Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet"

Transkript

1 Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på at gøre det danske vejnet mere sikkert at færdes i, er ressourcerne til trafiksikkerhed i danske vejforvaltninger begrænsede. Det er derfor vigtigt, at de ressourcer, som benyttes på trafiksikkerhed, anvendes så effektivt som overhovedet muligt. De anvendte, eksisterende metoder til overvågning og analyse af trafiksikkerheden på danske veje er udviklet for år siden, hvor datamængden var mere begrænset og edb og statistiske metoder ikke så udviklede. Foranlediget af dette påbegyndte Carl Bro as i juni 1999 et erhvervsforskerprojekt med det formål at vurdere og evt. forbedre de eksisterende modeller og metoder i sortpletarbejdet. Sortpletarbejdet på de danske veje består i at udpege og udbedre uheldsbelastede steder i vejnettet - de såkaldte "sorte pletter". Dette arbejde kan inddeles i tre faser: 1. Udpegning af sorte pletter i vejnettet. 2. Prioritering af hvilke af de udpegede sorte pletter der skal søges udbedret ved implementering af trafiksikkerhedsfremmende tiltag. 3. Før-/efteranalyse af det enkelte tiltags effekt på trafiksikkerheden. En forbedring af sortpletarbejdet i Danmark vil med fordel bestå i en styrkelse af alle tre delelementer i processen. Nedenfor gives en kort gennemgang af de eksisterende modeller og metoder benyttet på stats- og amtsveje inden for udpegning og før-/efteranalyser, og der gives forslag til forbedringer. Nye forbedrede metoder til prioriteringsfasen ventes udviklet inden for det næste års tid. De nye modeller og metoder er sammenlignet med de eksisterende ved simulation. Simulationerne er baseret på vejdata for 3- og 4-benede signalregulerede kryds på stats- og amtsveje. Data er stillet til rådighed af Vejdirektoratet, der også har været meget behjælpelig med rådgivning igennem processen. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 2 Modellering af variationen i uheld Basis for det systematiske sortpletarbejde er de opstillede modeller til beskrivelse af variationen i trafikuheld på vejnettet. Det observerede uheldstal varierer fra sted til sted og over tid. Denne variation opdeles begrebsmæssigt i forklaret og uforklaret variation: Forklaret variation i uheld beskrives med forskelle i stedskarakteristika på vejnettet, som f.eks. geografiske, geometriske, miljømæssige og trafikale forskelle, samt den generelle udvikling i uheld over tid. Al variation, der ikke kan beskrives med disse observerbare forskelle kaldes uforklaret. Uforklaret variation i uheld er det fænomen, at uheldstallet varierer mellem steder og over tid, uden at der er forskelle i de forklarende stedskarakteristika. Uheldsmodeller antager, at uheld på et sted varierer tilfældigt omkring stedets såkaldte uheldsniveau. Eventuelle forskelle i uheldsniveauer på forskellige steder og tidspunkter søges beskrevet ved den forklarede variation, det vil sige med forklarende stedskarakteristika. Den resterende uforklarede variation fortolkes som værende tilfældig og modelleres traditionelt ved en Poissonfordeling. Det er i praksis umuligt at inddrage alle stedsspecifikke forhold i modellerne. Enten fordi de ikke er observeret, eller fordi økonomiske begrænsninger og lignende hindrer en systematisk indsamling af sådanne data. Det er derfor vigtigt at påpege, at den uforklarede variation i uheldstallet mellem steder og over tid også dækker over andet end tilfældig variation. Herunder forskelle forbundet med såvel ikke-observerbare forhold, som observerbare forhold, der blot ikke er medtaget som stedskarakteristika i den forklarede variation. Figur 1 illustrerer denne forskel for to forskellige steder på to forskellige tidspunkter. Sted A til tid t Sted B til tid t Forklaret variation Uforklaret variation Tilfældig variation Ikkeobserverbare forhold Observerbare forhold, ej inkluderet i den forklarede variation Figur 1. Forskel i observerede uheldstal på to forskellige steder til to forskellige tidspunkter. Eksisterende danske modeller benyttet på stats- og amtsveje tager udgangspunkt i, at den uforklarede variation i uheld kan beskrives ved homogene Poissonprocesser. For et bestemt sted (kryds eller strækning) ser modellen således ud: 822 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 ( µ ) X Poiss (1) hvor X er antal uheld pr. år på det pågældende sted, og uheldsniveauet, µ, er det forventede antal uheld pr. år på steder med samme stedskarakteristika som det pågældende. Forventningsværdien afhænger af de trafikale forhold på stedet (trafikmængden), og parameterværdierne i modellen estimeres under eet for hver vejtype 1. Ved opbygning af uheldsmodellerne har man traditionelt antaget at stedsspecifikke karakteristika, såsom trafik og vejgeometriske forhold, er konstante på de enkelte steder indenfor observationsperioden (på 3-5 år). Modellerne er opstillet på baggrund af disse stedskarakteristika og de tilhørende totale uheldstal for hele perioden. Vejdirektoratet er begyndt at registrere årlige målinger af årsdøgntrafikken på strækninger. Et studium af disse målinger viser, at trafikken over f.eks. en 5-årig periode ikke er konstant. Enkelte strækninger har endog ret drastiske ændringer i årsdøgntrafikken. Ved store ændringer afkorter Vejdirektoratet derfor perioden til kun at dække tidsrummet efter ændringen. Det er velkendt at forskelle i trafikmængder forklarer en stor del af forskellene i uheldsniveauer stederne imellem. Selv mindre årlige ændringer i trafikmængder på ét sted vil derfor også have indflydelse på uheldsniveauet det pågældende sted. Derudover har udenlandske og hjemlige studier vist, at Poissonantagelsen ofte ikke giver et dækkende billede af uheldsprocessen, idet faktiske uheldsdata for steder med samme karakteristika har vist sig at have en større variation end den Poissonprocessen angiver. Denne ekstra variation skyldes primært forskelle mellem steder i vejnettet, der ikke er forklaret ved forskelle i stedskarakteristika. 2.1 Udvidet model til modellering af variationen Modellen udviklet hos Carl Bro er en udbyggelse af den eksisterende model. For hver strækning og kryds i vejnettet er der indført et ekstra element, s, i modellen. Dette element repræsenterer netop de stedsspecifikke forhold, der ikke er inkluderet i den forklarede variation. Elementet s er en såkaldt dispersionseffekt, hvis variation modelleres ved en gammafordeling med middelværdi 1. Variationen i uheld kan for et bestemt sted (kryds eller strækning) beskrives ved: X s Poiss S gamma µ ' = µ s ( µ ') ( α, α ) (2) Uheldsniveauet på et givet sted, µ ', er nu opbygget af to elementer. Et element, µ, der angiver det forventede antal uheld pr. år på steder med samme stedskarakteristika som det givne (svarende til forventningsværdien i Vejdirektoratets model (1) ovenover), samt et element, s, der udtrykker ekstra stedsspecifikke forhold. Dispersionseffekten, s, beskriver altså, hvorledes det pågældende sted afviger fra steder af samme type. Herved får man den ønskede mulighed for at beskrive den ekstra variation i uheld, som den rene Poissonmodel ikke giver. Elementet µ indeholder desuden geometriske såvel som trafikale 1 Trafikale steder inddeles traditionelt i såkaldte ap-typer baseret på fælles karakteristika (jvf. Hemdorff [1990]). Trafikdage på Aalborg Universitet

4 stedskarakteristika, hvilket giver mulighed for en grovere inddeling af steder end ved de traditionelle ap-grupper. Parametrene i modellen estimeres for hver vejtype 2. For et givet sted i vejnettet, estimeres dispersionseffekten, s, ved: α + x s = (3) α + µ hvor µ er det forventede totale antal uheld over observationsperioden på steder med samme stedskarakteristika som det pågældende, og x er det observerede totale antal uheld på stedet. Elementet α er parameteren i gammafordelingen af dispersionseffekten. Udfra estimatet i (3) kan det forventede totale antal uheld på stedet over observationsperioden beregnes som: = w + ( 1 w) x µ ' µ (4) Uheldsniveauet på det pågældende sted over observationsperioden, µ ', er beregnet som et vejet gennemsnit mellem det forventede niveau i gruppen, µ, og observationerne på stedet, x. Vægtene, w, afhænger af variationen mellem dispersionseffekterne i gruppen. I model (2) benyttes tidsenheder på eet år. Herved kan steder med forskellige totale periodelængder inddrages i den samme analyse. Opdelingen på årsniveau giver samtidig mulighed for at tage højde for såvel ændringer i årsdøgntrafikken som andre stedsspecifikke forhold på de enkelte steder over perioden. Generelle årlige udviklingstrends i uheldstallet kan ligeledes inddrages i modellen. Simulationer, baseret på vejdata for 3- og 4-benede signalregulerede kryds på stats- og amtsveje, har vist, at den nye model estimerer det reelle uheldsniveau på de enkelte steder bedre 3 end de p.t. benyttede modeller i Vejdirektoratet og amterne. Den nye model giver således en bedre beskrivelse af uheldsvariationen end den, man har i dag. 3 Udpegning af sorte pletter En sort plet defineres generelt som et sted i vejnettet (et kryds eller en strækning) med et højere uheldsniveau end forventet på steder med samme stedskarakteristika som det pågældende sted. Det er velkendt, at der er stor forskel på de forventede uheldsniveauer på forskellige vejtyper. Eksempelvis er motorveje generelt mindre risikofyldte end landeveje. Ovenstående sortpletdefinition bevirker, at man ikke udpeger de samme vejtyper hver gang. I dag udpeger Vejdirektoratet og amter i praksis sorte pletter, som steder med et højt observeret uheldsantal, der samtidig er signifikant højere end forventet på steder med samme stedskarakteristika 4. Denne udpegning opdeler steder i sorte og ikke-sorte pletter, og de sorte pletter rangordnes efter deres førsteårsforrentning af det bedst egnede tiltag på stedet: 2 I Lee og Nelder [1996] og [1998] er der opstillet metoder til estimation af modellen indenfor en gruppe. 3 Målt i middel kvadreret estimationsfejl. 4 Metoden gennemgås i Hemdorff [1996]. 824 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 U F = (5) A hvor U er de sparede uheldsomkostninger det første år, og A er et skøn over trafiksikkerhedstiltagets anlægsudgifter. De sparede årlige uheldsomkostninger beregnes på baggrund af de observerede uheld på stedet 5. I midlertid har nogle af de udpegede steder større statistisk sikkerhed for at være sorte pletter end andre. Man forventer, at steder med stor sikkerhed for sorthed har større potentiale for uheldsreduktion end steder med lille sikkerhed for sorthed. Det kunne derfor være ønskeligt, at den statistiske sikkerhed for sorthed også tilgodeses ved prioriteringen af de sorte pletter. 3.1 Forslag til ny metode til udpegning af sorte pletter I henhold til ovenstående definition af sorte pletter, giver model (2) umiddelbar mulighed for at udpege sorte pletter udfra de enkelte steders sikkerhed for at være en sortplet. I modellen angiver µ ' det forventede antal uheld på et bestemt sted, mens µ angiver uheldsniveauet på steder med samme stedskarakteristika som det pågældende (gruppeniveauet). Iflg. sortpletdefinitionen, er stedet altså en sort plet hvis µ ' > µ. Man kan evt. indføre et niveau, c, så sortpletkravet bliver µ ' > cµ. Men da µ' > c µ s > c (jvf. model (2)), er det pågældende sted en sort plet såfremt dets dispersionseffekt er større end en fastlagt grænse c. Dispersionseffekten er således et udtryk for stedets grad af sorthed. Estimatet for dispersionseffekten i (3) er forbundet med en del usikkerhed på grund af den tilfældige variation i uheld. Baserer man sin udpegning alene på estimatets værdi underlægges udpegningen også denne usikkerhed. I stedet benyttes et udtryk for den statistiske sikkerhed for at dispersionseffekten er større end c. Denne værdi udregnes som halesandsynligheden svarende til punktet c i gammafordelingen med parametre ( α + x,α + µ ), og er stedets sikkerhed for sorthed. Dette svarer til at opdatere gammafordelingen i model (2) med x og µ. Dermed tages der hensyn til størrelsen af datagrundlaget på de enkelte steder. Datagrundlaget på et sted afhænger af længden af observationsperioden og det årlige observerede antal uheld. En stigning eller et fald i antal observerede uheld vil, alt andet lige, øge henholdsvis mindske stedets sikkerhed for at være en sort plet. Yderligere vil steder med samme µ og med samme årlige observerede antal uheld have forskellig sikkerhed for sorthed, såfremt der er forskel på længden af observationsperioderne. I det tilfælde, hvor der er observeret flere uheld end forventet på steder med samme stedskarakteristika, vil der være størst sikkerhed for at stedet med den længste observationsperiode er en sort plet. Sikkerhed for sorthed er således et sammenligneligt mål, efter hvilke beslutningstageren kan rangordne vidt forskellige steder. Eksempelvis kan strækninger sammenlignes med kryds, som illustreret i figur 2. 5 Metoden gennemgås i Højgaard m.fl. [1996]. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Figur 2. Sorte pletter i vejnettet. Diameteren af cirklen angiver størrelsen af stedets sikkerhed for sorthed. I prioriteringen af hvilke steder der skal udbedres og med hvilke midler, er det dog nødvendigt med en nøjere analyse af hvilke tiltag, der er bedst egnede mod uheldene. Der arbejdes p.t. i Carl Bro på at udvikle en metode, der inddrager stedets grad af sorthed i prioriteringsfasen. Dette kan f.eks. opnås ved at basere førsteårsforrentningen i (5) på stedets estimerede uheldsniveau, µ ' = µ s, fremfor på de observerede antal uheld. Simulationer, baseret på vejdata for 3- og 4-benede signalregulerede kryds på stats- og amtsveje, viser at den nye metode er bedre til at udpege de sande sorte pletter i vejnettet end den eksisterende metode 6. Dette gør sig især gældende for 4-benede signalregulerede kryds, hvor der er stor variation i uheldstallene mellem de enkelte steder. 4 Estimering af tiltagenes sikkerhedsmæssige effekter I før-/efteranalyserne undersøges effekten af de trafiksikkerhedstiltag, der er etableret på lokaliteterne. Denne viden er meget vigtig for fremtidige prioriteringer af tiltag, samt ved trafiksikkerhedsrevision. I dag foretages før-/efteranalyserne ved at sammenligne de observerede uheld i perioderne før og efter udbedring 7. Der korrigeres i nogen grad for udvikling i trafik og for generelle udviklinger i uheldsniveauet, samt for eventuelle forskelle i periodelængder før og efter implementering. Derudover justeres der for det faktum, at steder, udvalgt på baggrund af et højt observeret uheldstal, ofte får en nedgang i uheldstallet i den efterfølgende periode, selvom der ingen ændringer er foretaget. Dette benævnes også som regressionseffekten. Den estimerede procentvise nedgang i uheldsniveauet som følge af tiltaget beregnes som: x, efter ε = 1 (6) k x, før 6 Svarende til at en sort plet i gennemsnit har større sandsynlighed for at blive udpeget af den nye metode. 7 Eksempler er givet i Nielsen og Jensen [1999]. 826 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 x, før og x, efter hvor er de observerede totale antal uheld på stedet henholdsvis før og efter implementering af trafiksikkerhedstiltag. Parameteren k er korrektionsfaktoren, og justering for regressionseffekten sker i praksis ved at før-tallene reduceres med 20-30%. Regressionseffekten fremkommer på grund af den tilfældige variation i uheld. Den afhænger blandt andet af de forklarede forhold på det enkelte sted (stedskarakteristika), og er således ikke konstant indenfor en gruppe. Uheldene i perioden efter udbedring varierer ligeledes tilfældigt, hvilket der ikke tages højde for i (6). 4.1 Forslag til ny metode til estimering af tiltagenes sikkerhedsmæssige effekter I forbindelse med erhvervsforskerprojektet er der undersøgt en ny metode til at estimere effekten af tiltag. Den nye metode benytter modelestimater for stedets uheldsniveau i såvel perioden før som efter implementering af sikkerhedsforanstaltninger. Den procentvise nedgang i uheldsniveauet estimeres som: µ ' efter ε = 1 (7) µ ' før Uheldsniveauerne estimeres på baggrund af model (2) til beskrivelse af variationen i uheld. Estimaterne er, for uheldsniveauerne henholdsvis med og uden udbedring, givet som et vejet gennemsnit af uheldsobservationerne på det pågældende sted og uheldsniveauet på steder med samme stedskarakteristika (jvf. (4)). De beregnes for den samme tidsperiode. Derved tilgodeses både ændringer i eksogene faktorer (trafik m.m.), regressionseffekten og den tilfældige variation i uheldstallene efter udbedring. Figur 3 illustrerer før-/efteranalysen af effekten af et trafiksikkerhedstiltag. Af illustrationsgrunde antages stedskarakteristika at være konstante i henholdsvis perioden før og efter implementering af trafiksikkerhedstiltaget. Uheld x før ' µ før Estimeret nedgang ' µ efter x efter Trafiksikkerhedstiltag Figur 3. Observerede uheld før og efter udbedring, samt den estimerede nedgang i uheldsniveauet. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Den nye metode giver iflg. simulationer, baseret på vejdata for 3- og 4-benede signalregulerede kryds på stats- og amtsveje, langt bedre og mere robuste estimater for effekten af trafiksikkerhedstiltag, end den metode der benyttes i dag 8. 5 Konklusion Ved at udvide de eksisterende uheldsmodeller med de såkaldte dispersionseffekter fås en bedre beskrivelse af uheldsvariationen i vejnettet. Ud fra dispersionseffekterne kan man beregne hvert steds sikkerhed for at være en sort plet. Udpeges steder på baggrund af de estimerede værdier af sikkerhed for sorthed, rammer man flere af de sande sorte pletter end ved den eksisterende metode. I før-/efteranalyserne af effekten af trafiksikkerhedstiltag bør man benytte modelestimater for uheldsniveauerne både før og efter tiltaget. Dette giver langt bedre effektestimater af foranstaltningerne end den hidtidig benyttet metode. En forbedring af modeller og metoder, indenfor sortpletudpegning og før-/efteranalyser, vil styrke sortpletarbejdet generelt. De udviklede modeller i Carl Bro er indtil videre kun estimeret for stats- og amtsveje, idet der ikke eksisterer en samlet database med vejinformationer for kommuneveje. Når modelarbejdet er færdiggjort, er det dog projektets mål at gøre de nye modeller og metoder operationelle i såvel Vejdirektoratet og amternes sortpletarbejde, som lokalt hos de kommunale vejbestyrelser. I Carl Bro arbejdes der blandt andet med at udvikle en uheldsdatabase i vejadministrationssystemet RoSy. Her kan modellerne indgå som en facilitet til sortpletudpegningen. 6 Litteratur Hemdorff, S. [1990] Trafiksikkerhed, vurdering af inddeling i ap-typer til brug ved sortpletudpegning. VDL-rapport 90, Vejdatalaboratoriet, Vejdirektoratet. Hemdorff, S. [1996] Introduktion til VISplet: AP-parametre baseret på Notat 29, Vejdirektoratet. Højgaard, H., P. B. Mathiasen og S. Rasmussen [1996] Sortpletprioritering Vurdering af trafiksikkerhedsprojekter på hovedlandeveje. Rapport 31, Vejdirektoratet. Lee, Y. og J. A. Nelder [1996] Hierarchical generalized linear models. J. R. Statistical Society B, 58 (4), Lee, Y. og J. A. Nelder [1998] Generalized linear models for the analysis of qualityimprovement experiments. The Canadian Journal of Statistics, 26(1), Nielsen, M. A. og Jensen, S. U. [1999] Avanceret signalstyring i signalreguleret kryds. Notat 61, Vejdirektoratet. 8 Målt i middel kvadreret estimationsfejl. 828 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Brug af uheldsmodeller i byområder

Brug af uheldsmodeller i byområder Brug af uheldsmodeller i byområder af Civilingeniør Poul Greibe Atkins Danmark poul.greibe@atkinsglobal.com Forskningsassistent Marlene Rishøj Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Danmarks TransportForskning

Læs mere

Uheldsmodeller for veje i åbent land

Uheldsmodeller for veje i åbent land Uheldsmodeller for veje i åbent land Forprojekt Søren Underlien Jensen 8. april 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning...5 1. Indledning... 11 1.1 Formål med forprojektet...

Læs mere

Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning

Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning Bo Grevy Institut for planlægning (IFP) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby : 4525 1546, Fax : 4593 6412, Email : grevy@ivtb.dtu.dk

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk

Læs mere

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Version 1 Marts 2009 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Det kommunale sortpletarbejde

Det kommunale sortpletarbejde Paper til Trafikdage 2003, Aalborg Session vedr. trafiksikkerhed Det kommunale sortpletarbejde - resultater fra et forprojekt Sociolog Niels Helberg Analyse Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Indledning

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Af civilingeniør Michael Sørensen Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Udpegning af grå strækninger i det åbne land Dette paper er lavet på baggrund af

Læs mere

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006

Læs mere

Til Helle og min mor

Til Helle og min mor Ph.d.-afhandling af Michael Sørensen Aalborg Universitet, august 2006 Til Helle og min mor 1 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Sektion for Byplanlægning, Veje og Trafik

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør,

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger

En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger Institut for Økonomi Aarhus Universitet Statistik 1, Forår 2001 Allan Würtz 4. April, 2001 En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger Uniform fordeling Benyttes som model for situationer,

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET. 22. - 23. august 2005

CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET. 22. - 23. august 2005 CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET 22. - 23. august 2005 CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET En metode til sammenlægning af støj fra forskellige kilder Grundlaget er Orientering

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Inddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.

Inddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger. Metode til forbedring af trafiksikkerheden i åbent land Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk og Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk Sortpletudpegning har hidtil været et vigtigt

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Tanken med denne Workshop er at gennemgå: Hvad har vi, og hvad kan undværes. Hvad er vores umiddelbare planer. Og ikke mindst, hvad er jeres ønsker.

Tanken med denne Workshop er at gennemgå: Hvad har vi, og hvad kan undværes. Hvad er vores umiddelbare planer. Og ikke mindst, hvad er jeres ønsker. Tanken med denne Workshop er at gennemgå: Hvad har vi, og hvad kan undværes. Hvad er vores umiddelbare planer. Og ikke mindst, hvad er jeres ønsker. 1 I dag er der 2 indgange til uheldssystemerne. Det

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj

Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj København den 1. oktober 2007 KL s Center for Kompetenceudvikling og Personalepolitik Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 1.1 NY STØJINDIKATOR 5 1.2 NY STØJBEREGNINGSMETODE, NORD2000 6 1.3 METODEVALG 6 1.4 OM METODESKIFT OG BESKYTTELSESNIVEAU 7 2 KORTLÆGNING 8 2.1 INDSAMLING AF DATA FRA NYE

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6

Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere