Pengene styrer forskernes frihed

Transkript

1 Højtuddannd ud i små virksomhdr Har studrnd fra Antropologi vidn og komptncr, dr kan brugs i t lill byggfirma? Et nyt samarbjd mllm Aarhus Univrsitt og Rgion Midtjylland skal få studrnd fra d vidrgånd uddannlsr og folk fra små og mllmstor virksomhdr til at intrssr sig mr for hinandn. 13 Pngn styrr forskrns frihd Mission: Bærdygtighd Forskningsfrihdn r trut. Ikk på grund af stærk ldr på univrsittrn, mn fordi flr og flr forskr skal ud md raslbøssn for at find png til dn forskning, d r ansat til at lav. Og dt r i stignd grad politikrn, som bstmmr, hvm dr skal hav dl i d png. Dt r ikk forskningsfrihd, sigr profssor Erik Ernst. Han r n af d forskr, CAMPUS har talt md om dn omstridt frihd. Bærdygtighd r t af tidns allrstørst buzzwords også på univrsittrn. På Aarhus Univrsitt har Handlshøjskoln lancrt n ny stratgi for forskning og uddannls md bærdygtighd som omdrjningspunkt. Nødvndigt for at agr i n modrn vrdn, mnr dkann Mn r bærdygtighd andt nd n ny tids holistisk plusord for all vors god intntionr? & darwin mig Charls Darwin var ikk dn først til at frmsætt torin om artrns volution. Mn dt var ham og ingn andn, dr gjord torin vidnskablig gangbar md værkt Om artrns oprindls, som han udgav som 50årig for 150 år sidn. Nogl kaldr volutionstorin dn vigtigst naturvidnskablig tori ovrhovdt. Sandt r dt i hvrt fald, at dn r n af d bdst undrbyggd torir ovrhovdt og n tori, dr har haft btydning indn for næstn all grn af vidnskabn. Som forskr kan man simplthn ikk undgå at hav t forhold til Darwin. Evolutionstankn har klart vært ldtråd i min forskning, sidn jg fandt t udviklingsmønstr i mådn, hvorpå rum og landskab r blvt gstaltt i billdkunstn fra hulmalrirn til år 1900, sigr for ksmpl pro- fssor i kunsthistori Jacob Wambrg. I anldning af 200 årt for Darwins fødslsdag og 150 årt for udgivlsn af Om artrns oprindls har CAMPUS bdt n rækk forskr indn for vidt forskllig disciplinr fortæll, hvad Darwin og volutionstorin har btydt for dm som forskr. Darwin blv fjrt md flr arrangmntr på univrsittt i børnns vintrfri, mn dr var også nklt, dr bstmt ikk var kommt for at fjr Darwin. Dn amrikansk forfattr, autodidakt arkæolog, Har Krishna-mdlm og antidarwinst Michal Crmo fik n hl sal i Stakladn til at lytt intnst til sin påståd bvisr for, at mnnskt i virklighdn r skabt af Gud for flr millionr år sidn. Tma sid 9-12 MØD OS DEN 25/2 OG SCOR KASSEN Vi ss på stand 7 til Karrirdagn i Århus Kongrscntr. Slvom dn økonomisk kris kradsr, skal du ikk lad dig nøjs md n middlmådig a-kass. Mød os på Karrirdagn og få gratis CA a-kasss sikkrhds- og udviklingskass. Så kan du slv s, hvorfor vi har dn højst mdlmstilfrdshd blandt akadmisk a-kassr. Vi glædr os til at s dig! Kommr du ikk, så bstil din kass på dk tlf RING RSIK ENCE FO ET RE KOMP KARRIE

2 2 Fri forskning og forskningsfrihd Af prorktor Nina Smith Forskningsfrihd og fri forskning r vigtig ikk for dn nklt forskrs skyld mn fordi frihdn skal sikr uafhængighdn og kvalittn af dn forskning, univrsittrn udførr. Målt i forhold til antal indbyggr llr BNP klarr dansk forskning sig godt i dag. Fir univrsittr i top-300 på d vigtigst ranglistr r frmragnd så hvorfor bkymr sig? Fordi dn placring, Danmark for øjblikkt indtagr på d intrnational skalar, afspjlr dn indsats og d prioritringr, dr blv fortagt for 10 llr måsk 20 år sidn. Så hvad angår forskningspolitikkn, r spørgsmålt IKKE, om dt går godt lig nu for Danmark. Spørgsmålt r, om d bslutningr og indsatsr, vi vælgr i dag, vil fasthold os i dt intrnational førrflt om 10 år. Og hr r svart knap så klart. Dr r gansk vist stor grund til at glæd sig ovr, at dt ndlig indn for d snst år r lykkds at få t rlt løft af forskningsbvillingrn som ld i Globalisringsforligt. Dr r især kommt langt flr midlr til dn stratgisk forskning og innovationsmiljørn via Dt Stratgisk Forskningsråd, Højtknologifondn, Rådt for Tknologi og Innovation samt n lang rækk af ny cigarkassr, som r opståt md d snst finanslovsforlig. Samtidig bvilgs n voksnd andl af midlrn nu i konkurrncstrngn. Dr r ikk i sig slv nogt galt md hvrkn stratgisk forskning llr forskningsmidlr i fri og fair konkurrnc. Mn kombinationn af mr konkurrnc, mr stratgisk forskning, basismidlr i konkurrnc, ny fordlingsmkanismr for fordling af basisforskningsmidlr og indljrings- og mdfinansiringskrav r n giftig cocktail for dn fri forskning og forskningsfrihdn. D nklt forskr, forskningsldr, institutldr, dkanr og ldlsr frists llr tvings til at skl til, hvor dr r potntill kstrn midlr, når forskningsområdr vælgs og stillingr og rssourcr allokrs. Dt btydr i praksis, at d stratgisk forskningstmar, som top-down prioritrs af politikr, forplantr sig i hl forskningssystmt og drmd trækkr d fri forskningsmidlr og basismidlrn ovr i d tmatisrd områdr. Dtt r formntlig i praksis dn væsntligst trussl for dn rll forskningsfrihd. Miljø, nrgi, sundhd og all d andr tmar, som lig nu står øvrst på agndan, r vigtig forskningsområdr, som dt r fornuftigt at sætt samfundsmæssig rssourcr Dt btydr i praksis, at d stratgisk forskningstmar, som top-down prioritrs af politikr, forplantr sig i hl forskningssystmt og drmd trækkr d fri forskningsmidlr og basismidlrn ovr i d tmatisrd områdr. Dtt r formntlig i praksis dn væsntligst trussl for dn rll forskningsfrihd. Nina Smith, prorktor ind på. Mn dt r skidt, hvis hovdpartn af dn offntlig forskning rtts ind ftr tidns tmar. Så forsvindr dn langsigtd risikovillig forskning og dt brd vækstlag i dansk forskning, som r grundlagt for frmtidns ndnu ukndt satsningr, dr om 10 llr 20 år skal sikr os førrpositionr og fyrtårn indn for områdr, vi ndnu ikk har fantasi til at forslå. Dt lydr så bsnærnd, at forskningsmidlr ikk må sprds som lvrpostj, og at man skal sats forskningsmidlrn på Danmarks styrkpositionr. Dt r n slvindlysnd rigtig stratgi for dn nklt virksomhd. Mn ikk for t land. Danmarks styrkpositionr r bl.a., at vi har t arbjdsmarkd md mgt stor omstillingsvn og flksibilitt, stærk kandidatuddannlsr indn for d flst faglig områdr og n arbjdsstyrk, som r god til at arbjd sammn og på tværs af fagn. Drfor r dn logisk konskvns for dn offntlig forskning, at dn skal undrstøtt d forskningsbasrd uddannlsr, omstillingsvnn og t konstant spirnd vækstlag i forskningn. Dr r bhov for at gnoprtt balancrn mllm basismidlr og konkurrncmidlr, mllm fri og stratgisk forskning, og bryd d økonomisk incitamntr til kortsigtt tænkning i forskningssystmt. Dt r dn rll udfordring for