Hvidovre Lokalhistorie

Transkript

1 Hvidovr Lokalhistori Hvidovr Lokalhistorisk Slskab og Historins Hus Hvidovr 26. årgang Nr. 1 fbruar 2008 Indhold Nyt fra Formandn s 3 Industrihistorir på Vstgnn s 4 Planlægningns Landskabr Poul Svrrild s 5 Avdør Holm Danmarks størst industrikvartr Kitt Boding-Jnsn s 9 Bnt Zinglrsn Randi Romrdahl s 12 Mælkmandn og Prlfiskrn Bnt Zinglrsn s 13 Parclhust på nydansk Hll Nystd Andrsn s 16 Kulturarv 2650 mød i Mssn s 18 Hvidovrs sidst købmand s 20 Kommnd arrangmntr s 22 Lokalhistorisk Slskabs Bstyrls s 23 Hvidovrdukk på Nationalmust s 24 Udgivr: Hvidovr Lokalhistorisk Slskab Ryttrskoln Hvidovr Kirkplads 1, 2650 Hvidovr Tlf mail. hvidovrryttrskol@mail.tl.dk og Historins Hus Alarmpladsn 3, Avdørljrn, 2650 Hvidovr Tlf mail lokalarkiv@hvidovr.dk Rdaktion: Poul Svrrild ansv. og Kitt Boding-Jnsn Forsidfoto: Ejnar Parslv: motiv fra Hvidovr Strand, olimalri. Luftfoto af Kalvbodrn

2 Nyt fra formandn Sidst år kunn Hvidovr Lokalhistorisk Slskab fjr mdlmsbladts 25 års jubilæum, og dt markrds md t størr arrangmnt omkring Ryttrskoln lørdag d samt udgivls af jubilæumsskriftt om slskabts, arkivts og bladts histori. Omkring 200 mnnskr lagd vjn forbi Ryttrskoln og fik indblik i gaml håndværk, gartnrir i Hvidovr, folkdans, frmvisning af Hvidovr Kirk, guidd tur på kirkgårdn og omkring Hvidovrgittrt på Hvidovr Torv. Mang af slskabts mdlmmr fik udlvrt jubilæumsskriftt, som vi ftrfølgnd har modtagt adskillig positiv hnvndlsr for. Dt r stadig muligt at anskaff sig t ksmplar til n pris af 25 kr. Sidn udgivlsn af sidst mdlmsblad har dr vært afholdt 3 mdlmsarrangmntr. I novmbr fik vi mulighd for at bsøg Cirkusmust i Avdør ljrn. Musumsinspktør Anja Olsn ført os sikkrt og md humor gnnm udstillingn. Dt blv n god cocktail sammnsat af finurlig oplvlsr og cirkusgnstand og kulturlt ovrblik. Mdlmmr, dr ndnu ikk har bsøgt Cirkusmust, anbfals at lægg turn omkring dtt. Dn 10. dcmbr havd vi ljlighd til ndnu n gang at tilbring n aftn md forfattrn og lokalhistorikrn Jørgn Nilsn. Md udgangspunkt i hans bog Fm år - dr vard læng. Brtningr fra Vstgnns modstandskamp blv vi ført båd gnnm gribnd og trist hændlsr undr 2. vrdnskrig. Jørgn Nilsns bog r mgt anbfallssværdig og kan stadig rhvrvs til n pris af 25 kr. vd hnvndls til Historins Hus llr Ryttrskoln (tirsdag mllm ). Vors tidligr borgmstr Britta Christnsn fortalt dn 21. januar vloplagt om tilgangn til og omgangn md magtn som borgmstr gnnm næstn 15 år. Dr var stort frmmød, og vi fik t spændnd indblik i n borgmstrs arbjdsområd hrundr d vj, dr førr til d ndlig bslutningr. Sammn md dtt blad r dr vdlagt girokort til kontingnt og indbydls til gnralforsamling dn 10. marts Bstyrlsn håbr, at rigtig mang mødr op ikk mindst, da slskabts mangårig formand, rdaktør og bstyrlssmdlm Dan Olsn har valgt at træd tilbag på grund af aldr. 3 På initiativ af rgionalavisn Vstgnn og Must Kroppdal i Høj -Taastrup udkom i dcmbr n bog md historir fra Vstgnns industrihistori. Rgionns kulturhistorisk institutionr bringr hr brtningr fra hvr drs områd, og drtil kommr nogl mr ovrsigtslig artiklr, som sættr rammn for industrihistorirn. Hvidovrs roll gnnm hovdpartn af industrialismn har vært først at vær spiskammr og sidn bosætningsområd for industrins arbjdskraft. Dt afspjls i d i alt fir artiklr, som Historins Hus har bidragt md. I dtt blad bringr vi to af artiklrn som apptizr på bogn, som kun kostr 100 kr og kan købs på rgionns kulturhistorisk institutionr, hrundr i Historins Hus. Artiklrn handlr hnholdsvis om hl dn planlægningsudvikling, som skabt rammrn om Vstgnn og om Avdør Holm, som ikk bar r planlægningshistori, 4 INDUSTRIHISTORIER PÅ VESTEGNEN af Poul Svrrild mn også virksomhdshistori var dyrkt landt ovr som industrikulturns år, og hr i Hvidovr passd dt frmragnd md, at industrialismn ovrhovdt r ramm omkring vors kulturarvskommunprojkt. Kulturarvskommunprojktt, Kulturarv 2650, afslutts hr i fbruar 2008, og i skrivnd stund vntr vi spændt på, om Historins Hus får mulighd for at arbjd vidr md hl dn kulturarvstænkning, som vi har udviklt i projktt.

3 Planlægningns landskabr af Poul Svrrild Industrialisringn mdført n voldsom vandring af arbjdskraft fra land til by, og Købnhavn var dn magnt, dr trak stærkst. Md d gaml volds fald i midtn af 1850-rn var dr grundlæggnd ikk nogn grænsr for byns vækst, og i løbt af dt næst halv århundrd voksd prsst på byns omgivlsr og forvandld landsbyr og markr til forstædr. Md bundringsværdigt frmsyn skrv fuglmalrn Viktor Johansn, som fandt mang motivr på kantn af byn i 1928: Som n Molok, dr langsomt udslttr Naturn, rykkr Forstadns Forpostr frm. Planlægning og rgulring r to af industrialisringns følgsvnd. Især boligspørgsmål, landskabsudvikling og forurning r vinklr på samfundts forhold til industrialisringn, som hurtigt påkaldt sig intrss blandt bybyggrn. Md Købnhavns stor byplankonkurrnc i 1908 om byns frmtid blv byplanlægning sat på dagsordnn. Ikk mindst Vstgnn skull bliv formt i n planlægningsprocs. Dt mst karaktristisk vd industrialismns planlægning var arbjdt md at adskill byns funktionr. Idalt blv hurtigt industri for sig og boligområdr koblt md nær rkrativ facilittr for sig. Da Vstgnns flad landskab ikk havd borgrskabts bvågnhd som rkrativt landskab, var dr ikk bhov for llr vilj til trafikal invstringr af dn slags, som åbnd stor dl af Nordsjælland for bbyggls allrd i tidn før og ftr Dn først Vrdnskrig. Køg Bugt fik drfor hvrkn Strandvj llr Kystban, og S- ban til Vstgnn var også n invstring, som kom til at hør tidn ftr Dn andn Vrdnskrig til. Arbjdt md at planlægg Købnhavnsgnns frmtid bgyndt i slutningn af 1920-rn, og hr blv d først skitsr til n ovrordnt trafikplan skabt. Størst var i øvrigt opmærksomhdn ovrfor nødvndighdn af at sikr borgrn adgang til grønn områdr i dn stadigt voksnd industriby. Planlæggrn var visionær, da d 5 i 1936 udgav n btænkning om områdr til frmtidns fritidsliv i hovdstadn. Rlvant for Vstgnn var ikk mindst forslag om skovrjsning på dn skovløs gn og t ønsk om at få undrsøgt mulighdn for at lav n kunstig strand i Køg Bugt fra Avdør Holm mod sydvst til Lill Vjlå. Bgg projktr blv som bkndt ralisrt snr i form af hnholdsvis Vstskovn og Køg Bugt Strandpark. Dt sidst projkt var ikk mindr nd 45 år undrvjs, før dt kunn indvis i 1981, mn udstrækningn af anlæggt var præcis, som planlæggrn havd forstillt sig oprindlig. 6 Planlægningn af Køg Bugt Strandpark var undrvjs i t halvt århundrd, mn dn oprindlig plan kom til at hold, da parkn ndlig blv ralisrt. Dt var karaktristisk, at drømmn om at ændr Vstgnns natur kom udfra. Dr var planlæggr md t natursyn, som på dn n sid var prægt tidns idalr om alls rt til adgang til samfundts godr, mn som på dn andn sid ikk havd distancrt sig fra borgrskabts landskabsidalr. Drfor var dt vigtigt for dm, at sikr, at d borgr, som bod på Vstgnn ikk skull snyds for d hrlighdr, som borgrskabt for længst havd sat sig på nord for Købnhavn. Vstgnns karaktristisk flad og frugtbar slttland og rørskovskystn mod Kalvbodrn var ikk intrssant

