tema: Uelfardsstaten lf,rsronrrlanerforenrngen FoR GyMNAsr T og HF

Transkript

1 tema: Uelfardsstaten lf,rsrnrrlanerfrenrngen FR GyMNAsr T G HF

2 Uelferdens amested: Ilet lkale selvstyre i kmmunerne. s C' (, d E lden ffentlige g plitiske debat hres fte, at glbaiiseringen, den mderne teknlgl g vdenssamfundet samt mange andre frhld udfrdrer det danske ve ferdssamfund g den ffentlige sektr g skaber behv fr bestemte refrmer. Et blik pd de eurpeiske lande, sm lever under samme grundvilkdr, afslsrer imidlert d vldsmme frskelle i indretningen af samfundet, strrelsen g rganiseringen af den ffentlge sektr. De fleste eurpaiske lande er dg struktureret sm Danrnark med en ffentig struktur med tre niveauer stat, regln g kmrnune - men en rakke isar meget sma lande afv ger dg herfra g har kun t niveauer, eksempelvls: BuLgarien, Estland, ls and, Letland, Litauen, [,4aLta, g Slvenien. Der er str variatin i finanseringen - skatte-. arbejdsmarkeds eller lndivlduel/ frsikringsfinansierng af velfardspgaver, sm sundhed, pensin g aldremsrg, arbejdslshed sv., hv lket er en de1 af frklaringen pa de meget stre frskelle i strrelsen af den ffent ige sektr, sm ses itabel 1. Den ffentlige sektr er mkring en halv gang strre i de tre EU- ande med den strste ffentlige sektr (Danmark, Frankrig, Fin and), sammenlignet med de tre EU- ande med den mindste ffentige sektr (Litauen, Slvakiet, Bulgarien). Alene frskellene i strrelsen af den ffent ige sektr vser, at glbalisering, teknlgi, videnssamfund sv. neppe kan havdes at definere bestemte lsninger, men alene (maske) falles prblemer g udfrdringer - pi trds af, at der i den ffentlige debat fte hres argumenter m, at netp t den kravef bestemte svar: skattelettelser, kmmuna - Tabel 1. EU-landenes strrelse af den ffentliqe sektr prcent af BNP c Danmark 51,9 Frankrig 55,9 Finland 54,0 Belgien 53,3 Sverige 5'1,3 Slvenien 50,9 Osltig 50,5 crekenland 50,1 Hlland 50.1 talien 49,9 EU samlei 49,1 Strbritannien 49,0 Prtugal 48,9 lrland 48,7 Ungarn 44.1 Cypern 41,3 ls and 46,1 Tysk and 45,6 Nrge 44,6 Span en 43,6 Plen 43,6 Tjekklet 43,4 N,4alta 43, Luxemburg 42,0 Let and 39,1 Estland 38,2 Rumaenien 37,7 Litauen 31,5 Slvakiet 37,4 Bulgarien 35,2 Kilde: Eurstat 2012 Tabel: gv a maln.

3 r! refrm, get arbejdstid sv. Placeringen af Danmark pi tppen af listen i tabel 1 med EU's g dermed m6ske verens strste ffentlige sektr (g verdens hjeste skattetryk) har selvflgelig kravet Srtiers hardt plitisk arbejde af skiftende regeringer, uanset partifarve 'erne le skattelrykket pd 10-j5 prcent af BNP, fr se at vkse i frbindelse med besattelsen g passerer 20 pct. islutningen af 1940'erne. I midten af 1960'erne blev 30 pc1. naet 09 i starten af 1970'erne 40 pct. af BNp. sm det ses i figur l, er det den brgertige regering under Pul Schluter, sm p gennem 1980'erne lsfter skattetrykket fra mkring 40 pct. af BNp til mkring 50 pct. af BNP, hvr skattetrykket s6 siden, under bede scialdemkratiske g brgerlige regeringer, har fluktueret p g ned tat pe 50 pct. af BNP. Udviklingen iskattetrykket g den ffentjige sektrs strrelse er ikke blt velfardssamfundets udviklingskurver, men gsi ide seneste 50 6r strt set lig med kmmunernes udviklingskurve. Hvedparten af de ffentlige udgifter g flertallet af de ffentligt ansatte findes i kmmunerne. Det frste stre spring fr kmmunerne kmmer i 6rene fr g isar efter kmmunalrefrmen i 1970, hvr varetagelsen af mange s6vel nye sm gamle velfardspgaver placeres i kmmunerne. Denne udvikling frtsatter hell p til 1gg,erne, hvr nye pgaver g endringer igamle pgaver, nasten uden undtagelse placeres g varetages i kmmuner g amter. Kmmunalrefrmen i 2OO7 bliver imidlertid et strt nederlag fr amterne, sm endres til langt svagere reginer: uden skatteudskrivningsret g kmmunalfuldmagt samt isar med et tab af mange pgaver (handicappgaver, specialiserede sciale pgaver sv.). Refrmen i2007 cementerer g udbygger kmmunernes rlle, sm velferdens arnested, sm det ses itabel 2. '.j c Figur 1. Traditinelt skattetryk prcent af BNp. Kilde: Skatteministeriet: wwvr'.skm.dk/tal statjstik/skatter afgifter/5.] O.html 21