forskningsfrihdn og dn fri forskning. campus in brif Anti-Darwinist Michal Crmo visits Aarhus Univrsity Som rsarchrs at Aarhus Univrsity ar unhappy about th fact that th wll-known Amrican anti-darwinist and writr Michal Crmo gav a lctur at Studntrns Hus, Aarhus Univrsity rcntly. Michal Crmo is a slf-taught archaologist, Har Krishna mmbr and anti-darwinist, and is currntly travlling round Dnmark at th invitation of th Danish Association for Intllignt Dsign. During his visit to Aarhus Univrsity h gav a lctur basd on his book Forbiddn Archology, in which h claims that Homo sapins is many millions of yars old and cannot thrfor hav th sam ancstors as monkys. His vidnc? Archaological discovris of human bons, tools and rmains which h claims ar much mor than 100,000 yars old which is th stimatd ag of mankind. I think it s a scandal that th univrsity has hlpd to sprad this kind of psudoscintific propaganda in this way, and I d lik to know whthr w hav any ruls about what kind of activitis our prmiss can b usd for, says Carstn Svanborg, an assistant profssor at th Dpartmnt of Chmistry. In his viw th problm is that th vnt sms lik a scintific prsntation but that in rality th hiddn agnda is rligious. Tru scintists hav to wigh th vidnc for and against a thory critically and objctivly with a viw to gtting narr th truth. But rligious popl lik Crmo bliv that thy alrady know th truth. Thy prsnt smidigstd thoris uncritically to support th conclusion that thy alrady bliv to b th truth. Thy might b abl to publish a numbr of ntrtaining bstsllrs, but this dosn t turn Dan Brown, Bjørn Lomborg and Michal Crmo into scintists, says Carstn Svanborg. Th managmnt of Aarhus Univrsity will now chck th procdurs, ruls and policis rgarding rnting prmiss to popl from outsid th univrsity to find out if thy nd tightning up. Pag 9 A larg audinc was kn to har mor about Michal Crmo s scintific vidnc proving that Man was cratd by God millions of yars ago. Small companis nd univrsity graduats Small and mdium-sizd companis nd mor univrsity graduats. And a nw projct launchd by th Mid-Jutland Rgion (calld Markdsplads for Højtuddannd ) is aiming to fill th gap. Th projct, which was launchd last yar, is bing supportd by th EU s Rgional Dvlopmnt Fund and will hopfully show small companis that thy ar missing out on a vry valuabl sourc of rcruitmnt. Many of th companis w v bn in contact with ar a bit hsitant bcaus thy arn t sur whthr thy nd any univrsity graduats. For instanc, it might b difficult to prsuad a small company of blacksmiths that has xpandd into an nginring company that thy nd to start appointing nginring graduats, says Finn Porsgaard, who is an associat profssor at Aarhus Univrsity s Institut of Businss and Tchnology (AU-HIH) and th managr of th projct. A numbr of so-calld contact agnts hav bn appointd to ncourag dialogu btwn univrsity graduats and small and mdium-sizd companis. Thir job is to idntify th nds of th companis and find out whthr thy ar intrstd in th srvics that th projct can provid. I must say I v bn surprisd that so many companis hav rspondd so positivly and so quickly. Our task has bn asir than I xpctd. Th biggst challng is to gt hold of th studnts and inform thm of th opportunitis that ar now availabl to thm, says contact agnt Louis Skjoldagr, adding that studnts ar wlcom to gt in touch if thy ar looking for a company at which thy can carry out an assignmnt or complt a placmnt priod. Pag 13 udgivs af Aarhus Univrsitt og udkommr hvr 2. mandag i smstrmåndrn. Dn nyst udgav af CAMPUS kan finds i standr ovralt på univrsittt. Næst nummr udkommr 9. marts. Dadlin for indlæg dn 2. marts kl Rdaktion: Frdrik Nilsns Vj 5, bygning 1448, 8000 Århus C T: , -mail: campus@au.dk Wbsid: Abonnmnt: Et årsabonnmnt kostr 150 kr. Studrnd vd Aarhus Univrsitt 100 kr. Hnvndlsr vdr. abonnmnt rtts til Torbn Johansn, T: , -mail: taj@adm.au.dk Annoncr: dgmdia Tryk: Hornslt Avistryk ISSN: Rdaktionn Hans H. Plauborg Ansv. rdaktør T: M: hhp@adm.au.dk Hlg Hollsn Journalist T: M: hho@adm.au.dk Kristian Srg Skov-Larsn Journalist T: M: ksl@adm.au.dk Gitt Bindzus Knudsn, journalist T: M: gbk@adm.au.dk Louis Dbois Studntrskribnt M: ldn@adm.au.dk Astrid Hllrup Madsn, Studntrskribnt M: campus@adm.au.dk Fotografr Lars Krus Fotograf T: lk@adm.au.dk Sørn Kjldgaard Fotograflv T: M: sskj@adm.au.dk Jspr Buch Rais Fotograflv T: jbra@adm.au.dk

3 3 Stadig mr til mændn Ny undrsøgls visr, at d dansk forskningsråd fastholdr skævhdrn mllm mænd og kvindr i dansk forskning. En lill grupp mænd får n stor dl af d png, rådn uddlr. Af Hlg Hollsn hho@adm.au.dk Få kvindr i ksklusiv grupp Rapportn visr, at mandlig for- Et strukturproblm Ing Hnningsn mnr ikk, at undrsøglsn dirkt dokumntrr diskrimination af d kvindlig forskr. Dt r ikk sikkrt, at dt vill btyd vældig mgt, hvis ansøgningrn var anonym. Dn forsklsbhandling, dr mått vær, drjr sig mr om faglig hirarkir i forsk- Dn skæv kønsfordling i forskningsvrdnn blivr undrstrgt, når forskningsrådn uddlr d årlig litprisr til ung forskr, og Vidnskabsministrit tilsvarnd blønnr forskr md dn stor Elitprisforskpris. Kun 28 kvindr har fåt dl i d 96 litprisr, dr til dato r uddlt til ung forskr. Og først i år kom to kvindr i btragtning til dn stor litpris på 1 million kr., som 17 mænd har modtagt Af Gitt Bindzus Knudsn gbk@adm.au.dk Hvordan får man bdst muligt og mst muligt sin forskning ud til sin målgruppr? Dt nyst svar på dt spørgsmål ladr til at vær wb-tv. Snst har Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol (DPU) lancrt sin vrsion, og indn for d kommnd to ugr kommr Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt (ASB) md sin. Slv om d to formr for wb-tv blivr mgt forskllig, handlr d bgg om at formidl institutionns forskning på n ny og mr lttilgænglig måd. Vi vil ikk brug tv-mdit til at lav wbnyhdr, som mang andr gør. I stdt lavr vi mini-forlæsningr på 3-5 minuttr md vors forskr. På dn måd kan rhvrvs- livt flr gang ugntligt få adgang til dn nyst forskning dirkt fra forskrn slv på n lttilgænglig måd, fortællr Prnill Kallhav, chf for udvikling og kommunikation på ASB. Stdt har læng ksprimntrt md at formidl forskning på altrnativ mådr og har dt snst år blandt andt udbudt podcasts. Tknologin givr os mulighd for formidling i mang forskllig mdir. Vi har allrd båd podcasts og små vidor, som for ksmpl Karrircntrts Sådan skrivr du CV liggnd på vors hjmmsid. Vi lgr md tknologin, da vi grn vil brug d mdir, som vi tror på, bdst muligt