Danmarks Statistiks og Sundhedsministeriets. beregningsmetoder for sygehussektorens produktion

Transkript

1 Danmarks Saisiks og Sundhedsminiseries beregningsmeoder for sygehussekorens produkion af Akse Jue Cemmensen December 2016 Danmark Saisik Serøgade København Ø

2 DANMARKS STATISTIKS OG SUNDHEDSMINISTERIETS BEREGNINGSMETODER FOR SYGEHUSSEKTORENS PRODUKTION Danmarks Saisik December 2016 Akse Jue Cemmensen Fudmægig Naionaregnskab Direke f.: E-mai:

3 Indhodsforegnese Sammenfaning Indedning DST s beregningsmeode SUM s beregningsmeode Sammenigning af DST s og SUM s beregninger Anayse af sygehussekorens og de offeniges produkion Kider... 31

4 Sammenfaning Sammenfaning Formå Rapporens formå er a kase ys over, hvorfor Sundheds- og Ædreminiseries (SUM) rapporer, Løbende offeniggørese af produkivie i sygehussekoren, og Danmarks Saisiks (DST) naionaregnskabsberegninger viser forskeige resuaer for produkionsomfang og år i år mængdeudvikingen af akivieerne i den offenige sygehussekor. Rapporen afdækker DST s og SUM s beregningsmeoder. Der er ae om en korægning af de forskee og igheder i SUM s og DST s beregningsmeoder, der har konsekvenser for den beregnede produkionsværdi og produkiviesudviking i sygehussekoren. Rapporen er udarbede af DST i samarbede med Finansminiserie (FM). Årsager i forskee Der er forskeige formå med SUM s og DST s opgøreser. SUM har i formå a skabe e overbik over niveaue og udvikingen i produkivieen på de offenige sygehuse, ide produkivieen opgøres på ands-, regions- og sygehusniveau. DST s hovedformå er derimod a beregne den samede mængdeudviking af produkionen i sygehussekoren på andspan, for a ae kan bive brug som ed i beregningerne af væksen i de offenige forbrug og BNP. Produkivieen i sygehussekoren søges beys ved forhode imeem den producerede mængde og den medgående ressourceindsas. Der er såedes o muige kider i forskee imeem den beregnede produkivie i SUM s rapporer og den impicie produkivie, der kan beregnes på baggrund af DST s a: Forskee i beregningen af den producerede mængde og forskee i beregningen af den medgående ressourceindsas. Både SUM og DST anvender Landspaienregisere som kide i beregningen af den producerede mængde. Hovedårsagerne i forskeene i opgøresen af den producerede mængde er, a SUM ikke medager psykiarien i deres beregning, men derimod inkuderer genopræningen. DST medager psykiarien, men ikke genopræningen. Deri kommer, a SUM foreager korrekioner og niveauuseringer, der har i formå a bringe daa på en form, så der opnås sammenigneighed i daa årene imeem, og imeem regionerne og de enkee hospiaer. DST opgør udvikingen i de producerede mængder og den impicie produkivie i 2010-priser, kædede værdier. SUM s beregninger for udvikingen i den offenige sygehussekor er opgor i fase priser, udvikingen meem år -1 og er opgor i priserne fra år. Hovedårsagen i forskeene i den beregnede medgående ressourceindsas er, a SUM s ressourceindsas er fasag som de drifsudgifer, der indberees af sygehusene og som eferføgende korrigeres, så de er afgrænse på samme måde, som den producerede mængde. DST s ressourceindsas er derimod opgor som summen af inpus i form af øn, køb af varer og eneser og andre omkosninger opgor i fase priser. 4/31

5 Sammenfaning Sammenigning af SUM s og DST s a for sygehussekorens produkiviesudviking Trods forskee i, hvad der biver inkudere, og forskee i de meoder, som DST og SUM anvender i deres beregninger, egner DST s og SUM s daa de samme overordnede biede af udvikingen på sygehusområde i perioden Figur A. Produkiviesudvikingen i den offenige sygehussekor Pc. 6 DST: Impicie produkiviesudviking SUM: Produkiviesudviking * 2015* gns * Foreøbige a Figur A sammenhoder DST s og SUM s a for sygehussekorens produkiviesudviking fra 2010 i SUM s a for produkiviesudvikingen igger en smue høere end DST s i perioden med en gennemsniig årig væks på 3,43 pc. mod 2,72 pc. i DST s a. Udvikingen med sigende produkionsværdi og impici produkiviesudviking for sygehussekoren afspees også posiiv i udvikingen i den samede offenige produkion af ikke-markedsmæssige eneser i borgerne. Sygehussekoren har bidrage i a række de samede offenige forbrug i en opadgående rening i perioden 2010 i Udvikingen i de offenige forbrug kan ses i figur B. Mængdeudviking for de offenige forbrug i a priser, kædede værdier Figur B. Mia. kr. 510 Oupu Inpu * 2015* *Foreøbige a 5/31

6 Sammenfaning De offenige forbrug i a Figur B viser udvikingen i de samede offenige forbrug opgor efer inpu- og oupumeoden i kædede værdier. Udvikingen i de offenige forbrug opgor efer både inpu- og oupumeoden har fug nogenunde de samme udvikingsmønser for ae årene fra 2007 i Der De offenige forbrug har være sigende fra 2007 i I perioden fra 2010 i 2013 har udvikingen i de offenige forbrug være sagnerende i svag fadende. Fra 2013 og frem er den opadgående udvikingsrend i de offenige forbrug vend ibage med moderae signinger i de samede offenige forbrug. For perioden 2007 i 2013 har den impicie produkiviesudviking for de offenige forbrug være sigende, ide udvikingen opgor efer oupumeoden er vokse hurigere end udvikingen opgor efer inpumeoden. De sag, konkusioner bør kun drages vedrørende endenser, som kan observeres over en ængere årrække. År-i-år eer koridsændringer bør aid forokes med forsigighed, da de kan være resua af mere eer mindre ifædige udsving i fx kapaciesudnyese, øbende useringer i de socioøkonomiske behov såve som ændringer i ovgivningen der kan igne produkiviesændringer se over kor id. Disse koridsfænomener repræsenerer sæden de underiggende produkiviesendenser. Læseveedning. Hvis formåe med a æse rapporen er a få en hurig forsåese af forskeene og ighederne i DST s og SUM s beregninger af sygehussekorens produkion, kan man efer a have æse kapie 1 Indedning gå direke videre i kapie 4. Kapie 2 og 3 giver en deaere meodegennemgang af hhv. DST s og SUM s beregningsmeoder, der er iænk æseren, der ønsker den deaerede forsåese af beregningsmeoderne. 6/31

