Rækkeafstand i almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) og rød svingel (Festuca rubra L.) i flerårige frøgræsmarker.

Transkript

1 Rækkefstnd i lmindelig rjgræs (Lolium perenne L.) og rød svingel (Festuc rubr L.) i flerårige frøgræsmrker. Row spcing of perennil ryegrss (Lolium perenne L.) nd red fescue (Festuc rubr L.) grown for seed in perennil fields. Lise C. Deleurn, Anne Mette Dhl Jeen, Birte Boelt og René Gislum Afdeling for Plntebiologi, Dnmrks JordbrugsForskning Forskningscenter Flkkebjerg, DK-4 Slgelse Deprtment of Plnt Biology, Dnish Ititute of Agriculturl Sciences, Reserch Centre Flkkebjerg, DK-4 Slgelse, Denmrk SAMMENDRAG Forsøg med fire rækkefstnde (12, 24, 36 og 48 cm) i tre sorter f henholdsvis lmindelig rjgræs og rød svingel blev udlgt i 1996 (rød svingel i vinterhvede) og 1997 (lmindelig rjgræs i vårbyg) ved Forskningscenter Flkkebjerg, Dnmrk. I mrkerne er der høstet frø i fire på hinnden følgende år. I rød svingel (sorterne Tmr og Pernille) blev det højeste udbytte høstet ved 36 cm rækkefstnd. Der er dog tle om små vritioner, og set over en 4-årig periode er der i sorten Tmr totlt høstet c. 23 kg frø h -1 mindre ved 48 cm i forhold til 36 cm rækkefstnd. For lmindelig rjgræs er der i fodertypen Borvi observeret størst udbytte ved 36 cm rækkefstnd. Den tetrploide rjgræssort Tivoli hr i lle år givet bedst udbytte ved 12 cm rækkefstnd. Efter fire års dyrkning er der endnu ikke registreret mrknte udbyttenedgnge i de udlgte mrker og forsøgene fortsætter til 5. års frøhøst. ABSTRACT The first trils on row spcing in perennil ryegrss nd red fescue were estblished in 1996 (red fescue undersown in winter whet) nd 1997 (perennil ryegrss undersown in spring brley) t Reserch Centre Flkkebjerg, Denmrk. Four row spcings (12, 24, 36 nd 48 cm) were tested in three different cultivrs of ech grss species. These fields hve now been tested in four coecutive yers. The red fescue cultivrs Tmr nd Pernille hs in totl yielded most t 36 cm row spcing. Yet, the vritio in seed yield re smll mong row spcings nd when summing the four hrvest yers 23 kg less seed h -1 hs been hrvested t 48 cm row spcing compred to 36 cm row spcing in the cultivr Tmr. In perennil ryegrss similr pttern is observed in the forge cultivr Borvi where highest seed yield is registered t 36 cm row spcing. The tetrploid cultivr Tivoli hs obtined highest yields t 12 cm row spcing in ll yers. After four hrvest yers on the sme field the yield hs not decresed mrkedly nd the trils will continue for fifth production yer. Key words: Row spcing, perennil fields, seed production, perennil ryegrss, red fescue, Lolium perenne L., Festuc rubr L.