kan formidl budskabt til målgruppn. Og ntop målgruppn til dt ny wb-tv r rhvrvslivt, dr ftrfølgnd grn skal bliv mr nysgrrig og søg mr vidn, ntn gnnm projktr md forskrn llr som dltagr på ASB s ftr- og vidruddannlsr. Højr kvalitt og længr indslag På DPU sr man wb-tv som n naturlig udvikling af dn grundlæggnd satsning på dn forskningsformidling, som stdt har arbjdt md i mang år. I vors wb-tv-satsning har vi lagt stor vægt på n højr kvalitt nd dt, vi har mødt andr stdr. For os handlr dt om at lav indslag md n vis dybd, så dt ikk kun varr 2-3 minuttr, mn i stdt blivr forløb på minuttr, fortællr Claus Holm, prodkan for formidling på DPU. Han forklarr, at man frmovr vil arbjd md to forskllig slags indslag. Dt n liggr indn for dn oplysnings- og handlingsvjldnd gnr. Dt andt kaldr DPU for Samtalr fra tårnt. Vi har t tårn, hvor optaglsrn kommr til at forgå. Diss indslag handlr om tankkraft, og dt skal forgå vd at n intrviwr og to forskr diskutrr t forskningsmn og drmd sr på tingn på forskllig vis og går hinandn lidt på klingrn. Dn andn gnr, som allrd finds på hjmmsidn, handlr mr om at oplys om t mn og vntult komm md god råd. DPU forvntr at snd 6-8 indslag af hvr gnr på t år. faglig horisont, får man også øj på dygtig kvindlig forskr udn for d traditionll hirarkir, sigr Ing Hnningsn. Kvindrs succsrat hos forskningsrådn Kvindandl blandt ansøgr Natur og Univrs 19 % Tknik og Produktion 21 % Sundhd og Sygdom 30 % Kultur og Kommunikation 39 % Samfund og Erhvrv 32 % Tværrådsligt 25 % Dt Stratgisk Forskningsråd 24 % Forskruddannlssudvalgt 10 % I alt Elitprisr forstærkr ulighdn Wb-tv givr ny mulighdr for formidling To af univrsittts hovdområdr har valgt at sats på wb-tv som dn nyst måd at formidl stdts forskning på. i d tr år, dn r uddlt. Jg r sikkr på, at diskussionn om litprisrn har fåt rådn til at s sig omkring ftr andr mulighdr. Og når man har brdr Foto: Sørn Kjldgaard/AU-foto D sndr færr ansøgningr ind. D har mindr succs md dm nd drs mandlig kollgr. Og d får som rgl også færr png. Så kort kan kvindlig forskrs rfaringr md d dansk forskningsråd gørs op, visr n ny undrsøgls. Dn dokumntrr, at forskningsrådn ikk har bidragt til at rtt op på ubalancn mllm kvindr og mænd i dn dansk forskningsvrdn. Dt bklagr n af rapportns forfattr. Md dt fokus, dr har vært på ligstilling i forskningn, kunn man forvnt, at rådn havd spillt n mr markant roll i forhold til at udjævn kønsforskll, sigr lktor mritus Ing Hnningsn. Hun har sammn md profssor Hin Andrsn analysrt forskningsrådns uddlingr fra 2001 til Rsultatrn r samlt i rapportn Forskningsråd i Danmark mangfoldighd og univrsalism?, som Koordinationsudvalgt for Forskning har bstilt. skr i gnnmsnit får bvillingr, dr r 36 procnt højr nd dm, dr tilfaldr drs kvindlig kollgr. Mn Ing Hnningsn hæftr sig også vd andr skævhdr. Dt r påfaldnd, at kvindr kun har indsndt 27 procnt af ansøgningrn til forskningsrådn, slvom d udgør n trdjdl af ansøgrn. Så mændn r mr tilbøjlig til at søg flr gang, sigr Ing Hnningsn. Forskningsrådn har uddlt næstn 7 milliardr kr. til 8000 forskr i dn priod, undrsøglsn dækkr. En grupp på 56 forskr fik hvr bvillingr ovr 15 millionr kr. og satt sig på næstn 20 procnt af pngn. 5 kvindr slap md ind i dnn ksklusiv grupp. ningssystmt, og hvad man syns, r intrssant og god forskning. Og hr r dr stor forskl på, hvad mænd og kvindr bskæftigr sig md, sigr hun. Forskningsrådn afspjlr d hirarkir, dr i øvrigt r i forskningssystmt. Skal man imødgå dm, skal pngn fordls andrlds. Når d typisk manddisciplinr har størr politisk og faglig bvågnhd, får mænd og kvindr også forskllig mulighdr, sigr Ing Hnningsn. Hun mnr, at forskningspngn i højr grad skal fordls ftr talnt. Politikrn har f.ks. valgt, at hovdpartn af ph.d.-stipndirn skal uddls indn for naturvidnskab og tknik. Dt kan btyd, at man givr stipndir til nogl, dr ikk r lig så stor talntr, som andr r på d øvrig områdr, mnr Ing Hnningsn. 27 % Succsrat Kvindr Mænd 41 % 43 % 28 % 25 % 32 % 40 % 34 % 39 % 30 % 32 % 52 % 40 % 19 % 29 % 44 % 37 % 33 % 36 %

4 4 kort nyt For lang forbrdls onlin En ny undrsøgls stillr spørgsmålstgn vd gvinstn af onlinundrvisning. Dt skrivr Th Chronicl of Highr Education. Dn stor rundspørg blandt univrsittsansatt visr, at flrtallt godt nok r nig i, at onlin-undrvisning r mr flksiblt og nmt for d studrnd, mn undrvisrn mnr samtidig, at planlægningn og afviklingn af onlinkursr r mgt mr bsværlig. Samlt mnr undrvisrn ikk, at dn stignd forbrdls står mål md læringsgvinstrn. Mr nd undrvisr på 67 offntlig univrsittr har dltagt i undrsøglsn. Godt fysisk arbjdsmiljø på AU Godt tr fjrddl af mdarbjdrn på Aarhus Univrsitt har ikk nogt at udsætt på drs fysisk arbjdsmiljø. Dt visr rsultatrn af dn først fælls arbjdspladsvurdring (APV) på tværs af univrsittts hovdområdr. En undrsøgls af dt psykisk arbjdsmiljø r lig på trapprn. Modlfoto: Jspr Rais/AU-foto Sandr: Ikk højr STÅ i 2009 Humaniora og samfundsfag skal ikk sætt næsn op ftr flr png til undrvisningn i 2009 i hvrt fald ikk, hvis vidnskabsministrn skal bstmm. Vi har sagt, at dt hr md taxamtrn r nogt, vi skal kigg på. Drfor har vi i fællsskab igangsat n undrsøgls, og vi skal vi i fællsskab forhold os til dt, når vi har rsultatt af dn undrsøgls. Så drfor r jg ikk i øjblikkt r til sinds pludslig at bgynd at ændr på d hr taxamtr, fordi dr r n justring af finanslovn, sagd Hlg Sandr i t svar i folktingts spørgtid. KU offntliggør valuringr Frmovr vil studrnd på Købnhavns Univrsitt båd kunn følg md i drs mdstudrnds fagvaluringr og karaktrgnnmsnit. Et nyt udspil om fælls valuringsprocdur for hl univrsittt btydr nmlig, at dr blivr langt mr offntlighd om bdømmlsr og valuringr, skrivr Univrsittsavisn. Aarhus Univrsitt arbjdr i øjblikkt også på højtryk md n onlinløsning for offntliggørls af ovrordnd valuringr og karaktrsnit, og dn forvnts at vær klar i løbt af d næst måndr. Studrnd r rigr Fingrn væk fra SU n, lydr dt fra studrnd ovr hl landt i diss ugr ftr Skattkommissionns forslag om at kort SU n nd til fir år. Mn Dansk Studrnds Fællsråds påstand om, at SU n allrd r blvt udhult passr ikk, sigr Hans Lindroth, dr r ph.d. og forskr i prisudvikling på Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt. Ifølg hans brgningr på tal fra Danmarks Statistik har SU-modtagr fåt n dl flr png sidn årtusindskiftt. Sidn 2000 r SU n sålds stgt md 32 procnt, mns lvomkostningrn ifølg forbrugrprisindkst kun r stgt md 18 procnt. Af Hans Plauborg hhp@adm.au.dk 4248 AU-ansatt (72,19 procnt af