7 Indedning 1. Indedning Formå Formåe med denne rappor er a kase ys over, hvorfor Sundheds- og Ædreminiseries (SUM) rapporer, Løbende offeniggørese af produkivie i sygehussekoren, og Danmarks Saisiks (DST) beregninger viser forskeige resuaer for produkion og år i år mængdeudvikingen af akivieerne i den offenige sygehussekor. Rapporen omhander beregningerne af sygehussekorens oupu, de vi sige den beregnede produkionsværdi af den offenige sygehussekors paienbehandinger i fase priser. Desuden beyses forhode imeem oupu fra sygehussekoren og den medgående ressourceindsas. Rapporen er udarbede af DST i samarbede med Finansminiserie (FM). Afgrænsning Rapporen afdækker DST s og SUM s beregningsmeoder. Rapporens indhod er udeukkende afgrænse i a behande forskee og igheder i DST s og SUM s beregningsmeoder, og hvad disse forskee har af effek på mængdeudvikingen for produkionen og den måe impicie produkivie i sygehussekoren. Rapporen ager ikke siing i hviken beregningsmeode, der evenue vie være beds, eer om de vi være bedre a anvende he andre beregningsmeoder. De er udeukkende en korægning af forskee og igheder i SUM s og DST s beregningsmeoder, og hvad de har af konsekvenser for produkionsværdien og produkiviesudvikingen i sygehussekoren, der beyses. Probemsiingen om beregningen af sygehussekorens oupu Den grundæggende årsag i, a de o opgøreser giver forskeige resuaer er, a opgøreserne udarbedes med forskeige formå. SUM har definere deres formå med beregningen af oupu og produkivie i sygehussekoren som: Formåe med opgøreserne er a skabe e overbik over niveaue og udvikingen i produkivieen på de offenige sygehuse [A få] opgor og offeniggor produkivieen på ands-, regions- og sygehusniveau Opgøreserne [er opgor] både på akivies- og udgifssiden korrigere for en række forhod. Disse korrekioner foreages for a sikre e bedre sammenigningsgrundag på værs af årene [i dee ifæde] 2013 og 2014, sam meem sygehuse og regioner... Mens akivieen værdisæes og opgøres ved anvendese af DRG- og DAGS-akserne, opgøres udgifssiden på baggrund af regionernes og sygehusenes regnskabsindbereninger i Sundheds- og Ædreminiserie Produkivieen på ands-, regions- og sygehusniveau [opgøres] ved anvendese af omkosningsbrøkmeoden. Dee er en simpe opgøresesmeode, hvor akivieen sæes i forhod i de udgifer, der er medgåe i a skabe denne akivie. Kide: SUM rappor, 2015, Løbende offeniggørese af produkivie i sygehussekoren (XI derappor) Udvikingen fra 2013 i 2014, side 5-6. DST s hovedformå er derimod a beregne den samede mængdeudviking af oupu i sygehussekoren på andspan, for a ae b.a. kan bive brug i beregningerne af reavæksen i produkion og forbruge af de offenige ikke-markedsmæssige individuee eneseydeser, som i sidse ende indgår i beregningen af BNP-væksen. Isoere se opgøres DST s mængdeudviking for oupu i sygehussekoren ved anvendese af DRG- og DAGS-akserne. DRG- og DAGS-akserne biver anvend i a beregne e Laspeyres-mængdeindeks for sygehussekorens oupu på andspan. 7/31

8 Indedning Da DST s a udeukkende ska vise mængdeudvikingen på andspan, og ikke på regions- og sygehusniveau, sies der ikke på samme måde krav i korrekion for b.a. ransakioner sygehusene imeem i DST s beregninger af mængdeudvikingen for oupu i sygehussekoren, som ifæde er i SUM s beregninger. DST beregner mængdeudvikingen som e Laspeyres mængdeindeks, hvor SUM beregner mængdeudvikingen som e Paasche mængdeindeks. Beregningen af mængdeudvikingen er herved: DST s beregning af mængdeudviking er opgor i foregående års priser, SUM s beregninger er opgor i åres priser. Konsekvensen er, a der er forske i såve beregning som resua af hhv. DST s og SUM s meode i a vurdere mængdeudvikingen for oupu i sygehussekoren, sevom grunddaa for DST s og SUM s beregninger af produkionsværdien og år i år mængdeudvikingen for paienbehandinger er fra samme kide. Impici produkiviesudviking Hovedae i SUM s rappor Løbende offeniggørese af produkivie i sygehussekoren er deres må for produkiviesudvikingen i sygehussekoren. DST beregner ikke produkiviesa for den offenige ikke-markedsmæssige de af økonomien, og såedes heer ikke for den offenige sygehussekor. Dee har des baggrund i, a der endnu ikke foreigger oupumå for produkionen, som ager høde for den udviking, der øbende finder sed, i kvaieen af de producerede ydeser, des i, a de anvende mængdeindikaorer (=mængdeindeks) sadig er under udviking. Oupumåe er med andre ord endnu ikke kompe. DST har imiderid daa, der gør de muig a ave en impici produkiviesberegning for sygehussekoren, der er sammenigneig med SUM s produkiviesudvikingsberegninger for sygehussekoren. DST s impicie produkiviesudviking i sygehussekoren er beregne som udvikingen i forhode meem ressourceindsasen i sygehusene, og hvad der kommer ud af produkionsakivieen i form af sygehusenes behandinger. Rapporens srukur Kapie 2 gennemgår DST s beregningsmeoder i deaer og kommer omkring formå og anvendese af beregningerne af mængdeudviking for produkionsværdien for sygehussekoren. Kapie 3 giver en beskrivese af SUM s formå, beregningseknik og anvendese af beregninger for sygehussekorens produkionsværdi og produkiviesudviking. Kapie 4 beyser kor DST s impicie produkiviesberegning for sygehussekoren. Kapie 4 vi dog førs og fremmes omhande en anayse af forskeene og ighederne i DST s og SUM s resuaer for mængdeudvikingen af produkionsværdi og produkiviesudviking for sygehussekoren. Anaysen af beregningsmeoderne inkuderer overgangsabeer, der iusrerer DST s og SUM s beregningsmeoders igheder, forskee og resuaer. I kapie 5 anayseres den offenige produkion på sygehusområde og dennes beydning for den offenige ikke-markedsmæssige produkion af individuee eneseydeser og for den samede offenige produkion. 8/31

