Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune

Transkript

1 Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune Marts 2010

2 Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune UdviklingsForum marts 2010 UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf info@udviklingsforum.dk Rapporten er udarbejdet for Københavns Kommune af UdviklingsForum v/ Bella Marckmann, John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Københavns Kommune, BUF, Center for Mad og Måltider Gyldenløvesgade 15, København K. EAN nr. xx xxxx xxxxx UdviklingsForum side 2

3 Indhold Sammenfatning... 4 Baggrund... 4 Forældre er tilfredse med den eksisterende... 4 Medarbejdere og ledere er madpakketilhængere... 5 Enighed om potentielle gevinster ved fælles... 5 Bekymring for forældreansvar og de økonomisk svage... 5 Usikkerhed om den kommende ordning... 5 Positive holdninger til Københavnerkrav... 6 Indledning... 7 Baggrund... 7 Undersøgelsens temaer... 7 Hvilke sammenligninger er foretaget?... 8 Undersøgelsens resultater... 9 Generel tilfredshed... 9 Forventninger til ny Institutioner med fælles...10 Institutioner med individuel madpakkeordning...10 Argumenter i forhold til en obligatorisk fælles Argumenter for en obligatorisk fælles...11 Argumenter imod en obligatorisk fælles...17 Information om den nye s udformning Den nye s konsekvenser Madordningens udformning...21 Madordningen i hverdagen læreplaner, inddragelse af børnene...21 Madpakken man ved, hvad man har Forældres holdninger til madpakker...22 Lederes og medarbejderes holdninger til madpakker...23 Hvad er vigtigst, når det gælder børns mad? Holdninger til københavnerkrav Forældrenes krav til en Om repræsentativitet og bortfald Baggrundsvariable Forældre Medarbejdere/ledere UdviklingsForum side 3

4 Sammenfatning Baggrund I november december 2009 gennemførte UdviklingsForum for Københavns Kommune og Københavns Madhus en undersøgelse af forældres og medarbejderes holdninger til frokostmåltidet i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner i Københavns Kommune. Formålet med undersøgelsen er at undersøge lederes, medarbejderes og forældres holdninger og forventninger til den obligatoriske for at have et sammenligningsgrundlag med henblik på efterfølgende evalueringer af det obligatoriske frokostmåltid. Udgangspunktet for undersøgelsen var, at det i 2008 blev vedtaget, at den obligatoriske i medfør af dagtilbudsloven trådte i kraft 1. januar Imidlertid har Socialministeren meddelt, at loven bliver ændret pr. juli 2010, således at det fremover bliver den enkelte forældrebestyrelse, der skal tage stilling til, om der skal være en fælles den enkelte institution I Københavns kommune har der i en årrække været fælles i en lang række institutioner. I mange institutioner bliver der tilberedt både morgenmad, frokost og eftermiddagsmad. Det drejer sig navnlig om vuggestuer, hvor (næsten) alle har fælles, og også en del børnehaver og 0 6 års institutioner har fælles er i forskellig udformninger. Madordning skal her forstås som fælles frokostmåltider i en eller anden form. Fælles er omfatter ikke nødvendigvis varm mad alle dage. En fælles skal her forstås til forskel fra en individuel madpakkeordning, hvor børnene medbringer hjemmesmurte frokostmadpakker. Undersøgelsen fandt sted i december 2009 og blev foretaget som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Der blev udtrukket 100 institutioner, repræsentativt fordelt på distrikter og institutionstyper og fordelt mellem institutioner med fælles og institutioner med individuel madpakkeordning. Hver institution fik tilsendt et antal postkort med unikke loginkoder svarende til antallet af børn i institutionen, og lederen blev bedt om at omdele disse til forældrene. Desuden fik institutionslederne tilsendt mail med to unikke loginkoder, en til lederen selv og en til en medarbejder. Der er modtaget svar fra 386 forældre. Forældrenes svar svinger meget imellem de forskellige institutioner, fra 1 til 64. Den gennemsnitlige svarprocent for institutionerne er 13, hvilket vil sige, at forældre til børn i små institutioner alt andet lige har været mere villige til at deltage end forældre til børn i større institutioner. Undersøgelsen er således ikke repræsentativ for forældrene, men kan give et fingerpeg om forældrenes holdninger. Der er modtaget svar fra 127 ledere og medarbejdere. Det er en svarprocent på 64. I forhold til ledere og medarbejdere er repræsentativiteten derfor betydeligt større. Forældre er tilfredse med den eksisterende I debatten om indførelsen af den nye er navnlig madpakken blevet fremhævet som vigtig. Undersøgelsen viser, at de adspurgte forældre i institutioner med er signifikant mere tilfredse med deres end forældre i institutioner med madpakker. Det samme gælder ledere og medarbejdere, om end forskellen her er mindre. UdviklingsForum side 4