d adspurgt) har svart på t spørgskma om alt fra støjproblmr til indklima, rgonomi og ulykksfarr på drs arbjdsplads. Og slv om små 25 procnt har angivt, at d oplvr t llr andt arbjdsmiljøproblm, visr d lokal opfølgningr på APV n, at dr i langt d flst tilfæld r tal om små problmr, dr kan løss hurtigt og lokalt. Vi r allrd godt i gang md at følg op d rlativt få problmr, dr r, sigr HR-fuldmægtig Louis Søndrgaard fra Dt Humanistisk Fakultt. På Humaniora påpgr godt 18 procnt dt højst tal i undrsøglsn at d har problmr md arbjdsstillingr og gnrl rgonomi, og fakulttt vil nu s på mulighdn for at tilknytt n fysiollr rgotraput, dr kan hjælp mdarbjdrn bdr til rtt vd dt stillsiddnd arbjd. Til gngæld tydr undrsøglsn på, at d ansatt på Humaniora i Århus ikk r så plagd af støjgnr som drs kollgr på Købnhavns Univrsitt. Hr sagd ovr n trdjdl af d adspurgt i n ny APV, at d følt sig gnrt af støj, mns tallt i Århus kun r 8 procnt. Upræcist spørgskma Sundhdsvidnskab r ifølg undrsøglsn dt std, hvor flst mdarbjdr angivr at hav problmr md d fysisk forhold på arbjdspladsn (31,9 procnt). Mn ifølg formandn for arbjdsmiljøudvalgt, lktor Mariann Hokland, skylds dt bl.a., at viss af spørgsmåln i spørgskmat ikk har vært klart nok formulrd. Et af spørgsmåln lød sålds: Oplvr du, at dr kan vær ulykksfarr på din arbjdsplads? Dt r dr n dl, dr har svart ja til, ud fra dn btragtning, at t laboratorium i al almindlighd vil rumm n vis risiko for ulykkr, mn dt r ikk udtryk for, at dn konkrt arbjdsplads rummr ulykksfarr, sigr Mariann Hokland. D rstrnd problmr på fakulttt, hvoraf n væsntlig dl r rlatrt til indklimat, r dr nu vd at bliv udarbjdt handlingsplanr for, og d forvnts at ligg klar indn 1. marts. Sikkrhd i laboratorir På Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt, Danmarks Miljøundrsøglsr og Dt Naturvidnskablig Fakultt r dt stadig d traditionll sikkrhdsfaktorr i laboratorirn, dr r i fokus. Vors lokal opfølgning på APV n visr, at vi skal sørg for bdr punktudsugning nklt stdr, og at dr skal alarm på all vors gasflaskr, sigr Nils Tvis Knudsn, dr r daglig sikkrhdsldr på Dt Naturvidnskablig Fakultt. Godt 8 procnt af mdarbjdrn på fakulttt oplvr ulykksfarr, og på Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt r dt hl 13 procnt. Psykisk APV på vj I forlængls af dn fysisk-rgonomisk APV r t spørgskma om dt psykisk arbjdsmiljø på vj ud til all mdarbjdr. Spørgskmat r udarbjdt af arbjdsmiljøsktionn på Aarhus Univrsitt i samarbjd md APV-styrgruppn og Dt Samfundsvidnskablig Fakultt Dt r først gang, at samtlig mdarbjdr vd Aarhus Univrsitt blivr spurgt om drs oplvls og vurdring af drs arbjd, rlationr til kollgar, ldlsn på forskllig nivaur, arbjdsbyrd, arbjdts organisring, strss osv. Undrsøglsn skal kortlægg nivaut af trivsl blandt mdarbjdrgrupprn på AU, mn også mr indgånd idntificr d vigtigst faktorr for t godt psykisk arbjdsmiljø. Arbjdsmiljø r t højtprioritrt områd i univrsittts stratgi, mn dt har knbt md at få udarbjdt d lovpligtig APV r til tidn, og bl.a. Dt Humanistisk Fakultt har fåt påbud fra Arbjdstilsynt om at komm i gang. Fra all d hovdområdr, CAMPUS har talt md, lydr mldingn, at man bakkr stærkt op om at få udarbjdt og fulgt op på dn psykisk APV. Spørgskmat vil bliv sndt ud til all mdarbjdr på Dt Sundhdsvidnskablig Fakultt så snart dr, såvl cntralt som på fakulttsnivau, r tablrt t brdskab, dr kan håndtr d problmr, dr krævr akut intrvntion. Vi forvntr at kunn fortag n umiddlbar og komptnt opfølgning på d problmr i dt psykisk arbjdsmiljø, dr mått vis sig vd undrsøglsn, sigr Mariann Hokland. En cntral HR-afdling r først Mdarbjdr, som oplvr, at dr problmr md (i procnt) lig kommt på dagsordnn på univrsittt, og drfor vil opfølgning og handlingsplanr i forhold til dn psykisk APV også skull sk lokalt. Ifølg CAMPUS kildr har dt vært t stort diskussionsmn blandt mdlmmrn i APV-styrgruppn, om APV n drmd risikrr at havn i t sort hul udn tilstrækklig opfølgning. Dt mnr Nils Tvis Knudsn dog ikk r n risiko på Dt Naturvidnskablig Fakultt, hvor man snarst vil ndsætt n grupp til at suprvisr opfølgningn på undrsøglsn. Vi vil gør alt, hvad vi kan for at lav d nødvndig handlingsplanr, og vi vil knytt n prson md komptncr i psykisk arbjdsmiljø til følggruppn. Vi skal bstmt gør arbjdt så godt og ffktivt som muligt også udn dr r n cntral HR-afdling på plads. Fakta: Lovn om arbjdsmiljø pålæggr arbjdsgivr mindst hvrt trdj år at udarbjd og følg op på n arbjdspladsmiljøvurdring. Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol har pga. intrn organisatorisk forandringr valgt at stå udn for dn fysisk-rgonomisk APV. AU ASB DMU DJF HUM NAT SAM SUN TEO D fysisk forhold 24,9 25,6 21,6 21,3 29,4 23,8 23,1 31,9 9,3 Arbjdspladsns omgivlsr 15,5 14,9 11,8 12,8 18,8 14,9 13,0 22,2 8,1 Støj 8,3 10,0 6,9 7,8 8,0 9,7 6,5 9,0 1,2 Indklimat 13,1 11,7 10,3 8,8 15,4 12,6 14,0 20,7 2,3 D rgonomisk forhold 13,8 8,2 12,3 15,7 18,4 12,7 13,0 15,1 9,3 Ulykksfarr 7,1 1,2 8,2 13,0 4,8 8,0 1,3 8,2 - Svarprocnt 72% 59% 83% 81% 69% 72% 73% 71% 82% Kild: APV på Aarhus Univrsitt, Fysisk-rgonomisk arbjdsmiljø 2008

5 5 Mission: Bærdygtighd Handlshøjskoln, ASB, har lancrt n ny stratgi for forskning og uddannls md bærdygtighd som omdrjningspunkt. Nødvndigt for at agr i n modrn vrdn, mnr dkann Børg Obl. Mn r bærdygtighd andt nd n ny tids holistisk plusord for all vors god intntionr? Af Louis Dbois og Hans Plauborg ldn@adm.au.dk hhp@adm.au.dk Når du går på café, kan du mang stdr køb dig n bærdygtig caffé latt, hvor kaffbønnrn kommr fra n miljømæssig og socialt ansvarlig kafffarm i Costa Rica, dr næstn ikk brugr kunstgødning, og som btalr sin kaffbøndr anstændigt. I dn god samvittighds navn kan du så krydr md sukkr fra dansk Danisco, dr udgivr sin hlt gn bærdygtighdsrapport md bskrivlsr af virksomhdns norm ansvarsfølls ovr for jordns bfolkning og natur. På vjn hjm kan du handl i SuprBst og få ndnu bdr samvittighd vd at bnytt dig af drs ny bærdygtig indkøbsnt. Og nu kan du også snart få dig n bachlorgrad i bærdygtighd på Handlshøjskoln vd Aarhus Univrsitt. Bgrbt bærdygtighd r blvt ultrapopulært, sidn dt for alvor kom ind i vors ordforråd md Brundtland-rapportn fra Så populært, at mang mnr, at dt r frmtidns absolut vigtigst ovrskrift. For n gangs skyld kan vi md sikkrhd sig, at bærdygtighd blivr frmtidns vigtigst ovrskrift, for vi har ikk nogt valg. Dt vil gå mgt hurtigt d kommnd år, og vi vil oplv n snboldffkt, hvor flr blivr optagt af d bærdygtig paramtr, sagd profssor i organisations- og ldlsstori vd Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt, Stn Hildbrandt for nylig i t intrviw til Kristligt Dagblad. Handlshøjskoln i front I England og USA talr man i dag om, at univrsittrn skal gør d studrnd sustainability litrat ( bærdygtighdskomptnt ): Et univrsittsstudium skal ikk kun lær d studrnd om bærdygtighd på t akadmisk plan. For én ting r at lær dt; nogt andt r at lv dt og hav bvidsthdn om bærdygtig adfærd som t prsonligt udviklingsprojkt. Dt sidst r i virklighdn dt vigtigst. På ASB r målt at vær blandt d bdst businss schools i vrdn, og midlt r n frmtidig stratgi md stor fokus på bærdygtighd. Som n dl af dn stratgi tilmldt ASB sig i 2008 dt såkaldt PRME (Principls for Rsponsibl Managmnt Education), hvor businss schools ovr hl vrdn forpligtr sig på at uddann og forsk i bærdygtighd, ligsom d også slv skal handl ftr bærdygtig princippr. Indtil vidr har dt bl.a. rsultrt i lancringn af to ny bachloruddannlsr md fokus på bærdygtighd, t Foto: Th Kobal Collction samarbjd md CnSa (Cntr for Samfundsansvar) om bærdygtighdsstratgir til virksomhdr, og så r all ASB-ansatt undr ovrskriftn Giv din -mail t bærdygtigt præg blvt opfordrt til at rducr antallt af -mailprint. Fokus på bærdygtighd r afgørnd indn for all industrir, og dt r simplthn nødvndigt for at agr og ovrlv som virksomhd i n modrn vrdn. På Handlshøjskoln arbjdr vi md bærdygtighd på all nivaur og tænkr bgrbt brdt, fortællr ASB-dkan Børg Obl. Bærdygtighd udtrykkr hlt almnt n hyprproduktivistisk civilisations forsøg på at slvbgræns sit rssourcforbrug. Når man sigr bærdygtig om alt muligt, har man samtidig sagt, at man hyldr n art af slvbgrænsning. Lktor Jns Erik Kristnsn Grundlag for frmtidig arbjdspladsr Børg Obl mnr, at grundlagt for frmtidig arbjdspladsr i Danmark skal finds i bærdygtighdsindustrin, og at dt drfor r vigtigt at hav fokus på d studrnd. Frmtidns ldr skal kunn træff bærdygtig bslutningr, og drfor r dt hlt ssntilt, at vi uddannr studrnd i at tænk bærdygtigt. Man kan sagtns kombinr tik og businss, og dt r dt, vi forsøgr at vidrgiv til d studrnd md vors to ny uddannlsr, fortællr han. Fra 2009 blivr dt nmlig muligt at få papir på sin vnr udi bærdygtighd på ASB, hvis man startr på dn nglsksprogd bachloruddannls i businss, ldls og bærdygtighd llr på HA(jur) i miljø md fokus på miljørt og bærdygtighd. Md uddannlsrn vil d studrnd f.ks. bdr kunn ovrsku globalisringns konskvnsr for miljøt, hvordan klimakonvntionr fungrr, områdr indn for bærdygtig produktion og forbrug, virksomhdrns social ansvar osv. Eftrspørgsln ftr kandidatr dr kan tænk i bærdygtighd r massiv, fortællr Børg Obl. Bærdygtig studrnd på hl AU Formand for AU s klimaskrtariat, Elln Margrth Bass, sr grn, at flr tagr initiativ til at intgrr bærdygtighdslmntr i uddannlsrn på AU. Dt hr r rlvant for all uddannlsr, fordi dt at tænk i bærdygtighd kan giv n forståls for, at global problmr ikk kan løss indn for én fagdisciplin. Dr har vært n tndns til udlukknd at tænk bærdygtighd ind i n naturvidnskablig sammnhæng, og dt r ærgrligt, sigr Elln Margrth Bass. Hun fortællr, at dr r folk på univrsittrn, dr traditionlt mnr, at bærdygtighd hurtigt blivr for politisk og tværvidnskabligt. Mn hvis univrsittt ikk uddannr kandidatr til at forstå d grundlæggnd sammnhæng imllm rssourcanvndls og miljøkonskvnsr, hrundr klimakonfliktr, så intrssrr man sig ikk tilstrækkligt for at giv kandidatrn dn gnrll forståls for, hvad dr af mang, og stadigt flr, arbjdsgivr forvnts md hnsyn til ansvarlighd, fastslår hun. Et udtryk for nw spak Mn dt r ikk all, dr r lig bgjstrd. Lktor Jns Erik Kristnsn fra Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol, Aarhus Univrsitt mnr, at man skal vær varsom md at lægg alt for mgt i bgrbt. Bærdygtighd r t varmt og utvtydigt plusord i dn offntlig dbat, og dn slags bgrbr ndr oft md at bliv holistisk paraplybgrbr for god intntionr og nogt, dr skal bkræfts, hvis man vil vis, at man r på højd md tidn, sigr Jns Erik Kristnsn. Lktor Gorm Harst fra Institut for Statskundskab pgr på, at bgrbt r udtryk for dt, han kaldr nw spak og soft smantics. Bærdygtighd r t af d tonangivnd buzzwords sammn md bgrbr som sammnhængskraft, vrdnsklass og komptncudvikling. Dt r t varmt bgrb, som konnotrr til, at bgrbt bærdygtighd slv skull vær bærdygtigt. Dt r dt måsk også, mn dt krævr n dl arbjd at gør dt bærdygtigt, for md nw spak-ord forsvindr diffrntiringr og spørgsmål om faglig præcision lt. Dvisn r jo brdr publikum, jo færr nuancr. Bærdygtighd og slvbgrænsningns tik Jns Erik Kristnsn sammnlignr også bærdygtighd md bgrbt sammnhængskraft. Bgg bgrbr r blvt utrolig populær i løbt af d sidst 20 år, og bgg har løsrvt sig fra dn sammnhæng, d opstod i. I bgyndlsn hd dt økologisk bærdygtighd og social sammnhængskraft, og d blv brugt i forhold til spcifikk, afgrænsd områdr. Nu r bærdygtighd så brdt, at dt kan gå ind undr all mulig områdr af f.ks. politisk, økonomisk, social, kulturl, tisk og psykologisk art. Dt tiltrækkr kundr og invstringr bar vd at vær til std og kan nmt nd md at bliv indholdstomt og udvandt, mnr Jns Erik Kristnsn. Dt ovrraskr ham ikk, at man på nglsk og amrikansk univrsittr r bgyndt at tal om bærdygtig adfærd som t prsonligt udviklingsprojkt, univrsittrn skal undrstøtt. Bærdygtighd udtrykkr hlt almnt n hyprproduktivistisk civilisations forsøg på at slvbgræns sit rssourcforbrug. Altså r bærdygtighd udtryk for n art slvbgrænsningns tik i forhold til d ydr og indr rssourcforbrug. Når man sigr bærdygtig om alt muligt, har man samtidig sagt, at man hyldr n art af slvbgrænsning. Man kan illustrr dt md tidns dbat om strss og psykisk arbjdsmiljø. Dn handlr i bund og grund om, hvordan vi får folk til at bgræns sig slv i udnyttlsn af drs mnnsklig rssourcr. Dt bærdygtig arbjdslivs problm r nmlig, at dt primær prs ikk længr, som i gaml dag r t ydr prs på din krop og din kræftr, mn t indr slvprs, dr opstår i forsøgt på at forn din slvudvikling og slvralisring md d ydr krav. Ntop drfor handlr så mgt i arbjdslivt i dag om slvldls og slvbgrænsning i bærdygtighdns navn, lydr dt fra Jns Erik Kristnsn. Fakta: Bærdygtighd kom for alvor på dagsordnn i 1987 md udarbjdlsn af dn såkaldt Brundtland-rapport undr FN, dr konkludrd, at dr skull invstrs massivt i bærdygtig udvikling på vrdnsplan. I rapportn dfinrs bærdygtighd sådan: Bærdygtig udvikling r n udvikling, som opfyldr d nuværnd gnrationrs bhov udn at bring frmtidig gnrationrs mulighd for at opfyld drs bhov i far.