9 DST s beregningsmeode 2. DST s beregningsmeode Dee kapie omhander DST s formå med beregningen af oupumeoden genere og mængdeindikaoren for sygehussekoren specifik. Desuden biver de forbehod, der ska ages i forbindese med forokningen af oupumeodens resuaer, beys. En beskrivese af afgrænsningen for hvad beregningerne af de daa der anvendes i beregningen af hhv. mængdeudviking og produkionsværdi for sygehussekoren fakisk måer, vi også bive gennemgåe. Kapie runder af med a beskrive anvendesen af DST s beregninger for sygehussekoren og muige forokninger af beregningsresuaerne. Formå Den oupu-baserede meode for fasprisberegningerne i naionaregnskabes ikkemarkedsmæssige de, hvor beregning af mængdeudvikingen for produkionen i sygehussekoren indgår, indebærer en beregning af produkionsværdien i fase priser basere på mængdeindikaorer. Mængdeindikaorerne beregnes ud fra anae af repræsenaive akivieer i forskeige kaegorier, som derefer væges sammen ved hæp af enhedsprisen for hver akivie. Enhedspriserne benyes som væge i mange af markedspriser for de ikke-markedsmæssige eneseydeser. Besuningen om a den oupu-baserede beregningsmeode for de offenige ikkemarkedsmæssige individuee eneser ska anvendes er ruffe af Europa Kommissionen, såedes a kun defaorer, der beskriver pris- eer mængdeudvikingen af oupu er godkend. Tanken med oupumeoden er, a den i høere grad er sammenigneig med den meode, der benyes for markedsøkonomien. DST anvender oupu-meoden i beregningen af naionaregnskabe for årene 2008 og frem. Afgrænsning Oupu-meoden er såedes en reaiv ny meode, som sadig er under udviking. Der pågår en øbende udviking og kvaiesforbedring af beregningseknikkerne. Sam af vag af og forokningen af de kidedaa, der anvendes i DST s beregning af reavæksen i sygehussekorens oupu i en saisisk sammenhæng. Senes har en dybere anayse af de underiggende daamaeriae i Landspaienregisere medfør, a beregningen af mængdeindikaoren for sygehuseneser er revidere med offeniggøresen af naionaregnskabe 15. november Den nuværende beregningseknik i behanding af kidedaa, og også vage af kidedaa, der inkuderes i beregningerne af reavæksen i sygehussekorens produkion, er beve anvend for årene 2010 og frem. 2 På den baggrund afgrænses rapporen i a sammenigne DST s og SUM s beregninger og beregningsmeoder for årene 2010 og frem, så de er de nuværende anvende beregningseknikker, der biver anaysere. 1 Kommissionens besuning af 17. december De Europæiske Fæesskabers Tidende Da man i sin id avede beregningerne for de offeniges reae produkionsværdi for 2008 og 2009 vha. oupumeoden, bev de besue a anvende en korrigere beregning af oupumeoden. Korrekionen omfaede også sygehusområde og bundede i en formodning om, a daagrundage for oupumeodeberegningen havde være negaiv påvirke af sorkonfiken på sygehusene i Same se for årene 2008 og 2009 gav de korrigerede beregninger for sygehussekoren en mængdeudviking, der igger æ på, hvad man også kan observere i andre daakider, herunder SUM s daa. På ovennævne baggrund, og da der ikke p.. er foreage en ibundsgående undersøgese af de formodede periodiseringsprobemsiinger i daagrundage for årene 2008 og 2009, er de besue a fashode de oprindeige beregninger for årene 2008 og /31

10 DST s beregningsmeode Kapie forsæer med en deaere gennemgang af DST s beregninger for sygehussekoren vha. oupumeoden, eferfug af e aeksempe i a eksempificere beregningerne. Daagrundag DST s mængdeindikaorberegning for sygehussekoren inkuderer både de ambuane og de saionære (indag på hospia) somaiske og psykiariske paienbehandinger på andspan. DST s beregning af reavæksen i sygehussekorens oupu er basere på daa fra Landspaienregisre (LPR), mere konkre udræk fra sundhedsdaasyresens ne-daabase, esundhed. De er aksdaa fra den såkade Diagnose-Reaerede Gruppering (DRG) og Dansk Ambuan Grupperings-Sysem (DAGS), der udrækkes i beregningen af mængdeindikaoren for sygehussekoren. Paienbehandinger Sundhedsdaasyresens beregning af DRG- og DAGS-akserne sker på baggrund af ydesesdaa, paienadminisraive daa og omkosningsdaa for sygehussekoren. Ud fra ovennævne daagrundag beregner sundhedsdaasyresen en gennemsniig omkosning for de enkee saionære og ambuane behandinger. De gennemsniige omkosninger for de saionære og ambuane behandinger anvendes eferføgende i beregningen af DRG- og DAGS-akserne. Hver DRG- eer DAGSaksbehanding (grouper) vi ypisk dække over en ie gruppe af forhodsvis homogene behandingsyper, der omkosningsmæssig igger i samme niveau. 3 Prisaksering Takserne i sygehussekoren beregnes på føgende måde: Omkosningerne angive i aksberegningsgrundagene for DRG og DAGS er pris- og ønfremskreve, svarende i aksåre for de enkee aksberegningsgrundag (hhv. år og -1). For a øge sabiieen i aksberegningen bygger Sundhedsdaasyresens aksberegningsgrundag på omkosningsdaabaser for o regnskabsår. Taksberegningsgrundag år bygger på omkosningsdaabasen for år -2 og -3, og aksberegningsgrundag år -1 på omkosningsdaabasen for år -3 og -4. Derfor vi é regnskabsår (år -3) figurere i begge aksberegningsgrundag. Der kan dog være forskee meem omkosningsdaabasen år -3 i aksberegningsgrundage år og år -1, da ændringer i fordeingsregnskaberne, og dermed i omkosningsdaabasen, kan biver foreage efer aksudmedingen. 4 Firering af sundhedsdaa De somaiske og psykiariske saionære behandinger fireres for inerne afdeingsudskrivninger, så de er sygehusudskrivningen, der æer med i DST s beregning af produkionsværdi og mængdeudviking. Herved undgås inern dobbeæing. DST s firering for dobbeæinger af udskrivninger i samme paienforøb er på ine med SUM s firering af paienudskrivninger i deres beregninger af sygehussekorens produkionsværdi. 3 Kide: %20dokumener/2011/Sundhed/DRG-syseme/Same%20aksberegning.ashx 4 Kide: Sundhedsdaasyresen, dokumene dokumenaion af aksberegningsgrundag på esundhed. 10/31

11 DST s beregningsmeode Fasprisberegning af sygehussekorens produkionsværdi og reavæks Beregning af mængdeindikaoren Mængdeindikaoren for sygehussekoren (Laspeyres-mængdeindeks) beregnes ved a age produksummen af ae andes behandinger i periode med deres respekive akspris i periode -1 dividere med produksummen af ae andes behandinger i periode -1 med deres respekive akspris i periode -1. Behandinger og akspriser for periode og -1 er opgor efer Sundhedsdaasyresens DRG- og DAGS-akssysems definiion i periode. Q er DRG-behandinger, P er DRGakser og repræsenerer de enkee yper af mængdeenheder og deres respekive priser i Laspeyres-mængdeindeksberegningen, I, meem periode -1 og for sygehussekoren: I P P 1, 1, Q Q, 1, (2.1) Produkionsværdi og defaering Beregningen af produkionsværdien i fase priser for sygehussekoren i naionaregnskabe opgor vha. oupumeoden for branche Hospiaer, vi nu bive gennemgåe sep for sep. Beregningen af produkionsværdien for hospiaer i åres priser i periode kan simpificere opfaes som periodens priser, P, gange periodens mængder, M, for de inpus, der medgår i produkionen på andes offenige hospiaer. De er summen af priser og mængder for afønning af ansae, forbrug i produkionen og forbrug af fas reakapia, pus andre produkionskaer neo, der udgør produkionsværdien for Hospiaer. Produkionsværdien for hospiaer, PV, for inpus i øbende priser i periode, kan skrives som 5 : PV P M, (2.2), Produkionsværdien for hospiaer i periode opgor i foregående års priser, D PV PV 1 6, beregnes som de foregående års produkionsværdi for hospiaer i øbende priser,, gange med mængdeindikaoren for sygehussekoren, (2.1)) for periode : I (se igning PV PV * I (2.3) D 1 * I P 1, M 1, PV D svarer aså i de foregående års produkionsværdi for hospiaer i øbende priser fremskreve med mængdeudvikingen (mængdeindikaoren) for sygehussekorens paienbehandinger meem periode -1 og. I benyes her som beegnese for mængdeudvikingen, og er e udryk for, hvordan produkionsomfange af sygehussekorens paienbehandinger har udvike sig. 5 indikerer a PV er i øbende priser, dvs. i åres priser. 6 D indikerer a PV er defaere, de vi b.a. sige opgor i foregående års priser. 11/31