2 INDLEDNING Den største omkostning ved frøvl er forbundet med etbleringen. Økonomisk set vil det derfor være en umiddelbr fordel, t der kn høstes frø i mere end de 1-3 år, der er prksis i Dnmrk, såfremt frøudbyttet kn opretholdes på et cceptbelt niveu. I lmindelig rjgræs (Lolium perenne L.) ftger frøudbyttet ofte fr første til ndet år med c. 15%, og mnge vlere hr kun lmindelig rjgræsmrker liggende til et års frøhøst. Vælges flerårig vl f lmindelig rjgræs bør mrken fbrændes eller klippes tæt i bund (Nordestgrd, 1991). For græsrter med udløbere såsom rød svingel (Festuc rubr L.) og engrpgræs (po prteis L.) ftger frøudbyttet i ældre mrker (3.-4. år), sndsynligvis fordi mrkerne bliver for tætte, og herved dnnes der tilsyneldende færre frøbærende stængler (Firey & Lefkovitch, 1996). I Cnd og Oregon høstes der sædvnligvis frø på mrkerne i flere år end i Dnmrk, og her gennemføres produktionen fortrivis på rækker. I 1. års mrker f lmindelig rjgræs (tre sorter) hr der i nye dke forsøg ikke været observeret udbytteforskel mellem udlæg på henholdsvis 12, 24, 36 og 48 cm rækkefstnd (Deleurn & Boelt, 2). I tilsvrende forsøg med rød svingel (tre sorter) hr udlæg på 24 cm rækkefstnd givet merudbytte i forhold til udlæg på 48 cm rækkefstnd, men ikke i forhold til 12 og 36 cm rækkefstnd. Ved t øge rækkefstnden fr 12 cm til 24, 36 eller 48 cm kn mrker med rød svingel måske høstes i flerårige perioder uden t blive for tætte, og dermed kn et rækkedyrkningskoncept bidrge til t opretholde et cceptbelt frøudbytte ved flere års vl på smme udlæg. Resultter fr et års udlæg f strndsvingel (Festuc rundince Schreb.) viste, t ved både et, to og tre års frøhøst er en rækkefstnd på 25 cm t foretrække frem for 12, 37,5 og 5 cm rækkefstnd (Wnder,1996). Perspektiverne i rækkedyrkning er mnge, og i tkt med t teknologien gør det muligt t så dæksæd og udlæg smtidigt, og desuden plcere de to fgrøder ufhængigt i forhold til hinnden, kn rækkedyrkningen blive en ttrktiv dyrkningsteknik (Deleurn, ). Ved rækkedyrkning er der mulighed for t plcere kvælstof mellem/i/ved rækkerne og måske herigennem opnå en bedre udnyttelsesgrd. Står frøfgrøden tæt i rækken, og er ukrudtsbekæmpelse kun nødvendig i rækkemellemrummene, er der mulighed for enten meknisk bekæmpelse eller båndsprøjtning ved større rækkefstnde (mere end 24 cm). Hollndske forsøg viser, t lmindelig rjgræs kn dyrkes uden udbyttetb ved 24 og 36 cm rækkefstnd, hvor hrvning og rdrening kn gennemføres, men øges rækkefstnden til 5 cm reduceres udbyttet (Borm, 1998). Smme forsøg viser, t hrvning på lille rækkefstnd skder fgrøden, både i efteråret og i det tidlige forår. I USA er frøgræsmrker trditionelt blevet bevret i dskillige år, og det kn lde sig gøre når mrkerne fbrændes efter frøhøst (Cnode, 1968; Chilcote et l., 198; Youngberg, 198). Snitning f frøgræshlm kn i visse rter vise sig t være et lterntiv til fbænding, særligt hvis udlægget er sået på større rækkefstnde (Boelt, 1). Med et kvælstofindhold på 6-12 kg h -1 i frøgræshlmen, fhængigt f rt, er der tle om en væsentlig kvælstofressource. Formålet med rækkefstndsforsøgene er t få belyst, hvorledes forskellige græsrter og sorter inden for