fyrværkerirapport 2012/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fyrværkerirapport 2012/13"

Transkript

1 fyrværkerirapport 2012/13

2 11. december 2013 J. nr DHA/ Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerirapport 2012/13 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Ulykker med personskade... 4 Datagrundlag... 4 Antal ulykker... 4 Køns- og aldersfordeling for de tilskadekomne... 6 Fyrværkeritype... 9 Skader Omkomne ved fyrværkeriulykker Redningsberedskabernes brandmæssige indsats i forbindelse med fyrværkeri Myndighedernes tilsyn og kontrol Kontrol med fyrværkeriarrangementer Markedskontrol med importerede artikler Tilsyn med oplag og detailsalg af fyrværkeri Risikovirksomheder Internationalt samarbejde Andre indsatser og undersøgelser vedrørende fyrværkeri 2012/ Evaluering af Fyrværkerikampagnen Indsatsen i skolerne Oversigt over figurer Oversigt over tabeller... 26

3 2/26 Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerirapport 2012/13 Sammenfatning Nytåret 2012/13 registrerede Ulykkes Analyse Gruppen i alt 241 fyrværkeriulykker i de to nytårsdøgn 31. december og 1. januar. Dermed ligger antallet af skader fortsat på et lavt niveau og stadig under gennemsnittet for de seneste 10 år (255 skader pr. år). Hvis man ser på de alvorlige ulykker, hvor patienten indlægges eller henvises til egen læge eller speciallæge er billedet knapt så positivt, idet antallet af denne type ulykker er 42 og på niveau med gennemsnittet i de seneste 10 år. Tallet er betydeligt højere end sidste år, der dog ser ud til at være exceptionelt lavt. Danskernes forbrug af fyrværkeri faldt, idet der i 2012 blev importeret ca tons. Det skal sammenlignes med en import på tons i de foregående 6 år. Det er stadig især mænd, der kommer til skade med fyrværkeri. Opgørelsen fra Ulykkes Analyse Gruppen viser, at over 80 % af de tilskadekomne er mænd, og sådan har det været de seneste 10 år. Det er også mændene, som tegner sig for hovedparten af de alvorlige skader. Det skyldes dels, at det primært er mændene, som affyrer de kraftigere og mere risikobetonede typer fyrværkeri, men også at mænd ifølge Sikkerhedsstyrelsens undersøgelser har en mere risikobetonet adfærd end kvinder, når det drejer sig om fyrværkeri. De unge tegner sig også stadig for en meget stor andel af ulykkerne. Gruppen af drenge under 17 år tegner sig for mere end en tredjedel af ulykkerne. Aldersgruppen af årige står alene for halvdelen af ulykkerne i denne gruppe. Det er desværre også en stabil tendens. Derudover viser tallene, at andelen af tilskadekomne i de ældre aldersgrupper (fra 26 år or opefter) er faldet gennem den seneste 5 år fra godt 40% til cirka 30%. Over halvdelen af de tilskadekomne er personer, der selv skød fyrværkeriet af. Andelen af tilskuere eller personer, der tilfældigvis kom forbi i affyringsøjeblikket er faldet i år sammenlignet med tidligere. Batterier og raketter er de to kategorier af fyrværkeri, som forårsager flest ulykker, næsten 60% af ulykkerne. Det er dog også nogle af de almindeligste typer nytårsfyrværkeri, så det er forventeligt, at der sker mange ulykker med disse typer. Ulovligt eller hjemmelavet fyrværkeri tegner sig fortsat for omkring 10 % af ulykkerne. Der var ingen personer, som omkom i 2012 på grund af fyrværkeri. Redningsberedskaberne foretog i alt 103 udrykninger til fyrværkeribrande i nytårsdøgnet og yderligere 56 i resten af året. Det er på niveau med tidligere år.

4 3/26 De kommunale redningsberedskaber udstedte 482 tilladelser til anvendelse af fyrværkeri i Der blev gennemført 130 kontroller, som resulterede i 1 påbud. De kommunale redningsberedskaber udstedte tilladelser til salg og opbevaring af fyrværkeri i detailleddet i Der blev gennemført kontroller af disse. Der udstedes påbud i omkring 30 % af tilsynene. Herudover udstedte beredskaberne 121 tilladelser til opbevaring af fyrværkeri udenfor detailleddet. Der er 54 kommuner, som slet ikke har udstedt denne type tilladelser, og der er fire kommuner, der har udstedt mere end 10 tilladelser hver, så engroslagrene synes at være koncentreret i relativt få kommuner. Der er gennemført 90 kontroller. Ca. 20 % endte med et påbud. I 2012 undersøgte Sikkerhedsstyrelsens markedskontrol i alt 63 fyrværkeriartikler for korrekt mærkning samt funktion eller NEM-vægt og kemisk sammensætning. Kontrollen viste, at halvdelen af de kontrollerede artikler havde mærkningsfejl, en fjerdedel fejlede i funktionstesten, og ca. to tredjedele havde fejl relateret til kemisk sammensætning. Disse tal kan ikke tages som en umiddelbar indikator for sikkerheden på markedet, da Sikkerhedsstyrelsens inspektører ikke har udtaget artiklerne tilfældigt. De er tværtimod gået målrettet efter artikler, der vurderedes at ville fejle. Derfor tegner undersøgelsen et for negativt billede af markedet. Sikkerhedsstyrelsen er involveret i forskellige former for internationalt samarbejde, blandt andet Europakommissionens nyoprettede ADCO gruppe under det pyrotekniske direktiv. Gruppens formål er at fremme medlemsstaternes samarbejde om håndhævelsen af direktivet. Sikkerhedsstyrelsen deltager også i det fælles markedskontrolprojekt under PROSAFE kaldet Joint Action Projektet indeholder en aktivitet om fyrværkeri og har til formål at udvikle og dele metoder og viden om markedskontrol med fyrværkeri. Projektet løber frem til april Endelig har Sikkerhedsstyrelsen i 2012 støttet Fyrværkerikampagnen. Dens aktiviteter er koncentreret om information rettet mod de årige. Indsatsen havde i 2012 temaet "Fyr den af med respekt, og drejede sig, lige som de foregående år, om respekt for, at fyrværkeri kan være farligt, og at det er mangel på respekt at udsætte sine venner for fare. Kampagnen nåede de mål, den havde sat sig, herunder næsten likes på Facebook og over visninger på Youtube.

5 4/26 Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerirapport 2012/13 Ulykker med personskade Datagrundlag Sikkerhedsstyrelsens statistik over fyrværkeriulykker med personskade tager udgangspunkt i registreringer fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital. Ulykkes Analyse Gruppen hører under ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital. Gruppen har siden nytåret 1995/96 indsamlet oplysninger fra alle landets skadesstuer og skadesklinikker om fyrværkeriulykker i de to nytårsdøgn 31. december og 1. januar. Antal ulykker Antallet af ulykker i nytåret 2012/13 blev på niveau med antallet sidste nytår, idet der blev registreret 241 ulykker med fyrværkeri i de to nytårsdøgn 31. december og 1. januar ifølge opgørelser fra Ulykkes Analyse Gruppen. Det skal sammenlignes med 231 ulykker sidste nytår. Se figur 1. Det totale antal skader ligger dermed fortsat på et lavt niveau en tredjedel under niveauet fra nytåret 2003/04. Det gennemsnitlige antal skader i den betragtede 10-årsperiode er 255 (vist med den sorte streg på figuren), så antallet af skader ved årsskiftet 2012/13 ligger dermed noget under gennemsnittet for perioden. Figur 1. Antal ulykker med fyrværkeri i nytårsdøgnet i tiårsperioden 2003/04 til 2012/13 Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Hvis man kun ser på de alvorligste ulykker, hvor patienten indlægges eller henvises til egen læge eller speciallæge, er billedet desværre knapt så positivt som vist på figur 2.

6 5/26 Figuren viser, at antallet af alvorlige ulykker er betydeligt højere end sidste nytår. I det forgangne nytår skete der således 42 alvorlige ulykker (mod bare 24 sidste nytår). Antallet er på niveau med gennemsnittet for de sidste 10 år. Flertallet af de alvorlige ulykker er sket med lovligt fyrværkeri. Heldigvis har skadestuerne kunnet få oplyst mærker og fyrværkerityper af de skadelidte på en god del af de artikler, som forårsagede ulykkerne, så Sikkerhedsstyrelsen er i stand til at følge op over for importørerne. Figur 2. Antal alvorlige ulykker forårsaget af fyrværkeri i nytårsdøgnet i tiårsperioden 2003/ /13 Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Der antages at være en sammenhæng mellem mængden af fyrværkeri, der anvendes, og antallet af ulykker. Alt andet lige må antallet af ulykker stige, når anvendelsen af fyrværkeri stiger. Det er derfor interessant at se på, hvor meget fyrværkeri, der anvendes. Det findes der ikke opgørelser for, men Danmarks Statistik opgør mængden af importeret fyrværkeri. Dette antages at være en god tilnærmelse til de anvendte mængder af fyrværkeri, da der kun fabrikeres og eksporteres yderst beskedne mængder af fyrværkeri i Danmark. Figur 3 viser de importerede mængder fyrværkeri i tiårsperioden Figuren viser, at importen af fyrværkeri i 2012 var ca. 20 % lavere end i 2011, og dermed på et af de laveste niveauer i de ti år. Importen toppede i 2004, hvor der blev importeret mere end dobbelt så meget fyrværkeri som i Tallet for 2004 skal tages med det forbehold, at fyrværkerikatastrofen i Seest i november 2004 medførte, at tons fyrværkeri gik til grunde og ikke blev udbudt til forbrugerne. Denne mængde indgår i importtallene, men skal retteligen trækkes fra for at finde forbruget af fyrværkeri det pågældende nytår.

7 6/26 Figur 3. Fyrværkeriimporten målt i mængder i perioden Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Hvis man sammenligner udviklingen i antallet af ulykker (figur 1) med mængden af importeret fyrværkeri (figur 3), kan man se, at de to kurver i nogen grad "følges ad". Dette tyder på, at der må være en sammenhæng mellem mængden af solgt fyrværkeri og antallet af ulykker. Sammenhængen er dog ikke helt simpel. Der blev importeret næsten dobbelt så meget fyrværkeri i 2004 som i 2012, men antallet af ulykker er kun omkring 15 % lavere. Man kan også se, at antallet af ulykker er faldet i forhold til 2003, selvom mængden af fyrværkeri er nogenlunde den samme, så der må være andre fakturer, som spiller ind, såsom mere sikker anvendelse af fyrværkeri, anvendelse af mindre farlige typer fyrværkeri, udbredelse af beskyttelsesudstyr som fyrværkeribriller, indførelse af obligatorisk godkendelsesordning for fyrværkeri, en generelt sværere adgang til fyrværkeri, begrænsninger i salgs- og anvendelsesperioder osv. Det er ikke muligt at afgøre, hvilken rolle hver af disse årsager spiller for faldet. Køns- og aldersfordeling for de tilskadekomne Det er hovedsageligt mænd, der kommer til skade med fyrværkeri. Figur 8 viser kønsfordelingen de seneste ti år baseret på registreringer fra Ulykkes Analyse Gruppen.

8 7/26 Figur 4. Kønsfordeling af de tilskadekomne Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Figuren viser, at ca. 80 % af de tilskadekomne er mænd, og at det har været tendensen i hele perioden. Supplerende registreringer hos Ulykkes Analyse Gruppen viser endvidere, at mændene tegner sig for langt hovedparten af de alvorlige skader, hvilket stemmer med resultaterne fra en tidligere evaluering af Fyrværkerikampagnen. Her blev der spurgt om befolkningens fyrværkerivaner. Svarene viste, at det især er mændene, som affyrer de kraftigere og mere risikobetonede typer fyrværkeri, men også at mænd generelt har en mere risikobetonet adfærd end kvinder, når det drejer sig om fyrværkeri. Aldersfordelingen af de tilskadekomne er vist i figur 5. Figur 5. Køns og aldersfordeling af de tilskadekomne i nytåret 2012/13 Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Figuren viser, at drenge og unge mænd op til 25-årsalderen udgør hovedparten af de tilskadekomne. Denne gruppe tegner sig for 139 af de 241 ulykker eller over halvdelen. Specielt aldersgrupperne af årige og

9 8/ årige tegner sig for mange ulykker. Tallene bekræfter dermed, at det er "de unge mænd", som kommer til skade. På figur 6 ser man, at aldersfordelingen har ændret sig i løbet af de seneste 2 nytår i en 5-års periode. Ændringen går i retning af, at flere yngre (mænd) kommer til skade, mens andelen af lidt ældre (over 26 år) er faldende. Ved nytåret 2008/09 tegnede de tre yngste aldersgrupper sig for ca. 55% af all ulykker. Ved det seneste nytår (2012/13) tegnede de sig for næsten 70%. Fordelingen mellem de tre aldersgrupper svinger lidt, men i nytåret 2012/13 er det især gruppen af årige, der er vokset. Figuren viser også, at andelen af 0-14-årige, der kommer til skade er steget i de seneste 5 år fra ca. 18% til knapt 25%. Figur 6. Femårsoversigt over aldersfordeling af de tilskadekomne Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Registreringerne gør det også muligt at belyse i hvor høj grad, det er tilskuerne der udsættes for ulykkerne. Resultatet er vist i figur 7.

10 9/26 Figur 7. Andelen af de tilskadekomne, der var tilskuere eller selv affyrede fyrværkeriet Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Grafen viser, at godt en fjerdedel af de tilskadekomne ved nytåret 2012/13 var tilskuere eller personer, der tilfældigvis gik forbi fyrværkeriet og blev skadet af det. Ulykkes Analyse Gruppen har tidligere spurgt skadelidte om vedkommende var tilskuer eller selv skød fyrværkeriet af. Resultatet var: 2002/2003: Ca. 5 ud af 10 af de tilskadekomne er tilskuere. 2005/2006: Ca. 6 ud af 10 af de tilskadekomne er tilskuere. 2006/2007: Ca. 5 ud af 10 af de tilskadekomne er tilskuere. Der er med andre ord tilsyneladende færre tilskuere, som kom til skade i dette nytår, end normalt. Kønsfordelingen er temmelig markant: Under halvdelen af de kvinder, der kom til skade, tændte selv fyrværkeriet. Hovedparten var tilskuere. For mænd er tendensen den modsatte og endda langt mere markant. Næsten trefjerdedele af de tilskadekomne mænd tændte selv. Kun en fjerdedel var tilskuere. Fyrværkeritype De tilskadekomne spørges på skadestuen, hvilken type fyrværkeri der har forårsaget ulykken. Derfor er det muligt at lave en fordeling mellem de forskellige typer. Figur 8 viser denne fordeling for 2012/13 sammenlignet med gennemsnittet af de foregående fire år.

11 10/26 Figur 8. Sammenligning af fordelingen af de typer fyrværkeri, der har forårsaget skaderne. Nytåret 2012/13 sammenlignes med gennemsnittet for de fire foregående år 2012/13 Gennemsnit 2008/ /12 Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Figuren viser, at to kategorier af nytårsfyrværkeri, "Batterier" og "Raketter", til sammen står bag mere end halvdelen af alle ulykkerne. Dette mønster ses også i de foregående år. Batterier og raketter er nogle af de hyppigst anvendte typer nytårsfyrværkeri, så derfor er det forventeligt, at der sker mange ulykker med disse typer. Figuren viser også, at ulovligt eller hjemmelavet fyrværkeri fortsat tegner sig for en beskeden andel af ulykkerne i 2012/13, nemlig omkring 10 %. Det skal dog tages med det forbehold, at det skadevoldende fyrværkeri

12 11/26 ikke er oplyst i yderligere 10 % af sagerne. Det kan være, fordi skadelidte ikke har villet oplyse, at skaden er forvoldt af ulovligt fyrværkeri. Ulykkeshyppigheden kan i øvrigt ikke tages som udtryk for hvor meget ulovligt fyrværkeri, der anvendes til nytår, da det ulovlige og det hjemmelavede fyrværkeri må formodes at være farligere eller kraftigere end det lovlige nytårsfyrværkeri og dermed forårsage flere skader. Forskydningen mellem de væsentligste fyrværkerityper er vist på figur 9. Figur 9. Antal fyrværkeriulykker for de væsentligste typer fyrværkeri for årene 2008/ /13. Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Af figuren fremgår, at antallet af ulykker med raketter tilsyneladende er jævnt stigende (med et afbræk i nytåret 2010/11). Det er uvist, om salget af raketter er steget tilsvarende, så stigningen skyldes en forøget brug af raketter, eller om andre forhold spiller ind. Den samme tendens ses for småfyrværkeri, hvor antallet af ulykker er tredoblet i løbet af de 5 år. Det totale antal af ulykker med småfyrværkeri er dog stadig småt en del under 20 ulykker om året. Antallet af ulykker med ulovligt fyrværkeri ligger nogenlunde konstant på ulykker hvert nytår. Antallet af ulykker med batterier ligger højt og højere end sidste nytår, der tilsyneladende bød på særligt få af den type ulykker. Antallet i år ligger dog omkring gennemsnittet for de 5 nytår og betydeligt lavere end nytåret 2010/11, hvor der tilsyneladende skete særligt mange ulykker. Batterier er en meget populær type fyrværkeri, så mange forbrugeren eksponeres for risikoen. Samtidig er det en meget kraftig type fyrværkeri, så hvis noget går galt, er der en risiko for at skaden bliver alvorlig.

13 12/26 Figur 10 viser, hvordan andelen af ulykker forårsaget af batterier og romerlys har udviklet sig i perioden. Søjlerne på figuren viser antallet af ulykker. Det synes at have været svagt stigende i de ti år fra et niveau omkring 50 ulykker årligt i starten til omkring 70 ulykker årligt nu. Nytåret 2010/11 skilte sig ud ved, at antallet steg til 86, og nytåret 2011/12 skilte sig ud ved at antallet faldt til omkring 40. Figuren viser også, at andelen af ulykker med romerlys og batterier er steget fra ca. 10 % til over 30 % af det samlede antal ulykker (den blå streg på figuren). Igen skiller nytåret 2011/12 sig ud, idet både antallet og andelen af ulykker ligger betydeligt lavere end de øvrige år. Forløbet, der er vist på figuren antyder, at det må skyldes tilfældigheder. Figur 10. Tiårsoversigt over antallet af fyrværkeriulykker forårsaget af romerlys og batterier Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Ulykkes Analyse Gruppen har endvidere registreret antallet af alvorlige skader forårsaget af batterier siden nytåret 2006/07: 2006/2007: 11 af 40 alvorlige skader var forårsaget af batterier 2007/2008: 11 af 49 alvorlige skader var forårsaget af batterier 2008/2009: 15 af 33 alvorlige skader var forårsaget af batterier 2009/2010: 15 af 36 alvorlige skader var forårsaget af batterier 2010/2011: 17 af 56 alvorlige skader var forårsaget af batterier 2011/2012: 6 af 24 alvorlige skader var forårsaget af batterier 2012/2013: 12 af 42 alvorlige skader var forårsaget af batterier Batterier er en af de mest udbredte artikler på det danske fyrværkerimarked og tegner sig for størsteparten af omsætningen af fyrværkeri i Danmark. Samtidig viser figur 10, at batterier gennem en lang periode har stået for en stor del af alle fyrværkeriulykker. Sikkerhedsstyrelsen har på

14 13/26 denne baggrund valgt at have fokus på batteriers sikkerhed i de seneste års markedskontrol af fyrværkeri. Skader Ulykkes Analyse Gruppen oplyser om øjenskader, håndskader og brandskader i sine pressemeddelelser. Disse registreringer gør det muligt at se udviklingen over de seneste 5 nytår. Det er vist i figur 11. Figur 11. Udviklingen i øjenskader, håndskader og brandskader i perioden 2008/ /13 Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen Ud over de på figuren viste skader, er der registreret en stor andel af blandede småsår alle årene. De udgør mørketallet, dvs. forskellen mellem det antal ulykker, der er registreret i figur 11 og i figur 1. Omkomne ved fyrværkeriulykker Sikkerhedsstyrelsen har ikke registreret dødsfald som følge af omgang med fyrværkeri i 2012 eller ved nytåret 2012/13. De seneste dødsfald skete i 2011, da to personer omkom ved samme ulykke i forbindelse med ulovligt oplag og produktion af fyrværkeri. Det sidste dødsfald relateret til almindelige forbrugeres brug af nytårsfyrværkeri daterer sig tilbage til nytåret 2005/06. Redningsberedskabernes brandmæssige indsats i forbindelse med fyrværkeri Sikkerhedsstyrelsen har indsamlet oplysninger fra landets 98 kommuner om den brandmæssige indsats i forbindelse med fyrværkeri. Der er spurgt om indsatsen i forbindelse med nytåret og om indsatsen i den resterende del af året. Der er modtaget svar fra 76 kommuner svarende til en svarprocent på cirka 79 %. De kommuner, der ikke har svaret, er fordelt i hele landet måske

15 14/26 med nogen overvægt på kommuner i Københavnsområdet. Det vurderes dog, at dette ikke skævvrider billedet, da der ikke synes at være forskelle mellem kommunernes rapporteringer, som kunne være begrundet i kommunens geografiske placering. Resultatet er vist i tabel 1. Tabel 1. Antal udrykninger til brande i forbindelse med fyrværkeri i 2012 (data fra 76 kommuner) Nytåret 2012/13 Året 2012 i øvrigt Antal udrykninger i alt Gennemsnit pr. kommune Maksimum pr. kommune Antal kommuner uden udrykninger Kilde: Sikkerhedsstyrelsens egne registreringer. 1,4 0, Tallene viser, at der var 103 udrykninger i alt i nytårsdøgnet og 56 udrykninger til fyrværkeribrande i resten af året. Det svarer til 1,4 udrykninger pr. kommune i nytårsdøgnet og 0,7 i den resterende del af året. Antallet af udrykninger i nytårsdøgnet er på niveau med nytåret 2010/11. Det samme gælder antallet af udrykninger i den resterende del af året. Se også figur 12. Figur 12. Antal udrykninger til brande i forbindelse med fyrværkeri i Tallene er opgjort pr. kommune. Kilde: Sikkerhedsstyrelsens indsamlede oplysninger.

16 15/26 Registreringerne viser også, at belastningen er ujævnt fordelt på kommunerne. Der er således mere end en tredjedel af kommunerne, der ikke har haft nogen udrykninger i nytåret 2012/13. Ser man på året i øvrigt, er der samme tendens. Næsten to tredjedele af kommunerne har slet ikke måttet rykke ud til brande. Myndighedernes tilsyn og kontrol Tilsyn og kontrol med fyrværkeri foretages af redningsberedskaberne i kommunerne og Sikkerhedsstyrelsen. Disse myndigheder gennemførte en lang række kontroller i 2012 i samarbejde eller hver for sig: Kontrol med fyrværkeriarrangementer Det kræver tilladelse at anvende professionelt fyrværkeri (festfyrværkeri og scenefyrværkeri) samt at anvende konsumfyrværkeri uden for perioden 1. december til 5. januar. Det er de kommunale redningsberedskaber, som har ansvaret for at udstede tilladelser. Det er også de kommunale redningsberedskaber, som har ansvaret for den efterfølgende kontrol med tilladelserne. Tabel 2. Antal tilladelser til anvendelse af fyrværkeri og kontrollen med disse (svar fra 76 kommuner) Udstedte tilladelser Antal kontroller Antal Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet statistikken i tabel 2 over denne aktivitet. Gennemsnit Maksimum Antal uden forekomster 482 6, , Antal påbud 1 0, Kilde: Sikkerhedsstyrelsens indsamlede oplysninger. Statistikken viser, at de kommunale redningsberedskaber i alt har udstedt 482 tilladelser til anvendelse af fyrværkeri i Figur 13 viser udviklingen i antallet af udstedte tilladelser pr. kommune til anvendelse af fyrværkeri i perioden Tallene viser, at der niveauet har været nogenlunde stabilt i perioden med udsving på ca. 15% fra det højeste til det laveste niveau. Der er meget store forskelle mellem kommunerne, idet 4 kommuner ikke har udstedt tilladelser, mens en enkelt kommune har udstedt 35 tilladelser. Det næsthøjeste antal i en kommune er 21 tilladelser.

17 16/26 Figur 13. Antal tilladelser til anvendelse af fyrværkeri og kontrollen med disse i Tallene er opgjort pr. kommune. Kilde: Sikkerhedsstyrelsens indsamlede oplysninger. Et tilsvarende mønster ses for antallet af kontroller i de enkelte kommuner (det højre sæt søjler på figuren). Der er i alt gennemført 130 kontroller, hvilket svarer til, at der er udført kontrol med godt 25 % af de udstedte tilladelser. Det er en del højere end sidste år. Det højeste antal kontroller i en kommune er 15, og der er 33 kommuner, der slet ikke har udført kontrol. Det betyder, at næsten 60 % af kommunerne har ført kontrol med de udstedte tilladelser. Sytten kommuner har kontrolleret samtlige tilladelser. Udviklingen i andelen af tilladelser, der er blevet kontrolleret ses på figur 14. Figuren viser, at denne andel har ligget rimeligt stabilt på godt og vel 20 %, svarende til at mere end hver femte tilladelse kontrolleres. Figuren viser også, at festfyrværkerne er blevet gode til at overholde de udstedte tilladelser. Der blev i 2012 blot udstedt et påbud. Det betyder, at den markante forbedring fra 2011 fastholdes.

18 17/26 Figur 14. Andelen af kontrol med tilladelser til anvendelse af fyrværkeri og udstedte påbud i Kilde: Sikkerhedsstyrelsens indsamlede oplysninger. Markedskontrol med importerede artikler I 2012 har Sikkerhedsstyrelsens markedskontrol omfattet kontrol af 63 fyrværkeriartikler. Kontrollen omfatter en kontrol af artiklernes mærkning (63 artikler), funktion (41 artikler), en kemisk undersøgelse (af om NettoEksplosivstofMængden (NEM) og den kemiske sammensætning er i overensstemmelse med specifikationen) (12 artikler) samt en dokumentkontrol (17 artikler). Omfanget er vist på figur 15. Figur 15. Antal artikler kontrolleret af Sikkerhedsstyrelsen i perioden Kilde: Sikkerhedsstyrelsens egne registreringer. Desuden er et antal artikler blevet analyseret for indhold af HCB (hexachlorbenzen) i samarbejde med Miljøstyrelsen.

19 18/26 Formålet var at fjerne eventuelle farlige produkter fra markedet og at kontrollere, om artiklerne var produceret i overensstemmelse med typegodkendelsen, herunder om de indeholder kemikalier, som ikke må findes i fyrværkeri. Resultatet af kontrollen er vist på figur 16, hvor det er sammenholdt med resultaterne fra tidligere år. Figur 16. Procentdel fejlende artikler i Sikkerhedsstyrelsens markedskontrol Kilde: Sikkerhedsstyrelsens egne registreringer. Figuren viser, at halvdelen af de kontrollerede artikler (52 %) havde mærkningsfejl. Dette skal dog ikke umiddelbart tages som en indikator for sikkerheden på markedet, idet mærkningsfejl kan være mindre fejl, der ikke har sikkerhedsmæssig betydning. Figuren viser også de fejl, der er relateret til kemisk sammensætning eller afvigende NEM-vægt. Man kan se, at omkring to tredjedele af artiklerne havde en NEM-vægt, der afveg mere end tilladt fra specifikationen, at en tredjedel af de undersøgte artikler indeholdt bly, og at 40 % af de undersøgte artikler indeholdt HCB (hexachlorbenzen). Figuren viser, at disse andele synes at stige fra år til år. For NEM-vægten er andelen endda kraftigt stigende, men her kan årsagen være, at Sikkerhedsstyrelsen er blevet stadigt bedre til at fokusere på problematiske produkter i sin kontrol. Tallene viser, at andelen af undersøgte artikler, der fejler i funktionstesten med 24% ligger på det laveste niveau i perioden Funktionsafprøvningerne viste et bredt spektrum af fejl, også større fejl og kritiske fejl. Typiske fejl var: Effekten udløstes i for lav højde (under 8 meter) For korte luntebrændtider For højt lydtryk Glødende nedfald

20 19/26 Der gik over 5 sekunder mellem affyring af to effekter Nogle effekter udløstes ikke Funktionstesten i 2012 var koncentreret om batterier, romerlys og raketter. Markedskontrollen resulterede i, at Sikkerhedsstyrelsen nedlagde påbud mod en stor del af artiklerne. For de farligste artikler er der tale om, at importøren bliver pålagt at trække artiklen tilbage fra markedet, mens mærkningsfejl ofte kan løses ved, at artiklerne ommærkes, eller importøren vejledes om den korrekte mærkning på fremtidige produktioner. Sikkerhedsstyrelsen har i 2012 også kontrolleret et antal CE-mærkede fyrværkeriartikler. Som bekendt er europæisk lovgivning i form af det pyrotekniske direktiv ved at blive indført. Det vil på sigt betyde, at de nationale godkendelser skal erstattes af CE-mærkning af fyrværkeriartiklerne. Der er kontrolleret ret få artikler med CE-mærkning, da der ikke er ret mange af dem på det danske marked endnu. Billedet antyder, at der er færre fejl på disse artikler, men det skal læses med det forbehold, at der er kontrolleret ganske få. Sikkerhedsstyrelsen er opmærksom på området og følger udviklingen de kommende år. Tilsyn med oplag og detailsalg af fyrværkeri Det er de kommunale redningsberedskaber, der udsteder tilladelse til salg og opbevaring af fyrværkeri i detailleddet og opbevaring af fyrværkeri andre steder dvs. hos importører, grossister osv. Det er også de kommunale redningsberedskaber, som har ansvaret for den efterfølgende kontrol. Tabel 3 viser antallet af udstedte tilladelser til salg og opbevaring af fyrværkeri i detailleddet og den efterfølgende kontrol. Tabel 3. Antal tilladelser til salg og opbevaring af fyrværkeri i detailleddet og kontrollen hermed (svar fra 76 kommuner) Udstedte tilladelser Antal kontroller Antal Gennemsnit Maksimum Antal uden forekomster , , Antal påbud 394 5, Kilde: Sikkerhedsstyrelsens indsamlede oplysninger. Statistikken viser, at de kommunale redningsberedskaber i alt har udstedt tilladelser til salg og opbevaring af fyrværkeri i detailleddet i Det er et fald på knapt 4 % i forhold til Samtidig er antallet af indberetninger fra kommunerne steget, så nettovirkningen er, at det gennem-

21 20/26 snitlige antal tilladelser per kommune er faldet med ca. 14 % (fra 24,4 til 21,0 tilladelser). Dette er også vist på figur 17. Alle deltagende kommuner på nær én har angivet, at de har udstedt tilladelser i Det maksimale antal tilladelser i en kommune er 100 tilladelser (i Københavns kommune). Figur 17. Tilladelser til salg og opbevaring af fyrværkeri samt kontrollen med disse i Tallene er opgjort pr. kommune. Kilde: Sikkerhedsstyrelsens indsamlede oplysninger. Data for 2008 og 2009 indeholder også tilsyn med tilladelse til opbevaring andre steder end i detailleddet. Statistikken viser også, at de kommunale redningsberedskaber kontrollerer oplagene tæt, idet der er gennemført kontroller i detailleddet, hvilket er godt 3 % højere end sidste året før (1.362 kontroller). Man skal dog huske, at antallet af indberettende kommuner er steget fra 68 til 76 siden sidste år. Gennemsnittet pr. kommune er derfor faldet fra 20,0 til 18,5 kontroller pr. kommune. Tallene viser, at kontrollen er intens. Kun fem af de 75 kommuner, der har udstedt tilladelser, foretog ikke kontrol med salgs- og opbevaringstilladelser i Det højeste antal kontroller i en kommune er 126. Der er i alt udstedt 394 påbud, hvilket er lidt flere end sidste år, hvor der blev udstedt 384 påbud. Andelen er på niveau med 2011 og har ligget stabilt på et niveau omkring % de seneste 5 år (figur 18). Tolv af de 76 kommuner har udstedt påbud i mindst hvert andet tilsyn. Sidste år var andelen 10 ud af 68, altså lidt mindre. En enkelt kommune angiver, at der er udstedt mere end et påbud pr. tilsyn i gennemsnit. Det er som i 2011.