12 DST s beregningsmeode PV og PV D anvendes nu i a beregne den mængdeindikaorbaserede impicie defaor, MIPI 7, som kor sag er den sørrese, der ska defaeres med for a opnå den mængdeudviking for Hospiaer, som mængdeindikaoren viser. MIPI beregnes på føgende måde: MIPI P * M,, PV D PV P 1, * M 1, * I (2.4) MIPI anvendes naurigvis i a defaere omkosningskomponenerne i øbende priser for offenig individue konsum inden for hospiasbranchen, så mængdeindikaorens udviking biver resuae af væksberegningen. Den anvendes også som defaor for områder, hvor der ikke beregnes en skræddersye mængdeindikaor, men hvor de med rimeighed kan anages, a prisudvikingen er den samme som for hospiaer. Hermed beregnes oupumeodens produkionsværdi i foregående års priser for periode, ud på føgende måde: MIPI PV 8. Opsie på forme ser defaeringsberegningen MIPI PV PV 9 (2.5) MIPI MIPI er beregne på baggrund af inpumeodens produkionsværdier i øbende priser, PV, for branche nr Hospiaer. Derfor biver defaeringsberegningen af produkionsværdien PV for branche nr Hospiaer forkore i føgende beregningsudryk: PV MIPI 1 MIPI P 1, * PV * M 1, * I P 1, P, PV * M D 1, * M, * I * P, * M, (2.6) MIPI-defaoren biver, som nævn, også anvend i a defaere produkionsværdien i andre brancher end Hospiaer, fx på dee af PV for branche Læger, andæger mv. De er vigig a hode sig for øe, a forkoresen af beregningen i igning (2.6) kun gæder for MIPI PV - PV for branche nr Hospiaer. For ae andre branchenumre end Hospiaers produkionsværdi PV, MIPI biver anvend som defaor på, er de igning (2.5) der er gædende. Årsagen 7 MIPI er forkorese for Mængde Indikaor basere Pris Indeks. 8 MIPI indikerer, a PV er defaere med den mængdeindikaor-baserede impicie defaor, og nu er PV opgor i oupumeodens produkionsværdi. PV er omkosningskomponenerne i øbende priser, for offenig individue konsum 9 inden for hospiasbranchen sam for områder, hvor der ikke beregnes en skræddersye mængdeindikaor og hvor de med rimeighed kan anages, a prisudvikingen er den samme som for hospiaer 12/31

13 DST s beregningsmeode er, a disses a beregne MIPI. PV er forskeig fra Hospiaer PV, der er beve anvend i Fasprisberegningen i kædede værdier MIPI PV er produkionsværdien i periode beregne i foregående års priser, dvs. - 1-priser. Naionaregnskabes produkionsværdier i foregående års priser kan nu kædes i e Laspeyres-kæde mængdeindeks. Ti beregningen af kædeindekse benyes PV og MIPI PV 1, der er beregne med udgangspunk i de samme priser for periode -1, og forskeen meem dem afspeer mængdeudvikingen meem periode -1 og. Mængdeudvikingen muipiceres med forrige periodes værdi i kædede priser. Produkionsværdiberegningen i kædede værdier er føgende: PV MIPI K k PV * PV 1 PV 1 (2.7) PV K er produkionsværdien af offenig individue konsum inden for hospiasbranchen og reaerede offenige sundhedseneser (for de områder, hvor der ikke beregnes en skræddersye mængdeindikaor), opgor efer oupumeoden i kædede værdier 10. Taeksempe for fasprisberegningen af sygehussekorens produkionsværdi Ti a eksempificere den ovenfor gennemgåede agebra for fasprisberegningen af sygehussekorens produkionsværdi ved hæp af mængdeindikaoren, vi de føgende forsimpede aeksempe bive gennemgåe. De føgende eksempe viser, hvordan mængdeindikaoren anvendes i naionaregnskabe i a beregne de individuee ikke-markedsmæssige forbrug i fase priser for hospiaer. Eksempe: En ikke-markedsmæssig sundhedssekor ifører økonomien o eneseydeser ree mod individer. Hofeoperaioner (hip) og bindarmsoperaioner (app). Prisen (i kr.) og produkionen ser ud som føgende: P hip 1 Q Q hip 1 hip P app 1 Q Q app 1 app Prisen for en hofeoperaion i periode -1 er 100 kr. og prisen for en bindarmsoperaion er 200 kr. Q er anae af operaioner, som er udfør i periode -1 og. På denne baggrund beregnes e Laspeyres-mængdeindeks (se igning (2.1)): I 100* * * *500 1,5 Udvikingen i mængden er pus 50 pc. fra periode -1 i. Mængdeindikaor I for hospiassekoren, som kades M2, anvendes nu på ae omkosninger, som kan 10 Referenceåre i Naionaregnskabes kædeværdiberegninger er p.. år /31

14 DST s beregningsmeode henføres i branche Hospiaer og COFOG 11 kassifikaion for hospiasområde. I abe 2.1 herunder iusreres omkosningskomponenopgøresen i øbende og fase priser. Via abe 2.1 kan de beskrives, hvordan M2 er brug i a beregne den isvarende defaor MIPI2, som bruges i a defaere ae ikke-markedsmæssige omkosninger reaere i offenige hospiaer. Tabe 2.1 Omkosninger i kroner Branche Cofog Produk NR. Anvid år -1 år år øbende priser fase priser Afønning af ansae Q Forbrug i produkionen Q Andre produkionsskaer, neo Q Forbrug af fas reakapia Q I a Tabe 2.1 viser e i princippe reaisisk eksempe for den deaerede ikkemarkedsmæssige naionaregnskabs-omkosningsopgørese anvend i a beregne MIPI2. I periode -1 er opgøresen af ønnen bea i offenige hospiasansae i øbende priser (Hospiaer branche ), der everer genere hospias-service (COFOG 0731/ naionaregnskabs produk nr. Q861000) i individue konsum/paienbehanding (ANVID 3142) på kr. I den eferføgende periode, periode, er afønningen af ansae i øbende priser på kr. I periode -1 er summen af omkosninger kr. og i periode kr. i øbende priser. 12 Før den ikke-markedsmæssige mængdeindikaor bev inroducere, vie de fire omkosningsyper have være beregne i fase priser (foregående års priser) ved brug af inpu-meoden, hvor de enkee inpueemener bev defaere med ihørende prisindeks. Ved a benye oupu-meoden biver de fase priser i periode beregne ved brug af mængdeindikaor M2. Siden M2 har e indeks på 150, som svarer i en øge mængdeudviking af oupu på 50 pc., vi værdien af omkosningsyperne i periode i fase priser være værdien af omkosningsyperne i øbende priser i periode -1 gange 1,5. Endeig kan den mængdeindikaorbaserede impicie defaor, MIPI, beregnes på føgende måde (se igning (2.4)): PV MIPI 2 0,9115 D PV 256*1,5 384 Resuae for MIPI2 iusrerer, a den mængdebaserede impicie defaor for ikke-markedsmæssige hospiasydeser er fade med 8,85 pc. fra periode -1 i. Efer a have beregne MIPI2 kan fasprisberegningen vha. oupumeoden for hospiaer nu foreages. I og med a de er produkionsværdien for hospiaer, der biver defaere - den produkionsværdi, der også bev anvend i beregningen af MI- PI2 - kan både igning (2.5) og igning (2.6) anvendes i a beregne produkionsværdien for hospiaer i foregående års priser. I praksis er de igning (2.5), der anvendes i a beregne produkionsværdier i foregående års priser vha. oupumeoden. 11 Cassificaion of he Funcions of Governmen. 12 For a gøre eksempe så simpe som muig, anages de a mængden af ressourceinpu i hospiaer er uændre meem periode -1 og, så de kun er prisen der har ændre sig i abe 2.1 meem periode -1 og i øbende priser. 14/31