4 tr (! Tabel 2. ffentligt ansatte frdelt pe stat, amter/reginer g kmmuner fr g efter kmmunalrefrmen i 2007 Fur kmmunalrefrmen: 2006 Efter kmmunalrefrmen 2007 Stat Amter/reginer KOmmuner lalt 21,5 22,7 qqr 100,0 23,4 16,3 60,3 100,0 Kilde: Beregninger ud fra Danmarks Statistik, Slatistikbanken: OFFBESK2. Kvartalstal mregnet til gennemsnitlige Srstal. Antal udbetalte timer mregnet til fuldtidsstillinger. Kmmunerne g deres mange ansatter altse de helt centrale velfardsprducenter i det danske velferdssamfund. Det bliver endnu tydeligere i sammenligning med de vrige EU-lande, hvr Danmark ikke blt har den strste ffentlige sektr, men hvr gse den klart strste andel af de ffenllige udgifter afhldes pe det lkale niveau hvilket, samlet set, frmentlig udstyrer Danmark med EU's g verdens relativt stsrste krrmuner. Tabel 3 9r gs6 knklusinen m frskelligheden i indretningen af den ffentlige sektr tydeligere. lkke blt er der stre frskelle i strrelsen af den ffentlige sektr - der er endnu stdrre frskelle i indretningen af den ffentlige sektr. Vlelt iknmisk andel af den flentlige sektr er danske kmmuner mindsi 1-fire gange strr end nasten alle EUlandenes kmmuner, kun Sverige g Finland har kmmuner, sm er klart tattere pe. Tabel 3. Det lkale niveaus andel af samlede ffentlige udgifter i EU-landene Danmark 64,5 Sverige 48,O Finland 40,7 Nrge 33,6 Hlland 33,6 Plen 33,3 Italien 31,5 Strbritannien2T,6AsIrig 15,6 Litauen 27,6 Tjekkiet 27,0 Letland 26,9 lsland 26,0 Ungarn 25,7 Estland 24,6 EU sanlet 24,'l Rumanien 23,9 Schweiz 21,9 Frankrig 20,8 Slvenien 20,3 Bulgarien 18,7 Slvakiet 18,3 Tyskland 16,7 Spanien 15,8 Prtugal 14,0 Belgien 13,3 Luxemburg 12,3 ldand 10,2 Grakenland 5,6 Cypern 4,7 lvalta 1,6 Kilde: Beregninger ud fra Eurstat Tabel: gv_a,main. 22

5 Der ville imidlertid vare en vasentlig indvending imd betydningen af de danske kmmuner, hvis der ikke er stre lkale frihedsgrader ipgavelsningen. Der er ikke meget ved at have mange ansatte 09 str knmi i kmmunerne, hvis det hele slyres fra regering g flketing. Det argument h@res fte i den ffentlige debat, hvr kritikken af fr megen g fr tidskrevende statslig styring g kntrl fte fremfres af brgmestre g kmmunalplitikere. Pe den ene sid er det indiskutabelt, at en del af de kmmunale pgaver helt uden selvstyre. Det drejer sig fr eksempel m udbetaling af flkepensin g lignende ydelser, mens andre, pa fr eksempel de sciale mr6der, har snevre rammer. Desuden kan der gives mange eksempler pe get detailslyring tra regering g flketingside (pladsgaranti i daqinstitutiner, maksimumspriser pi aldremad, institutinspladser mm.). P; den anden side me pesbndene m stre begransninger i den lkale autnmi alligevel grundlaggende afvises. Frskellene imellem kmmunerne, pd bdde betalings- g servicesiden, er nemlrg meget stre. Kmmuneskatten varierede eksempelvis i 2012 nasten 5 prcentpint mellem en udskrivningsprcent pa 22,7 irudersdal Kmmune g 27,8 i Langeland Kmmune. Grundskyldsprmillen i landets dyreste kmmuner var 34 i de dyreste kmmuner, sm var Kbenhavn, Halsnas, Odsherred, Fan, Syddjurs, Nrddjurs g Las kmmuner verfr en grundskyldsprmille pd under det halve (16) i landets billigste, sm var centfte Kmmune. Ogse betalingen fr barnepasning var meget frskellig g variered eksempelvis fr en vuggestueplads fra 2016 kr. pr. m6ned i Lasu Kmmune til kr. iaarhus Kmmune. lkke blt.er der stre frskelle i, hvad brgerne i frskellige kmmuner betaler fr den kmmunale service, der er gse stre frskelle i den service brgerne mdtager, javnfsr tabel 4. Nar ngle kmmuner bruger det dbbelteller tre-fire dbbelte pa centrale velfardsmrsder, giver det kun begranset mening at tale m mfattende statslig stynng. Der er slatslige rammer, styring g kntrl, men samtidig er der meget strt kmmunalt raderum g muligheder fr lkale frskelle. Tabel. 4 Kmmunale udgifter pe udvalgte servicemrdder i Gennemsnit, tp 1O g bund 10, samt tp i prcent af bund. Krner g prcent. Bund 10 Gennemsnit Tp 10 Tp vs. bund i prcent Udgifter tii flkeskle pr. Elev Aldreudgifter pr. aldre ver 65 e( Brnepasningsudgifter pr Srig /. 378 / 192 0/. Kilde: Kmmunale Ngletal 2012.