4 Vstgnn skull hlst lign nogt andt nd sig slv! Egnsplanrådt, som arbjdd md planlægningn af Storkøbnhavn, skrv i 1968 om Vstskovn: grønn slttr skal vksl md skov, sådan som man kndr bl. a. fra Dyrhavn. Dr skal skabs t gæstvnligt skovlandskab. Mn ikk nok md dt. At Købnhavns vstgn r nogt flad, vill man ikk i tidligr tidr hav mnt at kunn gør nogt vd, mn dt kan man i dag, og man r forløbig gåt i gang md at bygg to stor bakkr. Dt r t godt billd på planlægningsklimat i 1960-rn: Bgjstring ovr at kunn forandr i stor målstok og fravær af rspkt for dt, dr allrd ksistrd. En ægt pionrånd prægd planlægningsarbjdt omkring Vstgnn. Md Fingrplann fra 1947 tog planlæggrn fat på visionn om frmtidns Danmark. Nu skull vækstn styrs, og dr skull sikrs aralr til boligr, industri og rkration. Trafik og ny cntr var nu også på dagsordnn. Erfaringrn fra dn ukontrollrd og uplanlagt vækst i Rødovr, Hvidovr, Glostrup og Brøndbyrn havd vist, hvor uhnsigtsmæssig dn form for udvikling var for samfundt, så dr var stor forståls for, at dr skull læggs strammr rammr om dn frmtidig udvikling. Bolignød og fortsat bfolkningsvækst var dagsordnn i Købnhavn ftr Dn andn Vrdnskrig, og planlægningn kom til i sidst øjblik. Ovrordnt kom Fingrplann til at virk. Byn skull på Vstgnn voks langs d to fingr Roskildfingrn og Køg Bugtfingrn, og mllm dm skull dn grønn kil sikr all d kommnd indbyggr lt adgang til rkrativ områdr. Langs Køg Bugt havd dr fra omkring år 1900 hundrdskiftt udviklt sig t ftrhåndn næstn sammnhængnd sommrhusområd langs kystn. Dt kunn i 1960-rn forudss, at sommrhusområdrn uanst lovgivning vill glid ovr til hlårsbbols, og for at styr udviklingn i Køg Bugtfingrn blv i 1961 vdtagt n lov, som kom til at dann ramm om dn frmtidig udvikling. Et hlt bælt af byr skull rjs sig fra Avdør nd langs Køg Bugt md S-ban og motorvj som rygrad. Tidns frmmst planlægningsværktøjr blv tagt i brug, og dt industrialisrd bolig- og rhvrvsbyggri udfyldt rammrn. Md t nyt aflastningscntrum for Købnhavn i Høj Tåstrup, t city to, skull Roskildfingrn vær aks om hl hovdstadns fornyls. Planlægningns forudsætning var, at dn allrd kndt udvikling fortsatt md kontinurlig vækst. Mn fra dn først olikris i 1974 bgyndt mang af planlægningns forudsætningr at skrid, og Vstgnn stod til n mindr lys frmtid, nd forvntt. Vstgnn blv planlagt som n nærmst idl industristruktur. Erhvrvsområdr i god afstand fra boligområdrn, og d rkrativ områdr tæt på boligområdrn. Mn dt klassisk industrisamfund r histori i dag. Udfordringn r nu at bring dn planlagt industriby, Vstgnn, ovr i informations- og oplvlsssamfundt. 7 8

5 Avdør Holm Danmarks størst industrikvartr af Kitt Boding-Jnsn musumsinspktør Historins Hus Stod du på n ølkass, kunn du s dt hl. Dr var intt, dr var ikk t træ, dr var ingnting. Dt var så ød, at dr ikk ngang blv ryddt sn drud. Dt fortællr Jørgn Pdrsn, pnsionrt srvicchf i Glnco. Glnco var n af pionrrn på Avdør Holm Danmarks størst industrikvartr. I 1950rns høj konjunktur var dr bhov for flr industriområdr. D mllmstor virksomhdr i Købnhavn voksd, og md lagr sprdt ovr hl byn samt trængsl i d travl gadr, ftrspurgt d mr plads. Dt skull vær i nærhdn af Købhavn, for hovdstadn var cntrum for dn blomstrnd industri. Dt r i dt lys, at inddæmningn af dt ca. 450 hktar sumpd naturområd bstånd af mindr og størr holm i