15 DST s beregningsmeode Oupumeodens defaering af produkionsværdien for hospiaer vha. igning (2.5): PV MIPI 2 PV MIPI , Oupumeodens beregning af produkionsværdien i foregående års priser for hospiaer vha. igning (2.6): PV MIPI 2 PV * M 2 256*1, Produkionsværdien for hospiaer i foregående års priser for periode, MIPI 2 PV, er på kr., hvike er høere end produkionsværdien i øbende priser for periode, PV, der er på kr. Når M2 siger meem periode -1 og, har de en posiiv effek på MIPI 2 PV, og når prisen siger, har de en negaiv effek. Opsummering Fasprisberegningen af produkionsværdien for hospiaer kan forsimpe beskrives på føgende måde: Produkionsværdien i øbende priser for hospiaer i periode -1, fremskreve med mængdeudvikingen i oupu, opgor i form af væksen i produkionsværdien af behandinger i sygehussekoren meem periode -1 og må i -1- priser. Naionaregnskabsfasprisberegning af produkionsværdien for hospiaer giver e biede af den mængde af services (vefærd), der biver evere som individuee ikke-markedsmæssige eneseydeser i borgerne fra den offenige sygehussekor. Mængdeindikaoren M2, og dermed MIPI2, biver udover a defaere produkionsværdien for hospiaer, hvor der er perfek mach, også anvend som proxy-defaor for ignende ikke-markedsmæssige områder, hvor de ikke er muig a ave en skræddersye indikaor, men hvor de med rimighed kan anages, a serviceområde har ignende prisudviking. Fasprisberegningen for ae individuee ikkemarkedsmæssige services biver p.. i naionaregnskabe defaere med prisindeks (MIPI er) basere på 18 forskeige mængdeindikaorer (M1-M18), én for hver si respekive ikke-markedsmæssige område. 15/31

16 SUM s beregningsmeode 3. SUM s beregningsmeode Dee kapie beskriver SUM s beregninger af produkionsværdi, de ireede drifsudgifer og år i år produkiviesudviking for den offenige sygehussekor, som SUM definerer denne. Kapie afgrænser sig i a omhande SUM s beregninger på andspan. Årsagen i kapies afgrænsning er, a DST kun beregner sygehussekorens produkionsværdi og produkionsudviking på andspan. Derfor vi der ikke være DST-a i a sammenigne med SUM s beregninger for sygehussekoren på regions- og sygehusniveau. Kapie giver en kor genere gennemgang af SUM s beregningsmeoder for a give den isrækkeige baggrundsinformaion nødvendig for forsåesen af sammenigningen af SUM s og DST s resuaer beskreve i kapie 4. En grundig og deaere gennemgang af SUM s beregningsmeoder findes i SUM s rapporer, Løbende offeniggørese af produkivie i sygehussekoren, som også er kiden i indhode i dee kapie sammen med rapporernes Exce-biag. SUM foreager korrekion både af sygehussekorens udgifer og produkionsværdi. Hovedformåe er a skabe sammenigneighed meem den produkionsværdi og de udgifer, som indgår i opgøresen af sygehusenes udgifer og produkion i de enkee år, og for og skabe sammenigneighed i opgøresen af sygehussekorens produkion på værs af de respekive opgøresesår. Begge forhod er gædende for opgøresen af produkion i sygehussekoren på andspan, på regionsniveau og på sygehusniveau. Produkionsværdi SUM s beregning af den ukorrigerede og ikke-niveauuserede produkionsværdi for sygehussekoren inkuder både de offenige ambuane og saionære (indæggese på hospia) somaiske paienbehandinger inkusiv genopræning for hee ande. SUM s ukorrigerede og ikke-niveauuserede produkionsværdiberegning er den DRG- og DAGS-produkionsværdi, som findes i Landspaienregisre, ved en afgrænsning i sygehusudskrivninger. Dog rækkes akivieen på enkee afdeinger ud. De dreer sig p.. aene om Monebeo (under Nordsæands Hospia). Sundhedsdaasyresens beregning af DRG- og DAGS-behandinger og -akser er beskreve i kapie 2. Produkionsværdien beregnes som produksummen af de somaiske DRG- og DAGS-behandinger med deres respekive prisakser. Niveauusering SUM har foreage niveau-usering af produkionsværdien i anayserne og , da de har vis sig, a akserne oprindeig var usere i e for hø niveau. Der anvendes samme akssysem i de parvise sammenigninger af akiviesår. Både udviking og værsni vi derfor være sor se upåvirkede af niveauuseringen. Korrigere produkionsværdi Den ukorrigerede DRG- og DAGS-produkionsværdi er ikke direke sammenigneig på værs af sygehuse sam over id, hvorfor der foreages enkee korrekioner. Korrekionerne påvirker produkionsværdien for sygehussekoren på andspan, såedes a den korrigerede produkionsværdi for hee ande er forskeig fra den ukorrigerede produkionsværdi for hee ande. De sker for a skabe sammenigneighed over id og i de medgående udgifer. Produkionsværdien biver akue korrigere for udgifer i medicin på ambuane afdeinger, forskee i organisering og regionsspecifikke forhod. 16/31