rter opfører sig i reltion til rækkefstnd. I rød svingel vælges sorter med henholdsvis lnge og korte udløbere smt en sort uden udløbere. I lmindelig rjgræs vælges en diploid fodertype, en diploid plænetype og en tetrploid fodertype. Her præsenteres de foreløbige resultter fr brugsår f de første udlægsmrker i forsøgsserien. MATERIALER OG METODER Inden for rterne rød svingel og lmindelig rjgræs kombineres 3 sorter med 4 rækkefstnde (henholdsvis 12, 24, 36 og 48 cm). De nvendte dækfgrøder er sået med 12 cm rækkefstnd og 125 kg udsæd h -1. Udlæggene blev sået smtidigt med dæksæden og blev plceret præcist mellem dæksædsrækkerne. Af begge græsrter er der nvendt en udsædsmængde på 6 kg udsæd h -1. I lmindelig rjgræs er der nvendt sorterne Allegro (diploid plænetype), Borvi

3 (diploid fodertype) og Tivoli (tetrploid fodertype). De nvendte sorter f rød svingel er: Pernille (Festuc rubr vr. rubr) der er en sort med lnge udløbere; Suzette (Festuc rubr vr. tricophyll), der er en sort med korte udløbere og Tmr (Festuc rubr vr. commutt), der er en sort uden udløbere. Almindelig rjgræs er udlgt i foråret 1997 i vårbyg (Hordeum vulgre L.) og gødet med 9 kg N h -1. I frøvlsårene hr rjgræsset fået tildelt 12 kg N h -1 i foråret. Rød svingel er udlgt i efteråret 1996 i vinterhvede (Triticum estivum L.), som er gødet med 15 kg N h -1 i foråret. I frøvlsårene hr rød svinglen fået tilført 6 kg N h -1 i efteråret og 6 kg N h -1 i foråret. Der er høstet frø på mrkerne i fire på hinnden følgende år. Efter hvert års frøhøst er mrkerne blevet fbrændt. Der hr kun været et lille behov for ukrudtsbekæmpelse i mrkerne. Efter 2. brugsår hr der ikke været behov for yderligere ukrudtsbekæmpelse. RESULTATER Men hvordn er det egentlig gået med udlægsmrkerne fr 1996/97? Her er der nu høstet frø i 4 på hinnden følgende år. Der vil i det følgende blive vist resultter fr to lmindelig rjgræssorter (Borvi og Tivoli) og to rød svingelsorter (Tmr og Pernille). Almindelig rjgræs I den diploide fodertype Borvi er der i gennemsnit høstet de højeste udbytter i 4. brugsår. Disse 4. års udbyttetl er dog ikke korrigeret for renhed. Sædvnligvis vil dette reducere udbyttet i størrelsesordnen 2-5 % (figur 1). Udbytteniveuet i Borvi hr i 1. og 2. år været lvere end i 3. og 4. år. 1 b b b b 1 år 2 år 3 år 4 år gn Figur 1 Almindelig rjgræs, Borvi. Frøudbytter (kg h -1 ) fr 1., 2., 3. og 4. brugsår smt de gennemsnitlige udbytte. 4. års udbytterne er ikke korrigeret for renhed. Forskellige bogstve inden for brugsår ngiver signifiknte forskelle på 5 %-niveu mellem rækkefstnde. Figure 1 Perennil ryegrss cv. Borvi. Seed yields (kg h -1 ) from 1, 2, 3 nd 4 production yers nd the verge yield. The 4 production yer is not corrected for purity. Different letters within production yers indictes significnce t the 5 %-level mong row spcings. Der vr ingen udbytteforskel mellem rækkefstnd i 1. og 2. brugsår. I 3. brugsår hr 12 cm rækkefstnd givet et lvere udbytte end ved 36 og 48 cm rækkefstnd. I 4. brugsår er der høstet højere udbytter efter 12 og 36 cm rækkefstnd end efter 48 cm rækkefstnd. Som gennemsnit f de fire brugsår er det højeste udbytte høstet ved 36 cm rækkefstnd.