Avdør skal ss. Initiativtagrn til inddæmnings- arbjdt var Forningn Dansk Arbjd, og i 1964 indvid daværnd statsministr Jns Otto Krag inddæmningsarbjdt. Inddæmningn gik stærkt, og allrd t år forud for tidsplann flyttd Odns Vinkompagni, som dn først virksomhd ind i Udbygningn af Avdør Holm forgik ikk md samm hast og dtt til trods for lav grundprisr. Dt ød landskab prægd drfor Avdør Holm i mang år. Ov Nilsn har f.ks. fortalt, at ringd d ftr n taxa, var dr mgn skpsis, om hvorvidt dt var n aprilsnar llr j. Man var ikk vant til, at dr var mnnskr på Avdør Holm. Ov Nilsn og hans kon var dog også t særtilfæld som fastbond på Avdør Holm. Avdør Holm r t industriområd, og bbols r kun mulig i tilknytning til n virksomhd, fortællr Ov Nilsn. Han startd sit maskinværkstd i familins kældr på n villavj i Hvidovr. Mn ftr klagr fra nabor og n voksnd ftrspørgsl mått Ov Nilsn s sig om ftr t andt og lovligt std at driv virksomhd. Dt blv på Avdør Holm til 39 kr. pr. m 2. Ikk læng ftr at værkstdt stod færdigt, bsluttd Ov og hans kon at sælg drs hus og bygg n portnrbolig vd sidn af værkstdt. Virksomhdn udvikld sig, og Ov udvidd sin aktivittr md n trådvarvirksomhd. I dag r 9 10

6 aktivittrn i Ov Nilsn A/S ign indskrænkt til maskinværkstdt, som blivr kørt vidr af hans søn. Iført d historisk brillr, frmtrædr Avdør Holm som t produkt af sin tid. Eftrkrigstidn var prægt af tankr om modrnisring md dn funktionll og rationll byplanlægning, som dominrnd idal. Dt var først og frmmst plads og d funktionll krav, dr skull tilgodss frm for æsttik og arkitktonisk kvalitt. Rationalt i 1960rn var, at virksomhdrn stod for produktt fra a-z. I dag r mang af ldn spcialisrt, som Glnco r t lvnd ksmpl på, idt produktionsdln for længst r udlicitrt. Produktionn flyttd først mod vst til Jylland og sidn langt mod øst til Østuropa llr Asin. Dt har sat sin spor på områdt, som i diss år går ignnm n transformation. Spørgsmålt r nu, hvad dr vil sk md Avdør Holm i frmtidn? Kan dt lv op til d krav modrn virksomhdr stillr i dag md virksomhdsdomicilr frm for fabrikshallr? Avdør Holm liggr fjrnt fra boligområdr, så stor koncrtr llr n forlystlsspark vil kunn fungr udn at gnr nogl. D lig, brd vj vil ingn nødvndigvis skull rør vd og vil vær t lvn om n tid, hvor bilrn var på vj frm, og industrin kom brusnd. Bnt Zinglrsn Af Randi Romrdahl. Som omtalt i jubilæumsnummrt fra sptmbr 2007, modtog Historins Hus sidst år Bnt Zinglrsns ftrladt samling af manuskriptr, artiklr og rindringsmatrial. I rindringrn har Bnt Zinglrsn bskrvt pisodr og hændlsr fra barndommn og ungdommn i hnholdsvis Hvidovr og Købnhavn. I dtt nummr samt i 2008 s følgnd tr numr optrædr udvalgt af diss rindringsskildringr fra Bnt Zinglrsns opvækst i Hvidovr. I dtt nummr brings n skildring af Bnt Zinglrsns først år i trygg rammr bag stakittt til hust på Lodsvj. I næst nummr skildrs pisodr, dr fandt std undr skolgangn på Strandmarksskoln. I trdj nummr fortællr Bnt Zinglrsn om hvordan han som 12-årig oplvd dn 9. april 1940 og ndlig skildrs Bnt Zinglrsns oplvls af Statsministr Hdtofts bsøg i Hvidovr ftr andn vrdnskrig. Bnt Zinglrsn blv født i 1927 i dt