5 Medarbejdere og ledere er madpakketilhængere Ledere og medarbejdere i institutioner med madpakkeordning er generelt meget positive over for børnenes madpakker. Derudover lægger ledere og medarbejdere stor vægt på madpakkens fleksibilitet, som gør det muligt at tage på spontane ture. I forhold til hertil er forældrene er lidt mere forbeholdne i deres holdning til madpakker. Synspunktet om madpakken som en belastning for familien underbygges ikke. Under hver tiende af forældrene mener, det er svært at lave madpakken sund, og selv om lidt over halvdelen glæder sig til at slippe for at smøre madpakke, mener kun hver fjerde, at det er et vigtigt argument, at familierne skal aflastes fra denne opgave. Enighed om potentielle gevinster ved fælles Langt de fleste både ledere og medarbejdere samt forældre er enige om, at der kan være en række gevinster ved fælles måltider i dagstilbud. Det drejer sig for eksempel om mere alsidige spisevaner for børnene og måltidets potentiale for fællesskaber. Bekymring for forældreansvar og de økonomisk svage Der er en betydelig gruppe af forældre såvel som ledere og medarbejdere, der er bekymrede for, om en i institutionen fjerner ansvaret for børns ernæring fra forældrene. Det er her interessant, at det især er ledere og medarbejdere i madpakke institutioner, der er bekymrede for dette. Forældre er generelt mindre bekymrede end medarbejderne, men også hos forældrene finder vi forskellen på institutioner med madpakke og institutioner med fælles. Det lader således til, at hvis man har en fælles, som fungerer godt, føler man den i mindre grad som en trussel mod forældreansvaret. En anden faktor, som skaber væsentlig bekymring, er den nye ordnings økonomiske konsekvenser for de mest trængte familier. Ledere og medarbejdere er i højere grad end forældre bekymrede for dette, formentlig fordi undersøgelsen overvejende har fået svar fra relativt ressourcestærke forældre, som ikke har det økonomiske pres så tæt inde på livet. Usikkerhed om den kommende ordning Når forældre, ledere og medarbejdere i madpakkeinstitutioner bliver spurgt om deres forventninger og forestillinger om den nye ordning, har op imod halvdelen ikke noget klart billede af, hvad de kan forvente. Det gælder både, når det drejer sig om madens æstetiske og ernæringsmæssige kvalitet og om ordningens fleksibilitet og muligheden for at tage individuelle hensyn. Hvorvidt denne usikkerhed skyldes, at informationen om den nye ordning ikke er nået ud, eller at de pågældende selv ikke har interesseret sig for det, er svært at sige. Usikkerheden kan også skyldes, at det ligger i sagens natur, at man er usikker på en ordning, man af gode grunde ikke har konkret kendskab til. Hvorvidt ordningen bliver en succes vil formentlig afhænge af, om maden kan leve op til forældrenes krav på disse punkter: madens æstetiske og ernæringsmæssige kvalitet, ordningens fleksibilitet og muligheden for at tage individuelle hensyn. Ledere og medarbejdere er i tvivl om, hvordan den nye ordning vil påvirke institutionens praksis. Der er desuden relativt mange, som ikke ved, hvordan praksis i deres institution bliver med hensyn til medarbejdernes deltagelse i måltiderne: om de må/skal spise et såkaldt pædagogisk måltid eller vil få mulighed for at købe et fuldt måltid sammen med børnene. UdviklingsForum side 5