17 SUM s beregningsmeode Medicinudgifer på ambuane afdeinger afspees ikke revisende i DAGSakserne og er uensare forde meem sygehusene. Derfor foreages en korrekion i DAGS-akserne sam i udgiferne, f. nedenfor. De sker for a sikre overenssemmese meem produkionsværdi og den igåede ressourceanvendese, og bidrager b.a. i a sygehuse med eksraordinær sore medicinudgifer ikke ska sies dårigere i produkiviesmåingerne end sygehuse med reaiv ave udgifer i medicin. Sygehusene er organisere forskeig inern i regionerne, hvike påvirker, hvordan de enkee udskrivninger værdifassæes. For a sikre e bedre sammenigningsgrundag på værs af sygehuse og regioner har SUM vag a korrigere i deres beregninger såedes, a organiseringen ikke har indfydese på den idee produkionsværdi. Korrigerede og ireede drifsudgifer SUM s beregning af sygehussekorens drifsudgifer er beregne på baggrund af regnskabsindbereninger fra sygehusene. Drifsudgiferne er beregne på føgende måde: 1. Førse sep, sygehusenes indberening af de oae drifsudgifer biver frarukke udgifer, der ikke bidrager i somaisk paienbehanding. 2. Ande sep, drifsudgiferne biver iree, ved a sygehusenes udgifer i inern finansiere forskning biver frarukke drifsudgiferne. 3. Sidse sep, SUM korriger sygehusenes ireede drifsudgifer for medicin på ambuane behandinger for a sikre, a disse medicinudgifers indfydese på SUM s produkiviesberegninger neuraiseres. SUM ireer og korrigerer sygehusenes drifsudgifer med henbik på a skabe sammenhæng meem produkionsværdien og drifsudgiferne i sygehusenes somaiske behandinger. Kor sag, sæe paienbehandingen i forhod i de drifsudgifer, der fakisk er medgåe i a skabe denne akivie. SUM s formå med a iree og korrigere drifsudgiferne er b.a. a sikre sammenigneighed over id, sam sammenigneighed meem de forskeige sygehuse. Tireningen og korrekionen af sygehusenes drifsudgifer påvirker opgøresen af drifsudgiferne for sygehussekoren på andspan, såedes a de samede korrigerede og ireede drifsudgifer for sygehusene for hee ande er forskeige fra de ukorrigerede og ikkeireede drifsudgifer for hee ande. Produkivie og produkiviesudviking SUM anvender de ovenfor beskrevne produkionsværdiberegninger og drifsudgifsberegninger for sygehuse i a beregne produkivieen og år i år produkiviesudvikingen for den offenige sygehussekor. SUM har definere deres produkiviesberegning som: Produkivie opgøres vha. anvendese af omkosningsbrøkmeoden. Produkivie er definere ved forhode meem den korrigerede produkionsværdi (opgor via DRG-syseme) og de korrigerede ireede drifsudgifer (opgor på baggrund af regnskabsindbereningerne) på de somaiske sygehusområde 13. Ligning (3.1) viser SUM s beregning af produkivie for sygehussekoren vha. omkosningsbrøkmeoden: produkionsværdi produkivie (3.1) drifsudgifer 13 Kide: SUM rappor, 2015, Løbende offeniggørese af produkivie i sygehussekoren (XI derappor) Udvikingen fra 2013 i 2014, side 29 17/31

18 SUM s beregningsmeode SUM beregner produkiviesudvikingen som den procenvise ændring i produkivieen fra år -1 i år. Produkionsværdierne og drifsudgiferne anvend i a beregne produkiviesudvikingen fra år -1 i år er opgor i år -priser. Konkre benyer SUM formen (3.2) nedenfor i beregningen af sygehussekorens år i år produkiviesudviking: produkivie produkivie 1 produkivi esudviking *100 (3.2) produkivie Beregningsresuaer for produkionsværdier, drifsudgifer og produkiviesudviking for sygehussekoren og diskussion og sammenigning med DST s beregnede resuaer for sygehussekoren biver gennemgåe i kapie /31

19 Sammenigning af DST s og SUM s beregninger 4. Sammenigning af DST s og SUM s beregninger Kapie 4 omhander forskee og igheder i DST s og SUM s beregninger og biver gennemgåe i føgende rækkeføge: Førs, en gennemgang og anayse af forskeene og ighederne i DST s og SUM s resuaer for mængdeudvikingen af produkionsværdien for hospiaer. Beregningerne er basere på Sundhedsdaasyresens DRGog DAGS-akser. Eferfug af, en beskrivese og sammenigning af DST s og SUM s beregninger af sygehussekorens udgifsside. Herefer, en redegørese og gennemgang af DST s impicie produkiviesudviking for sygehussekoren. Ti sids, sammenignes DST s og SUM s a for produkiviesudvikingen i sygehussekoren. Produkionsværdi for sygehussekoren beregne vha. Sundhedsdaasyresens DRG og DAGS akser DST bruger DRG- og DAGS-akserne for sygehussekoren i den beregning af produkionsværdien af paienbehandinger, der anvendes i a opgøre mængdeindikaoren meem år -1 og for hospiaer, kade M2. DST anvender ikke produkionsværdien beregne vha. DRG- og DAGS-akserne som den direke produkionsværdi for sygehussekoren, men beregner på baggrund af M2 de prisindeks, der resuerer i den korreke mængdeudviking og som anvendes i defaeringen. SUM derimod anvender DRG- og DAGS-akserne i beregning af den produkionsværdi, som indgår direke i produkiviesberegningerne for sygehussekoren. Da produkionsværdierne opgor ved brug af DRG- og DAGS-akserne indgår som en mege vigig de af både SUM s og DST s produkionsberegninger for sygehussekoren, er en overgangsabe meem DST s og SUM s måde a beregne denne produkionsværdi på reevan som sammenigningsgrundag. Tabe 4.1A-4.1F er overgangsabeer meem DST s og SUM s beregninger af produkionsværdien for sygehussekoren. Tabeerne er opgor for år -1 og s produkionsværdier efer år s akssysem for DRG og DAGS-akserne. SUM beregner produkionsværdierne efer år s prisakser, hvorimod DST s beregninger er opgor efer år -1 s prisakser, men for øge sammenigneighed med SUM s a, er DST s produkionsværdier i Tabe 4.1A-4.1F opgor efer år s prisakser. Både DST og SUM inkuderer de somaiske ambuane og saionære paienbehandinger i deres produkionsværdiberegninger, men SUM s beregninger er inkusiv genopræning. Tabe 4.1A-4.1F s ukorrigerede og ikke-niveauuserede produkionsværdier for somaiske paienbehandinger er id høere for SUM end DST, da SUM inkuderer genopræning. De er anken, a genopræning fremover også bør indgå i DST s beregninger. DST inkuderer også ae de ambuane og saionære psykiariske paienbehandinger i beregningen af produkionsværdien for sygehussekoren. De har SUM vag ikke a gøre og hermed biver den samede produkionsværdi for sygehussekoren høere i DST s beregninger end i SUM s. DST korrigerer ikke eferføgende produkionsværdiberegningerne, men SUM s beregninger biver eferføgende både niveauuserede og korrigerede. I og med a DST s beregninger ska afspee produkionsværdien for sygehussekoren på andspan og for de samede hospiasvæsen, er der ikke de samme behov for korrekioner, som i SUM s beregninger. SUM s opgørese beyser udvikingen for somaiske paienbehandinger, mens DST s opgørese beyser udvikingen i den samede offenige sygehussekor. 19/31