ydrst bbolsshus på Lodsvj, hvor han tilbragt barndommns først 4 år. Adrssn hd dngang Lodsvj sidst hus da vjn ndnu ikk var fuldt nummrrt. Familin Zinglrsn bstod ydrligr af fadrn Gorg, dr var ansat på Hvidovr Kommunkontor, modrn Els, dn ældr søstr Lis, Bnt samt ftrnølrn Kaj. Faktaboks Randi Romrdahl r spcialstudrnd fra histori og kommunikation på Aalborg Univrsitt. Randi har sidn sptmbr 2005 vært tilknyttt Historins Hus og tagr i sit spcial fat i Bnt Zinglrsns arkiv. Md udgangspunkt i arkivt vil Randi kortlægg, hvad arkivt kan fortæll om forstadns udvikling i kraft af Bnt Zinglrsns barndomsskildringr fra Hvidovr i 1930'rn. Arkivt bidragr på dn måd til at afdækk hvrdagslivt i Hvidovr i n priod, dr ikk mindst bød på stor forandringr for lokalsamfundt. Dt btød også, at Hvidovr udvikld sig fra t traditionlt landbrugssamfund til n forstad til Købnhavn og boligby for d købnhavnsk arbjdr

7 l rund hjørnt fra dn stor sortgrusd plads ydrst vd badbron til dn lortbrun Lodsvj. Jg huskr kun svagt pisodn, mn har fåt dn fortalt nogl gang. Vilhlm huskr jg til gngæld tydligt. Han kom md mælk til os hvr formiddag, og n dag ftr vi var flyttt fra Lodsvj til Strandbovj frydd han mig i min Bnt og hans søstr Lis får læst op af mor, Els Zinglrsn. Mælkmandn og Prlfiskrn Af Bnt Zinglrsn Så Bnt, nu kørr jg din mor nd! Nj, nj, mor skal lav frikkadunsr i dag! Dnn ultrakort dialog skull hav fundt std mllm mig og min god vn Vilhlm, dr var mælkvognchauffør for Trifolum. Jg stod i kantn af vors stor baghav og vntd på mor, som ntop kom anstignd, da Vilhlm ftr at hav forsynt Hvidovr Søbad og min mostrs kiosk md is, skul13 Bnt Zinglrsns far, Gorg Zinglrsn. 14 sjæls indrst vd at kunn gnknd omridst af Sjælland på t stort stykk pap, jg sad og mald på trappn op til hovddørn på Strandbovj 89. Hust ksistrr ndnu i såkaldt skrivnd stund, mn r nu nummrrt til Hvidovr Strandvj. Flytningn fra Lodsvj til dt rødpudsd hus knap 100 mtr drfra, skt n ftrårsdag i Slv flytningn skt for d mindr tings vdkommnd vd hjælp af min nyligt aflagt barnvogn, som Lis havd liggt i før mig. Ja, slv vors stor bordplad fra spisstun, som dog kunn dls i to dl, balancrd mor afstd md på barnvognn md dns fir rokokobn fortøjrt ovn på. Størr dl tog fars vnnr sig af. Far havd mang vnnr slvom han ikk var indfødt hvidovrbond, mn slaglosianr. Far var uddannt indnfor isnkram hos Hans Lystrup fra Slagls som ntop var bgyndt at sælg cyklr og motorkørtøjr. Så blv far bilsælgr og flyttd md Lystrup til Pil Allé på Frdriksbrg. I Café Brgnhøj på Finsnsvj blv han n aftn varm på srvitricn, som tillig var

8 dattr af rstauratør Salskov, n af branchns kndt navn. D blv forlovt og gift og flyttd ud til Hvidovrs sydligst ødmark på anbfaling af n af Lystrups mkanikr. Som få år forindn havd købt t typisk forstadshus md hav på Lodsvj. Dr var mgt få hlårsbbor, dr dngang fandts på Lodsvj, mn n af dm var n gamml prlfiskr fra Sydhavt, som var kommt hjm for at nyd sit otium. Ham hilst jg på hvr dag, når han spadsrd forbi på sin morgntur, og jg sad i sandkassn lig indn for llr hang i dn omhyggligt aflåst låg. Af og til havd Torrs Rasmussn, som han hd, nogl rød kaffposr md til mig, som jg kunn sidd og fyld md sand og tømm ign, hvad jg nok har haft mgt fornøjls af. Hvor han fik all d kaffposr fra, må gudrn vid. En dag så Rasmussn at jg sad og lgd md n stor, fd rott i sandkassn. Dyrt var ikk bang for sådan n lill stump som mig. Til gngæld var jg hllr ikk bang for dn. Jg dlt grn n franskbrødsmad md dn, og dn blv ftrhåndn gansk tam. Dsværr fik rottn færtn af vors mang dur i t skur i baghavn, og n morgn lå dr t par død dur på gulvt, tappt for blod. Dt blv min lill firbnd vns død. Far flækkd dn midt ovr md n spad. Fiskr Torrs Rasmussn var dngang Hvidovrs størst skattydr fortalt far mig n dag. Han var jo blvt skattmand på Hvidovr Kommunkontor i Hvidovrgad 24. Navnt Torrs kom sig af, at han var født om bord på t prlfiskrfartøj i Torrsstrædt mllm Indonsin og Australin. Dt fik jg at vid, da jg spurgt, hvorfra prlfiskrn havd fåt dtt spændnd navn. Torrs Rasmussns n barnbarn, Aas, blv min skolkærst i d først frm år af min skoltid, mn jg kndt altså hnds farfar først. Parclhust på nydansk Parclhuskvartrt r n af danskrns mst udbrdt boligformr. Oft står parclhuslivt for skud for sin forudsiglighd, lukkthd og nsartd udtryk. Mn hvad skr dr, når parclhust ikk længr kun r til for far mor og børn, mn når først, andn og trdj gnration bor undr samm tag? Når IKEA og d funktionll løsningr ikk længr slår til og når farvkombinationrn ksplodrr og duftn af barbcu og grillpølsr blandr sig md Shish Kbab og Tikka Masala? Rundt omkring på matriklrn i parclhuskvartrn fordlr t af Danmarks vigtigst rgimntr sig, d slvjnd krnfamilir. Mn hvordan sr parclhust gntlig ud på nydansk? I løbt af t år har tnolog Hll Nystd Andrsn og fotograf Ptr Friis-Nilsn i samarbjd md Historins Hus Hvidovr blyst diss spørgsmål ignnm tilbagvndnd intrviws md fir nydansk familir, som all har dt til fælls, at d har bosat sig i t parclhus i Nymarkn i Hvidovr. Projktt mundnd i maj 2007 ud i spcialt Parclhust på nydansk, som på baggrund af t nærgånd studi af forskllig tnisk minorittrs hvrdagsliv i kvartrt, pgr på ny værdir i båd parclhust og dt omkringliggnd parclhuskvartr. Spcialt bstår af to ovrordnd analysr som tagr udgangspunkt i hnholdsvis praksis i bolign og i havn. Dn analytisk tilgang tydliggør dt kønsrollopdlt hvrdagsliv, som også ifølg analysn også praktisrs i boligkvartrr langt fra d social boligbyggrir og ghttodannlsr. For mns parclhust dannr rammn for dt mst af d kvindlig familimdlmmrs hvrdagsliv, møds d mandlig parclhusjr i havrn omkring dt tilbagvndnd arbjd md vdlighold og plj. Diss obsrvationr dannr baggrund for spcialts cntral diskussion af intgrationsindsatsns hrsknd stratgi mod ghttodannlsr. Md sit fokus på sprdningn af tnisk minorittr risi