6 De fleste både forældre, ledere og medarbejdere mener, at den nye ordning vil gøre en positiv forskel for de dårligst stillede børns ernæring. Der er dog også bekymringer over, hvordan ordningen vil påvirke institutionens liv dels fordi spontane ture bliver vanskeliggjort, dels fordi personalet bliver nødt til at bruge tid på maden, som går fra tiden med børnene. Ledere og medarbejdere er klart mere bekymrede end forældrene, men det er jo også deres arbejdsliv, det handler om. Positive holdninger til Københavnerkrav Københavns kommune har opstillet fem krav, som institutionerne skal opfylde i forbindelse med indførelsen af den nye : 1. Institutionerne skal udnytte deres køkkenkapacitet, således at de institutioner, der kan lave maden selv, også skal lave maden selv. 2. Institutionerne skal tilbyde varm mad mindst et par gange om ugen 3. Institutionerne skal tilbyde fuld forplejning, dvs. morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og mælk 4. Maden skal være mindst 75 økologisk 5. Institutionerne skal tage kulturelle og religiøse hensyn Den generelle holdning til disse krav er meget positiv hos såvel de adspurgte forældre som hos ledere og medarbejdere. UdviklingsForum side 6

7 Indledning Baggrund I november december 2009 gennemførte UdviklingsForum for Københavns Kommune og Københavns Madhus en undersøgelse af forældres og medarbejderes holdninger til frokostmåltidet i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner i Københavns Kommune. Undersøgelsen er gennemført før den obligatoriske trådte i kraft. Formålet med undersøgelsen er at undersøge lederes, medarbejderes og forældres holdninger og forventninger til den obligatoriske for at have et sammenligningsgrundlag med henblik på efterfølgende evalueringer af ordningen med det obligatoriske frokostmåltid. Udgangspunktet for undersøgelsen var, at det i 2008 blev vedtaget at den obligatoriske i medfør af dagtilbudsloven trådte i kraft 1. januar Imidlertid har Socialministeren meddelt at denne bliver bebudet ændret pr. maj 2010, således at det fremover bliver den enkelte forældrebestyrelse, der skal tage stilling til, om der skal være en fælles den enkelte institution I Københavns kommune har der i en årrække været fælles i en lang række institutioner. I mange institutioner bliver der tilberedt både morgenmad, frokost og eftermiddagsmad. Det drejer sig navnlig om vuggestuer, hvor (næsten) alle har fælles, og også en del børnehaver og 0 6 års institutioner har fælles er i forskellig udformninger. Madordning skal her forstås som fælles frokostmåltider i en eller anden form. Fælles er omfatter ikke nødvendigvis varm mad alle dage. En fælles skal her forstås til forskel fra en individuel madpakkeordning, hvor børnene medbringer hjemmesmurte frokostmadpakker. Dataindsamlingen fandt sted i i november december 2009 som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Der blev udtrukket 100 institutioner, repræsentativt fordelt på distrikter og institutionstyper og fordelt mellem institutioner med fælles og institutioner med individuel madpakkeordning. Hver institution fik tilsendt et antal postkort med unikke loginkoder svarende til antallet af børn i institutionen, og lederen blev bedt om at omdele disse til forældrene. Desuden fik institutionslederne tilsendt mail med to unikke loginkoder, en til lederen selv og en til en medarbejder. Undersøgelsens temaer Eftersom en række institutioner før 2010 har etableret en, hvor børnene enten hver dag eller nogle dage om ugen får mad i institutionen, er det et væsentligt fokuspunkt for undersøgelsen at se, om forældre, ledere og medarbejdere fra institutioner med eksisterende forholder sig anderledes til den nye ordning end forældre og medarbejdere i de institutioner, der skal gå fra madpakker til. Undersøgelsen er tilrettelagt, så den belyser en række temaer: Tilfredshed med den på spørgetidspunktet eksisterende, dvs. enten individuelle madpakker eller fælles. Argumenter for og imod fælles. Holdninger til madpakker. UdviklingsForum side 7