20 Sammenigning af DST s og SUM s beregninger Overgangsabeer for DST s og SUM s produkionsværdiberegning af sygehussekorens paienbehandinger vha. DRG og DAGS akssysem Tabe 4.1A 2010-priser kr. År Paien- behandinger Produkionsværdi (PV) Korrigere PV DST SUM SUM 2009 Somaisk Psykiarisk i a Somaisk Psykiarisk i a Anm.: DST er a fra Danmarks Saisik; SUM er a fra Sundhedsminiserie. Tabe 4.1B 2011-priser kr. År Paien- behandinger Produkionsværdi (PV) Korrigere PV DST SUM SUM 2010 Somaisk Psykiarisk i a Somaisk Psykiarisk i a Anm.: DST er a fra Danmarks Saisik; SUM er a fra Sundhedsminiserie. Tabe 4.1C 2012-priser kr. År Paien- behandinger Produkionsværdi (PV) Korrigere PV DST SUM SUM 2011 Somaisk Psykiarisk i a Somaisk Psykiarisk i a Anm.: DST er a fra Danmarks Saisik; SUM er a fra Sundhedsminiserie. Tabe 4.1D 2013-priser kr. År Paien- behandinger Produkionsværdi (PV) Niveau- usere PV Korrigere PV DST SUM SUM 2012 Somaisk Psykiarisk i a Somaisk Psykiarisk i a Anm.: DST er a fra Danmarks Saisik; SUM er a fra Sundhedsminiserie. 20/31

21 Sammenigning af DST s og SUM s beregninger Tabe 4.1E 2014-priser kr. År Paien- behandinger Produkionsværdi (PV) Niveau- usere PV Korrigere PV DST SUM SUM 2013 Somaisk Psykiarisk i a Somaisk Psykiarisk i a Anm.: DST er a fra Danmarks Saisik; SUM er a fra Sundhedsminiserie. Tabe 4.1F 2015-priser kr. År Paien- behandinger Produkionsværdi (PV) Korrigere PV DST SUM SUM 2014 Somaisk Psykiarisk i a Somaisk Psykiarisk i a Anm.: DST er a fra Danmarks Saisik; SUM er a fra Sundhedsminiserie. TABEL 4.1A-4.1F s a er hovedsageig som forvene, give de ovenfor nævne forskee for hvad der inkuderes i beregningen af produkionsværdien af paienbehandinger på andspan. Som forvene er de ukorrigerede produkionsværdier for somaiske paienbehandinger høere i SUM s beregninger end i DST s. SUM s niveauuserede og korrigerede produkionsværdier er avere end DST s ukorrigerede produkionsværdier. I abe 4.1A i Tabe 4.1C er SUM s ukorrigerede produkionsværdier for somaiske paienbehandinger avere end DST s, hvike ikke burde være ifæde, efersom SUM s beregninger også inkudere genopræning modsa DST s. Hovedårsagerne i a SUM s ukorrigerede produkionsværdi for somaiske behandinger er avere end DST s i abe 4.1A i abe 4.1C (2010 i 2012), og kun id høere end DST s i abe 4.1D i abe 4.1F (2013 og frem) er føgende: For de førse, SUM rækker akivieen på enkee afdeinger ud, de gør DST ikke. Disse afdeinger er Monebeo (under Nordsæands Hospia) og Garanikinikken under Sygehus Syd i Region Sæand. Endvidere indgår Regionshospiae Hamme Neurocener i Region Midyand ikke i opgøresen. Fra 2013 og frem er de kun Monebeo SUM ikke inkudere i deres beregning af produkionsværdien for somaiske paienbehandinger. 21/31

22 Sammenigning af DST s og SUM s beregninger Forskeige daaudræksversioner af den ukorrigerede produkionsværdi For de ande, de er forskeige versioner af den ukorrigerede produkionsværdi ved rækning i de grupperede Landspaienregiser (daa der er udrukke fra esundhed), der er anvend i SUM s hhv. DST s beregninger af produkionsværdien. De forvenes dog ikke a påvirker beregningerne i sørre grad, og kan have både en posiiv eer en negaiv effek på den ukorrigerede produkionsværdi. De forskeige daaversioner udrukke fra esundhed er: SUM s opgørese af akivieen i 2009 og 2010 i deres 7 derappor er basere på årsopgøreserne, dvs. Landspaienregisre hhv. pr. 10. apri 2010 og pr. 10. mars 2011, DST har anvend Landspaienregisres udgave pr. 10. apri SUM s opgørese af akivieen i 2010 og 2011 i deres 8 derappor er basere på årsopgøreserne, dvs. Landspaienregisre hhv. pr. 10. apri 2011 og pr. 10. mars 2012, DST har anvend Landspaienregisres udgave pr. 10. november SUM s opgørese af akivieen i 2011 og 2012 i deres 9 derappor er basere på årsopgøreserne, dvs. Landspaienregisre hhv. pr. 10. mars 2012 og pr. 10. mars 2013, DST har anvend Landspaienregisres udgave pr. 10. ma SUM s opgørese af akivieen i 2012 og 2013 i deres 10 derappor er basere på årsopgøreserne, dvs. Landspaienregisre hhv. pr. 10. mars 2013 og pr. 10. mars 2014, DST har anvend Landspaienregisres udgave pr. 10. mars SUM s opgørese af akivieen i 2013 og 2014 i deres 11 derappor er basere på årsopgøreserne, dvs. Landspaienregisre hhv. pr. 10. mars 2014 og pr. 10. mars 2015, DST har anvend Landspaienregisres udgave pr. 10. sepember SUM s opgørese af akivieen i 2014 og 2015 i deres 12 derappor er basere på årsopgøreserne, dvs. Landspaienregisre hhv. pr. 10. mars 2015 og pr. 10. mars 2016, DST har anvend Landspaienregisres udgave pr. 10. sepember Mængdeudvikingen i produkionsværdi for sygehussekoren beregne vha. Sundhedsdaasyresens DRG og DAGS akser Tabe 4.2 viser mængdeudvikingen i produkionsværdierne for sygehussekoren i procen meem år -1 og. Tabe 4.2 beskriver mængdeudvikingen for de produkionsværdier, der er beskreve og vis i abe 4.1A-4.1F ovenfor. DST s mængdeudviking er opgor i år -1-priser. SUM s mængdeudviking er opgor i år -priser. DST-koonnen viser mængdeindikaoren for hospiaer, M2. Tabe 4.2 iusrerer, a DST s og SUM s mængdeudvikingsberegninger for de ukorrigerede produkionsværdier føges pæn ad, med kun små forskee, på nær udvikingen meem år 2010 og 2011, hvor SUM s er væsenig høere (f. ovenfor nævne forkaringer). SUM s mængdeudviking for de korrigerede produkionsværdier er konsekven avere end mængdeudvikingen for SUM s ukorrigerede produkionsværdier. Mængdeudvikingen for SUM s niveauuserede produkionsværdier er næsen de samme som SUM s ukorrigerede produkionsværdier for de respekive år. A i a, DST s og SUM s direke sammenigneige mængdeudvikinger, de ukorrigerede produkionsværdier, igger æ på hinanden som forvene. SUM s korrigerede produkionsværdier afviger id mere fra DST s produkionsværdier, hvad der også er forveneig, give de ovenfor beskrevne korrekioner som SUM foreager. 22/31