6 De stre frskelle i b6de betaling g service afspejler kmmunernes grundlaggende autnmi, g sammenlignet med andre eurpaiske lande findes der frmentlig ikke nget land med strre lkal autnmi end netp ide danske kmmuner. Kmmunerne i fremtiden llandet med verdenstrsle skattetryk g den strste ffentlige sektr, findes altse verdens strste kmmuner malt pgavemessigvknmisk g desuden kmmuner med verdensrekrd i lkal autnmi - "Den bedste af alle kmmunale verdener!" en narliggende tanke. l\.4en bagsiden af medaljen er, at med den stre betydning g autnmi flger et strt ansvar. I en histrisk peride med uknmisk krise g stre demgrafiske udfrdringer ide kmmende t-tre ertier bliver kmmunerne presset til stre besparelser g mpririteringer. Mange flere eldre, svagt faldende brnetal g stagnerende indtagter er blt tre af de udfrdringer, sm kmmunerne st5r midt ig verfr. Eller mere pracist: Ngle kmmuner ster iekstrem grad i denne situatin, mens andre kmmuner ster i diametralt mdsatte situatin: ingen vasentlig stigning i antallet af aldre, stigende brnetal g stigende indtegter. Et eksempel er Kbenhavns Kmmune, sm efter ertiers tilbagegang i 1992 nsede bunden med indbyggere g en elendig knmi. I 2001 blev indbygger n6et g i 2012 passeres indbyggere, brnetallet vkser kraftigt g kmmunen har en sund knmi. Der frventes en yderligere beflkningsvekst p6 mere end i det kmmende erti, sa Kbenhavn vender iilbage til det indbyggertal, sm kmmunen havde i 1950'erne. Tilsvarende psitive udviklingstrak findes i dele af hvedstadsreginen g i det stjyske by-bend fra Randers ver Aarhus til Klding. Dette ster i skarende kntrast til udviklingen i det sakaldte Udkants Danmark Brnhlm, Llland-Falster, Vestsjalland, dele af Vest- g Nrdjylland, dele af Snderjylland g Fyn, samt Langeland - hvr kurverne peger i mdsat g negativ retning. sam et set er kmmunerne altsa under pres knmisk, demgrafisk pgavemassigt, men pe grund af kmmunernes frskellige sciknmiske situatiner, har ngle kmmunereelt psitive udsigter, mens andre kmmuner har meget negative fremtidsperspektiver. I en sadan situatin kmmer selve ideen m kmmunalt selvstyre under pres. Kmmunale frskelle i aknmi g service prblematiseres istigende grad, selv m netp evnen til at tilpasse sig lkale frhld g skabe variatin i lkal skal g service, er selve grundid6en med et kmmunalt selvstyre. Kmmunalrefrmen i 2007 skabte allerede i 2007 g 2008 en str utilfredshed med knmi, service g demkrati kmmunerne, hvilket er en del af baggrunden fr den histrisk lave valgdeltagelse ved kmmunalvalget i Besparelserne pe grund af den knmiske krise fra 2008 har frmentlig ikke gjrt brgerne mere psitive, si kmmunalvalget 2013 me imdeses med en vis bekymring fr stemmeprcenten. Ved kmmunalrefrmen i 1970 sas gse et krtvarigt dyk i stemmeprcenten i 1974, men dengang var kmmunerne g velfardssamfundet ien pbygningsfase, se brgerne kunne tilbydes mere g bedre service. Prgnsen fr de kmmende 5r g m5ske Srtier er stagnerende kmmunal knmi g mpririteringer, samt uendret eller fr ngle brgere mindre g ringere service - en udvikling, sm let frer til krav m statslig styring, uden at der dg er udsigter til, at centralisme gr lsningen af de samfundsmassige grundprblemer lettere. Meget tyder imidlertid p6, at det er en lsningsmdel, sm tiltaler mange plitiske g administrative beslutningstagere pe de1 statslige niveau - g lige sm under pbygningen af velfardssamfundet ide seneste 70 er - sikkert uanset partifarve. 24