6 6 Rdigrt af AU nytgitt Bindzus Knudsn og Hans Plauborg Ny uddannls i mnnsklig sikkrhd brmst Grundtvig skal digitalisrs DJF har styr på nrgin DJF: DJF r kommt rigtig langt md rduktionn af nrgiforbrugt. I løbt af d snst syv år r forbrugt af gas til opvarmning på Forskningscntr Foulum rducrt fra cirka n mio. kubikmtr i 2002 til blot kubikmtr i Enrgihåndtringn r faktisk så god, at flr nrgiksprtr har nikkt anbfalnd til institutionns forløbig nrgiarbjd. For t par år sidn havd stdt sålds bsøg af n nrgiksprt fra Svrig, dr var udst til at skriv n rapport md anbfalingr til ny nrgitiltag. Svnskrn fik dog aldrig skrvt rapportn, da dt stort st ikk var muligt at fortag ydrligr nrgibsparlsr. En af årsagrn til dt mindskd forbrug r anvndlsn af CTS (cntral tilstandsstyring) som har vært bnyttt i Foulum sidn I 2002 blv systmt dog udbyggt, og dt har givt d stor bsparlsr. Frmadrttt forvntr driftsafdlingn ikk at hnt bsparlsr, som dm dr allrd r fundt. En ændring i adfærdn hos mdarbjdrn, dr skal husk at slukk lys og computr, vil rducr forbrugt ydrligr, så dt r næst skridt. DJF-bladt HUM: Akkrditringsrådt har afvist Aarhus Univrsitts ny kandidatuddannls i Human Scurity. Bjark Paarup, institutldr for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik mnr ikk, at afgørlsn r rimligt bgrundt og drfor vil styrgruppn bag uddannlsn søg ign. Dt r prodkan på Humaniora Arn Kjær nig i: Vi mnr, at Akkrditringsrådts afgørls r hlt urimlig, og vi r slt ikk nig i rådts argumntr for at afvis uddannlsn. Vi har udviklt n uddannls, dr r stor bhov for, og når sådan n uddannls blivr afvist, r vi bkymrd for, hvordan vi i frmtidn skal kunn udvikl ny uddannlsr på humaniora. Dn ny uddannls skull hav fokusrt på sammnhængn mllm mnnsklig sikkrhdsproblmr, konfliktløsning og miljø- og klimamæssig forandringr. HUM-avisn nr. 65 Ny vidn kan formindsk skadr ftr hjrnblødning SUN: Forskr vd Lundbckfondns MIND Cntr vd Aarhus Univrsitt offntliggør i tidsskriftt Natur Structural and Molcular Biology dn tr-dimnsionll atomar struktur af protint sortilin. Sortilin r mdvirknd til clldød i hjrnn ftr blødningr og blodproppr. Dn ny vidn om strukturn givr n dybr forståls af viss grundlæggnd procssr, dr r aktiv vd clldød i hjrnn, vd udviklingn af Alzhimrs sygdom, typ II diabts og maniodprssiv TEO: Nicolai Frdrik Svrin Grundtvig skal nu også vær n dl af dn virtull vrdn. En finanslovsbvilling på 2,7 mio. muliggør projktt. Et udvalg af Grundtvigs tkstr skal kommntrs og udgivs digitalt, og man planlæggr n udgivls i bogform af d samld værkr. Diss formods at fyld sidr, og på grund af d stor mængdr skrvn tkstr rgnr man md, at dt vil tag op til 20 år at færdiggør projktt. Formålt md digitalisringn r blandt andt, at all får lttr adgang til Grundtvigs tankr, og drmd slv har mulighd for at læs og dann sig n forståls af hans univrs. Projktt r blvt søsat undr ldls af Cntr for Grundtvigstudir på Dt Tologisk Fakultt i Århus. Fignbladt nr. 37 lidlsr. Kndskabt til sortilins struktur vil gør dt nmmr at s forskl på normal og syg cllr og drmd forbdr mulighdrn for n tidlig forbyggls llr bhandling. Dn ny vidn r rsultatt af dt mangårig samarbjd mllm forskrgruppr på Institut for Mdicinsk Biokmi og Molkylærbiologisk Institut undr ldls af hnholdsvis profssor Claus Munck Ptrsn og lktor Sørn Thirup. SUN-journaln nr. 44 Tr ny grundforskningscntr til Aarhus Univrsitt NAT/SAM: Matmatik, kmi og psykologi på Aarhus Univrsitt blivr nu styrkt md hvr t nyt grundforskningscntr. Danmarks Grundforskningsfonds bstyrls har ntop udpgt ni ny grundforskningscntr til i alt 400 mio. kr., hraf tr til Aarhus Univrsitt. D tr ny grundforskningscntr på Aarhus Univrsitt r: Cntr on Autobiographical Mmory Rsarch vd profssor Dorth Brntsn, Psykologisk Institut, Cntr for Quantum Gomtry of Moduli Spacs vd profssor Jørgn Ellgaard Andrsn, Institut for Matmatisk Fag samt Cntr for Matrials Crystollography, vd profssor Bo Brummrstdt Ivrsn, Kmisk Institut. Psykologisk Institut r dt nst ikknaturvidnskablig områd, dr blv udpgt til at få t nyt grundforskningscntr. Vi glædr os til at giv grundforskningn indn for dtt områd t stort løft, såvl nationalt som intrnationalt, og vi har nogl af d bdst i vrdn til at hjælp os md dt. Prsonligt glædr jg mig ikk mindst ovr d ny mulighdr, som cntrt kan vær md til at giv vors mgt stærk vækstlag i psykologi, sigr profssor Dorth Brntsn, dr skal ld cntrt. Cntrt skal blandt andt undrsøg dn slvbiografisk rindring, hrundr blandt andt hvordan dn udvikls fra spædbarnsaldrn til dt ung voksnliv, og hvordan dn brydr sammn llr blivr dysfunktionl i forskllig mntal forstyrrlsr. Dimittndr ftrspurgt trods finanskris ASB: Mns ldighdn blandt ung stigr, fortsættr ftrspørgsln på nyuddannd fra Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt. Dt mærkr Karrircntrt vd Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt, som afholdr CompanyDATING dn 19. fbruar. Slv om vi lig nu har ndgangstidr, vil dansk virksomhdr også frmovr hav brug for at ansætt højtkvalificrt arbjdskraft. Drfor r virksomhdrn fortsat på udkig ftr d størst talntr blandt vors nyuddannd studrnd, sigr ldr af ASB Karrircntr, Jtt Hammr. Hun r positivt ovrraskt ovr, at all pladsr til uddannlssarrangmntt allrd r bsat af virksomhdr. Til arrangmntt mødr omkring 140 snarligt færdiguddannd mastr-studrnd dansk virksomhdr som Arla, Vstas, Dansk Bank, Grundfos, Dansk Suprmarkd og Dong Enrgy til samtalr om virksomhdrns graduatprogrammr.

7 7 Frihdn falmr udn finansr Forskningsfrihdn r trut. Ikk af d stærk ldr, dr trådt ind på scnn sammn md dn univrsittslov, dr nu blivr valurt. Problmt r d ørmærkd png til forskning, fortællr forskr, som CAMPUS har talt md. Af Hlg Hollsn hho@adm.au.dk Følg pngn og få svart. Dt god gaml dtktivråd gældr også, hvis man vil tag tmpraturn på dn ombjld forskningsfrihd. En frihd som fysikrn Ptr Balling kaldr n sjov fisk. I princippt har jg fuldt ud frihd i min forskning, mn dr jo grænsr for dn, når jg slv skal skaff png for at kunn brug dn, konstatrr lktorn vd Institut for Fysik og Astronomi. Mn flr og flr forskr skal i dag ud md raslbøssn for at find png til dn forskning, d r ansat til at lav. Dt harmonrr ikk md forskningsfrihd, sigr profssor og ovrlæg Erik Ernst fra Anatomisk Institut. Han mnr, at forskningsfrihdn har væsntligt dårligr vilkår nd for 5-10 år sidn. Nødvndig forskningsprioritring Ptr Balling og Erik Ernst r to af n rækk forskr, som CAMPUS tilfældigt har kontaktt for at hør til forskningsfrihdns tilstand. Dn blivr bl.a. diskutrt i forbindls md dn aktull valuring af univrsittslovn. Vi r mgt afhængig af, hvilkn typ institutldr, vi arbjdr undr, så dt vil vær fint at sikr dn nklt forskrs frihd som n garanti mod institutldr, dr ikk vil giv forskrn dn frihd. Profssor Erik Ernst Hr r spørgsmålt, hvad lovn har btydt for forskningsfrihdn, ftr at dt nu r univrsittt som institution, og ikk r d nklt forskr, dr har n lovsikrt garanti for dn frihd. Samtidig kan d ansatt institutldr pålægg forskrn at løs bstmt opgavr md hnvisning til dn såkaldt instruktionsbføjls i lovn. CAMPUS r dog ikk stødt på forskr, dr har fåt bskd på at forsk i bstmt mnr llr r blvt hindrt i at forsk i dt, d findr væsntligst. Mn d flst dltagr nu i størr forskrgruppr indn for univrsitts fokusområdr på institutldrns opfordring. Jg gjord dt bl.a. for at vær md til at sikr kstrn finansiring til instituttt. I dag tællr dn aktivitt jo også md som t af n forskrs succskritrir, mn dt har da givt n vis konflikt mllm min gn prioritrd forskning og d tmaparaplyr, som r opp i tidn, forklarr lktor Mtt Skak fra Institut for Statskundskab. Hun dltagr i fokusområdt Globalisring og mnr ikk, dt r til at undgå, at t univrsitt prøvr at profilr sig på udvalgt forskningsområdr. Slvfølglig r dt n indirkt styring af forskningn. Omvndt t dt svært at forstill sig n forskningsldls, dr ikk prioritrr forskningsområdr. Og t tma som globalisring r så tilpas brdt, at mang kan s sig slv undr dn kaskt, sigr Mtt Skak. Må twist ansøgningr Profssor Erik Ernst har dog st flr ksmplr på ldr, dr vil drj forskningn på drs instituttr i n bstmt rtning. D ønskr at frmm cntrdannlsr og vil hav mr forskning på fakulttts satsningsområdr og d områdr, hvor dr r png at hnt. Og dt r ikk undrligt, for i dag går pngn til størr forskrgruppr på politisk bstmt forskningsområdr, mns basisbvillingrn faldr, sigr Erik Ernst. Han illustrrr udviklingn md, at hans årlig grundbvilling fra instituttt i dag r på kr. Som ung adjunkt fik han kr. Dn stignd afhængighd af png fra fond btydr, at mang forskr i dag må twist drs ansøgningr mod områdr md politisk og økonomisk bvågnhd, slv om d liggr udn for krnkomptncrn hos d pågældnd forskr llr drs institut. Dt har ikk nogt md forskningsfrihd at gør, mn vi r pindød nødt til dt, fastslår Erik Ernst, dr ikk r ovrbvist om nyttn af d stor satsningr indn for sundhdsvidnskabn. Hvor mang prisr har dt udløst til forskr, dr har fåt stor bvillingr fra Danmarks Grundforskningsfond og puljrn til satsningsområdr? Stort st ingn. Og d stor satsningr har sjældnt kastt nogt af sig, mnr han. Forskningsmidlr til grupparbjd For lktor Thomas Vorup-Jnsn r forskningsfrihdn, univrsittslovn og forskningsrådns vilkår sidr af samm sag. Dn styrkls af ldlsn, som fulgt md univrsittslovn harmonrr jo md dn styring af forskningn, som i høj grad prægr bvillingrn fra Dt Stratgisk Forskningsråd. Og forskningsfrihdn kan man ikk adskill fra univrsittrns økonomisk vilkår, sigr Thomas Vorup-Jnsn, dr r lktor vd Institut for Mdicinsk Mikrobiologi og Immunologi. Konskvnsn har vært, at forskrn nu r nødt til at arbjd sammn i stor gruppr, og dt har båd fordl og ulmpr. Fordln r bl.a. mulighdn for n intrdisciplinær tilgang til projktarbjdt. Mn når så stor dl af forskningsmidlrn dls ud til grupparbjd bgrænsr dt dn nklt forskrs frihd, sigr Thomas Vorup-Jnsn, som får 90 procnt af sit driftsbudgt finansirt af kstrn fond. En stor dl af d png, jg kan søg, r lagt ud i stratgisk forskningsområdr md mgt klar anvisningr på, hvilk tmar vi kan søg png til. Dt har ramt forskningsfrihdn, sigr han. Mr styring på humaniora På Afdling for Arkæologi har lktor Jns Andrsn ikk oplvt at bliv pålagt bstmt forskningsopgavr, mn han ftrlysr mulighdr for i dt hl tagt at søg png til sin forskning. Og han sr tgn på mr styring af forskningn. Hl systmt bgyndr still og roligt at rtt ind md listr ovr, hvilk tidsskriftr, vi skal publicr i og forskrgruppr, vi skal indgå i, fordi nkltforskr ikk har n chanc for at få bvillingr. Md grupprn følgr også forskrldr, og drmd kommr styringn af, hvad dn nklt forskr skal lav. Dt kan på sigt få alvorlig følgr på humaniora, forudsr Jns Andrsn. En sjov fisk, dn forskningsfrihd, mnr fysikrn Ptr Balling. Jg har n frihd, mn kan kun brug dn, hvis jg kan find png til at brug dn, sigr han. Flrtal vil sikr frihdn Flr af d forskr, CAMPUS har talt md, r i stort omfang indforståt md, at dn såkaldt instruktionsbføjls i univrsittslovn givr institutldrn mulighd for at pålægg dm opgavr. Ntop dn bføjls blivr dog oft kritisrt for at indskrænk forskningsfrihdn, og t flrtal i Folktingt har også tilkndgivt at vill sikr dn nklt forskrs frihd til at forsk i slvvalgt mnr, når Folktingt til ftrårt skal rvidr univrsittslovn. CAMPUS har ikk sport nogn ntydig holdning om bhovt for dn ændring. Vi r mgt afhængig af, hvilkn typ institutldr, vi arbjdr undr, så dt vil vær fint at sikr dn nklt forskrs frihd som n garanti mod institutldr, dr ikk vil giv forskrn dn frihd, sigr profssor Erik Ernst. Mtt Skak syns, dt kan vær vlbgrundt, at n ldr bdr n forskr om at inddrag n kstra dimnsion i t projkt, hvis dt kan dækk t bhov llr tilgods n udfrakommnd rkvirnts intrssr. Mn jg r ikk tryg vd dn nuværnd formulring af bføjlsn, som jo gør dt muligt i sidst nd at fyr n forskr, dr ikk ladr sig diktr nogt. Dt r farligt, syns jg. Lktor Thomas Vorup-Jnsn har ikk oplvt instruktionsbføjls som n hindring i sit arbjd, mn hllr ikk som n fordl. Som ldlssstrukturn r tænkt i lovn, r dt uralistisk, at institutldrn ikk har komptnc i forhold til forskningsaktivittrn. Dt vigtigst r, at man findr n balanc, hvor mdarbjdrn stadig har t væsntligt lmnt af slvstændigt initiativ undr ansvar ovrfor n aktiv ldls, sigr han. Frygt for karrirn Hvor r lign på bordt? spørgr vidnskabsministr Hlg Sandr, når kritikr sigr, at forskningsfrihdn r stækkt båd på grund af univrsittslovn og styringn af forskningn via fordlingn af png. Skal man tro forskr vd Aarhus Univrsitt, kommr d lig nok aldrig på bordt. Ingn vil lvr dm. Folk tør ikk at klag af frygt for drs mulighdr i frmtidn. Dt r ikk n systmfjl, mn vors gn fjl, sigr n forskr, dr ntop af hnsyn til sin frmtid ønskr at vær anonym. Profssor og ovrlæg Erik Ernst mødr også dn forsigtig holdning til at udtal sig om forholdn på univrsittrn. D ung adjunktr og lktorr, jg mødr, tør ikk giv udtryk for drs utilfrdshd md dt nuværnd systm. D r simplthn bang for drs karrir, og dt r dybt bkymrnd, syns jg. Dr r slvfølglig grænsr for, hvor kritisk man vær ovr for sin ldls, mn dr r altså nogt sundt i t arbjdsmiljø, hvor man udn frygt kan sig sin ærlig mning, sigr Erik Ernst. Jns Andrsn gnkndr også forskrns frygt for at skad karrirn, hvis d stikkr næsn for langt frm. Intrnt r dr i højst grad dbat om forskningns vilkår, mn ftr at vi har fåt ansatt ldr, r folk blvt forsigtig md at udtal sig til offntlighdn. D går i flyvrstilling, sigr han. /HH Fakta: 6 ud af 10 forskr mnr, at univrsittslovn har forringt vilkårn for drs forskning, og 7 ud af 10 forskr på univrsittrn sigr, at økonomi indn for dt snst år har bgrænst drs mulighd for at forsk i t slvvalgt mn ifølg n undrsøgls fra Magistrbladt. I 2006 mnt 2 ud af 3 forskr, at finansiringn af forskningn påvirkr arbjdsopgavrn for mgt. Dt vist n undrsøgls af univrsittsforskrns holdningr og arbjdsvilkår fra 2006, som Cntr for Forskningsanalys stod for. Hr frmgik dt også, at næstn hvr andn forskr mnt, dn kstrn finansiring har for stor indflydls på prioritringn af forskningn. Omvndt mnt kun hvr trdj forskr, at dn kstrn finansiring har n positiv indflydls på forskningns kvalitt.

8 7168 Campus 23/ x355 4F ARLA FOODS FUTURE FIFTEEN GRADUATE PROGRAMME AREYOUA FUTURE FIFTEEN? W wlcom 15 young talnts committd to dvlop thir uniqu ladrship potntial. Siz th F15 challng and start your global Arla Foods carr within a wid rang of functional and gographical aras. W xpct you to provid ffort and dtrmination. In rturn w giv you th idal framwork for your profssional and prsonal dvlopmnt. Apply bfor 6 March 2009 at futurfiftn.com.

9 9 B mb undr vidnskabn? Forfattrn Michal Crmo fik n hl sal til at lytt intnst, da han holdt fordrag på Aarhus Univrsitt. Hr udfoldd han sin tori om, at mnnskt i virklighdn r skabt af Gud for nogl millionr år sidn. Af Louis Dbois ldn@adm.au.dk To minuttr i syv væltr dt ind i Prbn Hornungstun md mnnskr. All r kommt for at hør dn amrikansk forfattr Michal Crmo fortæll om, hvor mnnskt i virklighdn stammr fra. I hvrt fald ikk fra abrn som Darwin påstår, r hans tori. Mn hvor så fra? Dt spørgsmål går dr halvandn tim, før vi får bsvart, mn dt vndr vi tilbag til. Michal Crmo indldr fordragt md n højst aktul sag. Han holdr n ny avisartikl fra Århus Stiftstidnd op for publikum. Dn omhandlr ham slv, og ovrskriftn lydr: Er dnn mand farlig? Michal Crmo findr slv ovrskriftn komisk. Nogl mnnskr mnr åbnbart, jg r farlig for vidnskabn, sigr han og sr rundt på publikum, mns han grinr lidt og rttr på d stor brillr. Så fortsættr han i t smil: Lad os s, hvor farlig jg r. Michal Crmo r autodidakt arkæolog, Har Krishna-mdlm og antidarwinist og r i øjblikkt på rundtur i Danmark, invitrt af Dansk Slskab for Intllignt Dsign. Dt r andn aftn i træk, at han gæstr Aarhus Univrsitt. Hr holdr han fordrag ovr sin bog Forbudt Arkæologi, hvori han argumntrr for, at homo sapins r mang millionr år gamml og drfor ikk kan hav samm forfædr som abrn. Bvist r gaml arkæologisk fund af mnnsklig knoglrstr, rdskabr og aftryk, som ifølg Michal Crmo r langt ældr nd d år, mnnskt r datrt til. Homo sapins har altså ksistrt sidn tidrns morgn. Jo, dt r vidnskab! Først skal all fordomm om vidnskablig urdlighd mans i jordn. Jo, forklarr Michal Crmo, dt, som vi skal hør om i løbt af dn næst tim, r vidnskabligt fundrt og n dl af dn vidnskablig diskussion. Dt undrstøttr han md ikk så få ksmplr på vidnskablig instituttr, hvor han har holdt talr og fordrag. Han nævnr n dl univrsittr, bl.a. Oxford og Cambridg, ligsom adskillig arkæologisk konfrncr har invitrt ham gnnm tidn. Rligionsvidnskabsstudrnd Ulrik Lyngs, dr r mødt op til fordragt, følr sig dog ikk hlt ovrbvist: Evolution forgår gnnm rinkarnation. Når bvidsthdn tagr bo i n mnnskkrop, vil dt hav nåt sit højst stadi. Michal Crmo, amrikansk forfattr, autodidakt arkæolog, Har Krishna-mdlm og antidarwinist Mang af d fund, Michal Crmo nævnr, r fra 1800-tallt, og n dl af dm ksistrr slt ikk mr. Dt, han sigr, r nogt vås, og dr r ikk tal om vidnskab, sigr han ftrfølgnd til CAMPUS. Maria Rosnving, dr også læsr rligionsvidnskab, har n andn indgangsvinkl. Jg har slv købt bogn og mnr ikk, at dt skadr at s dt fra hans synsvinkl. Så må man jo slv afgør, hvad man vil tro på. Jg tror godt, dt kan pass, at mnnskt r mgt ældr nd år. Sammnsværglsn Fordragt r skrut sammn af billdr md rdgørlsr for d gaml arkæologisk fund, kombinrt md citatr fra forskllig vidnskabsfolk vrdn ovr, dr bkræftr, at Michal Crmo har opdagt sprækkr i volutionstorin. Undrvjs præsntrr Michal Crmo sin hypots om, hvorfor ingn i dag kndr til diss fund. Fordi dt går imod dn dominrnd opfattls af mnnskts tilblivls. D blivr simplthn filtrrt fra, forklarr Michal Crmo md n illustration i sit PowrPointshow af n blå boks, hvor alt matrial, dr ikk må komm til offntlighdns kndskab, dumpr nd i. Og ikk nok md dt. Dr blivr også fiflt md årstal. På t musum har man ændrt i datringn af arkæologisk fund af mnnskrstr. To millionr år blv pludslig til år. Dt har Michal Crmo hørt fra ansatt på must. Sådan har forskr gnnm mang årtir ført hl vrdn bag lyst i n størr sags tjnst: at bskytt Charls Darwins volutionstori. Evolution = rinkarnation Fordragt nærmr sig sin slutning. Undrvjs har dr vært fuldstændig still blandt publikum, mn da Michal Crmo åbnr for spørgsmål, blivr dr n andrlds aktivitt. Og så kommr spørgsmålt, som dt hl gntlig handlr om: Hvis ikk vi stammr fra abrn, hvor stammr vi så fra? Hrtil har Michal Crmo t gansk intrssant svar: Jg mnr, at mnnskt r uafhængigt af sin matri. Oprindligt var mnnskt rn Foto: Louis Dbois bvidsthd. Højr civilisationr, ingniørr, har dsignt kropp, fordi d har forståt, hvad bvidsthdn grn vil. All bvidsthdr indtagr dn krop, som passr bdst til dn. Dt kan vær plantr, dyr llr mnnskr, forklarr Michal Crmo. Mn finds dr så ikk volution, vil n blandt publikum vid. Jo da. Evolution forgår gnnm rinkarnation. Når bvidsthdn tagr bo i n mnnskkrop, vil dt hav nåt sit højst stadi. Dt fortællr Michal Crmo, mns flr og flr hændr blandt publikum rygr i vjrt. Dsværr r tidn gåt indn dtaljrn i hans argumntation folds hlt ud, mn han hnvisr til n ny bog, han har skrvt, som snart ovrsætts til dansk. Hr kan man læs mr om sammnhængn mllm volution og rinkarnation. Michal Crmo r nmlig n travl hrr. Han skal vidr til Lyngby, hvor næst hold publikummr vntr på at få fortalt sandhdn om mnnskt fra n (måsk) farlig mand. Mang tilhørr blandt publikum var ivrig ftr at hør nærmr om Michal Crmos påståd vidnskablig bvisr for, at mnnskt r skabt af Gud for nogl millionr år sidn. Hvorfor læggr univrsittt lokalr til psudovidnskablig snak? Af Hans Plauborg hhp@adm.au.dk Dt har givt uro i forskningssindn, at dn kndt amrikansk antidarwinist og forfattr Michal Crmo har fåt taltid i Studntrns Hus på Aarhus Univrsitt. Crmo mnr at hav fundt bvisr for, at mnnskt blv skabt af Gud for flr millionr år sidn og altså har vært på jordn, sidn livt opstod. Jg r faktisk tmmlig forargt ovr, at univrsittt på dn måd r md til at blåstmpl psudovidnskablig propaganda, og jg vil grn vid, om univrsittt ikk har nogn rglr for, hvilk arrangmntr man vil lægg lokalr til, sigr adjunkt vd Kmisk Institut Carstn Svanborg. Profssor Hll Vandkild fra Afdling for Arkæologi r ikk mildr stmt. Aarhus Univrsitt r på dn hr måd md til at blåstmpl n charlatan, dr kaldr sig arkæolog, mn som i virklighdn r n krationist i skjul. Univrsittts ldls bør tag stilling til, hvilk arrangmntr man vil lægg hus og navn til, sigr hun. Et vækklssmød Ph.d.-studrnd og Darwin-forskr Hans Hnrik Hjrmitslv sigr til CAMPUS, at han forsøgr at grin lidt af, at Studntrhusfondn har ladt Har Krishna book Prbn Hornungstun og invitr Crmo som fordragsholdr. Mn dt gnrr mig da, at man på dn måd ladr Crmo pynt sig md lånt fjr. Dr r dybst st tal om t vækklssmød for Har Krishna, og på dn hr måd r univrsittt md til at lgitimr bvæglsns bstræbls på at frmstå vidnskablig. Dt r slt ikk tilfældigt, at d bookr t lokal på univrsittt, sigr han. Siddr ind md sandhdn Carstn Svanborg har tidligr studrt på Købnhavns Univrsitt. Hr fik Har Krishna i 2003 lov til at hold t mød, mn drftr blv rglrn lavt om, fortællr Carstn Svanborg, og Crmo har da hllr ikk fåt taltid på Købnhavns Univrsitt undr sit bsøg i Danmark. Mn hvorfor r dt gntlig så stort t problm? Har Krishna og Crmo har vl også ytringsfrihd? Problmt r, at d givr dt indtryk, at dr r tal om vidnskab, mns dn skjult dagsordn i virklighdn r rligiøs. Når man bdrivr vidnskab, må man kritisk og objktivt vægt vidnsn for og imod n tori. På dn måd nærmr vidnskabn sig langsomt sandhdn. Mn rligiøs folk som Crmo mnr, at d allrd siddr ind md sandhdn. D præsntrr ukritisk n halv histori, dr undrstøttr dn konklusion, som d allrd tror r sandhdn. Dt kan dr komm undrholdnd bstsllr ud af, mn dt gør altså ikk hvrkn Dan Brown, Bjørn Lomborg llr Michal Crmo til vidnskabsfolk. Carstn Svanborg sigr, at dt r t stort problm, at offntlighdn nu får dt indtryk, at Crmos historir r vidnskab. Mang mnnskr kan ikk gnnmsku, hvorvidt dr r tal om vidnskab llr psudovidnskab, mn når univrsittt tilbydr Crmo n platform, kan folk foranldigs til at tro, at dr r tal om vidnskab, mnr han. Rktoratt vil måsk stramm op Rktoratt ønskd først ikk at kommntr på kritikkn af univrsittts praksis for udljning af lokalr, da CAMPUS hnvndt sig. Mn sidn har man kunnt læs i rktoratts nyhdsbrv, at kritikkn nu givr univrsittt anldning til at gnnmgå procdurr, rglsæt og politik for udljning af lokalr til kstrn ljr for at s, om dr r bhov for n opstramning.