8 Forventninger til den nye. En række spørgsmål er blevet stillet til alle: det vil sige både til forældre, ledere og medarbejdere både i institutioner med individuel madpakkeordning og fælles. Derudover er der stillet en række spørgsmål til forældre, ledere og medarbejdere i institutioner med individuel madpakkeordning, da det er denne gruppe, der vil opleve den største forandring ved overgangen til den nye obligatoriske børnemadsordning. I forbindelse med test af spørgeskemaet talte vi med såvel forældre som ledere og medarbejdere fra begge typer institutioner. Her blev det klart, at forældre, ledere og medarbejdere fra institutioner, der allerede har fælles, ikke i særlig høj grad oplevede, at den nye ordning ville betyde en forandring fra det, de allerede kendte. Hvilke sammenligninger er foretaget? I de spørgsmål, der er stillet til alle, er der foretaget sammenligninger mellem institutioner med fælles på den ene side og institutioner med individuel madpakkeordning på den anden side. Denne forskel kan give et fingerpeg om, hvorvidt holdningen til en kan forventes at blive mere positiv, når man har haft en fælles i et stykke tid. Ved mange spørgsmål er der ikke afrapporteret separate tal for forældre og ledere/medarbejdere. Det skyldes, at der de fleste steder ikke har været nogen forskel af betydning. De steder, hvor der er en markant meningsforskel mellem forældre og ledere og medarbejdere, således at den ene gruppe for eksempel er overvejende enig, mens den anden er uenig, er det naturligvis bemærket. UdviklingsForum side 8

9 Undersøgelsens resultater Generel tilfredshed Såvel forældre som ledere og medarbejdere er blevet spurgt om, hvor tilfredse de på interviewtidspunktet alt i alt er med den, der findes i henholdsvis deres institution og deres barns institution. Som figur 1 viser, er langt de fleste tilfredse, uanset, om de har en eksisterende fælles eller madpakkeordning. Figur 1: Generel tilfredshed med nuværende Hvor tilfreds er du alt i alt med den nuværende? (n=511) Helt enig/overvejende enig () Forældre madpakke Forældre eksisterende Ledere/medarbejdere madpakker Ledere/medarbejdere eksisterene Tilfredsheden er højest i de institutioner, hvor der er en eksisterende. Såvel forældre som medarbejdere/ledere i institutioner med eksisterende er mere tilfredse end forældre og medarbejdere/ledere i institutioner med madpakker. Tendensen er især stærk hos forældrene, hvor 92 i institutioner med er tilfredse eller meget tilfredse, sammenlignet med 66 i institutioner med madpakke. UdviklingsForum side 9