9 krr dn gældnd praksis ifølg Hll Nystd Andrsn at forputt problmrn md blandt andt at få kvindrn ud på arbjdsmarkdt. Md t tnologisk fokus på særligt dn matrill kulturs roll for kulturmødr, blivr btydningn af blandt andt dn funktionsopdlt for- og baghav, dn stringnt funktionalistisk rumfordling i parclhust samt dn llrs udskældt ligustrhæk blyst på ny mådr, og blivr indskrvt som aktiv mdspillr i forstålsn af, hvad dt r, dr skabr dt god liv i parclhuskvartrt. Baggrundn for projktt var ifølg Hll Nystd Andrsn dls n undrn ovr, hvor d hlt almindlig nydanskr var hnn i dn offntlig dbat. Hvor var dn nydansk parclhusjr i spørgsmålt om jysk motorvj, oprahus og ændringr i dn offntlig srvic. Hvordan lvr og opfattr dn intgrrd nydanskr sin dansk omgivlsr, og hvordan spillr særlig fysisk omgivlsr n roll i mødt mllm forskllig kulturr. Hvilkt rum tablrs dr i parclhuskvartrt, når mødt mllm kulturrn udspillr sig dér, og hvordan forholdr dt sig til idn om, at nydanskr i parclhus r bdr intgrrt nd nydanskr i ghttor? Tirsdag d.19 fbruar kl Mød i Mssn Læs Hll Nystd Andrsns spcial på Historins Hus hjmmsid Foto: Ptr FriisNilsn 17 18

10 Fru Jægr Hvidovrs sidst købmand af musumsinspktør Kitt Boding-Jnsn Hvidovr Kommuns kulturarvskommunprojkt nærmr sig sin afslutning. Historins Hus markrr afslutningn, som også r n ny bgyndls, md t åbnt borgrmød. Hr vil vi informr om, hvad dr r skt, hvad vi har nåt og ikk mindst om, hvad frmtidn kan indbær på kulturarvns områd. Dr blivr oplæg fra borgmstr Milton Graff-Pdrsn, fra Kulturarvstyrlsn vd kontorchf Ann Mtt Rahbæk, fra Historins Hus vd Poul Svrrild og fra Sørn Møllr Christnsn fra konsulntfirmat Hausnbrg. Journalist Prnill Stnsgaard fra Brlingsk Wkndavis, som for nylig har bhandlt Hvidovrs kulturhistori i n stor artikl vil kommntr og vil ydrligr vær ordstyrr i dn dbat, som grn skull afføds af oplæggn. Hvordan opfattr vi Hvidovrs kulturarv? Hvad bstår dn af? Hvordan kan vi plj og pass dn? Hvordan kan vi formidl dn? Hvordan sikrr vi, at d, dr skal arv kulturarvn også får lyst til at arv dn? Dt r bar nogl af d spørgsmål, vi kommr til at drøft i dn gaml kostforpljning i Avdørljrn. Vi håbr, at rigtig mang vil mød op og dltag og samtidig s dn tilknyttd udstilling. Vi sr frm til n spændnd aftn, hvor vi får lov til at præsntr rsultatrn af projktt og lægg dm ud til dbat. Arrangmntt forgår i: Mssn Alarmpladsn 2 Avdørljrn Ydrligr information fås i Historins Hus Hvidovr tlf Først gang Historins Hus mødr fru Jægr r kort før dn annoncrd lukning af købmandsbutikkn på Strandby Allé. Eftr 62 år bag diskn har fru Jægr valgt at lukk og slukk. Dagn blv markrt md n rcption, hvor kundr, vnnr og kollgr kom forbi til t glas og d allrsidst indkøb. Da Historins Hus tr ugr ftr, blivr lukkt ind ignnm dn halvtomm butik, lagrt og ind i privatn i dn tilstødnd villa, r dt i n hygglig stu, dr stadig bugnr af blomstr. Dt r t stort arbjd at pass så mang blomstr. Kærlig omsorg skal dr til, og man r ikk i tvivl om, at dr blivr sørgt godt for én hos fru Jægr. Fru Jægrs liv og færdn fortællr ikk bar om n stærk prsonlighd, mn også om kvartrts udvikling fra sommrhusområd til villakvartr, om ændrd forbrugsvanr, og om pludslig at stå md dt hl aln. Fru Jægr kom oprindligt fra Kalø Vig i Jylland og hnds mand fra Rudkøbing på Langland. D mødt hinandns hos fru Jægrs onkl. Fru Jægr var i hust fra 1939 hos sin onkl, dr havd n købmandsbutik på Hvidovrvj, og hnds mand var kspdint. D forlod Hvidovrvj i 1944 og åbnd først n grønhandlr i Midgårdsgad på Nørrbro. Eftr 1½ år ovrtog d Købmand Ibsns forrtning og villa på hjørnt af Strandby Allé og Dryadvj og vndt drmd tilbag til Hvidovr. Fru Jægr bor stadig i villan, og har drvt forrtningn aln, ftr hun mistd sin mand i Fru Jægr var vl nok dn sidst købmand i Hvidovr md n så lang lokal histori. Historins Hus r glad for at hav fåt lov til at dokumntr fru Jægrs købmandforrtning, og i dn nærmst frmtid vil dr hr i bladt komm n længr artikl om fru Jægr og forrtningn på Strandby Allé

11 Kommnd arrangmntr Tirsdag d. 19. fbruar kl Kulturarv 2650 Mød om Hvidovr som kulturarvskommun Mssn i Avdørljrn Mandag d. 10. marts kl Gnralforsamling Lill Frihdn Mandag d. 14. april kl Pnsionrt politibtjnt Poul Fjldgård fortællr om d. 19. sptmbr 1944, hvor politit blv tagt af tyskrn og om sin gn oplvlsr som KZ-fang i Tyskland. Lill Frihdn Tirsdag d. 6. maj Udflugt til Gavnø Slot og Holmgård Glasmusum Afgang fra Ryttrskoln. Nærmr oplysningr følgr snr Sjældn aflvring Avdør Grundjrforning, som så vidt vi vd r dn ældst nulvnd forning i Hvidovr Kommun, aflvrd sit arkiv til Historins Hus vd forningns 100- års fødslsdag i januar månd. Grundjrforningn trækkr sin røddr tilbag til dt oprindlig landsbylav, som organisrd jordjrn i Avdør. Forningn opstilld blandt mang andr gørmål borgrlig kandidatr til Glostrup Sognråd. Dns søstrforning i Hvidovr r for længst gåt bort udn at ftrlad sit ar-

12 Bstyrlsn for Hvidovr Lokalhistorisk Slskab 2006/07 Formand Ol Asbjørn Ptrsn Grnhusn 53 tlf mail: Næstformand Bnny Riisagr Østr Kvartrgad 11.st.tv. tlf mail: Kassrr Ejvind Jnsn Paris Boulvard 22 tlf mail: Skrtær Dan Olsn Spurvhøjvj 17.st.tv. tlf mail: Bstyrlssmdlm Jtt Randal-Lund Østr Kvartrgad 9 st.th tlf mail: jrl@av2.dk KB-mdl. Allan Frdskov Svndbjrgvj 1A,1.mf. tlf mail: af@hvidovr.dk KB-mdl. Kim Østrbrg Bødkrportn 7 tlf mail: ktb@hvidovr.dk 1.suppl. Vagn Bachr Hvidovrgad 31B,1.tv tlf suppl. Lars Bo Hnriksn Hvidovrvj 402 tlf mail: larsbo@sport.dk Rvisor Hubrt Stffnsn Hsslbjrgvj Rvisorsupplant Ing Larsn Brnrs Væng 7. 2.tv. tlf Forrtningsudvalg : Ol Asbjørn Ptrsn, Bnny Riisagr, Ejvind Jnsn Arrangmntsudvalg : Ol Asbjørn Ptrsn, Vagn Bachr, Ejvind Jnsn. PR.og hjmmsidn: Bnny Riisagr, Lars Bo Hnriksn, Dan Olsn Lokalhistorisk/kulturistudvalg: Bnny Riisagr, Jtt Randal-Lund, Lars Bo Hnriksn Bladrdaktion : Ol Asbjørn Ptrsn, Poul Svrrild, Kitt Boding-Jnsn Udviklingsudvalg: Ol Asbjørn Ptrsn, Bnny Riisagr. Poul Svrrild Historins Hus dltagr i øvrigt i bstyrlssmødr og i udvalgsarbjdr ftr nærmr aftal. 23 Fotograf: John L Nationalmust Hvrdag og lg Dukk md ægt hår Til dukkn hørr n hl gardrob af hjmmsyt tøj, dr r n kopi af jrns tøj, n arbjdrpig fra dt ydr Nørrbro. Dt r dn tkst, som Nationalmust har givt billdt i dt snst nr. af NYT. Dukkn r aflvrt til Nationalmust af Estr K. Ptrsn fra Hvidovr. Aflvringn tjnr til at skærp opmærksomhdn på, om man har ting liggnd, som kan bidrag til frmtidns forståls af fortidn. Dt kan vær billdr, papirr llr gnstand, som kan vær md til at kast lys ovr lvvilkårn ovr fortidn hr i Hvidovr llr andr stdr. Arkivr og musrs samlingr r byggt på dn slags aflvringr. Historins Hus indgår grn i dialog om dn slags matrialr. 24 ISSN