4 I den tetrploide sort Tivoli hr 4. brugsår givet et lvere udbytte i forhold til brugsår (figur 2). I det 1. brugsår hr 12 cm rækkefstnd givet merudbytter i forhold til 24 og 36 cm rækkefstnd. I 3. brugsår er det bedste udbytte stdig ved 12 cm rækkefstnd, men der høstes kun merudbytter i forhold til 48 cm rækkefstnd. I 2. og 4. brugsår hr der ikke været forskelle mellem rækkefstnde. Som gennemsnit f de fire brugsår er det højeste udbytte høstet ved 12 cm rækkefstnd. 1 1 b b b b b b 1 år 2 år 3 år 4 år gn Figur 2 Almindelig rjgræs, Tivoli. Frøudbytter (kg h -1 ) fr 1., 2., 3. og 4. brugsår smt det gennemsnitlige udbytte. 4. års udbytterne er ikke korrigeret for renhed. Forskellige bogstver inden for brugsår ngiver signifiknte forskelle på 5 %-niveu mellem rækkefstnde. Figure 2 Perennil ryegrss cv. Tivoli. Seed yields (kg h -1 ) from 1, 2, 3 nd 4 production yers nd the verge yield. The 4 production yer is not corrected for purity. Different letters within production yers indictes significnce t the 5 %-level mong row spcings. Rød svingel Figur 3 og 4 viser, t 2. års udbytterne (høstet i 1999) er lvere end de øvrige udbytter. Dette skyldes regn i og omkring blomstringsperioden, hvilket bevirkede t bestøvningen ikke blev optiml. I Tmr er det højeste udbytte høstet i 1. brugsår, herefter 3. brugsår efterfulgt f 4. brugsår (figur 3). I Pernille ligger udbyttet efter 4. brugsår lvere end 1. og 3. brugsår. I de to sorter er det kun 2. brugsår, hvor en effekt f rækkefstnd observeres (figur 4). I Tmr høstes det højeste udbytte ved 12 cm rækkefstnd, der dog kun er signifiknt forskelligt fr 48 cm rækkefstnd. I Pernille hr 36 cm rækkefstnd givet det højeste udbytte i forhold til de øvrige rækkefstnde. Det smlede billede for begge sorter er, t flerårig vl totlt hr givet det højeste udbytte ved 36 cm rækkefstnd. Der er dog tle om små vritioner, og set over en 4-årig periode er der høstet c. 23 kg frø/h mindre ved 48 cm rækkefstnd i forhold til 36 cm rækkefstnd i sorten Tmr. I Pernille er der umiddelbrt ingen udbytteforskel mellem 24 og 36 cm rækkefstnd eller mellem 12 og 48 cm rækkefstnd.

5 1 b b b 1 år 2 år 3 år 4 år gn Figur 3 Rød svingel, Tmr. Frøudbytter (kg h -1 ) fr 1., 2., 3. og 4. brugsår smt det gennemsnitlige udbytte. 4. års udbytterne er ikke korrigeret for renhed. Forskellige bogstver inden for brugsår ngiver signifiknte forskelle på 5 %-niveu mellem rækkefstnde. Figure 3 Red fescue cv. Tmr. Seed yields (kg h -1 ) from 1, 2, 3 nd 4 production yers nd the verge yield. The 4 production yer is not corrected for purity. Different letters within production yers indictes significnce t the 5 %-level mong row spcings. c b b 1 år 2 år 3 år 4 år gn Figur 4 Rød svingel, Pernille. Frøudbytter (kg h -1 ) fr 1., 2., 3. og 4. brugsår smt det gennemsnitlige udbytte. 4. års udbytterne er ikke korrigeret for renhed. Forskellige bogstver inden for brugsår ngiver signifiknte forskelle på 5 %-niveu mellem rækkefstnde. Figure 4 Red fescue cv. Pernille. Seed yields (kg h -1 ) from 1, 2, 3 nd 4 production yers nd the verge yield. The 4 production yer is not corrected for purity. Different letters within production yers indictes significnce t the 5 %-level mong row spcings.