10 Forventninger til ny Institutioner med fælles Forældre og medarbejdere/ledere i de institutioner, der har en eksisterende fælles, er blevet spurgt om deres forventninger til den nye. Med hensyn til ledere og medarbejdere forventer 50 ingen væsentlig forskel. Af resten forventer 21, at den nye ordning er bedre, mens 29 forventer, at den vil være dårligere end de ordninger, de kender i forvejen. For forældre er de tilsvarende tal 49, der ikke forventer nogen forskel, 16 der forventer en forbedring, og 35 der forventer en forringelse. Institutioner med individuel madpakkeordning Forældre, ledere og medarbejdere i institutioner med madpakker er blevet spurgt om, hvor enige eller uenige de er i udsagnet: Samlet set tror jeg, den nye bliver bedre end den nuværende. 30 forældre og 25 ledere og medarbejdere er enige, mens 34 forældre og 39 medarbejdere/ledere er uenige. Selvom ledere/medarbejdere således umiddelbart giver udtryk for lidt større skepsis, er der som det ses i Figur 2 alligevel 51 af ledere og medarbejdere, som erklærer sig enige i udsagnet: Når det kan fungere i vuggestuerne, kan det også fungere hos os. Der er imidlertid samtidig et stort mindretal på 23, der er usikre på, om det er rigtigt. Figur 2: Når kan fungere i vuggestuerne, så vil det også kunne hos os. Ledere og medarbejdere (n=86) Når kan fungere i vuggestuerne, så vil det også kunne hos os (n=86) Procent () helt enig/overvejende enig hverken eller overvejende uenig/helt uenig UdviklingsForum side 10

11 Argumenter i forhold til en obligatorisk fælles I debatten om en er der både før, under og efter lovens vedtagelse fremført forskellige argumenter både for og imod etableringen af en obligatorisk. Dette tema er medtaget her ud fra en antagelse om, at disse argumenter har betydning i forhold til iværksættelsen af ordningen ikke mindst de steder, hvor der før 1. januar 2010 ikke var en fælles. For at få et indtryk af, hvilken tilslutning, der var til de forskellige argumenter, har vi stillet en række spørgsmål, der er formuleret som udsagn om både positive og negative effekter af fælles måltider i daginstitutioner. Argumenter for en obligatorisk fælles Argumenterne for en fælles falder i fire hovedgrupper: Forbedret ernæring for de svageste. Bedre måltidskultur for alle. Bedre spisevaner for alle. Aflastning af familiernes hverdag. De fire argumenter og de holdninger som undersøgelsen har afdækket, bliver uddybet nedenfor. Forbedret ernæring for de svageste Her er argumentet en antagelse om, at de socialt svageste familier ikke altid formår at give deres barn en ernæringsrigtig madpakke med i børnehave. Derfor er den fælles med til at sikre, at alle børn uanset familiebaggrund får et sundt og alsidigt måltid midt på dagen. Argumentet er i undersøgelsen repræsenteret ved følgende spørgsmål: Det fælles måltid sikrer, at alle får sund og varieret kost. Dette spørgsmål er stillet til alle både forældre, ledere og medarbejdere både i institutioner med fælles og i institutioner med madpakkeordning. De dårligst stillede vil få bedre mad end i dag. Dette spørgsmål er kun stillet til institutioner med madpakkeordning både forældre, ledere og medarbejdere. Dette er et argument, der nyder stor tilslutning blandt såvel pædagoger som forældre. I gennemsnit er 65 af alle adspurgte enige om, at det fælles måltid sikrer, at alle får sund og varieret kost. UdviklingsForum side 11

12 Figur 3 Det fælles måltid sikrer, at alle får en sund og varieret kost (n=495) Det fælles måltid sikrer, at alle får en sund og varieret kost (n=495) Helt enig/overvejende enig () Forældre madpakke Forældre eksisterende Ledere/medarbejdere madpakker Ledere/medarbejdere eksisterene Som det ses i Figur 3 er der også i institutioner med madpakkeordning et flertal af svarpersonerne der svarer, at med en fælles vil de dårligst stillede vil få bedre mad end i dag. Bedre måltidskultur for alle Når alle børn i institutionen spiser det samme, stræber man efter at udvide børnenes madkulturelle horisont, således at børnene bliver mere åbne over for at prøve et bredere udvalg af madvarer, og at understøtte fællesskabet i gruppen omkring det fælles måltid. Herved forventer man, at børnenes spisevaner generelt kan blive forbedret, således at de for eksempel vil spise flere grøntsager, mere frugt og flere fuldkornsprodukter. Dette argument er i undersøgelsen repræsenteret ved følgende spørgsmål: Børn bliver mindre kræsne, når de ser, at deres kammerater spiser maden. Børn vil gerne spise nye ting, når de spiser sammen med deres kammerater. Børnene lærer flere forskellige retter og råvarer at kende. Det fremmer fællesskabet i børnegruppen, når alle spiser det samme. Fire ovenstående spørgsmål er stillet til alle både forældre, ledere og medarbejdere både i institutioner med fælles og i institutioner med madpakkeordning. UdviklingsForum side 12

13 Figur 4 Børn bliver mindre kræsne, når de ser, at deres kammerater spiser maden (n=500) Børn bliver mindre kræsne, når de ser, at deres kammerater spiser maden (n=500) 100,0 90,0 80,0 Helt enig/overvejende enig () 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Forældre madpakke Forældre eksisterende Ledere/medarbejdere madpakker Ledere/medarbejdere eksisterene Figur 5 Det fremmer fællesskabet i børnegruppen, at alle spiser det samme (n=501) Det fremmer fællesskabet i børnegruppen, at alle spiser det samme (n=501) Helt enig/overvejende enig () Forældre madpakke Forældre eksisterende Ledere/medarbejdere madpakker Ledere/medarbejdere eksisterene UdviklingsForum side 13

14 Figur 6 Børn vil gerne spise nye ting, når de spiser sammen med deres kammerater (n=501) Børn vil gerne spise nye ting, når de spiser sammen med deres kammerater (n=501) Helt enig/overvejende enig () Forældre madpakke Forældre eksisterende Ledere/medarbejdere madpakker Ledere/medarbejdere eksisterene Figur 7. Børnene lærer flere forskellige retter og råvarer at kende (n=498) Børnene lærer flere forskellige retter og råvarer at kende (n=498) Helt enig/overvejende enig () Forældre madpakke Forældre eksisterende Ledere/medarbejdere madpakker Ledere/medarbejdere eksisterene Ovenstående figurer viser, at der hos såvel forældre som ledere og medarbejdere i institutioner med fælles er et meget stort flertal, der erklærer sig helt eller overvejende enige i udsagn vedrørende bedre måltidskultur. Og også i madpakkeinstitutionerne er der et markant flertal både forældre og ledere/medarbejdere er enige i udsagnene. Uanset anerkender et flertal muligheden for positivt udbytte af fælles måltider, både for det enkelte barn, som bliver mere alsidig i sin kost og for børnegruppen som helhed. UdviklingsForum side 14

15 Sundere og lækrere mad for alle Denne gruppe af argumenter bygger på antagelser om, at danske børns spisevaner generelt trænger til et løft, og at madpakker ofte er kedelige, ensformige og af moderat ernæringsmæssig værdi. Denne gruppe argumenter nyder tydeligt mindre tilslutning end argumenterne, der omhandler de dårligst stillede børn. Der er langt mindre tiltro til, at det brede flertal af børnene med en obligatorisk vil opleve en kvalitets eller sundhedsforbedring. Formentlig fordi de fleste af de adspurgte forældre mener, at deres egne børns spisevaner allerede er tilfredsstillende. De oplever således ikke sig selv som hørende til gruppen af dårligt stillede. Spørgsmålet Det fælles måltid hjælper børn til bedre spisevaner er stillet til alle både forældre, ledere og medarbejdere både i institutioner med fælles og i institutioner med madpakkeordning. Et gennemsnit på 46 for alle fire grupper af svarpersoner mener at det fælles måltid hjælper børn til bedre spisevaner. Der er klart flere, der er enige i institutioner med eksisterende end i madpakkeinstitutionerne særligt ledere og medarbejdere. Figur 8. Det fælles måltid hjælper børn til bedre spisevaner (n=491) Det fælles måltid hjælper børn til bedre spisevaner (n=491) Helt enig/overvejende enig () Forældre madpakke Forældre eksisterende Ledere/medarbejdere madpakker Ledere/medarbejdere eksisterene Nedenstående fire spørgsmål er kun stillet til forældre, ledere og medarbejdere i institutioner med madpakkeordning. Her kan ses, at der er lave forventninger til at maden bliver mere varieret, at den kan forebygge overvægt, at det betyder bedre kvalitet, og at den nye ernæringsmæssigt bliver bedre. Figur 9. Det fælles måltid i forhold til variation, overvægt, bedre kvalitet, ernæring. (Kun madpakkeinstitutioner) Gennemsnit af både forældre, ledere og medarbejdere der Spørgsmål er enige eller overvejende enige Maden i den nye bliver mere varieret. 36 Det fælles måltid vil bidrage til at forebygge overvægt hos børn. 35 Den nye betyder bedre kvalitet i børnenes mad. 24, Den nye er ernæringsmæssigt bedre. 20, UdviklingsForum side 15

