaglig viden gennem arbejdsmiljøsagkyndige, der lever p til et fastlagt kvalifikatinsniveau tilpasset virksmhedernes behv at etablere partsbaserede, brancherettede frmidlingstjenester Styrkelse g effektivisering af virksmhedernes egenindsats Et psitivt gensidigt samspil mellem ledelse, medarbejdere g arbejdsmiljøsagkyndige er afgørende fr mulighederne fr at der kmmer et bæredygtigt g langtidshldbart resultat ud af egenindsatsen. Engagerende medarbejderinddragelse er en frudsætning fr at identificere arbejdsmiljøudfrdringer, udvikle realistiske løsningsmuligheder g fasthlde bæredygtige løsninger, hvr de ansatte har ejerskab til løsningerne. Ledelsesmæssig ansvarspåtagning er afgørende fr en priritering af arbejdsmiljøet, der kan sikre gennemførelsen af iværksatte løsninger g sikre sammenhæng mellem prduktins- g arbejdsmiljøhensyn. Eksempelvis har ISSA beregnet at arbejdsmiljøinvesteringer i størrelsesrdenen kr. pr. medarbejder i en række stre eurpæiske virksmheder tjener sig selv hjem 2,2 gang allerede første år. Arbejdsmiljøprfessinel understøttelse af virksmhedernes egenindsats er vigtig fr blandt andet at sikre et kvalificeret grundlag fr ledelsesbeslutninger, sm gennem videnmæglig mbiliserer arbejdsmiljøfaglig viden, der er relevant i virksmhedens kntekst. Det er vigtigt at der indgår tilstrækkelig arbejdsmedicinsk kmpetence i denne arbejdsmiljøsagkyndige bistand. Der er derfr behv fr at tydeliggøre rllefrdelingen i virksmhedernes egenindsats. AM-PRO ser derfr frem til evalueringen af AMO-refrmen i 2020, idet der er et strt behv fr en gentænkning af AMO g især arbejdsmiljørepræsentantens rlle, så den kmmer til at understøtte den direkte medarbejderinddragelse g ledelsens ansvarspåtagning. Blandt udfrdringerne fr AMO ses blandt andet følgende: Arbejdsmiljørepræsentanternes pgavevaretagelse er præget af en alt fr bred vifte af pgaver, der kun i begrænset udstrækning afspejler at de er medarbejderrepræsentanter AMO bygger fte på så stre arbejdsmiljøgruppemråder at der pstår prblemer med at arbejdsmiljørepræsentanterne enten er fr langt fra deres klleger eller bliver halv-prfessinelle arbejdsmiljøflk uden tilstrækkelig arbejdsmiljøfaglig viden eller kntinuitet til varetagelsen af en sådan pgave Tilsvarende er det en udfrdring fr arbejdslederne i arbejdsmiljøgrupperne at deres ledelsesmæssige kmpetence ikke altid mdsvarer de arbejdsmiljøpgaver, der skal varetages, frdi ledelsen i dag er rganiseret sm funktins- eller matrixledelse g ikke sm traditinel afdelingsledelse. Der er derfr behv fr at tydeliggøre ledernes ansvar fr arbejdsmiljøet på alle niveauer gerne sm en KPI fr lederne at tydeliggøre arbejdsmiljørepræsentantens pgaver g styrke rllen sm en reel medarbejderrepræsentant at sikre virksmhederne adgang til arbejdsmiljøsagkyndige med en bred g tværfaglig kmpetence, sm kender virksmheden g dens kultur g kan vurdere behvet fr inddragelse af eksterne arbejdsmiljørådgivere at fasthlde arbejdstilsynets myndighedsbaserede kntrlindsats 3

4 Virksmhedernes anvendelse af arbejdsmiljøfaglig viden I mange virksmheder med færre end 100 ansatte er arbejdsmiljøindsatsen verladt til arbejdsmiljørganisatinen (AMO), g arbejdsmiljø betragtes ftest sm et persnaleplitisk spørgsmål m trivsel g persnalegder, g ikke m medarbejdernes helbred g arbejdsevne. I sådanne virksmheder frhlder lederne sig derfr kun sjældent til deres ledelsesansvar fr arbejdsmiljøet, g de efterspørge ikke af sig selv et kmpetent arbejdsmiljøfagligt grundlag fr beslutninger, der har arbejdsmiljømæssig betydning, men vil typisk blt frhlde sig til de frslag, sm AMO er blevet enig m. Der er derfr behv fr at ledelsen pålægges at tage ansvar fr at indsatsen fregår på et kvalificeret grundlag ved at der stilles krav til kvaliteten af virksmhedernes egenindsats g videnmægling. Der kan stilles arbejdsmiljøfaglige kvalitetskrav til virksmhedens arbejdspladsvurdering (APV) fx ved at præcisere en række spørgsmål, sm APV en sm minimum skal frhlde sig til spørgsmål der eventuelt kan frmuleres ud fra Arbejdstilsynets allerede udviklede brancheguides eller tilsvarende frlæg fra BFA erne. APV en bør ikke kun baseres på en meningsmåling blandt medarbejderne, men bør suppleres med en arbejdsmiljøfaglig krtlægning udført af en kmpetent arbejdsmiljøsagkyndig, idet en meningsmåling altid vil være begrænset af den baggrundsviden, sm respndenterne besidder. Det skal derfr sikres at en arbejdsmiljøsagkyndig deltager i APV-krtlægningens risikvurdering g i pririteringen af APV-handleplanen, (ligesm en revisr skal påtegne virksmhedens regnskab), så det sikres at der tilføres arbejdsmiljøfaglig viden til de pgaver i handleplanen, hvr det vil være relevant. Endvidere bør det sikres at der udarbejdes en APV eller anden frm fr arbejdsmiljøfagligt funderet risikvurdering i frbindelse med større ændringer i virksmhedens drift, rganisatin, teknlgi mv. fx ved planlægning af mfattende IT-systemer, der medfører betydelige ændringer i medarbejdernes arbejdsrutiner, eller ændring af prduktinsfrmer fx fra individuelt akkrdarbejde til teamrganiseret arbejde. Der er derfr behv fr at der stilles krav til APV m arbejdsmiljøfaglig kvalitet i hele APV-prcessen at der gennemføres APV eller anden frm fr risikvurdering ifm. større ændringer i virksmhedens drift, rganisatin, teknlgi mv. Med venlig hilsen AM-PRO Anders Kabel, frmand 4

5 Om AM-PRO: AM-PRO er stiftet den 20. januar 2017 sm paraplyrganisatin fr arbejdsmiljøprfessinelle selskaber, netværker g freninger i Danmark. AM-PRO er paraplyrganisatin fr disse fem medlemsrganisatiner: ArbejdsmiljøNet (netværk fr arbejdsmiljøchefer mv. i private g ffentlige virksmheder) Arbejdsmiljørådgiverne (branchefrening fr arbejdsmiljørådgivningsvirksmheder g virksmhedsinterne arbejdsmiljørådgivningsafdelinger) Center fr Studier i Arbejdsliv - CSA (netværkscenter fr arbejdslivsfrskere g udgiver af Tidsskrift fr Arbejdsliv) Dansk Selskab fr Arbejds- g Miljømedicin - DASAM (fagligt selskab fr arbejdsmedicinere på arbejdsmedicinske sygehusafdelinger, frskningsinstitutiner g virksmheder) IDA Arbejdsmiljø (tværfagligt fagteknisk selskab fr arbejdsmiljøprfessinelle, selskabet hed tidligere Selskab fr Arbejdsmiljø) Kntakt AM-PRO: Frmand: Anders Kabel, kabel@pc.dk, mbil: Sekretariat: Arne Helgesen, ah@bamr.dk, mbil: , Bygmestervej 5, 1. sal, 2400 København NV Web-sted: 5