Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013
|
|
- Lærke Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni
2 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget til. Respondenterne svarer også på, i hvilket omfang de løser arbejdsopgaver i deres sommerferie. Endelig sætter undersøgelsen fokus på antallet af arbejdspladser, der har regler for påklædning om sommeren (Dresscode), og lederes vurdering af medarbejdernes tilfredshed med reglerne. Indhold Sommerferien 2013 side 2 Dresscode side 11 Om undersøgelsen side 13 Sommerferien 2013 Sommerferiens længde Respondenterne har forholdt sig til, hvor mange ugers sammenhængende sommerferie de planlægger at holde. Tabel 1. Hvor mange ugers sammenhængende sommerferie planlægger du at holde i år? Under to uger uger uger Mere end 3 uger Ved ikke/ikke relevant 13 1 Mest almindeligt er det at holde tre ugers sammenhængende sommerferie, men hver tredje leder holder mindre end tre uger. Krydstabelanalyser med en række baggrundsvariabler (herunder alder, køn, sektor, ledelsesniveau, virksomhedsstørrelse samt branche) viser ikke nævneværdige forskelle respondenterne imellem. Konklusionen kan således være, at ferieplanerne afhænger af den konkrete arbejdsmæssige eller private kontekst. Forhold, som ikke er afdækket i denne undersøgelse. 2
3 Ferielukning Meget få respondenter giver udtryk for, at deres virksomhed og/eller deres egen afdeling holder lukket i løbet af sommeren. Tabel 2. Holder din virksomhed og/eller din afdeling/dit team helt lukket i en del af sommerferien? Ja Nej Analyser viser en svag tendens til større brug af sommerlukning i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor og større brug i mindre virksomheder (under 250 medarbejdere) sammenlignet med større virksomheder. Der er udbredte brancheforskelle. Sommerlukning er mest almindeligt i industrien (23%) og mindst i Handel og Service (henholdsvis 5 og 6%). De 199 respondenter, der har markeret for sommerlukning, har supplerende tilkendegivet, hvor længe lukningen varer. Tabel 3. Hvor længe er der sommerlukket? % af alle Mindre end 1 uge uge uger uger Mere end 3 uger Total Mest typisk er at lukke i to uger, men mere overaskende er måske, at næsten fire ud af ti markerer for, at der lukkes i tre uger eller mere. I det store billede er der imidlertid her kun tale om 5% af samtlige respondenter. Om at holde al sin ferie Som vist i tabel 4 er det langt fra ualmindeligt, at ledere ikke får holdt den ferie, de er berettiget til. 3
4 Tabel 4. Holdt du i løbet af ferieåret al den ferie, du var berettiget til? Ja Nej Total Svarene viser, at halvdelen af respondenterne ikke fik holdt al den ferie, de var berettiget til. Krydstabelanalyser viser en svag sammenhæng med sektortilhørsforholdet. Mere præcist antyder svarene, at det specielt er ledere i regioner/kommuner, der ikke får holdt deres fulde ferie. Analyser viser endvidere, at der er stor forskel på ledelsesniveauerne. Tabel 5. Holdt du i løbet af ferieåret al den ferie, du var berettiget til? Procent Ja Nej Direktion Mellemleder Linieleder Øvrige Svarene viser således, at jo højere ledelsesniveau, jo mere udbredt er det ikke at holde al sin berettiget ferie. Tabel 6 viser, hvor mange feriedage der ikke blev holdt. Tabel 6. Hvor mange feriedage fik du ikke holdt? 1-5 dage dage Mere end 10 dage Total Det mest almindelige er, at overskydende feriedage ligger mellem en og fem. Ikke alene er respondenter på direktionsniveau mindre tilbøjelige til at holde al deres ferie. Det gennemsnitlige antal ikke holdte feriedage er også højest på dette niveau. Næsten hver tredje respondent på direktionsniveau nåede ikke at holde 10 feriedage eller mere. 4
5 Af de respondenter, der ikke fik afholdt al den berettigede ferie, var det kun seks ud af ti, der i fuldt omfang fik overført den ikke- afholdte ferie til ferieåret Tabel 7. Har du fået overført den ikke afholdte ferie til ferieåret ? Ja, helt Ja, delvist Nej, intet er overført Total Analyser viser et sammenfald mellem omfanget af overførte feriedage, og hvor mange feriedage der ikke blev holdt. Jo færre ikke afholdte feriedage, jo mere almindeligt er det at overføre al den ikke holdte ferie. Ikke desto mindre er det sådan, at 30% af de respondenter, der manglede at holde 1-5 feriedage (N=75), ikke fik overført i fuldt omfang til næste ferieår. De respondenter, som slet ikke eller kun delvis fik overført ferie, har supplerende tilkendegivet, i hvilket omfang de fik løn for den ikke overførte ferie. Tabel 8. Får du løn for den ferie, du ikke har fået overført? Ja, helt Ja, delvist Nej Total Godt halvdelen af de respondenter, der ikke fik overført ferie, fik helt eller delvist løn for den ikke afholdte ferie. Der er i alt 5% af respondenterne, der ikke fik overført feriedage, og som ikke blev kompenseret med løn. Analyser viser desuden, at muligheden for at få konverteret ikke holdt ferie til løn er størst i den offentlige sektor. Analyser antyder, at denne mulighed er særlig til stede i regioner/kommuner. Der indgår relativt få respondenter fra den offentlige sektor i disse beregninger, men hvis svarene er dækkende for de faktiske forhold, så antyder de, at man ikke kan udelukke, at muligheden for helt eller delvist at få udbetalt løn for ikke holdt ferie spiller en rolle i overvejelserne om at holde al sin ferie. 5
6 Om at arbejde i ferien Halvdelen af respondenterne giver udtryk for, at de ofte eller af-og-til arbejder i ferien. Det er dog kun hver tiende, der arbejder ofte i ferien. Hver syvende respondent giver udtryk for, at de aldrig arbejder i ferien. Tabel 9. Løser du arbejdsopgaver i din sommerferie? Ja, ofte Af og til Sjældent Aldrig Krydstabelanalyser viser kun små forskelle respondenterne imellem. Dog er det som forventet sådan, at jo højere ledelsesniveau, jo større er tilbøjeligheden til at arbejde i ferien. Figur 1. Om at arbejde i ferien. Løser du arbejdsopgaver i din sommerferie? 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% Direktion Mellemleder Linieleder Øvrige 10,00% 0,00% Ja, ofte Af og til Sjældent Aldrig Undersøgelsen dokumenterer, at jo højere ledelsesniveau, jo større er ikke alene tilbøjeligheden til ikke at holde al sin ferie, men også til at arbejde i ferien. Også her kan der spores en vis sektorforskel, idet respondenterne fra Regioner/kommuner er væsentligt mindre tilbøjelige til at arbejde i ferien end øvrige respondenter. De respondenter, der i et eller andet omfang arbejder i ferien, har supplerende tilkendegivet, hvori dette arbejde består. 6
7 Tabel 10. Om at arbejde i ferien. Løser du arbejdsopgaver i din sommerferie? Besvarer arbejdsrelaterede e- mails Besvarer arbejdsrelaterede sms Taler i telefon med din arbejdsplads Dagligt gange ugentligt Ugentligt Sjældnere Aldrig Total Tabel 10 viser blandt andet, at mest udbredt er det at svare på s. Det må her antages, at udbredelsen af såkaldte smartphones spiller en afgørende rolle. Mindst udbredt blandt de tre typer arbejde er at tale i telefon. Det skyldes formentlig, at telefonopkald modsat s og sms ofte er forbundet med drøftelser eller beslutninger, som ikke kan vente. Svarene i tabel 10 er som forventet afhængig af ledelsesniveau. Jo højere ledelsesniveau, jo hyppigere. Respondenterne har desuden haft mulighed for at sætte kryds ved Andet, men det har relativt få benyttet sig af. Dette kunne tolkes derhen, at det ikke er så almindeligt at tage uløste arbejdsopgaver med på ferie. Denne konklusion understøttes af svarene på spørgsmålet i tabel 11. Tabel 11. Regner du med at tage arbejdsopgaver med på din kommende sommerferie? Ja Nej Total Et sted i mellem hver syvende og hver ottende respondent regner med at tage arbejde med på ferien. Forventninger Er det et ansættelsesvilkår at besvare s/sms/telefon i ferien? Kun 7% af respondenterne bekræfter, at det er situationen for dem. 7
8 Tabel 12. Forventningerne til at arbejde i ferien Forventer din nærmeste chef, at du er til rådighed for arbejdsrelaterede telefonopkald/ s/sms i din sommerferie? Forventer du, at dine medarbejdere er til rådighed for arbejdsrelaterede telefonopkald/ s/sms i deres sommerferie? Ja Til dels Nej Ved ikke Total Analyser viser, at for så vidt angår forventningerne hos respondentens egen chef, så er svarene afhængig af ledelsesniveau. Jo højere niveau, jo større er forventningerne. Undersøgelsens inddeling i tre ledelsesniveauer er en forenklet fremstilling af virkeligheden. Med dette in mente er det ikke desto mindre interessant, at 54% af mellemlederne giver udtryk for, at deres nærmeste chef helt eller delvist forventer, at de står til rådighed for arbejdsrelaterede telefonopkald/ s/sms i deres sommerferie. Her overfor giver kun 29% af respondenter på direktionsniveau udtryk for, at det er deres forventning til deres medarbejdere 1. Tilsvarende giver 43% af linielederne udtryk for, at deres nærmeste chef helt eller delvist forventer, at de står til rådighed for arbejdsrelaterede telefonopkald/ s/sms i deres sommerferie. Her overfor giver kun 20% af mellemlederne udtryk for, at det er deres forventning til deres medarbejdere. Med forbehold for niveauinddelingens generalisering samt spørgsmålsformuleringens brede tolkningsmuligheder, antyder svarene et behov for yderligere forventningsafstemning på dette område. Tilfredshed med ferieplanlægningen Respondenterne har givet udtryk for, hvorvidt planlægningen af årets sommerferie har givet anledning til utilfredshed blandt medarbejderne 2. 1 Det skal nævnes, at udtrykket mine medarbejdere formentlig kan tolkes meget bredt. 2 Relativt få respondenter har markeret for, at de ikke kender svaret på spørgsmålet. Dette er selvsagt ikke ensbetydende, at de øvrige respondenters oplevelse af situationen er korrekt. 8
9 Tabel 13. Har fordelingen og planlægningen af dette års sommerferie givet anledning til utilfredshed blandt medarbejderne i din afdeling/team? I meget høj grad 6 - I høj grad 12 1 I nogen grad I ringe grad Slet ikke Total Svarene må tolkes derhen, at ferieplanlægningen i respondenternes optik i store træk ikke giver anledning til utilfredshed blandt medarbejderne i egen afdeling/team. Hele tre ud af fire respondenter giver udtryk for, at ferieplanlægningen slet ikke giver anledning til utilfredshed. Krydstabelanalyser med undersøgelsens baggrundsvariabler 3 peger ikke på nævneværdige forskelle respondenterne imellem. Der er ikke forskel på, om virksomheden/afdelingen har sommerlukket eller ej. Arbejdet op til sommerferien Det er mere normalt end unormalt med ekstraarbejde i perioden op til ferien. Tabel 14. Arbejder du mere, end hvad du normalt gør i perioden op til din sommerferie? Ja Nej Total Krydstabelanalyser viser to nævneværdige forskelle. For det første at ledere på direktionsniveau er mindre tilbøjelige til at give udtryk for, at de arbejder mere i perioden op til ferien. Dette forhold kan skyldes, at netop denne gruppe ledere i forvejen har en væsentlig højere ugentlig arbejdstid end øvrige ledere. For det andet giver kvindelige respondenter i højere grad end mandlige udtryk for, at de arbejder mere i perioden før ferien (66% mod 52%). Det er bemærkelsesværdigt, at denne forskel eksisterer på tværs af såvel sektor som ledelsesniveau. 3 Undersøgelsen inkluderer ikke antal medarbejdere som baggrundsvariabel. 9
10 Den periode, hvor der arbejdes mere, er typisk to uger, men som tabel 15 viser, er der ganske stor spredning i svarene. Tabel 15. I hvor mange uger op til din sommerferie arbejder du mere, end du normalt gør? eller mere Total Merarbejdet udgør i gennemsnit 16 timer med en spredning på 12 timer. 10
11 Dresscode Påklædning er potentielt et tema i virksomhedens overvejelser om, hvad der er god takt og tone. Eksempelvis kan der være stor forskel på forventningerne til påklædning afhængigt af, i hvilket omfang de enkelte medarbejdere repræsenterer virksomheden udadtil. Påklædningen er på de fleste arbejdspladser mere luftig om sommeren end om vinteren, og et spørgsmål for undersøgelsen er, hvorvidt denne forskel giver anledning til særlige overvejelser om regler for påklædning om sommeren, en såkaldt dresscode. Tabel 16. Har din arbejdsplads regler for påklædning om sommeren, en såkaldt dresscode? Ja, nedskrevne regler Ja, uskrevne regler Nej Total I mere end halvdelen af respondenternes virksomheder er det imidlertid ikke tilfældet, men modsat er det sådan, at hver sjette virksomhed har nedskrevet særlige regler om påklædning om sommeren. Analyser viser, at nedskrevne regler er mere almindeligt i større end i mindre virksomheder. Desuden er der som forventet en del brancheforskelle. Mest udbredt er nedskrevne regler i Transport og rejse (34% af 106 respondenter) og i Handel (27% af 188 respondenter). Mindst udbredt er nedskrevne regler i Bygge og anlæg (4% af 77 respondenter). I de tilfælde, hvor virksomheden har formelle eller uformelle regler, er det mest almindeligt, at reglerne gælder for alle ansatte. Tabel 17. Gælder reglerne for samtlige medarbejdere? Ja Kun for nogle medarbejdergrupper (f.eks. medarbejdere med kundekontakt) Total Undersøgelsen har bedt respondenter ansat i virksomheder med en dresscode om at vurdere tilfredsheden med denne. 11
12 Tabel 18. Hvordan vil du generelt bedømme medarbejdernes tilfredshed med reglerne? Tilfreds Hverken/eller Utilfreds 26 4 Total Konklusionen er, at formelle såvel som uformelle regler for sommerpåklædning er ganske udbredte, og at de ikke giver anledning til utilfredshed. Tabel 19 viser, at fire ud af ti ledere i den private sektor har været i den situation at medarbejderes manglende overholdelse af virksomhedens dresscode har givet anledning til påtale. Tabel 19. Har du i din tid som leder givet medarbejdere en påtale for ikke at overholde arbejdspladsens dresscode? Aldrig En enkelt gang Flere gange Ikke relevant 44 7 Total
13 OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsens respondenter er ledere fra Ledernes spørgepanel. Undersøgelsen er gennemført i maj måned Nedenstående er en gennemgang af udvalgte baggrundsvariabler. Fordelingen mellem mandlige og kvindelige respondenter er i store træk 2:1. Tabel A. Respondenternes køn Kvinder Mænd Respondenterne har i overvejende grad ansættelse i den private sektor. Undersøgelsen er således ikke i overensstemmelse med arbejdsmarkedets faktiske sektorfordeling. Tabel B. Sektorfordeling Privat sektor Offentlig sektor De kvindelige respondenter er i højere grad end de mandlige at finde i den offentlige sektor (24% mod 11%). Respondenterne har i gennemsnit haft 3½ lederjob. De har en gennemsnitlig stillingsanciennitet på 5 år, en virksomhedsanciennitet på 10,4 år og en samlet ledelsesanciennitet på lige knapt 16 år. Gennemsnitsalderen er 48 år. 4 Heraf 87 respondenter fra selvejende institutioner. 13
14 Tabel C. Respondenternes alder Op til 39 år år Fra 50 år og op Respondenternes fordeling på virksomhedsstørrelse er vist i tabel D. Tabel D. Virksomhedsstørrelse 1-49 ansatte ansatte eller flere ansatte Uoplyst 3 - Tabel E viser respondenternes stillingsmæssige placering. Det må antages, at undersøgelsen er underrepræsenteret af mellemledere. Tabel E. Stillingsniveau Direktion Mellemledere Linieledere Øvrige De kvindelige respondenter er relativt mindre repræsenteret i grupperne direktion og mellemledere og relativt mere repræsenteret i de to øvrige grupper. Halvdelen af respondenterne har en kort eller mellemlang videregående uddannelse bag sig. 5 Administrerende direktør samt øvrig direktion 6 Leder med ledelsesansvar for ledere og evt. også andre medarbejdere 7 Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere 8 Betegnelsen øvrige dækker over Ledere uden personaleansvar/særligt betroede medarbejdere/uoplyst ledelsesniveau/andet 14
15 Tabel F. Uddannelsesniveau Ingen ud over folkeskoleniveau 44 3 Student/HF/HH/HTX o.l Faglært, erhvervsfaglig o.l Videregående uddannelse Anden/uoplyst uddannelse I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til 100 procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1 2 point højere eller lavere. Det er ikke udtryk for en fejl, men skyldes, at procentangivelsen er afrundet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, kml@lederne.dk eller chefkonsulent Steen Ancher Jensen, saj@lederne.dk telefon
Lederens ferie 2016 Lederne August 2016
Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereLederes opfattelse af diversitet
Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt
Læs mereGode ledere og gode medarbejdere
Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mereJobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013
Jobskifte Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Lederne August 2013 JOBSKIFTE 2013 Introduktion Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere, der har konkrete planer eller overvejelser
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereMøder og mødekultur 2017
Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereHindringer for god ledelse
Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt
Læs mereFlygtninge på arbejdsmarkedet
Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereLederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og
Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan
Læs merePraktikpladser Lederne Juni 2016
Praktikpladser Lederne Juni 2016 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederes og særligt betroede medarbejderes generelle vurdering af de lærlinge/elever, respondenterne har eller har haft i praktik
Læs mereSamarbejdet i ledergruppen
Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed
Læs mereKommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere
Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.
Læs mereTilfredshed, engagement og passion
Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet
Læs mereDistanceledelse Lederne September 2015
Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Lederne Maj 2017 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereKommunikation Lederne September 2016
Kommunikation Lederne September 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet Hvordan respondenternes tid brugt på kommunikation er fordelt på mundtlig og skriftlig kommunikation samt på intern kommunikation
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs mereLedelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereTopchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere
Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereIntegration af flygtninge på arbejdsmarkedet
Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2014
Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane
Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.
Læs mereLedelsesudfordringer de tre kommende år
Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i
Læs mereKvinder, mænd og karriere
Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereLederudvikling Lederne April 2015
Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mereLederudvikling 2018 Lederne Januar 2019
Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereLederudvikling Lederne Marts 2017
Lederudvikling Lederne Marts 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereJobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015
Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereSundhedsfremmeordninger på virksomhederne
Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Lederne Marts 2017 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Omfanget af sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Om det er en ledelsesopgave at forholde
Læs mereLedelse og kommunikation
Ledelse og kommunikation Lederne August 2012 Indledning Kommunikation og måden at kommunikere på er en vigtig del af lederjobbet. Samtidig bliver kommunikationsmulighederne flere og flere på grund af den
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 April 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Konjunkturvurdering... 1 2. Arbejdsfordelinger og ansættelsesstop... 3 3. Rekrutteringssituationen...
Læs mereMødekultur og mødeledelse
Mødekultur og mødeledelse Lederne Februar 2013 Indledning God ledelse handler i høj grad om kommunikation, og det er vigtigt for såvel den enkelte leder som virksomheden at sætte fokus på, hvorvidt de
Læs mereLandinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål
Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse FOAs ledermedlemmer marts 2007 0 FOA-medlemsundersøgelse blandt samtlige medlemmer i Lederzonen Arbejdet som leder... 2 Kommunalreformen... 4 Ledernes baggrund... 7 Lederudvikling
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereGlobalisering af ledelsesarbejdet. Rapport om rammer og vilkår i et job med ledelsesansvar for medarbejdere i udlandet
Globalisering af ledelsesarbejdet Rapport om rammer og vilkår i et job med ledelsesansvar for medarbejdere i udlandet Lederne April 2013 INTRODUKTION TIL UNDERSØGELSEN Lederne har i en lang række undersøgelser
Læs merePræstationsbonus. HR-analyse
Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...
Læs mereLedernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011
Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011 April 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Resume... 1 3. Konjunkturvurdering... 2 4. Hvad gjorde virksomhederne konkret det foregående halve
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereLedernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik
Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereProfil af mellemlederen
Profil af mellemlederen Lederne Februar 17 Indledning Rapporten tegner en profil af mellemlederen baseret på resultaterne fra en række af Ledernes undersøgelser gennemført inden for de to seneste år. Det
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereOm ledere i 1. række
Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt
Læs mereLederløn 2015 Lederne December 2015
Lederløn 2015 Lederne December 2015 Velkommen til Lederløn 2015 21 sider med de bedst underbyggede tal for lederes løn i Danmark netop nu. Lederløn 2015 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereLederlønninger i den offentlige sektor 2012
Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, så en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger, som ville
Læs mereLederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005
Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt
Læs mereMøder og mødekultur Lederne Oktober 2015
Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereSæt et VINDERHOLD September 2011
Sæt et VINDERHOLD September 2011 INDLEDNING God ledelse forudsætter lederens vilje og evne til at påtage sig et meget bredt spektrum af lederroller. En af disse er rollen som teamleder. Det er bredt dokumenteret,
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereLedelsesudfordringer Lederne Februar 2013
Ledelsesudfordringer Lederne Februar 2013 LEDELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER ANNO 2012 Indledning De ledelsesmæssige udfordringer sætter dagsordenen for de ledelsesmæssige prioriteringer og spiller blandt andet
Læs mereRef. EMB/ Advokateksamen. November Djøf
Ref. EMB/- 04.01.2018 Advokateksamen November 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,
Læs mereRef. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf
Ref. MSL/- 22.08.2017 Advokateksamen Juni 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereLEDERKARRIEREN ANNO 2012
LEDERKARRIEREN ANNO 2012 Juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Resumé side 3 Lederkarrieren i gennemsnit side 6 Efteruddannelse i ledelse side 9 Ledighed side 11 Erfaring som opsagt Årsag til
Læs mereWork-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005
Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereTrivsel på arbejdspladsen. Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og mobning på danske virksomheder - anno 2012
Trivsel på arbejdspladsen Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og mobning på danske virksomheder - anno 2012 Lederne September 2012 Indledning Fokus på vigtigheden og værdien af det psykiske arbejdsmiljø har
Læs mereErhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn
alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereIFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse
IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereLedernes vurderinger vedrørende klima og miljø 2009
Ledernes vurderinger vedrørende klima og miljø 2009 December 2009 Resume...2 Indledning...3 1. Hvilke udfordringer får størst betydning for virksomhederne i de kommende år?...3 2. Hvordan inddrager virksomhederne
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn
FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mere