16 Aflastning af familierne Et sidste argument er, at man ved at servere et fælles måltid aflaster familierne for at smøre madpakke til børnene. Nedenstående spørgsmål se Figur 10 er stillet til alle forældre, ledere og medarbejdere både i institutioner med fælles og med madpakker. Figur 10. Det letter familiernes hverdag, at de ikke skal smøre madpakker til børnene Det letter familiernes hverdag, at de ikke skal smøre madpakker til børnene (n=499) Helt enig/overvejende enig () Forældre madpakke Forældre eksisterende Ledere/medarbejdere madpakker Ledere/medarbejdere eksisterene Dette argument har en vis gennemslagskraft, idet et gennemsnit på 65 af er enige i, at Det letter familiernes hverdag, at de ikke skal smøre madpakker til børnene. Det er især forældre til børn i institutioner med fælles, som er enige altså de forældre, som allerede på spørgetidspunktet ikke smører madpakke til deres barn. I madpakkeinstitutionerne er forældre, ledere og medarbejdere også enige, men der er flere medarbejdere/ledere end forældre, som erklærer sig enige i, at Det bliver en lettelse for forældrene, når de bliver fri for at smøre madpakker. Figur 11. Holdninger til at smøre madpakke (Kun forældre i madpakkeinstitutioner) Spørgsmål Forældre der er enige eller overvejende enige Det bliver rart at slippe for at smøre madpakker. 54 Jeg hygger mig med at smøre madpakke til mit barn. 35 Jeg vil savne at smøre madpakke til mit barn. 24 Ydermere viser undersøgelsen: At ca. halvdelen af madpakkeforældrene (53) har frokostordning på deres arbejdsplads. At 30 har skolebørn, der spiser madpakke. At 48 siger, at familiens andre medlemmer så godt som aldrig spiser madpakker. UdviklingsForum side 16

