KØBENHAVNS UNIVERSITET. Bestyrelsesmøde nr. 70, den 10. december 2013 Pkt. 8. Bilag 2. Budget 2014 Bilagsmateriale

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 70, den 10. december 2013 Pkt. 8. Bilag 2 Budget 2014 Bilagsmateriale 0

2 Bilag 1: Bestyrelsens Strategiske Pulje, 2016 Puljen Bestyrelsens Strategiske Pulje (BSP) Bestyrelsens Strategiske pulje (BSP) består af en række aktiviteter, opdelt på formål. Tabel 1 opsummerer afsætningerne til de enkelte formål. Nedenfor er der under hvert formål desuden angivet det specifikke beløb afsat til de enkelte aktiviteter, baggrunden for aktiviteternes prioritering samt evt. uddybende tekst om den enkelte aktivitet. Nedenstående tabel viser hovedposterne på BSP i budget 2013 og Tabel 1. Hovedposter på BSP i 2013 og B2014 mio. kr./løbende priser 2013 B2014 Ledelses- og organisationsudvikling 5,5 6,8 Forskning 52,0 38,2 Uddannelse 23,8 51,7 Formidling 1,0 2,5 Øvrige initiativer 20,2 10,7 Udisponeret 9,3 6,0 Resultat 111,7 115,9 Ledelses- og organisationsudvikling Der afsættes igen i ,0 mio. kr. til ledelsesudvikling og ledelsesevaluering til fortsættelse af KU s ledelsesudviklingsprogram (påbegyndt i 2012), som bl.a. har fokus på ledelsesrollen i ledelsesgrupper og på de relationelle aspekter af ledelse. Der afsættes 0,8 mio.kr. til det videre arbejde med udviklingen af en model for karriereforløb for videnskabeligt personale det såkaldte tenure track. Målet er at gøre KU mere attraktivt i den stadigt mere internationale konkurrence om at tiltrække de allermest talentfulde forskere. Der afsættes desuden 1,0 mio. kr. til karrierevejledning og udstationering. Der afsættes i alt 6,8 mio. kr. til ledelses- og organisationsudvikling. Forskning Der afsættes i ,2 mio. kr. til det afsluttende år og dermed afløb af den eksisterende handleplan for at forøge mangfoldigheden blandt forskere og ledere på KU. En ordning hvor der er sket ansættelser i perioden medio 2013 og som trækker midler ind i 2014 også. Der afsættes fra 2014 årligt 5,0 mio. kr. til Proof of Concept. PoC-midler anvendes til videreudvikling af forskningsresultater med nyttiggørelse for øje. Der eksisterede indtil 2013 en særlig statslig pulje, men denne er nu ophørt med at eksistere og opgaven er dermed videregivet til universiteterne, hvorfor ledelsen på KU har besluttet, at afsætte en pulje specifikt til formålet. Midlerne vil gå til støtte af projekter, så de gøres modne til at kunne tiltrække eksterne investorer, der kan se det kommercielle potentiale i et forskningsresultat og derfor er villige til at investere de nødvendige ressourcer for at tage en given opfindelse resten af vejen til markedet. Der afsættes i alt 38,2 mio. kr. til forskning. 1

3 Uddannelse Studiemiljø og uddannelse I forlængelsen af indsatsen i de foregående år afsættes der 4,0 mio. kr. til at drive KU s alumneforening, KUBULUS, der netop har rundet medlemmer. Der vil i 2014 blive udarbejdet en ny strategi, hvis hovedfokus vil være opbygning og vedligeholdelse af relationer til egentlige alumner, dvs. tidligere studerende. KUBULUS har i en opbygningsfase også fokuseret en del på at tiltrække nye og eksisterende KU-studerende som medlemmer, som led i opbygningen af en medlemsbase. Der afsættes 5,7 mio. kr. til videreførelse af en række udvalgte projekter i uddannelsessatsningen Den Gode Uddannelse, som er et af elementerne i implementeringen af Strategi kr. ud af denne afsætning øremærkes til studenterstudiepuljen, som kan søges af studerende. Der afsættes 9,3 mio. kr. i 2014 til indsatsen for at udvikle pædagogik og didaktik. Indsatsen er igangsat i 2013 og er et element i uddannelsesdelen af 2016; KU s strategi. Der afsættes 2 mio. kr. til videreførelse af Copenhagen Summer University, som udmøntning af KU s strategi for efter- og videreuddannelse. Der afsættes 0,9 mio. kr. til implementering af uddannelseselementer i Strategi 2016, herunder videreudvikling af et studielederforum samt forbedring af datagrundlag for minimumstimetallet på 12 timer ugentligt i 14 uger på alle bacheloruddannelser. Der afsættes fra 2014 årligt 20,0 mio. kr. til studiemiljøstrategien Vej til bedre læring. Initiativet kommer i forlængelse af beslutning truffet af bestyrelsen i december 2012, hvor bestyrelsen ønsker at understøtte den gode gennemførelse med et attraktivt og velfungerende fysisk, psykosocialt og digital studiemiljø. Der afsættes fra ,0 mio. kr. til institutionsakkreditering samt udvikling af dimittendundersøgelser. Internationalisering I forlængelse af tidligere års initiativer afsættes der i ,2 mio. kr. til IARU-samarbejdet. Derudover afsættes der som noget nyt fra ,0 mio. kr. til sprogkompetencer på Det Humanistiske Fakultet. Der afsættes fra ,6 mio. kr. til udvikling af skræddersyede velkomstpakker (skat- og pensionsrådgivning, boligsøgning, skole/dagsinstitution, dual career service m.m.) til de udvalgte tenure track kandidater samt tilbud til International Staff Mobility arrangementer for gæsteforelæsere og ikke ansatte ph.d. studerende. Der er i alt afsat 51,7 mio. kr. til uddannelsesinitiativer. Formidling I forlængelse af bestyrelsens beslutning i 2008 afsættes der i 2014 i lighed med tidligere år 1 mio. kr. til Museum Tusculanum et universitetsforlag inden for det humanistiske fagområde. Som et led i KU s strategi for prærekruttering (gymnasiekontakt, studieafklaring mv.) og skoletjenester afsættes 1,5 mio.kr. i en 3-årige periode til tværgående koordination og udvikling af området. Der afsættes i alt 2,5 mio.kr. til formidling. Øvrige initiativer Sustainability Science Centre Der afsættes i ,0 mio. kr. til videreførelse af denne aktivitet, der igangsattes i 2012, med medfinansiering for en 3-årig periode. Sustainability Science Centre har i 2013 modtaget en ekstern bevilling og vil i 2014 ikke mindst have fokus på IARU-kongressen om bæredygtighed, som KU er vært for i oktober

4 Asiensatsning Som videreførelse af Asiensatsningen - Asian Dynamics Initiativ (ADI) afsættes i mio. kr. Satsningen er et tværfagligt forskningssamarbejde mellem HUM og SAMF. Erhvervsrelaterede initiativer Som opfølgning på vedtagelsen af KU s erhvervsstrategi afsættes der i ,0 mio. kr. til erhvervsrelaterede initiativer. Midlerne vil bl.a. blive benyttet til at understøtte KU s deltagelse i det nationalt udbudte projekt Det Entreprenørielle Universitet (Copenhagen Innovation and Entrepreneurship lab, CIEL-LAB), hvor KU samarbejder med Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet om at styrke de studerendes evner inden for entrepreneurskab. Der vil også blive benyttet midler til at styrke støtten til forskere, der søger forskningsmidler via EU og endelig vil der ske en styrket indsats for at skabe mere og bedre forskningssamarbejde med erhvervslivet. Derudover afsættes der i en 5-årig periode fra 2014 årligt 1,0 mio.kr. til implementering af kommende plan for KU s overordnede arbejde med innovation & entreprenørskab på uddannelsesområdet. Der afsættes i 2014 i alt 2,1 mio.kr. til KIC (Knowledge and Innovation Community, som er et element i Horizon 2020, under European Institute of Technology EIT). Deltagelse i forskellige KIC er en strategisk prioritet for KU, både på grund af det brede samarbejde med andre forskningsinstitutioner, forskningstunge virksomheder og offentlige institutioner, som det omfatter og fordi det vurderes at skabe grobund for deltagelse i andre forskningsaktiviteter under Horizon 2020 og dermed kan være medvirkende til fortsat succes i hjemtagningen af EU-midler. Af de 2,1 mio. kr. afsættes 1,7 mio. kr. til indsatsområdet Healthy Living and Active Ageing, der gennemføres af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og 0,4 mio.kr. afsættes til tværfakultær koordinering. Desuden afsættes der 1,6 mio.kr. til KU s benchmarking og samarbejde med omverdenen. Der er i alt afsat 10,7 mio. kr. til øvrige initiativer. Udisponeret Der er i 2014 en udisponeret reserve på 6,0 mio. kr Puljen Et af de centrale elementer i Strategi 2016 er at sikre forbedret internt samarbejde på tværs af KU. Det gælder på en række organisatoriske områder, samt på selve forsknings- og uddannelsesområdet. På forskningsområdet er dette behov aktualiseret af, at evnen til at samarbejde på tværs af de traditionelle faggrænser i stigende grad er en forudsætning eller et væsentligt element, når man som forsker eller forskningsgruppe deltager i konkurrencen om eksterne midler. Dette kommer netop til udtryk i EU s rammeprogram Horizon 2020, hvor der er fokus på forskningsprojekter, der bidrager til løsningen af det der betegnes de store samfundsmæssige udfordringer. KU har i dette lys oprettet en 2016 Pulje, der opdeles i henholdsvis en forsknings- og en uddannelsesdel. I tabel 2 ses afsætningen til 2016 Puljen i perioden

5 Tabel Puljen mio. kr./løbende priser 2013 B I alt Tværgående forskning (F16) 55,8 116,5 123,2 83,7 20,8 400,0 Tværgående uddannelsesudvikling (U16) 4,4 23,9 22,9 15,2 0,0 66,6 I alt 60,3 140,4 146,1 98,9 20,8 466,6 For forskningsdelen har processen været, at dekanerne tilsammen udvalgte 37 projekter, der blev bedt om at udfærdige fulde ansøgninger til puljen. Ansøgningerne, der blev færdige medio november 2012, blev evalueret af et internationalt review panel. Rektor og prorektor for forskning og innovation traf på baggrund af denne evaluering afgørelse om, at 18 projekter ville blive finansieret af puljen. Midlerne for 2014 bliver udmøntet med primobudgettet. I 2013 har der været begrænset aktivitet i relation til 2016 Puljen på forskningsdelen. Til og med 3. kvartal er der forbrugt knap 5 mio. kr. af den samlede bevilling på 56 mio. kr anses for værende et opstartsår, og der er en bekræftet forventning om, at aktiviteten stiger i 2014 bl.a. som følge af, at ansættelser af det videnskabelige personale tidsmæssigt er en langstrakt proces. For uddannelsesdelen var der en intern ansøgningsfrist primo Medio 2013 blev der på baggrund af en evaluering af et internationalt review panel, bevilliget godt og vel 66 mio. kr. til seks projekter i perioden 2013 til Uddannelsesinitiativerne skal være større tværgående initiativer med inddragelse af mindst to fakulteter (men helst flere). Intentionen er at støtte initiativer, der i bredeste forstand vil opfylde uddannelsesfokusområder angivet i Strategi De godkendte projekter inddrager alle fakulteter og omfatter kompetenceudvikling til undervisere, f.eks. indenfor e-læring og innovationspædagogik, men også en lang række konkrete udviklingsprojekter på de enkelte uddannelser om nye undervisningsformer og kurser til studerende, herunder også de internationale studerende. 4

6 Bilag 2: Specifikation af indtægterne Budget Budget (BO1) (BO2) (BO3) kr./løbende priser 2013-niveau 2014-niveau 2014-niveau 2014-niveau 2014-niveau Heltidsuddannelse 1) Deltidsuddannelse Færdiggørelsesbonus (bachelor og kandidat) Eliteuddannelser 2) Fripladser og stipendier Udvekslingsstuderende Småfag Øvrige uddannelsestilskud fra UDS og MBU 3) Uddannelsestilskud Forskningstilskud Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs Omstillingsreserven 4) Nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven Forskningstilskud Øvrige formål 5) Forskningsbaseret myndighedsbetjening Administrativ effektiviseringer Basistilskud fra FIVU Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 6) Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 6) Retsmedicinske ydelser 6) Indtægter i kommerciel indtægtsdækket virksomhed 6) Eksterne midler Fremleje, driftsrefusioner mv. (SEA) 7) Vedligeholdelse (Bygst) 8) Bygningsrelaterede indtægter Salg af varer og tjenester 9) Øvrige indtægter 10) Andre indtægter Indtægter i alt ) KU benytter egen prognose i forhold til uddannelsesindtægterne. Takst 1-forhøjelsen er finansieret via FL14 i , men er også forventet for ) Elitetaxametre til eliteuddannelserne udfases efter ) 'Øvrige uddannelsestilskud' er midler fra Undervisningsministeriet (MBU) samt midler fra Styrelsen for Videregående uddannelser (UDS). Er budgetteret af fakulteterne. 4) Fra 2017 og frem er midlerne indeholdt i selve forskningstilskuddet på 2016-niveau og fremstår ikke længere som en særskilt afsætning. 5) Øvrige formål er i alle år tillagt 6,8 mio.kr. i forventede TB-indtægter vedrørende fremleje fra Bygningsstyrelsen. 6) 2014 er fakulteternes egen indmelding. Der er for overslagsårene indarbejdet en 5 procent vækst for den tilskudsfinansierede virksomhed. De resterende eksterne midler er bibeholdt på 2014-niveau. 7) Profil fra bygningsbudgettet. Ca. 40 mio. af bygningsindtægterne på fakultetsniveauet er budgetteret under "Salg af varer og tjenester", hvilket forklarer differencen i forhold til ) Fra budget 2014 sker en omlægning af det interne vedligeholdelsestilskud, hvorfor indtægten bortfalder (en tilsvarende omkostning bortfalder ligeledes). 9) "Salg af varer og tjenester" indeholder i 2014 og fremefter ca. 40 mio kr., som reelt er bygningsrelaterede indtægter på fakultetsniveauet, hvilket forklarer stigningen ift ) 'Øvrige indtægter' er baseret på fakulteternes egen indmelding, og der er lagt en flad fremskrivning ind i BO-årene. Profilen falder ift. B13 grundet IVA, som fremadrettet udvises under de respektive tilskudsarter. 5

7 KU s forventede indtægter i 2014 er status quo med niveauet for 2013 (løbende priser). Samlet set ses en stigning i indtægterne frem til og med I 2017 falder de nye basisforskningsmidler fra omstillingsreserven bort. Der er dog forventning om, at den 3-årige budgetsikkerhed fortsætter, og at der også i 2017 vil tilgå nye midler fra forskningsreserven. Den positive trend fra 2013 til 2016 kan tilskrives øgede uddannelsesindtægter grundet indarbejdelsen af en forventning om en øget STÅ produktion i de kommende år pga. øget optag og gennemførelsestid. Derudover stiger uddannelsesindtægter og øvrige formål fra 2013 til 2014, som følge af indarbejdelsen af IVA og SLING, svarende til 58 mio. kr. På trods af en stagnation i de eksterne midler fra 2013 til 2014, har KU en forventning om en fortsat årlig vækst på 5 procent på den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed fra 2014 og fremefter, som er baseret på fakulteternes estimat fra

8 Bilag 3: Hovedområdernes resultat og egenkapital budget 2013, Q3-prognose 2013 og budget 2014 HUM 1) Mio. kr. (løbende priser) B 2013 Q B 2014 B 2013 Q B 2014 Egenkapital primo 100,1 100,1 59,4 32,8 32,8 41,0 - heraf fri egenkapital primo 61,7 61,7 28,9 24,9 24,9 33,0 Indtægter 780,5 784,2 836,2 191,2 182,4 199,5 Løn 591,3 605,5 622,2 140,5 136,8 147,2 Drift 226,2 219,6 243,8 42,9 37,5 52,2 Resultat før fin. poster -36,9-41,0-29,7 7,8 8,1 0,0 Finansielle poster 0,0 0,2 0,0 0,0 0,1 0,0 Resultat -37,0-40,7-29,8 7,8 8,1 0,0 Egenkapital ultimo 63,1 59,4 29,6 40,7 41,0 41,0 Krav til obligatorisk opsparing 31,1 30,5 32,7 8,0 7,9 8,6 Fri egenkapital ultimo 32,0 28,9-3,1 32,6 33,0 32,4 JUR SCIENCE SAMF Mio. kr. (løbende priser) B 2013 Q B 2014 B 2013 Q B 2014 Egenkapital primo 372,4 372,4 423,1 136,9 136,9 140,6 - heraf fri egenkapital primo 233,1 233,1 353,2 119,3 119,3 123,4 Indtægter 2.690, , ,0 495,5 498,6 529,9 Løn 1.654, , ,7 337,8 337,1 360,1 Drift 1.068, , ,1 149,7 158,0 185,2 Resultat før fin. poster -32,0 47,8-39,8 8,0 3,5-15,5 Finansielle poster -0,2 2,9-0,2 0,0 0,2 0,0 Resultat -32,2 50,7-40,0 8,0 3,7-15,5 Egenkapital ultimo 340,2 423,1 383,1 144,9 140,6 125,1 Krav til obligatorisk opsparing 68,8 69,9 77,4 17,1 17,2 18,6 Fri egenkapital ultimo 271,5 353,2 305,8 127,8 123,4 106,5 SUND TEO Mio. kr. (løbende priser) B 2013 Q B 2014 B 2013 Q B 2014 Egenkapital primo 394,1 394,1 301,7 15,4 15,4 16,2 - heraf fri egenkapital primo 284,6 284,6 234,6 13,0 13,0 13,7 Indtægter 2.621, , ,5 65,2 66,0 66,2 Løn 1.582, , ,3 53,6 50,8 52,6 Drift 1.088, , ,2 10,8 14,4 15,7 Resultat før fin. poster -49,2-92,3-109,0 0,8 0,8-2,1 Finansielle poster -0,2-0,2-0,2 0,0 0,0 0,0 Resultat -49,4-92,5-109,2 0,8 0,9-2,1 Egenkapital ultimo 344,7 301,7 192,5 16,2 16,2 14,1 Krav til obligatorisk opsparing 63,7 67,0 74,4 2,3 2,5 2,5 Fri egenkapital ultimo 281,0 234,6 118,1 13,8 13,7 11,6 7

9 Bilag 3 (fortsat) BRIC FA Mio. kr. (løbende priser) B 2013 Q B 2014 B 2013 Q B 2014 Egenkapital primo 15,7 15,7 12,8 0,0 0,0 - heraf fri egenkapital primo 13,8 13,8 11,0 0,0 0,0 Indtægter 130,4 135,6 136,7 540,3 549,0 563,7 Løn 75,1 72,8 78,6 275,6 280,4 294,2 Drift 60,2 65,8 62,2 264,6 261,4 269,9 Resultat før fin. poster -4,9-2,9-4,1 0,1 7,2-0,4 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0-0,1-0,3-0,1 Resultat -4,9-2,9-4,1 0,0 6,9-0,5 Korrektion af egenkapital 0,0-6,9 0,5 Egenkapital ultimo 10,8 12,8 8,7 0,0 0,0 0,0 Krav til obligatorisk opsparing 1,7 1,8 1,7 Fri egenkapital ultimo 9,0 11,0 7,1 0,0 0,0 SEA KU diverse 2) Mio. kr. (løbende priser) B 2013 Q B 2014 B 2013 Q B 2014 Egenkapital primo 0,0 0,0 28,8 28,8-22,8 - heraf fri egenkapital primo 0,0 0,0 28,8 28,8-22,8 Indtægter 1.329, ,1 775,5-58,8-173,0-45,5 Løn 0,0 0,0 71,3 37,5 35,5 Drift 1.329, ,6 775,5 0,8-58,8-62,1 Resultat før fin. poster 0,0 77,5 0,0-130,9-151,7-18,9 Finansielle poster 0,0 0,1 20,0 15,5 19,9 Resultat 0,0 77,6 0,0-110,9-136,2 1,0 Korrektion af egenkapital 0,0-77,6 0,0 0,0 84,5-0,5 Egenkapital ultimo 0,0 0,0 0,0-82,1-22,8-21,8 Fri egenkapital ultimo 0,0 0,0-82,1-22,8-21,8 KU i alt Mio. kr. (løbende priser) B 2013 Q B 2014 Egenkapital primo 1.182, , ,4 - heraf værdiregulering af gældsbreve 86,5 86,5 336,5 Indtægter 8.785, , ,6 Løn 4.781, , ,5 Drift 4.241, , ,6 Resultat før fin. poster -237,3-142,9-219,5 Finansielle poster 19,5 18,5 19,5 Resultat -217,8-124,4-200,0 Egenkapital ultimo 965, , ,4 Henlæggelser 600,0 600,0 400,9 Bunden reservation vedr. gældsbreve 86,5 86,5 336,5 Egenkapital ultimo efter henlæggelser og bunden reservation 278,5 371,9 371,0 Noter: B2014: Udlægning af 50 procent af huslejen og ejendomsskatterne forøger fakulteternes indtægter med i alt 467 mio. kr. Indtægtsforøgelsen modsvares af en tilsvarende udgift. KU's egenkapital forøges med 250 mio. kr. svarende til Mærsk donation. (gældebreve). Resultatopgørelsen er ikke elimineret for intern handel og interne overførsler. Sumafvigelser på 1. decimal skyldes afrundinger. Krav til fakulteternes obligatoriske opsparing fra 2011 og frem er fastsat til 5 procent af fakulteternes indtægter fra ordinær virksomhed (virksomhedstype 10, eksklusiv intern handel og interne overførsler). 1) Det Informationsvidenskabelige Akademi er fusioneret med KU og forankret under HUM, hvorfor HUM's egenkapital og dermed KU's egenkapital (primo 2013) er opskrevet med 11,7 mio. kr. 2) KU diverse består af områderne: Elever og praktikanter, Strategiske satsninger på KU, Niels Bohr Arkivet*, Studievalg København*, Bestyrelsen og fordelingstekniske konti. Der videreføres resultat mellem regnskabsårene fra de med * markerede enheder. (Studievalg København er udskilt fra KU pr , i B2014 er Bestyrelsen indregnet under FA) 8

10 Bilag 4: Bygningsbudget 2014 Det konsoliderede bygningsbudget for KU består af såvel det centrale bygningsbudget som de decentrale bygningsrelaterede omkostninger og indtægter, der er placeret på fakulteterne. Bygningsbudgettet er baseret på de beslutninger, som bestyrelsen har truffet samt bestyrelsens bemyndigelse til rektor om igangsætning af mindre byggearbejder. Bygningsbudgettet afspejler således KU s beslutninger og planer i forbindelse med Campusplanlægningen og med finansieringen af nybyggerierne i Perspektivog Investeringsplanen. Bygningsbudget Bygningsbudget 2014 angiver omkostninger, indtægter og afsætning på bygningsområdet i 2014 og de kommende 10 år. Bygningsbudgettet fremgår af tabel 1. Tabel 1. KU's samlede bygningsbudget mio. kr./2014 niveau 2013 B Bygningsrelaterede indtægter Centrale bygningsindtægter 127,1 63,9 63,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 Decentrale Bygningsindtægter 26,3 38,2 38,2 38,2 38,2 38,2 38,5 38,7 38,9 39,2 39,4 39,7 Indtægter i alt 153,4 102,2 102,2 105,2 105,2 105,2 105,4 105,6 105,9 106,1 106,3 106,6 Bygningsrelaterede omkostninger Centrale bygningsomkostninger 1.326, , , , , , , , , , , ,1 Udlagt husleje 0,0-467,5-478,7-451,8-482,9-482,1-482,8-483,0-485,6-485,6-487,4-488,2 Centrale omkostninger samlet 1.326,1 776,8 818,8 864,6 880,9 909,4 853,4 853,8 856,4 856,4 858,2 859,0 Decentrale Bygningsomkostninger 483,2 441,1 498,6 520,7 532,1 515,0 537,7 541,8 524,7 530,3 536,0 541,9 Udlagt husleje 0,0 467,5 478,7 451,8 482,9 482,1 482,8 483,0 485,6 485,6 487,4 488,2 Decentrale omkostninger samlet 483,2 908,6 977,3 972, ,0 997, , , , , , ,1 Omkostninger i alt 1.809, , , , , , , , , , , ,1 Note: De decentrale bygningsindtægter indeholder ikke refusion af driftsomkostninger fra de interne KU brugere. Som det fremgår af ovenstående tabel er der i 2014 budgetteret med bygningsrelaterede omkostninger på 1.685,4 mio. kr. Der er budgetteret indtægter på 102,2 mio. kr., hvoraf 63,9 mio. kr. vedrører det centrale bygningsområde. Indtægter i bygningsbudgettet vedrører indtægter fra eksterne kilder. For det centrale bygningsbudget drejer det sig fremlejeindtægter m.v. på 60,3 mio. kr. samt overhead fra Unik bevilling. Fakulteternes bygningsrelaterede indtægter består primært af timeleje, hvor universitetets lokaler udlejes til eksterne. Desuden indgår eksterne lejeres betaling for services udført af driftsområderne og driftsrefusioner fra eksterne brugere. Det markante fald i de centrale bygningsrelaterede indtægter fra 2013 til 2014 skyldes, at tilskud fra Bygningsstyrelsen til indvendig vedligeholdelse og særinstallationer bortfalder fra 2014 som følge af justering af SEA-ordningen. KU overtager ansvar og finansiering af den indvendige vedligeholdelse, men får samtidig en huslejenedsættelse til finansiering heraf. Der har hidtil været budgettet med et tilskud på 50,4 mio. årligt. Fald i de centrale indtægter og stigning i de decentrale indtægter skyldes desuden en budgetneutral omlægning af refusioner på 7,5 mio. kr. Budgettet for de bygningsrelaterede driftsudgifter er udarbejdet på baggrund af budgetteringen af bygningsrelaterede driftsudgifter i fakulteterne. Der er indarbejdet estimater over kommende bygningsrelaterede omkostninger, der følger af ibrugtagning af nybyggerier på KU. Det ti-årige perspektiv er medtaget for derigennem at give et estimat over KU s forventede samlede bygningsrelaterede omkostninger, da nuværende dispositioner kan have langsigtede konsekvenser. Der er naturligvis tale om øget usikkerhed, når vi går ud i årene. Det ses af tabellen, at der er et fald i omkostninger fra 2013 til 2014 og derefter en stigning. Det skyldes i høj grad tidsprofilen for nybyggerier, der påvirker såvel husleje, mm., som investeringer i både bygningsintegrerede og ikke bygningsintegrerede arbejder centralt og decentralt i forbindelse med ibrugtagelse. I forhold til tidligere års budget, er der sket tidsforskydninger. På grund af forsinkelser på KUA og Niels Bohr Bygningen (NBB) er tidsprofilen for husleje, ejendomsskatter og investeringer ændret, således er der færre omkostninger 9

11 i 2014 og flere i de følgende år. Der er desuden sket et fald i omkostningerne fra 2013 i de forventede ejendomsskatter som følge af KU s påklager af ejendomsvurderinger. De bygningsrelaterede omkostninger påvirkes af den udlagte husleje. Det blev på LT den 17. april 2013 besluttet at udlægge husleje og ejendomsskat med 50 procent fra Beslutningen medfører, at der i 2014 udlægges i alt 467,5 mio. kr. Det påvirker ikke KU s samlede budget, men vil betyde at finansieringsbehovet til bygningsafsætningen gennem de tværgående midler bliver mindre, mens det tilsvarende stiger på fakulteterne. Som det ses af ovenstående tabel 1 vil de bygningsrelaterede omkostninger centralt mindskes med det udlagte beløb på i alt 467,5 mio. kr., mens de decentrale omkostninger tilsvarende vil blive øget med beløbet. Udlægningen er sket for at sikre en afdæmpet efterspørgsel efter bygninger, da de er dyre. Beløbet overføres til fakulteterne som en øremærket afsætning. Det udlagte beløb fordeles til fakulteterne på baggrund af den reelle huslejeudgift for hvert fakultet i De omkostninger, som fakulteterne skal betale vil løbende blive justeret i forbindelse med opkrævning. Da allokeringen til fakulteterne via den øremærkede afsætning ikke bliver genberegnet som følge af ændringer i huslejen, betyder det at fald eller stigninger i husleje vil medføre henholdsvis større eller mindre omkostninger for fakultetet. Der vil dog ske en p/l- regulering årligt med den generelle p/l-faktor udmeldt i forbindelse med Finansloven. Det centrale bygningsbudget Det centrale bygningsbudget består af omkostninger og indtægter samt den afsætning, som KU skal finansiere. Bygningsbudgettet indeholder allerede kendte afsætninger og udvikling i bygningsomkostningerne, ikke mindst betydningen af ibrugtagning en række nybyggerier. Tabel 2. Centralt bygningsbudget mio. kr./2014-niveau 2013 B Omkostninger Vedligeholdelse 103,6 110,0 112,0 122,2 122,9 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 Investeringer 10,9 13,5 22,0 26,9 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5 Husleje 1.091, , , , , , , , , , , ,7 Ejendomsskat 104,7 98,5 104,6 113,6 118,1 118,3 118,5 118,8 118,8 118,8 118,8 118,8 Bygningsdrift - KU fælles 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Byggesager - KU fælles 15,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Egne bygninger 3,9 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 Omkostninger totalt 1.330, , , , , , , , , , , ,1 Finansieringsgrundlag Indtægter 76,7 63,9 63,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 66,9 Vedligeholdelse 50,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udlagt husleje 467,5 478,7 451,8 482,9 482,1 482,8 483,0 485,6 485,6 487,4 488,2 Finansieringsgrundlag total 127,1 531,4 542,6 518,7 549,8 549,0 549,7 549,9 552,5 552,5 554,3 555,1 Allokering Energitilskud 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 0,0 0,0 0,0 0,0 PI plan 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 IVA 15,5 15,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5 Afsætning i budgetmodel 1.150,0 644,3 686,3 727,1 743,5 772,0 716,0 716,3 733,9 733,9 735,8 736,5 Allokering i alt 1.203,0 712,8 754,8 797,6 814,0 842,5 786,5 786,8 789,4 789,4 791,3 792,0 Ovenstående afspejler Campusplanen. Derudover er bygningsbudgettet for 2014 opskrevet med prisregulering af huslejeudgifterne, der er oplyst af Bygningsstyrelsen. Lejereguleringen udgør 0,9 procent, hvor KU s bevillinger kun er opskrevet med 0,5 procent. Omkostningerne Omkostningerne til bygningsområdet udgør 1.244,3 mio. kr. i Omkostningerne stiger frem til 2018, idet ibrugtagning af nye bygninger vil påvirke omkostninger til husleje, ejendomsskat samt investeringer (bygningsintegrerede arbejder). Fusionen med det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) betyder, at KU fra 2013 skal betale husleje for IVA s bygninger i København og Aalborg. Udgifterne hertil er indarbejdet i budgettet. Det medfører en øget huslejeudgift, der finansieres gennem en øremærket afsætning. 10

12 I forhold til forventninger til 2014 i B2013 er der et fald i omkostninger i Det skyldes primært tidsforskydninger. På grund af forsinkelser på KUA og Niels Bohr Bygningen (NBB) er tidsprofilen for husleje, ejendomsskatter og investeringer ændret, således er der færre omkostninger i 2014 og flere i de følgende år. Omkostninger til egne bygninger stiger pga. overdragelse af forsikringsforpligtelse for egne bygninger i Universitetsfirkanten. Der er desuden sket et fald i de forventede ejendomsskatter som følge af KU s påklager af ejendomsvurderinger. Finansieringsgrundlag Indtægterne til bygningsområdet er tilnærmelsesvis stabile i perioden fra 2014 til De 63,9 mio. kr. er fremlejeindtægter 1 og refusion af driftsomkostninger, herunder ejendomsskatter samt overhead vedr. Unik bevillinger, der i 2014 er budgetteret til 3,6 mio. kr. Tilskud fra Bygningsstyrelsen til indvendig vedligeholdelse og særinstallationer bortfalder fra 2014 som følge af justering af SEA-ordningen. KU overtager ansvar og finansiering af den indvendige vedligeholdelse, men får samtidig en huslejenedsættelse til finansiering heraf. Den udlagte husleje indgår som tidligere beskrevet i finansieringsgrundlaget. Allokering Allokering til bygningsområdet angiver den finansiering af bygningsbudgettet som KU skal finansiere og afspejler forskellen mellem indtægter og omkostninger. De samlede allokerede midler i 2014 er 712,8 mio. kr. Forudsætninger og usikkerheder Budget 2014 har som forudsætning, at Perspektiv- og Investeringsplanen gennemføres efter de retningslinjer, som er vedtaget. I budgettet er indarbejdet de kendte forsinkelser og udvidelser i forbindelse med byggearbejderne, hvor der efterfølgende er truffet beslutninger mht. omfang og tidsplan. Det drejer sig bl.a. om to af de store laboratoriebyggerier, hvor projekterne dels er forsinkede, dels er blevet dyrere end tidligere budgetteret. Merprisen for Niels Bohr Bygningen til tekniske løsninger, en nødvendig tilpasning af bruttoarealet i forhold til vinderprojektet og rettelser af indeksregulering medfører en øget anlægsudgift svarende til 21,6 mio. kr. i årlig leje (2013-prisniveau). Merprisen for Maersk Bygningen pga. rettelser af indeksreguleringer, nedrivninger, genhusning og tilknyttede byggeaktiviteter i forbindelse med fornuftig logistik samt tilslutning til eksisterende Panum medfører en øget anlægsudgift svarende til 14,9 mio. kr. i årlig leje (2013-prisniveau). Øgede krav fra Bygningsstyrelsen til laboratoriemoderniseringerne har også medført stigninger i den årlige leje. Overdragelsen af KUA2 blev forsinket fra Bygningsstyrelsens side og den endelige opgørelse af refusion for merudgifter i denne forbindelse er endnu ikke færdiggjort. Erfaring med tidligere gennemførte byggesager har vist, at en række faktorer kan forsinke færdiggørelsen af byggerierne. For at imødegå denne usikkerhedsfaktor gennemføres løbende opdatering af de bagvedliggende byggeplaner, herunder de forventede færdiggørelsestidspunkter. Da opsigelse af lejemål, som er forudsat i budgettet, er afhængig af færdiggørelse af byggeprojekterne, har det stor betydning for bygningsbudgettet. Omkostningerne til bygningsintegrerede arbejder er følsomt overfor den generelle prisudvikling og der er en vis usikkerhed mht. de anvendte referencepriser i forhold til den reelle markedspris. 1 Da reguleringsprocenten for de private fremlejemål er baseret på nettoprisindekset fra Danmarks Statistik, hvilket ikke kendes før ultimo året, er alle huslejeudgifter og indtægter fremskrevet med sammen sats på 0,9 som anvendes til at fremskrive KU s husleje hos Bygningsstyrelsen. De korrekte beløb kan ikke anvendes før primo De udgør en mindre del af den samlede økonomi på bygningsområdet og en eventuelt difference på procentsatsen vil ikke have en væsentlig betydning. 11

13 Implementering af justering af SEA-ordningen er endnu ikke fuldt udmeldt fra Bygningsstyrelsen og der er derfor usikkerhed omkring visse elementer. Dette må formodes at have indflydelse på KU s udgifter, men indarbejdelse afventer udmelding, hvorledes implementeringen vil finde sted. Definitioner og uddybninger Nedenstående gives en mere detaljeret gennemgang af posterne i budgettet. Omkostninger Husleje Husleje dækker udgifter til lejemål, dels hos Bygningsstyrelsen, dels hos private udlejere. Huslejeudgiften under omkostninger er et bruttobeløb, hvor der dog er korrigeret for leje fra interne enheder. Bygningsstyrelsen har præciseret vilkår og grundlag for Perspektiv- og Investeringsplanen. Det er grundlaget for, at der i bygningsbudgettet er indarbejdet en lejestigning fra 2020 til dækning af vedligeholdelsesbidrag i huslejen. Stigningen i vedligeholdelsesbidraget for nybyggerierne indfases i tre trin med 1/3 del efter 5 år, 2/3 del efter 10 år og fuld effekt efter 15 år. Ejendomsskatter Ejendomsskatter dækker betaling af ejendomsskat for universitetets lejemål hos Bygningsstyrelsen. I følge rammekontrakten med Bygningsstyrelsen er betaling af ejendomsskat et anliggende for brugeren. Ejendomsskat for private lejemål indgår som en del af huslejen for disse. Ejendomsskatterne stiger i 2015 som følge af ibrugtagning af nybyggerier. Derefter er udviklingen i ejendomsskatter jævn. Der er indregnet en afsætning til ejendomsskatter på 215 kr./m 2 for nybyggerierne, der følger af Perspektivog Investeringsplanen. Vedligeholdelse Vedligeholdelse dækker KU s egen afsætning til vedligeholdelse. Fra 2014 vil KU være ansvarlig for indvendig vedligeholdelse af de bygninger, vi lejer hos Bygningsstyrelsen, mens ansvar og finansiering af den udvendige vedligeholdelse fortsat er hos Bygningsstyrelsen. Investeringer Investeringer dækker afsætning til bygningsintegrerede arbejder. Det drejer sig om arbejder i forbindelse med en byggesag, der ikke kan finansieres over huslejen, og som udlejer derfor ikke kan tage pant i, eksempelvis solafskærmning, skiltning, IT-kabling m.v. De bygningsintegrerede arbejder, der følger gennemførelse af Perspektiv- og Investeringsplanen, er indregnet i budgettet. Beregningsgrundlaget bygger på erfaringspriser fra gennemførelse af KUA 1. Omkostningerne til bygningsintegrerede arbejder er følsomt overfor den generelle prisudvikling, og der er en vis usikkerhed mht. de anvendte referencepriser i forhold til den reelle markedspris. Bygningsstyrelsen har fastlagt vilkår for hvilke elementer, der kan finansieres via huslejen. Hvis der sker en justering af snitfladen, kan det medføre ændrede udgifter for KU. Byggesager KU fælles Mindre byggearbejder dækker bygningsarbejder, hvor KU afholder udgifter for Bygningsstyrelsen og hvor der senere sker en refusion. Der er årligt afsat 10 mio. kr., herunder midler til bygningstilpasninger i forbindelse med Unik projekter, som finansieres via overhead fra de to Unik bevillinger. Egne bygninger Der foretages afskrivninger på egne bygninger. Omkostningerne til afskrivninger i bygningsbudgettet vedrører områdets andel af de samlede afskrivninger og udgør 3,9 mio. kr. Der er desuden afsat midler til forsikring af bygninger i Universitetsfirkanten, som KU overtog i forbindelse med mageskiftet. 12

14 Finansieringsgrundlag Indtægter Indtægter i bygningsbudgettet vedrører indtægter fra eksterne kilder. For det centrale bygningsbudget drejer det sig fremlejeindtægter m.v. samt overhead fra Unik bevilling, hvilket i 2014 er budgetteret til 3,6 mio. kr. Indtægterne til bygningsområdet er stabile i perioden på 63,9 mio. kr., hvorefter der sker en stigning i fremlejeindtægterne vedr. KUA3 pga. fremleje til Symbion. Vedligeholdelse Tilskud fra Bygningsstyrelsen til indvendig vedligeholdelse og særinstallationer bortfalder fra 2014 som følge af justering af SEA-ordningen. KU overtager ansvar og finansiering af den indvendige vedligeholdelse, men får samtidig en huslejenedsættelse til finansiering heraf. Udlagt husleje Udlægning af husleje medfører, at afsætningen til det centrale bygningsbudget mindskes med det udlagte beløb på 467,5 mio. kr., der ikke længere skal afsættes til det centrale bygningsområde gennem KU s budgetmodel. Det påvirker ikke KU s samlede budget, da de bygningsrelaterede omkostninger tilsvarende øges på fakulteterne. Allokering Den samlede allokering til bygningsområdet angiver den finansiering af bygningsbudgettet, som KU skal finansiere og afspejler forskellen mellem indtægter og omkostninger. Energitilskud 15 mio. kr. årligt af den samlede allokering kan henføres til energiinvesteringer, der følger af planen fra juni KU låner 105 mio. kr. hos Bygningsstyrelsen mod en lejeforhøjelse over 10 år til energiprojekter, der omfatter selvstændige energispareprojekter og projekter til opfyldelse af særlige myndighedskrav i forbindelse med laboratoriemoderniseringsprojekter, der gennemføres som centralt styrede projekter. Derudover gennemføres decentralt styrede adfærdsprojekter, der skal føre til mere energibevidst opførsel. Omkostningerne til lånefinansieringen udgør årligt ca. 15 mio. kr. PI plan Der er årligt afsat 38 mio. kr. til Perspektiv- og Investeringsplanen med 19 mio. kr. til hhv. PI plan Basis, der finansieres af basismidler fra Finanslovsbevillingen, og PI plan Ekstern, der finansieres af statslige eksterne forskningsmidler. IVA Der er årligt afsat 15,5 mio. kr. i øremærket afsætning pga. fusionen med IVA. Denne stiger i 2016 i forbindelse med indflytning i KUA3, hvilket er i overensstemmelse med aktstykke vedr. KUA3. Afsætning i budgetmodel Den andel af allokeringen til bygningsområdet, der ikke sker gennem ovennævnte øremærkede afsætninger, sker via KU s budgetmodel. 13