6 DISKUSSION Efter fire års frøhøst på det smme rel er udbytteniveuet i lmindelig rjgræs og rød svingel stdigt cceptbelt. Dog med undtgelse f den tetrploide sort Tivoli, hvor det gennemsnitlige udbytte fr brugsår til 4. brugsår er fldet med c. 2 %. Rækkefstnden hr i de enkelte brugsår hft indflydelse på udbyttet i begge rjgræssorter, dog ikke signifiknt i lle brugsår. I Borvi er det generelt cm rækkefstnd, der hr givet de bedste udbytter, hvorimod den tetrploide sort Tivoli hr klret sig bedst på 12 cm rækkefstnd. Det skl bemærkes, t der i disse forsøg er nvendt den smme udsædsmængde (6 kg h -1 ), uet om rjgræssorten hr været diploid eller tetrploid. Lvest udsædsmængde nbefles for de småfrøede sorter (6-8 kg h -1 eller lvere), hvorimod storfrøede sorter og tetrploide sorter kræver en højere udsædsmængde (8-1 kg h -1 ). I henhold til (Firey & Lefkovitch, 1996) vr der i rød svingel sorten Pernille, der er en sort med lnge udløbere, forventet t en lille rækkefstnd med tiden ville give en tæt bestnd og som følge herf et reduceret frøudbyttet. Dette ses dog ikke entydigt f resultterne, så fbrændingen hr en gvnlig effekt i de flerårige rød svingel mrker, hvilket tidligere er observeret f Nordestgrd (1981, 1988). I USA kn frøgræsmrker bevres i dskillige år netop på grund f fbrænding (Cnode, 1968; Chilcote et l., 198; Youngberg, 198). Dette er også en del f forklringen på det høje udbytte, der stdig høstes i rjgræssorten Borvi i det 4. brugsår. Hvilket også er observeret i tidligere forsøg med lmindelig rjgræs til frøvl i to år (Nordestgrd, 1991). Afbrændingen er svær t gennemføre i prksis og oftest høstes der kun frø på mrker med lmindelig rjgræs i 1 år. Hvis mrken er fri for ukrudt, særligt kvik, kn 2. års frøhøst være ktuel. I 1. års mrker f rjgræssorterne Borvi og Tivoli og rød svingel sorten Pernille, hr Deleurn og Boelt (2) ikke fundet nogen udbytteforskel mellem 12, 24, 36 og 48 cm rækkefstnd. Smme forsøg med Tmr viser en udbyttereduktion ved dyrkning på 48 cm contr 12, 24 og 36 cm rækkefstnd. Resultterne fr lmindelig rjgræs er til dels i overestemmelse med hollndske resultter, der viser, t mn kn gå fr 12 til 36 cm rækkefstnd uden t få udbyttereduktion (Borm, 1998). Resultterne viser lovende tendeer for flerårig vl på smme udlæg. Udover sprede udgifter til genetblering hr det kun i mindre grd været nødvendigt t bekæmpe ukrudt, og omkostningsniveuet hr derfor været minimlt. Forsøgene fortsætter til endnu et års frøhøst, og er endvidere gentget med udlæg i 1997/1998 og 1998/1999. LITTERATUR Boelt, B. 1. Aktuelt nyt fr Dnmrks JordbrugsForskning, 1. Tidsskrift for frøvl 2:7-1. Borm, G.E.L Effecten vn rijenfstnden. Mechnische onkruidbestrijding op Engels rigrs voor zdproductie op znd- en dlgrond. PAV Bulletin Akkerbouw. Mei 1998:4-42. Cnode, C.L Influence of row spcing nd nitrogen fertiliztion on grss seed production. Agronomy Journl 6: Chilcote, D.O., Youngberg, H.W., Stnwood, P.C. & Kim, S Post-hrvest residue burning effects on perennil grss development nd seed yield. In Seed production, ed. P.D. Hebblethwite. Butterworths, London, UK. Pp Deleurn, L.C.. Etblering f lmindelig rjgræs i kornrækken. Grøn Viden, mrkbrug nr. 217.

7 Deleurn, L.C. & Boelt, B. 2. Rækkedyrkning f frøgræs 1. års udbytter f lm. rjgræs og rød svingel. Grøn Viden, mrkbrug nr Firey, N.A & Lefkovitch, L.P Crop deity nd seed production of creeping red fescue (Festuc rubr L. vr rubr). 1. Yield nd plnt development. Cndin Journl of Plnt Science 76 (2): Nordestgrd, A Afbrænding f hlm og udnyttelse f genvækst efter frøhøst hos rød svingel (Festuc rubr), hundegræs (Dctylis glomert) og engsvingel (Festuc prteis). Tidsskrift for Plntevl 85: Nordestgrd, A Alterntiver til fbrænding f frøgræshlm. Tidsskrift for Plntevl 92: Nordestgrd, A Efterårsbehndling f frømrker med lm. rjgræs til frøvl i to år. Tidsskrift for Plntevl 95: Wnder, J.G.N The effect of row distnce nd quntity of seed of the crop structure nd seed yield of tll fescue in the first, second nd third hrvesting yers. Proefsttion voor de Akkerbouw en de Groenteteelt in de vollegrond. Lelystd. Pp Youngberg, H Techniques of seed production in Oregon. In Seed production, ed. P.D. Hebblethwite. Butterworths, London, UK. Pp