17 At ikke mange børn selv deltager i madpakkesmøringen kun 23 gør det en gang om ugen eller oftere. Argumenter imod en obligatorisk fælles Som det blev vist i ovenstående afsnit har argumenterne for en således bred opbakning. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at forældre, ledere og medarbejdere også mener, at disse fordele opvejer de ulemper, der kan være ved en ny ordning. For at belyse de forestillede ulemper har vi derfor stillet en række spørgsmål til disse. Argumenterne mod en fælles falder i fem hovedgrupper trussel mod den danske madkultur tab af individualitet for dyrt for de svageste belastning af institutionens hverdag tab af forældreansvar De spørgsmål, der hører under hvert af disse argumenter, behandles nedenfor. Fælles for mange af disse spørgsmål er, at relativt mange har valgt den neutrale svarkategori, hvilket kan tolkes som et tegn på, at de har været usikre på, hvad de egentlig kunne forvente af den nye ordning. Uvisheden vedrørende ordningens konkrete udformning behandles i et særligt afsnit nedenfor side 20. Den danske madkultur bliver truet I debatten om en har visse grupper fremført, at fælles måltider vil gå ud over den danske madkultur, fordi man skal tage hensyn til minoriteter, og det frygtes, at der derfor kun vil blive serveret det, alle kan blive enige om. Spørgsmålet I den nye ordning kan man godt opretholde en dansk madkultur er stillet til både forældre, ledere og medarbejdere i madpakkeinstitutioner. Denne bekymring for den danske madkultur er ikke noget, der vejer meget tungt for de adspurgte, hvoraf 53 mener, at man godt kan opretholde en dansk madkultur i den nye ordning, og kun 8 er helt eller overvejende uenige. Bekymringen er en smule større hos forældre end hos pædagoger. Tab af individualitet En anden gruppe af udsagn handler om, hvorvidt ordningen med fælles måltider vil føre til et tab af individuelle muligheder for at tilpasse maden til personlig smag og præferencer. Her er billedet lidt blandet, idet forskellige spørgsmålsformuleringer giver forskellige resultater. På spørgsmålet Jeg mister muligheden for selv at bestemme, hvad mit barn skal spise erklærer 78 sig helt eller overvejende enige. 55 tror, at deres barn vil kunne lide den nye mad. 40 mener, at der bliver tilstrækkelig mulighed for at tage hensyn til børn med særlige krav til maden. Til gengæld mener kun 15, at der bliver tilpas med valgmuligheder for den enkelte. Kun 14 er enige i udsagnet Jeg bryder mig ikke om, at alle skal spise det samme. For dyrt for de svageste De økonomisk mest trængte forældre får økonomisk friplads, og dermed vil denne gruppe ikke opleve en takststigning i forbindelse med indførelse af en. Men de fleste forældre skal nu til at betale ekstra for deres børns mad i institutionerne, så vi har spurgt både forældre, ledere og medarbejdere til økonomien i ordningen. UdviklingsForum side 17

18 Figur 12: For familier med stram økonomi er det et problem, at de får en ny fast udgift i forbindelse med den nye (n=491) For familier med stram økonomi er det et problem, at de får en ny fast udgift i forbindelse med den nye (n=491) Helt enig/overvejende enig () Forældre madpakke Forældre eksisterende Ledere/medarbejdere madpakker Ledere/medarbejdere eksisterene Et gennemsnit på 75 af forældre, ledere og medarbejdere af alle erklærer sig helt eller overvejende enige i dette. Her er det forældre og navnlig medarbejdere/ledere i institutioner med madpakker, der i størst udstrækning erklærer sig enige med udsagnet. Det er værd at bemærke, at medarbejdere/ledere i det hele taget er mere enige i udsagnet og altså mere bekymrede for de økonomisk trængte familier, end forældrene er. Dette skyldes formentlig, at vi i overvejende grad har fået svar fra de mere ressourcestærke forældre, som ikke har det økonomiske spørgsmål så tæt inde på livet. Belastning af institutionens hverdag En væsentlig del af debatten op til ordningens indførelse har drejet sig om, hvad det vil betyde for institutionernes hverdag, at der skal serveres et fælles måltid hver dag. Dels fordi medarbejderne skal bruge noget tid på at forberede og servere maden, dels fordi selve det, at der serveres fælles mad, kan gøre det sværere at for eksempel tage på spontane ture ud af huset. Spørgsmål og svar fremgår af nedenstående figur Figur 13. Belastning af institutionernes hverdag (Kun madpakkeinstitutioner). Enige eller overvejende enige Gennemsnit af forældre, Ledere og Spørgsmål ledere og medarbejdere medarbejdere Arbejdet med maden vil tage tid fra personalets arbejde med børnene. Det bliver sværere at tage på spontane ture ud af huset. Mit barn kommer på færre spontane ture ud af huset. Vi mister en anledning til at snakke med forældrene om sund mad Forældre 40 UdviklingsForum side 18