23 Sammenigning af DST s og SUM s beregninger Tabe 4.2 Mængdeudviking meem år -1 og 1. Pc. År Produkionsværdi (PV) af DRG behandinger Niveau- usere PV Korrigere PV DST SUM SUM SUM ,07 5,32 4, ,26 4,65 3, ,39 3,84 3, ,59 3,83 3,88 3, ,05 4,92 4,96 3, ,18 1,92 1,81 Anm.: DST er a fra Danmarks Saisik; SUM er a fra Sundhedsminiserie. Produkionsværdi for hospiaer i DST s beregninger DST s beregning af produkionsværdier for hospiaer vha. inpu- og oupumeoden Forsåesen af DST s beregning af hospiaers produkionsværdi via inpu- og oupumeoden er vigig, da begge beregninger indgår i beregningen af den impicie produkiviesudviking for sygehussekoren, der biver beskreve ængere nede i kapie. Beregningen af DST s produkionsværdi for hospiaer vha. oupumeoden er beskreve deaere i kapie 2. Kor fora er produkionsværdien i foregående års priser for hospiaer i år ae omkosninger reaere i offenige hospiaers produkion af individuee eneser i år -1 fremskreve med mængdeudvikingen, M2, hvor M2 angiver mængdeudvikingen i de samede paienbehandinger på andspan meem år -1 og. Konkre biver produkionsværdien i år -1 defaere med MIPI2-defaoren for hospiaer for år og omregne i kædede værdier. Figur 4.1 iusrerer DST s produkionsværdi i kædede værdier for hospiaer for perioden 2010 i 2015 opgor efer både inpu- og oupumeoden. Ved inpumeoden er ae omkosninger reaere i offenige hospiaers produkion af individuee eneser i år opgor i år -1 priser og omregne i kædede værdier. Figur 4.1 viser, a inpu- og oupumeodens beregninger føger samme udvikingsendens, men a oupumeodens værdier er høere og siger hurigere. Oupumeodens produkionsværdi i kædede værdier vokser med 19,17 pc. i perioden fra 2010 i 2015 (fra i miioner kroner), hvorimod inpumeodens produkionsværdi i kædede værdier vokser angsommere med 7,27 pc. i samme periode (fra i miioner kroner). Tendensen med, a produkionsværdien opgor efer oupumeoden vokser hurigere over id end produkionsværdien opgor efer inpumeoden, kan æses som, a der er ske en øge produkiviesudviking i sygehussekoren i perioden fra 2010 i /31

24 Sammenigning af DST s og SUM s beregninger Figur 4.1 Offenige hospiaers produkion priser, kædede værdier Mia. kr. Inpu Oupu * 2015* *Foreøbige a SUM s og DST s opgøreser af sygehussekorens udgifer SUM s beregninger af udgifer i sygehussekoren Som beskreve i kapie 3 er SUM s beregning af sygehussekorens drifsudgifer foreage på baggrund af regnskabsindbereninger fra sygehusene. SUM ireer og korrigerer sygehusenes drifsudgifer for a skabe sammenhæng meem produkionsværdien og drifsudgiferne i sygehusenes somaiske behandinger. SUM s formå med a iree og korrigere drifsudgiferne er b.a. a sikre sammenigneighed over id, sam sammenigneighed meem de forskeige sygehuse. Tireningen og korrekionen af sygehusenes drifsudgifer påvirker opgøresen af drifsudgiferne for sygehussekoren på andspan, såedes a de korrigerede og ireede drifsudgifer er forskeige fra de ukorrigerede og ikke-ireede drifsudgifer. DST s beregninger af udgifer i sygehussekoren DST s ressourceindsas i hospiaer opgøres i denne sammenhæng som de forskeige omkosningskomponener i øbende priser i offenige hospiaers produkion af individuee eneser defaere med ihørende defaorer. Denne sørrese omaes også som produkionsværdien i fase priser opgor efer inpumeoden. Produkionsværdien i fase priser (inpumeoden) opgøres i foregående års priser og beregnes i kædede værdier. Produkionsværdien i kædede værdier beregne vha. inpumeoden bruges i a opgøre omkosningerne i hospiaer rense for prisudviking over id. Figur 4.2 viser en oversig over DST s hhv. SUM s udgifside i sygehussekoren fra 2010 i DST s udgifer i hospiaer er opgor i øbende priser hhv. priser rense for prisudviking. SUM s udgifer i somaiske paienbehandinger i sygehussekoren er opgor som hhv. drifsudgifer og de korrigerede ireede drifsudgifer. SUM s og DST s udgifsopgøreser er forskeige. SUM s udgifsopgørese er isoere i udgifer der er igåe somaiske paienbehandinger. DST s udgifsopgørese er de samede omkosninger i andes offenige hospiaer, der er igåe i individue konsum, dvs. næsen ae de offenige hospiaers udgifer. Forveneig er DST s a høere end SUM s i søediagramme i figur 4.2, ide SUM s udgifer kun indehoder den de af hospiasudgiferne, der er igåe de somaiske paienbehandinger. Sevom der er forske i udgifssørresen i sygehussekoren pga. opgøresesmeoder, er de forveneig a udgifsudvikingen i både DST s og SUM s a minder om hinanden, efersom udgiferne i somaiske pai- 24/31

25 Sammenigning af DST s og SUM s beregninger enbehandinger udgør ang den sørse de af de offenige hospiaers drifsudgifer. Figur 4.2 Offenige udgifer i sygehussekoren Mia. kr DST: Inpu i øbende priser DST: Inpu i år -1 priser Toae drifsudgifer, eksk. udgifer der ikke bidrager i somaisk paien behanding De korrigerede ireede drifsudgifer * 2015* *Foreøbige a Den impicie produkiviesudviking for sygehussekoren A beregne den impicie produkiviesudviking for sygehussekoren har o formå. For de førse giver de e a for produkiviesudvikingen for offenige sygehuse, som kan sammenignes med SUM s produkiviesudviking for sygehussekoren. For de ande egner de e biede af, hvordan ressourceiførseen i sygehussekoren har udmøne sig i oupu. Den impicie produkivie for sygehussekoren Den impicie produkivie for sygehussekoren beregnes som produkionsværdien for hospiaer i kædede værdier beregne vha. oupumeoden dividere med produkionsværdien for hospiaer i kædede værdier beregne vha. inpumeoden. Produkionsværdien for hospiaer beregne i kædede værdier vha. inpumeoden: PV Dinpu K inpu K inpu PV * PV inpu 1 PV 1 (4.1) inpu indikerer, a de er produkionsværdien (PV) opgor som summen af inpu i sygehussekoren i form af omkosninger i øn, varekøb mv. er produkionsværdien i øbende priser i år priser D. PV 1 K inpu med inpumeoden. PV 1 inpu Dinpu PV er produkionsværdien i år i år - er produkionsværdien i kædede værdier K i år -1, beregne PV og inpu K inpu PV er iusrere i figur 4.2 for 2010 i 2015, som DST s a for omkosningssiden i sygehuse i øbende priser hhv. foregående års priser. 25/31