Kapitel 2. Om undersøgelsen

Transkript

1 Kapitel 2. Om undersøgelsen Når man ønsker at få kendskab til børn og unges erfaringer med, viden om og holdninger til rusmidler, er man i høj grad nødt til at spørge børnene og de unge selv. Denne form for studie kaldes for selvrapporteringsstudie, og metoden går ud på, at de unge selv svarer på spørgsmålene. Som ved alle andre undersøgelsesmetoder er der såvel styrker og svagheder ved denne type studie. En klar styrke er, at det i forhold til nogle af spørgsmålene er den eneste måde, man kan få belyst spørgsmålet på. Man kan f.eks. ikke gå ud og måle elevernes holdninger uden at spørge dem selv. Således synes selvrapporteringsmetoden at være den mest velegnede metode til at undersøge elevernes aktuelle forbrug af og kendskab til rusmidler. Fra studier af andre problemområder børneog ungdomskriminalitet har man gode erfaringer med at opnå pålidelige informationer ad denne vej (Balvig 2000). Det, der i den sammenhæng synes at være afgørende, er, at undersøgelserne tilrettelægges på den rette måde. I den forbindelse er der en lang række forhold at tage hensyn til, herunder formulering af spørgsmål, svarkategorier, den samlede længde af spørgeskemaet mv. Også i forhold til elevernes erfaringer er det meget vanskeligt at få informationer, hvis ikke man spørger de unge selv. Registre, som indeholder salgsoplysninger om f.eks. alkohol og tobak, har som bekendt ikke oplysninger om, hvem der har købt alkoholen/ tobakken, og det giver heller ikke nogen viden om, hvem der siden hen har drukket/røget den 3. En alternativ tilgang kunne være at spørge forældrene, om deres børns og unges erfaringer med rusmidler. En sådan tilgang bør dog ikke stå alene, da det uden tvivl vil give et skævt billede. Det må antages, at det er usandsynligt, at forældrene i alle tilfælde har et dækkende kendskab til deres børns handlinger. 2.1 Dataindsamlingsprocessen Undersøgelsens data er indsamlet ved, at eleverne via et link til en hjemmeside har fået adgang til spørgeskemaet. Navnet på det dataprogram, som spørgeskemaet er indtastet i, er PHP Surveyor. De unge har hver især siddet ved en computer på skolen og besvaret spørgeskemaet. Forud for, at eleverne er blevet bedt om at udfylde skemaet, er de blevet lovet anonymitet, og desuden er de blevet opfordret til at svare så ærligt som muligt. Det var oprindelig planen, at det skulle være muligt at udfylde spørgeskemaet i perioden 14. januar til 15. februar 2008, men grundet ønsket om en højere 3 I den forbindelse skal det i øvrigt bemærkes, at salg af alkohol og cigaretter siden juli 2004 har været forbudt til unge under 16 år, og pr. 1. september 2008 blev aldersgrænsen for salg af tobak hævet til 18 år. Dette er dog ikke ensbetydende med, at unge under 16 år ikke ryger eller drikker alkohol. Side 14 RusmiddelundersøgelseN 2008

2 svarprocent, valgte man at give mulighed for at deltage i undersøgelsen helt frem til den 11. april Herefter er der blevet lukket for besvarelser, og det samlede deltagerantal på 5952 er blevet opgjort. 2.2 Undersøgelsens gyldighed Et vigtigt spørgsmål er: Tegner resultaterne et troværdigt billede af de unges erfaringer, holdninger og viden? Dette spørgsmål vil vi selvsagt gerne svare bekræftende på, da det er en forudsætning for, at undersøgelsen er værd at beskæftige sig med. Før vi går nærmere ind og vurderer dette, skal vi kort se på, hvilke forhold som særligt har betydning herfor. Den første og vigtigste betingelse for, at vi kan bruge resultaterne, er, at eleverne taler sandt, dvs. at vi kan stole på de oplysninger, de giver os, samt at vi og eleverne forstår det samme ved spørgsmålene. Dette kræver bl.a., at spørgsmålene er præcise og klare uden mulighed for misforståelser, og at gennemførelsen af undersøgelsen bliver foretaget på en hensigtsmæssig måde med gode fysiske rammer, der indbyder til, at eleverne tør svare ærligt. For eksempel er det vigtigt, at der er god plads rundt om, hvor eleverne sidder, når de besvarer spørgeskemaet, så de ikke kan blive kigget over skulderen. Dernæst er det betydningsfuldt, om de, der har svaret på spørgeskemaet, er repræsentative for eleverne på klassetrin i Aalborg generelt. Dette handler i høj grad om, hvordan bortfaldet ser ud. Ligner de elever, der af den ene eller anden grund ikke har svaret på undersøgelsen, de øvrige elever med hensyn til deres erfaringer med, holdninger til og viden om rusmiddelområdet? Eller er de forskellige fra de deltagne elever (såkaldt selektionsbias)? En lav svarprocent er således ikke i sig selv et problem. Dette afhænger af, om de elever, der har svaret, er repræsentative for den gruppe, man ønsker at vide noget om. Men alt andet lige øger en lav svarprocent naturligvis risikoen for, at dette ikke er tilfældet. For det tredje har det stor betydning, hvor stort datamaterialet er i forhold til den usikkerhed, resultaterne er omgivet med. Jo mere detaljerede analyser, der ønskes gennemført, desto større et grunddatamateriale er der behov for, hvis sikkerhedsintervallerne ikke skal blive for store. Således angiver sikkerhedsintervallet, i hvilket omfang de observerede sammenhænge kan forklares med tilfældig variation, og dette hænger nøje sammen med antallet af besvarelser, der er registreret i den pågældende underkategori (eksempelvis drenge på 10. klassetrin, der har røget hash flere end to gange). Et bredt sikkerhedsinterval indikerer, at der er betydelig usikkerhed omkring den beregnede andel, hvorimod et smalt interval viser, at usikkerheden omkring tallet er lille. Vi vil nu kort gennemgå Rusmiddelundersøgelsen fra 2008 i forhold til de tre ovennævnte parametre. Det er i indeværende undersøgelse ikke muligt at undersøge den parameter, der omhandler, hvor ærligt eleven har svaret. Derfor har vi hverken mulighed for at rense tallene for den over- eller underrapportering, der eventuelt kan være tale om, men er nødt til at stole på, at de svar, vi har fået, er sande 4. Med hensyn til validitet, dvs. at vi rent faktisk måler det, som vi tror, vi måler, er spørgsmålene blevet pilottestet i 2005, inden den første undersøgelse blev gennemført, netop med henblik på at sikre en god forståelse af spørgsmålene og forebygge validitetsproblemer (Kühn Larsen 2005). 4 Fra en række metodestudier på rygeområdet, som behandler problematikken omkring overensstemmelse mellem selvrapporterede data og den faktiske adfærd, ved vi, at der er god overensstemmelse. Her har man bl.a. undersøgt sammenhængen ved at tage cotinin i spyt (som objektiv måling af den faktiske rygeadfærd) og sammenholdt det med de selvrapporterede data omkring rygning (Rasmussen et al. 2008). RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 15

3 Desuden er de spørgsmål, som indgår i undersøgelsen, i høj grad kendetegnede ved at være enkle spørgsmål forstået som let forståelige spørgsmål der almindeligvis ikke giver anledning til misforståelse, og som der derfor ikke traditionelt er de store validitetsproblemer med. Ser vi på tallene vedrørende svarprocent, er det samlet set 66 % af eleverne, der har svaret på spørgeskemaet 5. Denne procent dækker over, at der på 6., 7. og 8. klassetrin er en svarprocent på 69 %, mens det på 9. klassetrin er 62 % af eleverne, der har svaret, og endelig på 10. klassetrin er det 47 % af eleverne, der har svaret (figur 2.2.1). Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin % 100 Gennemsnit - 66% (5952) Figur lavere svarprocent, desto større er risikoen for, at deltagerne i undersøgelsen ikke er repræsentative for den population, som vi ønsker at undersøge. I dette lys bør vi umiddelbart have mere tillid til de svar, som vi får vedrørende eleverne på 6., 7. og 8. klassetrin i forhold til de konklusioner, vi kan nå frem til på baggrund af svarene fra eleverne på 9. og 10. klassetrin. Et positivt resultat er i den sammenhæng, at drengene og pigerne har været lige tilbøjelige til at svare. Således udgør drengenes og pigernes svar hver 50 % af den samlede undersøgelse, hvilket gør, at vi i forhold til køn er sikre på ikke at have et skævt bortfald. Dette er særligt positivt, eftersom der er en generel tendens til, at pigerne i undersøgelser af denne art er mere motiverede til at svare end drengene (Nielsen et al. 2006) (1457) (1482) (1465) 62% (1198) 47% (350) I bilag B findes en oversigt over sammenhængen mellem skoler og SSP-distrikter. Ser vi på svarprocenten i forhold til distrikt, er den meget varierende (figur 2.2.2). Det bedst repræsenterede område er Sydøst med en svarprocent på 82, mens det dårligst repræsenterede område er Øst med en svarprocent på 49. De øvrige områder befinder sig i intervallet 62 %-72 % klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse I forhold til andre undersøgelser af denne type er en samlet svarprocent på 66 i orden. Det er i den sammenhæng meget vanskeligt at fastsætte en grænse Gennemsnit - 66% (5952) for, hvornår en svarprocent er tilstrækkelig, men jo Eftersom Øst generelt er det mest belastede område i forhold til de undersøgte variabler, og Sydøst hører til blandt de mindst belastede områder, giver denne skævhed i svarprocenten naturligvis også en skævhed i forhold til det samlede billede af Aalborg Kommune. Derfor er der grund til at antage, at tallene samlet set sandsynligvis giver et lidt mere positivt billede, end der reelt tegner sig. Nordøst 72% (672) 5 Svarprocenterne Vest og Centrum 67% er (1464) beregnet på baggrund af elev- og klassetal på de enkelte skoler pr. 1. september for skoleåret 2007/2008. Naturligvis vil der i nogle tilfælde forekomme afvigelser fra disse tal, men da afgangen og tilgangen til kommunens skoler er tilnærmelsesvis ens, må det formodes, at disse afvigelser er af uanselig betydning for undersøgelsens fund og konklusioner. Nordvest (921) Sydvest 62% (1410) Side 16 RusmiddelundersøgelseN 2008 Øst (639)

4 40 20 (1457) (1482) (1465) 62% (1198) 47% (350) 0 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på SSP-distrikt Besvarelser opgjort på SSP-distrikt og køn Figur Figur Nordøst 72% (672) Gennemsnit - 66% (5952) Antal Vest og Centrum Nordvest 67% (1464) (921) Nordøst % Sydvest 62% (1410) Vest og Centrum % Øst (639) Sydøst 82% (846) Nordvest % % Sydvest % Også på distriksniveau er der en meget lige kønsrepræsentation i datamaterialet, hvilket fremgår af figur 2.2.3, som ligeledes viser, hvor stor en andel de Øst % enkelte distrikter udgør både i procent og i absolutte tal af det samlede resultat. Sydøst % Datamaterialets størrelse er med et totalt deltagerantal på 5952 pænt stort. I mange tilsvarende undersøgelser har man et langt mindre deltagerantal. F.eks. var der i spørgeskemaundersøgelsen om unges kriminalitet og brug af rusmidler, som Det Kriminalpræventive Råd og Københavns Universitet gennemførte i 1999, 916 besvarede skemaer, og ved den fælleseuropæiske undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs), som blev gennemført blandt 9. klasses skoleelever i 1999, deltog 1548 danske elever (Hibell et al. 2000). Til trods for at datamaterialet er stort, er det eksempelvis en mindre gruppe, vi kigger på, når vi undersøger eleverne på 10. klassetrin. I nærværende rapport er der ikke beregnet sikkerhedsintervaller, men i afrapporteringen og tolkningen af resultaterne er der forsøgt taget højde for denne problemstilling. i alt 100% 5952 % Piger (%) Drenge (%) Procent - af den totale undersøgelse Antal besvarelser 2.3 Sammenlignelighed med Rusmiddelundersøgelsen fra 2005 Da et af hovedformålene med undersøgelsen er at kunne følge udviklingen, dvs. sammenligne med den tidligere undersøgelse, har formuleringerne af spørgsmålene i høj grad givet sig selv. Der er således et stort sammenfald mellem spørgsmålene og spørgsmålsformuleringerne fra den seneste rusmiddelundersøgelse og den nuværende undersøgelse. RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 17

5 I forhold til 2005-undersøgelsen har man dog valgt at begrænse antallet af spørgsmål, da en af konklusionerne fra den daværende undersøgelse var, at en del af spørgsmålene var overflødige. Desuden har man i 2008-undersøgelsen valgt at inddrage en ny gruppe rusmidler, nemlig lim, lightergas og benzin med henblik på at kunne vurdere, om de udgør et problem. I bilag C findes en oversigt over spørgsmålene i 2008-undersøgelsen og over, hvilke spørgsmål der er mulighed for at sammenligne med resultaterne fra 2005-undersøgelsen. Til trods for et forholdsvis identisk spørgeskema er en sammenstilling af resultaterne fra 2008-undersøgelsen med resultaterne fra 2005-undersøgelsen ikke uproblematisk. Det skyldes, at Aalborg Kommune som en følge af kommunalreformen har ændret geografisk udseende. De tidligere kommuner Nibe, Sejlflod og Hals er blevet en del af Aalborg Kommune, hvilket i praksis har betydet, at der er kommet 15 nye skoler med i undersøgelsen. Udover at der er kommet nye skoler til, er der også foretaget ændringer i den oprindelige områdeinddeling. I 2005 blev undersøgelsen afrapporteret i forhold til 6 overordnede områder: Centrum, Vest, Svenstrup, Øst, Gistrup og Nr. Sundby. I 2008 opererer vi fortsat med 6 overordnede områder, men i dag benævnes de: Nordøst, Vest og Centrum, Nordvest, Sydvest, Øst og Sydøst. Dette betyder i praksis, at det kun er 1 ud af de i alt 6 områder, der i 2008 er identisk med, hvordan området var sammensat i 2005, nemlig område Øst. Af bilag D fremgår det, hvilke skoler der indgår i hvilke områder i de to undersøgelser. 2.4 Overordnede analyseovervejelser omkring afrapporteringsniveauet Undersøgelsens fund er gennemgående afrapporteret i forhold til, hvordan fordelingen af et givent fænomen ser ud i forhold til køn, klassetrin samt i gennemsnit, dvs. hvordan det overordnet ser ud på klassetrin i Aalborg Kommune. Også i forhold til udviklingen fra er det almindeligvis på disse tre niveauer, tallene er afrapporteret. Når vi skal se på tendenser, sammenhænge og udviklingen fra 2005 til 2008, gør vi det altså på tallene for hele kommunen under et, fordi det giver større sikkerhed for, at de mønstre, vi finder, ikke skyldes tilfældigheder. Helt overvejende er der to typer af mål, der er vigtige i forhold til at vurdere et problems omfang: For det første hvor udbredt et fænomen er, og dernæst hvor stor en andel af det samlede billede det pågældende område udgør. Begge dimensioner er vigtige at have opmærksomhed på, når man ønsker at afgøre, hvor alvorligt et problem man står overfor. Eksempelvis er det ca. hver 5. elev på 10. klassetrin, der har røget hash flere end 2 gange, mens det på 9. klassetrin er godt hver 10. elev, der har prøvet dette. Ud af det samlede billede udgør eleverne på 10. klassetrins hashrygning (af typen flere end 2 gange ) trods deres større tendens hertil 12 % af den totale hashrygning, mens eleverne på 9. klassetrins andel udgør 23 % af det samlede billede. Dette skyldes, at der generelt er færre elever, der går i 10. klasse end 9. klasse, hvilket yderligere forstærkes af, at eleverne på 10. klassetrin har en lavere svarprocent end eleverne på 9. klassetrin. For at kompensere for skævheder ved datamaterialet kunne man argumentere, for at tallene skulle vægtes således, at eksempelvis hvert klassetrin og hvert skoleområde i analyserne kom til at fylde det, som de i virkeligheden er berettiget til. Side 18 RusmiddelundersøgelseN 2008

6 Dette har ikke været muligt i indeværende rapport, men ikke mindst derfor er det væsentligt at være opmærksom på, dels hvor meget af et givent problem der stammer fra, at det er et generelt udbredt problem, dels hvor meget der knytter sig til, at det er en mindre gruppe, der er meget belastet. 2.5 Uddybende områdeovervejelser De tal, som omhandler, hvordan forholdene ser ud i de 6 SSP-distrikter (kapitel 10), er udelukkende afrapporteret i forhold til de rå frekvenser, dvs. forekomst i det enkelte område. Således kigger vi hverken på forholdene i relation til køn eller klassetrin på områdeniveau. Et sådan valg kan bl.a. kritiseres, fordi det stiller distrikterne forskelligt i kraft af, at der er forskel på de enkelte distrikter i forhold til, om de har skoler med 10. klassecentre. Dette spiller naturligvis ind i forhold til det enkelte områdes samlede resultat da rusmiddelproblemerne typisk er stigende med stigende klassetrin og vil i nogle tilfælde kunne bidrage væsentligt til at forklare, hvorfor et givent distrikt placerer sig dårligere end andre områder. er det problematisk at tale om tendenser på områdeniveau i forhold til, hvordan f.eks. eleverne på 8. klassetrin opfører sig med hensyn til, hvor mange gange de har prøvet speed. Ligeledes er det uden mening at se på køn på områdeniveau 6. For det tredje er undersøgelsen tænkt til at skulle afspejle virkeligheden, og faktum er, at der er områder med 10. klassecentre og områder uden 10. klassecentre, og netop derfor vil der også være skoler/ distrikter, der i højere grad end andre slås med rusmiddelproblemer. Når det drejer sig om udviklingen fra 2005 til 2008, vil denne ligeledes af nogle af de ovennævnte årsager ikke blive behandlet på distriktsniveau. En anden grund hertil er, at distrikterne, med undtagelse af ét område, har ændret karakter. Derfor er det alligevel ikke muligt at konkludere, at en eventuel positiv/negativ udvikling i et givent distrikt er resultatet af en forbedring/forværring, da den også vil kunne skyldes, at de nytilkomne skoler i området har trukket i positiv eller negativ retning. Hvis vi havde valgt at køre analyserne på områdeniveau på forholdet mellem eksempelvis prøvet hash og klassetrin, ville vi ved en sammenligning af områderne kunne tage højde for denne skævhed i elevmateriale og dermed have et bedre sammenligningsgrundlag. Dette har vi dog af flere grunde bevidst fravalgt at gøre. For det første har en sammenligning af distrikterne indbyrdes aldrig været et mål i sig selv. For det andet vil analyser gennemført på denne måde give så små undergrupper, at der vil være megen stor usikkerhed omkring tallene. Således Af denne grund har vi ligeledes fravalgt at sammenligne svarprocenterne på områdeniveau fra de to undersøgelser. I forhold til 10. klasse er der yderligere det problem, at der meget vel kan være forskel på det SSP-distrikt, eleverne tilhører i kraft af deres bopæl, og det SSP-distrikt, de hører under i forhold til, hvor de går i skole. Dette betyder, at de vaner og holdninger og den viden, som eleverne på 10. klassetrin udtrykker, ikke nødvendigvis afspejler de tendenser, som gør sig gældende i det SSP-distrikt, hvor de går i skole, men ligesåvel kan afspejle de tendenser, som gør sig gældende i det lokalområde, hvor eleverne bor. 6 Ikke mindst i lyset af, at alle skoleområder stort set har en ligelig fordeling af besvarelser fra drenge og piger. RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 19

7 Summa summarum: Det er mest hensigtsmæssigt at bruge energi på at tolke resultaterne af de ikke-områdespecifikke analyser i forhold til, hvilke forebyggelsesindsatser der bør sættes i værk for hvem og hvornår mens det i forhold til fordeling af midler og ressourcer er fornuftigt at tage afsæt i de udarbejdede områdeanalyser, fordi de bedst giver et indtryk af, hvor behovet er størst. Side 20 RusmiddelundersøgelseN 2008