22 21/26 Figur 18. Andel tilladelser til salg og opbevaring af fyrværkeri, hvor reglerne blev overtrådt, i Kilde: Sikkerhedsstyrelsens indsamlede oplysninger. Data for 2008 og 2009 indeholder også tilsyn med tilladelse til opbevaring andre steder end i detailleddet. Statistikken vedrørende kontroller med oplag udenfor detailleddet er vist i tabel 4. Udstedte tilladelser Antal kontroller Antal Tabel 4. Antal kontroller og udstedte påbud vedrørende øvrige opbevaringstilladelser. Gennemsnit Maksimum Antal uden forekomster 121 1, , Antal påbud 17 0, Kilde: Sikkerhedsstyrelsens indsamlede oplysninger. Statistikken viser, at de kommunale redningsberedskaber i alt har udstedt 121 tilladelser til salg og opbevaring af fyrværkeri i Det er en stigning på næsten 20 % i forhold til 2011, når man tager højde for, at der er indberetninger fra 76 kommuner i år mod 68 i Der er 54 kommuner, som har angivet, at de ikke har udstedt denne type tilladelser. Der er fire kommuner, der har udstedt mere end 10 tilladelser, så engroslagrene synes at være koncentreret i relativt få kommuner.

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Velkommen Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Fyrværkeribrancheforeningen Etableret den 17. april 1923. Idet produktion af fyrværkeri i Danmark stort set er ophørt, er navnet ændret til Fyrværkeribrancheforeningen.

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fyrværkeri kampagnen 2014 BILAG

Fyrværkeri kampagnen 2014 BILAG Fyrværkeri kampagnen 2014 BILAG Fakta om Fyrværkerikampagnen Fyrværkerikampagnens baggrund og formål Den landsdækkende fyrværkerikampagne har eksisteret siden 1989. Vores formål er at begrænse skader forårsaget

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Legetøj der sælges i alternative butikker

Legetøj der sælges i alternative butikker Rapport over Overvågningsindsats 2010 RK2010 5c Legetøj der sælges i alternative butikker 332-32-00030 1 Indholdsfortegnelse Formål...2 Kort opgavebeskrivelse...2 Kort konklusion...2 Udførelse...3 Resultater...4

Læs mere

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 (opgjort 5. marts 2008) Data er for ulykkestidspunkt i perioden 1.feb 2007 2. januar 2008 inkl., og omfatter skadestuerne i Glostrup, Frederikssund,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik Salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik 1 Denne vejledning er udarbejdet af Københavns Brandvæsen og er efter aftale med dem tilpasset vores lokale forhold. Vejledningen skal bruges som huskeliste

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Nytårsparole 4. januar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Nytårsparole 4. januar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Nytårsparole 4. januar 2014 2013 Stadig et robust Redningsberedskab VI tør og VI kan Statistik Udrykninger: 2013 2012 2011 Skibby 44 37 47 Slangerup 32

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Til dig, der sælger fyrværkeri

Til dig, der sælger fyrværkeri VIGTIGT Til dig, der sælger fyrværkeri - regler for sikkerhed i butikken og på lageret Godt nytårssalg! FOLK ER NYTÅRSAFTEN FARLIGE BRUG beskyttelsesbriller Det er dit ansvar Fyrværkeri er farligt og skal

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Yin Yang Bangh TEST DIN VIDEN OM FYRVÆRKERI, LØS SJOVE OPGAVER OG LÆR, HVORDAN DU FYRER DEN RIGTIGT AF!

Yin Yang Bangh TEST DIN VIDEN OM FYRVÆRKERI, LØS SJOVE OPGAVER OG LÆR, HVORDAN DU FYRER DEN RIGTIGT AF! SÅ ER DER knald på undervisningen! Yin Yang Bangh respekt fyr den af med TEST DIN VIDEN OM FYRVÆRKERI, LØS SJOVE OPGAVER OG LÆR, HVORDAN DU FYRER DEN RIGTIGT AF! KÆRE LÆRERE, KÆRE FORÆLDRE... Der er meget

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere