Kapitel 2. Om undersøgelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 2. Om undersøgelsen"

Transkript

1 Kapitel 2. Om undersøgelsen Når man ønsker at få kendskab til børn og unges erfaringer med, viden om og holdninger til rusmidler, er man i høj grad nødt til at spørge børnene og de unge selv. Denne form for studie kaldes for selvrapporteringsstudie, og metoden går ud på, at de unge selv svarer på spørgsmålene. Som ved alle andre undersøgelsesmetoder er der såvel styrker og svagheder ved denne type studie. En klar styrke er, at det i forhold til nogle af spørgsmålene er den eneste måde, man kan få belyst spørgsmålet på. Man kan f.eks. ikke gå ud og måle elevernes holdninger uden at spørge dem selv. Således synes selvrapporteringsmetoden at være den mest velegnede metode til at undersøge elevernes aktuelle forbrug af og kendskab til rusmidler. Fra studier af andre problemområder børneog ungdomskriminalitet har man gode erfaringer med at opnå pålidelige informationer ad denne vej (Balvig 2000). Det, der i den sammenhæng synes at være afgørende, er, at undersøgelserne tilrettelægges på den rette måde. I den forbindelse er der en lang række forhold at tage hensyn til, herunder formulering af spørgsmål, svarkategorier, den samlede længde af spørgeskemaet mv. Også i forhold til elevernes erfaringer er det meget vanskeligt at få informationer, hvis ikke man spørger de unge selv. Registre, som indeholder salgsoplysninger om f.eks. alkohol og tobak, har som bekendt ikke oplysninger om, hvem der har købt alkoholen/ tobakken, og det giver heller ikke nogen viden om, hvem der siden hen har drukket/røget den 3. En alternativ tilgang kunne være at spørge forældrene, om deres børns og unges erfaringer med rusmidler. En sådan tilgang bør dog ikke stå alene, da det uden tvivl vil give et skævt billede. Det må antages, at det er usandsynligt, at forældrene i alle tilfælde har et dækkende kendskab til deres børns handlinger. 2.1 Dataindsamlingsprocessen Undersøgelsens data er indsamlet ved, at eleverne via et link til en hjemmeside har fået adgang til spørgeskemaet. Navnet på det dataprogram, som spørgeskemaet er indtastet i, er PHP Surveyor. De unge har hver især siddet ved en computer på skolen og besvaret spørgeskemaet. Forud for, at eleverne er blevet bedt om at udfylde skemaet, er de blevet lovet anonymitet, og desuden er de blevet opfordret til at svare så ærligt som muligt. Det var oprindelig planen, at det skulle være muligt at udfylde spørgeskemaet i perioden 14. januar til 15. februar 2008, men grundet ønsket om en højere 3 I den forbindelse skal det i øvrigt bemærkes, at salg af alkohol og cigaretter siden juli 2004 har været forbudt til unge under 16 år, og pr. 1. september 2008 blev aldersgrænsen for salg af tobak hævet til 18 år. Dette er dog ikke ensbetydende med, at unge under 16 år ikke ryger eller drikker alkohol. Side 14 RusmiddelundersøgelseN 2008

2 svarprocent, valgte man at give mulighed for at deltage i undersøgelsen helt frem til den 11. april Herefter er der blevet lukket for besvarelser, og det samlede deltagerantal på 5952 er blevet opgjort. 2.2 Undersøgelsens gyldighed Et vigtigt spørgsmål er: Tegner resultaterne et troværdigt billede af de unges erfaringer, holdninger og viden? Dette spørgsmål vil vi selvsagt gerne svare bekræftende på, da det er en forudsætning for, at undersøgelsen er værd at beskæftige sig med. Før vi går nærmere ind og vurderer dette, skal vi kort se på, hvilke forhold som særligt har betydning herfor. Den første og vigtigste betingelse for, at vi kan bruge resultaterne, er, at eleverne taler sandt, dvs. at vi kan stole på de oplysninger, de giver os, samt at vi og eleverne forstår det samme ved spørgsmålene. Dette kræver bl.a., at spørgsmålene er præcise og klare uden mulighed for misforståelser, og at gennemførelsen af undersøgelsen bliver foretaget på en hensigtsmæssig måde med gode fysiske rammer, der indbyder til, at eleverne tør svare ærligt. For eksempel er det vigtigt, at der er god plads rundt om, hvor eleverne sidder, når de besvarer spørgeskemaet, så de ikke kan blive kigget over skulderen. Dernæst er det betydningsfuldt, om de, der har svaret på spørgeskemaet, er repræsentative for eleverne på klassetrin i Aalborg generelt. Dette handler i høj grad om, hvordan bortfaldet ser ud. Ligner de elever, der af den ene eller anden grund ikke har svaret på undersøgelsen, de øvrige elever med hensyn til deres erfaringer med, holdninger til og viden om rusmiddelområdet? Eller er de forskellige fra de deltagne elever (såkaldt selektionsbias)? En lav svarprocent er således ikke i sig selv et problem. Dette afhænger af, om de elever, der har svaret, er repræsentative for den gruppe, man ønsker at vide noget om. Men alt andet lige øger en lav svarprocent naturligvis risikoen for, at dette ikke er tilfældet. For det tredje har det stor betydning, hvor stort datamaterialet er i forhold til den usikkerhed, resultaterne er omgivet med. Jo mere detaljerede analyser, der ønskes gennemført, desto større et grunddatamateriale er der behov for, hvis sikkerhedsintervallerne ikke skal blive for store. Således angiver sikkerhedsintervallet, i hvilket omfang de observerede sammenhænge kan forklares med tilfældig variation, og dette hænger nøje sammen med antallet af besvarelser, der er registreret i den pågældende underkategori (eksempelvis drenge på 10. klassetrin, der har røget hash flere end to gange). Et bredt sikkerhedsinterval indikerer, at der er betydelig usikkerhed omkring den beregnede andel, hvorimod et smalt interval viser, at usikkerheden omkring tallet er lille. Vi vil nu kort gennemgå Rusmiddelundersøgelsen fra 2008 i forhold til de tre ovennævnte parametre. Det er i indeværende undersøgelse ikke muligt at undersøge den parameter, der omhandler, hvor ærligt eleven har svaret. Derfor har vi hverken mulighed for at rense tallene for den over- eller underrapportering, der eventuelt kan være tale om, men er nødt til at stole på, at de svar, vi har fået, er sande 4. Med hensyn til validitet, dvs. at vi rent faktisk måler det, som vi tror, vi måler, er spørgsmålene blevet pilottestet i 2005, inden den første undersøgelse blev gennemført, netop med henblik på at sikre en god forståelse af spørgsmålene og forebygge validitetsproblemer (Kühn Larsen 2005). 4 Fra en række metodestudier på rygeområdet, som behandler problematikken omkring overensstemmelse mellem selvrapporterede data og den faktiske adfærd, ved vi, at der er god overensstemmelse. Her har man bl.a. undersøgt sammenhængen ved at tage cotinin i spyt (som objektiv måling af den faktiske rygeadfærd) og sammenholdt det med de selvrapporterede data omkring rygning (Rasmussen et al. 2008). RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 15

3 Desuden er de spørgsmål, som indgår i undersøgelsen, i høj grad kendetegnede ved at være enkle spørgsmål forstået som let forståelige spørgsmål der almindeligvis ikke giver anledning til misforståelse, og som der derfor ikke traditionelt er de store validitetsproblemer med. Ser vi på tallene vedrørende svarprocent, er det samlet set 66 % af eleverne, der har svaret på spørgeskemaet 5. Denne procent dækker over, at der på 6., 7. og 8. klassetrin er en svarprocent på 69 %, mens det på 9. klassetrin er 62 % af eleverne, der har svaret, og endelig på 10. klassetrin er det 47 % af eleverne, der har svaret (figur 2.2.1). Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin % 100 Gennemsnit - 66% (5952) Figur lavere svarprocent, desto større er risikoen for, at deltagerne i undersøgelsen ikke er repræsentative for den population, som vi ønsker at undersøge. I dette lys bør vi umiddelbart have mere tillid til de svar, som vi får vedrørende eleverne på 6., 7. og 8. klassetrin i forhold til de konklusioner, vi kan nå frem til på baggrund af svarene fra eleverne på 9. og 10. klassetrin. Et positivt resultat er i den sammenhæng, at drengene og pigerne har været lige tilbøjelige til at svare. Således udgør drengenes og pigernes svar hver 50 % af den samlede undersøgelse, hvilket gør, at vi i forhold til køn er sikre på ikke at have et skævt bortfald. Dette er særligt positivt, eftersom der er en generel tendens til, at pigerne i undersøgelser af denne art er mere motiverede til at svare end drengene (Nielsen et al. 2006) (1457) (1482) (1465) 62% (1198) 47% (350) I bilag B findes en oversigt over sammenhængen mellem skoler og SSP-distrikter. Ser vi på svarprocenten i forhold til distrikt, er den meget varierende (figur 2.2.2). Det bedst repræsenterede område er Sydøst med en svarprocent på 82, mens det dårligst repræsenterede område er Øst med en svarprocent på 49. De øvrige områder befinder sig i intervallet 62 %-72 % klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse I forhold til andre undersøgelser af denne type er en samlet svarprocent på 66 i orden. Det er i den sammenhæng meget vanskeligt at fastsætte en grænse Gennemsnit - 66% (5952) for, hvornår en svarprocent er tilstrækkelig, men jo Eftersom Øst generelt er det mest belastede område i forhold til de undersøgte variabler, og Sydøst hører til blandt de mindst belastede områder, giver denne skævhed i svarprocenten naturligvis også en skævhed i forhold til det samlede billede af Aalborg Kommune. Derfor er der grund til at antage, at tallene samlet set sandsynligvis giver et lidt mere positivt billede, end der reelt tegner sig. Nordøst 72% (672) 5 Svarprocenterne Vest og Centrum 67% er (1464) beregnet på baggrund af elev- og klassetal på de enkelte skoler pr. 1. september for skoleåret 2007/2008. Naturligvis vil der i nogle tilfælde forekomme afvigelser fra disse tal, men da afgangen og tilgangen til kommunens skoler er tilnærmelsesvis ens, må det formodes, at disse afvigelser er af uanselig betydning for undersøgelsens fund og konklusioner. Nordvest (921) Sydvest 62% (1410) Side 16 RusmiddelundersøgelseN 2008 Øst (639)

4 40 20 (1457) (1482) (1465) 62% (1198) 47% (350) 0 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på SSP-distrikt Besvarelser opgjort på SSP-distrikt og køn Figur Figur Nordøst 72% (672) Gennemsnit - 66% (5952) Antal Vest og Centrum Nordvest 67% (1464) (921) Nordøst % Sydvest 62% (1410) Vest og Centrum % Øst (639) Sydøst 82% (846) Nordvest % % Sydvest % Også på distriksniveau er der en meget lige kønsrepræsentation i datamaterialet, hvilket fremgår af figur 2.2.3, som ligeledes viser, hvor stor en andel de Øst % enkelte distrikter udgør både i procent og i absolutte tal af det samlede resultat. Sydøst % Datamaterialets størrelse er med et totalt deltagerantal på 5952 pænt stort. I mange tilsvarende undersøgelser har man et langt mindre deltagerantal. F.eks. var der i spørgeskemaundersøgelsen om unges kriminalitet og brug af rusmidler, som Det Kriminalpræventive Råd og Københavns Universitet gennemførte i 1999, 916 besvarede skemaer, og ved den fælleseuropæiske undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs), som blev gennemført blandt 9. klasses skoleelever i 1999, deltog 1548 danske elever (Hibell et al. 2000). Til trods for at datamaterialet er stort, er det eksempelvis en mindre gruppe, vi kigger på, når vi undersøger eleverne på 10. klassetrin. I nærværende rapport er der ikke beregnet sikkerhedsintervaller, men i afrapporteringen og tolkningen af resultaterne er der forsøgt taget højde for denne problemstilling. i alt 100% 5952 % Piger (%) Drenge (%) Procent - af den totale undersøgelse Antal besvarelser 2.3 Sammenlignelighed med Rusmiddelundersøgelsen fra 2005 Da et af hovedformålene med undersøgelsen er at kunne følge udviklingen, dvs. sammenligne med den tidligere undersøgelse, har formuleringerne af spørgsmålene i høj grad givet sig selv. Der er således et stort sammenfald mellem spørgsmålene og spørgsmålsformuleringerne fra den seneste rusmiddelundersøgelse og den nuværende undersøgelse. RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 17

5 I forhold til 2005-undersøgelsen har man dog valgt at begrænse antallet af spørgsmål, da en af konklusionerne fra den daværende undersøgelse var, at en del af spørgsmålene var overflødige. Desuden har man i 2008-undersøgelsen valgt at inddrage en ny gruppe rusmidler, nemlig lim, lightergas og benzin med henblik på at kunne vurdere, om de udgør et problem. I bilag C findes en oversigt over spørgsmålene i 2008-undersøgelsen og over, hvilke spørgsmål der er mulighed for at sammenligne med resultaterne fra 2005-undersøgelsen. Til trods for et forholdsvis identisk spørgeskema er en sammenstilling af resultaterne fra 2008-undersøgelsen med resultaterne fra 2005-undersøgelsen ikke uproblematisk. Det skyldes, at Aalborg Kommune som en følge af kommunalreformen har ændret geografisk udseende. De tidligere kommuner Nibe, Sejlflod og Hals er blevet en del af Aalborg Kommune, hvilket i praksis har betydet, at der er kommet 15 nye skoler med i undersøgelsen. Udover at der er kommet nye skoler til, er der også foretaget ændringer i den oprindelige områdeinddeling. I 2005 blev undersøgelsen afrapporteret i forhold til 6 overordnede områder: Centrum, Vest, Svenstrup, Øst, Gistrup og Nr. Sundby. I 2008 opererer vi fortsat med 6 overordnede områder, men i dag benævnes de: Nordøst, Vest og Centrum, Nordvest, Sydvest, Øst og Sydøst. Dette betyder i praksis, at det kun er 1 ud af de i alt 6 områder, der i 2008 er identisk med, hvordan området var sammensat i 2005, nemlig område Øst. Af bilag D fremgår det, hvilke skoler der indgår i hvilke områder i de to undersøgelser. 2.4 Overordnede analyseovervejelser omkring afrapporteringsniveauet Undersøgelsens fund er gennemgående afrapporteret i forhold til, hvordan fordelingen af et givent fænomen ser ud i forhold til køn, klassetrin samt i gennemsnit, dvs. hvordan det overordnet ser ud på klassetrin i Aalborg Kommune. Også i forhold til udviklingen fra er det almindeligvis på disse tre niveauer, tallene er afrapporteret. Når vi skal se på tendenser, sammenhænge og udviklingen fra 2005 til 2008, gør vi det altså på tallene for hele kommunen under et, fordi det giver større sikkerhed for, at de mønstre, vi finder, ikke skyldes tilfældigheder. Helt overvejende er der to typer af mål, der er vigtige i forhold til at vurdere et problems omfang: For det første hvor udbredt et fænomen er, og dernæst hvor stor en andel af det samlede billede det pågældende område udgør. Begge dimensioner er vigtige at have opmærksomhed på, når man ønsker at afgøre, hvor alvorligt et problem man står overfor. Eksempelvis er det ca. hver 5. elev på 10. klassetrin, der har røget hash flere end 2 gange, mens det på 9. klassetrin er godt hver 10. elev, der har prøvet dette. Ud af det samlede billede udgør eleverne på 10. klassetrins hashrygning (af typen flere end 2 gange ) trods deres større tendens hertil 12 % af den totale hashrygning, mens eleverne på 9. klassetrins andel udgør 23 % af det samlede billede. Dette skyldes, at der generelt er færre elever, der går i 10. klasse end 9. klasse, hvilket yderligere forstærkes af, at eleverne på 10. klassetrin har en lavere svarprocent end eleverne på 9. klassetrin. For at kompensere for skævheder ved datamaterialet kunne man argumentere, for at tallene skulle vægtes således, at eksempelvis hvert klassetrin og hvert skoleområde i analyserne kom til at fylde det, som de i virkeligheden er berettiget til. Side 18 RusmiddelundersøgelseN 2008

6 Dette har ikke været muligt i indeværende rapport, men ikke mindst derfor er det væsentligt at være opmærksom på, dels hvor meget af et givent problem der stammer fra, at det er et generelt udbredt problem, dels hvor meget der knytter sig til, at det er en mindre gruppe, der er meget belastet. 2.5 Uddybende områdeovervejelser De tal, som omhandler, hvordan forholdene ser ud i de 6 SSP-distrikter (kapitel 10), er udelukkende afrapporteret i forhold til de rå frekvenser, dvs. forekomst i det enkelte område. Således kigger vi hverken på forholdene i relation til køn eller klassetrin på områdeniveau. Et sådan valg kan bl.a. kritiseres, fordi det stiller distrikterne forskelligt i kraft af, at der er forskel på de enkelte distrikter i forhold til, om de har skoler med 10. klassecentre. Dette spiller naturligvis ind i forhold til det enkelte områdes samlede resultat da rusmiddelproblemerne typisk er stigende med stigende klassetrin og vil i nogle tilfælde kunne bidrage væsentligt til at forklare, hvorfor et givent distrikt placerer sig dårligere end andre områder. er det problematisk at tale om tendenser på områdeniveau i forhold til, hvordan f.eks. eleverne på 8. klassetrin opfører sig med hensyn til, hvor mange gange de har prøvet speed. Ligeledes er det uden mening at se på køn på områdeniveau 6. For det tredje er undersøgelsen tænkt til at skulle afspejle virkeligheden, og faktum er, at der er områder med 10. klassecentre og områder uden 10. klassecentre, og netop derfor vil der også være skoler/ distrikter, der i højere grad end andre slås med rusmiddelproblemer. Når det drejer sig om udviklingen fra 2005 til 2008, vil denne ligeledes af nogle af de ovennævnte årsager ikke blive behandlet på distriktsniveau. En anden grund hertil er, at distrikterne, med undtagelse af ét område, har ændret karakter. Derfor er det alligevel ikke muligt at konkludere, at en eventuel positiv/negativ udvikling i et givent distrikt er resultatet af en forbedring/forværring, da den også vil kunne skyldes, at de nytilkomne skoler i området har trukket i positiv eller negativ retning. Hvis vi havde valgt at køre analyserne på områdeniveau på forholdet mellem eksempelvis prøvet hash og klassetrin, ville vi ved en sammenligning af områderne kunne tage højde for denne skævhed i elevmateriale og dermed have et bedre sammenligningsgrundlag. Dette har vi dog af flere grunde bevidst fravalgt at gøre. For det første har en sammenligning af distrikterne indbyrdes aldrig været et mål i sig selv. For det andet vil analyser gennemført på denne måde give så små undergrupper, at der vil være megen stor usikkerhed omkring tallene. Således Af denne grund har vi ligeledes fravalgt at sammenligne svarprocenterne på områdeniveau fra de to undersøgelser. I forhold til 10. klasse er der yderligere det problem, at der meget vel kan være forskel på det SSP-distrikt, eleverne tilhører i kraft af deres bopæl, og det SSP-distrikt, de hører under i forhold til, hvor de går i skole. Dette betyder, at de vaner og holdninger og den viden, som eleverne på 10. klassetrin udtrykker, ikke nødvendigvis afspejler de tendenser, som gør sig gældende i det SSP-distrikt, hvor de går i skole, men ligesåvel kan afspejle de tendenser, som gør sig gældende i det lokalområde, hvor eleverne bor. 6 Ikke mindst i lyset af, at alle skoleområder stort set har en ligelig fordeling af besvarelser fra drenge og piger. RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 19

7 Summa summarum: Det er mest hensigtsmæssigt at bruge energi på at tolke resultaterne af de ikke-områdespecifikke analyser i forhold til, hvilke forebyggelsesindsatser der bør sættes i værk for hvem og hvornår mens det i forhold til fordeling af midler og ressourcer er fornuftigt at tage afsæt i de udarbejdede områdeanalyser, fordi de bedst giver et indtryk af, hvor behovet er størst. Side 20 RusmiddelundersøgelseN 2008

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har

Læs mere

Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune

Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Baggrund for rapporten og undersøgelsen Rapporten er udarbejdet i efteråret 2017. Undersøgelsen er foretaget på

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København

Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København I bedes rådføre jer med en jurist i jeres kommune omkring håndtering af data, da det bl.a. afhænger af organiseringen i

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Co-funded by the Erasmus+ Programme of the European Union ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Estimat udarbejdet af: Karsten Elmose-Østerlund & Bjarne Ibsen,

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( )

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( ) Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler KHS, STJO Koordineret med CWU, APK Sagsnr. 2014-13042 Doknr. 200174 Dato 24-06-2014 Overvejelser om svarprocenter i brugertilfredshedsundersøgelser Dette

Læs mere

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland LUP Psykiatri 2016 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Sjælland 04-01-2017 Indledning I efteråret 2016 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere